Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis"

Transkript

1 Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

2 ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66 N Arktisk Råd Internationalt forum på højt niveau. Det beskæftiger sig med beskyttelse af det arktiske miljø og bæredygtig udvikling i bred forstand. Rådet består af de otte arktiske nationer og seks organisationer, som repræsenterer oprindelige arktiske folk, er permanente deltagere Drivhusgas En luftart (f.eks. kuldioxid og metan), der optager og udsender langbølget stråling (varmeenergi) i atmosfæren Feedback Et resultat af en proces, der påvirker en anden proces Forudsigelse En given hændelse, der med større eller mindre sandsynlighed vil ske Fremskrivning En melding om, at en given tilstand vil kunne indtræde, såfremt bestemte betingelser bliver opfyldt Gigaton 1 Gt = t (1 milliard tons) Gletsjer Landbaseret ismasse, der flyder langsomt nedad under påvirkning af tyngdekraften Habitat Det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer Havis Is, der fremkommer, når havvand fryser Iskappe En mere eller mindre kuppelformet masse af gletsjeris, der kan flyde i alle retninger. Iskapper er landbaserede og mindre end km 2 Indlandsis En landbaseret iskappe som er større end km 2. I Arktis findes der kun én: Grønlands Indlandsis IPCC (United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change) De Forenede Nationers mellemstatslige, videnskabelige organ til vurdering af klimaændringer Klima The gennemsnitlige vejr over en lang period; fra måneder til millioner af år Klimaændring Enhver betydelig ændring i klimaet Klimamodel En computer-baseret matematisk model, der anvendes til at beregne klimaforhold i fortid, nutid og fremtid Kryosfære Den del af Jorden som er frosset i det mindste en del af året. Kryosfærens elementer er sne og is i alle former (indlandsis, iskapper, gletsjere, permafrost, saltvandsis og ferskvandsis) Kuldioxid CO 2 Den vigtigste drivhusgas, der især stammer fra menneskenes aktiviteter. Afbrænding af olie, naturgas og kul er den vigtigste kilde til udledning af CO 2 Kuldioxid (CO 2 ) og metan (CH 4 ) Disse to er eksempler på stoffer, som når de optræder i atmosfæren oftest omtales som gasser. Hermed menes blot luftarter. Når rapporten anvender udtrykket drivhusgasser, drejer det sig altså om luftarter, som bidrager til drivhuseffekten i atmosfæren Metan CH 4 En meget kraftig drivhusgas, der dannes under iltfrie forhold Permafrost Permanent frossent jordbund; findes i områder, hvor den gennemsnitlige, årlige jordtemperatur er lavere end 0 C i mindst to år i træk Trækkende arter Dyrearter, som på bestemte årstider vandrer, svømmer eller flyver fra et geografisk område til et andet, ofte over lange afstande. Eksempler på trækkende arter er rensdyr, laks, grønlandssæl, pukkelhval, blisgås, havterne og stenvender Vejr Atmosfærens tilstand på en given lokalitet og et givet tidspunkt. Vejret består af atmosfæriske elementer som f.eks. temperatur, luftfugtighed, vindhastighed og lufttryk

3 1 InDLEDnIng Verden bliver varmere og Arktis smelter. Forskere i mange lande prøver at fastslå, hvordan et varmere Arktis vil påvirke de planter, dyr og mennesker, som lever i netop dette område, og hvordan vores klode som helhed vil reagere. Forskerne er især interesseret i at studere ændringerne i den arktiske kryosfære, hvor en del af jordbunden eller overfl aden er frosset i kortere eller længere perioder. Kryosfæren består af sne og is i alle former og omfatter sne, permafrost (permanent frossen jordbund), is på søer og fl oder, gletsjere, iskapper, indlandsis og havis. SVIPA projektet Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis blev igangsat af Arktisk Råd, så forskerne kunne samarbejde om at undersøge al tilgængelig information om sne og is i Arktis og forsøge at nå til fælles svar på disse seks vigtige spørgsmål: Hvorfor sker der ændringer i Arktis? Hvorledes ændrer den arktiske kryosfære sig? Vil disse ændringer fortsætte ud i fremtiden? Hvordan påvirker forandringerne i den arktiske kryosfære natur og mennesker? Hvorfor betyder ændringerne i Arktis noget for Jorden i det hele taget? Hvad kan vi gøre ved opvarmningen i Arktis? SVIPA-rapporten sammenfatter den nyeste forskningsbaserede viden om ændringerne i den arktiske kryosfæres enkelte elementer. SVIPA undersøger, hvordan disse ændringer påvirker natur og mennesker i Arktis såvel som i andre egne. Detaljerede oplysninger om SVIPA kan læses (på engelsk) på projektets hjemmeside: Den arktiske kryosfære Iskappe Sne Sne Isbjerg Gletsjer Is på sø/is på flod Havis Ishylde Indlandsis Permafrost Land Hav Klimaændringer i arktis et varmt emne!

