Jord og jordforurening. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jord og jordforurening. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus"

Transkript

1 Jord og jordforurening - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

2 Godkendt dato Godkendt af FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af PRKJ og MEPD Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Jord og jordforurening Indhold Side 1 Indledning Indledning Baggrundsinformation om projektet Elektrificering Hastighedsopgradering 12 2 Ikke-teknisk resumé Påvirkninger imens banen bygges Elektrificering Hastighedsopgradering Påvirkninger når banen står færdig Elektrificering Hastighedsopgradering Oversigt over påvirkninger Elektrificering Hastighedsopgradering 24 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Jordflytningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord Genanvendelsesbekendtgørelsen 26 4 Metode Geografisk afgrænsning Miljøvurderingsmetode alternativet 29 6 Eksisterende forhold Områdeklassificerede arealer V1- og V2-kortlagte arealer Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Fredericia Station Vejle Station Horsens Station Gennemgang af flyfoto og målebordsblade Generelt forureningsniveau langs jernbanen Pesticider Oliestoffer, PAH'er og metaller Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer Generelt forureningsniveau langs veje 39

4 7 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Elektrificering Forurening på strækningen Jordmængder Opfyldningsområder Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling Risiko for forurening under arbejdet Ukendt forurening Afværgeforanstaltninger Elektrificering Hastighedsopgradering Forurening på strækningen Jordmængder Opfyldningsområder Jordhåndtering og forventet myndighedsbehandling Risiko for forurening under arbejdet Ukendt forurening Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 67 8 Konsekvenser i driftsfasen varige påvirkninger Elektrificering Pesticider Oliestoffer og tjærestoffer (PAH er) Metaller Afværgeforanstaltninger Elektrificering Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger - Hastighedsopgradering 69 9 Kumulative effekter Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej Ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Lindholm Oversigt over mangler i undersøgelsen Referencer Bilagsoversigt 75

5 1 Indledning 1.1 Indledning Som led i et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet er det besluttet at undersøge muligheden for elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus (Figur 1). Elektrificeringen af størstedelen af det statslige jernbanenet vil medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med en effektiv og miljøvenlig jernbanedrift samt en mere pålidelig og attraktiv togbetjening. Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus bidrager til et sammenhængende elektrificeret jernbanenet, der kan betjenes med moderne eldrevne tog til gavn for miljø og klima. Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden mellem København og Aalborg. Banedanmark undersøger i den forbindelse mulighederne for en hastighedsopgradering på dele af strækningen Fredericia-Aarhus (Figur 1). Hastighedsopgraderingen af jernbanen vil medvirke til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med en effektiv og hurtigere jernbanedrift, og dermed gøre det mere attraktivt at rejse med tog. Dette fagnotat beskriver påvirkningerne på miljøet for så vidt angår jord og jordforurening i henholdsvis anlægsfasen og når elektrificeringen og/eller hastighedsopgraderingen af strækningen mellem Fredericia og Aarhus er gennemført. Dette sammenholdes med 0-alternativet, som beskriver situationen i 2030, hvis projekterne ikke gennemføres. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes for at mindske eventuelle miljøpåvirkninger. Dette fagnotatet vil sammen med en række andre miljøfagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Fredericia-Aarhus. VVM-redegørelsen har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Jord og jordforurening 5 Indledning

6 Figur 1: Oversigtskort over strækninger med elektrificering og hastighedsopgradering. Jord og jordforurening 6 Indledning

7 1.2 Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificeringen skal der opstilles køreledningsmaster langs sporene på hele den ca. 100 km lange strækning. Masterne er cirka otte meter høje og placeres på hver side af jernbanesporene. Masterne placeres med en afstand på mellem 60 og 90 meter dog ofte tættere i kurver. På masterne monteres strømførende ledninger, hvorfra togene kan nedtage strømmen. På stationsområder kan anvendes rammer eller galger i stedet for master. Elektrificering af banestrækningen begynder lidt nord for Fredericia Station (km 1,7) og frem til Marselis Boulevard i Aarhus (km 106,1). Strækningen herfra og helt ind til Aarhus H er behandlet i tidligere VVM Aarhus-Lindholm /1/ Broer I forbindelse med projektet, vil de tilgrænsende arealer blive pålagt restriktioner i form af en eldriftsservitut /2/. Eldriftsservituttens minimumsafstande er henholdsvis 10, 14 og 19 meter (målt fra nærmeste spormidte). Eldriftsservitutten vil bl.a. betyde, at bevoksning langs banen beskæres op til 10 meter fra spormidte. For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broer og andre konstruktioner. Ikke alle de eksisterende broer overholder kravet til frihøjde, og derfor skal der ske ændringer 39 broer på strækningen. For hver af de 39 broer findes en eller to alternative grundløsninger foreslået af Banedanmark (Figur 2). For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til Banedanmarks grundløsning for broen. De kommunale løsninger kræver kommunal medfinansiering, og aftaler herom indgås i næste fase. Jord og jordforurening 7 Indledning

8 Figur 2: Oversigt over ændringer omkring broer ved elektrificeringen af Fredericia-Aarhus. I Banedanmarks grundløsninger ændres 35 af de 39 broer, så der bliver plads til køreledningsanlægget. Dette sker enten ved at hæve brodækket, hæve broen, rive broen ned, opføre en ny bro, en mindre ombygning af broen eller ved at nedlægge broen. Syv af broerne har to alternative grundløsninger. Jord og jordforurening 8 Indledning

9 Derudover skal sporet sænkes ved fem af de i alt 39 broer i Banedanmarks grundløsning. En enkelt bro skal således både have udført broarbejde og sporsænkning for tilvejebringelsen af tilstrækkeligt fritrum. Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses. Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en mere detaljeret gennemgang af projektet henvises til fagnotat Anlægsbeskrivelse Elektrificering /3/. Vejle Kommune I Vejle Kommune ændres seks broer, hvoraf én bro kan nedlægges permanent som følge af elektrificeringen (Tabel 1). Tabel 1: Ændringer af broer i Vejle Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 11, Børkop Station Ny gangbro opføres et nyt sted 13, Toftumvej Ny vejbro opføres 25, Toldbodvej Brodækket hæves 26, Østerbrogade Ny vejbro opføres 34, Ulbækhusvej Ny vejbro opføres et nyt sted 35, Skibsholtvej Alternativ 1: Broen nedlægges Alternativ 2: Ny vejbro opføres et nyt sted Hedensted Kommune I Hedensted Kommune ændres én bro, og der sporsænkes under to broer som følge af elektrificeringen (Tabel 2). Ved Hovedvej A10 etableres desuden et større forsinkelsesbassin. Tabel 2: Ændringer af broer i Hedensted Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 36, Juelsmindevej Sporet sænkes 41, Hovedvej A10 Sporet sænkes 44, Nørregade Brodækket hæves Horsens Kommune I Horsens Kommune ændres otte broer, hvoraf tre broer kan nedlægges permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen (Tabel 3). Tabel 3: Ændringer af broer i Horsens Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 53, Hattingvej Ny vejbro opføres et nyt sted 56, Bjarkesgade Sporet sænkes 57, Bygholm Parkvej Brodækket hæves 58, Silkeborgvej Ombygning af midterbjælke 63, Kannerupvej Alternativ 1: Broen nedlægges Jord og jordforurening 9 Indledning

10 Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning Alternativ 2: Ny vejbro opføres 64, Bleldvej Ny vejbro opføres 66, Markvangen Alternativ 1: Broen nedlægges Alternativ 2: Ny vejbro opføres 74, Grumstrupvej Alternativ 1: Broen nedlægges Alternativ 2: Ny vejbro opføres Skanderborg Kommune I Skanderborg Kommune ændres 13 broer, hvoraf én bro kan nedlægges permanent, og der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen (Tabel 4). Tabel 4: Ændringer af broer i Skanderborg Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 76, Båstrupvej Brodækket hæves 77, Fårbjergvej Ny vejbro opføres 78, Hylkevej Alternativ 1: Broen nedlægges Alternativ 2: Ny vejbro opføres 82, Horsensvej Brodækket hæves 84, Korsvej Ny vejbro opføres et nyt sted 85, Låsbyvej Broen hæves 88, Gl. Randersvej Alternativ 1: Ny stibro opføres 89, Randersvej Sporet sænkes Alternativ 2: Ny vejbro opføres 90, Lynghøjvej Brodækket hæves 90, Bjertrupvej Ny vejbro opføres 92, Skanderborgvej 92, Skanderborgvej, sti Ny vejbro opføres 94, Hørning Station Brodækket hæves Aarhus Kommune I Aarhus Kommune ændres ni broer, hvoraf der sporsænkes under én bro som følge af elektrificeringen (). Tabel 5). Tabel 5: Ændringer af broer i Aarhus Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 96, Hovvejen Ny vejbro opføres 97, Kattrupvej Ny vejbro opføres 99, Hasselager Brodækket hæves 100, Lemmingvej Ny vejbro opføres 102, Skanderborgvej Sporet sænkes, og der opføres delvist en ny vejbro 103, Viby J Station Brodækket hæves 105, Gl. Kongevej Brodækket hæves 105, Skanderborgvej Brodækket hæves 105, Kongsvang Alternativ 1: Ny sporfletningsbro opføres Alternativ 2: Nyt brodæk Jord og jordforurening 10 Indledning

11 Kommunale alternativer og tilvalg Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner har bedt Banedanmark undersøge en række alternative vej- og stibroer med kommunal medfinansiering (Tabel 6). Tabel 6: Alternativer og tilvalg i Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner. Km Bro nr. Lokalitet Kommune Beskrivelse 13, Toftumvej Vejle Kommunalt alternativ 1: Ny jernbanebro nord for den eksisterende bro opføres Kommunalt alternativ 2: Ny vejbro syd for den eksisterende bro opføres 26, Østerbrogade Vejle Kommunalt tilvalg 1: 57, Bygholm Parkvej Horsens Breddeudvidelse af den nye bro Kommunalt tilvalg 2: Ny bro forberedt til breddeudvidelse Kommunalt tilvalg: Breddeudvidelse af vejdæmninger 64, Bleldvej Horsens Kommunalt tilvalg: Breddeudvidelse med cykelbaner 85, Låsbyvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Broen hæves med underført vej 89, Randersvej Skanderborg Kommunalt alternativ: Ny bro med breddeudvidelse opføres 90, Lynghøjvej Skanderborg Kommunalt tilvalg: Ny stibro opføres Der pågår desuden dialog med henholdsvis Vejle og Skanderborg kommuner omkring opførelse af en stibro ved Skibsholtvej, bro 20624, og Bjertrupvej, bro Autotransformere og forsyningsstationer Til forsyning af køreledningsanlægget etableres der en forsyningsstation og fem autotransformere langs banen (Figur 3 og Tabel 7). For strækningen Fredericia-Aarhus modtager køreledningsanlægget strøm fra en forsyningsstation som via jordkabler har forbindelse med en eksisterende transformerstation beliggende vest for Hatting. For både forsyningsstation og autotransformere etableres der adgangsveje fra det offentlige vejnet til bygningerne. Jord og jordforurening 11 Indledning

