Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Transkript

1 Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Rapport. Delundersøgelse 1 Marts 2008 i samarbejde med

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Rapport. Delundersøgelse 1 Marts 2008 Dokument nr. Delrapport 1 Revision nr. 03 Udgivelsesdato 13. marts 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA HLE PEA

3 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Resumé 4 3 Indledning Baggrund Formål Metode 9 4 Datamaterialet Indledning Populationerne Stikprøverne Svarpersonerne Vurdering af datamaterialet 17 5 Resultater Indledning Kendskabet til screeningerne Kendskabet til smiley-ordningen Aktiviteter som følge af kendskab til virkemidlerne Kendskabet til arbejdsmiljøcertifikatet 62 6 Sammenfatning og diskussion Indledning Virksomhedernes kendskab til de nye elementer Virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter Forskelle mellem populationerne Forskelle mellem virksomhedsstørrelserne 88 7 Konklusion 92

4 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 2 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Evalueringen af arbejdsmiljøreformen Bilag 2. Virksomhedernes fordeling på brancher

5 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Forord VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har ønsket arbejdsmiljøreformen evalueret. Evalueringen skal bruges til at justere eller forbedre de virkemidler, som reformen omfatter, samt arbejdsmiljøindsatsen i det hele taget, hvis der er behov herfor. Denne rapport formidler resultaterne af to af de delundersøgelser, som evalueringen er delt op i. De to delundersøgelser fokuserer på effekterne af følgende to virkemidler: (1) At Arbejdstilsynet varsler, at det vil screene alle virksomheder, som har ansatte, og som ikke har et arbejdsmiljøcertifikat. (2) At virksomhedernes arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley. Dataindsamlingen i forbindelse med de to delundersøgelser er foregået i junijuli 2006 og september-oktober Evalueringen gennemføres af COWI A/S i samarbejde med JobLiv Danmark as og TeamArbejdsliv ApS. Projektledelsen varetages af seniorprojektleder, civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, COWI. Projektgruppen består derudover af projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe, JobLiv Danmark og arbejdslivsforsker, cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv. Denne rapport bygger på to upublicerede arbejdspapirer. Rapporten er skrevet af Per Tybjerg Aldrich, og den er kvalitetssikret af cand.oecon. Helle Engelund, COWI. Rapporten ville ikke være blevet til noget, hvis ikke virksomhedsdeltagerne i delundersøgelserne havde taget sig tid til at besvare spørgsmålene. De takkes derfor for deres indsats.

6 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 4 Baggrund 2 Resumé VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Evalueringen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Evalueringen omfatter en række delundersøgelser, jf. bilag 1. Formålet med de to delundersøgelser (kaldet 1B1 og 1B2), som afrapporteres i denne rapport, er at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Da en effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af varsling af screening og offentliggørelse af smiley som minimum forudsætter, at virksomhederne har kendskab til de nævnte virkemidler, har undersøgelserne også til formål at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om og målet med screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. Desuden undersøges det, om der er forskel på BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheders kendskab og aktiviteter, og om der er forskel på små, mellemstore og store virksomheders kendskab og aktiviteter med henblik på at nuancere besvarelsen af evalueringsspørgsmålene.

7 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 5 Metode og datagrundlag De to delundersøgelser er gennemført i henholdsvis 2006 og I 2006 blev evalueringsspørgsmålene belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse i uge (juni-juli) blandt en stikprøve af 447 virksomheder fordelt på følgende tre populationer: BST-pligtige virksomheder, der ifølge offentliggjorte planer blev screenet i Virksomhederne tilhørte overvejende træ- og møbelindustrien, papirog papindustrien, trykkerier samt hotel- og restaurationsbranchen. Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort, men som ifølge fortrolige lister hos Arbejdstilsynet blev screenet i 2006 eller senere. Virksomhederne tilhørte bl.a. føde- og drikkevareindustri, handel og transport, pengeinstitutter og forsikringsvirksomhed, rengøring, offentlig administration, skoler, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Virksomheder, som har erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, og som derfor er fritaget for screening. I 2007 blev evalueringsspørgsmålene belyst gennem telefoninterviews i perioden 27. september oktober 2007 blandt en stikprøve af 144 virksomheder fordelt på følgende to populationer: BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der ifølge offentliggjorte planer bliver screenet i Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher, som også bliver screenet i 2007, men hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort. Virksomhederne var bl.a. engroshandel, kontor og administration, passagertransportvirksomheder, undervisningsinstitutioner, føde-, drikke- og tobaksindustri, praktiserende læger mv., rengøring og vaskerier. Fire ud af de fem populationer afspejler således, hvilke brancher Arbejdstilsynet har screenet i 2006 og 2007, mens den sidste population afspejler de virksomheder, som er fritaget for at blive screenet. De fire populationer er to og to sammensat således, at man kan sondre mellem på den ene side de virksomheder, som kan forventes at have et relativt stort kendskab til virkemidlerne og en relativ stor motivation for at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter, fordi det er offentliggjort, hvornår de bliver screenet, og på den anden side de virksomheder, som kan forventes at have et relativt lille kendskab til virkemidlerne og en relativ lille motivation for at iværksætte arbejdsmiljøaktiviteter, fordi det ikke er offentliggjort, hvornår de bliver screenet. I forhold til den femte population, dvs. virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat, er det interessant at få belyst, hvilken rolle fritagelsen for screening har betydet eller betyder for beslutningen om at erhverve eller opretholde et arbejdsmiljøcertifikat. Selv om fire af populationerne omfatter virksomheder, som blev screenet i 2006 og 2007, beskæftiger denne rapport sig kun med svar fra virksomheder, der endnu ikke er blevet screenet.

8 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 6 Resultater Det bedst kendte af de nye elementer i arbejdsmiljøreformen er Arbejdstilsynets screening af virksomheder. 22 % af de adspurgte virksomhedsrepræsentanter vurderede selv, at de har et godt kendskab til dette virkemiddel. Arbejdstilsynets smiley-ordning er godt kendt af 18 % af deltagerne ifølge dem selv. 40 % af de deltagere, der kender til ordningen, vurderer, at smiley'en vil betyde en hel del eller meget for deres virksomhed. Kendskabet til Arbejdstilsynets genscreeninger af virksomheder og til fordelene ved et arbejdsmiljøcertifikat i relation til screening er relativt ringe. Arbejdstilsynet er den hyppigste kilde til information om arbejdsmiljøreformen og dens elementer. BST og arbejdsgiver-/brancheforeninger kommer ind på en anden- og tredjeplads som informationskilder. Der synes at være en positiv sammenhæng mellem brugen af især BST, men også Arbejdstilsynet, som informationskilder og et højt selvvurderet kendskab virkemidlerne. Virksomhederne iværksætter i et vist omfang arbejdsmiljøaktiviteter som følge af arbejdsmiljøreformen. Den hyppigste aktivitet består i at gennemføre eller opdatere en arbejdspladsvurdering (APV). Undersøgelserne indikerer, at op mod halvdelen af virksomhederne gør dette. Virksomhederne gennemfører også andre aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om, at de informerer medarbejderne, kontakter en arbejdsmiljørådgiver (oftest BST), besvarer Arbejdstilsynets selvtest, sender ledere og medarbejdere på arbejdsmiljøuddannelse og etablerer en sikkerhedsorganisation. Meget få indfører et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem som følge af reformen. Virksomheder erhverver oftest et arbejdsmiljøcertifikat for at systematisere arbejdsmiljøarbejdet eller på grund af et krav eller ønske fra et moderselskab eller lignende. Undersøgelserne indikerer dog også, at op mod halvdelen af virksomhederne ikke forbereder sig på at blive screenet. Der tegner sig således et mønster af, at halvdelen af virksomhederne gennemfører flere aktiviteter for at forberede sig på screeningen, mens den anden halvdel ikke forbereder sig på nogen måde. Konklusioner I forhold til evalueringsspørgsmålene konkluderes det, at: Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet, er, at op til halvdelen af virksomhederne forbereder sig på at blive screenet ved at gennemføre eller opdatere en arbejdspladsvurdering og ofte også ved at forbedre andre elementer i det formelle arbejdsmiljø. Effekten på det materielle arbejdsmiljø er beskeden. Der er ingen effekt i forhold til arbejdsmiljøcertifikat.

9 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 7 Effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley, kan ikke udskilles fra effekten af varslingen af screeningen, men den vurderes at være forholdsvis ringe. Effekterne er større blandt BST-pligtige virksomheder end blandt ikke- BST-pligtige virksomheder. Effekterne er større blandt store virksomheder end blandt små virksomheder. Forskellene i effekter afspejler forskelle i kendskabet til virkemidlerne. Vurderinger Det er ikke tilfredsstillende, at de to bedst kendte og vigtigste elementer i arbejdsmiljøreformen - screeningerne og smiley-ordningen - ikke er kendt af flere virksomheder set i forhold til én af grundidéerne med arbejdsmiljøreformen. Aktivitetsniveauet må betegnes som tilfredsstillende ud fra den betragtning, at en del virksomheder formentlig slet ikke har behov for at forberede sig særskilt på at blive screenet, fordi de allerede har "orden" i arbejdsmiljøet. Undersøgelserne peger på, at en af forudsætningerne for, at "truslen" om kontrollen af arbejdsmiljøet bliver opfattet og "virker" (i form af arbejdsmiljøaktiviteter i virksomhederne før screeningen), er, at det er offentliggjort i god tid før screeningerne, hvornår en branche bliver screenet, og at mange aktører hver for sig informerer virksomhederne om arbejdsmiljøreformen. Undersøgelserne peger desuden på, at der er virksomheder, som er upåvirkede af arbejdsmiljøbudskabet. De findes især i gruppen af små virksomheder og blandt ikke-bst-pligtige virksomheder. Disse virksomheder har et relativt lille kendskab til arbejdsmiljøreformen og dens elementer, og de gennemfører kun i relativt lille omfang arbejdsmiljøaktiviteter i den anledning. Disse virksomheder udgør derfor (stadig) en særlig udfordring for arbejdsmiljøapparatet, og kommunikationsopgaven for Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøets øvrige aktører er ikke blevet lettere i takt med udfasningen af BST-systemet - snarere tværtimod.

10 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Indledning Aftale om arbejdsmiljøreform 3.1 Baggrund VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Hovedelementerne i aftalen er ifølge Beskæftigelsesministeriet: Fokus på den enkelte virksomhed Alle virksomheder får screenet arbejdsmiljøet Rådgivning til alle virksomheder, der har behov for det Arbejdsmiljø-Smiley Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv, og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De fleste nye regler, som følger af arbejdsmiljøreformen, er trådt i kraft pr. 1. juli 2004 eller 1. januar Partierne bag arbejdsmiljøreformen har gennemført et "serviceeftersyn" af reformen i efteråret 2006, og dette er udmøntet i en række nye regler, som er trådt i kraft 1. april De grundlæggende elementer i reformen er dog uændrede. Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde?