4 2 Hvorfor ændrer Arktis sig? Naturlige variationer i det globale klima har altid været en del af Jordens historie. Kolde perioder (istider), hvor indlandsis og iskapper dækkede store områder, er blevet afløst af varme perioder (mellemistider) med ingen eller kun lidt landbaseret is. Den opvarmning, vi er vidne til nu, er imidlertid af et omfang og hastighed, der går langt ud over den naturlige variation. Arktis bliver varmere, og opvarmningen sker hurtigere end næsten alle andre steder på Jorden. Siden 1980 er den gennemsnitlige årlige lufttemperatur steget dobbelt så meget i Arktis som i resten af verden. Faktisk har de seneste syv år ( ) været de varmeste, der nogensinde er målt i Arktis. Sammenlignet med de temperaturer, som indirekte kan udledes ved at undersøge fortidens søbundslag, træringe og iskerner, er de seneste årtiers sommertemperaturer i Arktis sandsynligvis de højeste i de sidste 2000 år. Størstedelen af den observerede stigning i den globale temperatur skyldes med helt overvejende sandsynlighed de drivhusgasser, som menneskers aktiviteter udleder; det drejer sig f.eks. om afbrænding af fossilt brændstof, dvs. kul, olie og naturgas. Den drivhusgas, som har hovedansvaret for lufttemperaturens stigning, er kuldioxid. Metan har også stor betydning som drivhusgas. Indirekte data Klimafaktorer (lufttemperatur, nedbør, havis osv osv) måles i dag ved anvendelse af meget følsomme instrumenter, som f.eks. satellitter, der kan dække næsten hele kloden. Sådanne direkte målinger har kun været mulige i de seneste år. Klimaændringer i perioder fra før måleinstrumenternes tid må nødvendigvis registreres gennem metoder, der på indirekte vis skaffer de oplysninger, man er interesseret i. For eksempel kan iskerner fra Grønlands indlandsis og bundprøver fra arktiske søer give gode indirekte resultater, der kan omsættes til direkte oplysninger om faktiske ændringer i det arktiske klima i fortiden. Luft indesluttet i iskerner er blevet analyseret for at give oplysning om fortidens temperaturer og om, hvor meget atmosfærens indhold af drivhusgasser var dengang.

5 3 Drivhuseffekten Varmeenergi, der forsvinder til rummet Drivhusgasser i atmosfæren Opfanget varmeenergi Solenergi Solenergi (sollys) rammer Jorden og opvarmer dens overfl ade. Meget af den varmeenergi, der forsvinder fra Jordens overfl ade, optages af atmosfærens drivhusgasser, som derefter frigiver energien som varmestråling tilbage til jorden. Fordi der sker en forøgelse af drivhusgasserne i atmosfæren, bindes stadig mere solenergi omkring Jorden, og planeten bliver varmere. Der er sket en øgning af drivhuseffekten. Det er ikke overraskende, at højere temperaturer fører til smeltning og optøning af den arktiske kryosfære. Imidlertid kan forskerne nu også konstatere, at dele af kryosfæren i et samspil med hele klimasystemet faktisk får opvarmningen til at gå hurtigere. Der er tale om særlige gensidige forbindelser, som kaldes feedbacks (tilbagekoblinger). Det har været kendt i nogen tid, at sneen er involveret i sådanne samspil, men det er nyt, at havisen i Arktis også påvirker klimasystemet gennem feedbacks. Udover forbindelser mellem kryosfæren og klimasystemet er der også forbindelser mellem kryosfærens forskellige elementer. Ændringer i ét kryosfæreelement, f.eks. sne, kan altså forårsage ændringer i et andet element, f.eks. permafrost. Hvordan virker feedbacks Lyse overfl ader (f.eks. sne og is) tilbagekaster mere sollys (dvs. energi), end mørke overfl ader (f.eks. vand, jord, planter). I områder, hvor jorden eller havet ikke længere dækkes af sne eller is, bliver en større del af solenergien derfor optaget (fordi en mindre del tilbagekastes). Det betyder, at landet eller havet bliver varmere, end det ellers ville være blevet. En del af denne ekstra energi, gemmes som varme og udledes til atmosfæren det efterfølgende år og forsinker dannelsen af sne og ny is. Sådan fungerer de fl este sne- og isfeedbacks i Arktis: Opvarmning forårsager smeltning og optøning, som igen bevirker mere opvarming, der igen resulterer i mere smeltning og optøning. Solenergi Smeltning / Tøning Opvarmning Klimaændringer i arktis et varmt emne!

6 4 Hvordan ændres den arktiske kryosfære? Ændringer ses og måles overalt i Arktis i sne, permafrost, ferskvandsis, gletsjere, iskapper og havis. Nogle ændringer sker ret hurtigt, dvs i løbet af få årstider eller år, medens andre sker meget langsomt, dvs over århundreder. Desuden kan nogle af disse ændringer påvirke meget store områder i Arktis (f.eks. ændringer i havisen), medens andre kun påvirker meget begrænsede egne. Ændringer, der sker nu Sne er et væsentligt element i Arktis. Sneen dækker jorden i op til ni måneder af året. Imidlertid bliver de snedækkede områder mindre, og perioden, hvor jorden er snedækket, bliver også kortere. Gennem de seneste 50 år er arealet af snedækkede områder blevet 20% mindre, og snesmeltningen om foråret sker tidligere og tidligere, især tæt på havet. Permafrosten, som findes under overfladen i de fleste landområder i Arktis og under bunden i nogle af havområderne, er begyndt at tø. Permafrostens temperatur er nu 2 C højere end for år siden. Det samlede areal med permafrost formindskes også, og når landjordens øvre lag bliver varmere, smelter isen i jorden. Siden 1990 er sommerens optøede jordlag (kaldet det aktive lag ) over permafrosten blevet op til 20 cm tykkere i nogle egne af Rusland og Skandinavien. Forskerne foretager meget nøjagtige registreringer for at kunne dokumentere kryosfærens ændringer. Satellitter har forbedret mulighederne og metoderne til at observere ændringer, men der er stadigvæk brug for målinger ved feltarbejde på overfladen.

