Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Musik. Skoleafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Musik. Skoleafdelingen"

Transkript

1 & fokuspunkter for evaluering i faget Musik Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Musik Formålet med i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. 2

4 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Undervisningen tager udgangspunkt i børns umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme. deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse Kan eleven vælge en bevægelse, der viser forståelse for musikkens genre? Kan eleven lytte aktivt? Lege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes pulsfornemmelse, opmærksomhed og samarbejde, indgår som et væsentligt element i især i første del af forløbet. Elevernes pulsfornemmelse opbygges ved instrumentledsagelse til de vokale aktiviteter samt gennem rytmelege, sanglege og danse. Med henblik på at styrke elevernes bevidsthed om egen stemme og sikkerhed i intonation foregår fællessangen fortrinsvis uakkompagneret eller med diskret akkompagnement. Sangene synges i et passende lyst stemmeleje afpasset efter deres karakter, og eleverne opfordres jævnligt til at følge og holde en puls Eleven skal placere sig i forskellige rum, der passer til musikken Eleven skal finde passende bevægelsesmønstre til musikken Lærerens notater i f.eks. en logbog Kan eleven følge en på forhånd angivet puls? Eleverne får tildelt et percussioninstr. En rytme angives. Eleverne viser nu én ad gangen, at de kan følge en puls. Instrumentskift. Squaredance med makkerskift ledsages af musik Hvad kan vi? Samtale mellem lærer og elever Bevægelse i takt til musik i forskellige tempi At fortsætte en puls uden musikledsagelse Videooptagelse af dans og sammenspil. Kort optagelse på eks. 4 min. Fortsættes side 4! synge små solistiske passager. Elevernes intonation styrkes gennem arbejde med vekselsang og synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange Synger alle børn med? Kan alle teksten eller gættes der? 3

5 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 3! synge små solistiske passager. Elevernes intonation styrkes gennem arbejde med vekselsang og ekkosang. Det er vigtigt for elevernes stemmebevidsthed, at de udfolder sig kreativt, legende og eksperimenterende med stemmens mangfoldige udtryksmuligheder. Fortsættes side 5! synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange Synger alle børn med? Kan alle teksten eller gættes der? Deltager i f.eks. salmesangsprojekt Sangdyst gæt en sang Synger for forældrene, når de kommer hjem Syng to og to i mikrofon for klassen Præsentation ved f.eks. morgensang/fællessamling Sangliste evt. i samarbejde med klassens team sendes hjem til forældrene som tjekker om børnene har lært sangene (se bilag 1) Sangliste Morgensang Lærerens vurdering af sang i mikrofon logbogsnotat Bilag: Dansk Sangs forslag til sangliste (Bilag 2) fremsige et udvalg af rim og remser Deltager eleven aktivt? Kender alle teksten? 4

6 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 4! fremsige et udvalg af rim og remser Deltager eleven aktivt? Kender alle teksten? Kan eleven følge gruppens puls? Er der glæde over opgaven? fokus på fællesskabet En remse deles ud i bider til eleverne. Eleverne rejser sig hver i sær, når deres del kommer. Gæt et rim/remse Brug eks. Halfdan Rasmussens rim: Tante Andante eller lignende rimbøger Fremsige rim/remse i kanon Remsen fremsiges for en anden klasse. Lærerne bemærker hvilke elever, der endnu ikke kender deres bogstav eller kan følge med i remsen. Fortsættes side 6! synge med god intonation i større grupper Kanonsang Solosang 5

7 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 5! synge med god intonation i større grupper Kanonsang Solosang Kan eleven synge rent? Samklang Optræde med solosang for klassen eller læreren efter eget valg Sangdyst, hvor eleverne optræder parvis Fællessange udvalgt af klassen. Sangen læres med betoninger og intonation. Eks. en morgensang Syng en kanon med opmærksomhed på samklang Sangene optages på bånd Eleverne vurderer i en samtale med læreren deres sang Eleverne observerer og læreren noterer Fortsættes side 7! synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk Kan eleven synge efter direktion? Kan eleven synge en sang med fagter, mimik? 6

8 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 6! synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk Kan eleven synge efter direktion? Kan eleven synge en sang med fagter, mimik? Eleverne optræder med et lille udvalg af sange, opstillet som kor og med læreren som dirigent uden musikledsagelse Eleverne synger efter direktion fra en kammerat Dele klassen i to hvert hold optræder med deres fagtesang. Eleverne vurderer præstationerne evt. på skema Kunne begynde en sang efter en anvist akkord (se bilag 1) Kritik fra publikum noteres i logbog evt. med anden musiklærers kommentar Fortsættes side 8! anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang Har eleven kendskab til instrumenterne? Kan eleven betjene instrumenterne? 7

9 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 7! anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang Har eleven kendskab til instrumenterne? Kan eleven betjene instrumenterne? Har eleven kendskab til klangfarver? Find og anvend en rytme/et instrument, der passer til en given melodi (f.eks. Solen brænder rød og hed ) Eleverne skal kunne udpege et givet instrument Ti instrumenter gemmes bag et klaver læreren/ en elev spiller på 3 instrumenter og eleverne skal kunne fortælle hvilke 3 instrumenter, der blev spillet på. (se bilag 3A) Afkrydsningsskema (se bilag 3B) Fortsættes side 9! deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer Kan eleven spille enkel sats? 8

10 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 8! deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer Kan eleven spille enkel sats? Samklang Har eleven kendskab til grundrytmer? Evner eleven at følge en puls? Spil efter mig.. I grupper: Lav jeres egen lille melodi Følge enkel rytmisk notation Samtale med eleverne hvordan lyder det? Følg en rytmeboks Båndoptagelse af sammenspil Videooptagelse Fortsættes side 10! deltage i en række sanglege og bevægelseslege Har eleven social forståelse (positiv og samarbejdsvillig)? Deltager eleven aktivt (interesseret og initiativtagende)? 9

11 Beskrivelse af udviklingen i På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 9! deltage i en række sanglege og bevægelseslege Har eleven social forståelse (positiv og samarbejdsvillig)? Deltager eleven aktivt (interesseret og initiativtagende)? Sanglegs-topti-liste Lær andre legen Inviter til en musik-lege-formiddag for Bh.kl. Legen virker Sanglegsliste (se bilag 4) Publikum får lært legene 10

12 På 1. og 2. klassetrin Musikalsk skaben Efter 2. klassetrin Musikalsk skaben Undervisningen tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og åbenhed over for lyd og lydforløb. Det er vigtigt, at det skabende arbejde foregår inden for tydelige rammer. Eleverne eksperimenterer med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter. Senere i forløbet udvælger og sammensætter eleverne lyde til lydillustrationer og klangkulisser. Der arbejdes både med klangflader og pulsfaste lydforløb. For at bevidstgøre eleverne om forskellige form-, klang- og udtryksmæssige kvaliteter vænnes de til at tale om resultaterne af de skabende processer, og der arbejdes gradvist med at fastholde dele af elevernes improvisationer som begyndende komposition. Forsættes side 12! anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde Udviser eleven kreativitet og iderigdom? Tør eleven deltage i skabende musikalsk arbejde? Find på en historie om f.eks. vejret hvilke lyde skal vi bruge Lav en dans ud fra et givent stykke musik Lav en melodi ud fra en given tekst Lav en melodi ud fra en given akkordrække (eks. Vamp) (Hvordan samarbejder eleverne, hvilket produkt nås, i hvilken udstrækning tør eleverne bidrage med ideer?) Optræde for andre Videooptagelse producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, Udviser eleven samarbejdeevne og kreativitet? 11

13 På 1. og 2. klassetrin Musikalsk skaben Efter 2. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 11! producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger Udviser eleven samarbejdeevne og kreativitet? Kan eleven anvende rytmemønstre? Lav jeres egen sørøverhistorie (opgaven kan gøres enkel ved, at man starter med, at der er en replik pr. elev), tilsæt enkle rytmer/lyde Stykket færdiggøres og indtales eller optages, eks. på cd. Den færdige historie skrives rent og illustreres. Forsættes side 13! udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls Tør eleven deltage og eksperimentere? Udviser eleven kreativitet og iderigdom? 12

14 På 1. og 2. klassetrin Musikalsk skaben Efter 2. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 12! udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls Tør eleven deltage og eksperimentere? Udviser eleven kreativitet og iderigdom? Har eleven pulsfornemmelse? Elevens motorik Spørgsmål svar: Læreren improviserer på instrument eleven svarer Eleverne spørger eleverne svarer Klassen holder grundpulsen. Eleverne kommer på skift op og spiller en improviseret solo på f.eks. congas (Det noteres, hvis eleven slet ikke kan forstå begrebet) Samtale med eleverne om mulighederne Forsættes side 14! synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst Tør eleven deltage og eksperimentere? Udviser eleven kreativitet og iderigdom? Kan eleven ramme tonerne forholdsvis rent i forhold til angivet toneart? 13

15 På 1. og 2. klassetrin Musikalsk skaben Efter 2. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 13! synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst Tør eleven deltage og eksperimentere? Udviser eleven kreativitet og iderigdom? Kan eleven ramme tonerne forholdsvis rent i forhold til angivet toneart? Ud fra en kort, kendt tekst skal eleverne improvisere en melodi over vampakkorder (Stikord om elevens måde at angribe opgaven på: Adfærd, stemmeføring etc.) Optage på bånd komponere små rim, remser og sange Kan eleven ud fra et givet emne finde ord, der rimer? Kan eleven skabe sammenhæng mellem tekst, rytme og melodi? Tage udgangspunkt i en kendt melodi og lave en ny tekst Tage udgangspunkt i en kendt tekst og lave en ny melodi Ud fra temaet Hvordan ser der ud / lugter der / lyder der, hvor de bor. Der laves rim, remse og/eller sang. Endelig laves en melodi Forsættes side 15! Sangbog evt. med illustrationer CD deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Evner eleven at samarbejde? Evner eleven at udtrykke musikkens stemninger kropsligt og billedligt? 14

16 På 1. og 2. klassetrin Musikalsk skaben Efter 2. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 14! deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Evner eleven at samarbejde? Evner eleven at udtrykke musikkens stemninger kropsligt og billedligt? Med udgangspunkt i f.eks. Händels Watermusic skal eleverne male et billede, der passer til stemningen. Lave en dans, der passer til musikken. Eller lave et lille skuespil. Andre musikforslag: Heliosouverturen, Claire de Lune, Vivaldis Årstider etc. Udstilling af billeder Fremvisning 15

17 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Undervisningen tager udgangspunkt i børns lyst til at forholde sig aktivt handlende til musik. For at eleverne kan overskue musikkens forløb og bevare opmærksomheden, bør de musikeksempler, der præsenteres, som hovedregel være korte og indeholde tydelige strukturtræk. Undervisningen i musikforståelse bygger overvejende på aktiviteter som lyttelege, gættelege og imitationslege. lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret Koncentrationsevne Relevante associationer Lytte til et udvalgt stykke musik f.eks. Vivaldis Årstider, Dyrenes Karneval elevernes associationer skrives på tavlen Parre fire musikstykker med seks billeder (se bilag 5) Elevark fra evalueringsopgave (Parre fire musikstykker.) Når eleverne udtrykker musikoplevelse i ord, billeder og bevægelse, vil de ofte være styret af deres associationer frem for opmærksomhed på musikkens strukturelle egenskaber. Der tales om sammenhængen mellem de forskellige tolkningsudtryk og forhold i musikken. Fortsættes side 17! De grundlæggende musikalske elementer gøres konkrete for eleverne gennem lege og i forbin- udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse Evner eleven at koncentrere sig? Kan eleven udtrykke stemninger i ord, billeder og bevægelse? Tør eleven eksperimentere? 16

18 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 16! De grundlæggende musikalske elementer gøres konkrete for eleverne gennem lege og i forbindelse med musikudøvelse. Gennem visualisering af forskellige lydforløb udvikler eleverne forståelse for, at musikalske forløb kan skrives ned på forskellig måde. Fortsættes side 18! udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse Evner eleven at koncentrere sig? Kan eleven udtrykke stemninger i ord, billeder og bevægelse? Tør eleven eksperimentere? Tegn, dans eller fortæl den historie, du forestiller dig musikken fortæller (eks. uddrag af Forårsofringen af Stravinskij) Efter gennemgang af eks. Peter og Ulven laves en billedbog (Eks. elektronisk), en ballet, et foredrag Samling af billederne i f.eks. en formbog eller billedbog (Se bilag 6) Fremvisning Udstilling på biblioteket udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering Kan eleverne samarbejde i grupper? Har eleven forståelse for musikkens elementer? 17

19 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 17! udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering Kan eleverne samarbejde i grupper? Har eleven forståelse for musikkens elementer? Efter at have arbejdet med et stykke musik inddeles klassen i hold. Hvert hold dramatiserer et uddrag af musikstykket Klassen deles i grupper. Hver gruppe optræder, de andre gætter hvilket musikstykke der dramatiseres Andre musikeksempler: Carmen af Bizet, Skæbnesymfonien etc. (Vurder om alle elever i gruppen deltager) Grupperne vurderer hinanden gætter på stykkets indhold bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned Kan eleven skelne mellem høj og dyb tone? Kan eleven skelne mellem en opadgående og nedadgående tonerække? To og to får eleverne toneopgaver. De noterer svarerne på papir. Fortsættes side 19! Besvarelserne samles ind og rettes kende forskel på puls og rytme Kan eleven følge en angivet puls? Kan eleven følge en rytme? 18

20 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 18! kende forskel på puls og rytme Kan eleven følge en angivet puls? Kan eleven følge en rytme? Rytmisk sammenspil. Eks. fra Stavrock-bøgerne Spil efter en rytmeboks med rotation på de forskellige rytmer/instrumenter Eleverne spiller en rytmeboks udfra det tempo/den puls som angives Skema med besvarelser høre forskel på dur og mol Kan eleven skelne mellem dur og mol? Afgøre om en melodi står i dur eller mol 10 melodistykker præsenteres afgøre om de står i dur eller mol (skal være nogle karakteristiske eksempler) Fortsættes side 20! (Læreren noterer om begrebet generelt er indlært, eller der fortsat skal være fokus på området) Afkrydsningsark (fra evalueringsopgave) 19

21 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 19! anvende notation til rytme og lyd Kan eleven omsætte rytme og lyd til skriftlig notation (noder og egne tegn)? Kan eleven spille musik ud fra grafisk notation? Eleverne skal ud fra grafisk notation lave et lydbillede Gættekonkurrence: Høre et stykke musik til hvilket der er lavet grafiske brikker af rækkefølgen. Disse skal placeres i rigtig rækkefølge. Egen grafisk notation Fortsættes side 21! genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter Kan eleven genkende det enkelte instrument? 20

22 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 20! genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter Kan eleven genkende det enkelte instrument? Konkurrence: Et vist antal musikinstrumenter placeres synligt. Samme antal og typer placeres skjult for eleverne. En elev spiller på et instrument, en anden skal genkende instrumentet og spille på et tilsvarende Eleverne får et ark med billedet af 10 rytmeinstrumenter. Læreren har gemt instrumenterne bag eks. klaveret og spillet på et instrument af gangen. Eleven skal skrive nummer ud for de forskellige instrumenter alt efter hvilket nummer de blev spillet som (Lav noter om den enkelte elevs kendskab til instrumentariet) Elevernes svarark forstå, at der er forskellige musikgenrer Kan eleven skelne mellem musikgenrer? Parre fire musikstykker med fire billeder (bilag 5,7) Fortsættes side 22! Besvarelse fra evalueringsopgaven (Parre fire musikstykker ) forstå, at musik bruges i mange sammenhænge Ved eleven at forskellig musik bruges til forskellige lejligheder? 21

23 På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 21! forstå, at musik bruges i mange sammenhænge Ved eleven at forskellig musik bruges til forskellige lejligheder? Eleven skal vælge den rigtige musik til den rigtige begivenhed kirke, sølvbryllup, disko, rockkoncert.udvalgte musikstykker er lagt på cd. Eleven går på lydjagt: Optage lyd i brugsen, fra film, fra fest, i kirken etc. Besvarelser fra evalueringsopgave 22

24 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Arbejdet med musikudøvelse skal ud over det teknisk-musikalske også skærpe elevernes bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab, herunder vigtigheden af, at forskellige roller varetages på lige fod. I sangrepertoiret indgår væsentlige sange fra den kulturelle tradition, også selvom sangteksterne ikke umiddelbart er let forståelige for eleverne. Eleverne bevidstgøres efterhånden om, at sange alt efter deres karakter fordrer forskellig stemmekvalitet, udtryk og sangstil. Der arbejdes med at udvide stemmens ambitus (toneomfang) og at bruge kroppen hensigtsmæssigt til støtte for sangstemmen. De rytmisk prægede sange forstærkes i stigende omfang med mikrofon. Fortsættes side 24! deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer Deltager eleven aktivt i et udvalgt sammenspilsnummer? Et udvalgt sammenspilsnummer, hvor eleverne skal spille/synge på skift og hvor de har ansvar for forskellige afsnit i musikken. Eks. Bananaboat. Læreren fungerer som oberservant, når klassen spiller og fører notater i et skema: Husker eleven sin indsats, bidrager eleven med fælles musikalsk klang, hjælper eleven andre etc. Koncert for forældre og andre klasser Video Cd Evner eleven at synge med på tekst og melodi? Sangquiz: Læreren spiller starten af en kendt sang eleverne gætter. Evt. i hold. Sangliste Morgensang Lærerens vurdering af sang i mikrofon logbogsnotat I arbejdet med at styrke intonation og stemmekvalitet synger bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning Kan eleverne finde: Titel, sidetal, register mm.? 23

25 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 23! I arbejdet med at styrke intonation og stemmekvalitet synger eleverne i mindre grupper. Det sker typisk i forbindelse med sammenspil og den almindelige fællessang, hvor nogle vers kan udpeges som gruppevers. Arbejdet med flerstemmig sang udvikles fra anvendelse af enkle overstemmer i form af korte strofer til over- eller understemmer af mere selvstændig karakter. bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning Kan eleverne finde: Titel, sidetal, register mm.? Opslagsopgaver i sangbog: Hvilken sang står på s. 17? Hvilken side står sangen på? Hvem finder hurtigst..etc. Find: Salmer, sommersange, vintersange etc. Hvilke sange har en udvalgt komponist skrevet? Arbejdsark (portfolio) Elevernes svarark Eleverne spiller sammen i såvel større som mindre grupper, og de får erfaring med spil på forskellige instrumenter. Den enkelte skal dog også have lov til at blive mere fortrolig med et enkelt instrument, bl.a. i forhold til melodispil og brug af notation. Fortsættes side 25! synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper Kan eleverne synge, så andre kan høre deres tekster? Arbejde med elever, der synger falsk Gruppevis indsynge udvalgte sange på bånd kan vi høre, hvad vi synger? Båndoptagelse/cd/video Arbejde med traditionelle og ryt- fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang Kan eleverne synge flerstemmigt? 24

26 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 24! Arbejde med traditionelle og rytmiske fællesdanse er med til at stimulere elevernes musikoplevelse, musikalitet, fællesskab og samarbejde. Fortsættes side 26! fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang Kan eleverne synge flerstemmigt? Flerstemmigsang mi-fa-so-fa-mi overstemmer Kanonsang Sang i hold (oveni hinanden sange Æblemand, I like the Flowers, Hvem har malet himlen blå, Da jeg gik en tur, Blue Moon ) Koncert Cd Eleverne anvender overstemmerne, når der synges morgensang deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser Kan eleverne følge en fælles puls? 25

27 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 25! deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser Kan eleverne følge en fælles puls? Fremsigelse af En rådden leverpostej, Nede i fru Hansens kælder, Diæt, Skovturen (Syng og spil 3 side 10). Evt. sætter eleverne enkle rytmeostinater til. Opgaven kan suppleres med dans eller stomp Eleverne lærer en remse: Eks. byerne på Fyn. I grupper aftaler eleverne, hvem der laver rytmen med bolde, hvem der peger på et kort, og hvem der siger remsen. Det hele sættes sammen til en lille koncert. Der kan spilles med flere bolde eller med én bold, der til gengæld skal under benet på eks,. Bum (Læreren noterer ved den enkelte elev, hvis eleven har svært ved opgaven) Båndoptagelse/cd/video Koncert Fortsættes side 27! anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle Kan eleven anvende instrumenter fra de forskellige grupper f.eks. percus- 26

28 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 26! anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer Kan eleven anvende instrumenter fra de forskellige grupper f.eks. percussion, stavspil, tangentinstrumenter? Forskellige samspilsnumre latin, rock, hvor de forskellige instrumenter indgår Koncert Båndoptagelse/cd/video Fortsættes side 28! anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil Evner eleven at anvende lokalets instrumentarium? Har eleven kendskab til melodiinstrumenterne (Keyboard, stavspil, marim- 27

29 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 27! anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil Evner eleven at anvende lokalets instrumentarium? Har eleven kendskab til melodiinstrumenterne (Keyboard, stavspil, marimbaer etc.) Har eleven kendskab til instrumentets klang og toneomfang? Eleverne får udleveret node eller anden form for notation til et udvalgt instrument. Eleven skal nu prøve at lære melodien på det pågældende instrument. Eleverne kan evt. sættes sammen to og to. Det færdige sammenspilsnummer sættes sammen. Eleverne vælger hver især et melodiinstrument og vælger selv en melodistump, de spiller for klassen. 5 spørgsmål til professoren: Eleven tildeles et melodiinstrument, de øvrige elever må spørge eleven om instrumentets muligheder (Hvad hedder dit instrument, hvor mange oktaver har det, hvordan betjenes det, hvor ligger tonen, kan du spille en skala, kan du spille en melodi etc.) Eleverne noterer i et skema, hvad de kunne og hvad de ikke kunne. Eleverne skal kun vurdere sig selv. Læreren får besvarelserne Fortsættes side 29! deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer Evner eleven at holde fast i egen stemme og rytme? 28

30 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 28! deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer Evner eleven at holde fast i egen stemme og rytme? Eleverne spiller eksempelvis nummeret Banana Boat Song fra hæftet Den brune flod Spille f.eks. Ska vi ikke være venner og holde fast i rytmen Koncert: Evt. kan klassen deles i to orkestre, der spiller for hinanden Båndoptagelse/cd/video spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation Kan eleven rytmisk og tonalt aflytte en melodi? Kan eleven aflæse og spille med støtte fra simpel rytmisk og grafisk notation? Eleverne skal gruppevis vælge og fremføre en melodi efter gehør (Eleverne får 15 minutter til at øve og skal derefter spille for resten af klassen) Fortsættes side 30! Fremførelse for klassen Båndoptagelse/cd deltage i en række lettere fællesdanse Kan eleven følge en puls og huske bevægelsesmønstre og rækkefølge? 29

31 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 29! deltage i en række lettere fællesdanse Kan eleven følge en puls og huske bevægelsesmønstre og rækkefølge? Udføre en enkel kendt dans uden lærerens instruktion evt. efter selvvalgt musik Eleverne danser squaredance med inddragelse af allerede indlærte kommandoer Hæftet Frække Fejltrin med tilhørende cd. kan bruges til folkedans. (Læreren noterer, hvis der generelt ikke er kendskab til de forskellige danse, så man får sat fokus på området igen) Video Socialt arrangement, hvor eleverne instruerer forældrene. Forældrene kan evt. bedømme instruktørerne Eleverne inviterer til Vild med Dans for bh.kl. 30

32 På 3. og 4. klassetrin Musikalsk skaben Efter 4. klassetrin Musikalsk skaben Musikinstrumenter indgår i stigende omfang i det skabende musikalske arbejde. Også computeren bør inddrages. Den skabende proces sker fortsat inden for tydelige rammer for form, klang og udtryk. Disse rammer er eleverne i nogen udstrækning med til at fastlægge. anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde Inddragelse af forskellige klangkilder Udviser eleven fantasi og kreativitet? Ud fra temaet: Gys og gru skal eleverne i grupper lave en historie, hvor bevægelse, sang, lyde og instrumenter inddrages Stomp Gruppeopgave, hvor eleverne udfra alternativ klangkilde og vha. krop og stemme skaber et lille musikalsk værk, der præsenteres for kammeraterne I forbindelse med melodisk komposition arbejder eleverne enkeltvis eller i mindre grupper, så hver enkelt kan præge arbejdet. Sangstemmen vil for mange elever være det sikreste kompositionsredskab. Fremførelserne optages på video og vises for eks. forældre til forældremøde Optræden for klassekammerater og andre Båndoptagelse/dvd. Computerens muligheder som kompositionsværktøj inddrages efterhånden i arbejdet. Fortsættes side 32! Improvisation knyttes til mu- producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier Valg af passende/egnede klangmuligheder 31

33 På 3. og 4. klassetrin Musikalsk skaben Efter 4. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 31! Improvisation knyttes til musikudøvelsen, fx i form af mellemspil eller improvisationsvers. Begyndende arrangement med afprøvning af forskellige forspil, instrumentsammensætninger og sammensatte formforløb knyttes ligeledes til musikudøvelsen. Fortsættes side 33! producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier Valg af passende/egnede klangmuligheder Eleverne skal vha. lyde illustrere f.eks. et eventyr, kinesisk digt, spøgelseshistorie. Evt. ud fra egnede billedbøger i et samarbejde med skolebiblioteket (Narnia, HC.Andersen, m.fl.) (Læreren noterer, hvilke klangkilder eleverne finder) Optræde Båndoptagelse/cd/video udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb Magter/tør eleven improvisere rytmisk og melodisk? 32

34 På 3. og 4. klassetrin Musikalsk skaben Efter 4. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 32! udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb Magter/tør eleven improvisere rytmisk og melodisk? Eleverne spiller et nummer med indlagt improvisation efter fastlagt skala eksempelvis den pentatone skala. Eleverne spiller en fast puls hver enkelt elev skal på skift improvisere rytmisk på f.eks. congas Elever og lærer reflekterer over de enkelte improvisationer Udfra en fastlagt rytme skal eleverne improvisere tonalt f.eks. Jeg kan godt li ostemad (Hvilke elever bør have ekstra hjælp til denne disciplin) Koncert Eleverne giver ros til hinanden hvad var du bedst til? Fortsættes side 34! komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved Arbejdet med Band in a Box : Lave egne melodier 33

35 På 3. og 4. klassetrin Musikalsk skaben Efter 4. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 33! komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller på computer Arbejdet med Band in a Box : Lave egne melodier Kan eleven betjene et midikeyboard? Kan eleven betjene mikrofon og gemme som wave-fil? Kan eleven bruge relevante edb-programmer til indsættelse af lyd: Power- Point, Photostory, Medi8tor eller lign? Kan eleven lave enkel melodi på udvalgt instrument? Eleverne vælger mellem at komponere på computer (midikeyboard eller tastatur), på selvvalgt melodiinstrument eller indsynge melodi i mikrofon tilknyttet computer. Melodierne kan evt. indsættes i en multimediepræsentation. De enkelte melodier gemmes i form af node eller som fil Fortsættes side 35! sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Kan eleven ramme stemningen i musikken vha. billeder, bevægelse, drama? 34

36 På 3. og 4. klassetrin Musikalsk skaben Efter 4. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 34! sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Kan eleven ramme stemningen i musikken vha. billeder, bevægelse, drama? Klassen holddeles. Hvert hold får sit musikstykke, hvortil eleverne skal male billeder, lave dans og bevægelse/drama En fælles historie eller tema kan evt. bruges som udgangspunkt for forløbet: Himmelrummet, min hverdag, kæledyr, fantasidyr, årstider, temperamenter. Optræden for hinanden eller mindre klasser Videooptagelse, som klassen bagefter bedømmer arrangere musikalske forløb sammen med andre Evner eleverne at opbygge og strukturere et nummer? Gruppevis skal eleverne komme med et bud på nummerets opbygning grupperne laver skriftlige forslag. Forslagene prøves igennem og vurderes i fællesskab. Eleverne kan f.eks. vælge et nummer, de har hørt eller kender i forvejen. (Læreren kommenterer de enkelt arr.) Gruppernes skriftlige forslag Et evalueringsark, hvor eleverne skal reflektere over/kommentere forslagene 35

37 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin De musikeksempler, der præsenteres for eleverne, skal fortsat være forholdsvis korte med klare strukturelle særpræg. Præsentationen sker hovedsageligt gennem elektroniske medier, men indimellem også som levende musik. lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika Evner eleven at skelne mellem: Instrumenter, temaer, passager, stemninger i et udvalgt musikstykke og tempi? Sætte musik sammen i Piccoloprogrammet på Internettet Eleverne vil fortsat udtrykke deres musikoplevelse ud fra associationer, men opmærksomheden rettes i stigende omfang mod væsentlige strukturelle træk ved musikken. I forbindelse med musiklytning og gennem lærerens fortælling får eleverne et begyndende indblik i musikkens historie. Afkrydsningsskema hvilke musikstykker hører til hvilke billeder (se bilag 5, 7) Præsenter forskellige stilarter, hvor eleverne lytter efter instrumenter og stemninger (se bilag 8) Vise forældrene hjemme, hvordan programmet virker Elevernes svarark Fortsættes side 37! Arbejdet med musiklære bør i høj grad knyttes til elevernes musikud- udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse Evner eleven at udtrykke sig mundtligt omkring et stykke musik? Evner eleven at illustrere det hørte? 36

38 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 36! Arbejdet med musiklære bør i høj grad knyttes til elevernes musikudøvelse. I valg af musikalsk indhold skal der derfor tages højde for, at musiklæren tilgodeses. Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes efterhånden i alle sammenhænge i musik. I forbindelse med musikudøvelse får eleverne kendskab til skolens musikinstrumentarium, mens kendskab til et bredere udvalg af instrumenter knyttes til musik, der præsenteres indspillet, ved gæstelærer eller ved skolekoncerter. Med udgangspunkt i elevernes oplevelser og erfaringer med musik i forskellige sammenhænge gøres de bevidste om, at musik har en betydning og spiller en rolle både i den enkeltes liv og i samfundslivet. udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse Evner eleven at udtrykke sig mundtligt omkring et stykke musik? Evner eleven at illustrere det hørte? Evner eleven at lave bevægelser til udvalgt musik? Brug et stykke klassisk musik. Eks. Vivaldi. Fortæl, hvad du hører (instrumenter, klange, stemninger) Illustrer musikken eks. i Paint eller ArtRage (www.artrage.com) (Gratis program) eller med farver og papir. Lad billederne blive til en billedbog eller en udstilling Lav en dans, der fortæller om musikkens stemning Lav en historie udfra musikken du har hørt Illustrationerne/historier hænges på biblioteket Foredrag på biblioteket/dans på biblioteket Fortsættes side 38! gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer Evner eleven at skelne mellem fraser, dynamik og klangfarve? 37

39 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 37! gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer som dynamik, klangfarve og motiver Evner eleven at skelne mellem fraser, dynamik og klangfarve? Geometriske figurer repræsenterer forskellige dele i musikstykket og lægges i den rigtige rækkefølge Den løste opgave klistret på et ark vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire Vurdere samspillet mellem tekst og melodi Hvad handler sangen om? Hvordan er melodien set i forhold til: Dur/mol, langsom/hurtig? Er der overensstemmelse mellem tekst og musik? Vælge nogle sange fra deres sangmappe, hvor tekst og melodi passer rigtig godt sammen og/eller ikke passer sammen Liste med 10 gode og 10 dårlige eksempler Fortsættes side 39! forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning Evner eleven at kunne udpege/genkende en frase eller et motiv? 38

40 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 38! forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning Evner eleven at kunne udpege/genkende en frase eller et motiv? Eks. Fra Hør nu her 1 s. 15 fra Folkeskolelærernes Musiklærerforening (Papagenos vise fratryllefløjten) Kunne følge med i partitur/grafisk notation og udpege motiver eller fraser Klip frasen ud af nodebilledet og lav en collage Collagen hænges i musiklokalet kende forskel på melodi og akkompagnement Kan eleven skelne mellem, hvornår der spilles en melodi eller et akkompagnement? Eleverne præsenteres for forskellige musikstykker og skal vurdere om der spilles melodi eller akkompagnement Svarark Fortsættes side 40! anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og mu- Kan eleven anvende og forstå de forskellige fagtermer? 39

41 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 39! anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning Kan eleven anvende og forstå de forskellige fagtermer? Et udvalgt stykke musik analyseres eleverne deles i grupper, som får hver sit musikstykke. Præsenteres mundtligt for de øvrige i klassen. Hver gruppe får som hjælp en ordliste. Vendespil, hvor begreber skal parres med forklaringer (Mol/dur, tema/motiv, triol, tempibetegnelser etc.) Lærerens logbog med notater om gruppernes evne til at samarbejde og fremlæggelserne Vendespil Fortsættes side 41! anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme Kan eleven omsætte lyd til notation? Rytmediktat læreren spiller en rytmefigur og eleverne noterer nodeværdierne (se bilag 9) Melodidiktat læreren spiller en melodistump, eleven noterer melodiens forløb (se bilag 10) Elevernes svarark vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter Har eleven kendskab til musiklokalets instrumentarium? Kan eleven skelne mellem de enkelte instrumenters klang og anvendelse? 40

42 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 40! vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter Har eleven kendskab til musiklokalets instrumentarium? Kan eleven skelne mellem de enkelte instrumenters klang og anvendelse? Genkende et instruments klang: konkurrence, quiz Vis, hvordan spiller man på det pågældende instrument Eleverne hører instrumenterne på eks. en cd. og noterer svar på ark. Lærerens observationer Svarark til quiz Fortsættes side 42! vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik Kender eleven centrale skikkelser eksempelvis Beatles, Mozart, Kim Larsen, Abba, Beethoven, Carl Nielsen.? Vendespil: billede af person/navn på personen Lade eleverne lave forskellige opgaver eksempelvis ud fra læringsstilene: Formbog om komponist, løbehistorier m.m. Eleverne laver et spørgeskema i elevintra om en udvalgt komponist. De besvarer hinandens spørgeskemaer. Elevernes produkter samtale om musikkens funktion i 41

43 På 3. og 4. klassetrin Efter 4. klassetrin Fortsat fra side 41! samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier Forstår eleven anvendelsen af musik i forskellige sammenhænge? Se og diskuter eksempler på musikanvendelse hvordan virker en gyserfilm med LillePer musik, hvordan virker heavymetal spillet i brugsen eller en tøjforretning.. Elevernes udsagn, der er skriftliggjort evt. i musiklogbog. 42

44 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Eleverne er i dette forløb med til at vælge en del af det musikalske stof, og i stigende grad er det dem, der sammen finder frem til den fælles musikalske tolkning, fx karakterudtryk, klangbalance og eventuel instrumentation. I sangrepertoiret medtages fortsat væsentlige sange fra den kulturelle tradition. deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse Evner eleven at være aktive medvirkende i opbygningen af et musikalsk arrangement? Udvælge og arrangere et nummer Koncert Video I stigende grad afprøver eleverne de forskellige sang- og klangidealer, som er egnede til at fremme det musikalske udtryk. I det hele taget bør elevernes bevidsthed om kvaliteten i det musikalske udtryk prioriteres højt. synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk Kan eleven synge på flere sprog? Kender eleven både gamle og nye sange/salmer? Sangkanon udarbejdes i fællesskab med eleverne Gæt en sang Fortsættes side 44! Klassens sangkanon sendes også til forældrene Eleverne spiller fortsat sammen i større og mindre grupper, hvor principielt alle instrumenter kan inddrages. Blandt andet opmuntres eleverne til indimellem at synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon Anvender eleven stemmen hensigtsmæssigt? Synger eleven med god intonation? 43

45 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 43! Eleverne spiller fortsat sammen i større og mindre grupper, hvor principielt alle instrumenter kan inddrages. Blandt andet opmuntres eleverne til indimellem at medbringe instrumenter, der dyrkes i fritiden. I forbindelse med sammenspil og korsang opfordres eleverne til at påtage sig solistopgaver. Akkordspil på instrumenter som fx ukulele, guitar og tangentinstrumenter indgår i øget omfang. Eleverne arbejder i stigende grad med musikalsk notation for at kunne deltage så selvstændigt som muligt i musikudøvelsen. Det musikalske stof, der synges og spilles, bør repræsentere en bred vifte af genrer og stilarter. synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon Anvender eleven stemmen hensigtsmæssigt? Synger eleven med god intonation? MGP-show for klassen Scenen er din Hvem synger bag skærmen konkurrence? (Klassen inddeles i grupper og dyster om at kunne høre, hvem synger alt, sopran, tenor, bas i en opera? Deltage i eks. julekoncert etc. med en solo eller med en makker Hvordan kan vi få stemmen til at lyde bedst muligt i mikrofon, i et lille rum, i en hal? Hvordan fungerer stemmebåndet øvelser med samme? Eleverne optages enkeltvis på bånd eller lignende uden de øvrige elever hører det. Sammen evaluerer elev og lærer. Fortsættes side 45! deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske Kan eleven holde en stemme i en flerstemmig melodi? 44

46 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 44! deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske udtryk Kan eleven holde en stemme i en flerstemmig melodi? Kan eleven have opmærksomhed på det musikalske udtryk? Flerstemmig sang: Hvor mange sange, kan vi synge: Tostemmigt, med 3 stemmer, med 4 stemmer? Klassen deles i hold. Hvert hold tildeles en flerstemmig sang i forskellige stilarter og holdene optræder Koncert Båndoptagelse, video Fortsættes side 46! deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter Viser eleven forståelse for intonation? Viser eleven forståelse for Forte/Piano m.m.? 45

47 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 45! deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter Viser eleven forståelse for intonation? Viser eleven forståelse for Forte/Piano m.m.? Viser eleven forståelse for pulsfornemmelse? Benny Andersens Diæt indøves og opføres Publikum skal notere alle de grøntsager de møder i Diæt kunne de høre alle ordene? Lav jeres eget talekor udfra et relevant emne Publikums evaluering Publikums notater Elevernes talekorssatser Fortsættes side 47! anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer Har eleven kendskab til musiklokalets instrumentarium? Har eleven kendskab til brugen af til musiklokalets instrumentarium? Evner eleven at kunne vælge det rigtige instrument? 46

48 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 46! anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer Har eleven kendskab til musiklokalets instrumentarium? Har eleven kendskab til brugen af til musiklokalets instrumentarium? Evner eleven at kunne vælge det rigtige instrument? Vælg en kendt melodi: Hvilke instrumenter kan indgå i dette nummer Hvordan skal vi spille på instrumentet? Øv på dit instrument uden hjælp fra læreren Eleverne arrangerer et nummer Elevernes partitur Koncert Optagelse anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil Kender eleven forskel på rytme- og melodiinstrumenter? Et sammenspilsnummer med fokus på akkorder Fortsættes side 48! betjene musiklokalets tekniske anlæg Kan eleven indstille en mixer? Kan eleven tilkoble de elektriske instrumenter? Kan eleven indstille mikrofoner? 47

49 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 47! betjene musiklokalets tekniske anlæg Kan eleven indstille en mixer? Kan eleven tilkoble de elektriske instrumenter? Kan eleven indstille mikrofoner? På skift laver eleverne mikrofon instrumentlyd til et sammenspilsnummer Eleverne inddrages som lydmænd ved små koncerter Spørgeskema: Hvad bruger man.til? Svarark deltage i sammenspil i forskellige genrer og stilarter Evner eleven at holde fast i egen melodi og rytme? Kan eleverne rette sig ind efter hinanden? Forskellige sammenspilsnumre indenfor for f.eks. pop, rock, latinamerikansk Fortsættes side 49! Koncert Optagelse være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet Evner eleven at vurdere det musikalske udtryk? 48

50 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 48! være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet Evner eleven at vurdere det musikalske udtryk? Lytte til et nummer hvordan får vi det til at lyde bedre? Eleverne vurderer på skift et sammenspilsnummer og kommer med forslag til ændringer Elevernes notater bruge notation som støtte for musikudøvelsen Kender eleven notation i form af noder, pauseværdier? Formår eleven at anvende notation? Node-, rytmediktat Nodeopgaver Opgaver med rytmiske noteringer Svarark gemmes i logbog Fortsættes side 50! deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer Motorik Har eleven kendskab til forskellige dansetrin? 49

51 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 49! deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer Motorik Har eleven kendskab til forskellige dansetrin? Kender eleven forskellige dansetyper Linedance, squaredance, folkedans, hiphop etc.? Evner eleven den sociale del af dansen? Squaredans Dansekonkurrence: Hvilken slags dans er..? (eleverne viser dansen) Vild med dans konkurrence. Eleverne vælger makker og musik. Laver selv koreografi Dommerpanelet afgør kvalitet og udtryk med pointangivelse! 50

52 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Elevernes lydformningsprægede arbejde med udgangspunkt i litterære eller andre forlæg får i stigende grad præg af selvstændige lydforløb. I arbejdet med at sammen-sætte forløb med forskellige kunstneriske udtryksformer skal eleverne have mulighed for at tage udgangspunkt i et personligt engagement, en intens oplevelse, en særlig stemning eller følelse. Arbejdet hermed kan med fordel foregå tværfagligt. De skabende aktiviteter med improvisation, komposition og arrangement skal fortsat være integreret i musikudøvelsen. Eleverne kvalificerer løbende hinandens musikalsk skabende arbejde gennem diskussioner, kommentarer og forslag. Fortsættes side 52! anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde Evner eleven at udtrykke sig med kroppen motorik? Evner eleven at inddrage musikinstrumenter og alternative klangkilder: Skeer, stole, glas, etc.? Har eleven kendskab til musikprogrammer på computeren? Evner eleven at udtrykke sig med stemmen? Ud fra et givet tema: Glæde, naturen, gys sammensættes eleverne i grupper. Diverse instrumenter og evt. pc., kamera eller mobiltelefon stilles til rådighed. I det færdige resultat skal eleverne bruge stemmen, kroppen, klangkilder, billeder etc. til at fremstille et færdigt forløb. Multimedieprogrammet Medi8tor kan anvendes eks. med indtaling af lyd, optaget lyd og afspilning af færdig musik. Desuden kan der indsættes små videosekvenser. Det færdige stykke fremføres/vises for klassen. Eleverne fører logbog over arbejdet i elevintra kan gøres hjemme. Læreren laver en udtalelse til hver gruppe, hvor fokuspunkterne inddrages. Udtalelsen indeholder også vurdering af elevernes evne til samarbejde, social forståelse etc. Eleverne lave en lignende udtalelse for de andre grupper. Sammenlignes med lærerens producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællin- Evner eleven at fabulere? 51

53 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 51! producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier Evner eleven at fabulere? Evner eleven at se lyd? Evner eleven at illustrere lyd? En udvalgt historie, fortælling danner rammen om elevens produktion (H.C. Andersen, Grimm, egen oplevelse, lærerens mundtlige fortælling). Eleverne udarbejder en drejebog til et multimedieprogram, eller en miniforestilling hvori lyd indgår. I grupper laves en dramatisk radiofortælling (hørespil) To og to indtales en lydfortælling på computer brændes på en cd. Præsentationen gemmes på computer Brændes på cd Optages på video eller mobiltelefon Fortsættes side 53! udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt ak- Kan eleven variere en kort rytmisk improvisation? 52

54 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 52! udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge Kan eleven variere en kort rytmisk improvisation? Kan eleven variere en kort melodisk improvisation? Kan eleven fastholde pulsen? Evner eleven at kunne skifte mellem solo og fastlagt melodi/rytme? Læreren spiller fastlagt akkordfølge. På skift improviserer eleverne på enten rytmeinstrumenter eller melodiinstrument (Har en solo) Eleverne udfylder spørgeskema, hvor de vurderer deres egen solo: Variation, rytme, melodi, kvalitet Fortsættes side 54! komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer Kan eleven arbejde med Band in a Box eller tilsvarende enkelt musikprogram? Kan eleverne skabe deres egen melodi? 53

55 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 53! komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer Kan eleven arbejde med Band in a Box eller tilsvarende enkelt musikprogram? Kan eleverne skabe deres egen melodi? Lav din egen lille melodi der kan evt. tages udgangspunkt i en fastlagt tekst. Der kan laves en ny tekst til melodien De færdige melodier spilles ind på computer eller bånd Koncert Fortsættes side 55! sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Evner eleverne at udnytte hinandens styrkesider? Evner eleven at kombinere viden på tværs af fag? 54

56 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 54! sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre Evner eleverne at udnytte hinandens styrkesider? Evner eleven at kombinere viden på tværs af fag? Der samarbejdes med dansk og billedkunst evt. idræt: Eleverne vælger selv tema. I det færdige produkt skal indgå: Dans, billeder, replikker, musik: Eks. Her er min hverdag Der kan som alternativ laves en mindre musical over kendt historie, hvor sange eleverne kender på forhånd inddrages eleverne udarbejder selv koreografi, scenografi En interaktiv forestilling, hvor publikum skal deltage i forestillingen a la Rocky Horror Show. Dvs. publikum spiller med på eks. æggedelere, skeer, papirposer eller andet Publikum ser og vurderer bagefter forestillingen på et spørgeark Billeder fra den færdige forestilling lægges på hjemmesiden Optagelse på bånd, video Fortsættes side 56! drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres Opmærksomhed på opbygning og udførelse af et nummer Evner eleven at anvende relevante musikalske begreber i drøftelse med an- 55

57 På 5. og 6. klassetrin Musikalsk skaben Efter 6. klassetrin Musikalsk skaben Fortsat fra side 55! drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres udførelse Opmærksomhed på opbygning og udførelse af et nummer E vner eleven at anvende relevante musikalske begreber i drøftelse med andre? To parallelklasser indøver samme nummer besøger hinanden og giver respons Elevernes vurdering (skriftligt/mundtligt) 56

58 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Eksemplerne til musiklytning består af længere musikstykker og repræsenterer varierede genrer og stilarter. Det tilstræbes, at eleverne jævnligt oplever levende musik. Musiklytningen ledsages af opgaver, der kan være af analytisk karakter, men også udfordre til tolkning i andre udtryksformer. De valgte udtryksformer begrundes og evalueres. Undervisning i elementær musiklære er fortsat tæt knyttet til musikudøvelse. Musikalsk notation inddrages i stigende omfang i form af partitur, enten i traditionel nodeskrift eller i grafisk notation. lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter Evner eleven at skelne mellem forskellige genrer: Jazz, klassisk, rock, pop, fusion, verdensmusik etc.? Eleverne dels i grupper. Hver gruppe udstyres med cd-spiller og cd med indspillede stykker. Gruppen skal nu afgøre, hvilken genre, det enkelte stykke musik tilhører, notere begrundelse og svar på et ark, og fremlægge for de øvrige. Opgaverne rettes i fællesskab Evt. kan grupperne selv finde musikeksempler, de vil give som opgave til de øvrige elever Elevernes svarark med begrundelser Fortsættes side 58! Eleverne øger deres instrumentkendskab i forbindelse med musikudøvelse og i nogen grad musiklytning. I dette forløb læg- lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen Elevernes adfærd og opførsel under koncerter: Koncentrationsevne, aktive medvirken, respons på koncerten 57

59 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 57! Eleverne øger deres instrumentkendskab i forbindelse med musikudøvelse og i nogen grad musiklytning. I dette forløb lægges der især vægt på, hvordan de forskellige instrumenter bidrager til den musikalske helhed. lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen Elevernes adfærd og opførsel under koncerter: Koncentrationsevne, aktive medvirken, respons på koncerten Samtale med eleverne om en skolekoncert Eleverne skal mundtligt redegøre for koncerten og dens indhold. Læreren kan evt. stille spørgsmål med det formål at skabe debat om koncerten Eleverne kan evt. maile til musikerne og give deres vurdering af koncerten Eleverne øger deres musikhistoriske indsigt gennem projektlignende forløb, der sætter fokus på udvalgte musikhistoriske perioder. Sådanne forløb kan med fordel gøres tværfaglige. Skolekoncerten Elevernes skriftlige evaluering af koncerten Den vesterlandske musikkultur sættes i relief ved, at eleverne får kendskab til andre kulturers musik, fx i arbejdet med musikudøvelse, gennem projektorienterede forløb eller ved skolekoncerter. Fortsættes side 59! Med udgangspunkt i forskellige former for musik, herunder den musik, eleverne selv udøver og fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer Evner eleven at opfatte indholdet af et musikstykke og derefter kunne gengive det i ny form (billede, bevægelse, drama )? 58

60 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 58! Med udgangspunkt i forskellige former for musik, herunder den musik, eleverne selv udøver og lytter til, drøftes, hvordan musikken kan bruges til at skabe en følelsesmæssig fællesnævner, og at en del musik primært er skabt, fordi noget måtteudtrykkes, mens anden musik først og fremmest har et kommercielt formål. Fortsættes side 60! fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer Evner eleven at opfatte indholdet af et musikstykke og derefter kunne gengive det i ny form (billede, bevægelse, drama )? Multimediepræsentation Dans Dramatisering Billede eller kunstværk Det færdige produkt brændes på cd fremføres for forældre/elever Udstilling gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning Evner eleven at skelne mellem A-B-C stykker i musikken? 59

61 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 59! gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning Evner eleven at skelne mellem A-B-C stykker i musikken? Har eleven kendskab til tempoangivelse: Forte, largo etc.? Har eleven kendskab til stemningsangivelse (dur og mol)? Høre et stykke musik, hvortil der er lavet en grafisk notation i brikker. Opgaven består i at ligge brikkerne i rigtig rækkefølge Udfra en liste udvælges passende ord og begreber til et udvalgt musikstykke (se bilag 8) Elevernes svarark anvende enkle akkordmønstre efter anvisning Har eleven kendskab til 3-klange i dur og mol? Har eleven kendskab til kvintcirklen? Eleverne får udleveret ark med 3 akkorder i grundstillingen. De skal derefter notere dem på den mest hensigtsmæssige måde (så de skal flytte fingrene mindst muligt) (se bilag 11) Fortsættes side 61! Svarark anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og Har eleven kendskab til nøgler? 60

62 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 60! anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer Har eleven kendskab til nøgler? Har eleven kendskab til partituropsætning? Har eleven kendskab til notation? Notationsopgave evt. en Fuga (læreren skriver fugaens tema på tavlen og eleverne skriver med eleverne finder temaet, når de hører musikken) (se bilag 12) Gennemgang af partitur: Eks. Skæbnesymfonien, Heliosouverturen, Claire De Lune Elevernes opgavebesvarelser Fortsættes side 62! genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instru- Kender eleven symfoniorkesterets instrumenter? 61

63 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 61! genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for deres roller i sammenspilsrelationer Kender eleven symfoniorkesterets instrumenter? Kender eleven rockensemblet? Kender eleven verdensmusikkens instrumenter? Gættekonkurrence Hvilket instrument spiller solo i nummeret? Hvilket instrument spiller temaet? Elevark Fortsættes side 63! identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder Har eleven kendskab til væsentlige komponister i musikhistorien? Har eleven kendskab til musikhistorien fra Gregoriansk musik til nutiden? Tipskuponer, spørgeskemaer på elevintra Elevforedrag om Mozart, Bach Formbøger Elevbesvarelser Videooptagelse 62 vise kendskab til musik fra andre

64 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 62! vise kendskab til musik fra andre kulturer Hvor stammer musikken fra? Musikkens anvendelse Eleverne medbringer egne musikeksempler. Læreren har desuden eksempler med. Der snakkes ud fra et verdenskort. Der lyttes til musik af f.eks. New Jungle Orchestra hvor kommer instrumenterne fra? Musikeksemplerne er lavet på en slags spillebrikker, der nu placeres på verdenskortet: New Orleans Jazz, musik fra Jamaica, Indisk musik, arabisk musik, New Age etc. Billedlotteri Vendespil Verdenskortet hænges op med brikkerne placeret rigtigt Fortsættes side 64! samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipu- Kan eleven vurdere hvilken slags musik skaber angst, vrede, glæde, afslapning, energi? 63

65 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 63! samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende Kan eleven vurdere hvilken slags musik skaber angst, vrede, glæde, afslapning, energi? Kan eleven vurdere, hvem der bruger musik bevidst manipulerende? Eleverne lytter til udvalgte musikstykker hentet fra: Supermarked, film, reklamer, koncert etc. To og to eller i grupper, afgør eleverne hvad musikken bruges til, af hvem, og hvordan den påvirker Elevernes svar sættes op på store plancher i collageform med billeder hentet fra diverse ugeblade, tidsskrifter, aviser. På collagen noteres titel, musiker, årstal, genre etc. Resultaterne lamineres og hænges i musiklokalet Fortsættes side 65! samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk Hvad bruges musik til: Reklamer, film, jingles, indkøbscentre, tandlægen, 64

66 På 5. og 6. klassetrin Efter 6. klassetrin Fortsat fra side 64! samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare Hvad bruges musik til: Reklamer, film, jingles, indkøbscentre, tandlægen, telefonen? Kan eleven skelne mellem om musikken er bestilt som middel eller skabt for musikkens skyld? Ud fra eksempler eleverne henter fra ovenstående, diskuteres musikkens kvalitet og anvendelse. Brug mobiltelefoner, båndoptagere, etc. til optagelserne Diskussion udfra klip fra reklamer i TV (reklamer for nye cd er fra kendte popgrupper) Eleverne deles i eks. 4 hold: 2 hold skal lave et oplæg, der giver eksempler på, hvordan musik bruges som vare: Hvilken slags musik bruges, når der skal sælges Hvilke popgrupper, solister, tv-programmer bruger andre virkemidler end selve musikken, for at få deres musik solgt:: Musikvideoer, Popstars, Melodigrandprix, Stjerne for en aften, Jon etc. Hvilke kunstnere kender I, der først og fremmest sætter fokus på det musikalske udtryk: Jazzmusikere, klassiske solister, musicals, rocksolister, TV2 etc.? Lav en billedcollage om kunstneren og hav musikeksempler liggende ved og præsenter resultatet for klassen De indhentede eksempler samles elektronisk og lægges på elevintra De enkelte gruppers collage og præsentation 65

67 Bilagsoversigt 1. Logbog oprettet i personaleintra ide til spørgsmål 2. Dansk Sangs forslag til sangliste 3. Logbog videreført i personaleintra 3.B: Afkrydsningsskema til instrumentkendskab 4. Afkrydsningsskema til sanglegsliste 5. Cirkusbilleder 6. Opgaver til Peter og Ulven : Instrumentkendskab, illustrationer i Paint. Samles til billedbog. 7. Kineserbilleder 8. Musik og stemninger 9. Nodebilag 10. Nodebilag 11. Akkordmønstre 12. Partitur 66

68 Bilag 1 Logbog oprettet i personaleintra Logbog: Evaluering musik trinmål AN / : Hvilke sange valgte klassen: Hvilke elever deltog ikke i fællesskabet: Hvilke elever tog føringen fra de andre: Hvilke elever er stærke i a cappella sang mht. melodi, rytme: Hvilke elever er særligt stærke/svage i denne disciplin: Hvad skal jeg ændre i min praksis? LÆRERINTRA Skolesoft og UNI C

69 Bilag 2 Dansk Sangs forslag til sangliste Sangliste fra Folkeskolens Musiklærerforening 2002 Nedenstående liste er udarbejdet af Folkeskolens Musiklærerforening i 2002, som nævner følgende i tilknytning til listen: Listen er tænkt som et oplæg til hvordan man kan lave en sangliste med den spredning og alsidighed, der må være i valget af sange mht genre, tidsepoke og indhold. Listen er ikke klassetrinsopdelt, hvilket man kunne gøre på den enkelte skole og dermed lave skolens egen sangskat. Med listen som udgangspunkt har man et grundlag at gå ud fra, dvs vælge fra og til, så listen både har et nationalt og lokalt præg. Listen kan downloades som pdf. En del af sangene og salmerne med tekst og melodi (MIDI) er tilgængelige fra hjemmesiden Gamle Danske Sange Klik på sangens titel. Alt, hvad som fuglevinger fik Altid frejdig, når du går At lære er at ville Barndommens land Blomstre som en rosengård Blæsten går frisk over Limfjordens vande Dagen er så fuld af anemoner Danmark, nu blunder den lyse nat Dejlig er den himmelblå Dejlig er jorden Den blå anemone Den grønne, søde vår Den signede dag Dengang jeg drog af sted Der er altid et sted på jorden Der er et yndigt land Der er så meget, der kan trykke (Livstræet) Der stode tre skalke Det er hvidt herude Det er i dag et vejr Det haver så nyligen regnet Det kimer nu til julefest Det lysner over agres felt Det sør me, det sandt, december Det var en lørdag aften Du danske sommer, jeg elsker dig Du gamla, du fria Du, som har tændt millioner af stjerner Dybt hælder året i sin gang Elefantens vuggevise En lærke letted En rose så jeg skyde En yndig og frydefuld sommertid Er der nisser til eller ej Et barn er født i Betlehem Giv mig, Gud, en salmetunge Glade jul, dejlige jul Grøn er vårens hæk Gud planted en have Han kommer med sommer, han kommer med sol Her vil ties, her vil bies Herre Gud, dit dyre navn og ære Hil dig, frelser og forsoner Hist, hvor vejen slår en bugt Hvem har malet himlen blå Hvem sidder der bag skærmen Hvor smiler fager den danske kyst Højt fra træets grønne top I al sin glans nu stråler solen I alle de riger og lande I Danmark er jeg født I skoven skulle være gilde I skovens dybe, stille ro I sne står urt og busk i skjul I østen stiger solen op Ja, vi elsker dette landet Jeg blev vækket forleden dag (Min blå pyjamas) Jeg elsker de grønne lunde Jeg er havren Jeg ved, hvor der findes en have så skøn Jeg vil male dagen blå 68

70 Bilag 2 fortsat Jeg vil tælle stjernerne Jeg vælger mig april Julen har bragt Juletræet med sin pynt Kom, maj, du søde, milde Kringsatt av fiender Lad det nu snart bli jul Lille Guds barn, hvad skader dig Lover den Herre Lysets engel går med glans Marken er mejet Min Jesus, lad mit hjerte få Mit hjerte altid vanker Morgenstund har guld i mund Nattergalen, kender du den Nu bliver det forår Nu er dagen fuld af sang Nu er det længe siden Nu er jord og himmel stille Nu falmer skoven trindt om land Nu har vi altså jul igen Nu kom den fagre sommer Nu lyser bøgens blade atter op (Efterårsvise) Nu lyser løv i lunde Nu rinder solen op af Østerlide Nu titte til hinanden Nu tændes tusind julelys Nu vågne alle Guds fugle små Når man er i nisselære (Drillesang) Ole sad på en knold og sang Op al den ting, som Gud har gjort Prinsessen sad i højeloft På loftet sidder nissen På vores tag (Stille forårsregn) Påskeblomst, hvad vil du her Roselil og hendes moder Se, nu stiger solen Se, det summer af sol over engen Septembers himmel Sig nærmer tiden, da jeg må væk Skoven er så underfuld Skyerne gråne Sneflokke kommer vrimlende Snemand Frost og frøken Tø Solen brænder rød og hed Solen er så rød, mor Solen står op Som forårssolen morgenrød Spurven sidder stum bag kvist Stille, hjerte, sol går ned Så tænder vi et lys i kvæld Velkommen igen, Guds engle små Velkommen til Den Gamle By Venner ser på Danmarks kort Vi elsker vort land Vi pløjed og vi så de Vær velkommen, Herrens år (Advent og nytår) Vårt land, vårt land, vårt fosterland Æbler lyser rødt (Sensommervise) 69

71 Bilag 3 Logbog videreført i personaleintra Logbog: Evaluering musik trinmål AN / : Hvilke instrumenter genkender eleverne ikke: Hvilke elever skal have instrumenterne gennemgået igen: Hvilke instrumenter kan eleverne ikke betjene: HVilke elever kan evt. instruere andre elever i brugen af instrumentet: AN / : Hvilke sange valgte klassen: Hvilke elever deltog ikke i fællesskabet: Hvilke elever tog føringen fra de andre: Hvilke elever er stærke i a cappella sang mht. melodi, rytme: Hvilke elever er særligt stærke/svage i denne disciplin: Hvad skal jeg ændre i min praksis? 70

72 Bilag 3B Afkrydsningsskema til instrumentkendskab Under instrumentet sættes et kryds, hvis eleverne genkender instrumentet Elevens navn Trommesæt Elbas Congas Marimba Metalofon Xylofon Klokkespil Maracas Tamburin Claves Guiro Bongotr. Kan eleven betjene instrumentet? Kan eleven hjælpe andre elever? 71

73 Bilag 4 Afkrydsningsskema til sanglegsliste Hvilke sanglege kender eleverne, og kan de instruere i dem? Navn på sangleg Legen kendes af alle Legen kendes af få Klassen kan instruere i legen Lærerens notater 72

74 Bilag 5 Cirkusbilleder Musikstykke nr. Musikstykke nr. Musikstykke nr. Musikstykke nr. Musikeksempler hvilket musikstykke passer til de forskellige billeder? 1. Kong Frederik VII s Honnørmarch af H.C. Lumbye 2. Brudevalsen af Niels W. Gade 3. Sonate i g-mol for orgel, opus 58 af J.P.E. Hartmann 4. Cirkus Rentz 73

75 Bilag 6 Opgaver til Peter og Ulven Instrumentkendskab, illustrationer i Paint. Samles til billedbog Eksempler på evalueringsopgaver til Peter og Ulven 74

76 Bilag 6 fortsat 75

77 Bilag 6 fortsat 76

78 Bilag 7 Kineserbilleder Musikstykke nr. Musikstykke nr. Musikstykke nr. Musikstykke nr. 77

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Indhold Musik som obligatorisk fag

Læs mere

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indhold Indledning 3 1. Trinforløb for 1.- 2. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikalsk skaben 6 Musikforståelse 6 2. trinforløb for 3.- 4. klassetrin 7 Musikudøvelse 7 Musikalsk

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS Form og indhold: Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange og øvelser ind i årsplanen. Klassen kommer ikke omkring alle aktiviteter,

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 3. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 1. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse...

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse... Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse... 9 Emneoversigt samt del- og slutmål:... 9 PM fag... 11 Beskrivelse...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:4 B Lærer: CA Fagområde/ emne Musikalsk skaben året Redegøre for stemningen i en sang Selvvalgt musik året Fremlægge selvvalgt musik fællessang Året Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse Sangbogens

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder: Årsplan for musik i 2. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Bevægelses-, sang og musiklege Birthe Hansen: Vild med fællesdanse + cd Søren

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik

UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik UVMs Undervisningsvejledning for faget Musik Indledning Man kan beskæftige sig med musik ved at lytte til musik at udføre musik at skabe musik. Man kan lytte til musik uden at kunne spille eller komponere,

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

OPErA. SaNG Og FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI 06-04-11 Side 1 af 21

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI 06-04-11 Side 1 af 21 Side 1 af 21 FAGPLAN MUSIK Indledning På Bjergmarkskolen varetager Holbæk Kommunale Musikskole musikundervisningen i børnehaveklassen i en lektion om ugen. Obligatorisk musik er tildelt 2 lektioner om

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater Linjens formål: at eleven uanset forudsætninger og evner oplever musik og teater som et vedkommende og skabende fællesskab. at eleverne erkender værdien af samarbejde. at eleven bidrager til egen og andres

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Musik. Læseplan for faget. for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin. Valgfagsundervisning 7. 10.

Musik. Læseplan for faget. for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin. Valgfagsundervisning 7. 10. Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Læseplan for faget Musik for Obligatorisk musikundervisning 1. 6. klassetrin 9. og 10. klassetrin Valgfagsundervisning 7. 10. klassetrin 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere