FORSYN. er der vand dernede? merværdi på renseanlæg. #6 april Kortlæg energiforbruget. Læs mere på s. 2

Transkript

1 FORSYN nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER #6 april 2013 Kortlæg energiforbruget merværdi på renseanlæg Læs mere på s. 4 find vand med MRS er der vand dernede? Læs mere på s. 2

2 forsyn #6 Er der vand dernede? Det er langt fra alle steder i Danmark, hvor man kan være sikker på at finde vand, når man borer. Og det er de færreste steder, at boringsplaceringen og filtersætningen er ligegyldig for, hvilken ydelse man kan opnå. Det har dog hidtil ikke direkte været muligt at afklare disse forhold på forhånd, inden boringen etableres. Men nu er det blevet muligt, og metoden, der kan gøre det, hedder MRS (Magnetisk Resonans Sondering). MRS-metoden bygger på samme princip som hospitalernes MRscannere. Siden 2006 har Rambøll i samarbejde med Miljøministeriet arbejdet med at teste MRSmetoden i Danmark, bl.a. ved validering med boringer og andre metoder. MRS-metoden har vist sig at give gode valide resultater, og der er blevet udført ca. 250 MRS-målinger i Danmark. Metoden vurderes at være meget anvendelig for vandforsyninger i forbindelse med etablering af nye boringer og kildepladser. Hvad kan det bruges til? MRS-metoden kortlægger direkte vandet i undergrunden ned til ca. 120 m dybde og outputtet er dybderelateret information om det procentvise vandindhold og transmissiviteten. Dvs. at metoden direkte kan give et estimat på: mængden af frit vand i forskellige dybder mægtighederne af de vandførende lag magasintallet, dvs. hvor stor en mængde vand kan der pumpes fra magasinet. Disse informationer kan bl.a. anvendes til at: afgøre hvorvidt, der er vand tilstede inden, der bores angive forventet boredyb- de på forhånd. anbefale dybde for optimal filtersætning prioritere det optimale borested blandt flere mulige. Eksempel På Sydsamsø er der udført otte stk. MRS-målinger på potentielle boresteder. MRS-målingerne er udført med det formål at kunne prioritere de hydrologisk set mest optimale lokaliteter til nye boringer. På figur 1 er MRS-målingerne indikeret ved cirkler med tre ringe, hvor cirkler udefra og indad viser det estimerede vandindhold, permeabilitet og transmissivitet. Dvs. det optimale borested, ud fra en ydelsesmæssig betragtning, har cirkler udefra og ind med mørkeblå, mørkegrøn og mørkrød, fx. i dette tilfælde Samsø1 og Samsø5. Resultaterne er verificeret med boringer både ved de optimale og ikke optimale lokaliteter. Resultatet fra Samsø5-målingen er illustreret i de to grafer i figur 2. Den venstre graf viser det dybderelaterede vandindhold, og den højre graf viser permeabiliteten. I dette eksempel er det højeste vandindhold og permeabilitet estimeret i ca. 30 m dybde. Disse informationer kan inddrages i beslutningerne om boredybde og filtersætning, så boringerne udføres på den mest optimale måde. Mette Ryom Nielsen, MRN@ramboll.dk, T

3 forsyn #6 Grundvandsredegørelse Rambøll har for Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune udarbejdet en detaljeret grundvandsredegørelse for placering af et planlagt biogasanlæg. Med udgangspunkt i den igangværende statslige grundvandskortlægning blev redegørelsen udarbejdet i et kompakt og ressourcebesparende projektforløb af få ugers varighed. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 fastlægger regler for anvendelse af arealer og planlægning inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og oplande til almene vandforsyninger uden for OSD. En af reglerne er, at potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg kun må placeres inden for OSD, hvis der kan dokumenteres et særligt planlægningsmæssigt behov. Der kræves desuden en detaljeret grundvandsredegørelse, der, ud over planmæssige forhold, skal dokumentere grundvandsressourcens tilstand og sårbarhed samt behov for særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse. Hovedparten af Ringsted Kommune er udpeget som OSD, og den foretrukne placering af biogasanlægget ligger også inden for OSD. Naturstyrelsen klassificerer biogasanlæg som potentielt grundvandstruende, så de falder ind under ovennævnte regler og krav. Løsningen med at nyttiggøre den statslige grundvandskortlægning kan anvendes i mange andre sammenhænge i OSD-områder og oplande over hele landet. I det konkrete tilfælde var Naturstyrelsens tilbagemelding, at redegørelsen er god og fyldestgørende. Niels Richardt, NLR@ramboll.dk, T Sekundavand som en del af vandforsyningen Større pres på grundvandet og et klima med mere regn har sat fokus på, om andre vandtyper kan erstatte nogle anvendelser af drikkevand. For Naturstyrelsen og HOFOR gennemfører Rambøll et projekt, som opsamler erfaringerne med brug af regnvand til tøjvask og toiletskyl i Danmark. Desuden undersøges, om forskellige kilder til og anvendelser af sekundavand kan erstatte drikkevand i større bykvarterer, hvor forsyningerne kan stå for driften. Projektet forventes færdigt medio Marianne B. Marcher Juhl MBMJ@ramboll.dk, T

