Vejledning til identifikation og operationel håndtering af høje bevaringsværdier (HCV er) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til identifikation og operationel håndtering af høje bevaringsværdier (HCV er) i Danmark"

Transkript

1 Vejledning til identifikation og operationel håndtering af høje bevaringsværdier (HCV er) i Danmark rk ma D Carsten Brandt C FS k rup trø S er d Pe FSC Danmark Carsten Brandt Uwe Sayer FS ar m en FSC Danmark Carsten Brandt C n Da FSC Denmark FSC Denmark Carsten Brandt Til brug ved FSC -certificering af skov, som supplement til FSC-skovstandarden, og ved risikovurdering i forbindelse med Controlled Wood-evaluering. dt ran B ten rs Ca Juli Første version til test i skoven. Testen skal sikre, at vejledningen er forståelig og operationel. 1

2 Indledning Høje bevaringsværdier, såkaldte HCV er (High Conservation Values), er udviklet under FSC-certificeringssystemet (Forest Stewardship Council ) til brug ved FSC-certificering af skov. Oprindeligt dækkede begrebet specifikt over skovområder med bevaringsværdige naturværdier og blev refereret til som High Conservation Value Forests, HCVF er. Men inden for de seneste 10 år er begrebet blevet udvidet til at dække værdier på landskabsniveau og til også at omfatte bevaringsværdige kulturelle værdier. Der refereres derfor nu til områder med høje bevaringsværdier, som defineres ud fra seks kategorier. Den danske FSC-skovstandard tager udgangspunkt i FSC s internationalt fastlagte ti grundprincipper og deres underliggende kriterier. Princip ni kræver, at høje bevaringsværdier, HCV er, i skoven bevares og/eller forbedres. I praksis kræves det, at: 1. Det undersøges, om HCV er forefindes, og hvad deres status er 2. Der udvikles en driftsplan for at bevare og/eller forbedre HCV erne 3. Denne driftsplan implementeres 4. Implementeringen af driftsplanen og eventuelle ændringer i HCV erne overvåges Princip ni, der har fokus på høje bevaringsværdier udpeget som områder i skoven, suppleres af de andre grundprincipper. Princip seks har, for eksempel, også fokus på bevarelse af miljømæssige værdier, som biodiversitet, jordbund og vandressourcer, men ikke inden for givne områder. Også princip et, som skal sikre overholdelse af lovgivning og princip syv, otte og ti, der skal sikre en robust driftsplan, overvågning og implementering af driftsplanen, supplerer kravene i princip ni. Der refereres også til HCV er i forbindelse med Controlled Wood-evaluering (CW). FSC Controlled Wood bruges i forbindelse med FSC MIX-produkter, hvor det er tilladt at blande en mængde FSC Controlled Woodcertificeret træ sammen med FSC-certificeret træ. Ved en CW-evaluering kræver en af de fem risikokategorier, at der sikres lav risiko for, at det er Træ fældet i skove, hvor høje bevaringsværdier (HCV) trues af skovdriften. Der er endnu ikke foretaget en dansk national risikovurdering for denne CW-risikokategori og en vurdering skal derfor gennemføres i forbindelse med Controlled Wood. En vejledning til brug ved FSC Controlled Woodrisikovurderinger vil blive udviklet med udgangspunkt i denne vejledning. Denne HCV-vejledning er udarbejdet af FSC Danmarks arbejdsgruppe, hvis medlemmer repræsenterer sociale-, grønne- og økonomiske interesser, i forbindelse med revisionen af den danske FSC-skovstandard i foråret Denne vejledning er desuden konsulteret bredt og testet i skoven for at sikre at den er funktionel. Vejledningen vil løbende blive opdateret. For seneste version se 2

3 HCV i dansk kontekst Denne vejledning beskriver, hvordan de seks HCV-kategorier skal adresseres i dansk kontekst for at sikre identifikation af status på og operationel håndtering af høje bevaringsværdier. De fire HCV-kategorier, som er vurderet at have relevans i dansk kontekst er listet i tabellen på side 4 og er i denne vejledning suppleret med operationelle anbefalinger til forvaltning og overvågning. I praksis vil der være et overlap imellem nogle af kategorierne. Eksempelvis er egekrat og gamle naturskove leve/ ynglesteder for rødlistede arter samt ofte en del af Natura 2000-områderne også samtidig nøglebiotoper. Mange af værdierne, som identificeres, vil desuden være beskyttet jf. dansk lovgivning. Det er vigtigt at bemærke, at områder identificeret med høje bevaringsværdier ikke nødvendigvis skal henlægges uberørt. Tværtimod skal områderne ofte plejes for at sikre, at værdierne bevares og beskyttes. Afhængigt af værdiens karakter vil det ofte også være muligt at skove i områderne. Brug af denne vejledning Driften af danske skove omfatter i vid udstrækning allerede en registrering af høje bevaringsværdier i forbindelse med overholdelse af lovgivningen på området og krav til grønne driftsplaner. Denne vejledning søger derfor i vid udstrækning at bygge på eksisterende praksis og tager udgangspunkt i eksisterende offentligt tilgængelige digitale kortlægninger, som Miljøportalens Arealinformation og Biodiversitetskortet og dertil hørende data. Derudover henvises dertil eksisterende vejledninger, hvor det er relevant og muligt. Link til og brug af Miljøportalens Arealinformation og Biodiversitetskortet er beskrevet i Bilag 1, hvor også alle refererede værktøjer er listet. Vi vil anbefale, at du gør dig bekendt med brugen af de digitale kortlægninger og at du downloader eller printer de vejledninger der er relevante for din driftsplan. Du er velkommen til at kontakte FSC Danmark, hvis du vil have hjælp. For hver af de fire HCV-kategorier, som har relevans i dansk kontekst, er i de følgende afsnit beskrevet ud fra tre aspekter: 1. Hvordan værdierne defineres 2. Hvordan de identificeres og vurderes 3. Hvordan de forvaltes og overvåges DEFINITION Hvilke værdier er i dansk kontekst dækket af denne risikokategori? IDENTIFIKATION Forefindes værdierne i skoven og hvad er status? FORVALTNING / OVERVÅGNING Hvordan sikres det med driftsplanen at værdierne bevares og/eller forbedres? Som supplering til denne vejleding er der desuden udarbejdet et skema, som lister mulige høje bevaringsværdier i en dansk skov (jf. Bilag 2 ). Dette skema er et værktøj til registrering, forvaltning og overvågning af høje bevaringsværdier i skoven, som bør tilpasses og indbygges i driftsplanen. 3

4 HCV værdier Høje bevaringsværdier / HCV er i FSC-kontekst Relevans i dansk kontekst HCV 1: Biologisk mangfoldighed på artsniveau Koncentrationer af den biologiske mangfoldighed, herunder endemiske arter og sjældne, truede eller udryddelsestruede arter, som har betydning på globalt, regionalt eller nationalt niveau. Leve/yngle/rasteområder for beskyttelseskrævende og rød-listede plante- og dyrearter. HCV 2: Økosystemer på landskabsniveau og mosaikker af økosystemer Økosystemer i stor skala og mosaikker af økosystemer, som har betydning på globalt, regionalt eller nationalt plan, og som indeholder levedygtige populationer af et flertal af de naturligt forekommende arter i naturlige mønstre med hensyn til distribution og hyppighed. Denne høje bevaringsværdi-kategori er ikke relevant i dansk kontekst, da en dansk skov i sig selv ikke vil have værdi på økosystemniveau udover hvad der vil adresseres ved at sikre bevarelse af HCV1 og HCV3. HCV 3: Økosystemer og levesteder Sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer, habitater eller refugier. Denne kategori vurderes i dansk kontekst dækket af Natura 2000-områder, 3 og andre beskyttede områder samt en identifikation af nøglebiotoper. HCV 4: Kritiske økosystemtjenester Grundlæggende økosystemtjenester i kritiske situationer, herunder beskyttelse af vandreservoir og kontrol af erosion på sårbare jord og skråninger. I dansk kontekst vurderes denne kategori kun at relatere til høje bevaringsværdier ved beskyttelse af drikkevand og grundvand specifikt boringsnære beskyttelsesområder. HCV 5: Lokalsamfundenes behov Lokaliteter og ressourcer, der er grundlæggende for at opfylde de basale fornødenheder for lokalsamfund eller oprindelige folk (for levebrød, sundhed, ernæring, vand osv.), og som er identificeret via dialog med disse samfund og oprindelige folk. Skovens lokaliteter og ressourcer er stort set aldrig grundlæggende for at opfylde de basale fornødenheder for lokalsamfund i Danmark. Fredskov er beskyttet som skov af skovloven, hvilket er en grundlæggende beskyttelse af lokalsamfundenes behov. Det vurderes derfor, at denne HCV-kategori kun i yderst sjældne tilfælde vil have relevans i dansk kontekst og adresseres derfor ikke i denne vejledning. HCV 6: Kulturelle værdier Lokaliteter, fortidsminder, sten- og jorddiger, ressourcer, naturtyper og landskaber af global eller national kulturel, arkæologisk eller historisk betydning, og/eller af kritisk kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs/ hellig betydning for de traditionelle kulturer i de lokale samfund eller oprindelige folk, som er identificeret gennem dialog med disse lokalsamfund og oprindelige folk. Denne kategori vurderes i dansk kontekst at omfatte områder med fortidsminder, sten-og jorddiger samt kulturarvsarealer og kulturmiljøer. Men også områder med anden kulturel værdi for lokalsamfundet bør identificeres under denne kategori. 4

5

6 Høje bevaringsværdier (HCV er) Definition, identifikation, forvaltning og overvågning af HCV1, HCV3, HCV4 og HCV6. HCV 1 Biodiversitet på artsniveau DEFINITION Hvilke værdier er i dansk kontekst dækket af denne risikokategori? IDENTIFIKATION Forefindes værdierne i skoven, og hvad er status? FORVALTNING OG OVERVÅGNING Hvordan sikres det med driftsplanen at værdierne bevares og/eller forbedres? Områder med høj biodiversitet, herunder høj koncentration af endemiske 1 arter og sjældne, truede eller udryddelsestruede arter, som har betydning på globalt, regionalt eller nationalt niveau. I dansk kontekst dækker denne kategori leve/yngle/ rasteområder for beskyttelseskrævende og rødlistede plante- og dyrearter: En samlet oversigt over beskyttelseskrævende arter på Habitatdirektivets bilag II, IV og V samt Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I findes her 2 på Naturstyrelsens hjemmeside. Truede og sjældne dyre- og plantearter i Danmark er listet på den danske rødliste. Kortlægningsdata på truede og sjældne arter i Danmark er stadig mangelfuld. Ved at søge på Bioscore under Biodiversitetskort via de Digitale Naturkort (jf. Bilag 1 ) kan du se om der er områder, der er særligt egnede for sjældne og truede arter, i skoven. Bioscoren er beregnet til at forudsige hvor man kunne forvente at finde rødlistede arter. Er der områder i skoven med en bioscore på 10 eller højere, bør disse overvejes som områder med høje bevaringsværdier. Ud over den information, man kan få ud fra Biodiversitetskortet, og ud over det kendskab, som ejendommens ansatte selv har til forekomsten af f.eks. sjældne fugle og pattedyr, bør der rettes henvendelse til de lokale myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se bilag 1 for kontaktinformation). Hvor du kan få bekræftet, at en beskyttelseskrævende, truet eller sjælden art forekommer i skoven, skal eventuelle levesteder udpeges og kortlægges. Bemærk, at HCV1-områder udpeget på baggrund af biodiversitet på artsniveau vil overlappe med HCV3-områder udpeget på baggrund af sjældne og truede økosystemer og levesteder såsom Natura2000- områder. Identificerer du områder med høj biodiversitet og truede eller sjældne arter i skoven, skal du tage særlige hensyn til gavn for dem. Har du en Skovhandleplan i forbindelse med Natura2000-områder, skal du følge denne. Hvis en art har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop beskrevet som et element under HCV3 nedenfor. I forbindelse med driftsaktiviteter på arealer, hvor der er høj biodiversitet, og hvor der forekommer sjældne og truede arter, skal du planlægge opgaverne således at: Biotopen, hvor arten forefindes, ikke forringes (for eksempel væsentlige ændringer i lys, arts- og aldersforhold). Og: Aktiviteter henlægges til tidspunkter, hvor forstyrrelser minimeres (for eksempel uden for yngle/rugeperioder). Og/eller: Arealet (oftest dele heraf) friholdes helt for driftsaktiviteter. Pleje kan dog være nødvendig, så biodiversiteten ikke påvirkes negativt ved for eksempel tilgroning. Naturstyrelsens notat: Retningslinjer for sikring af velegnede levesteder for skovarter beskriver mulige forvaltningstiltag for bevarelse af skovarter 1. Endemisk: kun udbredt inden for et mindre eller afgrænset område

7 HCV 3 - Økosystemer og levesteder Sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer, habitater eller refugier. Denne kategori vurderes i dansk kontekst dækket af Natura 2000-områder, 3 og andre fredede områder og en identifikation af nøglebiotoper. Bemærk: Der kan forekomme fortidsminder på disse arealer. Er der konflikt i hensynet mellem natur- og kulturhensyn, kontakt da Kulturstyrelsen. DEFINITION Hvilke værdier er i dansk kontekst dækket af denne risikokategori? IDENTIFIKATION Forefindes værdierne i skoven, og hvad er status? FORVALTNING OG OVERVÅGNING Hvordan sikres det med driftsplanen at værdierne bevares og/eller forbedres? Natura områder med særlige naturtyper og arter Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesog Ramsarområder, og de er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturtyper. Ved at søge på Natura 2000-områder via De Digitale Naturkort (jf. Bilag 1 ) under Eksisterende natur og beskyttet areal vil du få kortlagt Natura 2000-områder, hvis skoven eller dele af skoven er udpeget. Er skoven eller dele af skoven udpeget som Natura 2000, skal de områder med naturtyper og arter, som Natura2000 er udpeget på baggrund af, kortlægges med høj bevaringsværdi. Der er udarbejdet Natura 2000-planer og handleplaner for de danske Natura 2000-områder. Skovhandleplanerne beskriver, hvordan naturtyper og arter skal beskyttes i skovområderne. Har du en Natura 2000 handle plan skal du følge den. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside her 3. Visse driftsaktiviteter i Natura2000-områder skal anmeldes til Naturstyrelsen efter skovlovens

8 (HCV 3 fortsat) HCV 3 - Økosystemer og levesteder Beskyttede naturtyper Naturbeskyttelseslovens 3, skovlovens 26 og 27 og naturmæssigt særlig værdifulde skove registreret under skovlovens 25 3 Beskyttelse af søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. 26 Bevaringsværdige egekrat skal bevares som egekrat. 27 Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Ved at søge på Kortlagt natur via De Digitale Naturkort (jf. Bilag 1 ) under Arealer, der understøtter biodiversitet vil du få kortlagt 3 og 26 naturtyper, hvis disse er registreret og findes i skoven. Bemærk, at langt fra alle 3 og 26 naturtyper er registrerede og vil muligvis forefindes i skoven, selvom de ikke fremgår af en søgning via De Digitale Naturkort. 27 ydre skovbryn af løvtræer og buske er ikke kortlagt via de Digitale Naturkort, men vil blive identificeret ved en kortlægning af nøglebiotoper. Se nedenfor. Findes der 3, 26 og/eller 27 beskyttede naturtyper i skoven, skal disse områder ligeledes udpeges og kortlægges med høj bevaringsværdi. Naturstyrelsen planlægger at definere og gennemføre en egentlig kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov ( skovbevoksede nøglebiotoper ) efter skovlovens 25 i Er der registreret 25 områder naturmæssigt særlig værdifuld skov, kortlægges disse ligeledes med høj bevaringsværdi. Områder, der defineres som beskyttede naturtyper og/eller nøglebiotoper, er ofte uinteressante set fra et økonomisk synspunkt, hvorfor det i hovedreglen er muligt helt at undgå forstyrrelse. Det foregår for eksempel ved, at kørsel / transport ledes uden om områderne. Ligeledes må du ikke lave ændringer, som vil forringe områdernes ønskede tilstand. Eks. afvande tilstødende fugtige områder. I det tilfælde, hvor drift forekommer i nøglebiotoper eks. askemoser (som er registreret som nøglebiotoper) foregår dette efter forsigtighedsprincippet. Et andet eksempel på at undgå forstyrrelse er at henlægge skovning til tidspunkter, hvor mindst mulig skade på jordbund / flora kan forekomme (typisk frostperioder) eller ved at anvende tekniker, som gør færdsel på terrænet mindre (eks. ved anvendelse af skovspil til udslæbning af effekter). Hugststyrke afstemmes således, at beskyttede naturtyper og nøglebiotoper tilstand ikke forringes. Hvor Natura 2000-områder er identificeret, vil bevarelsen af mange nøglebiotoper adresseres som et element i skovhandleplanen herfor. Skemaet i Bilag 2 kan anvendes til at planlægge og dokumentere overvågningen. Kun væsentlige ændringer af betydning for artens/områdets økologiske funktion og integritet bør noteres. Der henvises også her til Naturstyrelsens Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper. 8

9 (HCV 3 fortsat) HCV 3 - Økosystemer og levesteder Nøglebiotoper Nøglebiotoper er områder af særligt høj naturværdi og omfatter såvel træbevoksede arealer som åbne områder. Nøglebiotoper defineres som områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje. Naturstyrelsen har udarbejdet en brugervenlig vejledning (Skov- Info 24) samt et billedkatalog til identifikation af nøglebiotoper. Bemærk at de nøglebiotoper der har skal adresseres i.h.t. denne vejledning er de der er listet i bilag 1 i Naturstyrelsens Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til grøn driftsplan. Disse er også listet i denne vejlednings bilag 2 Skema til registrering, forvaltning og overvågning af høje bevaringsværdier i skoven. Således skal tilgroningsgrøfter, skrænter, gamle stengærder, jorddiger, kulturspor og voksesteder for rødlistede plante- og dyrearter ikke registreres som nøglebiotoper, men anses at blive adresseret i forbindelse med bl.a. HCV1 og HCV6. Bemærk, at der i HCV kontekst refereres til nøglebiotoper, som et givet areal/område og ikke til enkelte nøgleelementer (store sten, gamle træer, dødt ved etc.). Nøgleelementer adresseres under standardens princip 6. Nøglebiotoper i krat, sumpskov, vandområder og lysåbne arealer vil ofte være beskyttede under naturbeskyttelsesloven eller skovloven. Se ovenfor og bilag 2. Suppleret med generel viden om området kan mulige nøglebiotoper indkredses og derefter opsøges og vurderes nærmere i felten. Identifikation og registrering af nøglebiotoper kan udføres af skovejendommens egne ansatte eller en ekstern konsulent. Naturstyrelsens vejledning og forsigtighedsprincippet bør følges og i tvivlstilfælde bør en ekspert konsulteres.. Mulige nøglebiotoper i sluttede bevoksninger kan du ofte identificere ud fra skovkort, luftfoto eller historiske kort, som er tilgængelige via De Digitale Naturkort og Miljøportalens Arealinformation. For eksempel kan du søge på Skovstruktur og Skovkontinuitet via De Digitale Naturkort (jf. Bilag 1 ) under Arealer, der understøtter biodiversitet og derved kortlægge mulige nøglebiotoper hhv. områder med lav grad af forstlig homogenisering og områder, som har været skov i minimum 200 år. Der er højst sandsynligt nøglebiotoper i skoven og disse områder skal udpeges og kortlægges med høj bevaringsværdi. (se tekst ovenfor) 9

10 FSC Danmark

11 HCV 4 Kritiske økosystemtjenester DEFINITION Hvilke værdier er i dansk kontekst dækket af denne risikokategori? IDENTIFIKATION Forefindes værdierne i skoven, og hvad er status? FORVALTNING OG OVERVÅGNING Hvordan sikres det med driftsplanen at værdierne bevares og/eller forbedres? Hvor skov-økosystemet spiller en vigtig rolle, herunder beskyttelse af vandreservoir og kontrol af erosion på sårbare jord og skråninger. Denne kategori vurderes i dansk kontekst kun at relatere til høje bevaringsværdier ved beskyttelse af drikkevand og grundvand. Drikkevand og grundvand Da områder med særlige drikkevandsinteresser (ODS) og områder med drikkevandsinteresser (OD) tilsammen udgør 87 % af Danmarks areal, adresseres disse ikke som HCV. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nærområdet omkring indvindingsboringen og risikoen for forurening er her større. BNBO er derfor defineret som en høj bevaringsværdi Ved at søge på Boringsnære beskyttelsesområder via Arealinformationen (jf. Bilag 1 ) under Drikkevand og grundvand, vil boringsnære beskyttelsesområder vises, hvis disse er registreret og forefindes i skoven. Kortlægningsdata på BNBO er dog stadig mangelfuld. Kun cirka halvdelen af kommunerne har fået kortlagt BNBO (2014), så ud over den information, som forefindes via Arealinformationen, og det kendskab, som ejendommens ansatte selv har til forekomsten indvindingsboringer, bør der rettes henvendelse til de lokale myndigheder. Er der indvindingsboringer i skoven, skal de boringsnære beskyttelsesområder udpeges og kortlægges med høj bevaringsværdi. BNBO skal, hvor de ikke er kortlagt, beregnes individuelt for hver boring eller kildeplads, da størrelsen afhænger af, hvor meget vand der indvindes, og hvordan grundvandsforholdene er. Radius er typisk meter. De er somme tider cirkelrunde, men ofte aflange, så de tager mere med der, hvor vandet kommer fra. Hovedprincippet for forvaltningen af boringsnære beskyttelsesområder er, at: 1. Skovdækket forbliver relativt intakt 2. Anvendelsen af pesticider og gødning undlades 3. Anvendelse af maskiner ikke fører til udledning af grundvandsforurenende olier o.l. 11

12 HCV 6 - Kulturelle værdier Lokaliteter fortidsminder, sten- og jorddiger, ressourcer, naturtyper og landskaber af global eller national kulturel, arkæologisk eller historisk betydning, og/eller af vigtig kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs betydning for de traditionelle kulturer i de lokale samfund eller hos oprindelige folk. De kulturelle værdier er identificeret gennem dialog med disse lokalsamfund og oprindelige folk. Denne kategori vurderes i dansk kontekst at omfatte områder med fortidsminder, sten- og jorddiger samt kulturarvsarealer og kulturmiljøer. Men også områder med anden kulturel værdi for lokalsamfundet bør identificeres under denne kategori. DEFINITION Hvilke værdier er i dansk kontekst dækket af denne risikokategori? Fortidsminder, sten- og jorddiger museumslovens kap. 8 a Mange sten- og jorddiger og flertallet af de fredede fortidsminder i Danmark ligger i skov. De fredede fortidsminder er beskyttet af museumslovens kap. 8 a, 29 e og 29 f. Sten- og jorddiger i skoven er beskyttet efter museumslovens kap. 8 a, 29 a eller 29 e. Følgende fortidsminder er fredet uden videre, hvis de er synlige i terrænet, jf. museumslovens bilag 1, kap. 1: Gravhøje, røser, stengrave, dysser, jættestuer, skibssætninger, ubebyggede voldsteder og værfter, forsvarsanlæg, ødekirkegårde, ruiner, runesten, bautasten, sten med helleristninger samt kors, milepæle, vildtbanesten og lignende. Andre typer fortidsminder er også fredet, hvis ejeren har fået meddelelse om det. I mange tilfælde vil fortidsmindet være tinglyst på ejendommen. Gruppen af fortidsminder fremgår af bilag 1, kap.2 til museumsloven. Diger er linjeformede forhøjninger af jord, sten og lignende materiale, der fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft administrativ, ejendoms- eller anvendelsesmæssig betydning. IDENTIFIKATION Forefindes værdierne i skoven, og hvad er status? På Miljøportalens Arealinformation kan du se om diget er beskyttet. Du finder digerne under venstremenuen Bygge- og beskyttelseslinjer. Bemærk at kortet kun er vejledende og kan indeholde fejl og mangler. På Miljøportalens arealinformation kan du ligeledes finde oplysninger om de fredede fortidsminder og kulturarvsarealer. Du finder fortidsminderne under venstremenuen Fortidsminder. Oplysninger om fortidsminder og arkæologiske fund finder du på Findes der beskyttede fortidsminder og stenog jorddiger og kulturarvsarealer i skoven, skal områderne udlægges som områder med høje bevaringsværdier. Kommunen oplyser om et dige er beskyttet. Kulturstyrelsen oplyser om fortidsminder og kulturarvsarealer, herunder deres udstrækning. FORVALTNING OG OVERVÅGNING Hvordan sikres det med driftsplanen at værdierne bevares og/eller forbedres? Kulturstyrelsens Vejledning om pleje af fredede fortidsminder og Vejledningen om beskyttede sten- og jord diger skal følges. Kulturstyrelsen fører tilsyn med fortidsminder samt sten- og jorddiger i Danmark. Henstillinger og påbud udstedt af Kulturstyrelsen skal efterkommes. Typiske overtrædelser af museumslovens regler om fredede fortidsminder i skov: De typiske overtrædelser på fortidsminder i skov er oftest tilplantning på fortidsmindet og i fortidsmindets 2 meter beskyttelseszone. Køreskader, opsætning af jagttårne, hochsitz og deponering af træer og hugstaffald er andre typiske skader på fortidsminderne. Typiske overtrædelser af museumslovens regler på beskyttede sten- og jorddiger i skov: De typiske overtrædelser vedrørende digerne i skov er helt eller delvist fjernelse, deponering af træ- og hugstaffald samt køreskader og gennembrud af digerne. Trykskader efter fald fra fældede træer forekommer også på digerne. Lovgivningen Museumslovens kap 8 a bevaring af sten- og jorddiger og fortidsminder. Museumslovens 29 a Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminde, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. museumsloven. 29 e og 29 f. Museumslovens 29 e Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder. Museumslovens 29 f På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. 12

13 Lokaliteter fortidsminder, sten- og jorddiger, ressourcer, naturtyper og landskaber af global eller national kulturel, arkæologisk eller historisk betydning, og/eller af vigtig kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs betydning for de traditionelle kulturer i de lokale samfund eller hos oprindelige folk. De kulturelle værdier er identificeret (HCV gennem 6 fortsat) dialog med disse lokalsamfund og oprindelige folk. Denne kategori vurderes i dansk kontekst at omfatte områder med fortidsminder, sten- og jorddiger samt kulturarvsarealer og kulturmiljøer. Men også områder med anden kulturel værdi for lokalsamfundet bør identificeres under denne kategori. Fortidsminder og kulturarvsarealer museumslovens kap. 8 Fortidsminder og kulturhistoriske spor og anlæg, der ikke er synlige i terrænet, er beskyttet af museumslovens kap 8. Fortidsminder og kulturhistoriske spor og anlæg er spor efter menneskelig aktivitet fra tidligere tider. Det kan være strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser og sammenhænge, hvor sporene indgår. Kulturarvsarealer er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte og /eller synlige fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er i sig selv ikke fredede, men har som funktion at advare potentielle bygherrer og skovejere om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. På Miljøportalens Arealinformation kan du få oplysninger om de fredede fortidsminder og kulturarvsarealer. Du finder fortidsminderne under venstremenuen Fortidsminder og ved at søge på Kulturarvsarealer under Fortidsminder også kulturarvsarealerne. Oplysninger om fortidsminder og arkæologiske fund finder du på Er der i skovene registrerede fortidsminder og kulturhistoriske spor og anlæg i form af bopladser, grave, agersystemer og lignende, kan det lokalhistoriske museum med arkæologisk ansvar kontaktes, forud for større jordarbejder, som fx dybdepløjning, grøftegravning og evt. bortgravning, jf. museumslovens 25. Bliver der under jordarbejde gjort fund af fortidsminder skal arbejdet standes, idet omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal anmeldes til Kulturstyrelsen eller det nærmeste statsanerkendte kulturhistoriske museum med arkæologisk ansvar, jf. museumslovens 27. Kulturarvsarealerne er udpeget for at bevare fortidsminderne på stedet. Findes der kulturarvsarealer i skoven, skal disse områder udlægges som områder med høj bevaringsværdi. Museumsloven 23, stk. 8. Områder med fortidsminder og kulturarvsarealer samt kulturhistoriske spor og anlæg, der ikke er synlige i terrænet, skal beskyttes mod dybdepløjning, ødelæggelse og bortgravning. Er fortidsminderne, kulturarvsarealerne og de kulturhistoriske spor og anlæg identificeret i skoven, skal det lokalhistoriske museum med arkæologisk ansvar kontaktes forud dybdepløjning og anden jordbehandling i området. Dukker der fortidsminder eller kulturhistoriske spor og anlæg op i forbindelse med arbejde i skoven, skal arbejdet standses og Kulturstyrelsen eller det lokalhistoriske museum med arkæologisk ansvar kontaktes. Lovgivningen Museumslovens 25 Bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, kan forud for igangsætning af arbejdet anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse. Museumslovens 27 Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til det nærmeste statsanerkendte kulturhistoriske museum. Museumsloven 23 stk. 4 Den landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8, 23 stk. 4, der forpligter kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Andre kulturelt vigtige områder Andre, for lokalsamfundet, kulturelt vigtige områder kan spænde bredt og for eksempel omfatte et område hvor der er tradition for at afbrænde bål til Skt. Hans Andre områder med kulturel værdi identificeres i dialog med lokalsamfundet og derudover kan det lokale kulturhistoriske museum og/eller det lokale arkiv konsulteres. Andre kulturelt vigtige områder bevares og forvaltes i dialog med lokalsamfund og historiske eksperter. 13

14 Foto: Torben Dehn, Kulturstyrelsen

15 Bilag 1 Værktøjskasse - Digitale kort, vejledninger og kontaktinformation Digitale kort Miljøportalen: Danmarks Arealinformation Danmarks Miljøportal er et fælles offentligt partnerskab mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner. Miljøportalen fungerer som en selvstændig portal, som opererer på tværs af myndighedsgrænser. Ansvaret for opdatering af data påhviler de enkelte myndigheder. Danmarks Arealinformation er en digital platform, hvor fælles offentlige stedsbestemte miljødata kan fremsøges og vises på kort. På Arealinformation er det muligt at søge efter tværfaglige miljødata inden for større geografiske områder eller for en specifik matrikel. Data i Arealinformation er angivet med temanavne, som dækker over et datasæt. Via Fredninger kan du for eksempel se hvilke fredninger, som gælder for et udvalgt område. Alle har adgang til at søge data, mens det kun er myndigheder, som kan inddatere og redigere i data. Miljøportalens Naturdatabase bruges i Biodiversitetskortet. Åbn Danmarks Arealinformation Der kræves ikke log-in eller installering af programmer, da portalen er webbaseret. Vejledning til datasøgning i Danmarks Arealinformation Arealinformation.aspx Eksempel på søgning på boringsnære beskyttelsesområder via Arealinformation: 15

16 De Digitale Naturkort: Biodiversitetskort for Danmark De Digitale Naturkort er et planlægningsredskab, som er udviklet for Miljøministeriet, så kommunerne har det bedste grundlag at arbejde ud fra, når de i de kommende kommuneplaner i 2017 skal udpege naturområder til et Grønt Danmarkskort. Denne kortportal indeholder et Grønt Danmarkskort, som er lavet ud fra de seneste kommuneplaner fra Kortportalen indeholder også et helt nyt biodiversitetskort, som er et Danmarkskort over kortlagte og potentielle levesteder for de arter, som er allermest truede og sjældne (de såkaldte rødlistede arter). Biodiversitetskortet viser de vigtigste naturområder, hvor naturbevaringsindsatsen kan målrettes effektivt for at sikre de rødlistede arter og sikre vores mest værdifulde natur. Desuden vises et samlet kort over alle de kortlagte levesteder og potentielle levesteder for rødlistede arter. Biodiversitetskortene er beskrevet udførligt i rapporten Biodiversitetskort for Danmark udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (jf. rapporten Biodiversitetskort for Danmark 4 ) Naturoplysninger om indholdet af de nævnte kort kan findes i en lang række hjælpekort over eksisterende natur, potentiel natur, biodiversitet og arealer, der understøtter biodiversitet. Ved at trykke på infoknappen og trykke på et bestemt sted på kortet kan man få helt specifikke oplysninger om den pågældende lokalitet. På biodiversitetskortene kan man få at vide hvilke arter, der lever på en specifik lokalitet. Kortportalen indeholder desuden et såkaldt HNV-kort (High Nature Value-kort), som er udviklet for NaturErhvervsstyrelsen med arealer af høj naturværdi, hvor der med fordel kan ske en målretning af NaturErhvervsstyrelsens tilskud til naturpleje i form af mere ekstensiv landbrugsdrift. Dette HNV-kort har fokus på det åbne land og kan derfor kun bruges som en indikator for høje naturværdier i skov.. Et HNV-kort for skov er under udvikling og forventes færdigt ultimo Denne HCV-vejledning vil blive opdateret og naturligvis henvise til dette HNV-kort for skov i den udstrækning det er muligt. Åbn De Digitale Naturkort Der kræves ikke log-in eller installering af programmer, da kortet er webbaseret. Data stammer fra DOF-basen, Naturbasen (fugleognatur.dk), Danmarks Svampeatlas, Atlas Flora Danica, Naturdatabasen (Danmarks Miljøportal) og en række eksperter med indgående kendskab til levesteder for rødlistede arter. For så vidt angår kortlag, som ikke er udviklet for Miljøministeriet, vil eventuelle fejl i disse blive videregivet til den relevante myndighed. Selvom der generelt sker en kvalitetssikring i de anvendte databaser, er det med så store datamængder uundgåeligt, at der kan være fejl som følge af for eksempel fejlbestemmelse, fejlindtastning eller fejlfortolkning. I det omfang Naturstyrelsen bliver bekendt med fejl, vil de efterfølgende sørge for at korrigere fejlene, når kortene bliver opdateret. Fejl kan indberettes til Naturstyrelsen. (thell@nst.dk). Eksempel på Natura2000-områder kortlagt via De Digitale Naturkort: 4. Link til rapporten Biodiversitetskort for Danmark: 16

17 Vejledninger Retningslinjer for sikring af velegnede levesteder for skovarter, Naturstyrelsen media/nst/attachments/skovartsnotat_endeligt.pdf RØDLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark, Skov- og Naturstyrelsen Den danske rødliste, AU søgedatabase redlistframe/ Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper, Naturstyrelsen naturstyrelsen.dk/publikationer/2009/jun/vejledning-omnaturbeskyttelseslovens-3/ Nøglebiotoper i skov, Skov-Info 24, Nøglebiotoper i skov Billedkatalog, Skov og Naturstyrelsen, Noeglebiotoper.htm Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til grøn driftsplan, Naturstyrelsen, gr%c3%b8n_drift_2014.pdf Vejledning om pleje af fortidsminder, Kulturstyrelsen content_uploads/fortidsminder_plejevejledning.pdf Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger uploads/digevejledning.pdf 17

18 Organisationer, institutioner og myndigheder, der kan konsulteres ved identifikation af høje bevaringsværdier Danmarks Naturfredningsforening Tlf Hjemmeside: Hjemmesiden har links til lokalforeninger og kontakter Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Tlf.: Hjemmeside: Hjemmesiden har links til lokalforeninger og kontakter Entomologisk Forening (insekter) Tlf.: Hjemmeside: Dansk Botanisk Forening Tlf.: Hjemmeside: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Hjemmeside: Hjemmesiden har links til lokalforeninger og kontakter Nordisk Herpetologisk Forening (padder og krybdyr) Tlf.: Hjemmeside: Hjemmesiden har links til lokale kontakter Dansk Pattedyrforening Hjemmeside: Kulturstyrelsen Tlf.: Hjemmeside: Hjemmesiden har link til museumsloven og museer med arkæologisk ansvar Sammenslutningen af lokalarkiver Telefon: Hjemmeside: Arkivvejviseren: Via arkivvejviseren kan man finde kontaktinformation på lokale arkiver. 18

19 Bilag 2 - Skema til registrering, forvaltning og overvågning af Høje bevaringsværdier i skoven. Det anbefales, at informationen tilpasses efter behov og indbygges og supplerer driftsplanen. En word-version af skemaet er tilgængeligt på Bemærk, at et givent område (afd./litra) kan udpeges på baggrund af flere høje bevaringsværdier. For eksempel vil områder, som er levesteder for truede arter (HCV1), også ofte være nøglebiotoper (HCV3), som igen måske allerede er beskyttede iht. skovloven eller naturbeskyttelsesloven (HCV3). i i 19

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Grønt Danmarkskort. Grønt Vendsysselskort. Naturråd 1

Grønt Danmarkskort. Grønt Vendsysselskort. Naturråd 1 Grønt Danmarkskort Naturråd 1 Grønt Danmarkskort NATURRÅD 1 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og kort introduktion til Naturrådets arbejde v. Stener Glamann og Margrethe Hejlskov 19.10 19.50 Præsentationsrunde,

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag Villy Elmer Nielsen Kolstrupvej 64 Grindsted Mk 7200 Grindsted Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Dato: 25-01-2018 Billund Kommune har den 12. december 2018 modtaget

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Det ansøgte ønskes anlagt inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af de beskyttede fortidsminder nr og nr

Det ansøgte ønskes anlagt inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af de beskyttede fortidsminder nr og nr Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til tilbygning af halvtag til maskinhus Du har søgt om fornyet tilladelse til, at anlægge tilbygning af halvtag til maskinhus på matr. nr. 4a, Klink By,

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på

Læs mere

3 dispensation til rydning af pilekrat

3 dispensation til rydning af pilekrat Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til carport og garage Dato: 11-07-2018 Du har søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til opførsel af carport og garage på 92 m 2 på Skovbrynet 5, 7260 Sønder

Læs mere

Skovrejsningen ønskes udført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af det beskyttede fortidsminde nr. 256 rundhøj.

Skovrejsningen ønskes udført inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, som udløses af det beskyttede fortidsminde nr. 256 rundhøj. Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til plantning af skov Du har søgt om tilladelse til, at rejse skov på matr. nr. 16a, Vorbasse By, Vorbasse. Matriklen er tilknyttet Hovborgvej 23, 6623 Vorbasse.

Læs mere

potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg SCREENING (FORUNDERSØGELSE) FOR MILJØVURDERING AF kommuneplantillæg nr. 11 for Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune Tlf. 6333 7000 Fa. 6333 7001 kommune@nyborg.dk

Læs mere

22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem

22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus

Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus Dispensation fra skovbyggelinje til ombygning og tilbygning af enfamiliehus Du har søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til om- og tilbygning af enfamiliehus på Rankenbjergvej 11, 6623

Læs mere

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose TAMU Vitskøl Jørn Bloch Viborgvej 460 9681 Ranum Sendt til joern.bloch@tamu.dk Dato: 13. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-22-18 Per E.

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Line G. og Martin Vædele Dr Schadsvej 35 4500 Nykøbing Sj (Sendt som e-mail til nn@kullegaard.dk) Den 10. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag.

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensation fra skovbyggelinje til tilbygning Dato: 13-06-2019 Du har søgt om dispensation fra skovbyggelinjen til tilbygning på, matr. nr. 7 GA, STENDERUP BY, ANSAGER. Ejendommen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale

Læs mere

Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde,

Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde, Rammeområde: 1339-51 Tillæg 16 til Kommuneplanen Anvendelse i dag: Natur, kultur, fritidsområde Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde, nationalt samlingssted Miljøscreeningsdato: 7/3 2018 Miljøpåvirkning:

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Tilbygningen og overdækningen skal etableres som anvist i ansøgningen. Tilbygningen og overdækningen må ikke udbygges uden en dispensation.

Tilbygningen og overdækningen skal etableres som anvist i ansøgningen. Tilbygningen og overdækningen må ikke udbygges uden en dispensation. Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til udbygning af eksisterende bygning på Holdgårdsvej 142, 7260 Sønder Omme Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 til udbygning af eksisterende

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Lovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng

Lovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Der ønskes at etablere i alt 2,13 ha løvskov fordelt på to stykker på henholdsvis 1,01 ha og 1,12 ha, se skovkort.

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Ansøgningen Der er ansøgt om tilladelse til at flytte et udhus på 84 m² ca. 20 meter mod øst i forhold til eksisterende placering.

Ansøgningen Der er ansøgt om tilladelse til at flytte et udhus på 84 m² ca. 20 meter mod øst i forhold til eksisterende placering. Tjørnevej 6 7171 Uldum Camilla Lenbroch Hansen Tel: 79755605 E-mail: Byg@Hedensted.dk Sagsnr. 02.34.00-P19-1314236-19 8.10.2019 Landzonetilladelse til at flytte udhusbygning på 84 m² Du får landzonetilladelse

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til administrationsbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund

Dispensation fra skovbyggelinje til administrationsbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund Dispensation fra skovbyggelinje til administrationsbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund Der er søgt om dispensation fra skovbyggelinje til ny kantine- og kontorbygning på Kornmarken 25, 7190 Billund,

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til garage Dato: 03-04-2018 Du har søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til en tilbygning på garage på Højene 5, 7250 Hejnsvig, matr. nr. 12 AY, HEJNSVIG

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning Dato:

Tilladelse til skovrejsning Dato: Tilladelse til skovrejsning Dato: 09-10-2017 Billund Kommune har den 20. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. 5a, Kirkeby By, Sdr. Omme beliggende på adressen Hovedgaden 77,

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til opførsel af garage Dato: 09-01-2018 Du har søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til opførsel af garage på 65 m 2 på Hovedgaden 59, 7260 Sønder Omme,

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til etablering af enfamiliehus Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til etablering af enfamiliehus Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til etablering af enfamiliehus Dato: 10-07-2017 Der er søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til etablering af enfamiliehus på Lærke Alle 3, 7260 Sønder

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver. Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket. Tilladelse til skovrejsning i negativ område Dato: 26-08-2019 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 5eø Vorbasse by, Vorbasse. Projektområdet er 24 ha hvoraf 3,7 ha tilplantes.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til at opføre en ny minkhal

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til at opføre en ny minkhal Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til at opføre en ny minkhal Du har, på vegne af ejer XXXXX, søgt om tilladelse til, at opføre en ny 14- rækket minkhal på matr. 8k Bøvl By, Sdr. Omme. Matriklen

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Steen Østergaard Vindrosen Feldskovvej 5 4180 Sorø Den 13. august 2014 Sendt til tegnestuenvindrosen@gmail.com Natur & Miljø Ref.: HEM Sag: 306-2013-60616 Dok.: 306-2014-168901 Vedr. CPR/CVR: 22275 Dispensation

Læs mere

Povl Arne Hansen Ålling Søvej Ansager Sendt til

Povl Arne Hansen Ålling Søvej Ansager Sendt til Povl Arne Hansen Ålling Søvej 1 6823 Ansager Sendt til e-mail povlarneh@gmail.com Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79946800 vardekommune@varde.dk Tilladelse efter planloven til at anlægge en sø Du

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Bemærk, at dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Bemærk, at dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Dispensation fra skovbyggelinje til lagerhal Dato: 20-11-2018 Konsulent har på vegne af ejer søgt om byggetilladelse til tilbygning af lagerhal på Industrivangen 1, 7200 Grindsted, matr. nr. 2 BB, FILSKOV

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget

Læs mere

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2. Til Jens Jørgen Abildskov, Fredskovvej 10, 5883 Oure Sendt med email: abildskov@vetnet.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk

Læs mere

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning Henrik Tange Flintehøjen 14 3600 Frederikssund Sendt til: tange.henrik@gmail.com Dato: 14. december 2017 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2017-21336 Dokumentnr.:

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage Du har søgt om tilladelse til, at etablerer en 65m 2 stor integreret garage på matr. 6a Kirkeby By, Sdr. Omme. Matriklen

Læs mere

Plan for tilsyn med naturområder

Plan for tilsyn med naturområder Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Dispensation fra skovbyggelinje til spejderhytte og kanohus Dato:

Dispensation fra skovbyggelinje til spejderhytte og kanohus Dato: Dispensation fra skovbyggelinje til spejderhytte og kanohus Dato: 30-01-2018 Arkitekt har på vejne af ejer søgt om dispensation fra skovbyggelinje/byggetilladelse til opførsel af ny spejderhytte på 450

Læs mere

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til skovrejsning Dato:

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til skovrejsning Dato: Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til skovrejsning Dato: 10-08-2017 Der er søgt om tilladelse til skovrejsning på Fiskerivej 20, 7200 Grindsted, matr. nr. 3ø, Omvrå Søndermark, Filskov. Det ansøgte

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Dispensation til etablering af overløb fra regnbed til temporær sø i Piil Skov, Rudersdal Kommune

Dispensation til etablering af overløb fra regnbed til temporær sø i Piil Skov, Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Øverødvej 2 2840 Holte E-mail: tom@rudersdal.dk Storstrøm J.nr. MST-521-01870 Ref. KIRJO Den 19. januar 2018 Dispensation til etablering af overløb fra regnbed til temporær sø i Piil

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Det er din pligt at oplyse eventuelle andre, der skal udføre arbejdet, om dispensationens indhold.

Det er din pligt at oplyse eventuelle andre, der skal udføre arbejdet, om dispensationens indhold. Peter Lynge Jacobsen Thorupvej 42 Aggersund 9670 Løgstør Dispensation 3 natur Dato: 27. februar 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-6467 Dokumentnr.: 820-2018-40095

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1.

Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Naturrådsmøde 1. Det lokale naturråd for Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, Frederikssund og Halsnæs Kommuner Naturrådsmøde 1. februar 2018 Dagsorden 17.00 Velkomst v. Lis Vedel 17.05 Kort præsentation af alle

Læs mere

10 b) anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg

10 b) anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg Center Natur og Miljø IK Frem Sønderup, Suldrup Hjedsbækvej 303 9541 Suldrup Att.: Henrik Asp Sendt med mail til: ha@fbdk.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej 3 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 31-05-2016 / 01.03.03-P16-13-16 Landzonetilladelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage Du har er søgt om tilladelse til at opføre en integreret garage på Hovedgaden 59, 7260 Sønder Omme, matr. nr. 6a, Kirkeby

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Ida Marie Laurent Nielsen og Kåre Seidelin Stevnsgade 4,1. tv 2200 København N 19. oktober 2018 Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen _ I har d. 18. september 2018 søgt om at opføre et nyt sommerhus

Læs mere

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram SVANA Sydjylland Skovridervej 3 6510 Gram Delvis accept af anmeldelse om skovrejsning Dato: 25-10-2016 Billund Kommune har den 28. september 2016 modtaget en anmodning fra SVANA Sydjylland om at vurdere

Læs mere

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

af 8/12/2015). Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 5 år.

af 8/12/2015). Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 5 år. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Jan Lomholt Dir: +4579755664 Mob: e-mail: Jan.Lomholt@Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-21777818 15.8.2018 Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje Der meddeles

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Odsherred Kommune Att: Projektleder Lars Jespersen Nyvej 22 4573 Højby Den 9. september 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Jeppe Aagaard Junker A.L. Drewsens Vej 12,3. tv 2100 København Ø - Sendt som digital post 11. september 2018 Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen _ Du har d. 7. juni 2018 søgt om opførsel af

Læs mere