Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger"

Transkript

1 Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Lovgivning SARS-infektionen Visitation og håndtering af patienter mistænkt for SARS Anmeldelse og klassifikation Forebyggelsesopgaver Nære kontakter Definitioner i relation til nære kontakter Relevante tidsmæssige aspekter Foranstaltninger der iværksættes af embedslægen Nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS Nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS Kontakter, der ikke er omfattet af definitionen for nære kontakter Personer der har opholdt sig i område med lokal transmission Større arrangementer med deltagelse af personer fra områder med lokal transmission Sundhedspersonale Referenceliste Bilagsliste Registrering af medpassagerer i fly Information til medpassagerer i fly Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS Information til rejsende til Danmark fra områder med lokal spredning af SARS (Dansk udgave)

3 1 Indledning Denne vejledning erstatter meddelelse af 15. april 2003 til landets embedslæger vedr. håndtering af nære kontakter til patienter under observation for SARS. Vejledningen er så vidt muligt i overensstemmelse med gældende retningslinier fra WHO. Vejledningen indeholder en liste med referencer over øvrige relevante regelsæt samt fem bilag til brug for embedslægernes konkrete håndtering af SARS. 1.1 Lovgivning SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) er pr. 31. maj 2003 optaget som en alment farlig sygdom på liste A i Epidemiloven (Lov nr.114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme). I medfør af Bekendtgørelse af 27. juni 2003 fra Sundhedsstyrelsen er mistænkt SARS gjort til en anmeldelsespligtig sygdom med telefonanmeldelse til embedslægeinstitutionen med efterfølgende blanketanmeldelse. I forlængelse heraf foreligger en Vejledning fra Sundhedsstyrelsen af 27. juni 2003 om lægers anmeldelse af SARS. 1.2 SARS-infektionen SARS er en nyopdaget smitsom lungesygdom med oprindelse i Kina. Sygdommen begynder sædvanligvis med feber, der kan være ledsaget af kulderystelser. Nogle patienter har også hovedpine, muskelsmerter og milde symptomer fra øvre luftveje. Nogle dage henne i forløbet kommer hoste og vejrtrækningsbesvær. Sygdommen kan have et alvorligt forløb med dødelig udgang, især hos ældre. Inkubationstiden er normalt 2-7 dage, men kan være op til 10 dage. Årsagen til SARS er et coronavirus. Specifik SARS-diagnostik udføres i Danmark kun på Statens Serum Institut. Differentialdiagnostiske undersøgelser kan udføres enten på Statens Serum Institut eller i de mikrobiologiske afdelinger, der udfører pågældende analyser. Infektionen smitter først og fremmest via luftvejssekret, der overføres enten ved direkte berøring med sekret eller via dråber, der overføres på kort afstand, fx udløst af hosten eller nysen. Virus er også isoleret fra bl.a. fæces, urin og blod. Smitte menes at kunne overføres i sygdommens prodromalfase, dvs. når de første sygdomstegn viser sig. Smitsomheden øges i takt med sygdomsintensiteten. Det er efterhånden veldokumenteret, at smitte ikke sker i inkubationstiden. Risiko for smitte er i almindelighed større ved tæt kontakt med en patient med SARS end ved rejse/ophold i et område med transmission af SARS. 3

