Elevundersøgelse 2013

Transkript

1 Elevundersøgelse 2013

2 2

3 3

4 Indhold 7 Indledning 8 1. Baggrundsoplysninger 9 Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter 9 Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter 10 Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion 10 Figur 1.4. Ungdomsuddannelse blandt alle respondenter 11 Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser 11 Figur 1.6. Studieretning blandt alle respondenter 12 Figur 1.7. Etnisk baggrund blandt alle respondenter 12 Figur 1.8. Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter Oplevet pres i gymnasiet 15 Figur 2.1. Oplevet pres i hverdagen sammenholdt med køn og alder 16 Figur 2.2. Årsager til pres 17 Figur 2.3. Evaluering af mængden af skolearbejde 18 Figur 2.4. Vurdering af ugentlig lektiemængde 19 Figur 2.5. Oplevelsen af koncentrationsbesvær 20 Figur 2.6. Oplevelsen af søvnløshed Profil på elever, som føler sig presset dagligt 23 Figur 3.1. Køn blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 23 Figur 3.2. Alder blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 24 Figur 3.3. Respondenter, som føler sig dagligt presset, fordelt på klassetrin 24 Figur 3.4. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 25 Figur 3.5. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 25 Figur 3.6. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 26 Figur 3.7. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 26 Figur 3.8. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 27 Figur 3.9. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 27 Figur Oplevelsen af søvnløshed blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Profil på elever med dagligt søvnbesvær 29 Figur 4.1. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed 29 Figur 4.2. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed 30 Figur 4.3. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed 30 Figur 4.4. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed 31 Figur 4.5. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed 31 Figur 4.6. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Fysisk undervisningsmiljø 33 Figur 5.1. Evaluering af indeklima sammenholdt med køn 33 Figur 5.2. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med køn 34 Figur 5.3. Uegnede undervisningslokaler for alle respondenter 34 Figur 5.4. Evaluering af indeklima sammenholdt med regioner 35 Figur 5.5. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med regioner 4

5 36 6. Brugerbetaling i gymnasiet 37 Figur 6.1. Fritidsjob blandt alle respondenter 37 Figur 6.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter 38 Figur 6.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter 38 Figur 6.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter 39 Figur 6.5. Fordeling af SU-modtagere blandt alle respondenter 40 Figur 6.6. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter 42 Figur 6.7. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter 43 Figur 6.8. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter Elevdemokrati 45 Figur 7.1. Elevernes oplevelse af deres indflydelse på undervisningen 45 Figur 7.2. Andel som har et elevråd på deres skole 46 Figur 7.3. Elevernes kendskab til elevrådsarbejde 46 Figur 7.4. Andel som mener, at elever bliver inddraget i beslutninger på skolen 47 Figur 7.5. Andel som er aktive i frivilligt arbejde 47 Figur 7.6. Andel af elever, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg Profil på elever med frivilligt arbejde 49 Figur 8.1. Køn blandt respondenter med frivilligt arbejde 49 Figur 8.2. Bopælsregion blandt respondenter med et frivilligt arbejde 50 Figur 8.3. Ungdomsuddannelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde 50 Figur 8.4. Studieretning blandt respondenter med et frivilligt arbejde 51 Figur 8.5. Forældres uddannelsesbaggrund blandt respondenter med et frivilligt arbejde 51 Figur 8.6. Oplevelsen af indflydelse på undervisning blandt elever med et frivilligt arbejde 52 Figur 8.7. Kendskab til elevrådsarbejde blandt elever med et frivilligt arbejde 52 Figur 8.8. Oplevelse af elevinddragelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde 53 Figur 8.9. Frivillig aktiviteter 53 Figur Ugentligt tidsforbrug på frivilligt arbejde 54 Figur Andel af elever med et frivilligt arbejde, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg Konklusion Bilag 5

6 Indledning

7 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning gennemførte i 2013 en større kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som havde til formål at afdække gymnasieelevers oplevede pres i hverdagen, fysisk undervisningsmiljø, brugerbetaling samt elevdemokrati. Spørgeskemaet er udarbejdet på baggrund af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings kendskab til gymnasieskolen og tidligere undersøgelser. Undersøgelsen var åben for besvarelse i perioden 5. november til 9. december 2013, og blev sendt ud til 165 gymnasieskoler. Denne rapport er baseret på 5029 fuldendte besvarelser, mens 7168 elever påbegyndte undersøgelsen. Undersøgelsens gennemførelsesprocent er derfor 70,2 %. Undersøgelsen har opnået flest besvarelser fra kvindelige respondenter, som udgør 73,9 % af den samlede besvarelse, mens mændene kun udgør 26,1 %. Vi anser dog stadig undersøgelsen for værende repræsentativ, idet der er mere end 1500 besvarelser fra de mandlige respondenter, hvilket er nok til at kunne generalisere. Dette tekniske bortfald ved undersøgelsen får heller ikke betydning for de figurer, hvor der sammenlignes svar mellem køn, idet de viser den procentvise fordeling af mandlige besvarelser overfor kvindelige. Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og nogle besvarelser vil derfor overskride Udvalgte figurer i denne rapport er offentliggjort tidligere på året, men denne rapport bidrager med nye beskrivelser, og anses for værende det endelige resultat af undersøgelsen. Organisationens kommunikationsenhed er ansvarlig for udarbejdelse, distribuering, indsamling og behandling af data, hvilket er baggrunden for denne rapport. Team Kommunikation bestod i af Anders Laulund, Pernille Grau og Maria Hansen. Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er en politisk elevorganisation, som varetager gymnasie-, hf- og ibelevers interesser landet over. Dette arbejde sikres gennem årlige, nationale kampagner og aktioner. Der udover er denne rapport et eksempel på et begyndende arbejde med at oprette en vidensplatform i organisationen. Denne vidensplatform vil løbende blive udbygget med årlige undersøgelser, således organisationen altid vil være i besiddelse af opdateret information om forholdene på gymnasierne. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er opdelt i ni nationale regioner, som fordeler sig således på de gældende fem nationale regioner 1: Region Hovedstaden DGS regioner Nordsjælland (13 skoler) Storkøbenhavn (46 skoler) Sjælland Syddanmark Midtjylland Sjælland (25 skoler) Fyn (13 skoler) Sønderjylland (11 skoler) Sydvestjylland (14 skoler) Østjylland (31 skoler) Midt-Vestjylland (16 skoler) Nordjylland Nordjylland (14 skoler) 1 Der vil være en mindre afvigelse af antallet af skoler i regionerne, da DGS regioner krydser indover de gældende fem. 7

8 1. Baggrunds oplysninger I dette afsnit redegør vi for respondenternes baggrundsdata, såsom køn, alder, bopælsregion, ungdomsuddannelse, studieretning og klassetrin.

9 Køn Mand 26,1% Kvinde 73,9% Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter På dette spørgsmål har der været 5968 besvarelser. Alder 17 år eller derunder 49% 18 år eller derover 51% Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter På dette spørgsmål har der været 5999 besvarelser. 9

10 Bopælsregion Region Nordjylland 12% Region Hovedstaden 22% Region Midtjylland 28% Region Sjælland 14% Region Syddanmark 24% Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion Tallene er repræsentative i forhold til antallet af skoler i hver region. På dette spørgsmål har der været 5908 besvarelser. Ungdomsuddannelse HF 6% IB 2% STX 92% Figur 1.4. Ungdomsuddannelse blandt alle respondenter Størstedelen af besvarelserne er fra elever, der går på STX som står for det almene gymnasium. Der er 5760 besvarelser på spørgsmålet. 10

11 Samlet oversigt over klassetrin 1. års elever 32% 2. års elever 35% Sidste års elever 33% Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser Figuren viser, at der er en ligelig fordeling af respondenter på de forskellige klassetrin. Den samlede oversigt baserer sig på 4526 besvarelser. Studieretning Kreativ 10% Sproglig 18% Samfundsvidenskabelig 38% Naturvidenskabelig 34% Figur 1.6. Studieretning blandt alle respondenter Over halvdelen af eleverne kommer fra en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig studieretning, hvilket svarer til den gældende fordeling mellem studieretningerne. Der har været 4408 besvarelser på spørgsmålet. 11

12 Etnicitet Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk 5% En forælder har anden etnisk baggrund end dansk 8% Begge forældre har etnisk dansk baggrund 87% Figur 1.7. Etnisk baggrund blandt alle respondenter 9 ud af ti respondenter er etniske danske. Der har været 5165 besvarelser på dette spørgsmål. Forældres uddannelsesbaggrund Folkeskole 2,5% Faglært 13,3% Gymnasiel uddannelse 7,8% Kort videregående uddannelse 12,6% Mellemlang videregående uddannelse 35,1% Lang videregående uddannelse 28,4% Figur 1.8. Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter Over halvdelen af respondenternes forældre har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der har været 5153 besvarelser på dette spørgsmål. 12

13 13

14 2. Oplevet pres i gymnasiet Eleverne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de føler sig presset i hverdagen, samt evaluere mængden af skolearbejde og længden af skoledage. De er også blevet spurgt om, hvilke konsekvenser en presset hverdag har for dem. I dette afsnit viser vi data for alle respondenter, og i nogle figurer undersøger vi også køns- og aldersfordelingen på de udvalgte spørgsmål. Vi fandt det relevant at undersøge, om der er forskel i det oplevede pres blandt mandlige og kvindelige gymnasieelever samt om der var antydning af, at sidste års elever føler sig mere presset end førsteårs elever.

15 Føler du dig presset i din hverdag? ,8% 38,7% ,9% 10 7,5% 0 1,1% Dagligt Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Alle Mænd Kvinder 1. års 2. års Sidste års Alle Mand Kvinde 1. års 2. års Sidste års Dagligt 18,9 % 10,7 % 21,7 % 12,8 % 20,3 % 23,6 % Ofte 33,8 % 26,5 % 36,2 % 29,7 % 35,7 % 36,2 % Nogle gange 38,7 % 45,5 % 36,5 % 45,8 % 36,3 % 33,9 % Sjældent 7,5 % 14,3 % 5,2 % 10,7 % 6,5 % 5,1 % Aldrig 1,1 % 3,07 % 0,3 % 0,8 % 1,2 % 1,2 % Figur 2.1. Oplevet pres i hverdagen sammenholdt med køn og alder Andelen af mandlige elever, som føler sig dagligt presset (10,7 %) ligger under opgørelsen for alle respondenter, som er på 18,9 %. Andelen af kvinder, som føler sig dagligt presset ligger lidt over det samlede med 21,7 %. Tilsvarende er det en langt større andel af mændene, som svarer, at de kun sjældent eller aldrig føler sig presset (17,4 %). Til sammenligning ligger dette tal for kvinder på 5,5 % og for alle respondenter på 8,6 %. Denne figur viser, at anden års og sidste års elever oplever et større pres end første års elever. Andelen af første års elever, som svarer at de føler sig presset dagligt, ligger på 12,8 %, hvilket er under det samlede. Andelen af anden års elever ligger på 20,3 %, mens andelen af sidste års elever, som svarer at de føler sig presset dagligt, ligger på 23,6 %, hvilket næsten er det dobbelte af andelen for første års elever. Der er en langt større andel af første års elever, som svarer at de sjældent eller aldrig føler sig presset. Der har været 5489 besvarelser på dette spørgsmål. 15

16 Hvad får dig til at føle dig presset? Mange lektier / afleveringer 52,1% Lange skoledage 39,1% Meget erhvervsarbejde 12% Meget frivilligt arbejde 5,8% Mange fritidsinteresser 20,6% Figur 2.2. Årsager til pres Det gælder for 91,2 % af eleverne, at det pres de oplever, skyldes for mange lektier/afleveringer og lange skoledage. Der har været 9294 besvarelser på dette spørgsmål. 16

17 Hvad mener du om mængden af skolearbejde udenfor skoletid? ,8% ,9% ,3% For stor Tilpas For lille Alle Mænd Kvinder 1. års 2. års Sidste års Alle Mand Kvinde 1. års 2. års Sidste års For stor 35,9 % 30,8 % 37,7 % 25,7 % 41,9 % 41,6 % Tilpas 62,8 % 66,9 % 61,4 % 72,9 % 57,1 % 57,0 % For lille 1,3 % 2,3 % 0,9 % 1,4 % 1,0 % 1,4 % Figur 2.3. Evaluering af mængden af skolearbejde Figuren viser, at mere end hver tredje elev (35,9 %) blandt alle respondenter, vurderer, at mængden af skolearbejde udenfor skoletid2, er for stor. Dette tal ligger lidt under for mænd (30,8 %) og lidt over for kvinder (37,7 %). Tallet for første års elever er betydeligt lavere (25,7 %) end det samlede, mens flest anden års og sidste års elever svarer, at mængden af skolearbejde er for stor. Der har været 5499 besvarelser på dette spørgsmål. 2 Skolearbejde udenfor skoletid er i spørgsmålet defineret som lektier, afleveringer og anden forberedelse. 17

18 Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på lektier og afleveringer om ugen? ,5% 30 27,1% ,5% 10,6% 0 3% 1% 0-5 timer 6-10 timer timer timer 25 timer eller derover Alle Mænd Kvinder 1. års 2. års Sidste års Alle Mand Kvinde 1. års 2. års Sidste års 0-5 timer 16,5 % 24,1 % 14,01 % 21,0 % 16,3 % 14,6 % 6-10 timer 41,5 % 43,8 % 40,8 % 51,0 % 50,0 % 35,1 % timer 27,1 % 21,2 % 29,08 % 19,6 % 14,1 % 31,5 % timer 10,6 % 8,6 % 11,3 % 6,0 % 13,9 % 13,4 % timer 3,04 % 1,6 % 3,5 % 1,9 % 4,2 % 3,9 % 25 timer eller derover 1,05 % 0,5 % 1,2 % 0,5 % 1,4 % 1,4 % Figur 2.4. Vurdering af ugentlig lektiemængde 41,5 % af alle elever bruger mellem 6-10 timer på lektier og afleveringer om ugen. Lige omkring en tredjedel bruger op til timer. Tallene for de kvindelige respondenter viser tilnærmelsesvis det samme som det samlede billede, mens mændene skiller sig ud. Der er en mindre andel af mænd, som bruger mellem 6 og op til mere end 25 timer på lektier om ugen. Til gengæld er der en noget større andel af mænd, som kun brug 0-5 timer på lektier om ugen. Halvdelen af første års og anden års elever bruger mellem 6-10 timer på lektier om ugen. For sidste års elever er det lidt mere end hver tredje, der bruger mellem 6-10 timer eller timer på lektier om ugen. Ligeledes er der en større andel af sidste års elever, som bruger mere end 15 timer på lektier om ugen. Der har været 5527 besvarelser på dette spørgsmål. 18

19 Oplever du koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag? ,3% % 22,9% 10 10,5% 5% 0 Dagligt Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Alle Mænd Kvinder 1. års 2. års Sidste års Alle Mand Kvinde 1. års 2. års Sidste års Dagligt 10,5 % 7,7 % 11,4 % 6,6 % 10,3 % 13,7 % Ofte 21,05 % 15,06 % 23,02 % 18,5 % 22,7 % 23,3 % Nogle gange 40,3 % 36,3 % 41,7 % 40,9 % 39,2 % 39,0 % Sjældent 22,9 % 30,4 % 20,5 % 27,8 % 22,4 % 18,3 % Aldrig 5,06 % 10,4 % 3,3 % 6,1 % 5,3 % 5,5 % Figur 2.5. Oplevelsen af koncentrationsbesvær Figuren viser, at omkring en tredjedel af alle elever (31,6 %) dagligt eller ofte oplever koncentrationsbesvær på grund af en presset hverdag. Til sammenligning er dette tal for mænd 22,8 %, og for kvinder er det 34,4 %. Dette tal er for første års elever på 25,1 %, for anden års elever 33,0 % og for sidste års elever 37,0 %. 28,1 % af alle respondenter svarer, at de sjældent eller aldrig oplever koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag. Dette tal er for mænd en del højere, og ligger på 40,8 %, mens det for kvinder ligger under med 23,8 %. For første års elever gælder det 33,9 %, for anden års 27,7 % og for sidste års er det på 23,8 %. Der har været 5453 besvarelser på dette spørgsmål. 19

20 Oplever du søvnløshed pga. en presset hverdag? Dagligt 8,5% Ofte 19,1% Nogle gange 28,1% Sjældent 26,7% Aldrig 17,4% Figur 2.6. Oplevelsen af søvnløshed Figuren viser, at tæt på hver fjerde elev (24,6 %) dagligt eller ofte har problemer med søvnløshed på grund af en presset hverdag. Der har været 5441 besvarelser på dette spørgsmål. 20

21 21

22 3. Profil på elever, som føler sig presset dagligt Denne del af undersøgelsen er udelukkende baseret på besvarelser fra de elever, som har svaret, at de føler sig presset dagligt. Der har været 957 respondenter, som har fuldendt spørgeskemaet har besvaret spørgeskemaet delvist, hvilket giver en gennemførelsesprocent på 92,1 %. Opgørelsen viser at fordelingen af pressede elever på baggrundsdata som etnicitet, bopælsregion, uddannelse, studieretning og forældres uddannelsesbaggrund, er tilnærmelsesvis den samme, som fordelingen af baggrundsdata for alle respondenter. Derfor vises disse data ikke i denne del af rapporten.

23 Køn Mand 14% Kvinde 86% Figur 3.1. Køn blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Denne figur viser, at flere kvinder end mænd føler sig presset, hvilket også gør sig gældende, når der tages højde for teknisk bortfald. Der er 12,0 % flere kvinder og tilsvarende færre mænd, som besvarer denne del af undersøgelsen i forhold til det samlede billede. Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål. Alder 17 år eller derunder 41% 18 år eller derover 59% Figur 3.2. Alder blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Tre elever ud af fem, som føler sig dagligt presset, er 18 år eller derover. Der er flere elever i den ældste aldersgruppe i forhold til den samlede opgørelse, hvor fordelingen var ligeligt fordelt mellem de to grupper. Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål. 23

24 Pressede elever fordelt på klassetrin 1. års 22,2% 2. års 34,4% Sidste års 43,3% Figur 3.3. Respondenter, som føler sig dagligt presset, fordelt på klassetrin Den samlede oversigt viste, at der var en ligelig fordeling af respondenter på alle tre klassetrin. Denne figur viser i modsætning, at der er en overvægt af sidste års elever3, som føler sig presset dagligt. Der har været 1845 besvarelser på dette spørgsmål. Har du et job ved siden af ungdomsuddannelsen? Ja 59,8% Nej 40,2% Figur 3.4. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Over halvdelen af de elever, som føler sig dagligt presset, har et job ved siden af skolen. Der var 978 besvarelser på dette spørgsmål. 3 Sidste års elever tæller 2. Hf-elever og 3.g elever. Kategorien 2. Års elever repræsenterer derfor kun IB- og STX-elever. Opdelingen skyldes, at vi ønsker at undersøge om de elever, som er på vej ud af gymnasiet, føler sig mere pressede. 24

25 Ugentlig arbejdstid 1-3 timer 20,1% 4-6 timer 28% 7-9 timer 26,2% timer 15,4% timer 4,7% Mere end 15 timer 5,5% Figur 3.5. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Figuren viser, at størstedelen af eleverne, som føler sig dagligt presset, arbejder mellem 4-6 og 7-9 timer om ugen. De færreste elever arbejder mere end 12 timer om ugen. Der var 487 besvarelser på dette spørgsmål. Hvad får dig til at føle dig presset? Mange lektier / afleveringer 39,5% Lange skoledage 30,4% Meget erhvervsarbejde 10% Meget erhvervsarbejde 5,5% Mange fritidsinteresser 14,6% Figur 3.6. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Denne figur viser igen, at langt størstedelen begrunder deres daglige pres med mange lektier/afleveringer og lange skoledage, men der er 45,2 % flere besvarelser på disse to kategorier i forhold til den samlede. Hver tredje svarer, at de føler sig presset dagligt på grund af for meget erhvervsarbejde eller frivilligt arbejde, hvilket er næsten en fordobling i forhold til det samlede billede. Hver tredje føler, de har for mange fritidsinteresser. Denne figur viser, at elever som føler sig presset dagligt, ikke kun er presset i skolen, men også i høj grad af aktiviteter som ikke er studierelevante. Dette er et anderledes billede end for alle respondenter. Der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål. 25

26 Hvad mener du om mængden af skolearbejde? For stor 72,5% Tilpas 26,9% For lille 0,4% Figur 3.7. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som føler sig dagligt presset I den samlede opgørelse mente størstedelen af eleverne, at mængden af skolearbejde er tilpas. Besvarelserne fra de elever, som føler sig dagligt presset viser imidlertid det modsatte. Langt over størstedelen vurderer mængden af skolearbejde til at være for stor. Der har været 1039 besvarelser på dette spørgsmål. Føler du, at du kan få hjælp til lektierne af dine forældre? Ja 17,6% Ja, i et begrænset omfang / kun i nogle fag 44% Nej 38,3% Figur 3.8. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Størstedelen af respondenterne har ikke, eller kun i begrænset omfang, mulighed for at få hjælp til lektier, af deres forældre. Der har været 979 besvarelser på dette spørgsmål. 26

27 Oplever du koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag? Dagligt 35,6% Ofte 37% Nogle gange 23,8% Sjældent 2,8% Aldrig 0,6% Figur 3.9. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som føler sig dagligt presset 72,6 % af respondenterne oplever dagligt eller ofte koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag. Der er 1036 besvarelser på dette spørgsmål. Der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål. Oplever du søvnløshed pga. en presset hverdag? Dagligt 25,1% Ofte 34,2% Nogle gange 24,7% Sjældent 10,4% Aldrig 5,4% Figur Oplevelsen af søvnløshed blandt respondenter, som føler sig dagligt presset Andelen af respondenter, som dagligt eller ofte oplever søvnløshed pga. en presset hverdag ligger på 59,3 %. Der har været 1034 besvarelser på dette spørgsmål. 27

28 4. Profil på elever med dagligt søvnbesvær Denne sidste del af rapporten er baseret på besvarelser fra respondenter, som oplever daglig søvnløshed på grund af en presset hverdag. 465 respondenter har besvaret undersøgelsen delvist, mens 421 har afsluttet spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 90,5 %. Baggrundsdata for de elever, som har svaret, at de dagligt oplever søvnløshed grundet en presset hverdag, viser tilnærmelsesvis det samme som baggrundsdata for alle respondenter, som er beskrevet i rapportens første del. Disse data er derfor ikke vist i dette afsnit.

29 Har du et fritidsjob? Ja 56,6% Nej 43,4% Figur 4.1. Andel med fritidsjob blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Over halvdelen af respondenter med daglige søvnproblemer, har et fritidsjob ved siden af skolen. Der har været 433 besvarelser på dette spørgsmål. Ugentlige arbejdstimer 1-3 timer 20,4% 4-6 timer 28,7% 7-9 timer 24,4% timer 16,9% timer 3,5% Mere end 15 timer 5,9% Figur 4.2. Ugentlig arbejdstid blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed De fleste respondenter, som har problemer med søvnløshed, arbejder op til 12 timer, mens størstedelen kun arbejder mellem 4-6 timer om ugen. Der har været 201 besvarelser på dette spørgsmål. 29

30 Hvad får dig til at føle dig presset? Mange lektier / afleveringer 55,9% Lange skoledage 31,6% Meget erhvervsarbejde 10,8% Meget frivilligt arbejde 1,5% Mange fritidsinteresser 0,2% Figur 4.3. Årsager til det oplevede pres blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Denne figur viser tilnærmelsesvis det samme billede, som figurer med svar fra respondenter, der føler sig dagligt presset. Størstedelen mener, at lektier og lange skole dage giver dem søvnproblemer, og en stor del mener også erhvervsarbejde og fritidsinteresser er årsager til søvnproblemer pga. af en presset hverdag. Der har været 869 besvarelser på dette spørgsmål. Føler du, at du kan få hjælp til lektierne af dine forældre? Ja 18,2% Ja, i et begrænset omfang / kun i nogle fag 38,6% Nej 43,2% Figur 4.4. Evaluering af mulighed for forældrehjælp blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Størstedelen af denne respondentgruppe har ikke, eller kun i begrænset omfang, mulighed for at få hjælp til lektier af deres forældre. Der har været 433 besvarelser på dette spørgsmål.der har været 2030 besvarelser på dette spørgsmål. 30

31 Hvad mener du om mængden af skolearbejde? For stor 65,2% Tilpas 34,2% For lille 0,6% Figur 4.5. Evaluering af mængden af skolearbejde blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Langt over størstedelen af respondenter med søvnbesvær, mener at mængden af lektier i gymnasiet er alt for stor. Der har 465 besvarelser på dette spørgsmål. Oplever du koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag? Dagligt 46% Ofte 35,9% Nogle gange 12,3% Sjældent 4,3% Aldrig 1,5% Figur 4.6. Oplevelsen af koncentrationsbesvær blandt respondenter, som oplever daglig søvnløshed Næsten alle respondenter med dagligt søvnbesvær, oplever problemer med koncentrationen dagligt, ofte eller nogle gange. Der har 465 besvarelser på dette spørgsmål. 31

32 5. Fysisk undervisningsmiljø I dette afsnit undersøger vi, hvordan alle respondenter evaluerer det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Der bliver spurgt ind til indeklimaet, og om undervisningslokalernes egnethed. Ydermere sammenlignes der besvarelser mellem køn og region, for at se om der er forskel på hvordan mænd og kvinder evaluerer det fysiske undervisningsmiljø, samt om der er større problemer med indeklimaet i nogle regioner.

33 Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted? Ja Nej Alle 44,4% Mænd 33,6% Kvinder 48% Alle 55,6% Mænd 66,4% Kvinder 52% Figur 5.1. Evaluering af indeklima sammenholdt med køn Figuren viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet4, mens det kun er hver tredje mand, der oplever dette problem. Kvinderne ligger derfor lidt over det samlede antal, som udgør 44,4 %, og mændene ligger lidt under. Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål. Har du modtaget undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning? Ja Nej Alle 39,5% Mænd 33,9% Kvinder 41,4% Alle 60,5% Mænd 66,1% Kvinder 58,6% Figur 5.2. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med køn Der er flere kvinder end mænd der mener, at de har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til undervisning. Igen er det lidt mere end hver tredje mand, der har svaret ja til dette spørgsmål, mens det er to ud af fem kvinder der svarer ja hertil. Mændene ligger lidt under det samlede billede, mens kvinderne følger det samlede billede nogenlunde. Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål. 4 Problemer med indeklimaet er i spørgeskemaet defineret som dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk el. lignende. 33

34 Hvorfor var lokalerne ikke egnede til undervisning? Der var ikke pladser nok til alle 35,2% Der var dårligt indeklima 35% Der var manglende eller utidssvarende faciliteter 16% Andet 11,7% Figur 5.3. Uegnede undervisningslokaler for alle respondenter For langt over halvdelen af de respondenter, som har svaret ja til, at de har modtaget undervisning i uegnede lokaler, er årsagerne, at der ikke var pladser nok og indeklimaet var dårligt. Der har været 2156 besvarelser på dette spørgsmål. Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted? 80 Ja 70 Nej ,4% 42,2% 41,2% 38,3% 48,8% 53,5% 55,6% 57,8% 58,8% 61,6% 51,2% 46,5% Alle Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Figur 5.4. Evaluering af indeklima sammenholdt med regioner Der er en tendens til, at flest elever har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor det næsten er hver anden elev der har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet. Der er færrest elever, som oplever problemer med indeklimaet i Region Syddanmark og andelen ligger på 38,3 %. Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål. 34

35 Har du oplevet at modtage undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning? Ja 39,5% 34,2% 35,1% 33,8% 47,6% 49% Nej 60,5% 65,8% 64,9% 66,2% 52,4% 51% Alle Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Figur 5.5. Evaluering af undervisningslokaler sammenholdt med regioner Næsten hver anden elev i Region Hovedstaden har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. Region Sjælland følger lige efter med en procentdel på 47,6 %. Disse to regioner ligger over det samlede billede, mens de tre øvrige ligger under. For de tre øvrige regioner er det lidt mere end hver tredje, der har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. D Der var 5576 besvarelser på dette spørgsmål. 35

36 6. Brugerbetaling i gymnasiet I dette afsnit undersøger vi, hvordan alle respondenter evaluerer brugerbetaling i gymnasiet. Der bliver spurgt ind til elevernes private økonomi og beskæftigelse, samt hvilket udgiftsniveau, de forventer at nå i løbet af deres ungdomsuddannelse. Der sammenlignes besvarelser mellem regionerne, for at se om der er forskel på omfanget af brugerbetaling.

37 Job ved siden af uddannelse Ja 61% Nej 39% Figur 6.1. Fritidsjob blandt alle respondenter Figuren viser at størstedelen af eleverne har et job ved siden af deres ungdomsuddannelse. På dette spørgsmål har der været 5136 besvarelser. Ugentlige arbejdstimer 1-3 timer 19,7% 4-6 timer 31,6% 7-9 timer 26% timer 15,5% timer 3,8% Mere end 15 timer 3,2% Figur 6.2. Ugentlig arbejdstid blandt alle respondenter Hver fjerde adspurgt elev, arbejder mellem 7-9 timer om ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen. Der er også en stor andel på 15,5 % af respondenterne, som arbejder helt op til 15 timer om ugen. På dette spørgsmål har der været 2555 besvarelser. 37

38 Betaler du husleje? Jeg bor gratis hjemme 85,8% Jeg bor gratis et andet sted 1,2% Jeg betaler for at bo hjemme 6% Jeg betaler for at bo et andet sted 7% Figur 6.3. Fordeling af huslejebetaling blandt alle respondenter Lidt mere end hver tiende elev betaler husleje enten hos deres forældre eller et andet sted. Langt størstedelen af eleverne betaler ikke husleje. På dette spørgsmål har der været 5135 besvarelser. Hvor meget beltaler du i husleje? kr. 24,6% kr. 25% kr. 23,1% kr. 16,6% kr. 7% kr. eller derover 3,5% Figur 6.4. Huslejeniveau blandt alle respondenter For de elever som har svaret ja til, at de betaler husleje, gælder det, at hver tiende betaler mellem 4000 kr. og 5000 kr. i husleje om måneden. De fleste betaler 2999 kr. eller derunder. På dette spørgsmål har der været 540 besvarelser. 38

39 18-årige eller derover, der modtager SU Jeg modtager hjemmeboende SU 79,4% Jeg modtager udeboende SU 11,3% Jeg modtager ikke SU 9,1% Figur 6.5. Fordeling af SU-modtagere blandt alle respondenter De fleste respondenter fra denne spørgeskemaundersøgelse modtager hjemmeboende SU, og hver tiende modtager udeboende SU. Der har der været 2363 besvarelser på dette spørgsmål. 39

40 Hvor mange penge regner du med, at du og dine forældre har brugt på studierelevanter udgifter? ,6% 16% 14,8% 10 10,4% 10,7% 9,1% 10,3% 7% 5 4,2% kr kr kr kr kr kr kr kr kr. eller derover Alle Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden 40

41 Alle Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden kr. 7,0 % 7,7 % 7,5 % 6,5 % 6,6 % 6,7 % kr. 10,4 % 14,1% 12,3% 11% 11,2% 4,6% kr. 17,6 % 17,6 % 18,0 % 20,8 % 20,0 % 11,4 % kr. 16,0 % 15,4 % 18,2 % 16,5 % 16,2 % 13,1 % kr. 14,8 % 14,7 % 15,3 % 14,3 % 13,3 % 15,8 % kr. 10,5 % 7,7 % 11,4 % 6,6 % 10,3 % 13,7 % kr. 9,1 % 8,0 % 8,1 % 7,6 % 9,0 % 12,5 % kr. 4,2 % 4,8 % 3,1 % 3,6 % 3,7 % 6,2 % kr. eller derover 10,3 % 8,8 % 6,6 % 8,9 % 9,0 % 17,6 % Figur 6.6. Forventede udgifter igennem hele skoleforløbet blandt alle respondenter Overordnet set følger alle regioner det samlede billede, hvor flest respondenter svarer at de forventer udgifter for kr., kr. eller kr. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 17,6 % af respondenter fra Region Hovedstaden forventer at have udgifter på mere end kr., hvilket mere end det dobbelte end nogle af de øvrige regioner. For alle respondenter er det omkring hver tiende, som forventer at have udgifter for mere en kr. På dette spørgsmål har der været 5118 besvarelser. 41

42 Stiller din skole krav om, at du skal bruge computer i undervisningen eller i hjemmearbejde? % 75% 82% 79% 73% 82% % 25% 18% 21% 27% 18% 0 Ja Nej Alle Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Figur 6.7. Krav til brug af computer i skolen blandt alle respondenter Denne figur viser, at i Region Nordjylland og i Region Sjælland er det tre ud af fire skoler, som stiller krav til brug af computer i skolen. De øvrige tre regioner følger det samlede billede for alle regioner, hvor det er fire ud af fem skoler, der kræver at eleverne bruger computer i undervisningen. På dette spørgsmål har der været 5109 besvarelser. 42

43 Tilbyder dit uddannelsessted udlån af computere? 50 45% 40 38% 30 33% 29% 32% 20 23% 10 0 Ja Nej Ved ikke Alle Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Figur 6.8. Mulighed for lån af computer på skolen blandt alle respondenter Selvom det næsten er alle skoler, der kræver at eleverne skal bruge computer i skolen, viser besvarelser fra alle respondenter, at det kun er hver tredje skole, der tilbyder eleverne at låne en computer. Det samme gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I Region Nordjylland svarer hver fjerde elev, at det ikke er muligt at låne computer på deres skole, mens det er lidt mere end hver tredje der svarer, at det er muligt. Der er størst mulighed for at låne en computer i Region Sjælland, hvor 45,0 % har svaret ja til, at de kan låne en computer på deres skole. På dette spørgsmål har der været 5106 besvarelser. 43

44 7. Elevdemokrati De næste figurer viser respondenternes oplevelse af elvdemokrati i gymnasiet. De er blevet spurgt, om de oplever at have indflydelse på undervisningen, om de har et elevråd på skolen, og om de ved, hvad et elevråd laver. Desuden spørges der også til respondenternes egen deltagelse i frivillige aktiviteter og engagement i demokratisk arbejde udenfor eller i skoleregi.

45 Oplever du, at du og dine klassekammerater har indflydelse på undervisningen? Ja, meget 11,4% Ja, i et begrænset omfang 49% Hverken eller 20,6% Nej, det er meget lidt 15,7% Nej, slet ikke 3,4% Figur 7.1. Elevernes oplevelse af deres indflydelse på undervisningen Figuren viser, at det kun er ca. hver tiende elev der oplever, at de har meget indflydelse på undervisningen. Omkring hver anden elev oplever, at de har begrænset indflydelse på undervisningen, mens 39,7 % svarer hverken eller, meget lidt eller slet ikke5. Der har været 5210 besvarelser på dette spørgsmål. Har I et elevråd på skolen? Nej 0,4% Ved ikke 1,5% Ja 98% Figur 7.2. Andel som har et elevråd på deres skole Der har været 5200 besvarelser på dette spørgsmål. 5 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder. 45

46 Ved du, hvad et elevråd laver? Jeg er aktiv i elevrådet 13,3% Jeg kender til elevrådet og dets arbejde 47,1% Jeg kender kun lidt til, hvad de laver 35% Nej 4,6% Figur 7.3. Elevernes kendskab til elevrådsarbejde 13,3 % af respondenterne er aktive i elevrådet, og over halvdelen (60,4 %) har kendskab til elevrådets arbejde. Samtidig viser figuren, at der er en stor del af eleverne (39,6 %), som kun har lidt eller slet intet kendskab til elevrådets arbejde. Der har været 5189 besvarelser på dette spørgsmål. Oplever du, at eleverne bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget på skolen? Nej 30% Ja 70% Figur 7.4. Andel som mener, at elever bliver inddraget i beslutninger på skolen 70,0 % af respondenterne oplever, at de bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget på deres skole. Der har været 5180 besvarelser på dette spørgsmål. 46

47 Er du aktiv i organisationer, foreninger, politiske partier, elevråd eller andet frivilligt arbejde? Ja 37% Nej 63% Figur 7.5. Andel som er aktive i frivilligt arbejde Hver tredje elev er aktiv i organisationer, foreninger, politiske partier, elevråd eller andet frivilligt arbejde. Der har været 5092 besvarelser på dette spørgsmål. Har du stemt eller har du tænkt dig at stemme ved kommunalvalget 2013? Nej 9% Ja 91% Figur 7.6. Andel af elever, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg Figuren viser, at hver tiende elev over 18 år, ikke stemte eller havde tænkt sig at stemme. Dog svarer størstedelen, at de har stemt, eller har tænkt sig at stemme ved kommunalvalget Der har været 2476 besvarelser på dette spørgsmål. 47

48 8. Profil på elever med frivilligt arbejde I forrige afsnit kunne vi dokumentere, at hver tredje elev engagerer sig i frivilligt forenings- eller organisationsarbejde udenfor gymnasiet. Dette vidner om en interesse for samfundet på nationalt og lokalt plan. Samtidig viste afsnittet også, at der er større problemer med at engagere elever i det elevdemokrati, som foregår på gymnasiet. Med dette afsnit ønsker vi at undersøge, hvilken profil elever med et frivilligt arbejde har, da vi på den måde kan få et billede af, hvilke elevgrupper vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan bruge til at mobilisere større aktivitet i elevdemokratiet lokalt på gymnasierne.

49 Køn Ja 26,7% Nej 73,3% Figur 8.1. Køn blandt respondenter med frivilligt arbejde Der er en overvægt af kvindelige respondenter med et frivilligt arbejde, som har besvaret denne undersøgelse. Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. Bopælsregion Region Nordjylland 10,5% Region Hovedstaden 20,1% Region Midtjylland 28,8% Region Sjælland 15,7% Region Syddanmark 24,9% Figur 8.2. Bopælsregion blandt respondenter med et frivilligt arbejde Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. 49

50 Ungdomsuddannelse HF 5,3% IB 3,9% STX 90,7% Figur 8.3. Ungdomsuddannelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. Studieretning Kreativ 12,1% Sproglig 17,9% Samfundsvidenskabelig 39,8% Naturvidenskabelig 30,2% Figur 8.4. Studieretning blandt respondenter med et frivilligt arbejde Der har været 1404 besvarelser på dette spørgsmål. 50

51 Forældres uddannelsesbaggrund Folkeskole 2,4% Faglært 10,7% Gymnasial uddannelse 7,0% Kort videregående uddannelse (ca. 2 år) 11,7% Mellemlang videregående uddannelse (ca. 3-4 år) 34,2% Lang videregående uddannelse (ca. 5-8 år) 33,8% Figur 8.5. Forældres uddannelsesbaggrund blandt respondenter med et frivilligt arbejde Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. Oplever du, at du og dine klassekammerater har indflydelse på undervisningen? Ja, meget 12,8% Ja, i et begrænset omfang 49,2% Hverken eller 19% Nej, det er meget lidt 16,3% Nej, slet ikke 2,8% Figur 8.6. Oplevelsen af indflydelse på undervisning blandt elever med et frivilligt arbejde Denne figur viser, at en stor del af eleverne oplever, at de ikke har indflydelse6 på undervisningen. Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. 6 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder. 51

52 Ved du hvad et elevråd laver? Jeg er aktiv i elevrådet 34% Jeg kender til elevrådet og dets arbejde 41,5% Jeg kender kun lidt til, hvad de laver 22,4% Nej 2,1% Figur 8.7. Kendskab til elevrådsarbejde blandt elever med et frivilligt arbejde Denne figur viser, at der er færre elever med et frivilligt arbejde, som ikke kender til elevrådsarbejdet sammenlignet med det samlede billede. Det er en fjerdedel af denne respondentgruppe, som kun lidt eller slet ikke kender til elevrådets arbejde. Den procentvise andel af de elever, som slet ikke kender til elevrådet er halveret for denne gruppe sammenlignet med den samlede respondentgruppe. Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. Oplever du, at eleverne bliver inddraget i de beslutninger, der bliver taget på skolen? Nej 28,5% Ja 71,5% Figur 8.8. Oplevelse af elevinddragelse blandt respondenter med et frivilligt arbejde Denne figur viser det samme som figuren for alle respondenter, hvor en tredjedel ikke oplever at eleverne bliver inddraget i skolens beslutninger. Der har været 1893 besvarelser på dette spørgsmål. 52

53 Hvad er du frivillig i? Elevrådet på din skole 31,7 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 6,4% Et politisk parti 14,4% En anden form for organisation eller forening 55,3% Andet 28,6% Figur 8.9. Frivillig aktiviteter Størstedelen af eleverne er engageret i en organisation eller forening, mens hver tredje elevs frivillige arbejde, består i elevrådsarbejde på deres skole. En stor del har svaret andet7, mens 14,4 % er frivilligt aktive i et politisk parti. Der har været 2581 besvarelser på dette spørgsmål. Hvor mange timer bruger du på dit frivillige arbejde om ugen? 0-5 timer 86,6% 6-10 timer 10% 10 timer eller derover 3,4% Figur Ugentligt tidsforbrug på frivilligt arbejde Langt størstedelen bruger op til fem timer på frivilligt arbejde om ugen, mens hver tiende bruger helt op til ti timer ugentligt ved siden af skolearbejde. Der har været 1754 besvarelser på dette spørgsmål. 7 Indflydelse på undervisningen dækker over medbestemmelse af emner, undervisningsstof og undervisningsmetoder. 53

54 Har du stemt eller har du tænkt dig at stemme ved kommunalvalget 2013? Ja 94,3% Nej 5,7% Figur Andel af elever med et frivilligt arbejde, som stemte eller ville stemme til kommunalvalg Denne figur viser, at også størstedelen af denne respondentgruppe stemte eller ville stemme til kommunalvalget i Andelen af elever, som har svaret nej til at stemme i denne respondentgruppe, er næsten halveret i forhold til den samlede respondentgruppe. Der har været 996 besvarelser på dette spørgsmål. 54

55 55

56 9. Konklusion Denne rapport har undersøgt det psykiske og fysiske undervisningsmiljø på gymnasiet samt brugerbetaling og elevdemokrati. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med hele besvarelser fra 5029 respondenter.

57 Psykisk pres i gymnasiet Det konkluderes, at over halvdelen oplever at være presset ofte eller dagligt, hvilket skyldes for mange lektier eller afleveringer samt lange skoledage. Mange elever bruger helt op til 15 timer på lektier om ugen. Undersøgelsen viser, at flest kvindelige gymnasieelever og flest sidste års elever oplever at være presset dagligt. Rapporten viser profilen på de elever, som føler sig presset dagligt, og det konkluderes på baggrund heraf, at disse elever også føler sig presset af for meget erhvervsarbejde. Over halvdelen af de elever, som føler sig dagligt presset, har et job ved siden af skolen. Disse elever arbejder typisk mellem 4-6 og 7-9 timer om ugen. Yderligere kan undersøgelsen dokumentere, at omkring halvdelen af de elever, som dagligt føler sig presset, kun i begrænset omfang har mulighed for at få hjælp til lektier af deres forældre. 72,6 % af respondenterne oplever dagligt eller ofte koncentrationsbesvær pga. en presset hverdag. 59,3 % af de dagligt pressede elever oplever søvnløshed dagligt eller ofte som følge af en presset hverdag. Fysisk undervisningsmiljø Denne undersøgelse afslører, at 44,0 % af de adspurgte elever, har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på deres uddannelsessted. Ligeledes er det mere end hver tredje elev, der har modtaget undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning. De hyppigste årsager hertil er for få pladser eller dårligt indeklima. Undersøgelsen viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet, mens det kun er hver tredje mand, der oplever dette problem. Der er ligeledes flere kvinder end mænd, der mener, at de har modtaget undervisning i lokaler, som ikke var egnede til undervisning. Det konkluderes yderligere, at flest elever i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, har oplevet problemer med indeklimaet eller modtaget undervisning i uegnede klasselokaler. I disse to regioner gælder det hver anden elev, hvilket er mere end de øvrige regioner, som ligger på omkring 40,0 %. Der er færrest elever, som oplever problemer med indeklimaet i Region Syddanmark, hvor andelen udgør 38,3 %. Brugerbetaling På baggrund af undersøgelsen, konkluderes det ligeledes at, næsten hver fjerde elev forventer at have udgifter på mellem kr. til mere end kr. i løbet af deres ungdomsuddannelse, mens hver tiende elev forventer at bruge mellem kr. Størstedelen forventer at have udgifter mellem 4999 kr. og kr. i løbet af deres skoleforløb. Der er flest elever i Region Hovedstaden, som forventer at udgifter på mere end kr. Rapporten viser yderligere, at 15,5 % af eleverne arbejder helt op til 15 timer om ugen i deres fritidsjob. Hver fjerde elev arbejder mellem 7-9 timer om ugen og omkring halvdelen arbejder 1-3 timer eller 4-6 timer om ugen. Elevdemokrati Undersøgelsen viser, at en stor del af eleverne oplever, at de kun har lidt eller slet ikke indflydelse på den undervisning de modtager. Samtidig og i kontrast hertil, føler 70,0 % af eleverne, at de er inddraget i skolens beslutningsprocesser. Omkring hver tiende af eleverne er aktive i elevrådet, og over halvdelen kender til elevrådets arbejde. Der er dog en stor del, som ikke kender til elevrådet og dets arbejde. Hver tredje elev er aktiv i frivilligt arbejde udenfor gymnasiet. Selvom det er størstedelen af eleverne der stemte eller ville stemme til kommunalvalget 2013, var der stadig en relativt stor andel på 9,0 %, som ikke havde tænkt sig at stemme. Det konkluderes dog, at den høje procentvise andel af elever, som ønskede at stemme, viser at eleverne engagerer og interesserer sig for kommunalpolitik. Opgørelsen viser ydermere tegn på, at eleverne også engagerer sig i lokalsamfundet, idet omkring hver tredje elev svarer, at de engagerer sig i organisations-, forenings- eller politisk arbejde ved siden af gymnasiet. Til gengæld kunne der blive plads til forbedringer af elevdemokratiet lokalt på gymnasierne, da denne opgørelse viser, at en stor del ikke har kendskab til deres elevråds arbejde. 57

58 Bilag

59 Hvor gammel er du? 1. Jeg er 17 år eller derunder 2. Jeg er 18 eller derover Hvilket køn er du? 1. Mand 2. Kvinde Hvor i landet bor du? 1. Region Nordjylland 2. Region Midtjylland 3. Region Syddanmark 4. Region Sjælland 5. Region Hovedstaden Hvilken skole går du på? 1. Akademisk Studenterkursus 2. Allerød Gymnasium 3. Alssundgymnasiet Sønderborg 4. AP Møller Skolen 5. Aurehøj Gymnasium 6. Avedøre Gymnasium 7. Bagsværd Kostskole & Gymnasium 8. Birkerød Gymnasium HF, IB & Kostskole 9. Bjerringbro Gymnasium 10. Bornholms Gymnasium 11. Borupgaard Gymnasium 12. Brøndby Gymnasium 13. Brønderslev Gymnasium & HF 14. Campus Vejle 15. Christianshavns Gymnasium 16. Copenhagen International School 17. CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 18. Det Fri Gymnasium 19. Det Kristne Gymnasium 20. Deutches Gymnasium für Nordslesvig 21. Dronninglund Gymnasium 22. Duborg-Skolen 23. Egedal Gymnasium & HF 24. Egå Gymnasium 25. Esbjerg Gymnasium & HF-kursus 26. Espergærde Gymnasium & HF 27. Falkonergårdens og HF-kursus 28. Favrskov Gymnasium 29. Fjerritslev Gymnasium 30. Fredericia Gymnasium 31. Frederiksberg Gymnasium 32. Frederiksberg HF-kursus 33. Frederiksborg Gymnasium & HF 34. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus 35. Frederikssund Gymnasium 36. Frederiksværk Gymnasium & HF 59

60 37. Faaborg Gymnasium 38. Gefion Gymnasium 39. Gentofte HF 40. Gentofte Studenterkursus 41. Gl. Hellerup Gymnasium 42. Gladsaxe Gymnasium 43. Grenaa Gymnasium 44. Greve Gymnasium 45. Gribskov Gymnasium 46. Grindsted Gymnasium & HF-kursus 47. Haderslev Katedralskole 48. Hasseris Gymnasium 49. Helsingør Gymnasium 50. Herlev Gymnasium & HF 51. Herlufsholm Gymnasium 52. Herning Gymnasium 53. Herning HF & VUC 54. HF i Nørre Nissum 55. HF & VUC Fyn 56. HF-centret Efterslægten 57. Himmelev Gymnasium 58. Hjørring Gymnasium & HF-kursus 59. Holstebro Gymnasium & HF 60. Horsens Gymnasium 61. Horsens Statsskole 62. Høje-Taastrup Gymnasium 63. Høng Gymnasium & HF 64. Ikast-Brande Gymnasium 65. Ingrid Jespersens Gymnasium 66. Johanneskolen 67. Kalundborg Gymnasium & HF 68. Kolding Gymnasium 69. Kolding HF & VUC 70. Kongsholm Gymnasium & HF 71. Københavns åbne Gymnasium 72. Køge Gymnasium 73. Langkær Gymnasium & HF 74. Lemvig Gymnasium 75. Mariagerfjord Gymnasium 76. Maribo Gymnasium 77. Marie Kruses Skole (Kruse Gymnasium) 78. Marselisborg Gymnasium 79. Middelfart Gymnasium & HF-kursus 80. Midtfyns Gymnasium 81. Midtsjællands Gymnasieskoler 82. Morsø Gymnasium 83. Mulernes Legatskole 84. Munkensdam Gymnasium 85. Nakskov Gymnasium & HF 86. Niels Steensen Gymnasium 87. Nordfyns Gymnasium 88. Nordsjællands Grundskole & Gymnasium samt HF & International Afdeling 89. Nr. Zahles Gymnasieskole 90. Nyborg Gymnasium 60