7 5 Fronten af Muir gletsjeren i Alaska smeltede væk over en strækning på mere end 12 km mellem 1941 (til venstre) og 2004 (til højre). Der er tusindvis af søer, elve og floder i Arktis, og de fleste af dem er dækket af is i mindst seks måneder hvert år. Selvom der er regionale forskelle i det arktiske område, er nutidens isdække af kortere varighed end for 100 år siden. Årsagen er, at isen dannes senere om efteråret og smelter tidligere om foråret. I nogle egne af det Arktiske Ocean er der havis hele året; i andre områder er havisen der kun om vinteren, og sidst på sommeren er der så helt isfrit, når isen er smeltet væk (det kaldes åbent vand ). Generelt kan der om vinteren være tre gange så meget havis som om sommeren. Udbredelsen af havis om sommeren er gået drastisk ned de seneste 30 år, og især siden år Faktisk forsvinder sommerisen i det Arktiske Ocean nu betydeligt hurtigere, end det blev forudsagt af computermodeller for blot nogle få år siden. Desuden er havisen også blevet tyndere og enårig, fordi områder med flerårig havis (som ikke smelter væk om sommeren, og derfor kan opbygge sin store tykkelse gennem flere vintre) er blevet meget mindre. Næsten alle arktiske gletsjere og iskapper er blevet mindre i de seneste 100 år, og mange steder er det gået rigtig stærkt siden år Grønlands Indlandsis, som er den nordlige halvkugles største ismasse, har i de senere år vist særligt hurtige ændringer. Massetabet ved smeltning af isens overflade samt ved produktion af isbjerge er nu omtrent fire gange større end for ti år siden. Alder af havis i september (sommer), i % af total Havis, som ikke smelter væk om sommeren, bliver mindre almindelig. Havisens alder yngre end 1 år 1-2 år gammel 2-4 år gammel ældre end 4 år Areal af havis i september (sommer), i million km Arealet af sommerens havis reduceres for tiden med 12% per tiår

8 6 Fortsætter ændringerne? En forudsigelse drejer sig om en hændelse, der med en eller anden sandsynlighed vil finde sted en gang i fremtiden. En fremskrivning er, derimod, en udmelding om en mere eller mindre sandsynlig fremtidstilstand. Forskere forudsiger f.eks., at det globale havniveau vil stige som følge af den globale opvarmning, og de bruger computermodeller til at lave fremskrivninger af denne stigning baseret på udledning af forskellige mængder drivhusgasser til atmosfæren. Forskerne anvender computermodeller til at forudsige mulige ændringer i Arktis. Ofte vil disse modeller påpege, at ændringer, der sker lige nu i Arktis, sandsynligvis vil fortsætte og måske forstærkes. Imidlertid er det vigtigt at huske på, at en melding fra forskernes computermodeller er det bedste bud baseret på den nuværende forståelse og fortolkning af indviklede processer og sammenhænge. Sådanne bedste bud er fremskrivninger, der peger på, hvordan den arktiske kryosfæres tilstand kan tænkes at ændre sig samt hvor og hvornår, sådanne ændringer kan ske. Der er flere grunde til fremskrivningernes usikkerheder. Blandt andet får forskerne stadigvæk ny viden om samspillet mellem sne, is og atmosfære (læs mere på side 3 om feedbacks), og når indsigten øges, forbedres modellerne også. Det er meget svært at forudsige atmosfærens indhold af drivhusgasser, da udledningen af dem er afhængig af faktorer, som i sig selv er vanskelige at forudsige. Det drejer sig f.eks. om, hvor hurtigt de fremadstormende økonomier i Indien og Kina vil udvikle sig, og hvilke slags brændstof, fremtidens energiproduktion vil anvende, og i hvilke mængder. For at holde usikkerheden i modellernes fremskrivninger på det lavest mulige niveau benytter forskerne modeller, som er gode til at efterligne og beskrive fortidens klimaændringer samt reaktionerne i de forskellige dele af kryosfæren.