4 1.3 Visitation og håndtering af patienter mistænkt for SARS Patienter, som mistænkes for SARS, skal efter aftale med bagvagten indlægges på en af følgende tre infektionsmedicinske afdelinger: Hvidovre Hospital tlf.: , personsøger 5432, Odense Universitetshospital tlf.: , Skejby Sygehus tlf.: Den indledende kontakt med patienten bør så vidt muligt foregå telefonisk, for at undgå at patienten kommer til at opholde sig i skadestuer eller venteværelser. Patienten bør også under transport bære kirurgisk mundbind (og ikke maske med udåndingsventil). Det påhviler embedslægeinstitutionerne lokalt at træffe aftale om, hvilke kliniske læger, der i forbindelse med ankomst til lufthavne af patienter mistænkt for SARS, skal undersøge patienten. Der er udsendt en hygiejnevejledning fra Statens Serum Institut, Central Afdeling for Sygehushygiejne primært til brug for de infektionsmedicinske afdelinger (se Referenceliste). 1.4 Anmeldelse og klassifikation Anmeldelse af patienter med mistænkt SARS skal ske telefonisk til embedslægeinstitutionen. Dette skal ske straks, når en patient isoleres på mistanke om SARS. Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt på Sundhedsstyrelsens formular 1515 til embedslægeinstitutionen nærmest patientens opholdssted. Det er den infektionsmedicinske afdeling, som vurderer om en patient opfylder anmeldekriterierne, og som også klassificerer sygdomstilfældet som mistænkt eller sandsynlig SARS. Klassifikationskriterierne er allerede ændret flere gange, og da der sandsynligvis også vil ske ændringer fremover, henvises til EPI-NYT / Statens Serum Instituts hjemmeside for opdatering. Embedslægeinstitutionen skal telefonisk straks anmelde tilfældet videre til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling. Den infektionsmedicinske afdeling skal efterfølgende telefonisk holde embedslægeinstitutionen orienteret om status for patienten. Hvis diagnosen afkræftes skal patienten afmeldes. Hvis videre undersøgelser bekræfter diagnosen, skal diagnosen omklassificeres til sandsynlig SARS, ellers fastholdes diagnosen mistænkt SARS. Af hensyn til den nationale og internationale overvågning melder embedslægeinstitutionen også dette videre til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling. Endelig skal embedslægeinstitutionen oplyse Epidemiologisk afdeling om antallet af nære kontakter til indekspatienter med diagnosen sandsynlig SARS. I øvrigt henvises til Bekendtgørelse og Vejledning om anmeldelse (se Referenceliste). 4

5 1.5 Forebyggelsesopgaver Den vigtigste forebyggelse sker ved hurtigt at identificere og isolere patienter, og ved at sygehuspersonalet bruger personlige værnemidler i patientbehandlingen. Endvidere, at der iværksættes foranstaltninger, herunder evt. isolation, for nære kontakter. Det er embedslægens opgave at afgrænse nære kontakter og iværksætte foranstaltninger for disse. Arten af foranstaltninger i forbindelse med nære kontakter er afhængig af om indekstilfældet er klassificeret som mistænkt ( suspected ) eller sandsynligt ( probable ). Den overordnede forebyggelsesstrategi i forbindelse med nære kontakter er: - at nære kontakter til en indekspatient med mistænkt SARS er velorienterede og årvågne i forbindelse med sygdomstegn, og - at nære kontakter til en indekspatient med sandsynlig SARS skal være sammen med så få personer som muligt i en evt. inkubationsperiode, hvilket sikres gennem iværksættelse af isolationsforanstaltninger. At SARS er en liste A sygdom bevirker bl.a., at der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med isolation. 2 Nære kontakter 2.1 Definitioner i relation til nære kontakter Patienten, som nære kontakter relaterer sig til, benævnes indekspatienten. En nær kontakt er en rask person, der fra døgnet før indekspatienten fik sit første sygdomstegn, har haft tæt kontakt med denne. Denne tidsmæssige afgrænsning er fastsat, da det kan være vanskeligt præcist at afgøre, hvornår indekspatienten fik det første symptom. Smitteperiodens varighed er ikke endeligt afklaret, og der henvises til de behandlende lægers anvisninger ved udskrivning. Tæt kontakt refererer til kontaktformen. Tæt kontakt betyder at have haft husstandslignende kontakt, at have undersøgt, plejet, boet sammen med, haft ansigt-til-ansigt kontakt (< 1 meter) med, eller at have haft direkte kontakt med sekreter eller ekskreter fra en patient mistænkt for SARS. Sundhedspersonale, der i det danske sundhedsvæsen har brugt de foreskrevne værnemidler, anses i almindelighed ikke for at have haft tæt kontakt. I fly defineres nære kontakter som: medpassagerer, der har siddet på samme række, to rækker foran og to rækker bagved indekspatienten hele kabinepersonalet alle, som har haft tæt kontakt med indekspatienten, plejet eller på anden måde haft kontakt med luftvejssekret fra patienten samtlige passagerer, hvis indekspatienten er kabinepersonale medpassagerer, der forud for flyrejsen har boet sammen med indekspatienten 5

6 2.2 Relevante tidsmæssige aspekter Når en indekspatient med diagnosen mistænkt SARS indlægges på infektionsmedicinsk afdeling, iværksættes en række undersøgelser. I mange tilfælde vil diagnosen kunne afkræftes inden for det første døgn, fordi der findes en anden ætiologi. Findes en sådan ikke, og er patienten fortsat syg, kan diagnosen mistænkt SARS enten opretholdes eller omklassificeres til sandsynlig SARS. Når diagnosen sandsynlig SARS er stillet, er det meget vigtigt, at isolation i forbindelse med nære kontakter iværksættes straks under hensyntagen til, at inkubationstiden kan være meget kort. Det er derfor af betydning, at kredsen af nære kontakter afgrænses så hurtigt som muligt. Har indekspatienten været passager i et fly, skal registrering af medpassagerer og kabinepersonale ske, før disse forlader lufthavnen, med henblik på at kunne afgrænse personkredsen af nære kontakter. Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt efterfølgende at spore passagererne via passagerlister samt at få korrekte oplysninger om flysædenummer. Er indekspatienten først blevet syg efter at have opholdt sig i Danmark, bør nære kontakter registreres hurtigst muligt, fordi en del af inkubationstiden typisk allerede vil være forløbet. Det er hensigtsmæssigt at få oplysningerne om de nære kontakter allerede, når tilfældet anmeldes som mistænkt SARS. 2.3 Foranstaltninger der iværksættes af embedslægen Nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS Registrere nære kontakter med navn, cpr.nr., sidste dato for kontakt med indekspatienten, adresse og telefon, hvor personen kan kontaktes indtil 10 dage efter denne dato Informere nære kontakter om SARS, og om at de straks skal henvende sig telefonisk til infektionsmedicinsk afdeling ved symptomer, herunder at det første symptom oftest vil være feber og at daglig temperaturmåling derfor er hensigtsmæssig (se bilag: Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS) Oplyse navn og telefonnummer på den infektionsmedicinske afdeling, de skal kontakte Raske medpassagerer i fly kan efter registrering og information fortsætte deres rejse (se bilag: Registrering af medpassagerer i fly) og: Information til medpassagerer i fly). Ved registrering af flypassagerer er sædenummer og for udlændinge pasnummer vigtigt. Medpassagerer informeres om at kontakte læge telefonisk ved symptomer (ikke specifikt infektionsmedicinsk afdeling). Såfremt flypassageren først bliver syg efter ankomsten til Danmark, er der almindeligvis ikke grund til særlige forholdsregler overfor medpassagerer, med mindre symptomerne er startet få timer efter landing. Embedslægen må da vurdere, om der er grund til at informere medpassagerer og kan via politiet rekvirere liste over passagerer (passagerliste) og kabinepersonale, som var med det pågældende fly. 6

7 Nære kontakter, der opholder sig i udlandet informeres via det pågældende lands sundhedsmyndigheder, der får besked fra Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut. Embedslægen skal således oplyse Epidemiologisk afdeling om identiteten af nære kontakter, der opholder sig i udlandet. For spørgsmål i forbindelse med rengøring af fly henvises til hygiejnevejledning for lufthavnspersonale (se Referenceliste) Nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS Ud over ovenstående Informere om at nære kontakter ikke må gå på arbejde, i skole eller daginstitution i 10 dage fra sidste kontakt med indekspatienten (se bilag: Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS). Sikre, at personerne dagligt måler og noterer deres temperatur Sikre, at personerne dagligt bliver ringet op af embedslægeinstitutionen Hvorvidt, der i særlige tilfælde må etableres mulighed for indkvartering, må vurderes af embedslægen i samråd med Sundhedsstyrelsen Kontakter, der ikke er omfattet af definitionen for nære kontakter Afhængigt af den konkrete situation kan der være behov for, at embedslægen afgrænser en personkreds, der efter en konkret vurdering bør informeres om, at der i omgivelserne har været en patient med SARS, f. eks. kolleger, skoleklasser eller institution. Der er ingen restriktioner for denne gruppe. 3 Personer der har opholdt sig i område med lokal transmission Generelt er der er ingen forholdsregler for raske personer, der kommer til Danmark fra berørte områder. De skal kontakte en læge telefonisk ved symptomer og oplyse om rejsen, hvilket også fremgår af det skriftlige materiale, som udleveres til flypassagerer ved indrejse til Danmark fra berørte områder (se bilag: Information til rejsende til Danmark fra områder med lokal spredning af SARS (Dansk udgave). 3.1 Større arrangementer med deltagelse af personer fra områder med lokal transmission Embedslægeinstitutionen skal være behjælpelig med at informere arrangørerne om gældende regelsæt, hvis en person får sygdomstegn inden for de første 10 dage efter ophold i det berørte område. Ved meget store arrangementer kan der f.eks. blive tale om information af samarittervagter mv. Raske personer, som ikke har været i kontakt med SARS-patienter, kan frit deltage i alle arrangementer. Om anbefalinger i øvrigt ved arrangementer, se Referenceliste. 7

8 3.2 Sundhedspersonale Personale på danske sygehuse, plejehjem og andre dele af sundhedsvæsenet må ikke have nogen form for kontakt med patienter/beboere, hvis de indenfor 10 dage har opholdt sig i et område med lokal SARS transmission og været på studieophold/arbejde på hospitaler, klinikker, plejehjem, flygtningelejre el. lign. været indlagt på hospital el. lign. kommer som udlænding/indvandrer mhp. arbejde eller studieophold i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, den 1. juli 2003 Michael von Magnus Tove Rønne 8

9 4 Referenceliste Lov nr.114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om liste A til lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Bekendtgørelse nr. 364 af 22. maj Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS), Sundhedsstyrelsen 27. juni Vejledning om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS). Sundhedsstyrelsen 27. juni Sundhedsstyrelsens meddelelse til landets praktiserende læger og vagtlæger af 9. april 2003, jf. dog det reducerede antal visitationssteder, som fremgår af kapitel 1.3 i denne vejledning til embedslæger. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. visitation af SARS til de amtslige sundhedsforvaltninger og H:S af 11. april 2003, jf. dog det reducerede antal visitationssteder, som fremgår af kapitel 1.3 i denne vejledning til embedslæger. Infektionshygiejne ved transport, diagnostik, behandling og pleje af patienter med mistænkt, sandsynlig eller bekræftet SARS. Statens serum Institut, Central Afdeling for Sygehushygiejne, juli Hygiejniske retningslinier for lufthavnspersonale i relation til SARS. Statens Serum Institut, Centrale Afsnit for Sygehushygiejne, af 4. april Anbefalinger for personer fra områder med lokal smittespredning af SARS, som deltager i konferencer, møder o.l. i Danmark af 6. juni 2003 (oversættelse af WHO-anbefalinger). I øvrigt henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside og EPI-NYT samt WHO s hjemmeside 5 Bilagsliste Registrering af medpassagerer i fly Information til medpassagerer i fly Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS Information til rejsende til Danmark fra områder med lokal spredning af SARS (Dansk udgave, er tillige oversat til engelsk, fransk og kinesisk) 9

10 5.1 Registrering af medpassagerer i fly Registrering af medpassagerer og flypersonale, som har rejst med en person, der er mistænkt for SARS Registration of travellers and airline crew who have been travelling with a patient with symptoms of SARS Der skal udfyldes et skema for hver rejsende One form for each person Navn Name Fødselsdato Date of birth Adresse hvor De kan træffes de næste 10 dage Address where you can be reached the next 10 days Telefonnumre (hjemme/arbejde/mobil) Telephone home/mobile/work Afrejst fra (land/lande og afrejsedato) Departed from (country/countries and date of departure) Dato for ankomst til Danmark Date of arrival in Denmark Flynummer Flight number Flysæde nummer Seat number For foreigners: Passport number 10

11 5.2 Information til medpassagerer i fly Information til passagerer og flypersonale, der ankommer til Danmark med et fly, hvor en medpassager er under observation for SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) er en nyopdaget smitsom lungesygdom med oprindelse i Kina. Sygdommen begynder ofte med feber, der kan være ledsaget af kulderystelser. Nogle patienter har også hovedpine, muskelsmerter og milde symptomer fra øvre luftveje. Nogle dage henne i forløbet kommer hoste og vejrtrækningsbesvær. Sygdommen kan have et alvorligt forløb med dødelig udgang, især hos ældre. SARS skyldes et virus og smitter først og fremmest via luftvejssekret. Dette overføres enten ved, at man kommer i direkte berøring med sekretet (håndvask er vigtig) eller via dråber, der overføres på kort afstand, f. eks. ved hosten eller nysen. Der er ikke kendskab til forebyggende behandling, og der er ikke grund til nærmere undersøgelse af raske medrejsende eller personale. Forholdsregler De vil blive bedt om at oplyse navn, adresse og telefonnummer, hvor De kan kontaktes i de næste 10 dage, samt oplyse flynummer, flysædenummer mm. Herefter kan raske passagerer rejse videre. Hvis det viser sig, at medpassageren har SARS, vil de, der har siddet tæt ved personen, blive kontaktet af Embedslægeinstitutionen. Hvis De inden for de næste 10 dage får influenzalignende symptomer (feber over 38, hoste, kortåndethed), skal De øjeblikkelig kontakte en læge telefonisk. Lægen skal i telefonen oplyses om rejsen. Hvorvidt, den pågældende patient har SARS eller ej, vil De kunne få oplyst på Statens Serum Instituts hjemmeside Typisk vil der gå ét til to døgn før diagnosen er afklaret. Hvis diagnosen afmeldes, kan De se bort fra denne skrivelse. Yderligere information kan fås på Statens Serum Instituts hjemmeside, WHO s hjemmeside, eller ved henvendelse til Embedslægeinstitutionen. Venlig hilsen Embedslægeinstitutionen navn og telefon 11

12 5.3 Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med mistænkt SARS Information til nære kontakter til en patient med mistænkt SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Embedslægeinstitutionen har vurderet at De (evt.: og Deres børn) er nær kontakt til en patient, som er blevet indlagt mistænkt for at have SARS. Embedslægeinstitutionen har fået oplyst, at De sidst havde kontakt med patienten dato: Diagnosen mistænkt SARS betyder, at patienten er under udredning for SARS, og at diagnosen muligvis kan afkræftes i løbet af de nærmeste dage. For en sikkerheds skyld vil Embedslægeinstitutionen dog anmode Dem om at iagttage nedenstående forholdsregler. SARS er en nyopdaget smitsom lungesygdom med oprindelse i Kina. Sygdommen begynder ofte med feber, der kan være ledsaget af kulderystelser. Nogle patienter har også hovedpine, muskelsmerter og milde symptomer fra øvre luftveje. Nogle dage henne i forløbet kommer hoste og vejrtrækningsbesvær. Sygdommen kan have et alvorligt forløb med dødelig udgang, især hos ældre. SARS skyldes et virus og smitter først og fremmest via luftvejssekret. Dette overføres enten ved, at man kommer i direkte berøring med sekretet (håndvask er vigtig) eller via dråber, der overføres på kort afstand, f.eks. ved hosten eller nysen. Forholdsregler I 10 dage efter ovennævnte dato eller indtil SARS diagnosen hos patienten evt. kan afkræftes, skal De: Så længe De er rask kan De gøre som De plejer (f. eks. gå på arbejde og i skole/daginstitution) Det anbefales at måle temperaturen dagligt. Man må ikke tage medicin, der kan virke febernedsættende (f. eks. Kodimagnyl eller Panodil) Hvis De får feber eller andre symptomer skal De øjeblikkelig kontakte infektionsmedicinsk afdeling telefonisk: navn og telefon på pågældende infektionsmedicinske af- deling, og undgå kontakt med andre personer. De er velkommen til at kontakte Embedslægeinstitutionen telefonisk, hvis De får behov herfor. Venlig hilsen Embedslægeinstitutionen navn og telefon 12

13 5.4 Udkast til information til nære kontakter til indekspatient med sandsynlig SARS Information til nære kontakter til en patient med sandsynlig SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Embedslægeinstitutionen har vurderet at De er nær kontakt til en patient, som er indlagt og som sandsynligvis har SARS. Embedslægeinstitutionen har fået oplyst, at De sidst havde kontakt med patienten dato: Selvom diagnosen ikke er helt sikker, skal Embedslægeinstitutionen anmode Dem om, at De iagttager nedenstående forholdsregler. SARS er en nyopdaget smitsom lungesygdom med oprindelse i Kina. Sygdommen begynder ofte med feber, der kan være ledsaget af kulderystelser. Nogle patienter har også hovedpine, muskelsmerter og milde symptomer fra øvre luftveje. Nogle dage henne i forløbet kommer hoste og vejrtrækningsbesvær. Sygdommen kan have et alvorligt forløb med dødelig udgang, især hos ældre. SARS skyldes et virus og smitter først og fremmest via luftvejssekret. Dette overføres enten ved, at man kommer i direkte berøring med sekretet (håndvask er vigtig) eller via dråber, der overføres på kort afstand, f. eks. ved hosten eller nysen. Forholdsregler I 10 dage efter ovennævnte dato eller indtil SARS-diagnosen hos patienten evt. kan afkræftes, skal Embedslægeinstitutionen anmode om at nære kontakter: bliver hjemme. Dvs. at man ikke går på arbejde, og at børn ikke går i skole eller daginstitution. Det betyder også, at man ikke deltager i sociale arrangementer som familiesammenkomster, møder etc. tager temperatur dagligt og noterer denne. Man må i den forbindelse ikke tage medicin, der kan virke febernedsættende (f. eks. Kodimagnyl eller Panodil). De vil blive kontaktet dagligt efter nærmere aftale med Embedslægeinstitutionen. De er også velkommen til selv at kontakte Embedslægeinstitutionen telefonisk, hvis De får behov herfor. Hvis De får feber eller andre symptomer, skal De straks ringe til infektionsmedicinsk afdeling: navn og telefon. Venlig hilsen Embedslægeinstitutionen navn og telefon 13

14 5.5 Information til rejsende til Danmark fra områder med lokal spredning af SARS (Dansk udgave) SARS Information til internationale rejsende til Danmark fra områder med lokal spredning af SARS En ny lungeinfektion, SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome), har i de seneste måneder spredt sig i en række lande, især i Østasien. Rejsende, der ankommer fra et sådant område, kan have været udsat for smitte og skal derfor være særligt opmærksomme på sygdomstegn i op til 10 dage efter, at man har forladt området. De skal øjeblikkelig kontakte en læge telefonisk, hvis De får feber over Feberen kan være ledsaget af kulderystelser og hoste eller andre luftvejssymptomer. Lægen skal i telefonen oplyses om rejsen. Man antager, at sygdommen først og fremmest smitter via luftvejssekret. Dette overføres enten ved, at man kommer i direkte berøring med sekretet (håndvask er vigtig) eller via dråber, der overføres på kort afstand, fx ved hosten eller nysen. Yderligere oplysninger på Statens Serum Instituts hjemmeside eller på Gem denne meddelelse og giv den til lægen i tilfælde af sygdom. TIL LÆGEN: Hvis der er mistanke om SARS, skal den nærmeste infektionsmedicinske afdeling kontaktes. 14

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab 2012 Det Internationale Sundhedsregulativ gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Socialudvalget, den 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORMÅL... 3 2 VÆRDIER I SAMARBEJDET...

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Udbrud af ebola i Vestafrika

Udbrud af ebola i Vestafrika Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2 Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab 2012 Bilagsdel til rapporten: "Det Internationale Sundhedsregulativ gennemført i struktur

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

+ bilag. Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1. th Kongens Lyngby

+ bilag. Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1. th Kongens Lyngby FOLKETlNGETS OMBUDSMAND Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1. th. 2800 Kongens Lyngby Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +4533132512 Fax +4533130717 VNIW.ombudsmanden.dk posl@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere