Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Transkript

1 2008/1 LSF 87 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Fremsat den 10. december 2008 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet m.v.) 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. november 2008, foretages følgende ændringer: 1. I 118, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter» 64,«:» 65, stk. 1,«, og i stk. 2, 2. pkt., indsættes efter» 65,«:»stk. 2,«. 2. I 125, stk. 1, nr. 7, ændres»tre«til:»seks«. 3. I 125 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Under særlig formildende omstændigheder kan betinget frakendelse efter stk. 1, nr. 7, undlades.«stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og I 134 indsættes som stk. 5 :»Stk. 5. Handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport m.v. (køre- og hviletidsforordningen) hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelovens 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtrædelser af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 1

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Oplysningspligten efter færdselslovens 65, stk Straffen for overtrædelse af færdselslovens 65, stk Gældende ret Rigsadvokatens overvejelser Justitsministeriets overvejelser 3. Køre- og hviletidsreglerne 3.1. Sanktionerne på køre- og hviletidsområde Gældende ret Skærpelsen af sanktionerne i Administrative lempelser Rigsadvokatens redegørelse Justitsministeriets overvejelse 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgere 7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder, organisationer m.v 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er for det første at skærpe straffen for tilsidesættelse af oplysningspligten i færdselslovens 65, stk. 1, for så vidt angår andre køretøjer end busser og lastbiler. Oplysningspligten går ud på, at ejeren (brugeren) af en bil efter anmodning fra politiet skal oplyse, hvem der har kørt i bilen. Bestemmelsen anvendes typisk i sager om automatisk trafikkontrol (ATK), men kan også finde anvendelse i andre tilfælde, f.eks. ved flugtbilisme. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har på Justitsministeriets anmodning i juli 2008 afgivet et notat om, hvorvidt der er behov for nye initiativer på området. Det anbefales i notatet, som er vedlagt dette lovforslag som bilag 2, at bøden for tilsidesættelse af oplysningspligten med hensyn til andre biler end busser og lastbiler forhøjes fra de nuværende 500 kr. til kr. for at skabe et større incitament for ejeren (brugeren) til at oplyse identiteten på føreren. Baggrunden herfor er navnlig, at føreren i dag i mange tilfælde kan undgå langt større bøder og andre sanktioner i form af f.eks. førerretsfrakendelse, hvis bilens ejer (bruger) vedtager den relativt beskedne bøde på 500 kr. for ikke at oplyse førerens identitet. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Rigsadvokatens og Rigspolitiets anbefaling. Formålet med lovforslaget er for det andet at lempe sanktionerne på køre- og hviletidsområdet for så vidt angår frakendelse af førerretten for chauffører, som overtræder reglerne om det såkaldte kontrolapparat. 2

3 Køre- og hviletidssanktionerne blev skærpet væsentligt ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven. Efterfølgende har Justitsministeriet på baggrund af møder med transportbranchens organisationer og drøftelser med Rigsadvokaten og Rigspolitiet over to omgange lempet sanktionerne på visse punkter ved ændring af tiltalepraksis på området. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har herefter i februar 2008 afgivet en redegørelse om sanktionsniveauet på området, som bygger på en gennemgang af over 500 endeligt afgjorte sager. Redegørelsen, som er vedlagt dette lovforslag som bilag 3, er afgivet efter anmodning fra Justitsministeriet med henblik på en vurdering af, om der er behov for yderligere ændringer af sanktionssystemet. Det konkluderes i redegørelsen, at det samlede billede af de undersøgte sager ikke giver grundlag for at gennemføre yderligere lempelser af sanktionerne på området. Justitsministeriet er enig i, at de undersøgte sager ikke i sig selv viser behov for at foretage ændringer af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet. Det er imidlertid samtidig Justitsministeriets opfattelse, at den nuværende ordning, hvor tre overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet på tre år kan føre til betinget førerretsfrakendelse, er streng og kan føre til resultater, som kan forekomme urimelige. Hertil kommer, at risikoen for at miste kørekortet på grund af formelle fejl opleves som en stor psykisk belastning for chaufførerne. Uanset at Rigsadvokatens og Rigspolitiets redegørelse viser, at der i praksis kun i få tilfælde sker frakendelse af førerretten for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, finder Justitsministeriet derfor, at ordningen bør lempes. Lovforslaget indebærer således, at overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet fremover ikke medfører betinget frakendelse af førerretten, før der er begået seks frem for de nuværende tre overtrædelser inden for tre år. Samtidig foreslås der indført udtrykkelig hjemmel til under særlig formildende omstændigheder at undlade betinget frakendelse af førerretten, selvom der foreligger seks overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet inden for tre år. Lovforslaget har endelig til formål at skabe udtrykkelig dansk straffemyndighed for overtrædelser af reglerne på køre- og hviletidsområdet, når overtrædelsen konstateres i Danmark, også selv om overtrædelsen er begået af udlændinge i udlandet. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 2, der pålægger enhver medlemsstat at indføre hjemmel til at sanktionere overtrædelser af forordningen, som konstateres på medlemsstatens område, også selv om overtrædelsen er begået i udlandet og eventuelt af udenlandske statsborgere eller juridiske personer. 2. Oplysningspligten efter færdselslovens 65, stk. 1 Efter færdselslovens 65, stk. 1, skal ejeren (brugeren) af et køretøj efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet. Formålet med bestemmelsen er at lette politiets efterforskning af sager om lovovertrædelser, der er begået af førere af motorkøretøjer. Oplysningspligten skal således varetage hensynet til færdselssikkerheden ved at give mulighed for en effektiv håndhævelse af færdselslovgivningen. Et typisk anvendelsesområde for færdselslovens 65, stk. 1, er sager om overskridelse af hastighedsgrænserne, som er konstateret ved automatisk trafikkontrol (ATK). Hastighedskontrollen foregår her ved en måling og fotografering af køretøj og fører, uden at køretøjet bringes til standsning. Efterfølgende sendes en tilkendegivelse til ejeren (brugeren) af køretøjet om overtrædelsen, hvor denne i medfør af færdselslovens 65, stk. 1, anmodes om at oplyse, hvem der har været fører af køretøjet, hvis den pågældende ikke selv har været fører. Bestemmelsen kan også anvendes i forbindelse med andre overtrædelser af færdselslovgivningen, f.eks. i sager om flugt fra et uheldssted m.v. 3