9 7 Om at forudse klimaændringer IPCC (De Forenede Nationers Mellemstatslige Panel vedr. Klimaændringer / United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change) er det vigtigste videnskabelige organ til vurdering af klimaændringer og deres sandsynlige konsekvenser. Tusindvis af forskere fra hele verden deltager i IPCC s arbejde. Disse forskere har udviklet scenarier (dvs mulige hændelsesforløb ), der beskriver hvordan udledningen af drivhusgasser kan ændre sig i fremtiden. Disse hændelsesforløb anvendes i computermodeller for at lave fremskrivninger af, hvorledes det globale klima sandsynligvis vil ændre sig, i særlig grad hvor hurtigt, ændringerne formentligt vil ske og hvilke følger, der vil komme, og hvor henne. Sådanne oplysninger er vigtige for regeringer for at sætte dem i stand til at planlægge, forberede og beslutte i forhold til de forventede ændringer. Lande, der en en del af den internationale klimakonvention, deltager i arbejdet, og IPCC s Tilstandsrapport nr. 5 (Assessment Report 5) udkommer i Videnskabelige fremskrivninger lige nu Lufttemperaturen vil fortsætte med at stige hurtigere i Arktis end i alle andre egne af Jorden. Modeller forudsiger, at temperaturen kan være steget yderligere 3-6 C før år Den mest markante stigning vil ske om efteråret og om vinteren i de områder, hvor havisen er forsvundet om sommeren. Nedbør (sne og regn) bliver sandsynligvis mere hyppig i mange arktiske egne, især om vinteren. Sneen vil ligge tykkere mange steder, men perioden med snedække på jorden vil blive op til 20% kortere over det meste af Arktis. Det vil blive mere almindeligt at opleve regn-på-sne hændelser om vinteren. Permafrosten vil fortsætte med at tø i store dele af Arktis. Palsa, en særlig slags arktisk mose ovenpå permafrost (læs mere på side 8), er under hastig afvikling og kan være helt væk som habitat i løbet af de kommende år. Inden år 2100 kan gletsjerne og iskapperne i Arktis have mistet op til en tredjedel af deres samlede ismasse. Den kæmpestore indlandsis i Grønland vil fortsat smelte i store dele af randzonen og overfladen, men nøjagtigt hvor hurtigt, smeltningen sker, er uvist. Havisens tykkelse og udbredelse vil fortsat aftage og det Arktiske Ocean vil stort set være isfrit om sommeren omkring år Indtil da vil mængden af sommeris svinge meget over og under gennemsnittet. Åbent, altså isfrit, vand om sommeren vil være et resultat af, at den fler-årige havis, (dvs den havis, som har klaret sig gennem mindst to år uden at smelte) er forsvundet og blevet erstattet af havis, der dannes påny ved begyndelsen af hver vinter (dvs ét-årig havis). Denne type havis smelter nemmere end ældre havis.

10 8 Hvordan påvirkes naturen af ændringer i den arktiske kryosfære... Den arktiske kryosfæres ændringer har stor indvirkning på planter og dyr, der er tilpasset til et liv i kulden. Arter, der trækker (dvs svømmer, vandrer eller flyver) til Arktis om sommeren, bliver også påvirket. Ændringerne i sneog isforholdene medfører tab af hele habitater (særlige levesteder). Dette kapitel giver eksempler på, hvordan arktiske økosystemer bliver påvirket. Sne Hvor meget land, der er dækket af snelag, og hvor længe, snedækket varer, er vigtige faktorer for de arktiske planter og landdyr. En kortere snelægsperiode betyder en længere vækstsæson (hvor der er varme nok i luft og jord til, at planterne kan gro) og når vækstsæsonen udvides, ændres artssammensætningen af planterne også. Der bliver f.eks. flere buskagtige planter og færre rensdyrlaver. Disse ændringer betyder mere mad til nogle arter, og mindre mad til andre. Højere lufttemperaturer giver flere tilfælde, hvor nedbør falder som regn i stedet for sne. Regn på sne skaber en isskorpe på sneoverfladen, som gør det vanskeligere for planteædende dyr (f.eks. rensdyr og moskusokser) at komme til planter nedenunder. I vinteren 2003 døde ca moskusokser på Banks Island, arktisk Canada, fordi de ikke kunne brække igennem en udbredt og tyk isskorpe på snelaget og få adgang til føden. I egne, hvor snedækket bliver tykkere, er jordlagene bedre beskyttet og isoleret mod kulden i luften ovenover. Et dybere snelag yder også en bedre beskyttelse til små pattedyr, der lever og yngler under snelaget (f.eks. lemminger). Undertiden kan det om vinteren sætte ind med udbredt tøvejr, og hele områder kan blive snefri. Når frostvejret vender tilbage, mangler det isolerende og beskyttende snelag, og frosten dræber buske og træer. Permafrost Optøende permafrost påvirker især de arktiske økosystemer gennem ændring af vandets kredsløb. Mange af de damme og små søer, som er vigtige levesteder for insekter, der spises af bl.a. mange fugle, tørrer faktisk ud om sommeren, når permafrosten under dem forsvinder og vandet dræner væk. Den specielle type vådområde, palsa-mosen, er yderst betydningsfuld som ynglested for mange af de flere hundrede millioner trækfugle, der flyver til Arktis hver sommer. Hvis palsamoserne, som forventet, er så godt som forsvundet om år, kunne det meget vel tænkes markant at påvirke de globale bestande af de vadefuglearter, som udelukkende trækker til områder med palsa-moser. I andre områder dannes nye vådområder, når jordlag bliver vandmættet på grund af mangel på naturlig afvanding fra steder med nyligt optøet permafrost. Skovtræer begynder at hælde og falder til sidst, når permafrosten tøer, og jordbunden mister sin stabilitet og bæreevne.

11 9 Isbjørne og den forsvindende havis Isbjørne er meget afhængige af havis. De jager deres foretrukne byttedyr ringsæler på isen. Antallet af isbjørne forventes at falde drastisk samtidigt med, at havisen formindskes i tykkelse og udbredelse. Hvis havisen skulle forsvinde helt om sommeren vil det være ødelæggende for isbjørnebestandene, og nogle forskere mener, at isbjørnene i så fald kan blive udryddet i områder, hvor de i dag er helt almindelige. Sultne isbjørne, der ikke kan jage sæler på havisen, er tvunget til at skaffe sig anden føde. Havis Bittesmå plankton-organismer lever i vandet lige ved iskanten og er vigtige bestanddele af fødekæden langs haviskanten. Mindre udbredt havis vil betyde færre plankton-organismer i bunden af fødekæden og dermed mindre føde til rådighed for fugle, sæler, hvaler og fi sk, der søger føde i eller ved områder med et godt havisdække. Der er imidlertid også fi skearter, hvis levesteder vil blive udvidet, når havisen reduceres, og nogle fi skebestande vil blive større. Havisen er et enestående levested, og som sådan er den vigtig for mange arters overlevelse; det gælder f.eks. isbjørnen og en del sælarter. Klapmydser, grønlandssæler, båndsæler og ringsæler føder deres unger på havisen. Andre dyrearter bruger havisen til at hvile på; f.eks. hvalrosser, som spiser muslinger på havbunden og ind imellem dykkene hviler sig og fordøjer på havisen. Mangel på havis vil helt sikkert medføre mindre bestande af dyr, der har tilpasset sig til et liv på eller tæt ved havisen. smeltevandspyt isalger vertikal strømning opblomstring af planteplankton ferskt overfladevand Ændringer i den arktiske kryosfære vil formentlig medføre store ændringer i havmiljøets fødekæder. saltgradient salt dybvand opvældning af næringsstoffer (vertikal opblanding) fler-årig is et-årig is iskantzone åbent vand Klimaændringer i arktis et varmt emne!

12 10... OG MENNESKENE? Den arktiske kryosfæres ændringer påvirker også de mennesker, som lever og arbejder i Arktis. Ændringerne vil være en fordel for nogle, mens de vil give vanskeligheder og tab for andre. Dette kapitel viser nogle eksempler på, hvordan arktiske folk påvirkes. Den traditionelle levevis Mennesker har levet i Arktis gennem årtusinder. Spredt ud over et enormt område langs de arktiske kyster og i baglandet har folk gennem tiderne overlevet ved at samle, jage, fiske eller holde tamrener. Mange af disse oprindelige livsmåder holdes stadig i hævd, men hverdagslivet i de lokale by- og bygdesamfund er under forandring. Jægerne og fangerne oplever, at færdsel over land og på havis bliver stadigt vanskeligere og farligere, som vejrforholdene bliver mere og mere uforudsigelige. Når is- og snesæsonen bliver kortere, bliver snescootere mindre nyttige som transportmiddel, vinterveje af is kan kun bruges i kortere tid, og det at rejse til og fra fjerntliggende bebyggelser kan blive helt umuligt i dele af året. Når man er langt hjemmefra, f.eks. på jagtture, gør de ændrede sneforhold det vanskeligere at bygge sneshelters eller snehytter, som er nødvendige for at overnatte. Der bliver nedgang i antallet af dyrearter, som jages (f.eks. isbjørne og ringsæler), når deres levesteder reduceres og måske forsvinder. Mindre havis om foråret og efteråret begrænser også det mulige antal jagtture for at skyde sæler og hvalrosser. Tamrener vandrer til nye græsgange, og tamrenholdere må ofte rejse længere for at finde dyrene. Vilkårene skifter så hurtigt og på så uventede måder, at den gamle og traditionsbaserede viden om jagt og færdsel efterhånden bliver ubrugelig. Ressurcer i Arktis Fornybare ressurcer, som f.eks. fisk, tømmer og vandkraft, bliver direkte berørt af de ændrede forhold. Fangsten af visse kommercielt vigtige fiskearter øges, mens andre bliver fanget i mindre mængder. Fangstområderne ændres også. Skovbrug er vigtigt i den sydligere del af Arktis, Grønland undtaget. Selvom nogle skove producerer mindre tømmer, fordi træerne vokser langsommere (især pga ændringer i jordbundens dræningsforhold), gør den optøende permafrost det også muligt for skov at sprede sig mod nord i takt med, at vækstbetingelserne forbedres. Mulighederne for udnyttelse af vandkraft til el-produktion er også stigende i kraft af smeltende landbaseret is og øget nedbør i form af sne og regn. Adgangen til ikke-fornybare ressurcer, som f.eks. olie, naturgas og mineraler, bliver mindre besværlig i visse områder, men vanskeligere i andre. Udtyndingen af havis åbner det Arktiske Ocean for skibstrafik og gør det lettere at komme til olie- og naturgasfelter på kontinentalsoklerne i Arktis samt at sejle brændstof og andet gods til, fra og tværs over Arktis. Flere isbjerge og mere stormvejr kan imidlertid øge risikoen for ulykker, som f.eks. oliespild fra tankskibe eller platforme. På land er de fleste rørledninger og installationer, som bruges ved udvinding af olie og naturgas, funderet på permafrossen jord. I takt med, at permafrosten tør, vil bygninger, rørledninger, veje og anden infrastruktur kunne lide skade. Forurenende stoffer, der fra industriområder på sydlige breddegrader transporteres til Arktis med vinde og havstrømme, er gennem årtier blevet ophobet i arktisk is og permafrost. Når isen nu smelter og permafrosten tøer, bliver den bundne forurening frigivet. Nogle af stofferne kommer ind i den arktiske fødekæde gennem planter og dyr, herunder mennesker, som jager og spiser disse dyr.