12 Figur 3: Forsyningsstation og autotransformere på strækningen Fredericia-Aarhus. Autotransformerne vil optage et areal på omkring m², og forsyningsstationen vil optage et areal på omkring m². Tabel 7: Oversigt over autotransformere og forsyningsstation. Km Anlæg Kommune Lokalitet 14,5 Autotransformer Vejle Syd for Brejning 34,9 Autotransformer Vejle Øst for Vejle 50,8 Forsyningsstation Horsens Syd for Hatting 65,7 Autotransformer Horsens Syd for Tvingstrup 80,4 Autotransformer Skanderborg Syd for Jordbjerggaard plantage 96,9 Autotransformer Aarhus Syd for Kolt Hastighedsopgradering For at opnå en kortere rejsetid på strækningen mellem Fredericia og Aarhus er muligheden for at hastighedsopgradere dele af strækningen op til 250 km/t Jord og jordforurening 12 Indledning

13 blevet undersøgt. Det betyder, at banens over- og underopbygning (grus, skærver, sveller, skinner) skal ændres, kurver skal rettes ud og jernbanedæmninger skal udbygges og forstærkes. Flere sporbærende broer skal ændres og flere steder på strækningen skal veje, som løber parallelt med jernbanen, flyttes på grund af kurveudretninger og dæmningsudvidelser. Hastighedsforøgelsen vil endvidere medføre ændringer på fem stationer; Fredericia, Børkop, Brejning, Hedensted og Horsens stationer. I det følgende findes en overordnet oversigt over projektet. For en mere detaljeret gennemgang af hastighedsopgraderingen henvises til fagnotatet Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgradering /4/ Udretninger af kurver Fire steder på strækningen rettes kurver så meget ud, at sporene flyttes mere end to meter fra den nuværende placering (Figur 4 og Tabel 8). Jord og jordforurening 13 Indledning

14 Figur 4: Oversigtskort, som viser de fire strækninger, hvor sporene flyttes mere end to meter. Tabel 8: Oversigt over lokaliteter, hvor sporet flyttes mellem to og ti meter. Km Anlæg Kommune Lokalitet 3,3-4,0 Sideflytning af sporene Fredericia Nord for Ydre Ringvej mod vest 11,6-12,8 Sideflytning af sporene Vejle Børkop Station mod vest 14,6-15,2 Sideflytning af sporene Vejle Brejning Station Jord og jordforurening 14 Indledning

15 Km Anlæg Kommune Lokalitet mod øst 63,3-63,8 Sideflytning af sporene mod øst Horsens Mellem Hansted og Serridslev Vejforlægninger På grund af sideflytninger af spor og dæmningsudvidelse bliver det nødvendigt at sideflytte seks veje, som løber parallelt med jernbanen (Tabel 9). Tabel 9: Oversigt over lokaliteter, hvor vejen forlægges mellem 2,5 og 6,0 m. Km Anlæg Kommune Lokalitet 11,4-11,6 230 m forlægning af servicevej 4,5 m mod vest (grusvej) 12,3 30 m forlægning af cykel-og gangsti 2,5 m mod øst (asfaltsti) 12,5 40 m forlægning af cykel- og gangsti 2,5 m mod øst (asfaltsti) 14,9-15,0 108 m forlægning af servicevej 3,0 m mod vest (grusvej) 41,5-41,9 400 m forlægning af Løsningsvej 6,0 m mod øst (asfaltvej) 63,7-64,0 320 m forlægning af Kannerupvej 5,0 m mod syd (grusvej) Vejle Vejle Vejle Vejle Hedensted Horsens Børkop By Børkop By Børkop By Brejning By, Sellerup Hedensted By, Løsningvej Kannerupvej Broer For at kunne køre med en højere hastighed på strækningen, skal der ske ændringer på 38 broer. Det skyldes at sporene flyttes, og at der er øgede krav til fritrumsprofilet under vej- og stibroer samt bæreevnen for jernbanebroer. Samtidig er der skærpede krav til arbejdsmiljø på broer med høj hastighed. For hastighedsopgraderingen findes der ingen alternativer eller tilvalg, og der er således udelukkende en grundløsning. Jord og jordforurening 15 Indledning

16 Figur 5: Oversigtskort over broer hvor der skal ske større ændringer i forbindelse med hastighedsopgraderingen. Foruden broerne vist på kortet skal der for 23 broer ske mindre ændringer. For 23 af broerne skal der kun ske mindre ændringer i form af etablering af beskyttelsesskinner og indsporingskonstruktioner (som holder toget på plads ved en afsporing), sammenstøbning af søjler, udstøbning af huller, montering Jord og jordforurening 16 Indledning

17 af rækværk, forhøjelse af fundamenter og kantbjælker samt forstærkning af endevægge. For de resterende 15 broer skal der ske større ændringer i form af udvidelse eller hævning af eksisterende broer, opførelse af nye broer eller sporsænkninger (Figur 5). Ændringen af broerne langs strækningen medfører, at der midlertidigt må inddrages områder omkring banen til arbejdsarealer i anlægsfasen. Det er også nødvendigt med permanente ekspropriationer. Anlægsarbejdet omkring broer medfører endvidere, at en række tilhørende vejanlæg tilpasses. Nedenfor findes en overordnet oversigt over projektets grundløsninger. For en mere detaljeret gennemgang af anlægget henvises til fagnotat Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgraderingen /3/. Fredericia Kommune I Fredericia Kommune sker der mindre ændringer ved otte broer på grund af hastighedsopgraderingen. Der sker ingen større ændringer ved broer. Vejle Kommune I Vejle Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større ændringer ved tre broer (Tabel 10). Tabel 10: Større ændringer af broer i Vejle Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 11, Børkop Station Ny gangbro etableres i forbindelse med elektrificeringen, og broen forlænges i hastighedsopgraderingen 13, Motortrafikvej 28 Sporet sænkes 14, Sellerupvej Broen udvides Hedensted Kommune I Hedensted Kommune sker der mindre ændringer ved to broer og større ændringer ved otte broer (Tabel 11). Tabel 11: Større ændringer af broer i Hedensted Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 39, V. Hedensted Skovvej Ny bro opføres 40, Overholmvej Ny bro opføres 40, Hedensted Station Broen hæves 41, Østerbrogade Ny bro opføres 41, Bredgade Ny bro opføres 41, Hovedvej A10 Sporet sænkes 42, Gesagervej Sporet sænkes 43, Remmerlundsvej Ny bro opføres Horsens Kommune I Horsens Kommune sker der mindre ændringer ved 11 broer og større ændringer ved fire broer ( Tabel 12). Jord og jordforurening 17 Indledning

18 Tabel 12: Større ændringer af broer i Horsens Kommune. Km Bro nr. Lokalitet Undersøgt løsning 50, Vestvejen, venstre spor Fundamenter og bropiller udvides, og brodækket sideskubbes 50, Vestvejen, højre spor 55, Sverigesvej Sporet sænkes 56, Ringvejen Sporet sænkes og fundamenter forstærkes Stationer Hastighedsopgraderingen medfører endvidere, at flere stationen skal ombygges. På Fredericia Station i Fredericia Kommune vil to af sporene blive ombygget, så hastigheden kan øges fra 100 til 120 km/t fremover. Perronerne ombygges ikke. På Børkop Station i Vejle Kommune er der i dag tre spor. Ved at fjerne det midterste spor, ombygge de to andre spor og forlænge perronerne en halv perronlængde mod syd kan hastigheden øges fra 140 til 170 km/t. På Brejning Station i Vejle Kommune vil det være nødvendigt at sideflytte sporene for at øge hastigheden fra 160 til 250 km/t. Sideflytning af sporene medfører, at perronerne også skal flyttes, så afstanden mellem spor og perron er korrekt. I praksis vil den maksimale hastighed gennem stationen kun være 230 km/t, fordi selve stationen ikke lever op til kravene for en hastighed på 250 km/t. På Hedensted Station i Hedensted Kommune sideflyttes sporene, således at hastigheden i de gennemkørende spor øges fra 160 til 250 km/t. Ligesom for Brejning Station vil den maksimale hastighed i praksis kun være 230 km/t. På Horsens Station i Horsens Kommune opgraderes de gennemkørende spor, og hastigheden vil forblive 120 km/t. Jord og jordforurening 18 Indledning

19 2 Ikke-teknisk resumé Som en del af elektrificerings- og hastighedsopgraderingen af banestrækningen mellem Fredericia og Aarhus vil forureningsmæssige forhold blive gennemgået. En række broer, skal nedlægges eller ombygges. Tilhørende vejanlæg skal ændres, og der skal tilknyttes elforsyningsenheder. Påvirkninger af anlægsarbejdet, som følge af forurenet jord vil i nærværende fagnotat blive belyst og vurderet og effekterne bedømmes i såvel anlægsperioden som når banen står færdig. Elektrificering af jernbanen er en forudsætning for at jernbanen kan hastighedsopgraderes. Derfor er alle elektrificeringsprojektets miljøpåvirkninger blevet vurderet, mens det udelukkende er merpåvirkningerne ved hastighedsopgraderingsprojektet, der er vurderet. 2.1 Påvirkninger imens banen bygges Elektrificering Ved elektrificering af banestrækningen Fredericia-Aarhus skal der graves huller til master til køreledninger for hver m og kortere i kurver. Elektrificeringen medfører samtidigt en øget højde af togene som nødvendiggør at der skabes en øget højde ved en del broer. Derfor skal nogle af de eksisterende broer ændres eller nedlægges, spor skal sænkes under broer, og der skal opføres nye broer. Inden for byområderne forventes jorden generelt at være lettere forurenet. På stationsområdet i Fredericia vil køreledningsmaster blive placeret inden for nogle områder, hvor der er påvist forurening. Det samme gælder på stationsområdet i Vejle, Horsens og Skanderborg, hvor der derfor vil være specifikke krav til gravearbejdet og jordbortskaffelse. Påvirkningen af miljøet som følge af elektrificeringen medfører generelt ingen eller kun små påvirkninger (lille påvirkning). Det er dog vurderet, at miljøpåvirkningerne ved Lynghøjvej, bro 20806, i Skanderborg Kommune, Skanderborgvej, bro 20848, i Aarhus Kommune og Kongsvang, bro 20852, i Aarhus Kommune er større (middel påvirkning), da arbejderne omfatter en forureningskortlagt grund. Ved 24 ud af 39 broer ligger arbejdsarealerne inden for områdeklassificerede arealer (byzone), hvor jorden forventes at være lettere forurenet. Ud af de 24 broer er der ved otte af broerne områder, som er forurenede eller sandsynligt forurenede. De resterende 14 broarbejdspladser er beliggende uden for områdeklassificerede arealer. Jord og jordforurening 19 Ikke-teknisk resumé

20 Ved håndtering af jord fra byområder og fra arealer, som er kortlagt som forurenet, skal jorden undersøges og anmeldes til den pågældende kommune inden bortskaffelse eller flytning. Ved næsten alle broer skal der graves inden for offentlige vejarealer, som formodes at være lettere forurenede. Bortskaffelse af vejjord vil ske efter samme regler som bortskaffelse af jord fra byzonen. Ved passage af Skanderborgvej, bro 20812, i Skanderborg Kommune er vejdæmningen opbygget af forurenet aske fra kraftværker. Asken forventes at kunne godkendes til genanvendelse i projektet. Lettere forurenet jord vurderes desuden generelt at kunne genanvendes i projektet. I forbindelse med hævning af brodæk ved Lynghøjvej, bro 20806, i Skanderborg Kommune forventes der gennemført afgravning på V1-kortlagt areal (servicestation). På grund af en betydelig risiko for at træffe forurening fra hotspots f.eks. produkttanke er der risiko for at gravearbejde skal gennemføres som en afværgeforanstaltning. De største jordhåndteringer sker i forbindelse med sporsænkninger og broarbejder. Samlet skal der afgraves ca m 3 jord i forbindelse med elektrificeringen. Den opgravede jord vil blive genanvendt i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Derudover skal der samlet påfyldes ca m 3 jord. Kan den opgravede jord ikke nyttiggøres i projektet, forventes den afgravede jord bortskaffet, samtidig med at der skal tilkøres op til ca m 3. Alternativet til nyttiggørelse er tilførsel af jord fra lokale råstofgrave i et omfang svarende til påfyldningsmængden. Der gennemføres anlægsarbejder inden for forureningskortlagte arealer og som samtidigt er beliggende inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det drejer sig om arbejdspladserne ved Hattingvej, bro 20680, i Horsens Kommune, Randersvej, bro 20804, og Skanderborgvej, bro 20812, i Skanderborg Kommune. Der skal indhentes tilladelser i de berørte kommuner i henhold til 8 i jordforureningsloven om bygge- og anlægsarbejder inden for områder omfattet af offentlig indsats. For såvel elektrificerings- som hastighedsopgraderingsprojektet vil der vil i samarbejde med Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommuner blive udarbejdet jordhåndteringsplaner for projektet. En jordhåndteringsplan vil beskrive de overordnede retningslinjer i jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation af forureningsgrad for jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og vejarealer og eventuelt bortskaffelsesmuligheder. I tillæg til jordhåndteringsplanerne vil der om nødvendigt blive indhentet tilladelser til bygge- og anlægsarbejder på forureningskortlagte arealer efter jordforureningslovens 8 og til mellemdeponering, deponering eller genindbygning af lettere forurenet jord efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller kapitel 5. Jord og jordforurening 20 Ikke-teknisk resumé

21 2.1.2 Hastighedsopgradering I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil sporet på fire delstrækninger blive flyttet mere end 2 m i forhold til den nuværende placering. Det betyder at anlægsarbejderne vil foregå på samme arealer, som omfattes af elektrificeringsprojektet. 28 broer ud af i alt 38 broer ligger inden for områder, som formodes at være lettere forurenet (byzone- og vejarealer) eller kraftigt forurenet typisk med oliestoffer (forureningskortlagte områder). De kraftigst forurenede områder er alle på stations- og rangérområdet i Fredericia ved Prangervej, Egumvej og Vestre Ringvej. Samlet set forventes der afgravet ca m 3 jord, og der skal påfyldes ca m 3 jord. Det forventes, at så meget som muligt af den opgravede jord vil blive genindbygget i projektet efter samme procedure som beskrevet for elektrificeringen. Kan den opgravede jord ikke genanvendes i projektet, skal ca m 3 jord bortskaffes og ca m³ anskaffes. Påvirkningen af miljøet som følge af hastighedsopgraderingsprojektet medfører generelt ingen eller kun små påvirkninger (lille påvirkning). Håndtering og bortskaffelse af overskudsjord fra områder, som er omfattet af anmeldepligt, det vil sige fra byområder, veje og fra forurenede og forureningskortlagte arealer, skal ske i forhold til gældende regler og bestemmelser i gældende jordflytningsbekendtgørelse. 2.2 Påvirkninger når banen står færdig Elektrificering Jordforurening stammer typisk fra anvendelse af pesticider til bekæmpelse af ukrudt på sporarealer, olie og tjærestoffer fra tog og faste installationer samt tungmetaller fra slitage af hjul, skinner og køreledninger. Banedanmark har en strategi for anvendelse af pesticider, som indebærer, at sprøjtning minimeres mest muligt omkring sporene. Dette fremgår af fagnotatet om grundvand og drikkevand. Elektrificering af jernbanen vil generelt medføre langt færre miljømæssige påvirkninger end tidligere, da togene ikke længere drives af dieselolie. Dermed vil der ikke være behov for at opretholde store lagre af dieselolie. Risikoen for spild af olie vurderes således at være betydeligt mindre ved elektrificering af banen. I forhold til tidligere indeholder toghjulene færre tungmetaller, og erfaringer med jordudskiftninger langs sporene tyder på, at forureningspåvirkningen er lav. Den fremtidige drift forventes derfor ikke at påvirke jorden omkring sporene betydeligt. Tilsvarende vil gælde slitage fra køreledninger. Jord og jordforurening 21 Ikke-teknisk resumé

22 Jordforurening Opfyldte vandhuller/vådområder I tillæg hertil vil ukrudtsbekæmpelse efter udbygningen af elektrificeringsprojektet ske i henhold til Banedanmarks strategi for ukrudtsbekæmpelse, som minimerer spild og spredning af pesticider. På dette grundlag vurderes påvirkningen at være ubetydelig, og derfor forventes der ikke gennemført afværgeforanstaltninger i elektrificeringsprojektet, når banen er færdig Hastighedsopgradering Miljøpåvirkningerne, når banen er færdig, vil svare til påvirkningerne fra elektrificeringen. 2.3 Oversigt over påvirkninger Elektrificering Påvirkningerne fra elektrificeringen er samlet i en oversigt, som indikerer om hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller væsentlig (Tabel 13). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt foreslåede afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de lokaliteter, hvor der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne miljøemner. Der er ingen påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser tabellen udelukkende påvirkninger, mens banen bygges. Tabel 13: Påvirkninger fra elektrificeringen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en væsentlig påvirkning (V). Lokalitet Km Mens banen bygges Fredericia Kommune Stationsområdet 0,7 L L Vejle Kommune Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres 13,1 I/U L Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves 25,0 I/U L Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres 26,8 L L Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et nyt sted 34,8 I/U L Hedensted Kommune Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes 36,8 I/U L Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves 44,9 I/U L Jord og jordforurening 22 Ikke-teknisk resumé

23 Jordforurening Opfyldte vandhuller/vådområder Lokalitet Km Mens banen bygges Horsens Kommune Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted 53,7 I/U L Vest for Ringvejen, nr. 1 af 6 55,9 L L Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes 56,8 I/U L Bygholm Parkvej, bro 20688, Brodækket hæves Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af midterbjælke Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres 57,2 I/U L 58,7 I/U L 63,4 I/U L Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres 64,7 I/U L Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres 66,2 I/U L 74,3 I/U L Grumstrupvej 75,5 L L Skanderborg Kommune Båstrupvej, bro 20764, Brodækket hæves 76,6 I/U L Fårbjergvej, bro 20770, Ny vejbro opføres 77,6 I/U L Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres 78,3 I/U L Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves 82,5 I/U L Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted 84,8 I/U L Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves 85,5 I/U L Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny stibro opføres eller Ny vejbro opføres 88,2 I/U L Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes 89,7 I/U L Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves 90,1 I/U M Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres 90,8 I/U L Skanderborgvej, bro , Ny vejbro opføres Aarhus Kommune 92,7 I/U L Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres 96,8 I/U L Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres 97,4 I/U L Skanderborgvej, bro , Sporet sænkes, og der opføres delvist en ny vejbro 102,2 I/U L Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves 105,6 I/U M Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny sporfletningsbro opføres eller Nyt brodæk 105,9 I/U M Jord og jordforurening 23 Ikke-teknisk resumé

24 Jordforurening Opfyldte vandhuller/vådområder Hastighedsopgradering Påvirkningerne fra hastighedsopgraderingen er samlet i en oversigt, som indikerer om hver enkelt påvirkning er ingen/ubetydelig, lille, middel eller væsentlig (Tabel 14). Påvirkningsgraden er efter implementering af eventuelt foreslåede afværgeforanstaltninger. Oversigten viser udelukkende de lokaliteter, hvor der sker en påvirkning af ét eller flere af de angivne miljøemner. Der er ingen påvirkninger når banen står færdig, og derfor viser tabellen udelukkende påvirkninger, mens banen bygges. Tabel 14: Påvirkninger fra hastighedsopgraderingen. Grøn indikerer at der ingen eller ubetydelig påvirkning er (I/U), gul en lille påvirkning (L), orange en middel påvirkning (M) og rød en væsentlig påvirkning (V). Lokalitet Km Mens banen bygges Fredericia Kommune Indkørsel fra Kolding, bro ,5 I/U L Prangervej, bro 20460, Mindre ændringer 220,1 I/U L Baneterræn 0,7 L L Nord for Ydre Ringvej 3,4-4,0 I/U L Vejle Kommune Sellerupvej, bro 20532, Broen udvides 14,8 I/U L Hedensted Kommune V. Hedensted Skovvej, bro 20639, Ny bro opføres 39,0 I/U L Overholmvej, bro 20640, Ny bro opføres 40,1 I/U L Østerbrogade, bro 20642, Ny bro opføres 41,0 I/U L Bredgade, bro 20644, Ny bro opføres 41,1 I/U L Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes 41,4 I/U L Remmerlundsvej, bro 20654, Ny bro opføres 43,9 I/U L Lykkegårdsvej, bro , Mindre ændringer 48,8 I/U L Horsens Kommune Storegade, bro 20678, Mindre ændringer 51,7 I/U L Vest for Ringvejen, vandhul nr. 2 af 6 55,9 L L Vest for Ringvejen, vandhul nr ,9 L L Ringvejen, bro 20682, Sporet sænkes og fundamenter forstærkes 56,1 I/U L Silkeborgvej, bro 20696, Mindre ændringer 58,7 I/U L Jord og jordforurening 24 Ikke-teknisk resumé

25 3 Lovgrundlag 3.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven /6/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter især at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. 3.2 Jordforureningsloven Jordforureningsloven /7/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed. Jordforureningsloven regulerer bl.a. forhold vedrørende opgravning, håndtering og bortskaffelse af forurenet jord. Reglerne er udmøntet i en række bekendtgørelser, hvoraf den vigtigste er jordflytningsbekendtgørelsen, som beskrives i afsnit 3.3. Med loven tilsigtes særligt at beskytte drikkevandsressourcer, forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer, tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening samt at forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. 3.3 Jordflytningsbekendtgørelsen Jordflytningsbekendtgørelsen /8/ fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord fra kortlagte ejendomme, forurenet jord, jord fra offentlige vejarealer, jord fra arealer, som er omfattet af regler om områdeklassificering, samt jord fra et godkendt modtageanlæg. 3.4 Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord /9/ fastsætter regler om, hvad der i jordforureningsloven med tilhørende bekendtgørelser forstås ved lettere forurenet jord. Jord og jordforurening 25 Lovgrundlag

26 I mange byområder, typisk ældre, er jorden lettere forurenet som resultat af en diffus jordforurening. Diffuse jordforureninger er opstået gennem længere tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder, f.eks. fra bilers udstødning, togdrift og industriens udledninger af røg og støv. Bekendtgørelsen fastsætter koncentrationsintervaller for visse stoffer, der kan have skadelig virkning for mennesker og miljø, for lettere forurenet jord. 3.5 Genanvendelsesbekendtgørelsen Genanvendelsesbekendtgørelsen /10/ fastsætter regler om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. En del jord- og restprodukter, f.eks. slagger, kan genbruges i nye bygge- og anlægsprojekter. Regler i blandt andet genanvendelsesbekendtgørelsen, afgør, hvilken jord der må genanvendes, og hvordan den må genanvendes. Jord og jordforurening 26 Lovgrundlag

27 4 Metode Som grundlag for fagnotatet er der indhentet oplysninger om mulige (potentielle) kilder til jordforureninger og allerede konstaterede jordforureninger i og omkring de banestrækninger og ombygninger af broer, som omfattes af elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Via diverse databaser og arkiver er undersøgelsesområdet gennemgået, og lokaliteter, hvor der enten er mistanke om potentielle eller konstaterede forureningsforhold, er notereret og stedfæstet via kilometreringen på strækningen. Der er indhentet oplysninger fra følgende databaser og arkiver: Jordforureningslovens Areal Register (JAR), herunder V1, V2 og uafklarede lokaliteter /11/, /12/ Danmarks Miljøportal /13/ Historiske flyfotos /13/ Områdeklassificerede arealer /13/ Høje og lave målebordsblade /13/ Banedanmarks arkiv over forurenede arealer /14/. Alle faktuelle oplysninger om kilder til forurening og konstaterede jordforureninger er gennemgået i dette fagnotat. Desuden er de mulige konsekvenser blevet vurderet i forhold til elektrificering og hastighedsopgradering i såvel anlægs- som driftsfasen. Fagnotatet omfatter en vurdering af den samlede overordnede jordbalance for elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, herunder behov for bortskaffelse og tilførsel af jord. Jordbalancen er baseret på oplysninger fra anlægsbeskrivelsen for henholdsvis elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. For at reducere tilførslen af råstoffer (grusgravsmaterialer) er muligheden for at nyttiggøre lettere forurenede jordpartier overordnet beskrevet. Eventuelle restprodukter kan også anvendes i anlægsprojektet. En eventuel nyttiggørelse af genanvendeligt jord eller restprodukter vil stamme fra nærværende elektrificerings- og hastighedsopgraderingsprojekt. Baseret på erfaringer fra lignende projekter, faktuelle forureningsrelaterede oplysninger, anlægsarbejdet og lokaliteter kan der på et overordnet niveau udarbejdes en oversigt over forureningsrisici og -påvirkninger. For håndtering af overskudsjord under anlægsarbejdet er der udarbejdet en beskrivelse i henhold til lovgrundlaget (jordflytningsbekendtgørelsen og genanvendelsesbekendtgørelsen). Eventuelle behov for afværgeforanstaltninger er beskrevet for anlægs- og driftsfasen. Jord og jordforurening 27 Metode

28 4.1 Geografisk afgrænsning For elektrificering af jernbanen finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia (km 1,7) til Aarhus (km 106,1). For hastighedsopgradering af jernbanen finder miljøundersøgelserne sted fra Fredericia (km 219,5) til Brejning (km 15,3) og fra Hedensted (km 38,1) til Hovedgård (km 70,6). Som udgangspunkt er miljøundersøgelserne foretaget i en 100 m bred korridor omkring jernbanen 50 m på hver side af den nuværende spormidte. Desuden er miljøundersøgelserne foretaget i en 200 m radius omkring broer som skal modificeres, målt fra midten af broen. 4.2 Miljøvurderingsmetode Hvis der sker en påvirkning af miljøet, kan påvirkningen være lille, middel eller væsentlig: Ingen/ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der er ingen eller kun en ubetydelig påvirkning af miljøet. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige. Lille påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af kort varighed, i et lille område eller uden særlige interesser. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige. Middel påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af en vis varighed, i et område af en vis størrelse eller med særlige interesser. Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes. Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af lang varighed, i et stort område eller med væsentlige interesser. Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet, mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan kompenseres for påvirkningen. Varigheden af en påvirkning samt størrelsen på området, der påvirkes, er vurderet individuelt for hvert miljøemne. Potentielle miljøpåvirkninger fra projektet vil blive sammenlignet med 0-alternativet. I vurderingen af virkningerne tages der højde for de indarbejdede afværgeforanstaltninger. Elektrificeringsprojektet er en forudsætning for hastighedsopgraderingen. For elektrificeringen er alle projektets miljøpåvirkninger således blevet vurderet, mens det for hastighedsopgraderingen udelukkende er projektets merpåvirkning i forhold til elektrificeringen, der er vurderet. Jord og jordforurening 28 Metode

29 5 0-alternativet 0-alternativet er situationen i 2030, hvor hverken elektrificering eller hastighedsopgraderinger af jernbanen på strækningen udføres. Derimod udføres en række naboprojekter. Det gælder eksempelvis Ny bane på tværs af Vejle Fjord, Ny bane Hovedgård-Hasselager og kapacitetsudvidelse Aarhus H. Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme, som hvis der gennemføres hastighedsopgradering og elektrificering. Begrebet trafikmængde skal forstås som antallet af tog og togenes længde. I 0-alternativet er togmateriellet dieseldrevet og kører således ikke på el. Hastigheden vil være den samme som den, der er tilladt i dag. Også linjeføringen vil være den samme som i dag, det vil sige uden kurveudretninger. Jord og jordforurening 29 0-alternativet

30 6 Eksisterende forhold 6.1 Områdeklassificerede arealer Lettere forurenet jord på områdeklassificerede arealer omfatter typisk jord, der er belastet med tungmetaller (f.eks. cadmium og bly) og tjærestoffer (PAH er), og hvor forureningen ikke kan henføres til en bestemt kilde. Forureningen har en mere diffus karakter, der må tilskrives bidrag fra trafik, afbrænding af fossile brændsler (kul og olie), atmosfærisk nedfald fra industri samt historiske opfyldninger med jord og byggeaffald. På oversigtskortene i bilag 1 er afgrænsningen af områdeklassificeringerne vist. De delstrækninger, hvor den eksisterende bane ligger inden for et områdeklassificeret areal er vist i oversigten i bilag 4. Derudover grænser den eksisterende bane flere steder op til områdeklassificerede arealer. Disse delstrækninger fremgår af bilag 5. I Tabel 15 er vist en kommuneopdelt opgørelse over de banestrækninger som ligger inden for områdeklassificerede arealer og de strækninger som grænser op til områdeklassificerede arealer. Tabel 15: Oversigt over de strækninger som ligger inden for og grænsende op til områdeklassificerede arealer, opgjort pr. kommune. Kommune Strækninger i områdeklassificerede arealer (km) Strækninger som grænser op til i områdeklassificerede arealer (km) Fredericia 1,9 1,3 Vejle 2,4 0,8 Hedensted 0,6 0,4 Horsens 6,3 0,9 Skanderborg 4,9 2,7 Aarhus 5,2 2,1 6.2 V1- og V2-kortlagte arealer Region Syddanmark og Region Midtjylland har kortlagt i alt 80 lokaliteter på vidensniveau 1 (V1) og 65 lokaliteter på vidensniveau 2 (V2) /11/, /12/ inden for undersøgelseskorridoren. V1-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er mistanke om forureningsforhold på grundlag af kendskabet til grundens tidligere aktiviteter. V2-kortlagte lokaliteter er grunde, hvor der er gennemført fysiske miljøundersøgelser, som bekræfter, at grunden er forurenet. Enkelte lokaliteter rummer både V1- og V2-kortlagte områder. Uafklarede lokaliteter (V0) omfatter i alt fem potentielt forurenede lokaliteter, hvor der endnu ikke er taget stilling til kortlægning. Jord og jordforurening 30 Eksisterende forhold

31 Fordelingen af V1- og V2-lokaliteter, opgjort per kommune, er vist i Tabel 16. Tabel 16: Fordeling af kortlagte arealer inden for eller delvist inden for undersøgelseskorridoren i de berørte kommuner. Summen af V1- og V2-kortlagte lokaliteter. Kommune V1 V2 Total Fredericia Vejle Hedensted Horsens Skanderborg Aarhus Placering af kortlagte og uafklarede lokaliteter fremgår af bilag 1. I bilag 2 fremgår en samlet oversigt, opgjort per kommune, over de lokaliteter, som er kortlagt i henhold til jordforureningsloven /7/, samt de uafklarede lokaliteter, som ligger helt eller delvist inden for undersøgelseskorridoren. I Fredericia Kommune er projekterne beliggende inden for arealer, som i al væsentlighed er kortlagt på grund af aktiviteter relateret til jernbanedrift og rangérområder (remiser, olieudskillere, nedgravede og overjordiske olietanke, drejeskiver mv.). Det drejer sig om lok.nr , , og , alle er kortlagt på vidensniveau 1, hvoraf alle omfatter store matrikler, enten som en samlet DSB-sag for Fredericia eller sporrenovering på Fredericia Banegård. I Vejle Kommune er det ligeledes kortlægninger relateret til jernbanedriften, som vurderes væsentlige. Disse er samlet på lok.nr og Der er endvidere sket kortlægning af en servicestation og autoværksteder, som ligger centralt i undersøgelseskorridoren, lok.nr , alle er kortlagt på vidensniveau 1. Hovedparten af de kortlagte arealer er placeret i udkanten af undersøgelseskorridoren. Dog er der to V1 kortlagte lokaliteter, som er beliggende inden for korridoren, lok.nr , hvor aktiviteterne omfatter et erhvervsmæssigt oplag af olie og benzin. Lok.nr er kortlagt på grundlag af en anvendelse som materielgård, I Horsens Kommune er kortlægningerne, som er relateret til jernbanedriften, lok.nr og , kortlagt på vidensniveau 1. I Skanderborg kommune udgør baneaktiviteterne ligeledes den væsentligste risiko for at træffe jordforurening inden for projektarealet. Aktiviteterne omfatter remise, materielgård, tankanlæg op til 14 m³ og oprenset oliespild på en busholdeplads. Lok.nr. for denne V1 kortlægning er I Aarhus Kommune vurderes de væsentligste forurenende lokaliteter at være elektromekaniske værksted og maskinværksteder, lok.nr (V1) og en lokalitet (lok.nr ) med stort erhvervsmæssigt oplag af oliebenzin, trykkerivirksomhed, autoværksted, og op til otte nedgravede tanke op til l. Jord og jordforurening 31 Eksisterende forhold

32 Linjeføringen passerer desuden et nedlagt gasværk, lok.nr (V2), hvor der dog kun er påvist forurening i begrænset omfang. 6.3 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv På strækningen Fredericia-Aarhus er Banedanmarks arkiv gennemgået for materiale om miljøundersøgelser inden for undersøgelseskorridoren. Der er registreret materiale fra byerne Fredericia, Vejle og Horsens. Lokaliteterne er beskrevet nedenfor Fredericia Station Der er udelukkende fundet miljøhistoriske redegørelser inden for undersøgelseskorridoren Nedgravet olietank, øst for østligt spor, reg.nr , km 0,3 En nedgravet olietank af ukendt størrelse var i drift fra 1953 til 1989, og dens nuværende status er ukendt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe olieforurening ved jordhåndtering omkring en olietank. Lokaliteten ligger indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr , se bilag 1, kort A Benzinanlæg til troljer vest for sporarealet, reg.nr , km 0,3 Der er nord for stationsbygningen registreret et benzinanlæg til troljer, som har været anvendt frem til En trolje er et mindre jernbanekøretøj til brug ved sporvedligeholdelsesarbejder.. Status for anlægget er uafklaret, men det formodes at være nedlagt. Erfaringsmæssigt er der risiko for at træffe forurening ved jordhåndtering omkring et benzinanlæg, men risikoen for at træffe jordforurening vurderes at være lav, da det kortlagte V1-areal, lok.nr , udelader området ved benzinanlægget. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A Mobil olietank til troljer, øst for østlige spor, reg.nr , km 0,4 En mobil dieselolietank til troljer har ukendt status. På Danmarks Miljøportal er arealet udtaget fra V1-kortlægning, hvilket indikerer, at en undersøgelse har dokumenteret, at der ikke er påvist forurening, eller at der er foretaget oprensning efter en olieforurening. Risikoen for at træffe olieforurening fra denne lokalitet er derfor lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A Benzinanlæg til troljer øst for sporarealet, reg.nr , km 0,6 En nedgravet benzintank fra 1978 på 4 m³ med afløb til en olieudskiller ligger ved en troljegarage, og dens status er ukendt. Den har været anvendt af troljer og som værksted. Anlægget ligger ca. 40 m øst for det østlige spor og grundet tankstørrelsen skønnes risikoen for at træffe olieforurening fra tanken at være lav. Lokalitetens er beliggende inden for det V1-kortlagte areal med lok.nr , fremgår af bilag 1, kort A. Jord og jordforurening 32 Eksisterende forhold

33 Oplagsplads for olieaffald, centralt i sporarealet, reg.nr , km 0,8 Oplaget for olieaffald har været anvendt frem til 1991, og DSB har tidligere konstateret synligt oliespild, hvorfor risikoen for at træffe olieforurening her er betydelig. Arealet ligger inden for , som er en samlet V1- kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der efterfølgende er gennemført undersøgelser eller eventuelt foretaget en oprensning af forureningen. Beliggenheden af oplagspladsen ligger i stor afstand (ca. 50 m) fra både det østlige og vestlige spor og risikoen for at træffe olieforurening fra denne aktivitet vurderes derfor at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A Oliespild i hensætningsspor, centralt i sporarealet, reg.nr , km 0,8 Et oliespild findes øst for det vestlige spor, umiddelbart uden for undersøgelseskorridoren. Arealet ligger inden for lok.nr , som er en samlet V1-kortlægning af banearealet. Det vides ikke, om der efterfølgende er gennemført en oprensning af forureningen. Grundet beliggenheden uden for undersøgelseskorridoren vurderes risikoen for at træffe jordforurening under anlægsarbejderne som værende ubetydelig. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A Nedgravet olietank, vest for østlige spor, reg.nr , km 0,9 I baneterræn findes en 10 m³ nedgravet olietank til rumopvarmning, som var i drift fra 1958 til I 1995 blev tanken sløjfet og sandfyldt. Tanken er nedgravet nord for en bygning, som ikke eksisterer i dag. Tankområdet er lokaliseret ca. 10 m vest for det østlige spor, og afstandsmæssigt vurderes risikoen for at træffe olieforurening fra spild at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr Nedgravet olietank for rumopvarmning centralt i sporarealet, reg.nr , km 0,9 I randen af undersøgelseskorridoren findes en nedgravet olietank, som var i drift fra 1958 til Olietanken formodes at være sløjfet, og på grund af en perifer beliggenhed vurderes der at være en lav risiko for, at olieforurening på lokaliteten kan få betydning i anlægsprojektet. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort A og er kortlagt på V1, lok.nr Vejle Station Tidligere autoværksted og benzintank, vest for vestligt spor, reg.nr , km 25,6 Der er udført miljøundersøgelser for et tidligere autoværksted og en benzintank, hvor der er påvist en olieforurening. Forureningen findes i kanten af undersøgelseskorridoren. Forureningen er sandsynligvis fjernet, da Region Syddanmark ikke har kortlagt arealet. Risikoen for at træffe jordforurening under anlægsarbejdet vurderes at være lav. Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort D. Jord og jordforurening 33 Eksisterende forhold

34 Garage- og tankanlæg, vest for vestligt spor, reg.nr , km 25,6 På en del af stationsarealet på en rutebilholdeplads er der påvist en mindre benzinforurening ved et garageanlæg med tilhørende tankanlæg. Arealet er ikke kortlagt, enten fordi det er blevet oprenset, eller fordi omfanget af forureningen er lille. Risikoen for at træffe jordforurening på denne lokalitet vurderes at være lav. Lokaliteten er kortlagt på V1 med lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort D Horsens Station Tankningssted med dieselolietank, vest for vestlige spor, reg.nr , km 56,9 En dieseltank på 2 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk redegørelse (1997). Tankningsstedet for rangérmaskiner blev etableret i 1950 og var i 1997 stadig i brug. Status er i dag ukendt. Dieseltanken ligger tæt på arbejdsområdet for Bygholm Parkvej, bro 20688, med tilhørende vejarbejde, og det kan ikke afvises, at der er sandsynlighed for, at der træffes olieforurening under anlægsarbejdet. Lokaliteten er beliggende på det V1- kortlagte areal for Horsens Station, lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H Nedgravet lokotank, vest for vestlige spor, reg.nr , km 57,0 Et nedlagt tankningssted med en nedgravet lokotank (tank for lokomotiver) på 60 m³ er identificeret i forbindelse med en miljøhistorisk redegørelse (1992). Tankningsstedet blev etableret i 1950 og sløjfet i Tanken ligger tæt på det vestlige spor og erfaringer viser, at driftsperiodens længde og tankens størrelse udgør en stor risiko for, at anlægsprojektet påvirkes af olieforurening. Tanken er beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H Nedgravet lokotank, øst for sporarealet, reg.nr , km 57,3 Der er ikke udarbejdet en miljøhistorisk redegørelse eller gennemført fysiske forureningsundersøgelser af anlægget, som blev etableret i 1949, og som nu er nedlagt. Den nedgravede 4 m³ lokotank ligger ca. 30 m øst for nærmeste spor, og risikoen for at arbejdet påvirkes af en eventuel forurening herfra vurderes at være lav. Tanken er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H Remise for lokomotiver, vest for sporarealer, reg.nr , km 56,9 Der er udført en miljøhistorisk redegørelse af remisen (1993). Aktiviteter i og ved remisen kan erfaringsmæssigt medføre forurening som følge af spild af olie, benzin og opløsningsmidler. For anlægsarbejdet tæt på remisen vil der derfor være risiko for, at der skal håndteres forurenet jord. Remisen er beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H. Jord og jordforurening 34 Eksisterende forhold

35 Askekasse og remise, øst for sporarealer, reg.nr , km 56,9 DSB har udført en miljøhistorisk redegørelse i 1993, og ved banelegemet er der identificeret en ældre askekasse og remise/troljegarage. Der er samtidig udført en besigtigelse af området, hvor der ikke kunne observeres forureningsmæssige indikationer. Det er primært lavmobile forureningskomponenter såsom tungmetaller og PAH'er, eventuelt med forekomst af kulslagger, som er karakteristisk for askekasser. Ved garagen er der desuden risiko for at træffe mere mobile oliestoffer. Remisen er beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr Lokalitetens beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H Tidligere tankningssted (lokomotiver), reg.nr , olierørsledning reg.nr og overjordisk olietankanlæg, reg.nr , øst for sporareal, omkring km 56,9 Olietankanlægget består af overjordiske olietanke, nedgravede olieledninger, tankningssteder for lokomotiver og busser. Der er påvist en kraftig olieforurening (afgrænset i 1999) i det sekundære grundvand ved en olierørsledning, mellem tankanlægget og et tankningssted for busser. Region Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok ). Ved det tidligere tankningssted for lokomotiver, som var i brug i perioden , er der i 1999 gennemført en forureningsundersøgelse. Region Syddanmark har kortlagt forureningen på vidensniveau 2 (lok.nr ). Tankanlægget består af to 30 m³ olietanke i forsyningsanlæggets sydlige område. Anlægget ligger i undersøgelseskorridorens østlige rand og er etableret i et betonkar. Der er påvist en svag olieforurening i det sekundære grundvand, som vurderes ubetydelig i forhold til det forestående anlægsarbejde. Anlægget er kortlagt på vidensniveau 1 (lok.nr ). Samlet set vurderes lokaliteternes ikke at udgøre en betydelig risiko for anlægsarbejdet. Lokaliteternes beliggenhed fremgår af bilag 1, kort H Nedgravet olietank, reg.nr , km 57,2 Der er udført en orienterende forureningsundersøgelse af tanken på stationsområdet. Nærmere oplysninger om tankalder, produkttype eller status er ikke oplyst. Der er påvist en svag olieforurening i grundvandet. I det konkrete projekt vurderes risikoen for at træffe forurenet jord under anlægsarbejdet at være minimal. Lokaliteten er ikke kortlagt, og beliggenheden fremgår af bilag 1, kort H Diesel- og benzinanlæg, øst for sporarealet, reg.nr , km 57,9 To nedgravede tanke til dieselolie og benzin på hver 4 m³ blev taget i brug i 1992, og status er i dag ukendt. På grund af anlæggets beliggenhed et stykke fra sporet og tankenes størrelse vurderes der kun at være en mindre risiko for at træffe olieforurenet jord fra dette anlæg under anlægsarbejdet. Anlægget ligger 50 m fra det østlige spors centerlinje og samlet set vurderes risikoen for at anlægsarbejdet påvirkes af denne forurening for lav. Anlægget er Jord og jordforurening 35 Eksisterende forhold

36 beliggende på det V1-kortlagte areal, lok.nr Lokaliteten fremgår af bilag 1, kort H. 6.4 Gennemgang af flyfoto og målebordsblade Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kunne indeholde forurenede materialer. For at identificere gamle opfyldninger, støjvolde, lossepladser mv. er strækningen gennemgået på historiske flyfotos og målebordsblade ( ). Ved gennemgangen er der fundet tegn på opfyldninger på 31 lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren. I udvælgelsen af opfyldninger er der ikke taget stilling til, om opfyldningen er sket i forbindelse med etablering af eksisterende spor og/eller bygværker. Lokaliteterne er identificeret ved at sammenholde vandhuller vist på målebordsblade fra (høje målebordsblade) med Miljøportalens temalag om eksisterende beskyttede vandhuller på strækningen. En tabeloversigt over de mulige opfyldte vandhuller fremgår af bilag 3 og miljøpåvirkningen af Tabel 17. Tabel 17: Miljøvurdering af potentielle opfyldte vådområder. Kommune Lokalitet Km Opfyldning Projektområde Fredericia Stationsområdeområde 0,7 Vandhul/våd- Kørelednings master Vejle Østerbrogade 26,7-26,9 Lergrav Breddeudvid else, bro 20596, inkl. arbejdsplads areal Horsens Vest for 55,9 Vådområde Kørelednings Ringvejen master Vest for 55,9 Vådområde, Kørevej for Ringvejen tørvemose bro Projekt Elektrificering Elektrificering Elektrificering Hastighedsopgradering Miljøvurdering Lille påvirkning Lille påvirkning Lille påvirkning Lille påvirkning Vest for 55,9-56,0 4 vådområder, Kørevej for Hastigheds- Lille påvirkning Ringvejen tørvemose bro opgradering Skanderborg Grumstrupvej 75,5 Vandhul/våd Kørelednings Elektrifi- Lille påvirkning område master cering Fårbjerg- 77,8 Vandhul/våd Kørelednings Elektrifi- Lille påvirkning vej, Hylke område master cering 6.5 Generelt forureningsniveau langs jernbanen De potentielle kilder til jordforureninger, der typisk er knyttet til driften af stationsområder og banestrækninger, er: Jord og jordforurening 36 Eksisterende forhold

37 Pesticider benyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor Oliestoffer og PAH'er fra togmateriel og faste installationer Metaller fra slitage på hjul, skinner og køreledninger Oplag og håndtering af brændstoffer (kul, olie m.m.) Diffus forurening med PAH'er, metaller og tunge kulbrinter som følge af jernbanedrift (herunder kulslagger, udstødningsgasser mv.) Olie, PAH'er og metaller som følge af vedligehold af materiel (remiser m.m.). Med udgangspunkt i Banedanmarks notat om forureninger forbundet med jernbanetrafik /15/, som er en erfaringsopsamling, gennemgås her de vigtigste kilder til forurening langs jernbanen Pesticider Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse, som er nærmere beskrevet i fagnotatet om grundvand og drikkevand. Der er ikke fastlagt vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening publiceret en rapport i 2003 /16/, hvor der foreslås et vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof per kg tørstof. I den forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af pesticider på dyrket jord. På baggrund af en række undersøgelser, herunder fra tyske og svenske banestrækninger, vurderes det, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke kan forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang. Jordprøver fra sporprojekter viser, at der som regel er mindre end 1 mg aktiv stof per kg tørstof i jorden under sporene Oliestoffer, PAH'er og metaller Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv. på passager-, gods- og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Denne type spild har det største omfang, der hvor tog holder stille ved signaler, ved perroner, på stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet, samt på rangerområder, hvor gamle rangerlokomotiver tidligere har været en kilde til oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold. Det materiel, der anvendes i dag, er forbedret på afgørende områder, hvilket har medført, at den forurening, som i dag er forbundet med normal drift af tog, er ubetydelig. En anden væsentlig kilde til forurening på stationsarealer er spild i forbindelse med påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og rørledninger. Mange års drift af jernbane og jernbanerelaterede aktiviteter (f.eks. emissioner fra diesel- og kuldrevne lokomotiver) kan særligt i de større Jord og jordforurening 37 Eksisterende forhold

38 stationsområder, Fredericia, Vejle og Horsens, bidrage til en diffus forurening af overjorden med PAH'er, tungmetaller og tunge oliestoffer. Spild ved håndtering af kul og slagger fra kulfyrede tog kan erfaringsmæssigt også være årsag til især PAH- og tungmetalforureninger. Slagger fra kulfyrede lokomotiver kan tidligere være bortskaffet på terræn i stationsområderne og vil dermed kunne være årsag til forurening med især PAH. Mange af disse kilder er kortlagt i Banedanmarks forureningsarkiv og er beskrevet i afsnit Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer Banedanmark fik i 2010 udarbejdet en erfaringsopsamling om jordforurening i tilknytning til jernbanen /15/. Det gennemgående træk er, at jorden under skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord. Det gælder både på frie strækninger og i et vist omfang på stationer. Der vil i begrænset omfang forekomme klasse 2/3-jord 1, og kun i meget begrænset omfang klasse 4-jord. Klasse 2/3 svarer typisk til kategori 2 -jord i forhold til jordflytningsbekendtgørelsen, mens klasse 4 (kraftigere forurenet jord) er uden for kategori /8/. Erfaringsopsamlingen viser, at der på frie strækninger (uden for stationsområder) er klasse 1-jord i ca. 75 % af de undersøgte prøver (udtaget som blandeprøver af øvre 0,5 m jordlag) og klasse 2-jord i ca. 25 % af prøverne, jf. klasseopdelingen i henhold til Sjællandsvejledningen /17/. Klasse 1 svarer til kategori 1 jf. jordflytningsbekendtgørelsen. På stationsområderne er der påvist klasse 1-jord i ca. 50 % af prøverne, klasse 2/3-jord i ca. 25 % og klasse 4-jord i ca. 25 %. De parametre, der har været årsag til klassificering som lettere til kraftigt forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter, benzo(a)pyren, PAH'er samt bly, cadmium og zink. Erfaringsopsamlingen viser, at jorden uden for stationsområderne, under og langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betegnes som ren ud fra jordkvalitetskriterier for olie, tjærestoffer (PAH er) og metaller /15/. Jorden på stationsarealer er generelt mere forurenet end på frie banestrækninger. Forureningssituationen afhænger i høj grad af størrelsen på stationen og de aktiviteter, der er foregået eller stadig foregår på stationen. Derfor må det forventes, at omfanget af jordforurening på Fredericia, Vejle, Horsens og til dels Skanderborg stationer, må påregnes at være større end i de mindre byer. Derudover er der kendskab til spild (V2) eller en begrundet mistanke om spild (V1) på de kortlagte arealer. 1 Klasse 1 (ren jord), klasse 2 (lettere forurenet jord), klasse 3 (forurenet jord til rensning eller deponering og klasse 4 (kraftigere forurenet jord med eventuel efterfølgende deponering), jf. bilag A3 (rettelsesblad den ): Vejledning om Håndtering af forurenet jord på Sjælland Jord og jordforurening 38 Eksisterende forhold

39 Jord fra sporstrækninger uden for kortlagte arealer og arealer omfattet af områdeklassificering er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/. 6.6 Generelt forureningsniveau langs veje Rabatjord (overjord) langs veje kan være forurenet med bly, tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH'er). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen, og forureningen vil være mest udtalt ved ældre og større vejanlæg, hvor der gennem en lang periode ikke er udlagt ny rabatjord. Der kan også være tale om tilført forurening i forbindelse med etablering af vejen, hvor vejdæmning/vejkasse evt. kan være opbygget af genanvendt forurenet fyldjord. De højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær vejbanen, og koncentrationerne aftager med dybde og afstand fra vejbanen. Bly, tunge oliekomponenter og PAH'er bindes til jorden, hvorfor forureningen koncentreres i de øvre jordlag og kun spredes i begrænset omfang. Ved friske spild af olie, benzin og lignende kan lettere oliekomponenter også forekomme i rabatjorden. Forureningssituationen langs veje afhænger af vejens alder, hvor trafikeret vejen er eller har været samt vejens placering. Rabatjord langs veje i bymæssig bebyggelse kan oftere karakteriseres som lettere forurenet end rabatjord langs veje på landet. Typisk vil rabatjorden langs veje, der har en årsdøgnstrafik på mindre end 500 køretøjer, ikke være forurenet, mens rabatjorden langs mere trafikerede veje vil være lettere forurenet /18/. Fordi der er stor sandsynlighed for, at rabatjord er lettere forurenet, er al jord fra alle offentlige veje omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen /8/. Jord og jordforurening 39 Eksisterende forhold

40 7 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 7.1 Elektrificering Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen knytter sig til etablering af køreledningsanlægget herunder en forsyningsstation og fem autotransformere samt anlægsarbejder i tilknytning til i alt 39 broer, der enten skal ændres eller sporene under skal sænkes for at etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på togene. For hver af de 39 broer findes en eller to grundløsninger foreslået af Banedanmark. For syv af broerne har de respektive kommuner bedt Banedanmark om at undersøge enten en alternativ løsning for broen, eller et tilvalg til Banedanmarks grundløsning for broen. Alle broarbejdspladser i elektrificeringsprojektet er vurderet i forhold til miljøpåvirkning i forhold til jordforurening, altså om de er beliggende inden for områdeklassificerede arealer, kortlagte arealer eller opfyldte vådområder Forurening på strækningen I dette afsnit beskrives de steder, hvor der skal være særlig opmærksomhed på forurening i den videre projektering og under anlægsarbejdet. Beskrivelsen er opdelt efter, om anlægsarbejderne er relateret til bane eller til broer og veje Køreledningsanlæg De delstrækninger, som ligger i byzonen, er generelt omfattet af områdeklassificering. Det gælder delstrækninger, der ligger inden for et områdeklassificeret areal (16 delstrækninger jf. bilag 4) eller strækninger, som grænser op til et områdeklassificeret areal (19 delstrækninger jf. bilag 5). Ved opsætning af køreledningsanlæg med master for hver m, og kortere afstand i kurver, vil anlægsarbejdet finde sted inden for 12 V1- lokaliteter og tre V2-lokaliteter (Tabel 18). Ved opsætning af master, forventes der kun at skulle afgraves og evt. mellemdeponeres en begrænset mængde jord. Der vurderes derfor at være en ubetydelig påvirkning, såfremt gældende lovgivning og kommende jordhåndteringsplaner følges. Jord og jordforurening 40 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

41 Tabel 18: Oversigt over kortlagte lokaliteter, som berøres af køreledningsanlægget. De V2- kortlagte lokaliteter i Skanderborg og Aarhus kommuner ligger mindre end fem meter fra sporene og er derfor medtaget i denne tabel. Kommune Km Lokalitetsnummer Status Lokalitet Kortlægningsårsag Fredericia 1,1-1, V1 Fredericia Station Jernbane og rangérområde Fredericia 1,8-2, V1 Fredericia Station Jernbane- og rangerområde Fredericia 3,1-3, V1 DSB, Affaldsdeponi af gl. Drift af affaldsbehandlin gsanlæg byggeaffald Vejle 25,1-25, V1 Vejle Station Jernbane og rangérområde Vejle 25,5-25, V1 Vejle Station Jernbane og rangérområde Vejle 25,5-26, V1 Vejle Station Jernbane og rangérområde Horsens 56,8-57, V1 Horsens Station Jernbane og rangérområde Horsens 57,3-58, V1 Horsens Station Jernbane og rangérområde Skanderborg 85,2-86, V1 Skanderborg Station Jernbane og rangérområde, remise, materielgård, tankanlæg mv. Skanderborg 92,6-92, V2 Vejdæmning, Hørning Udlægning af flyveaske Aarhus 105,6-105, V2 Viby Gl. Gasværk Gasværk Forsyningsstation og autotransformere Banen får tilført strøm fra en ekstern, eksisterende transformerstation, og strømmen går via et kabel til en forsyningsstation syd for Hatting (km 50,8), hvorfra strømmen bliver sendt ud til banen via en række autotransformere, som findes ca. hver km. Beliggenheden af kablet fremgår af Figur 6. Jord og jordforurening 41 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

42 Figur 6: Beliggenhed af det elkabel, som fører strøm til banen vest for Hatting i Horsens Kommune. Både kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og de fem autotransformere etableres uden for arealer med områdeklassificering og kortlagte arealer. Kablet underføres offentlige vejarealer ved Grønhøjvej, Korningvej, E45 og Eriknaursvej. Underføringerne er omfattet af anmeldepligt, men da krydsningerne forventes udført som en styret underboring i intakte aflejringer, forventes der ikke at skulle håndteres forurenet jord i forbindelse med disse vejkrydsninger. Der vurderes derfor ingen påvirkning at være ved etablering af kablet til forsyningsstationen, selve forsyningsstationen og autotransformerne Broer og veje Anlægsarbejderne ved broer vil i overvejende grad ske inden for vejmatriklen, men også arealer uden for vej- og baneskel berøres. Jord fra offentlig vej er Jord og jordforurening 42 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

43 omfattet af bestemmelserne i jordforureningsloven og i jordflytningsbekendtgørelsen, og skal som udgangspunkt betragtes som forurenet. Erfaringsmæssigt forventes det, at % af den overfladenære jord (den øverste meter) ved vejanlæggene vil være forurenet /18/. Der er identificeret 39 broarbejdspladser for broer, som helt eller delvist berører forureningskortlagte arealer, områdeklassificerede arealer eller offentlige vejarealer. Bilag 6 viser en oversigt over de arbejdsarealer, som berører kortlagte arealer, områdeklassificerede arealer og/eller offentlige vejarealer, hvortil der også er lavet en miljøvurdering. Sammenfatning af miljøvurderingerne fremgår af Tabel 19. Tabel 19: Lokaliteter, som berører kortlagte, områdeklassificerede og/eller offentlige vejarealer og angivelse af miljøvurdering. Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning Vejle 11,9 Børkop Station Ingen Vejle 13,1 Toftumvej Lille Vejle 25,0 Toldbodvej Lille Vejle 26,8 Østerbrogade Lille Vejle 34,8 Ulbækhusvej Lille Vejle 35,6 Skibsholtvej Ingen Hedensted 36,8 Juelsmindevej Lille Hedensted 41,4 Hovedvej A Lille Hedensted 44,9 Nørregade Lille Horsens 53,7 Hattingvej Lille Horsens 56,8 Bjarkesgade Lille Horsens 57,2 Bygholm Parkvej Lille Horsens 58,7 Silkeborgvej Lille Horsens 63,4 Kannerupvej Lille Horsens 64,7 Bleldvej Lille Horsens 66,2 Markvangen Lille Horsens 74,3 Grumstrupvej Lille Skanderborg 76,6 Båstrupvej Lille Skanderborg 77,6 Fårbjergvej Lille Skanderborg 78,3 Hylkevej Lille Skanderborg 82,5 Horsensvej Lille Skanderborg 84,8 Korsvej Lille Skanderborg 85,5 Låsbyvej Lille Skanderborg 88,2 Gl. Randersvej Lille Skanderborg 89,7 Randersvej Lille Skanderborg 90,1 Lynghøjvej Middel Skanderborg 90,8 Bjertrupvej Lille Skanderborg 92,7 Skanderborgvej Skanderborg 94,3 Hørning Station Ingen Aarhus 96,8 Hovvejen Lille Aarhus 97,4 Kattrupvej Lille Aarhus 99,3 Hasselager Ingen Aarhus 100,1 Lemmingvej Ingen Aarhus 102,2 Skanderborgvej Lille Aarhus 103,8 Viby J Station Ingen Lille Jord og jordforurening 43 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

44 Kommune Km Lokalitet Bro Miljøpåvirkning Aarhus 105,5 Gl. Kongevej Ingen Aarhus 105,6 Skanderborgvej Middel Aarhus 105,9 Kongsvang Middel Baggrunden for bedømmelse af miljøvurderingerne fremgår af nedenstående Vejle Kommune Børkop Station, bro 20521, Ny gangbro opføres et nyt sted Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke at være en påvirkning. Toftumvej, bro 20530, Ny vejbro opføres Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej. Der vurderes at være lille en påvirkning. Toldbodvej, bro 20568, Brodækket hæves Arealet grænser op til V1-kortlagt areal (lok.nr ), nord for arbejdsområdet og ligger inden for offentlig vejareal. Der vurderes at være en lille påvirkning. Østerbrogade, bro 20596, Ny vejbro opføres Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Ulbækhusvej, bro 20622, Ny vejbro opføres et nyt sted Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Skibsholtvej, bro 20624, to alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres et nyt sted Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny bro et nyt sted, medfører en lille påvirkning, da der skal påregnes håndtering af jord fra offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for at jorden er lettere forurenet Hedensted Kommune Juelsmindevej, bro 20626, Sporet sænkes Arealet ligger i en vis afstand fra vejen, men matriklen hører til vejen og regnes derfor i udgangspunktet som lette forurenet. Der vurderes at være en lille påvirkning. Hovedvej A10, bro 20648, Sporet sænkes Arealet for broarbejdet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering. Forsinkelsesbassinet ligger desuden uden for kortlagte lokaliteter, områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes samlet at være en lille påvirkning. Jord og jordforurening 44 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

45 Nørregade, bro 20660, Brodækket hæves Arealet ved dæmning i vej vest for sporet ligger i områdeklassificerede arealer. Der vurderes at være en lille påvirkning Horsens Kommune Hattingvej, bro 20680, Ny vejbro opføres et nyt sted En del af Hattingvej omlægges. Syd for Hattingvejs krydsning af banen er arbejdsarealet placeret indenfor V1-kortlagt areal, lok.nr Grundet status på V1, er der ikke udført fysiske undersøgelser. Der vurderes kun at være en lille påvirkning. Bjarkesgade, bro 20683, Sporet sænkes Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Byholm Parkvej, bro 20688, Brodækket hæves Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Arbejdsarealer relateret til vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Silkeborgvej, bro 20696, Ombygning af midterbjælke Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Kannerupvej, bro 20722, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro etableres. Nedlæggelse af broen eller opførelse af en ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Bleldvej, bro 20724, Ny vejbro opføres Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej. Arbejdsarealer relateret til vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Markvangen, bro 20736, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres. Nedlæggelse af broen eller opførelse af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Grumstrupvej, bro 20756, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Jord og jordforurening 45 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

46 Skanderborg Kommune Båstrupvej, 20764, Brodækket hæves Hævning af brodækket vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Fårbjergvej, 20770, Ny vejbro opføres Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Hylkevej, bro 20772, To alternativer: Broen nedlægges eller Ny vejbro opføres Begge alternativer vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsområdet vil ligge indenfor offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Horsensvej, bro 20780, Brodækket hæves Indkørsel til ejendommen Horsensvej 6A er kortlagt på V1, men vurderes ikke risikobetonet i forhold til forurenet jord, arealet er hovedsageligt relateret til vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Korsvej, bro 20788, Ny vejbro opføres nyt sted Sideflytning af Korsvejen som hovedsageligt er beliggende i områdeklassificeret areal (øst for Korsvejen). Der vurderes at være en lille påvirkning. Låsbyvej, bro 20792, Broen hæves Den del af Låsbyvej, som ligger parallelt med sporene, ligger i V1-kortlagt areal, lok. nr Hovedparten af arealet er beliggende inden for offentligt vejareal. Der vurderes at være en lille påvirkning. Gl. Randersvej, bro 20802, To alternativer: Ny stibro opføres eller Ny vejbro opføres Opførelsen af ny stibro eller ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. Jordarbejderne vil ikke berøre forureningskortlagte arealer, men en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Randersvej, bro 20804, Sporet sænkes En del af en interimsvej er beliggende på et V1-kortlagt skydebaneareal, lok. nr Interimsvejen vurderes i forhold til historiske luftfotos at ligge uden for skydebanen. Vejen forbinder Sletten med Teglgraven. Underføring af jernbanen ved krydsning af ligger inden for offentlig vej. Der vurderes at være en lille påvirkning. Jord og jordforurening 46 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

47 Lynghøjvej, bro 20806, Brodækket hæves Arbejdsarealer er relateret til offentligt vejareal. En del af det sydøstlige arbejdsareal er beliggende inden for V1-kortlagt areal og ca. 10 m fra V2- kortlagt areal. Kortlægningerne har fælles lok.nr Der vurderes at være en middel påvirkning. Der er i historikken oplysninger om olietanke, men det er ikke beskrevet, hvor tankene ligger. Tanke mv. skønnes at ligge inden for arbejdsarealet i et område, hvor der skal afgraves jord. Der udføres afværge i form af fjernelse af evt. tanke. Betinget af omfanget af oprensning vurderes miljøpåvirkningen at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 7. Figur 7: Arbejdsareal for bro 20806, som delvist er beliggende på V1-kortlagt areal. Bjertrupvej, bro 20808, Ny vejbro opføres Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Skanderborgvej, bro nr og , Ny vejbro opføres Arealet er delvist beliggende inden for V2-kortlagt areal, lok.nr , som skyldes at vejdæmningen er opbygget af flyveaske. En bortskaffelse på kontrolleret losseplads eller en nyttiggørelse på samme lokalitet medfører en lille en påvirkning, forudsat at der meddeles en myndighedsgodkendelse. Jord og jordforurening 47 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

48 Hørning Station, bro 20813, Brodækket hæves En del af arealerne ligger inden for offentligt vejareal. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning) Aarhus Kommune Hovvejen, bro 20818, Ny vejbro opføres Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for offentlig vej, som i udgangspunktet anses for at bestå af lettere forurenet jord. Der vurderes at være en lille påvirkning. Kattrupvej, bro 20820, Ny vejbro opføres Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En del af arbejdsarealerne vil ligge inden for områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Hasselager Station, bro 20822, Brodækket hæves Tre mindre arbejdspladsarealer, beliggende inden for områdeklassifikation. Der forventes ingen jordhåndtering, og derfor vurderes der ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning). Lemmingvej, bro 20828, Ny vejbro opføres Opførelsen af ny vejbro vurderes at medføre en lille påvirkning, da der skal påregnes jordhåndtering. En en del af arbejdsarealerne vil ligge inden for områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer, hvor der er sandsynlighed for, at jorden er lettere forurenet. Skanderborgvej, bro 20832, Sporet sænkes, og der opføres delvist en ny vejbro Baneunderføring af Skanderborgvej, med sporsænkning ved delvis ny bro. Den sydlige del af spor er beliggende inden for områdeklassificering og derfor vurderes der kun en lille påvirkning af miljøet. Viby J Station, bro 20835, Brodækket hæves Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning). Gl. Kongevej, bro 20846, Brodækket hæves Arealet ligger uden for kortlagte lokaliteter, men ligger inden for områdeklassificering og offentlig vej. Der forventes ingen jordhåndtering. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning (ingen påvirkning). Skanderborgvej, bro 20848, Brodækket hæves En mindre del, ca. 70 m², af arbejdsarealet er beliggende inden for V1- kortlagt areal (lok.nr elektromekanisk værksted). Jord og jordforurening 48 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

49 På nordsiden Skanderborgvej i vejdæmning ligger arbejdsarealet på en del, ca. 190 m², af et kraftvarmeværk (V2, lok.nr ) og på det tidligere Viby gasværk, ca. 100 m² (V2, lok.nr ). På lokaliteterne , og forventes der kun anlægsarbejder i begrænset omfang. Grundet påvist forurening og mange potentielt forurenede aktiviteter, vurderes påvirkningen samlet set at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 8. Kongsvang, bro 20852, To alternativer: Ny sporfletningsbro opføres eller Nyt brodæk Hovedparten af arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr , samt V2-kortlagt areal, lok.nr Kun en lille del af arbejdsområdet er beliggende på V1-kortlagt areal, lok.nr På lokaliteten forventes der kun anlægsarbejder i begrænset omfang svarende til muldafrømning, mens der på lokaliteterne og forventes at skulle afgraves jord fra skråninger. Grundet påvist forurening og mange potentielt forurenede aktiviteter, vurderes påvirkningen samlet set at være middel. Lokaliteten er vist på Figur 8. Jord og jordforurening 49 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

50 Figur 8: Arbejdsareal for bro og 20852, som delvist er beliggende på V1- og V2-kortlagte arealer Jordmængder De forventede afgravede og påførte jordmængder for grundløsningerne er opgjort for de seks kommuner i Tabel 20. Jord og jordforurening 50 Konsekvenser i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Elektromagnetisme. Fagnotat vedrørende elektrificering Fredericia - Aarhus. Elektrificering og opgradering Fredericia-Aarhus

Elektromagnetisme. Fagnotat vedrørende elektrificering Fredericia - Aarhus. Elektrificering og opgradering Fredericia-Aarhus Elektromagnetisme Fagnotat vedrørende elektrificering Fredericia - Aarhus Elektrificering og opgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato 05-05-2017 MBRA Godkendt af Senest revideret dato 05-05-2017 MDS

Læs mere

Trafikale forhold. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Trafikale forhold. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Trafikale forhold - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 28.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 28.04.2017 KRMA og CVAN

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Planforhold. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Planforhold - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 27.04.2017 JOKC og LBHA Planforhold

Læs mere

Visuelle forhold (Landskab, arkitektur og visualiseringer)

Visuelle forhold (Landskab, arkitektur og visualiseringer) Visuelle forhold (Landskab, arkitektur og visualiseringer) - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato

Læs mere

Emissioner. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Emissioner. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Emissioner - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato 27.04.2017 MMK Senest revideret af Emissioner Banedanmark

Læs mere

Befolkning og sundhed. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Befolkning og sundhed. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Befolkning og sundhed - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 28.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 28.04.2017 SOJU,

Læs mere

Støj og vibrationer. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Støj og vibrationer. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Støj og vibrationer - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 02.05.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 02.05.2017 LFL, KAHD

Læs mere

Klimatilpasning. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Klimatilpasning. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Klimatilpasning - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 27.04.2017 JIJ og FLJO

Læs mere

Affald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Affald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Affald og ressourcer - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 28.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato 28.04.2017 LGSA Senest revideret af Affald

Læs mere

VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Maj 2017 Projektet Elektrificering Roskilde Kalundborg er nu i høring. Høringen slutter den 2. juli 2017. Vejledning til indsendelse

Læs mere

VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus VVM-redegørelse Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Maj 2017 Projektet Elektrificering Roskilde Kalundborg er nu i høring. Høringen slutter den 2. juli 2017. Vejledning til indsendelse

Læs mere

Grundvand og drikkevand. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Grundvand og drikkevand. - Fagnotat. Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Grundvand og drikkevand - Fagnotat Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FLJO og BBJA Senest revideret dato Senest revideret af 27.04.2017 JEAL

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H Anlægsbeskrivelse Fagnotat Delundersøgelse: Elektrificering Fredericia-Aarhus Elektrificering Fredericia-Aarhus H Godkendt dato 19.01.2017 MBRA Godkendt af Senest revideret dato 19.01.2017 HEJU Senest

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering og hastigshedsopradering Fredericia - Aarhus

Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering og hastigshedsopradering Fredericia - Aarhus Natur og overfladevand - Fagnotat Elektrificering og hastigshedsopradering Fredericia - Aarhus Godkendt dato Godkendt af 27.04.2017 FJO og BBJA Senest revideret dato 27.04.2017 TIRH Senest revideret af

Læs mere

Beslutningsgrundlag Elektrificering Fredericia Aarhus

Beslutningsgrundlag Elektrificering Fredericia Aarhus Beslutningsgrundlag Elektrificering Fredericia Aarhus Maj 2017 Sammenfatning Med den politiske aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 er der afsat ca. 4,7 mia. kr. til elektrificering af strækningen

Læs mere

Supplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade. Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H

Supplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade. Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H Supplerende vurdering for spor til Sydhavnsgade Fagnotat Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 26.08.2016

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Jord og jordforurening. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Jord og jordforurening. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Jord og jordforurening Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 17.02.2014 Bolette Nygaard Jord og jordforurening

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Godkendt dato 23.01.2017 FLJO Godkendt af Senest revideret dato 23.01.2017 KAPN Senest revideret af Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune. VVM undersøgelse - forurenet jord

Indholdsfortegnelse. Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune. VVM undersøgelse - forurenet jord Aalborg Kommune Nye vejanlæg i Aalborg Syd - Egnsplanvej og Ny Dallvej VVM undersøgelse - forurenet jord COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Planforhold. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Planforhold Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 23.08.2016 Simon

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Jord og jordforurening. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H

Jord og jordforurening. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H Jord og jordforurening Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H Godkendt dato Godkendt af 29.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 19.08.2016 Bolette

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk

Læs mere

Udført/kontrol: PSJ/LTJ Nr.: 2 Dato: Rev.:

Udført/kontrol: PSJ/LTJ Nr.: 2 Dato: Rev.: NOTAT Sagsnavn: E300X Åmarksvej bro nr. 17614 Sag nr.: 14-0134 Emne: Ansøgning om tilladelse til midlertidigt jorddepoter Udført/kontrol: PSJ/LTJ Nr.: 2 Dato: 2017-11-07 Rev.: 2018-01-25 Ansøgning om 19

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Mariagerfjord Kommune Borgermøde i Hobro Idrætscenter, 1. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Jord og jordforurening. Fagnotat. Ny bane til Billund

Jord og jordforurening. Fagnotat. Ny bane til Billund Jord og jordforurening Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 11.01.2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 16.10.2017 Susanne Arentoft Jord og jordforurening

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale

Læs mere

Jord, jordforurening samt materialeforbrug og affald Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet. 25.

Jord, jordforurening samt materialeforbrug og affald Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet. 25. 17 Jord, jordforurening samt 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 25. juni 2008 3 Jord, jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord, jordforurening samt materialeforbrug

Læs mere

Affald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Affald og ressourcer. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Affald og ressourcer - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 26.02.2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 26.02.2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Affald

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorenzen Else-marie.lorenzen @atkinsglobal.com

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Jord- og jordforurening Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Godkendt : 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Godkendt : 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING Kriteriedokument Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Guldborgsund

Læs mere

Visuelle forhold, Sporsænkning. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Visuelle forhold, Sporsænkning. Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Visuelle forhold, Sporsænkning Fagnotat vedrørende Aarhus H Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm Godkendt dato Godkendt af 03-07-2016 Hanne Funch Senest revideret dato Senest revideret af

Læs mere

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Jord og jordforurening - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 19.09.2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 18.09.2013 Bolette Nygaard/Mette

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 1. Formål Formålet med nærværende jordhåndteringsplan er at få godkendt jordhåndteringsplanen således at opgravet materialer kan mellemdeponeres for genindbygning

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Banedanmark Amerikas Plads 15 2100 København Ø Sendt med mail til Thomas Bentsen (tbtn@bane.dk) Tilladelse til midlertidigt oplag og genindbygning af lettere forurenet jord ved

Læs mere

Ny Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Ny Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Ravnstrup Oversigtskort over Ravnstrup Rød Lys blå Gul Mørk blå

Ravnstrup Oversigtskort over Ravnstrup Rød Lys blå Gul Mørk blå Ravnstrup Oversigtskort over Ravnstrup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. 1 Rav-01 Rød = områdeklassificeret.

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Løsninger med vejbroer til særtransporter

Løsninger med vejbroer til særtransporter Løsninger med vejbroer til særtransporter Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup Westergaard

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Jord og jordforurening. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn

Jord og jordforurening. Fagnotat, marts Ny bane til Aalborg Lufthavn Jord og jordforurening Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 20.02.2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 2015-01-19 Ane Grete Stadel Jord og jordforurening

Læs mere

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Jord og jordforurening - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Jord og jordforurening Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-234-6 Jord og

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads

Læs mere

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2 5800 Nyborg Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk

Læs mere

Banedanmark elektrificerer

Banedanmark elektrificerer Banedanmark elektrificerer Se, hvordan vi elektrificerer store dele af det danske jernbanenet I de kommende år elektrificerer Banedanmark cirka 820 kilometer af det statslige jernbanenet. Samlet bliver

Læs mere

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger - virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn Banedanmark CVR-Nummer 18632276 Adresse Amerika Plads

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne

Læs mere

Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Affald, ressourcer og råstoffer. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Affald, ressourcer og råstoffer - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 20. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 20. september 2013

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Jord, jordforurening, ressourcebehov og affald - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Godkendt af Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald. - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM)

Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald. - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Jord og jordhåndtering samt Banedanmark Anlægsudvikling ressourceforbrug og affald

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Afdeling: Byg og Miljø Dato: MÅNED ÅÅÅÅ TEKNIK OG MILJØ Regulativ for områdeklassificering og jordstyring i Norddjurs Kommune Ændringer skrevet med rødt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Regulativ for jordflytning

Regulativ for jordflytning Regulativ for jordflytning Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 4. Anmeldelse af jordflytninger 2 4.1 Anmeldelse af jord 3 4.2 4.3 Iværksættelse

Læs mere

1 of 10. Regulativ for jordstyring

1 of 10. Regulativ for jordstyring 1 of 10 Regulativ for jordstyring Marts 2014 2 of 10 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Definitioner 2 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 5. Anmeldelse af jordflytninger 2 5.1 Anmeldelse

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H

Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. oktober 2016 Høringssvar på VVM for banen og scenarier for Aarhus H Høringssvar til VVM redegørelse fra Banedanmark for elektrificering

Læs mere

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens.

Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Høring Horsens 23/5-2017 Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Der var 49 fremmødte til mødet

Læs mere

Jordhåndteringsplan Solrød og Køge Kommune, Strækning 7 og 8 i TP40

Jordhåndteringsplan Solrød og Køge Kommune, Strækning 7 og 8 i TP40 Jordhåndteringsplan Solrød og Køge Kommune, Strækning 7 og 8 i TP40 Godkendt dato: Godkendt af: 25. juni 2014 Theis Vangsted Senest revideret dato: Senest revideret af: 25. juni 2014 Grethe Jensen Jordhåndteringsplan

Læs mere

Karup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå

Karup Oversigtskort over Karup Rød Lys blå Gul Mørk blå Karup Oversigtskort over Karup Rød = områdeklassificeret. Lys blå = undtaget fra områdeklassificering. Gul = inddraget i områdeklassificeringen. Mørk blå = byzone. Kar-01 Rød = områdeklassificeret. Lys

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Jord og jordforurening Fagnotat vedr. elektrificering Aarhus-Lindholm Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 30.09.2016 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest

Læs mere

Jord og jordforurening samt ressourceforbrug

Jord og jordforurening samt ressourceforbrug Jord og jordforurening samt ressourceforbrug og affald -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-61-3 Banedanmark

Læs mere

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Alternativ Faxe Kommune. Elektrificering Køge Nord - Næstved Elektrificering Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 20.12.2013 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 20.12.2013 Grontmij A/S Alternativ for Faxe Kommune Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Ny jernbanestrækning Hørning - Lyngby Togtiden vil blive væsentlig forbedret Sparet tid i forhold til Aarhus H: (23-7)min.

Læs mere