4 Pligten til at give oplysning om føreren gælder ikke, hvis ejeren (brugeren) selv har ført køretøjet og ved at give denne oplysning udsætter sig selv for straf, jf. forbuddet mod selvinkriminering. Oplysningspligten gælder heller ikke, hvis ejeren (brugeren) har overladt føringen af køretøjet til en person under omstændigheder, der medfører strafansvar for ejeren (brugeren) selv. Derimod gælder oplysningspligten i tilfælde, hvor ejeren (brugeren) vil udsætte en af sine nærmeste for straf, jf. Højesterets dom af 12. februar 2003, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 2003, side 1029, hvor et flertal i Højesteret udtalte, at en ejer (bruger) af et motorkøretøj efter færdselslovens 65, stk. 1, er forpligtet til på politiets forespørgsel at oplyse, hvem der som fører har benyttet køretøjet, også selv om føreren er en af hans nærmeste Straffen for overtrædelse af færdselslovens 65, stk Gældende ret Overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, straffes efter færdselslovens 118, stk. 1, med bøde. Hvis overtrædelsen vedrører et køretøj, der er omfattet af færdselslovens 43, stk. 1 og 2, dvs. busser med en tilladt totalvægt over kg og andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger kg (lastbiler), udmåles der en skærpet bøde, jf. færdselslovens 118, stk. 2, 2. pkt. Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande m.v. i færdselssager, at der ved overtrædelse af 65, stk. 1, vedrørende busser og lastbiler som udgangspunkt nedlægges påstand om en bøde på kr., mens påstanden vedrørende andre køretøjer som udgangspunkt er en bøde på 500 kr. Bøden kan nedsættes til det halve, dog mindst 300 kr., for personer med særlig lav indtægt og nedsættes ligeledes til det halve for unge under 18 år, hvilket dog har begrænset betydning, da sager om tilsidesættelse af oplysningspligten typisk vil angå bilejere. Bødeniveauet ved overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, med hensyn til busser og lastbiler blev forhøjet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 i forbindelse med indførelsen af skærpede sanktioner for overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Forhøjelsen skete for at undgå, at føreren af en bus eller en lastbil, der har overtrådt færdselsloven, kan slippe billigere ved, at ejeren (brugeren) undlader at oplyse, hvem der var fører af køretøjet. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at ejerens (brugerens) tilsidesættelse af oplysningspligten, der indtil lovændringen blev straffet med en bøde på 500 kr., ville kunne dække over andre overtrædelser begået af føreren, som straffes med væsentlig højere bøder, f.eks. overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. En forhøjelse af bøden for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, i forhold til andre køretøjer end lastbiler og busser, blev ikke overvejet i forbindelse med den ovenfor nævnte lovændring, der hovedsageligt angik bøderne på tungvognsområdet Rigsadvokatens overvejelser Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at overveje, om der er behov for nye initiativer vedrørende oplysningspligten i færdselslovens 65, stk. 1, herunder om bødeniveauet for så vidt angår andre biler end busser og lastbiler eventuelt bør sættes op. Det fremgår af Rigsadvokatens og Rigspolitiet notat herom (bilag 2), at der må antages at foreligge ca sager årligt om overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, som har forbindelse med automatisk hastighedskontrol (ATK), og at der herudover foreligger et yderligere antal sager i forbindelse med anden færdselskontrol, så det samlede årlige antal sager om overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, ligger i niveauet til sager. Det er Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfattelse, at antallet af sager er så betydeligt, at det er velbegrundet at overveje nye initiativer på området, og at det mest nærliggende spørgsmål er, om den gældende bødetakst på 500 kr. er tidssvarende og står i rimeligt forhold til karakteren af overtrædelsen. 4

5 Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at den nugældende bødetakst på 500 kr. har været uændret siden 1991, og at en bøde på 500 kr. for de fleste mennesker er et forholdsvis beskedent beløb, som ikke kan antages at have nogen præventiv effekt af betydning. Under hensyn til, at formålet med reglen i færdselslovens 65, stk. 1, er at lette politiets efterforskning af lovovertrædelser, der er begået af førere af motorkøretøjer, bør bøden for at undlade at efterkomme oplysningspligten i færdselslovens 65, stk. 1, efter Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfattelse generelt ikke være af en så ringe størrelse, at det opfordrer til spekulation i at vedtage en bøde på dette beløb for at dække over overtrædelser begået af føreren, som hvis vedkommendes identitet blev afsløret ville blive pålagt større bøder. Bødestraffen bør derfor i højere grad afspejle, at ejerens (brugerens) overtrædelser af færdselslovens 65, stk. 1, i mange tilfælde vil kunne dække over overtrædelser begået af føreren, der straffes væsentlig strengere end med en bøde på 500 kr. Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at de nuværende sanktioner for overtrædelse af hastighedsgrænserne betyder, at en fører, som har kørt for stærkt, vil kunne unddrage sig betydelige bøder og eventuelt også klip i kørekortet eller frakendelse af førerretten, hvis ejeren af køretøjet undlader at opfylde sin oplysningspligt. Også i sager om flugtbilisme vil en fører kunne undgå sanktioner af meget væsentlig betydning, dvs. frihedsstraf samt frakendelse af førerretten eller ved formildende omstændigheder en bøde på som udgangspunkt kr., hvis ejeren (brugeren) af køretøjet undlader at oplyse politiet om førerens identitet. Rigsadvokaten og Rigspolitiet konkluderer på den baggrund, at den nugældende bødestørrelse på 500 kr. hverken ved hastighedsovertrædelser, der konstateres ved automatisk hastighedskontrol, eller i sager, hvor føreren flygter fra et færdselsuheld, kan siges at stå i forhold til karakteren af overtrædelsen. Endvidere synes det for Rigsadvokaten og Rigspolitiet vanskeligt at begrunde den meget store forskel på sanktionen i de tilfælde, hvor oplysningspligten overtrædes i forhold til busser og lastbiler (5.000 kr.), og i de tilfælde, hvor oplysningspligten tilsidesættes i forhold til andre køretøjer (500 kr.). Sammenfattende er det Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfattelse, at bøden på 500 kr. bør forhøjes med henblik på at øge incitamentet for ejeren (brugeren) til at oplyse identiteten på føreren. Det nævnes i notatet, at en mulighed kunne være at sætte bødens størrelse for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, i forhold til bødestørrelsen for de overtrædelser, som er begået af føreren af køretøjet, så bødestørrelsen varierer afhængigt af førerens overtrædelse. En sådan ordning ville imidlertid ikke være direkte anvendelig i tilfælde, hvor føreren har forskyldt en frihedsstraf, klip i kørekortet eller frakendelse af førerretten. Hertil kommer, at straffen til ejeren (brugeren) for at undlade at efterkomme oplysningspligten i meget høj grad ville bero på alvoren af førerens lovovertrædelser, som typisk ikke kan bebrejdes ejeren af køretøjet. En anden mulighed kunne være at fastsætte bøden for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, til kr. i alle tilfælde, dvs. uanset køretøjets art. Rigsadvokaten og Rigspolitiet finder det imidlertid for vidtgående at straffe ejere (brugere) af andre køretøjer end busser og lastbiler med samme bøde som ejere af de tunge køretøjer. Der henvises i den forbindelse til, at overtrædelser vedrørende busser og lastbiler langt oftere end overtrædelser med andre køretøjer vil være begået i erhvervsforhold, at busser og lastbiler kan udgøre en større risiko for færdselssikkerheden end andre køretøjer, og at førere af disse køretøjer kan unddrage sig højere bøder end andre, f.eks. for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, hvilket bøden på kr. er en afspejling af. Det foreslås i notatet, at bødestørrelsen i stedet fastsættes til det halve, dvs kr., som formentlig vil have en sådan betydning for de fleste privatpersoner, at bøden kan have en præventiv effekt, og som overstiger bødestørrelsen i de fleste sager om hastighedsovertrædelser konstateret ved automatisk hastighedskontrol. I 2007 blev 50 pct. af bøderne i forbindelse med automatisk trafikkontrol således fastsat til 500 5

6 kr., og 99,5 pct. af bøderne blev fastsat til beløb på kr. eller derunder. Den gennemsnitlige bøde var på ca. 865 kr. (2007-niveau) Justitsministeriets overvejelser Oplysningspligten efter færdselslovens 65, stk. 1, er i mange tilfælde ikke mindst i sager med automatisk trafikkontrol et væsentligt led i politiets efterforskning af færdselsforseelser begået af andre end køretøjets ejer (bruger). Da den fører, som har begået forseelsen, i sager vedrørende andre køretøjer end busser og lastbiler typisk er enten en nærstående, en ven eller en bekendt af køretøjets ejer (bruger), det vigtigt, at ejeren (brugeren) også i disse tilfælde har et klart incitament til at oplyse førerens identitet over for politiet. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten og Rigspolitiet i, at den nuværende bødestraf på 500 kr. for tilsidesættelse af oplysningspligten er af forholdsvis beskeden karakter og ikke kan antages at have nogen større præventiv effekt. Endvidere svarer bødestørrelsen til den almindelige mindstebøde for færdselslovsovertrædelser, hvilket kan medføre, at ejeren (brugeren) af køretøjet vælger at vedtage en bøde for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, med henblik på at skåne føreren for de ofte langt alvorligere sanktioner, som den begåede færdselsforseelse ellers kunne medføre. Justitsministeriet kan således tiltræde Rigsadvokatens anbefaling om at hæve bøden for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, vedrørende andre biler end lastbiler og busser. Justitsministeriet er endvidere enig i Rigsadvokatens og Rigspolitiets synspunkter vedrørende det fremtidige bødeniveau og kan således tilslutte sig forslaget om, at bøden fremover bør fastsættes til kr. Der henvises til lovforslagets 1, nr Køre- og hviletidsreglerne Reglerne på køre- og hviletidsområdet findes i Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 (køre- og hviletidsforordningen), Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR). Køre- og hviletidsforordningen, som med visse undtagelser gælder for godstransport med lastbil og personbefordring med bus, indeholder navnlig regler om, hvor længe en chauffør maksimalt må køre, og hvornår og hvor længe chaufføren skal kunne hvile. Reglerne indebærer bl.a., at den daglige køretid ikke må overstige 10 timer, og at chaufføren efter højst 4½ times kørsel skal holde en pause på mindst 45 minutter, som dog kan opdeles, så der først afholdes en pause på mindst 15 minutter og siden en pause på mindst 30 minutter. Endvidere skal chaufføren inden for hver 24 timers periode have et uafbrudt hvil på mindst 9 timer. Kontrolapparatforordningen indeholder regler om installation og anvendelse af kontrolapparater i køretøjer, der er omfattet af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Formålet med kontrolapparatet er at registrere førerens køre- og hviletid, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- og hviletidsforordningen overholdes. Der findes både analoge kontrolapparater, hvor førerens køre- og hviletid registreres på diagramark (også kaldet køreskiver), og digitale kontrolapparater, hvor registreringen sker dels i kontrolapparatet, dels på et førerkort. Forordningen indebærer endvidere en række forpligtelser for chaufføren med hensyn til betjening af kontrolapparatets indstillingsknapper samt anvendelse af diagramark og førerkort, herunder regler om udfyldning af diagramarket med oplysninger om bl.a. chaufførens navn, tidspunkt og sted for begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse, kilometertællerens stand m.v. 6

7 AETR-overenskomsten indeholder regler om køre- og hviletid og kontrolapparat, som i visse tilfælde finder anvendelse i stedet for forordningerne, selv om et køretøj kører på EU s område, jf. køre- og hviletidsforordningen artikel 2, kontrolapparatforordningens artikel 3 og AETR s artikel Sanktionerne på køre- og hviletidsområdet Gældende ret Førerens overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen samt de tilsvarende regler i AETR straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007 (køre- og hviletidsbekendtgørelsen). Arbejdsgiveren (ejeren/brugeren af køretøjet) kan pålægges bødeansvar for førerens overtrædelse af reglerne, når kørslen er foretaget i hans interesse, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom (objektivt ansvar), jf. 13 i bekendtgørelsen. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 25, jf. 14 i bekendtgørelsen. De nævnte straffebestemmelser er udstedt i medfør af færdselslovens 118, stk. 8-10, jf. 86 a Skærpelsen af sanktionerne i 2005 Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven blev bødeniveauet for overtrædelser af reglerne på køre- og hviletidsområdet skærpet væsentligt, ligesom der blev indført hjemmel til frakendelse af førerretten. Baggrunden for skærpelsen af sanktionerne var blandt andet, at politiets kontroller viste, at reglerne blev overtrådt i betydeligt omfang, og at de dagældende sanktioner måtte anses for beskedne i forhold til sanktioner på andre områder, hvor overtrædelse af færdselsloven kan medføre fare for færdselssikkerheden. For så vidt angår overtrædelse af regler i kontrolapparatforordningen blev der særlig henvist til, at overholdelsen af reglerne er helt afgørende for kontrollen med overholdelsen af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Indtil lovændringen var bødestørrelsen for overtrædelse af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen i alle tilfælde 500 kr. for føreren og kr. for arbejdsgiveren. Med lovændringen blev der indført et gradueret bødesystem for overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, så der for førerens vedkommende fastsættes en bøde på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med 1 procent. Samtidig straffes arbejdsgiveren med en bøde på det dobbelte, dvs. 200 kr. for hver procent. Der blev dog samtidig indført en generel tolerancegrænse på 5 procent, så der kun rejses tiltale, hvis overskridelsen er på 5 procent eller mere. Tolerancegrænsen er siden blevet øget administrativt for så vidt angår pauser, så der kun rejses tiltale, hvis pausen er mere end 5 minutter for kort, jf. afsnit nedenfor. Lovændringen indebar endvidere, at hvis en pause eller et hvil er mere end 5 pct. for kort, beregnes den samlede køretid, som om der ikke er holdt en pause/et hvil, idet køretiden på hver side af den utilstrækkelige pause/det utilstrækkelige hvil lægges sammen (også kaldet kumulation af køretid). Denne ordning er siden blevet lempet administrativt, så der kun sker kumulation af køretiden, hvis en pause er mere end 1/3 for kort og et hvil er mere end 1 time for kort, jf. afsnit nedenfor. For overtrædelser af kontrolapparatforordningen indebar lovændringen, at der fastsættes en bøde på kr. for førerens vedkommende og en bøde på kr. til arbejdsgiveren for hver enkelt overtrædelse. Der er dog siden administrativt indført visse undtagelser hertil, jf. afsnit nedenfor. Ved lovændringen blev der endvidere indført hjemmel i færdselsloven til frakendelse af førerretten ved overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen. Formålet hermed var bl.a. at give føreren et yderligere 7

8 incitament til at undgå de overskridelser af reglerne i køre- og hviletidsforordningen, som indebærer den største risiko for færdselssikkerheden, idet de alvorligste overtrædelser af reglerne i køre- og hviletidsforordningen ud over en betydelig bøde medfører en betinget frakendelse af førerretten. I henhold til færdselslovens 125, stk. 1, nr. 6, frakendes førerretten således betinget, hvis føreren har overtrådt grænserne for køre- og hviletid med mere end 30 pct. Endvidere følger det af 126, stk. 1, nr. 7, at førerretten frakendes ubetinget, hvis føreren flere gange har overtrådt grænserne for køre- og hviletid med mere end 30 pct., og overtrædelserne er begået i forbindelse med mere end ét kørselsforløb. Førerretten frakendes ligeledes ubetinget, hvis føreren én gang har overtrådt grænserne for køre- og hviletid med mere end 30 pct. og desuden har gjort sig skyldig i en eller flere andre færdselslovsovertrædelser, som i sig selv ville medføre en betinget frakendelse af førerretten. Ved lovændringen blev der ligeledes indført hjemmel til frakendelse af førerretten ved overtrædelser af kontrolapparatforordningen. Baggrunden herfor var, at overholdelse af reglerne om kontrolapparatet er af afgørende betydning for mulighederne for at gennemføre kontrol med overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Endvidere bør der ikke kunne spekuleres i overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen for at undgå førerretsfrakendelse som følge af overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen. Det fremgår således af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 7, at førerretten frakendes betinget, hvis føreren tre gange inden for tre år har overtrådt reglerne om kontrolapparatet. Endvidere følger det af 126, stk. 1, nr. 7, at førerretten frakendes ubetinget, hvis føreren seks gange inden for tre år har overtrådt reglerne om kontrolapparatet. Førerretten frakendes ligeledes ubetinget, hvis føreren tre gange inden for tre år har overtrådt reglerne om kontrolapparatet og desuden har gjort sig skyldig i en eller flere andre færdselslovsovertrædelser, som i sig selv ville medføre en betinget frakendelse af førerretten Administrative lempelser På baggrund af en række møder med transportbranchen og en gennemgang af materiale indsendt af branchen har Justitsministeriet efter nærmere drøftelser med Rigsadvokaten og Rigspolitiet over to omgange lempet sanktionerne fra 2005-lovændringen ved at ændre tiltalepraksis på området, jf. cirkulæreskrivelse nr af 31. oktober 2006 og cirkulæreskrivelse nr af 30. marts Lempelserne indebærer navnlig følgende: Der udmåles kun én bøde til henholdsvis fører og virksomhed, hvis føreren ved vejkontrol ikke som foreskrevet kan forevise køreskiverne for den pågældende uge og de forudgående 28 dage (frem for en bøde pr. manglende køreskive). Udmåling af blot én bøde til henholdsvis fører og virksomhed i disse tilfælde forudsætter dog, at virksomhed eller fører efterfølgende indsender køreskiverne inden for en af politiet fastsat frist. Uanset antallet af udfyldningsfejl eller manglende oplysninger på den enkelte køreskive udmåles der kun én bøde til henholdsvis fører og virksomhed for hver skive, der er forkert eller mangelfuldt udfyldt (frem for en bøde for hver enkelt udfyldningsfejl, der konstateres). Tolerancegrænsen for så vidt angår overtrædelse af reglerne om pauser er blevet udvidet fra 5 pct. af den foreskrevne pause til 5 minutter for hver enkelt pause. Ved en foreskreven pause på 45 eller minutter udløses der således kun en sanktion, hvis der er afholdt pause i mindre end henholdsvis 40, 10 eller 25 minutter (mod førhen henholdsvis 42, 14 eller 28 minutter). I stedet for kumulation af køretiden på hver side af en utilstrækkelig pause udløses alene en pausebøde på kr. til chaufføren og kr. til virksomheden, hvis pausen ikke er mere end 1/3 for kort. Hvis pausen er mere end 1/3 for kort, kumuleres køretiden på hver side af pausen som hidtil. Ved en foreskreven pause på 45 eller minutter sker der således kumulation af køretiden, hvis pausen har været kortere end henholdsvis 30, 10 eller 20 minutter. 8

9 Endelig er der for så vidt angår overtrædelser af reglerne om daglig hviletid blevet indført en 1 timesregel, som betyder, at der ved for kort hvil kun sker kumulation af køretiden på hver side af det utilstrækkelige hvil, hvis hvilet er mere end 1 time for kort Rigsadvokatens redegørelse På Justitsministeriets anmodning har Rigsadvokaten efter lempelserne i tiltalepraksis i slutningen af 2006 og starten af 2007, jf. afsnit ovenfor, fulgt området og udarbejdet en redegørelse om sanktionsniveauet på køre- og hviletidsområdet i samarbejde med Rigspolitiet. Formålet hermed var at skabe grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere tilpasninger af sanktionssystemet. Redegørelsen, som blev afgivet den 28. februar 2008 (bilag 3), bygger på en gennemgang af de 514 sager om sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, som blev endeligt afgjort i perioden fra den 11. april 2007 (hvor de seneste lempelser trådte i kraft) og til den 31. oktober Endvidere omfatter redegørelsen en summarisk gennemgang af yderligere 164 sager, som er afgjort i perioden fra 1. november 2007 til udgangen af december Der er således i en periode på mindre end 9 måneder afgjort mere end 670 sager, der har medført straf. Rigsadvokaten konkluderer på den baggrund, at der fortsat er mange overtrædelser på køre- og hviletidsområdet. Om størrelsen af bøderne i de 514 sager afgjort mellem den 11. april og den 31. oktober 2007 oplyses det i redegørelsen, at der i 81 pct. af samtlige sager er tale om bøder i niveauet op til og med kr. 14 pct. af sagerne er afgjort med bøder i niveauet kr., mens kun knap 5 pct. af sagerne har medført bøder, der er højere end kr. Der er blandt de undersøgte sager en mindre del, der har medført bøder, som må anses for at være meget betydelige for den chauffør eller virksomhed, der er pålagt bøden. Således er fem sager afgjort med bøder over , nærmere bestemt , , , og kr. Det oplyses i redegørelsen, at det er kendetegnende for disse sager med højere bøder, at de omfatter adskillige overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen og eventuelt også anden lovgivning. Om bøden på oplyses særligt, at der i den pågældende sag var tale om meget betydelige overtrædelser begået i virksomheden. Den summariske gennemgang, der er foretaget af sager afgjort i perioden 1. november til 31. december 2007, viser, at langt de fleste sager (144 af 164 sager svarende til ca. 87 pct.) fra denne periode er afgjort med bøder, der ligger i intervallet indtil kr. Rigsadvokaten konkluderer følgelig, at bøderne på køre- og hviletidsområdet ikke generelt kan antages at være meget høje. For så vidt angår frakendelse af førerretten viser redegørelsen, at der kun i forholdsvis få sager er sket frakendelse af førerretten som følge af overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen og/eller kontrolapparatforordningen. Der er således i 29 af de 514 sager sket enten betinget frakendelse (20 sager) eller ubetinget frakendelse (ni sager). Dette svarer til, at der er sket frakendelse i 5,6 pct. af sagerne. Kun i fem ud af de 29 sager er der sket frakendelse af førerretten alene som følge af overtrædelse af kontrolapparatforordningen. I to ud af de fem sager er der sket betinget frakendelse, og i tre ud af de fem sager har overtrædelserne af kontrolapparatforordningen medført ubetinget frakendelse. I to af de tre sager blev frakendelsestiden fastsat til seks måneder og i én sag blev frakendelsestiden fastsat til et år. I denne sag forelå der tillige en overtrædelse af færdselsloven, som i sig selv skulle medføre betinget frakendelse, og som derfor (også) har haft betydning for frakendelsestidens længde. I tre ud af de 29 sager er frakendelse af førerretten sket på baggrund af overtrædelser af både køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen. 9

10 I de resterende 21 sager, hvor der er sket frakendelse af førerretten, er frakendelsen alene sket på baggrund af overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen. Dette samlede billede af de undersøgte sager giver efter Rigspolitiets og Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for, at der gennemføres yderligere lempelser af sanktionerne på området. Sammenfattende konkluderes det således i redegørelsen, at der fortsat er mange overtrædelser på køre- og hviletidsområdet, at bøderne på køre- og hviletidsområdet ikke generelt kan antages at være meget høje, at der kun i forholdsvis få sager er sket frakendelse af førerretten, at det samlede billede af de undersøgte sager efter Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfattelse ikke giver grundlag for, at der gennemføres yderligere lempelser af sanktionerne på området. Redegørelsen er i løbet af foråret 2008 blevet drøftet på møder mellem Justitsministeriet og transportbranchens organisationer, hvor transportbranchen har erklæret sig uenig i, at der ikke er behov for yderligere lempelser af sanktionssystemet. Transportbranchen har således bl.a. givet udtryk for, at der bør indføres et loft over bødestørrelsen, at det objektive arbejdsgiveransvar bør begrænses, at det bør overvejes at lave en opdeling af overtrædelserne af reglerne om kontrolapparatet, så nogle overtrædelser udløser mindre bøder end andre, og at kun grove overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet bør medføre frakendelse af førerretten Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten og Rigspolitiet om, at undersøgelsen af, hvordan sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet virker i praksis, ikke i sig selv har vist behov for yderligere lempelser på området. For så vidt angår branchens ønsker om yderligere lempelser skal det særligt vedrørende reglerne om kontrolapparatet bemærkes, at det i forbindelse med lovændringen i 2005 blev overvejet at opdele overtrædelserne af disse regler med henblik på at lade sanktionerne variere alt efter overtrædelsestype. Justitsministeriet fandt imidlertid ikke grundlag for at foreslå en sådan ordning, idet alle overtrædelser af de formelle regler om kontrolapparatet principielt kan medvirke til at hindre kontrol af de materielle regler om køre- og hviletid. På baggrund af drøftelserne med transportbranchen om Rigsadvokatens og Rigspolitiets redegørelse har Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og Rigspolitiet genovervejet spørgsmålet nøje uden at finde grundlag for en ændret vurdering. Det skal i den forbindelse understreges, at selv om det gældende sanktionssystem ikke generelt kategoriserer bestemte typer af overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet som mindre strafværdige end andre, så kan en konkret vurdering af omstændighederne i en given sag føre til en reduktion af de takstmæssige bøder. Det fremgår således af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, side 33 f., at hvis det utvivlsomt kan lægges til grund, at en overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet er udtryk for sjusk/forglemmelse fra chaufførens side, idet politiets kontrol ikke er søgt forhindret eller vanskeliggjort, så vil der ved bødefastsættelsen kunne tages hensyn hertil. Justitsministeriet finder dog, at den nuværende ordning, hvor tre overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet på tre år kan føre til betinget førerretsfrakendelse, er streng og kan føre til resultater, som kan forekomme urimelige. Hertil kommer, at risikoen for at miste kørekortet på grund af formelle fejl kan opleves som en stor psykisk belastning for chaufførerne. Uanset at Rigsadvokatens og Rigspolitiets redegørelse viser, at der i praksis kun i få tilfælde sker frakendelse af førerretten for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, finder Justitsministeriet derfor, at ordningen bør lempes. 10

11 Justitsministeriet finder af de ovenfor anførte grunde ikke, at muligheden for frakendelse af førerretten bør begrænses til visse typer af overtrædelser vedrørende kontrolapparatet. Ministeriet finder heller ikke, at en skønsmæssig ordning, hvor overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet (alene) fører til frakendelse, hvis de efter en konkret vurdering kan anses for grove, er hensigtsmæssig. Justitsministeriet finder derimod, at det antal overtrædelser på tre år, som fører til betinget frakendelse af førerretten, bør hæves fra tre til seks. En sådan ordning er klar og entydig og vil dermed både være gennemsigtig for chaufførerne og let at administrere for myndighederne. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at en grænse på seks overtrædelser ikke vil ødelægge balancen mellem sanktionerne for overtrædelse af de formelle regler om kontrolapparatet på den ene side og de materielle regler om køre- og hviletid på den anden side. Ministeriet mener med andre ord ikke, at den skitserede lempelse vil tilskynde til formelle overtrædelser med henblik på at dække over materielle overtrædelser. Selv om en betinget frakendelse af førerretten efter seks overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet på tre år efter Justitsministeriets opfattelse normalt vil være velbegrundet, så kan der tænkes særlige situationer, hvor frakendelse vil være en uforholdsmæssig streng sanktion. Justitsministeriet finder derfor, at der samtidig med den nævnte forhøjelse af antallet af overtrædelser, som fører til frakendelse af førerretten, bør indføres en udtrykkelig hjemmel til under særlig formildende omstændigheder at undlade at frakende førerretten betinget, selv om der foreligger seks overtrædelser vedrørende kontrolapparatet inden for tre år. Justitsministeriet finder ikke herudover grundlag for at foreslå yderligere lempelser af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 2 og Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Den foreslåede forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 1, vedrørende andre biler end lastbiler og busser skønnes at medføre øgede bødeindtægter for staten i størrelsesordenen 4 mio. kr. Lovforslaget skønnes ikke herudover at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for stat, kommuner eller regioner. 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det foreslås, at det antal overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet på køre- og hviletidsområdet inden for tre år, som fører til betinget frakendelse af førerretten, hæves fra tre til seks, og at der indføres en udtrykkelig hjemmel til under særlig formildende omstændigheder at undlade at frakende førerretten betinget, selv om der foreligger seks overtrædelser vedrørende kontrolapparatet, jf. lovforslagets 1, nr. 2 og 3. Lovforslaget vil således mindske risikoen for, at transportvirksomheder mister chauffører på baggrund af bl.a. overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet. Lovforslaget har herudover ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgere Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 11

12 8. Forholdet til EU-retten Det foreslås at skabe udtrykkelig dansk straffemyndighed for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen og den europæiske overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR), når overtrædelsen konstateres i Danmark og ikke allerede har givet anledning til en sanktion, også selv om overtrædelsen er begået i udlandet af en udlænding, jf. lovforslagets 1, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse gennemfører køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 2, der pålægger enhver medlemsstat at indføre hjemmel til at sanktionere overtrædelser af forordningen under de angivne omstændigheder. 9. Hørte myndigheder, organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt i høring hos: Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund, Forenede Danske Motorejere, Frie Danske Lastbilvognmænd, IA-Gruppen, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Movia, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Transporterhvervets Uddannelsesråd og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindreudgifter Øget bødeindtægt på skønnet 4 mio. kr. Ingen Lovforslaget vil mindske risikoen for, at chauffører frakendes førerretten på baggrund af overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet på køre- og hviletidsområdet, og at arbejdsgiveren derfor må undvære den pågældende chauffør i en periode. Negative konsekvenser/merudgifter Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne 12

13 Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører køre- og hviletidsforordningens artikel 19, stk. 2 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 ( 118, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt.) Den foreslåede ændring indebærer, at der altid udmåles en skærpet bøde for overtrædelser af færdselslovens 65, stk. 1, og ikke som hidtil kun når overtrædelsen vedrører et køretøj, der er omfattet af 43, stk. 1 eller 2, dvs. busser, hvis tilladte totalvægt overstiger kg, og lastbiler (tunge køretøjer). Hidtil har overtrædelse af 65, stk. 1, med hensyn til tunge køretøjer som udgangspunkt medført en skærpet bøde på kr., mens overtrædelser vedrørende andre køretøjer som udgangspunkt har medført en bøde på 500 kr. Det forudsættes, at den skærpede bøde for overtrædelser vedrørende andre køretøjer end tunge køretøjer som udgangspunkt fastsættes til kr. Der tilsigtes ingen ændring af bødestørrelsen ved overtrædelser af 65, stk. 1, med hensyn til tunge køretøjer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 2 ( 125, stk. 1, nr. 7) Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet ikke medfører betinget frakendelse af førerretten, før der er begået seks (frem for de nuværende tre) overtrædelser inden for tre år. Ændringen har samtidig den konsekvens, at førerretten i henhold til 126, stk. 1, nr. 7, frakendes ubetinget, når man inden for tre år a) har gjort sig skyldig i 12 overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet mod seks overtrædelser i dag, eller b) har gjort sig skyldig i seks overtrædelser (mod tre i dag) og herudover har overtrådt de materielle køre- og hviletidsregler med mere end 30 pct. eller har overtrådt andre regler i færdselsloven, som i sig selv medfører betinget frakendelse af førerretten. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 3 ( 125, stk. 4) Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til under særlig formildende omstændigheder at undlade at frakende førerretten betinget efter 125, stk. 1, nr. 7, selv om der foreligger seks overtrædelser vedrørende kontrolapparatet inden for tre år. Der er tale om en meget snæver undtagelsesbestemmelse, som navnlig forudsættes anvendt, hvis en overtrædelse af reglerne om kontrolapparatet utvivlsomt alene er udtryk for sjusk/forglemmelse fra chaufførens side og ikke et forsøg på at vanskeliggøre eller forhindre politiets kontrol. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 4 ( 134, stk. 5) 13

14 Efter artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 giver en medlemsstat de kompetente myndigheder mulighed for at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion for overtrædelse af forordningens regler om køre- og hviletid, når overtrædelsen konstateres på denne medlemsstats område, og overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til en sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden medlemsstats eller et tredjelands område. Forordningens regler om sanktioner er gennemført i dansk ret ved køre- og hviletidsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007). Efter forordningens artikel 19, stk. 2, 2. pkt., kan medlemsstaterne undtagelsesvist i en overgangsperiode i stedet for at pålægge en sanktion underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor virksomheden er etableret, eller hvor føreren har sit ansættelsessted, om omstændighederne i forbindelse med overtrædelsen. Efter reglerne om dansk straffemyndighed i straffelovens 6-9 vil en række af de handlinger, der er omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i forordningen som udgangspunkt kunne pådømmes ved danske domstole. I tilknytning til, at den ovennævnte overgangsperiode udløber, foreslås det at indsætte et nyt stk. 5 i færdselslovens 134, der fastslår, at overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen under de i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., nævnte betingelser hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelovens 6-9 er opfyldt. Med henblik på så vidt muligt at sikre en ligelig behandling af danske og udenlandske transportvirksomheder og/eller chauffører foreslås det, at det samtidig bestemmes, at overtrædelser af kontrolapparatforordningen og AETR under de samme betingelser også er omfattet af dansk straffemyndighed. Det bemærkes i den forbindelse, at overholdelse af kontrolapparatforordningens regler er en forudsætning for, at det kan kontrolleres, om køre- og hviletidsforordningen er overholdt. Endvidere bemærkes, at AETR indeholder regler om køre- og hviletid og kontrolapparater, der i visse tilfælde finder anvendelse i stedet for EU-forordningerne, selv om de pågældende køretøjer befinder sig på EU s område, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse betyder, at det fremover vil være muligt at strafforfølge udenlandske chauffører for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen og AETR, som er begået i udlandet, men konstateres her i landet, og som ikke allerede har givet anledning til en sanktion. Det vil endvidere være muligt at strafforfølge de pågældende chaufførers udenlandske arbejdsgivere for de samme overtrædelser, jf. 13 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen om objektivt arbejdsgiveransvar. Det skal dog bemærkes, at strafforfølgning af udenlandske transportvirksomheder kan være forbundet med sådanne vanskeligheder, at der i praksis i en række tilfælde ikke vil kunne pålægges strafansvar i Danmark. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, så de foreslåede ændringer får virkning hurtigst muligt. 14

15 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Bilag 1 Gældende formulering 118. Stk Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af 4, stk. 1, 5, 14, stk. 1 og 2, 15, stk. 1-4, 16, 17, stk. 1, 18-29, 31-36, 37, stk. 4, 41, 44-49, 50, stk. 2 og 3, 51 og 52, 54, stk. 3-5, 62, stk. 3, 63, stk. 1 og 2, 64, 67, 70, stk. 1 og 2, 80-81, 82, 83 a, 84, stk. 2, og 87 og 88 udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved overtrædelse af 65, når overtrædelsen vedrører et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis 1) --- 2) --- 3) --- 4) --- 5) --- 6) --- 7) føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold vedrørende kontrolapparatet, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1, 8) --- 9) ) --- Stk Lovforslaget 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. november 2008, foretages følgende ændringer: 1. I 118, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter» 64,«:» 65, stk. 1,«, og i stk. 2, 2. pkt., indsættes efter» 65,«:»stk. 2,«. 2. I 125, stk. 1, nr. 7, ændres»tre«til:»seks«. 15

16 Stk. 4. Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Stk I 125 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Under særlig formildende omstændigheder kan betinget frakendelse efter stk. 1, nr. 7, undlades.«stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og Stk Stk , stk. 7, gælder ikke for de i stk. 1-3 nævnte sager. 4. I 134 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 (køre- og hviletidsforordningen) hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelovens 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtrædelser af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.«2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 16

17 Bilag 2 Juli 2008 Rigsadvokatens overvejelser om nye initiativer vedrørende oplysningspligten i færdselslovens 65, stk Indledning Spørgsmålet om strafforfølgningen af sager, hvor ejeren af et køretøj efter anmodning fra politiet nægter at oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet, har givet anledning til opmærksomhed i forbindelse bl.a. med sager om automatisk trafikkontrol. På den baggrund har Justitsministeriet anmodet Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at overveje, om der er behov for nye initiativer vedrørende oplysningspligten i færdselslovens 65, stk. 1, herunder om bødeniveauet for så vidt angår andre biler end busser og lastbiler eventuelt bør sættes op. Overvejelserne beskrives i afsnit 3, idet der i det følgende først redegøres for anvendelsesområdet for bestemmelsen (afsnit 2.1.) og de gældende sanktioner (afsnit 2.2.) samt for antallet af sager om overtrædelse af bestemmelsen (afsnit 2.3.). 2. Oplysningspligten efter færdselslovens 65, stk. 1, bøderne samt antallet af sager 2.1. Færdselslovens 65, stk. 1 Efter færdselslovens 65, stk. 1, skal ejeren (brugeren) af et køretøj efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet. Bestemmelsen indeholder således en særlig oplysningspligt for ejere og brugere af et køretøj. Reglen giver pligt til at give oplysning om, hvem der har ført et køretøj eller kan have ført det f.eks. som følge af, at ejeren (brugeren) har lånt køretøjet ud, har stillet nøgler til køretøjet til rådighed for en anden eller lignende. Formålet med bestemmelsen er at lette politiets efterforskning af sager om lovovertrædelser, der er begået af førere af motorkøretøjer. Oplysningspligten skal således varetage hensynet til færdselssikkerheden ved at give mulighed for en effektiv håndhævelse af færdselslovgivningen. Bestemmelsen afviger herved fra det almindelige princip om, at borgeren ikke har pligt til at hjælpe politiet i efterforskningen af lovovertrædelser på anden måde end gennem indenretlige forklaringer. Et typisk anvendelsesområde for færdselslovens 65, stk. 1, er sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne, som er konstateret ved anvendelse af automatisk trafikkontrol (ATK-sager). Hastighedskontrollen foregår her ved en måling og fotografering af køretøj og fører, men uden at køretøjet bringes til standsning. Der sker således ikke identifikation af føreren umiddelbart i forbindelse med hastighedsmålingen, idet der i stedet sendes en tilkendegivelse til ejeren (brugeren) af køretøjet om overtrædelsen, hvor denne i medfør af færdselslovens 65, stk. 1, anmodes om at oplyse, hvem der har været fører af køretøjet, hvis den pågældende ikke selv har været fører. Bestemmelsen kan også tænkes anvendt i forbindelse med andre overtrædelser af færdselslovgivningen, herunder f.eks. i sager om flugt fra et uheldsted mv. Pligten til at give oplysning om føreren gælder ikke, hvis ejeren (brugeren) selv har ført køretøjet og ved at give denne oplysning udsætter sig selv for straf, jf. forbudet mod selvinkriminering. Oplysningspligten gælder heller ikke, hvis ejeren/brugeren har overladt føringen af køretøjet til en person under omstændigheder, der medfører strafansvar for ejeren (brugeren) selv. Det omfatter f.eks. situationer, hvor ejeren (brugeren) har overladt føringen af køretøjet til en person, der ikke lovligt kunne føre det, idet ejeren/ 17