11 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 9 I forlængelse af dette overordnede evalueringsspørgsmål er der formuleret en række uddybende evalueringsspørgsmål. Disse spørgsmål belyses gennem en række delundersøgelser, jf. bilag 1. Evalueringsspørgsmål 3.2 Formål På ovennævnte baggrund er formålet med de to delundersøgelser, kaldet 1B1 og 1B2, som afrapporteres i denne rapport, at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Mere konkret er formålet med undersøgelserne at etablere en viden om, hvorvidt virksomhederne har opfanget budskabet om screening, genscreening og smiley, og om virksomhederne iværksætter arbejdsmiljøaktiviteter på denne baggrund. 3.3 Metode I delundersøgelse 1B1 i 2006 er evalueringsspørgsmålene belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse, og i delundersøgelse 1B2 i 2007 er de belyst gennem telefoninterviews. Delundersøgelse 1B1 Evalueringsspørgsmålene er belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder fra følgende tre populationer: 1 BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort 3 Virksomheder, som har erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, og som derfor er fritaget for screening Den oprindelige intention med at udvælge disse tre populationer var følgende: Ad 1. BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i 2006, har haft mulighed for at vide dette i en længere periode, og de har derfor også haft mulighed for at forberede sig på screeningen. Der er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne, at de bliver screenet i løbet af 2006? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet?

12 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 10 Ad 2. Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort, har ikke på samme måde som de BST-pligtige virksomheder, som blev screenet i 2006, en frist for, hvornår de - for deres egen skyld - bør have erhvervet sig et kendskab til screeninger mv., og for, hvornår de bør have forberedt sig på at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne at de bliver screenet på et eller andet tidspunkt? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Ad 3. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat undgår at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Er der virksomheder, som ellers ikke ville have erhvervet sig et arbejdsmiljøcertifikat, som tilskyndes til at gøre det? Tilskyndes virksomheder, der allerede har et arbejdsmiljøcertifikat, til at bibeholde det? Figur 3.1 viser, hvordan de tre populationer i undersøgelsen er indplaceret i forhold til andre populationer, som er i fokus i den samlede evaluering. Det bemærkes, at de to populationer af henholdsvis BST-pligtige og ikke-bstpligtige virksomheder i figuren begge er en del af populationen af endnu ikke screenede virksomheder. I og med at undersøgelsen kom senere i gang end oprindeligt forudsat, har intentionen om, at undersøgelsen skulle omfatte (endnu) ikke screenede virksomheder, ikke kunnet opfyldes fuldstændigt. Således er en stor del af især de BSTpligtige virksomheder allerede blevet screenet. Svarene fra de screenede virksomheder er imidlertid sorteret fra i forbindelse med fremlæggelsen af resultaterne fra undersøgelsen i denne rapport, så rapporten udelukkende fokuserer på virksomheder, der endnu ikke er screenet. Alle virksomheder Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Screenede virksomheder Endnu ikke screenede virksomheder Virksomheder ikke udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder uden påbud Virksomheder med påbud, men uden rådgivningspåbud Virksomheder med problempåbud Virksomheder med periodepåbud Figur 3.1 Populationer, som er i fokus for evalueringen af arbejdsmiljøreformen før forligspartiernes "serviceeftersyn" af reformen i efteråret Delundersøgelse 1B1s populationer er fremhævet. Populationen af endnu ikke screenede virksomheder består dels af virksomheder med BSTpligt, dels af virksomheder uden BST-pligt.

13 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 11 Der er udviklet et spørgeskema, som omfatter spørgsmål inden for følgende områder: Virksomheden, svarpersonen, screeninger, smiley-ordningen, genscreening, arbejdsmiljøcertificering og tidligere erfaringer med Arbejdstilsynet. Spørgeskemaet findes i bilag 1 i arbejdspapiret om delundersøgelse 1B1. For at vende det til noget positivt, at undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt, hvor især en stor del af de BST-pligtige virksomheder allerede er blevet screenet, selv om undersøgelsesdesignet forudsatte, at kun en forsvindende del var blevet screenet, omfatter spørgeskemaet også spørgsmål om, hvad screeningen resulterede i, hvad virksomheden har gjort efter screeningen, og hvor tilfreds virksomheden er med screeningen, samt spørgsmål om den tildelte smiley, tilfredshed med smileyen samt betydning og effekt af smileyen. Spørgeskemaet er sammen med et følgebrev stilet til "den arbejdsmiljøansvarlige" og en frankeret svarkuvert sendt med post til virksomhederne i stikprøven i uge 26, Udsendelsen blev forsinket med knap to uger grundet travlhed og it-problemer hos Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der leverede adresser på virksomhederne i to af populationerne. Svarfristen var sat til 7. juli 2006, og der blev trukket lod om en kasse med 5 flasker god rødvin til dem, der svarede rettidigt. I stedet for at besvare det papirbaserede spørgeskema kunne deltagerne vælge at besvare spørgeskemaet elektronisk via et for hver virksomhed unikt link til et internet-baseret spørgeskema. I uge 28, dvs. efter svarfristens udløb, blev der med post udsendt en rykker til de virksomheder, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarfristen blev her forlænget til den 21. juli I praksis indgår alle besvarelser, som er modtaget frem til den 10. august 2006, i undersøgelsen. Delundersøgelse 1B2 Evalueringsspørgsmålene er belyst gennem en telefonenquete blandt en stikprøve af virksomheder fra følgende to populationer: 1 BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der ifølge offentliggjorte planer bliver screenet i Ikke-BST-pligtige virksomheder inden for andre brancher, som også bliver screenet i 2007, men hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort Den oprindelige intention med at udvælge disse to populationer var følgende: Ad 1. BST-pligtige virksomheder, der bliver screenet i 2007, har haft mulighed for at vide dette i en længere periode, og de har derfor også haft mulighed for at forberede sig på screeningen. Der er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne, at de bliver screenet i løbet af ? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Ad 3. Ikke-BST-pligtige virksomheder, hvor screeningstidspunktet ikke er offentliggjort, har ikke på samme måde som de BST-pligtige virksomheder, som bliver screenet i 2007, en frist for, hvornår de - for deres egen skyld - bør have erhvervet sig et kendskab til screeninger mv., og for, hvornår de bør have for-

14 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 12 beredt sig på at blive screenet. Det er derfor interessant at få belyst følgende spørgsmål: Ved virksomhederne, at de bliver screenet på et eller andet tidspunkt? Har de i øvrigt et godt kendskab til arbejdsmiljøreformen i almindelighed og screeningerne i særdeleshed? Har de forberedt sig på at blive screenet? Figur 3.2 viser, hvordan de to populationer i undersøgelsen er indplaceret i forhold til andre populationer, som er i fokus i den samlede evaluering. Det bemærkes, at de to populationer i figuren begge er en del af populationen af endnu ikke screenede virksomheder. Alle virksomheder Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Screenede virksomheder Endnu ikke screenede virksomheder Virksomheder ikke udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder med 1-2 formelle påbud Virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn Virksomheder uden påbud Virksomheder med påbud, men uden rådgivningspåbud Virksomheder med rådgivningspåbud Virksomheder med almindelige påbud og rådgivningspåbud Virksomheder med undersøgelsespåbud om psykiske arbejdsmiljøforhold Virksomheder med påbud p.g.a. mange arbejdsmiljøproblemer Virksomheder med påbud p.g.a. komplekse arbejdsmiljøproblemer Virksomheder med påbud p.g.a. gentagne arbejdsmiljøproblemer Figur 3.2 Populationer, som er i fokus for evalueringen af arbejdsmiljøreformen efter forligspartiernes "serviceeftersyn" af reformen i efteråret Delundersøgelse 1B2s populationer er fremhævet. Populationen af endnu ikke screenede virksomheder består dels af virksomheder med BSTpligt, dels af virksomheder uden BST-pligt. Der er udviklet et spørgeskema til telefonenqueten, som omfatter spørgsmål inden for følgende områder: Virksomheden, svarpersonen, screening, smileyordningen, genscreening og arbejdsmiljøcertificering. Spørgeskemaet er udviklet på grundlag af spørgeskemaet til delundersøgelse 1B1, men er ikke identisk hermed. Spørgeskemaet findes i bilag 1 i arbejdspapiret om delundersøgelse 1B2. Telefonenqueten er gennemført i perioden 27. september oktober 2007 af arbejdsmiljøkonsulenter fra COWI og JobLiv Danmark. Der er blevet gennemført interview med den "arbejdsmiljøansvarlige", subsidiært virksomhedens leder.

15 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Datamaterialet Dette kapitel 4.1 Indledning I dette kapitel redegør vi kort for de data, der udgør grundlaget for de resultater, som fremlægges i næste kapitel. For en mere uddybet redegørelse henvises til kapitel 4 i de to arbejdspapirer om henholdsvis delundersøgelse 1B1 og 1B2. BST-pligtige virksomheder i 2006 Ikke-BST-pligtige virksomheder i 2006 BST-pligtige virksomheder i 2007 Ikke-BST-pligtige virksomheder i 2007 Virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i Populationerne De BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i 2006, tilhører brancher, der er nævnt på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er overvejende tale om virksomheder inden for træ- og møbelindustri, papir- og papindustri, trykkerier, hotel- og restaurationsbranchen. Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt i 2006 eller senere er ikke opført på nogen liste, men der er overvejende tale om virksomheder inden for de primære erhverv (skovbrug og fiskeri), råstofudvinding, føde- og drikkevareindustri, vandforsyning, handel og transport, pengeinstitutter og forsikringsvirksomhed, virksomhed i forbindelse med fast ejendom, udlejningsvirksomhed, rengøring, offentlig administration, herunder især socialforsikring, skoler, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, herunder især praktiserende læger mv. og organisationer og foreninger samt anden servicevirksomhed. De BST-pligtige virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, der screenes i , tilhører brancher, der er nævnt på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside. De ikke-bst-pligtige virksomheder inden for andre brancher end bygge- og anlægsbranchen, der screenes i 2007, uden at det er offentliggjort, tilhører brancher, der er nævnt på fortrolige lister i Arbejdstilsynet. Der er overvejende tale om engroshandel, kontor og administration, transportvirksomheder, idrætsanlæg, visse typer undervisningsinstitutioner, føde-, drikke- og tobaksindustri, praktiserende speciallæger, rengøring og vaskerier. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er opført i alfabetisk rækkefølge i en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside (

16 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 14 Listen omfattede pr. 17. maj virksomheder (juridiske enheder og produktionsenheder), der har opnået arbejdsmiljøcertifikat. Det er kun virksomheder med et anerkendt 1 arbejdsmiljøcertifikat, som retter henvendelse til Arbejdstilsynet herom, der er opført på Arbejdstilsynets hjemmeside/liste. Dvs. der findes et antal virksomheder ud over de 254, som har et arbejdsmiljøcertifikat. Disse er imidlertid ikke omfattet af undersøgelsen, da de ikke har givet sig til kende over for Arbejdstilsynet og således ikke kan forvente at undgå at blive screenet af Arbejdstilsynet. 2 Undersøgelsen kan kun bruges til at belyse denne specifikke population. Den kan ikke bruges til at belyse f.eks. alle virksomheder eller alle virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Etablering af stikprøver 4.3 Stikprøverne Med undtagelse af populationen af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er der etableret en stikprøve for hver population på basis af tilfældigt udtrukne virksomheder fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). For hver population har CVR udtrukket 600 virksomheder fordelt med 200 på hvert af følgende strata: Små virksomheder (), mellemstore virksomheder (10-19 ansatte) og store virksomheder (). Ved en virksomhed forstås en produktionsenhed med minimum en ansat. I forhold til populationen af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat modtog alle 254 virksomheder på Arbejdstilsynets liste et spørgeskema. Delundersøgelse 1B1 Tabel 4.1 viser antallet af svar fra de tre populationer i delundersøgelse 1B1 i 2006 set i relation til antallet af virksomheder i populationerne og antallet af udsendte spørgeskemaer mv. 1 Arbejdstilsynet definerer ikke eksplicit, hvad der forstås ved et "anerkendt" arbejdsmiljøcertifikat. Men det er beskrevet, hvordan virksomheder kan få et arbejdsmiljøcertifikat via akkrediteret certificering eller akkrediteret inspektion. Førstnævnte kan være efter bkg. 923 eller efter DS/OHSAS Dvs. arbejdsmiljøcertifikater, der ikke baserer sig på akkrediteret certificering eller inspektion efter Arbejdstilsynets bekendtgørelser eller DS/OHSAS må betragtes som værende ikke anerkendte. 2 Det er i afrapporteringsfasen blevet klart, at der også findes en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside over virksomheder med en grøn smiley ( Det er anført på listen, at "Den grønne smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat". Listen omfatter pr. 27. september virksomheder ifølge Arbejdstilsynet. Forholdet mellem listen med virksomheder med grøn smiley og den i undersøgelsen anvendte liste over virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat er ikke kendt.

17 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 15 Tabel 4.1 Oversigt over antal virksomheder i hver af de tre populationer i delundersøgelse 1B1, antal udsendte spørgeskemaer, antal virksomheder, som viste sig at være lukket, antal virksomheder i nettostikprøven og antal svar samt svarprocent. Population BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006 Ikke-BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Virksomhedsstørrelse Virksomheder i populationen Antal Udsendte spørgeskemaer Frasorterede Nettostikprøve Svar Svarpct ansatte ansatte Ukendt Der blev sendt spørgeskema til i alt 1454 virksomheder. 26 af spørgeskemaerne kom retur med besked fra postvæsnet om, at virksomheden var ukendt på adressen eller lukket. CVRs data har altså været forældede eller forkerte. Stikprøven bestod således reelt af 1428 virksomheder. 447 af disse har svaret, hvilket giver en overordnet svarprocent på 31. Svarprocenten varierer imidlertid fra 18 % for de små BST-pligtige virksomheder til 51 % for virksomhederne med arbejdsmiljøcertifikat. Den første tabel i bilag 2 viser, hvordan de 317 virksomheder blandt de BSTpligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig relativt på brancherne, som de to populationer omfatter. Delundersøgelse 1B2 Tabel 4.2 viser antallet af svar fra de to populationer i delundersøgelse 1B2 i 2007 set i relation til antallet af virksomheder udtrukket fra CVR mv.

18 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 16 Tabel 4.2 Oversigt over antal svar i hvert stratum i undersøgelsen og antal virksomheder i hvert trin i processen fra udtrækket fra CVR til antallet af svar. Bygge og anlæg Andre brancher Noter Fra CVR Population Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Bortrenset Ikke brugt Antal virksomheder Til interview Træffes ikke Ikke tid Afslag Allerede screenet Svar Interview afbrudt Svarpct.* Virksomheder, der ifølge en opgørelse fra Arbejdstilsynet allerede er blevet screenet. Interviewet blev stoppet, hvis svarpersonen svarede ja til spørgsmål 1: Er din virksomhed blevet screenet af Arbejdstilsynet?" *Svarprocenten er beregnet som forholdet mellem på den ene side antal svar og på den anden side antallet af virksomheder, der har tid til at blive interviewet, minus antallet af virksomheder, der er frasorteret, fordi de allerede er blevet screenet, og minus antallet af virksomheder, hvor interviewet måtte afbrydes undervejs. Det fremgår, at der blev frasorteret 103 B&A-virksomheder og 3 virksomheder fra de andre brancher som følge af, at de allerede var screenet af Arbejdstilsynet ifølge Arbejdstilsynets oversigt. Tilbage var henholdsvis 497 og 597, som kunne interviewes. Af dem lykkedes det ikke at få forbindelse med henholdsvis 203 B&A-virksomheder og 210 virksomheder fra andre brancher. Blandt dem, som det lykkedes at komme i kontakt med, var der henholdsvis 35 og 16, som ikke havde tid til at blive interviewet, da de blev kontaktet, og der var henholdsvis 64 og 47, som direkte afslog at medvirke i et interview. De, der herefter var tilbage, blev - for en sikkerheds skyld - som det første spurgt, om deres virksomhed var blevet screenet af Arbejdstilsynet. Det viste sig, at fem B&Avirksomheder og 24 virksomheder fra andre brancher faktisk var blevet screenet, selv om de skulle være sorteret fra via Arbejdstilsynets lister. De pågældende virksomheder blev derfor udelukket fra undersøgelsen. Af dem, der herefter var tilbage, var der en B&A-virksomhed og tre virksomheder fra de andre brancher, hvor interviewet måtte afbrydes, efter at det var gået i gang. Hvorfor er ikke registreret, men det kan dreje sig om, at svarpersonen er blevet forstyrret af noget forretningskritisk. I sidste ende er der opnået henholdsvis 71 og 73 interviews. Svarprocenten - beregnet som forholdet mellem antal opnåede svar og antal virksomheder, som ville have givet svar, hvis ikke de var blevet udelukket, fordi det viste sig, at de alligevel var blevet screenet, eller fordi interviewet blev

19 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 17 afbrudt undervejs, blev henholdsvis 53 og 61. Variationerne i svarprocenten mellem små, mellemstore og store virksomheder inden for hver population er beskedne. De to sidste tabeller i bilag 2 viser, hvordan de 71 BST-pligtige bygge- og anlægsvirksomheder og de 73 ikke-bst-pligtige virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig relativt på de brancher, som de to populationer omfatter. Svarpersonernes funktion 4.4 Svarpersonerne Der er både i delundersøgelse 1B1 og 1B2 stillet to spørgsmål for at belyse svarpersonens funktion i virksomheden. I alle stikprøver er den hyppigste svarperson i undersøgelsen leder, dvs. enten mellemleder eller øverste leder. Tendensen er, at jo større virksomheden er, desto oftere er svarpersonen mellemleder frem for øverste leder. Svarpersonen er desuden ofte sikkerhedsleder eller tilsvarende. I de større virksomheder ses også en del svarpersoner, der er formand for sikkerhedsudvalget. Blandt alle virksomheder er der også en relativ stor andel af svarpersoner, der svarer, at de hverken er sikkerhedsrepræsentant, sikkerhedsleder eller formand for sikkerhedsudvalget. En krydstabulering mellem spørgsmålene viser, at de fleste af disse personer er øverste leder i en lille eller mellemstor virksomhed. De kommer altså fra virksomheder, der ikke er forpligtet til at etablere en sikkerhedsorganisation og dermed heller ikke har en sikkerhedsleder eller en formand for sikkerhedsudvalget, men hvor de som arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljøet. Alt i alt er der grund til at antage, at den overvejende del af svarpersonerne har en funktion i deres virksomhed, som gør dem i stand til at besvare spørgeskemaet på en måde, så svarene afspejler forholdene i virksomheden. Delundersøgelse 1B1 4.5 Vurdering af datamaterialet Svarprocenten i delundersøgelse 1B1 er langt fra så høj, som man kunne ønske sig. Dette gælder især for gruppen af BST-pligtige virksomheder, der blev screenet i 2006, og gruppen af ikke-bst-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt. Det kan skabe tvivl om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for alle virksomheder i hver af de tre undersøgte populationer. Intentionen med undersøgelsen var, at den skulle omfatte virksomheder, som endnu ikke var screenet. Grundet den relativt sene dataindsamlingsperiode og en manglende bortrensning i CVR-udtrækket af virksomheder, som allerede var blevet screenet, er resultatet imidlertid, at 42 % af de deltagende virksomheder ifølge Arbejdstilsynets produktionsdata og 48 % ifølge deltagerne selv faktisk var blevet screenet. Af hensyn til formålet med undersøgelsen er svarene fra de deltagere, som mente, at deres virksomhed er blevet screenet, blevet sorteret fra i forbindelse med fremlæggelsen af resultater i denne rapport.

20 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 18 Meget tyder på, at større virksomheder og/eller virksomheder med et højt ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet og/eller virksomheder med et godt arbejdsmiljø har været lidt mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen end mindre virksomheder og/eller virksomheder med et lavere ambitionsniveau på arbejdsmiljøområdet og/eller virksomheder med et ringere arbejdsmiljø. Dette kan naturligvis betyde, at undersøgelsens resultater ikke er dækkende for den gennemsnitlige virksomhed i hver af de tre undersøgte populationer. På grundlag af tabellen i bilag 2 vurderes det, at den branchemæssige sammensætning af stikprøverne for henholdsvis de BST-pligtige og de ikke-bstpligtige virksomheder afspejler sammensætningen af de to populationer. Det er lykkedes at få svar fra så mange virksomheder i hver af de tre populationer, at det er muligt at udtale sig om forskelle i svarene mellem de tre populationer. Delundersøgelse 1B2 Svarprocenten i delundersøgelse 1B2 er tilfredsstillende og på niveau med det, der kendes fra andre lignende undersøgelser, fx overvågningen af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne På grundlag af tabellerne i bilag 2 vurderes det, at den branchemæssige sammensætning af stikprøverne for henholdsvis de BST-pligtige bygge- og anlægsvirksomheder og de ikke-bst-pligtige virksomheder fra andre brancher afspejler sammensætningen af de to populationer. Det er lykkedes at få svar fra så mange virksomheder i hver af de to populationer, at det er muligt at udtale sig om forskelle i svarene mellem de to populationer.

21 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Resultater Dette kapitel 5.1 Indledning I dette kapitel fremlægger vi virksomhedernes svar på de væsentligste spørgsmål i spørgeskemaerne. Fremlæggelsen er disponeret efter følgende temaer: Kendskabet til Arbejdstilsynets screeninger og genscreeninger, kendskabet til Arbejdstilsynets smileyordning, aktiviteter som følge af kendskabet til screeningerne og smileyordningen, kendskabet til fordelene ved et arbejdsmiljøcertifikat i forhold til Arbejdstilsynets screeninger og aktiviteter som følge af dette kendskab. Inden for hvert tema fremlægges resultaterne for hver population for sig. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne findes i to arbejdspapirer for henholdsvis delundersøgelse 1B1 og 1B2. Her findes også frekvenstabeller med svarene på samtlige spørgsmål i spørgeskemaerne. I næste kapitel bliver resultaterne sammenlignet og diskuteret på tværs i forhold til en række overordnede spørgsmål. 5.2 Kendskabet til screeningerne Selvvurderet kendskab til screening BST-pligtige virksomheder i 2006 Tabel 5.1 viser, hvad deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i 2006, svarede, da de medio 2006 blev spurgt, hvor meget de kendte til Arbejdstilsynets screening af virksomheder. Det fremgår, at 43 % af samtlige deltagere mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 14 % svarede, at de intet kender til screeningerne. Figur 5.1 viser de samme svar i grafisk form. Af figuren fremgår det, at andelen af deltagere, der vurderer, at de har et godt kendskab til screeningerne, stiger med virksomhedsstørrelsen. Tilsvarende falder andelen af deltagere, der svarer, at de intet kender til screeninger.

22 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 20 Tabel 5.1 Svarene på spørgsmål 8 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets screening af virksomheder? ansatte Intet 14% 42% 7% 0% Lidt 23% 17% 36% 17% Noget 20% 25% 14% 22% En hel del 32% 0% 36% 50% Meget 11% 17% 7% 11% 100% 100% 100% 100% Base Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets screening af virksomheder? ansatte Stratum 0% 20% 40% 60% 80% 100% Intet Lidt eller noget En hel del eller meget Figur 5.1 Svarene (samlet i tre grupper) på spørgsmål 8 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Reelt kendskab til screening Figur 5.2 viser, at langt fra alle, som har svaret, at de har et kendskab til Arbejdstilsynets screeninger, kan svare rigtigt på spørgsmålet om, hvilke virksomheder, der bliver screenet af Arbejdstilsynet.

23 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Hvilke virksomheder bliver screenet af Arbejdstilsynet? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Næsten rigtigt Rigtigt Figur 5.2 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 10 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Figuren viser således, at 36 % af samtlige deltagere kan svare rigtigt. Omkring 41 % kan afgive et svar, som er næsten rigtigt. Der ses en tendens til, at sandsynligheden for at få et rigtigt eller næsten rigtigt svar øges med virksomhedsstørrelsen. Figur 5.3 viser, at 39 % af samtlige deltagere fra de BST-pligtige virksomheder, som stod overfor at blive screenet i 2006, svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvor ofte Arbejdstilsynet screener virksomhederne. Igen ses en tendens til, at sandsynligheden for at træffe en deltager, der kan give det rigtige svar øges med virksomhedsstørrelsen. Figur 5.4 viser, at 41 % af samtlige deltagere svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvad formålet med screeningerne er. Igen ses en tydelig tendens til, at sandsynligheden for at få et rigtigt svar øges med virksomhedsstørrelsen.

24 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Hvor ofte bliver virksomhederne screenet af Arbejdstilsynet? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Rigtigt Figur 5.3 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 12 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Hvad er Arbejdstilsynets formål med at screene en virksomhed? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Næsten rigtigt Rigtigt Figur 5.4 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 13 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i 2006.

25 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 23 Kilder til information om screening Tabel 5.2 viser, hvorfra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, som stod overfor at blive screenet i 2006, har deres information om Arbejdstilsynets screeninger. Det fremgår, at de tre oftest benyttede informationskilder er Arbejdstilsynet, BST og en arbejdsgiver-/brancheforening, når man betragter samtlige deltagere under et. Deltagerne fra de små virksomheder skiller sig ud ved, at de i mindre grad end de mellemstore og store virksomheder har brugt BST som informationskilde. Deltagerne fra de mellemstore virksomheder skiller sig ud ved, at de oftere har fået information fra medierne end fra en arbejdsgiver-/brancheforening, og deltagerne fra de store virksomheder skiller sig ud ved, at de i højere grad end deltagerne fra de små og mellemstore virksomheder har brugt en arbejdsgiver-/brancheforening som informationskilde. Tabel 5.2 Svarene på spørgsmål 9 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Hvorfra har du fået information om Arbejdstilsynets screeninger? (Sæt gerne flere kryds) ansatte Arbejdstilsynet 48% 33% 43% 61% Bedriftssundhedstjenesten (BST) 45% 25% 57% 50% En anden autoriseret arbejdsmiljørådgiver end BST 11% 0% 14% 17% Ikke-autoriseret arbejdsmiljørådgiver 2% 0% 0% 6% Branchearbejdsmiljøråd (BAR) 9% 8% 7% 11% Arbejdsgiver-/brancheforening 32% 17% 14% 56% Fagforening 14% 8% 36% 0% Andre virksomheder 5% 8% 7% 0% Medierne (tv, radio og aviser) 23% 17% 36% 17% Fra en kilde i min egen virksomhed 9% 0% 29% 0% Andre kilder 0% 0% 0% 0% Ved ikke 2% 0% 0% 6% Kender intet til screening 14% 42% 7% 0% Base

26 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 24 Selvvurderet kendskab til genscreening Tabel 5.3 viser, hvad deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i 2006, svarede om deres kendskab til genscreeninger. Tabel 5.3 Svarene på spørgsmål 36 fra deltagerne fra de BST-pligtige virksomheder, der stod overfor at blive screenet i Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets genscreening af virksomheder? ansatte Intet 61% 83% 64% 44% Lidt 14% 0% 0% 33% Noget 23% 8% 36% 22% En hel del 0% 0% 0% 0% Meget 2% 8% 0% 0% 100% 100% 100% 100% Base Det fremgår, at 2 % mente, at de kender en hel del eller meget til emnet. 61 % svarede, at de intet kender til genscreeninger. Der er ikke nævneværdige forskelle på kendskabet blandt deltagerne fra de små, mellemstore og store virksomheder. Kun de færreste af de deltagere, der mente, at de havde et kendskab til Arbejdstilsynets genscreeninger, var i stand til at svare rigtigt på uddybende spørgsmål om emnet. Selvvurderet kendskab til screening Ikke-BST-pligtige virksomheder i 2006 Tabel 5.4 viser, hvad deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder, der ikke kender deres screeningstidspunkt, svarede, da de medio 2006 blev spurgt, hvor meget de kender til Arbejdstilsynets screening af virksomheder. Det fremgår, at 22 % af samtlige deltagere mente, at de kender en hel del eller meget til screeningerne. 27 % svarede, at de intet kender til screeningerne. Figur 5.5 viser de samme svar i grafisk form. Det fremgår, at andelen af deltagere, der vurderer, at de intet kendskab har til screeningerne, falder med virksomhedsstørrelsen.

27 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 25 Tabel 5.4 Svarene på spørgsmål 8 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt. 8. Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets screening af virksomheder? ansatte Intet 27% 73% 16% 3% Lidt 24% 8% 23% 36% Noget 28% 12% 32% 36% En hel del 17% 4% 26% 19% Meget 4% 4% 3% 6% 100% 100% 100% 100% Base Hvor meget kender du til Arbejdstilsynets screening af virksomheder? ansatte Stratum 0% 20% 40% 60% 80% 100% Intet Lidt eller noget En hel del eller meget Figur 5.5 Svarene (samlet i tre grupper) på spørgsmål 8 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt. Reelt kendskab til screening Figur 5.6 viser, at langt fra alle, som har svaret, at de har et kendskab til Arbejdstilsynets screeninger, kan svare rigtigt på spørgsmålet om, hvilke virksomheder, der bliver screenet af Arbejdstilsynet.

28 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Hvilke virksomheder bliver screenet af Arbejdstilsynet? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Næsten rigtigt Rigtigt Figur 5.6 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 10 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt. Figuren viser således, at kun 11 % af samtlige deltagere kan svare rigtigt. 48 % kan afgive et svar, som er næsten rigtigt. Der ses en tendens til, at sandsynligheden for at få et rigtigt eller næsten rigtigt svar er større blandt deltagerne fra de mellemstore og store virksomheder end blandt deltagerne fra de små virksomheder. Figur 5.7 viser, at 24 % af samtlige deltagere fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvor ofte Arbejdstilsynet screener virksomhederne. Igen ses en tendens til, at sandsynligheden for at træffe en deltager, der kan give det rigtige svar er større i de mellemstore og store virksomheder end i de små virksomheder. Figur 5.8 viser, at 33 % af samtlige deltagere svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvad formålet med screeningerne er. Her ses atter en tendens til, at sandsynligheden for at få et rigtigt svar øges med virksomhedsstørrelsen.

29 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport Hvor ofte bliver virksomhederne screenet af Arbejdstilsynet? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Rigtigt Figur 5.7 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 12 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt. 13. Hvad er Arbejdstilsynets formål med at screene en virksomhed? Stratum ansatte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Svar Kender intet til screening Ved ikke Forkert Næsten rigtigt Rigtigt Figur 5.8 Svarene (kategoriseret efter grad af rigtighed) på spørgsmål 13 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt.

30 Evaluering af arbejdsmiljøreformen - delrapport 1 28 Kilder til information om screening Tabel 5.5 viser, hvorfra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 har deres information om Arbejdstilsynets screeninger. Det fremgår, at de tre oftest benyttede informationskilder er Arbejdstilsynet, en arbejdsgiver-/brancheforening og BST, når man betragter samtlige deltagere under et. Deltagerne fra de små virksomheder skiller sig ud ved, at de slet ikke har brugt BST, andre rådgivere eller en arbejdsgiver-/brancheforening som informationskilder. Deltagerne fra de store virksomheder skiller sig ud ved, at de i højere grad end deltagerne fra de små og mellemstore virksomheder har brugt en arbejdsgiver-/brancheforening som informationskilde. Tabel 5.5 Svarene på spørgsmål 9 fra deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 med uoplyst screeningstidspunkt. 9. Hvorfra har du fået information om Arbejdstilsynets screeninger? (Sæt gerne flere kryds) ansatte Arbejdstilsynet 50% 12% 71% 65% Bedriftssundhedstjenesten (BST) 25% 0% 45% 32% En anden autoriseret arbejdsmiljørådgiver end BST 19% 0% 39% 22% Ikke-autoriseret arbejdsmiljørådgiver 2% 0% 0% 5% Branchearbejdsmiljøråd (BAR) 8% 0% 6% 16% Arbejdsgiver-/brancheforening 40% 0% 32% 86% Fagforening 15% 4% 26% 16% Andre virksomheder 8% 12% 0% 5% Medierne (tv, radio og aviser) 21% 4% 26% 32% Fra en kilde i min egen virksomhed 15% 4% 26% 16% Andre kilder 13% 8% 19% 11% Ved ikke 2% 0% 0% 5% Kender intet til screening 27% 73% 16% 3% Base Selvvurderet kendskab til genscreening Tabel 5.6 viser, hvad deltagerne fra de ikke-bst-pligtige virksomheder i 2006 svarede om deres kendskab til genscreeninger.