13 12 Tuvalu er en ø-stat i Polynesien i Stillehavet halvvejs mellem Hawaii og Australien. Den er med sine kun 26 km 2 den mindste nation i verden. Højeste punkt på koraløen Funafuti (foto) er kun 5 meter over havets overfl ade. Et stigende havniveau vil være en trussel for Tuvalus indbyggere. Denne lille ø-stat vil sandsynligvis blive den første nation, som vil forsvinde på grund af klimaændringer. Klimaændringer i arktis et varmt emne!

14 13 Hvorfor betyder ændringer i Arktis noget for hele verden? Selvom ændringer i den arktiske kryosfære er mest tydelige i Arktis, kan de spores overalt på kloden, især gennem deres indvirkning på det globale klima og havniveau. Det globale klima Sne og is tilbagekaster sollyset (dvs. solenergien) fra overfladen og ud i verdensrummet, og det er med til at holde Arktis afkølet. Når områder dækket af sne og is reduceres i areal og sæsonlængde, vil hvidheden i Arktis aftage, og samtidigt formindskes evnen til at tilbagekaste sollyset. Resultatet er, at Arktis virkning som køleelement på resten af kloden nedsættes. På lavere breddegrader opvarmer solen jordoverfladen, luften og havet i langt højere grad. Denne forskel i varmeoptag mellem nord og syd bliver delvist udlignet ved at varmeenergi overføres, især ved hjælp af havstrømme, fra troperne til polerne. Arktis udgør en vigtig del af denne storstilede transport af varme rundt på kloden og virker som en pumpe, der skubber koldt havvand sydpå som dybvandstrømme og trækker varmt havvand nordpå som overfladestrømme; Golfstrømmen er en af disse varme overfladestrømme. Når det Arktiske Ocean tilføres mere ferskvand, i form af smeltevand fra gletsjere, indlandsis og permafrost, ændres saltbalancen i havet, og pumpemekanismen kan svækkes. Den ekstra mængde ferskvand, der i de seneste år er strømmet ud i det Arktiske Ocean via floder og som smeltevand og nedbør, svarer stort set til vandmængden i en 1 m dyb sø på størrelse med Australien. Enhver ændring i styrke og forløb af disse store havstrømme vil påvirke, hvorledes varmeenergi transporteres og fordeles på kloden. Dette vil kunne have stor indflydelse på det globale vejr og klima. Efterhånden som de arktiske jordlag, floder og søer bliver varmere, og permafrosten neden under havbunden begynder at tø, vil det kulstof, som hidtil har været bundet i den frosne jord, sandsynligvis begynde at blive udledt i atmosfæren. Denne tilførsel vil øge atmosfærens indhold af kuldioxid og metan, der begge er vigtige drivhusgasser. Det er stadigvæk uklart, hvad det vil betyde for det globale klima, men begge processer vil kunne accellere den globale opvarmning. Store mængder metan er bundet i permafrosten under havet. Metan giver anledning til særlig bekymring, da den er over 20 gange mere effektiv som drivhusgas end kuldioxid. Arktiske jordlag indeholder omtrent dobbelt så meget kulstof som hele klodens atmosfære indeholder. En udbredt optøning af permafrosten kan udløse en betydelig mængde af dette kulstof til atmosfæren.