4 forsyn #5 Renovering af spildevandledning i havbunden Rambøll har hjulpet Nordvand med faglig sparring og tilsyn i forbindelse med strømpeforing af 1100 m ø mm spildevandsledning beliggende under havbunden 5-10 m ude i vandet parallelt med kysten. Nordvand udbød renovering af den svært tilgængelige spildevandsleding i totalentreprise. Ledningen skulle under renovering stadig være i drift, og Nordvand ønskede en løsning under hensyn til minimering af eventuelle miljømæssige belastninger af det omgivende (hav-)miljø. Det var derfor et krav, at selve renoveringen blev udført udenfor badesæsonen. Den nødvendige overpumpning blev endvidere vurderet på baggrund af vandføringsmålinger samt på baggrund af hydrauliske beregninger (MIKE URBAN). Begge de bydende entreprenører bød ind med en strømpeforing af den eksisterende ledning. Opgaven blev tildelt Per Aarsleff A/S. På grund af de svære adgangsforhold var det nødvendigt midlertidigt at forhøje brøndene i havbunden med 1,8 m høje sænkekasser, således at det kunne sikres, at havvandet ikke ville fylde ledningen, når dækslerne beliggende i og under havbunden blev fjernet. Af hensyn til installering af selve strømpeforingen blev der etableret en midlertidig adgangsbro ud over den ene af brøndene, og hovedstrækket blev installeret fra denne bro, en installation på 539 m i dimensionen ø1030 mm og en installation på 437 m ø1250mm. Strømperne vejede hver cirka 60 t og blev leveret på en blokvogn, der skulle bakkes på plads ved den midlertidige adgangsbro for enden af blind villavej. Morten Bruun MRB@ramboll.dk, T Beregning af BNBO for HOFOR Rambøll har beregnet BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for boringer på tre af HOFORs kildepladser. BNBO er beregnet med Rambølls BNBO-TOOL og ud fra eksisterende viden fra den nationale grundvandskortlægning. Rambølls BNBO-TOOL er et GIS-værktøj, der iterativt løser BNBO-ligningen for boringer med en konstant oppumpning og med en naturlig grundvandsstrøm. BNBO-TOOL optegner automatisk BNBO for de enkelte boringer, hvorved arbejdsgangen lettes og sikrer fuld udnyttelse af digitale data. Stine Reimer Pedersen, STP@ramboll.dk, T

5 forsyn #6 Merværdi på renseanlæg En kortlægning af energiforbruget og gennemgang af processen på renseanlæg kan vise sig at være en god forretning. Der vil altid være potentiale for at reducere eller optimere processen på et renseanlæg uanset størrelsen. Spørgsmålet er mere hvilken indsats, der skal til for at lokalisere disse potentialer og hvilke investeringer, det kræver at realisere tiltagene. Der er potentiale på mindre renseanlæg Det store fokus på centralisering af renseanlæg i forsyningerne har betydet, at flere mindre renseanlæg nedlægges over en årrække. Når beslutningen er taget, er der en risiko for, at man glemmer, at der faktisk er et potentiale for at reducere energiforbruget og optimere processen for relative få midler. Frederikssund Forsyning og Rambøll har i samarbejde gennemgået et mindre renseanlæg i forsyningen, Hyllingeriis Renseanlæg. Renseanlægget har en kapacitet på personækvivalenter og er i perioder højt belastet grundet et sommerhusområde i oplandet. En kortlægning af anlægget viste et besparelsespotentiale på mellem kr./ år mod en samlet investering på kr. Den samlede besparelse opnås ved at udskifte syv maskindele, fx ny blæser til bundbeluftningen og seks procesændring fx reduceret omrøring i procestank. Internationalt islæt på større renseanlæg Selvom større renseanlæg ofte betragtes som mere effektive i forhold til mindre renseanlæg, er her stadig et potentiale for besparelser både energi- og procesmæssigt. Et godt eksempel på ovenstående er et projekt gennemført for Vandcenter Syd i Odense, hvor den amerikanske rådgivervirksomhed CH2MHILL sammen med Rambøll har bistået med rådgivning i forbindelse med kortlægning og forslag til energiog procesoptimering på Ejby Mølle Renseanlæg i Odense. Projektet startede med at kortlægge energiforbrugene på de enkelte procesafsnit, og der blev udarbejdet en lang række forslag til ændringer af driften. Efterfølgende blev der opbygget en dynamisk model af renseanlægget, hvor de forskellige forslag til ændringer i driften blev simuleret for indikation af udfald. Udover reduktion af energiforbruget blev der i projektet gennemført en undersøgelse i forhold til at øge energiproduktionen via biogas. Undersøgelsen tog udgangspunkt i virksomheder, der bearbejder fødevare, hvor restspildevandet har et højt indhold af kulstof. Resultatet blev en aftale mellem Vandcenter Syd og en virksomhed, der producerer færdigretter med ris og pasta. Leverancen af kulstof er medvirkende til, at energiproduktionen muligvis kan øges på Ejby Mølle Renseanlæg. Det samlede projekt vandt i februar 2013 en international pris, WEX Global Innovation Awards i kategorien Innovation i vand og energi. Det værdifulde samarbejde Under kortlægningen er det essentielt, at der er en kombination af repræsentanter fra driften og en eller flere rådgivere, der kommer og stiller mange hvorfor, hvordan og hvornår spørgsmål. Rambøll er her en kompetent samarbejdspartner, der sammen med kunden kan bringe resultatet op på et højt niveau. Thomas Jensen tmsj@ramboll.dk T

6 forsyn Nyhedsbrev til forsyningsselskaberne #6 april 2013 Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til vand- og spildevandsforsyninger. Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, tlf Yderligere eksemplarer kan bestilles på: Oplag: ISSN: X