Biltrafikkens vækst. Den travleste motorvej i dag er Køge Bugt Motorvejen. Her kører der ca biler i døgnet.

Transkript

1 Biltrafikkens vækst Antal biler Kurve over antallet af biler i Danmark siden Bortset fra et mindre fald i 1940 erne på grund af krigen er antallet af biler steget kraftigt. Det gælder især fra Måske viser den lavere stigning efter 2000, at vi er ved at nå til det punkt, hvor vi ikke har brug for flere biler? Trafikken var moderat på landevejene i 1930 erne. Åge Fredslund Andersen Trafik før og nu I 1921 var Roskildevej ved Damhuskroen den stærkest befærdede landevej i Danmark. Dengang passerede ca. 329 hestevogne og 326 biler forbi dagligt. Kun 4 år senere i 1925 var trafikken helt oppe på 1367 biler om dagen. Den travleste motorvej i dag er Køge Bugt Motorvejen. Her kører der ca biler i døgnet. Tæt trafik på Ringvejen ved Silkeborg i 2013.? Bilerne kører årligt ca. 50 milliarder kilometer i alt på de danske veje. Kan du gætte, hvor mange rejser tur-retur det svarer til mellem jorden og solen? 0? ca. 50? over 150? Se svaret nederst til højre på tavlen. Svar: Over 150 ture. Mere nøjagtigt ca Regn selv efter! Der er 150 millioner km til solen...

2 Hold til højre! Eksempler på vejskilte fra 1929, som ikke bruges mere. De fleste andre skilte fra 1920 erne og 1930 erne har overlevet næsten uændret til i dag. Advarsel om vejreparationer og lignende. Rundkørsel. Posten blæser i hornet! Så skal bonden lade ham passere, i følge færdselsreglerne i Helt frem til 1937 skulle biler på de store veje holde tilbage for biler, der kom ud fra de små veje til højre. Det førte til mange farlige situationer! Højrekørsel Med den første vejlov i 1793 blev højrekørsel indført i Danmark. Vigepligten var ordnet efter køretøjernes rangorden. For eksempel havde postvognen altid forkørselsret hvis kusken sørgede for at trutte i hornet i tide! Færdselslove I 1903 kom den første lov for kørsel med automobiler. Kørsel var tilladt for alle på gader og landeveje og på biveje for folk med særlig tilladelse. I byerne måtte man højest køre 15 km/t og andre steder 30 km/t. Det blev i 1932 sat op til henholdsvis 40 og 60 km/t. I 1927 fik Danmark sin første egentlige færdselslov. Den indeholt blandt andet bestemmelser om højrekørsel, overhaling venstre om og tegngivning ved sving tegngivning med armen var tilstrækkeligt samt højrevigepligt. Der var højrevigepligt overalt. Selv bilister på hovedveje skulle holde tilbage for alle, der kom ud fra mindre veje på højre side. Det førte til mange ulykker, især da bilerne begyndte at køre stærkt på vejene. I 1937 blev der indført ubetinget vigepligt, så bilister ligesom i dag altid skulle holde tilbage, når de kørte fra en sidevej ud på en hovedvej. I 1937 kom dette skilt, der viser, at man kører på en hovedvej. Skiltet, som vi også kender i dag, fortæller blandt andet, at færdsel fra tilkørselsveje har fuld vigepligt. I 1953 blev der fri hastighed på alle de danske veje uden for byerne. Men i 1973 indførte man igen hastighedsbegrænsning på landet både af hensyn til trafiksikkerheden og oliekrisen. Skiltning, striber og hajtænder Fra 1932 begyndte en gennemgribende skiltning med påbuds-, advarsels-, og anvisningstavler. Midterstriber, både dobbelte og punkterede, begyndte at komme i brug, efter at vejene havde fået fast belægning det er jo umuligt at tegne striber på grus- og skærveveje! Hajtænder, der viser tilkørselsveje med ubetinget vigepligt, blev brugt første gang i Lysregulering Den første lysregulering ved et kryds blev opsat i 1923 i København. Det var dog først i løbet af 1950 erne og 1960 erne, at lysregulering blev almindelig i de større byer. Indkørsel forbudt eller spærret vej. Hajtænder betyder ubetinget vigepligt. De blev indført i På vej mod motorvej I 1930 kom Krydsningsloven, der afsatte midler til at sikre farlige vejkryds og jernbaneoverskæringer. Takket være loven begyndte man blandt andet at bygge viadukter og broer, så man undgik, at veje krydsede hinanden direkte. Det var et af de første skridt mod motorvejen! Biler krydser hen over en vej på en bro i 1930 erne.

3 Landevej i 1950 erne.

4 De første motorveje Foto fra tysk motorvej, Autobahn, i 1930 erne. De gamle motorveje var bygget i tommestok-stil med bratte sving og lige vejstykker. I dag har motorvejene store, bløde kurver, klotoider, som giver en behagelig og sikker kørsel ved høje hastigheder. De første motorveje Den første motorvejslignende vej var AVUS (Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße) i Berlin, der åbnede i Vejen blev mest brugt som test- og væddeløbsbane. I 1924 åbnede Italien en 2-sporet motorvej uden ind- og udfletninger mellem Milano og Varese. Den er i dag indbygget i dele af de moderne motorveje mellem de to byer. Den første 4-sporede motorvej eller Autobahn i Tyskland åbnede i 1932 mellem Køln og Bonn. Tyskland byggede mange motorveje for at få folk i beskæftigelse fra 1933 til 2. verdenskrig, i alt 3870 km. Den første rigtige motorvej i USA var Dupont Highway i Delaware, der blev bygget i Bronx River Parkway bygget fra New York til Westester County i 1925 var også en slags motorvej, men den havde vejkryds uden broer. I England var de længe om at komme i gang den første motorvej var først færdig i Blød kurve af klotoide - typen sådan som motorvejene bygges de fleste steder i dag. De gamle motorveje lå som en delvis udfoldet tommestok i landskabet. Hørsholmmotorvejen blev indviet i Mange kørte en tur på vejen blot for at prøve at køre stærkt. I Danmark begyndte man at bygge den første motorvej fra Rødbyhavn over Maribo til Sakskøbing i 1941, efter pres fra Tyskland. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer færdige, men vejen blev først åbnet mange år senere i Motorring 3 ved København blev også planlagt og delvist projekteret under 2. Verdenskrig. Også her trak byggeriet ud. De første 2,6 km mellem Jægersborg og Buddingevej blev ikke åbnet før Den første færdige motorvej i Danmark var 12 km af Hørsholmmotorvejen, der blev indviet i 1956.

5 Hvad er en motorvej? En motorvej kan defineres som en vej, der er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer. I 2012 var der ca km motorvej i Danmark. Bro til krydsende trafik Nødtelefon Udseende og opbygning: Alle krydsende veje føres enten over eller under motorvejen. Til- og frakørsel sker via til- og frakørselsramper, der tilsluttes næsten parallelt. Vejen er facadeløs vej dvs. der er ingen indog udkørsler, låger o.lign. ud mod motorvejen. Vejen er mindst 4-sporet. Der er adskillelse mellem modkørende med midterrabat og evt. autoværn. Kurver og stigninger er moderate, så farten kan holdes oppe. På længere strækninger er der rastepladser med tankstationer. Med få undtagelser er der nødspor på alle strækninger Der er opsat nødtelefoner. Frakørselsrampe Minimum 4 spor Midterrabat, evt. med autoværn Tilkørselsrampe Nødspor Regler for trafikken: Kun for køretøjer, der kan køre mindst 60 km/t. Man må kun standse i nødstilfælde og kun i nødsporet. Motorvejens lillebror Motortrafikveje ligner motorveje, men der er kun ét spor i hver retning, og der er ingen midterrabat. Skilt, der viser, at motorvej begynder. I 1965 blev den første motortrafikvej bygget mellem Isterød og Hillerød. Efter 1973 blev flere af de planlagte motorveje ændret til motortrafikveje. På grund af oliekrisen forventede man færre biler på vejene i fremtiden, og der var behov for at spare penge. I 2012 var der 320 km motortrafikvej i Danmark.

6 Motorvej slynger sig gennem landskabet i det 21. århundrede.

7 Motorvejene i Danmark Et netværk skrider frem I blev der anlagt korte motorveje på særligt trafikerede steder, med hovedvægt i det østlige Danmark. Hirtshalsmotorvejen Efter den nye Lillebæltsbro blev bygget i 1970, kom der for alvor gang i motorvejene. I 1994 blev den østjyske motorvej færdig fra Padborg til Aalborg. Sydmotorvejen var færdig dog blev et lille stykke ved Guldborgsund først 4-sporet i I 1997 blev motorvejsnettet bundet sammen af Storebæltsbroen, og forbindelsen til Esbjerg var færdig året efter. Frederikshavnmotorvejen Limfjordstunellen Nordjyske Motorvej Djurslandmotorvejen Herningmotorvejen Broer, som her Storebæltsbroen, er en forudsætning for et sammenhængende motorvejsnet i Danmark. Efter 2000 blev motorvejene til Frederikshavn, Hirtshals og Svendborg gjort færdige, og i 2012 blev Sønderborgmotorvejen også åbnet. Motorvejene mellem Herning og Aarhus og mellem Herning og Vejle er også ved at være færdige. Mellem Herning og Aarhus mangler vi nu kun stykket mellem Funder og Låsby, som åbner i , 6 eller 8 spor? De senere år er mange af de eksisterende motorveje blevet udvidet. Stærkt trafikerede strækninger som Køgemotorvejen er ved at blive udvidet til 8 spor. I Danmark er der ca km vej. Heraf er ca km motorvej. Dvs. at ca. 1,5 % af det samlede vejnet er motorveje. Midtjyske Motorvej Esbjergmotorvejen Sønderjyske motorvej Motorveje, motorvejsbroer og motorvejstunneler i Danmark i Østjyske motorvej Vejle Fjord Broen Lillebæltsbroen Sønderborgmotorvejen Fynske Motorvej Rejsetiden før og nu I 1865 tog en rejse med postvognen fra Aarhus til Herning ca. 22 timer hvilket man jo nok har valgt at fordele på et par dage. Fra 1877 kunne man også tage toget. Det nedsatte rejsetiden til 5-6 timer hvis togene ellers passede, man skulle jo skifte i Skanderborg. I dag tager turen med bil ca. 1 time og 10 minutter. Den nye motorvej vil yderligere tage 12 minutter fra den tid i myldretiden endnu mere. Svendborgmotorvejen Holbækmotorvejen Storebæltsbroen Hillerødmotorvejen Vestmotorvejen Helsingørmotorvejen Lyngbymotorvejen Øresundsbroen Køge Bugt Motorvejen Sydmotorvejen Farøbroen Guldborgsundtunnelen Motorvejsbroer og tunneller Motorvejene i Danmark passerer en masse vandområder. Her kan du se, hvornår nogle af de vigtigste broer og tunneller blev åbnet: Limfjordstunnelen 1969 Den nye Lillebæltsbro 1970 Vejle Fjord Broen 1980 Farøbroen 1985 Guldborgsundtunnellen 1988 Storebæltsbroen 1997 Øresundsbroen 2000

8 Farøbroen blev færdig i Broen forbinder motorvejen mellem Sjælland og Falster. Bropillerne og vejbanen af jernbeton, mens brodragerne det vil sige de bjælker, som bærer broen er af stål.

9 Det store H Ideen om Det store H dannede fra 60 erne grundlag for udbygningen af motorvejsnettet. Fuldførelsen af Det store H krævede, at der blev lavet en motorvejsbro ved Lillebælt, en ny forbindelse fra Sjælland til Falster (Farøbroen), en ny forbindelse mellem Falster og Lolland (Guldborgsundtunnelsen), en motorvejsforbindelse ved Limfjorden (Limfjordstunellen), samt sidst men ikke mindst en Storebæltsbro. Motorvejsplaner De første danske motorveje blev bygget uden en større samlet plan. Den eneste plan, der eksisterede, var planen for en ringvej ved København. Først i fastlagde Vejdirektoratet ideen om en samlet motorvejsplan for hele Danmark. Planen blev kaldt Det store H. Selv om udbygningen af motorvejene tog fart i 1960 erne og 1970 erne, blev planerne for motorvejsudbygningerne i Danmark først endelig vedtaget i 1986 i forbindelse med aftalen om at bygge Storebæltsbroen. Humlums motorvejsplan I 1960 erne fremlagde professor Johannes Humlum skitser for en jysk motorvej, der gik nord-syd gennem Midtjylland. Denne linje skulle modvirke det skæve Danmark og skabe flere vækstcentre i Jylland. Vejdirektoratets beregninger viste dog, at Humlums plan ville blive væsentligt dyrere og give de mange mennesker langs østkysten af Jylland for langt til motorvejen. I øvrigt ville man alligevel snart være nødt til at udbygge vejene ved Aarhus, Randers, Vejle m.m. Derfor vedtog politikerne i 1965 den østlige linjeføring tæt på de store byer i Østjylland, stort set som vi kender den i dag.

10 Motorv Motorvej under anlæg, foreløbig som motortrafikvej Anlæg af motorvej besluttet Linjeføring af motorvej besluttet, men Motorveje i fremtiden der mangler politisk afklaring Holstebromotorvejen Motorvej ved Silkeborg Trafik i fremtiden Der er fokus på, at vi har en hurtig, effektiv og sikker trafikafvikling i Danmark, og at der er gode muligheder for at udvikle erhvervslivet i alle egne af landet. Det forudsætter gode tog-, fly- og vejforbindelser, herunder også motorveje. Trafikudvikling på vejene. Vi har ikke en fiks og færdig fremtidsplan, der præcis siger, hvordan vejnettet ser ud om år. Det vil afhænge af de fremtidige politiske beslutninger og den økonomiske udvikling. Foreløbig viser prognoserne, at der vil ske en stigning i trafikken på vejene i de nærmeste årtier. På længere sigt fra 2030 og frem kan det være vanskeligt at sige, hvad der vil ske. Hvis olieforsyningen går ned, kan det tænkes, at alternative energikilder som el og brint vil tage over. Om det giver mulighed for, at vejtrafikken kan fortsætte på et højt niveau, må tiden vise. Motorvej ved Brande Motorvejsprojekter på vej På kortet ses de nuværende motorveje, sammen med de motorveje, der er ved at blive bygget eller som ligger i støbeskeen. Arbejdet er næsten færdigt på Vejle-Herningmotorvejen, og de første dele er åbnet for trafik. Den sidste strækning ved Brande åbner i sommeren Holstebromotorvejen fra Herning til Holstebro, forventes færdig i Motorvej fra Ølholm til Vejle N Femern forbindelsen med motorvejs- og togtunnel er planlagt til at være færdig i Eksisterende motorvej Motorvej under anlæg Anlæg af motorvej besluttet Linjeføring af motorvej besluttet, men der mangler politisk afklaring Kalundborgmotorvejens 1. etape på 7 km er færdig. Linieføringen er stort set bestemt helt til Kalundborg, men der er lige nu ingen planer om anlæg af de sidste etaper. Frederikssundmotorvejens 2. etape til Smørum bliver færdig i Den sidste etape til Frederikssund afventer politisk afklaring. Flere steder i landet er vi i gang med forundersøgelser for at afklare, om vi skal bygge nye motorveje eller ændre eksisterende veje til motorveje. Holbækmotorvejens fortsættelse fra Tuse til Vig Motorvej til Kalundborg Holstebromotorvejen Motorvej ved Brande Tunnel under Femernbælt Motorvej ved Silkeborg Frederikssundmotorvejen Eksisterende motorvej Motorvej under anlæg Anlæg af motorvej besluttet Linjeføring af motorvej besluttet, men der mangler politisk afklaring Motorvej til Kalundborg Tunnel under Femernbælt Frederikssundmotorvejen Holstebromotorvejen Motorvej ved Silkeborg Motorvej ved Brande

11 Motorvej i 2013 ved Galten.