15 14 Havvandsstigning og Grønlands Indlandsis Grønlands Indlandsis er vokset og skrumpet mange gange gennem tiderne som følge af ændringer i klodens klima, og denne enorme ismasse vil i høj grad reagere på den betydelige globale opvarmning, som forventes at ske i de kommende årtier og århundreder. Indlandsisen repræsenterer med sine 3 millioner km 3 is et enormt ferskvandslager. Hvis alt dette skulle smelte (hvad der ikke forventes at ville ske i de næste mange tusinder af år), ville verdenshavenes vandstand blive omtrent 7 m højere. Før 1990 var Indlandsisen stort set i balance. Tilførsel (dvs den årlige pålejring af ny sne over isen) og fraførsel (dvs den årlige afsmeltning samt produktionen af isbjerge langs randen) var omtrent lige store. Siden da er der, som en direkte følge af de senere års stigende temperaturer i Grønland, sket en dramatisk ændring, idet afsmeltning og isbjergsproduktion i større og større grad overstiger den årlige tilvækst med ny sne på isen. Den mængde isbjerge og smeltevand, som fl yder fra Indlandsisen ud i havet, er nu blevet så stor, at havvandsniveauet påvirkes på verdensplan. I slutningen af 1990erne var smeltevandet (incl. isbjerge) fra Grønland ansvarlig for ca. 5% af den globale havvandsstigning de seneste vurderinger, fra omkring 2005, peger på, at bidraget fra Grønland er blevet fi redoblet til omtrent 20%. Som en tommelfingerregel kan man sige, at 360 Gt (dvs 360 milliarder tons) smeltet land-is vil give 1 mm havvandsstigning på globalt plan. I mistede Indlandsisen 205 Gt mere is end der blev dannet i samme periode. Dette svarer til en stigning på 0.57 mm af det globale havniveau. Ændring i globalt havniveau i forhold til år 2000, meter Skøn af fortiden År e.kr. KLIMAÆNDRINGER I ARKTIS ET VARMT EMNE!

16 15 Havniveau Naturlige variationer i det globale klima har længe været koblet sammen med stigning og fald i havniveauet. I de lange og kolde perioder (dvs. istider) deponeres vandet som is på land og havenes vandspejl sænkes. I varme perioder (dvs. mellemistider) stiger havniveauet, fordi landis smelter og frigiver smeltevand, der fl yder ud i havet, hvor det oprindeligt kom fra. Der er to hovedårsager til de senere års stigning i havniveau: For det første udvider havvand sig og fylder mere, når det opvarmes på grund af klimaændringerne (det kaldes termisk udvidelse ); for det andet forøges havets volumen, når smeltevand fra ismasser på land løber ud i havet. Derimod bidrager smeltning af havis ikke til havvandsstigningen, fordi havis dannes af havvandet selv. Selvom havets overfl ade er steget siden midten af tallet, er hastigheden, hvormed det nu stiger, betydeligt større end, hvad klimamodellerne har forudsagt for blot nogle få år siden. Nuværende bud på fremtidens havniveau er, at omkring år 2100 kan havets overfl ade i gennemsnit været steget så meget som 1.5 m over vandstanden i år 2000, og ændringerne i den arktiske kryosfære vil være ansvarlige for en væsentlig andel af denne stigning. Mellem 2003 og 2008 var smeltevand fra arktiske gletsjere, iskapper og Grønlands Indlandsis ansvarlig for lidt over halvdelen af den konstaterede stigning i verdenshavenes niveau havniveau Samfund Stigende havniveau vil kunne påvirke millioner af mennesker i mange dele af verden. Omkring 200 millioner mennesker bor nu mindre end 1 meter over havets overfl ade. Folk, som bor i lavtliggende kystområder i f.eks. Bangladesh og Nederlandene, er særligt udsatte i forhold til stormfl od og oversvømmelse, mens nogle Stillehavsøer er i fare for at blive helt oversvømmet i fremtiden. Stormflod oversvømmede mange huse i Chittagong, Bangladesh, to gange dagligt i august Land 52% Arktisk landis, inkl. Grønlands Indlandsis 20% Den antarktiske indlandsis 10% Termisk udvidelse 18% Andre kilder 15mm 2003 havniveau Ændring i globalt havniveau i forhold til år 2000, meter Vurdering i SVIPA Den mørkere farve angiver størrelse af usikkerheden Vurdering i IPCC Data målt med instrumenter Fremskrivninger År e.kr Klimaændringer i arktis et varmt emne!

17 16

18 AMAP Secretariat Strømsveien 96 P.O. Box 8100 Dep. N-0032 Oslo Norway T F arctic council AMAP IASC IASSA WCRP-CliC 17 Hvad kan vi gøre ved opvarmningen i Arktis? Tilpasning haster og er nødvendig på alle nivauer Ændringer i den arktiske kryosfære mærkes først af folk i nærområdet. Lokale småsamfund overalt i Arktis er allerede i gang med at udvikle nye måder at leve på i et miljø, der ændrer sig. Før eller senere vil alle, der bor, lever og arbejder i Arktis, blive nødt til at tilpasse sig ændringerne. Men de ændringer, der ses nu i Arktis, er blot begyndelsen. Der forventes mere dramatiske forandringer, især uden for Arktis (som f.eks. stigende havniveau). Uden for Arktis kræver tilpasningerne, at regeringer og internationale organisationer handler. Reduceret udledning af drivhusgasser er helt nødvendigt Der er stadig usikkerhed om, hvor hurtigt den arktiske kryosfære vil ændre sig i fremtiden, og hvad de endelige virkninger af ændringerne vil blive. Feedbacks mellem dele af den arktiske kryosfære og det globale klimasystem er i særdeleshed uafklaret. Øget overvågning og yderligere forskning vil hjælpe med til at få nedbragt denne usikkerhed. Ikke desto mindre repræsenterer de ændringer, som forventes at slå igennem de næste hundrede år, helt klart en påtrængende og muligvis uafvendelig trussel mod mennesker og samfund på hele kloden. Klimamodellernes beregninger viser, at de globale udledninger af drivhusgasser må reduceres dramatisk her og nu. En dedikeret og koordineret indsats Selvom omfattende tiltag igangsættes for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, vil ændringerne, som ses i den arktiske kryosfære, fortsætte i de næste mange år. Hvis der ikke iværksættes nogen tiltag for at reducere udledningen, vil ændringerne sandsynligvis accellerere, og nogle ville måske overhovedet ikke være til at stoppe. At tage hånd om den menneskeskabte klimaændring er en uomgængelig og påtrængende udfordring for det internationale samfund. En udfordring, der kræver øjeblikkelig og global handling samtidigt med en fælles forpligtelse og et internationalt engagement. Ved at tage fat nu vil der stadig være tid til at påvirke og ændre forløbet af fremtidens globale klimaændring. SWiPa 2011 executive Summary this document presents the executive Summary of the 2011 SWiPa assessment. More detailed information on the results of the SWiPa assessment can be found in the SWiPa Scientific assessment report and related SWiPa Overview report that are currently being prepared for publication. For more information contact the amap Secretariat. Design: burnthebook.co.uk Printing: Narayana Press SWiPa 2011 executive Summary Snow, water, ice and permafrost in the arctic AMAP har anvendt resultaterne i SVIPA s videnskabelige rapport til at formulere en række anbefalinger om fremtidige tiltag og handling i arktiske lande og internationale organisationer. Disse anbefalinger findes i SVIPA s Summary Report for Policy Makers der kan hentes på SVIPA s hjemmeside hvor der også findes andet materiale baseret på SVIPA-arbejdet. Bryan & Cherry Alexander / ArcticPhoto

19 ISBN: Produktion Forfatter Carolyn Symon Dansk oversættelse og bearbejdning: Henning Thing Produktionsstyring Carolyn Symon, Simon Wilson (AMAP) Layout, grafik og teknisk produktionsstyring Burnthebook Design, Derby DE24 8HR, United Kingdom (burnthebook.co.uk) Trykkeri Narayana Press, Gylling (www.narayanapress.dk) et svanemærket trykkeri, Fotorettigheder Omslag: Frans Lanting / Corbis. Turister ved Monaco Gletsjer, Svalbard Side 2: NEEM iskerne projekt, Side 4: B&C Alexander / ArcticPhoto (t.v.), ESA / AOES Medialab (t.h.) Side 5: National Snow and Ice Data Center, W. O. Field, B. F. Molnia Sides 6 og 7: Lars Witting / arc-pic.com Side 8: Natural Resources Canada / Geological Survey of Canada, Linda Dredge Side 9: Kerry Woo (øverst), Russ Hopcroft University of Alaska Fairbanks & CoML (nederst) Side 10: B&C Alexander / ArcticPhoto Side 11: Gazprom (øverst), Ryerson Clark (midten), B&C Alexander / ArcticPhoto (nederst) Side 12: Ashley Cooper / Corbis Side 13: George Burba Side 14: Paul Souders / Corbis Side 15: Jashim Salam / Demotix / Corbis Side 16: Paul Souders / Corbis Til undervisning: Denne rapport (dele eller hele) og andre SVIPA produkter, som er tilgængelige på kan frit anvendes som undervisningsmateriale og til andre pædagogiske formål. Den eneste betingelse ved en sådan anvendelse er, at AMAP / SWIPA angives som kilde til materiale i overensstemmelse med den anbefalede reference. Skulle der være spørgsmål om undervisningsmæssige anvendelse, venligst kontakt AMAP sekretariatet via mail Bemærk, at denne rapport indeholder billeder, herunder fotos, hvortil der kræves tilladelse hvis de ønskes anvendt i anden sammenhæng. Venligst kontakt rettighedsindehaveren, se ovenfor. Arctic Monitoring and Assessment Programme Gaustadalléen 21, N-0349 Oslo, Norway T F Arktisk Råd

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid

G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3. Klimaændringer i fortid og nutid 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 3 Klimaændringer i fortid og nutid Klimaændringer i fortid og nutid Ole Bennike... Geolog, GEUS obe@geus.dk Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Kampen om Arktis skaber nyt diplomatisk samarbejde

Kampen om Arktis skaber nyt diplomatisk samarbejde Kampen om Arktis skaber nyt diplomatisk samarbejde Fortid og fremtid i nord I starten af det forrige århundrede konkurrerede frygtløse opdagelsesrejsende om at blive den første til at nå den uberørte nordpol

Læs mere

Havforskningsstrategi

Havforskningsstrategi Havforskningsstrategi for Danmark, Færøerne og Grønland Dansk Nationalråd for Oceanologi 1 2 Indledning Havets betydning for Danmark kan ikke overvurderes. Gennem tiderne har havet haft afgørende indflydelse

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

En ideel klimaaftale?

En ideel klimaaftale? En ideel klimaaftale? Ross Jackson, phd. Introduktion Hvordan ville den ideelle klimaaftale se ud, hvis vi kunne forudsætte en international aftale om det nødvendige mål for samtlige globale CO2 udslip

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere