Studieaktiviteter for modul 12 Bioanalytikeruddannelsen

Transkript

1 Studieaktiviteter for modul 12 Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring

2 Formål Formålet med modulet er, at den studerende kvalificerer sig til at kunne anvende og kombinere statistiske redskaber og relevante evidensbaserede procedurer til udvikling, vurdering og sikring af etablerede og nye analysers kvalitet, som forudsætning for et senere patientsikkert og udviklingsorienteret bioanalytisk virke. Formålet er endvidere, at den studerende kvalificerer sig til at indgå i sundhedsvæsenet med forståelse af forskellige kvalitetsparametre i forhold til såvel eget virke som hele organisationens og et sammenhængende patientforløb. Indhold Modulet fokuserer på kvalitet, kvalitetssikring og - udvikling inden for sundhedsvæsenet med fokus på Naturvidenskabelig arbejdsmetode. Herunder statistisk forsøgsplanlægning og evidensbaserede kriterier for undersøgelse, vurdering og sikring af etablerede og nye analysemetoders gyldighed, pålidelighed og berettigelse. Undervisningen på modul 12 er opdelt således at den studerende de første og sidste 3 uger af modulet er i klinik på den laboratoriemedicinske afdeling, hvor vedkomne skal udføre sit professions bachelorprojekt på modul 14. I mellem de to kliniske perioder er der 4 ugers teoretisk undervisning på UCL. Hvilke afdelinger de studerende skal være på, afgøres den første dag i modulet, hvor Bachelor grupperne dannes og vælger sig ind på projekter. Undervisningen på de laboratoriemedicinske afdelinger omfatter faget kvalitetssikring og udvikling. Der arbejdes med statistisk forsøgsplanlægning, kvalitetssikring og metodevalidering. Hvor det er muligt, vil den studerende selv arbejde de forskellige elementer i kvalitetssikring og udvikling i et aktuelt udviklingsprojekt. Den teoretiske undervisning på UCL omfatter fagene anvendt statistik, sundhedsvidenskab og kvalitet, sundhedsvæsenets organisation og funktion samt videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik. I den teoretiske undervisning arbejdes med akkreditering og evidensbasering, f.eks. good practice (GXP), good laboratory practice (GLP) og medicinsk teknologivurdering (MTV). I anvendt statistik vil nye statistiske metoder blive introduceret, samtidig med at der generelt arbejdes med det statistiske grundlag for forsøgsplanlægning, kvalitetssikring og metodevalidering. Eksempler på kvalitetsudviklingsprojekter og metodevalideringer fra laboratoriemedicinske afdelinger inddrages i undervisningen. Der fokuseres desuden på, hvordan man arbejder og præsentere sit arbejde videnskabeligt. Endeligt vil de studerende blive introduceret til forskellige sundhedsvidenskabelige forsøgsdesigns 2

3 Mål for læringsudbytte Ved modulets afslutning har den studerende viden om: Statistik, som sætter den studerende i stand til at forklare og diskutere statistisk forsøgsplanlægning og statistiske undersøgelser og tests i forbindelse med kvalitetssikring samt apparatur- og metodevalidering. Kvalitetssikringsprocedurer, som sætter den studerende til at diskutere og fortolke evidensbaserede valideringsparametre. Velfærdsstatsteori, sundhedsøkonomi og organisationsteori, som sætter den studerende i stand til at diskutere prioriteringer inden for udviklingen af professionen og sundhedsvæsenet generelt Valg af videnskabelige metoder. Ved modulets afslutning kan den studerende: Selvstændigt overholde gældende kvalitetssikringsprocedurer og med en vis grad af selvstændighed deltage i udvikling af procedurer for kontrol og sikring af analysers og undersøgelsers kvalitet. Med en udstrakt grad af selvstændighed og indsigt, deltage i planlægning og udførelse af bioanalytiske forsøg og implementering af nyt apparatur eller nye analysemetoder på baggrund af statistisk evidens. Ved modulets afslutning har den studerende kompetence til: At medvirke til udvikling af kvalitetssikring og biomedicinske analyser. At identificere kvalitets- og udviklingsmæssige udfordringer og problemstillinger i relation til analyse, laboratoriearbejde, diagnosticering, sundhedsvæsen og samfund og agere konstruktivt problemløsende og ansvarligt i forhold hertil. Fordeling af fag og ECTS 1,5 ECTS svarer til en 40 timers studieuge hvoraf ca. 30 timer skemalægges. Fag ECTS Teori ECTS Klinik Biomedicinsk laboratorieanalyse: 12 Kvalitetssikring og -udvikling 9 Anvendt statistik 3 Natur- og sundhedsvidenskab: 1 Sundhedsvidenskab og kvalitet 1 Samfundsvidenskab 2 Sundhedsvidenskab og kvalitet 1 Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik 1 I alt 6 ECTS 9 ECTS 3

