kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Transkript

1 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

2 18.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse Kommunen har 21 landbrugsejendomme over 2 ha. Én af ejendommene er på over 400 ha. I kommunen er der ingen landbrugsejendomme mellem 70 og 400 ha. Den gennemsnitlige størrelse for ejendomme i kommunen ligger på 83,2 ha. Af det samlede antal landbrugsejendomme på over 2 ha er 62 % mellem 2 og 10 ha, 24 % er mellem 10 og 30 ha og 9 % er mellem 30 og 70 ha. Én ejendom er over 70 ha. (Figur 14) Ejendom Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fordeling af jordbrugsarealet Kommunens samlede landbrugsareal, for ejendomme over 2 ha, er på ca ha. 4 % af landbrugsarealet tilhører ejendomme mellem 2 og 10 ha. 5 % tilhører ejendomme mellem 10 og 30 ha og 4 % tilhører ejendomme mellem 30 og 70 ha. De resterende 87 % af kommunens landbrugsareal tilhører én ejendom over 400 ha. (Figur 15) Fordeling af antal ejendomme i forhold til størrelse. Gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt Samlet landbrugsareal for ejendomme fordelt i størrelsesklasser. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt Landbrugsareal Ved landbrugsareal forstås - med mindre andet er anført - det areal, der er søgt EU-støtte til. Der er kun medtaget ejendomme, hvor der er søgt EU-støtte til mere end 2 ha. 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

3 18.2 Bedriftsforhold Bedriftsstørrelse Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for hele kommunen er på 14,6 ha. (Figur 16) Bedrift Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer. Jordbrugsarealets udnyttelse Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på godt ha. 6 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 2 og 30 ha, og 7 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 30 og 100 ha. Bedrifter mellem 100 og 200 ha udnytter 2 % af jordbrugsarealet. De resterende 85 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter over 200 ha. I kommunen er der 26 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal. 21 af bedrifterne er under 30 ha og 5 af bedrifterne er mellem 30 og 100 ha. Der er ingen bedrifter over 100 ha i kommunen. (Figur 16) Fordeling af landbrugsareal for bedrifter i størrelsesklasser. Kilde: GLR-data og GR-data Bedrifternes afgrødesammensætning Grovfoder udgør den overvejende del af afgrøderne i kommunen. Grovfoder dyrkes på godt 93 % af kommunens afgrødeareal. (Figur 17 og AfgrøderHovedstaden) Afgrødetyper i figur 17 - Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) - Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) - Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) - Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) - Frøgræs (alle sorter) - Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) - Fabriksroer (sukkerroer) - Andet (resten) 3 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

4 18.2 Bedriftsforhold <Double-click here to enter title> <Double-click here to enter title> Dyreenhed (DE) En dyreenhed (DE) er en beregningsenhed, som bruges, når husdyrbrug skal reguleres ud fra deres gødningsproduktion. Hvor mange dyr, der går på en dyreenhed, afhænger af husdyrartens gødningsproduktion. En dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg kvælstof ab lager pr. DE i det staldstystem med mindst kvælstoftab jf. bilag 1 til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. 81 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af planteavlsbedrifter. 15 % af jordbrugsarealet udnyttes af kvægavlsbedrifter. De resterende 4 % udnyttes af bedrifter med blandede eller andre husdyrhold. (Figur 6) Baseret på GLR-data for Alle registreringer i registeret er inkluderet. Afgrødearter er indplaceret i de 8 viste klasser. Baseret på gødningsregnskabsdata for Alle bedrifter med registrerede husdyrhold i gødningsregnskaberne er medtaget. Afgrødefordeling Baggrundkort: KMS kortservice Grovfoder under 75 DE Oliefrø/Bælgplanter Sukkerroer Andet ConTerra <Double-click here to enter text> Kartofler Sammensætningen af afgrødetyper. Kilde: GLR-data 2006 Bedrifternes husdyrhold DE <Double-click here to enter text> DE DE over 500 DE ConTerra Vinterkorn Frøgræs Baggrundkort: KMS kortservice Samlet antal ha for bedrifter fordelt i DE-klasser Vårkorn Enkeltbetalingsordning Afløser for hektarstøtteordningen. Arealtilskud fra EU til den enkelte landmand, som har betalingsrettigheder og som råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål Fordeling af det samlede antal DE inden for størrelsesklasser. Kilde: GR-data 2006 I kommunen er der 3 bedrifter med husdyrhold på sammenlagt ca. 90 ha. Alle husdyrbrugene har under 75 DE. (Figur 18) 4 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

5 18.2 Bedriftsforhold Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifterne klassificeres og arealandelen for de forskelllige typer distribueret i markblokkene opsummeres for postdistrikterne. Det totale ansøgte areal sættes i forhold til postdistriktets areal. Baggrundskort: KMS Kortservice Arealanvendelse Kvægavl Kommunegrænser Svineavl 73.6 Andet ConTerra Planteavl %68.0 ansøgt Arealanvendelse. Lagkagerne viser, hvor stor en del af det EU-ansøgte areal der optages af bedrifter med primært planteavl, kvægavl og / eller svineavl. Den skalerede gråtoning af postdistrikterne angiver, hvor stor en del af postdistriktets areal, der søges EU-støtte til - inddelt i intervaller. De gule tal angiver den konkrete procentsats for hvor stort et areal, der er søgt EU-støtte til (efter enkeltbetalingsordningen). Kilde: GLR-data og GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6 18.3 Husdyrforhold Husdyrproduktionens sammensætning <Double-click here to enter title> Der forekommer en beskeden husdyrproduktion i kommunen. Af de ca. 450 DE, der i alt er i kommunen, udgør 45 % kvæg og 55 % andre husdyrarter. Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Postdistrikterne grupperes efter den RYHUYHMende husdyrart i området. Baggrundskort: KMS Kortservice Baseret på gødningsregnskabsdata for Antallet af DE summmeres for kvæg, svin og andet. Fordeling af husdyrarter Fordeling af DE-kvæg, DE-svin og DEandet (DE-andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin). Der er taget højde for eksport og import af husdyrgødning i de enkelte områder. Overvejende husdyrproduktion Kvægproduktion Svineprodkution Blandet produktion Ubetydelig husdyrproduktion Ubetydelig landbrugsdrift Kommunegrænser ConTerra Ekstensiv husdyrproduktion <Double-click here to enter text> ConTerra Kvæg Svin Andet Baggrundkort: KMS kortservice Kilde: GR-data Overvejende husdyrproduktion. Ved overvejende husdyrproduktion skal forstås, at mindst 50 % af en husdyrart indgår i postdistriktets samlede husdyrproduktion. Er det totale antal DE for både kvæg og svin i et postdistrikt mindre end 50 %, er det klassificeret som blandet produktion. Postdistrikter, hvor mindre end 15 % af arealet bliver udnyttet til landbrugsdrift, er her klassificeret som ubetydelig landbrugsdrift. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kilde: GLR-data og GR-data 2006

7 18.3 Husdyrforhold Fordeling af bedrifter Der er én kvægbedrift på over 250 DE beliggende på Saltholm, ellers er der ingen husdyrbrug på over 75 DE i kommunen Kortet viser, hvor der er henholdsvis svin, kvæg, pelsdyr og fjerkræ, og punktstørrelsen viser omfanget af produktionen på de enkelte produktionssteder. Kilde: CHR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

8 18.4 Harmoniforhold Anvendelse af husdyr-/handelsgødning For kommunen som helhed udgør planteavlsbedrifternes tildeling af husdyr-n 3 % af N-normen. Planteavlerne i kommunen tildeles i gennemsnit 0,2 kg husdyr-n/ha. Harmoniareal Areal med et gødningsbehov, som en bedrift har til rådighed til udbringning af husdyrgødning. N-norm (N = kvælstof). N-normen er den kvælstofkvote (kg N/ha), som en afgrøde får tildelt i henhold til vejledning om gødskning og harmoniregler det pågældende år Andel af planteavlernes kvælstofnorm (N-norm), der dækkes med kvælstof fra husdyrgødning. Kilde: GLR-data og GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

9 18.4 Harmoniforhold Fordeling af bedrifter efter husdyrtryk I kommunen er der 5 bedrifter, hvis husdyrproduktion medvirker til husdyrtrykket. Én bedrift har et husdyrtryk på mellem 1,0 og 1,4 DE/ha. De resterende fire bedrifter har et husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha. Den er ingen bedrifter, der har et husdyrtryk over 1,4 DE/ha. Husdyrtryk Husdyrtrykket angives i antal dyreenheder pr. hektar (DE/ha). Det beregnes ud fra antallet af bedriftens dyreenheder og det harmoniareal, som bedriften har til rådighed (dvs. de arealer, der må tildeles husdyrgødning) Fordeling af antal bedrifter inden for anførte DE/ha-klasser. Kilde: GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

10 18.5 Jordbundstyper Klassificering af jordbundstyper i kommunen Kilde: Miljøportalen 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

11 18.6 Specialafgrøder og økologiske bedrifter Lokalisering af økologiske bedrifter samt bedrifter med en eller flere af de viste specielafgrøder. Alle bedrifter, uanset størrelse, er taget med. Kilde: GLR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

12 18.7 Produktionsværdi Fordeling af bedrifter i klasser for produktionsværdi. Kilde: GLR-data og GR-Data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

13 18.8 Udviklingsoversigt Udvikling i bedriftsstrukturen 2001 og Kilde: GLR-data og GR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009