4 Skema og lektionsplaner Skemaet for modul 12 kan tilgås via TimeEdit. Undervisningen er tilrettelagt i 4 forskellige forløb, det fremgår af lektionsplanen, hvilke fag der indgår i forløbet og på skemaet er de angivet med følgende forkortelser: KV (Kvalitet), DP (databehandling og præsentation), PB (projektprotokol og BA) og SO (sundhedsvæsnets organisation). Lektionsplanerne er tilgængelige på fronter senest 1 uge før et forløb påbegyndes. Undervisere/vejledere Undervisere fra uddannelsesinstitutionen. Kliniske undervisere fra de laboratoriemedicinske afdelinger Navne, telefonnumre og adresser på undervisere fra uddannelsesinstitutionen fremgår af UCL s hjemmeside Undervisningsmetoder Den teoretiske undervisning foregår i hold, i mindre grupper eller individuelt. Der veksles mellem f.eks. forelæsninger, dialogundervisning, gruppearbejde og workshops. Der må påregnes en høj grad af hjemmearbejde/selvstudium Sprog Undervisning: Dansk Faglitteratur: Dansk og engelsk 4

5 Model for studieaktiviteter Modellen angiver fordelingen af tilrettelæggelsesformerne og læringsaktiviteterne for den teoretiske undervisning på modul 12. Aktiviteterne er inddelt efter studieaktivitetsmodellens fire kvadranter. Holdundervisning Forelæsning / dialog Workshops Studieopgaver Forberelselse af studenteroplæg opgave skrivning Poster arbejde Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser 48 lektioner 30 % Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 41 lektioner 25,5 % Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende 33 lektioner 20,5 % Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 38 lektioner 24 % Forberedelse til undervisning Forberedelse til eksamen Vidensdeling 5

6 Studieaktivitetsmodellens fire kvadranter K1. Deltagelse af underviser og studerende. Aktivitet initieret af underviser Mål Indhold Aktivitet Studerendes rolle Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Undervisers rolle Ansvar før og i forløbet Ansvar før og i forløbet Ansvar før og i forløbet K2. Deltagelse af studerende. Aktivitet initieret af underviser Mål Indhold Aktivitet Studerendes rolle Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Undervisers rolle Ansvar før forløbet Ansvar før forløbet Ansvar før forløbet K4. Deltagelse af undervisere og studerende. Aktivitet initieret af studerende Mål Indhold Aktivitet Studerendes rolle Ansvar før og i forløbet Ansvar før og i forløbet Ansvar før og i forløbet Undervisers rolle Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet K3. Deltagelse af studerende. Aktivitet initieret af studerende Mål Indhold Aktivitet Studerendes rolle Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Ansvar i forløbet Undervisers rolle Ansvar for rammerne Ansvar for rammerne Ansvar for rammerne 6

7 Obligatoriske delaktiviteter Nedenstående elementer i den teoretiske undervisning er obligatoriske og en forudsætning for, at blive indstilling til modulprøven. Aktiv deltagelse i poster præsentationen. Er en gruppe forhindret i at fremlægge, findes der en anden dag, hvor de kan fremlægge for holdet. Deltagelse i holdmødet. Skulle man være forhindret, kan der søges om tilladelse til fravær hos studievejlederen. I forhold til den Klinisk undervisning (OUH) skal følgene være op fyldt for, at blive indstilling til modulprøven. Deltagelse i forventningssamtale med klinisk underviser. Gennemsnitlig 30 timer deltagelse pr. uge i klinikperioden. Endeligt er det en forudsætning for indstilling til modulprøven, at der afleveres en projektprotokol, der skal danne grundlag for gennemførslen af bachelorprojektets forsøg/undersøgelser. En del af modulprøven tager afsæt i projektprotokollen, men indholdet i denne bedømmes ikke. Formelle krav til projektprotokollen Projektprotokollen afleveres elektronisk via WiseFlow onsdag i uge 25 kl Omfanget af projektprotokollen er maksimalt 5 normalsider á 2400 tegn inkl. mellemrum. Indhold: Forsiden med arbejdstitel, navne på de projektansvarlige osv. iht. Formmæssige krav til skriftlighed i UCL Beskrivelse af foreløbig problembaggrund og formål Problemformulering Forsøgs / undersøgelses metodiske overvejelser Beskrivelse af og begrundelse for forsøgs-/undersøgelsesdesignet (materiale og metoder), beskrivelse af den praktiske gennemførelse (tidsplan, ressourceforbrug), etiske overvejelser, eventuelle tilladelser og / eller godkendelser Foreløbig litteraturliste (videnskabelig litteratur skal så vidt muligt indgå, som belæg for problemstillingen og metodevalg) Jf. desuden dokumentet: Vejledningen i udarbejdelse af projektprotokol. 7

8 Modulprøve I forhold til modulprøven henvises der generelt til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser jf. studiehåndbogen. Formål At bedømme i hvilken grad den studerende har opnået læringsmålene for modulet. Form og omfang og indhold Modul 12 afsluttes med intern klinisk mundtlig gruppeprøve i uge 26. Eksaminatorer er den kliniske vejleder på gruppen bachelorprojektet, samt en underviser fra UCL. En gruppe består som udgangspunkt af 3 studerende, men kan i særlige tilfælde bestå af 2 eller 4 studerende. Varigheden af prøven afhænger af gruppens størrelse. Nedenfor er tiden angivet ved en gruppestørrelse på 3, ved grupper på 2 eller 4 studerende hhv. fratrækkes eller tillægges 5 min til hver element. Den mundtlige prøve vil bestå af følgende 3 elementer: 1. 5 minutters oplæg fra hver af de studerende. Oplæggene skal tilsammen belyse kvalitetssikring af udvalgte metoder i relation til bacheloremnet og sætte disse i relation til afdelingens kvalitetsprocedurer og/eller akkreditering på det kliniske uddannelsessted, de studerende har været på i løbet af modul Spørgsmål til oplæggene fra eksaminatorerne 15 minutter i alt minutter eksamination indenfor udvalgte elementer i den afleverede projektprotokol. Således vil den mundtlige prøve have en varighed på i alt 50 minutter, ved en gruppe størrelse på 3 studerende, derudover afsættes 15 minutter til votering og karakter afgivning. Eksaminationen er en vekselvirkning mellem: Eksaminatorer stiller spørgsmål til hele gruppen, og gruppen selv finder ud af, hvem der svarer. Spørgsmål stilles direkte til en af de studerende. Der lægges vægt på, at de studerende er i dialog med hinanden og kommenterer/uddyber hinandens svar. Det er eksaminatorens opgave og ansvar, at alle kommer til orde, men de studerende er forpligtet til at medvirke til en fornuftig og retfærdig fordeling af taletiden. De studerende opfordres til inden gruppeeksamen at have drøftet, hvordan de hver især har det med at gå til eksamen, herunder hvordan de kan tage hensyn til hinandens styrker og svagheder, samt hvordan de i fællesskab kan sørge for, at alle kommer til orde. 8

9 Kriterier for bedømmelsen I prøven bedømmes hvorvidt den studerende: Kan redegøre for og diskutere kvalitetsprocedurer og/eller akkreditering på det kliniske uddannelsessted, samt kvalitetssikring af metoder i relation til det valgte bacheloremne. Kan identificere og diskutere konkrete udviklings- eller kvalitetsmæssige udfordringer indenfor det bioanalytiske fagfelt. Kan indkredse og afklare delelementer af et problem, med det formål at komme frem til en klar problemformulering og formål for et bachelorprojekt. Kan diskutere metodiske overvejelser i forhold til at besvare en problemformulering og argumentere for valgt af videnskabelig metode og forsøgs-/undersøgelsesdesign i projektprotokollen. Kan vurder og sikre etablerede og nye analyse og undersøgelses metoders gyldighed, pålidelighed og berettigelse på baggrund af viden indenfor statistik, forsøgsplanlægning og evidensbaserede valideringsparametre. Vejledning Der tilbydes der 3 timers fælles vejledning pr. gruppe fra både den teoretiske vejleder og den kliniske vejleder (i alt 6 timers vejledning) ift. udarbejdelse af projektprotokollen. Bedømmelse Bedømmelsen foretages i henhold til Bedømmelseskriterier for prøven. Bedømmelsen foretages efter 7- trins skalaen Bedømmelsen er intern og foretages af en underviser fra det kliniske uddannelsessted, hvor den studerende har været på modul 12 og en underviser fra Bioanalytikeruddannelsen, UCL. Vurdering og meddelelse af karakter Når eksaminationen er afsluttet, foretager eksaminatorerne en samlet vurdering af: Den studerendes individuelle oplæg og- præstation under eksaminationen. Vurderingen foretages ud fra målene og karakterskalaen. Karakteren meddeles individuelt, med en kort begrundelse. Indstilling Den studerende er automatisk indstillet til den kliniske prøve, såfremt de obligatoriske elementer i den teoretiske undervisning er opfyldt, og minimumskravene for studieaktivitet i klinikperioden er opfyldt, dvs. gennemsnitlig 30 t. deltagelse pr. uge. Den studerende kan kun afmelde modul 12 prøven ved dokumenteret sygdom. 9

10 Sygdom Der afleveres dokumentation for sygdom i form af lægeerklæring. Udgiften afholdes af den studerende. Nyt tidspunkt for aflevering af prøve aftales ved raskmelding. Omprøve Den studerende er automatisk tilmeldt omprøve. Tidpunktet for omprøven aftales individuelt. Regler for klage En klage over eksamensafgørelser indgives skriftligt senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. Klagen skal være begrundet. Obligatorisk litteraturliste for modul 12 LIN Lindahl, M. og Juhl, C. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Munksgaard, 2. udgave 2. oplag ISBN Ben Bendsen, T. Noter i statistik. Gældende fra april 2016 (SB513) Modul ansvarlig Brit Naldahl Pourroy 10