Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB
|
|
- Lilian Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB
2 2 Program Præludium Patofysiologiske mekanismer ved hyppige symptomer og deres behandling Kakesi Fatique Smerter Quiz Postludium
3 3 Giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre Mod til at ændre de ting jeg kan Visdom til at kende forskel Rheinhold Niebuhr amerikansk teolog
4 4
5 Hvorfor er patofysiologi vigtigt?
6 Forklarings model overfor for patienterne og deres pårørende. Åbner op for de mulige lindrende indsatser
7 Generelle patofysiologiske mekansimer 7 Direkte effekt af tumorvækst Indirekte effekter af tumorvækst feks forskellige kemiske stoffer Psykologisk mekanismer Bivirkninger til diverse behandlinger
8 Hyppige symptom 8 Træthed Fatique. 94% Inaktivitet 86 % Smerter 83 % Appetitløshed 70% Kognitive dysfunktioner 57 Forstoppelse 43%
9 SMERTER 9
10 10 Definition Smerter er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som kan beskrives i vendinger svarende til en sådan tilstand
11 Smertefysiologi 11
12 12 Smertereceptorer nociceptorer Nociceptorer kan aktiveres af vævskade feks termisk stræk tryk kemi Aktivering sker via forskellige transducerpoteiner
13 13 Neurogene smerter Neuropatiske smerter som skyldes beskadigelse af nerve medfører forandringer i nervesystemet som vedvarende nociceptiv aktivering.
14 14 Ændringer i det Sympatiske nervesystem Ved kroniske smerter kommer der trofiske forstyrrelser ødem ændret hudtemperatur etc. Smertemodulering Foregår på alle niveauer i smertebanen og kan enten øge eller mindske smerteoplevelsen
15 15 Plasticitet og sensibilisering Varer aktiviteten i nociceptorerne mere end få sekunder vil der begynde at komme neuroplastiske ændringer, som kommer til udtryk i bl.a. nedsat smertetærskel og spontane smerter Perifer sensibilisering feks fænotypisk skifte neuroner der normal ikke transmittere smerter skifter, og ikke smertefulde stimuli bliver til smerter - allodyni Central sensibilisering feks kortical reorganisering hjerneområde som normal ikke modtager smertestimuli fra det vævsskade område bliver overtaget af impulser fra det vævsskade område. Forklare hvorfor berøring af et område kan medfører smerter i et andet område amputeret ben
16 16 Smerte typer Smerter Akutte smerter Smerter Kroniske smerter med vedvarende vævsskade Nociceptive Neurogene Neurogene smertere Kroniske smerter uden vævskad e Somatiske Viserale
17 NOCICEPTIVE SOMATISKE SMERTEKVALITETER 17 Borende Murrende Knivagtig
18 NOCICEPTIVE VISCERALE SMERTEKVALITETER Konstant/Trykken de 18 Krampagtig Kolikagtig Diffus lokalisation Forskudt smerte Autonome symptomer Reflektorisk muskelspænding
19 19 NEUROGENE SMERTER Dysæstesier - brændende Neuralgier - jagende - skærende - elektrisk Hyper/hypoalg esi Allodyni - sviende - stikkende - overfladisk Refererede pain Autonome forstyrrelser Sensibilitetsforstyrrelser
20 20 Definition Smerter er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som kan beskrives i vendinger svarende til en sådan tilstand
21 21 En anden smertedefinition Smerter en perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af den særlige forhistorie, det enkelte individ har, af den mening han lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning han befinder sig i
22 22 Patienterne siger: Det gør ondt Ild og lyn, grus i leddene det stikker niver dunker brænder. Det er knive, der vrides rundt. Det er en elefant, som står på mit bryst. Det er et indvendigt usynligt helvede. Det flytter rundt. Det er noget lort
23 23 Det kan også være Nedsat hukommelse og koncentrationsevne Begrænsninger også økonomiske Det påvirker hverdagen og humøret stjæler energi Nedsat fysisk formåen Social isolation ensomhed Svært at tale om og forklare En belastning for familien, det påvirker samlivet Mistet identitet man bliver en anden Et stressmoment Påvirker planlægning, kontrol og styring Bivirkninger til medicin og meget mere
24 24
25 25
26 26 FAKTORER SOM SÆNKER SMERTETÆRSKLEN Angst Bekymring Usikkerhed Sorg Ensomhed Isolation Træthed Depression Vrede Magtesløshed Dårlige erfaringer Forstoppelse Kvalme Opkastninger Vejrtrækningsbesvær Sengeleje
27 27 FAKTORER SOM HÆVER SMERTETÆRSKLEN Medfølelse Tillid Tryghed Forståelse Medansvar Håb Hvile Søvn Symptomlindring Familiens nærhed Fysioterapi Meningsfuld beskæftigelse Opmuntring Oplysning
28 Total smerte 28
29 Smerteanamnese Debut - hvornår begyndte smerten? Lokalisation - hvor gør det ondt? Intensitet hvor ondt gør det? Vurderet ved VAS/NRS-skala Smertetyper hvordan gør det ondt? Tidsforløb kontinuerlig/anfaldvis (varighed af anfald, antal anfald pr. dag/uge/måned) Døgnvariationer Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer Psykologiske forhold, angst, depression, søvnforstyrrelser Kan smerterne forklares med nuværende diagnostik? Effekt og bivirkninger af evt. nuværende behandling
30 30 Cancersmerter Akutte og kroniske nocicpetive neurogene kakesi fatique kvalme angst depression interaktion mellem de forskellige symptomer
31 31 Den samlede smertebehandling Antineoplastiske behandling Diffentieret farmakologisk behandling Systemisk opioid infusion Stimulationsbehandling Blokader Psykologiske- eksistentiel spirituel social intervention
32 32 Differentierede farmakologiske behandling Non- opioide analgetika Opioider sekundære analgetika
33 Non-opioide analgetika 33 Paracetamol Feks panodil, pinex NSAID og acetylsalicylsyre Feks Ipren, Ibuprofen, Burana, Celebra, Magnyl
34 Opioider Dual action agonister: 34 Rene opioidagonister: Morphin malfin morfin doltard Alfentanil Codein Fentanyl Hydromorphon palladon Ketobemidon ketogan Methadon Nicomorphin Vilan Tramadol (hæmmer reabsorption af serotonin) Tapentadol palexia (hæmmer reabsorption af noradrenalin). Partielle opioidagonister/antagonister: Buprenorphin norspan temgesic Nalbuphin Rene opioidantagonister: Naloxon targin (blanding med oxycondon)- sobutex komb buprenorfin naloxone Methylnaltrexon Relistor (inkjektion) ren antagonist Moventig Oxycodon Pethidin Remifentanil Sufentanil
35 Sekundære analgetika af typen antidepressiva 35 Amitryptolin og Noitren Venlaflaxin og Cymbalta Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6
36 Sekundære analgetika af typen antikonvulsiva 36
37 37 Sekundære analgetika Prednisolon
38 38 Sekundære analgetika Cannabinoler HTC dråber eller kapsler.
39 39 Sekundære analgetika Lokal plaster med lidocain
40 40 Laksantia Movicol/laktolose Laxoberal/perilax Klyx
41 WHO s smertetrappe 41 Trin 1: Peroral behandling med: paracetamol og/ellernsaid +/- sekundære analgetika Trin 1
42 WHO s smertetrappe 42 Trin 2: Trin 2 Peroral behandling med: morfin, paracetamol og/ellernsaid. +/- sekundære analgetika
43 WHO s smertetrappe 43 Trin 3: Trin 3 - Epidural infusion - Subcutan infusion af morfin - Fentanyl-plaster - +/- sekundære analgetika
44 WHO s smertetrappe 44 Trin 4 Trin 4: - Kontinuerlig intravenøs opioid infusion.
45 DOSIS VEJLEDNING PRIMÆR ANALGETISKA: TABL 45 Husk fast fremfor efter behov uanset type af medicin Paracetamol 1g x 4 basis behandling Ibuprofen 400 x3 evt med ppi profylakse. Morfin hos morfin naive start 5 mg efter behov evt depot 5 mg x2. Døgn dosis pn bruge til beregning af depot dosis. 1-2(3) pn i døgnet er dog acceptabel Dosis øgning med % med ca hver 3 dag afhængig af pn forbruget. Principielt ingen max på morfin døgn dosis. Husk kontraindikationer. Nyreinsufficiens Oxycondon ikke bedre end morfin ikke andre bivirkninger. Større misbrugspotentiale. Start derfor med morfin. Depot tabl gange 2 men, langtfra altid tilstrækkeligt derfor ofte gange 3 kl Tramadol almindeligvis ingen plads i behandling pga begrænset dosis og bivirkninger
46 DOSIS VEJLEDNING PRIMÆR ANALGETISKA: PLASTER46 Fentanyl plaster praktisk, giver rimelig ensartet døgndækning. Optagelsen af opioider fra opioidplaster varierer betydeligt afhængig af placeringen og er mere usikker end ved peroral opioidadministration. Anvendes primært når tabl ikke giver optimal effekt eller vanskelighed ved tabl indtag. Ejner sig ikke ved kraftig svedtendens ødemer, dårlig hud cirkulation. Opmærksomhed på effekt ved nærtforestående død. Start almindeligvis ikke med fentanylplaster hos opioid naive pt. Ved skift til plaster: 25 ug fentanyl= 60 mg tabl morfin= 40 mg oxycondon. 10% har brug for skiftning hver 2 dag. Mere end 300 ug/t fentanyl giver næppe mening. Fentanylplaster 12 ug/t kan halveres i en kort periode.
47 DOSIS VEJLEDNING SEKUNDÆRE ANALGETISKA 47 Amitryptolin mg til nat Noritren mg x2-3 Lyrica 25 mg x2 stigende til sjældent mere end 150 mg x2 Gabapentin typisk mg x3 Metadon individuel 2,5 mg x2. Husk det findes som inj til sc. Prednisolon mg i døgnet, husk fra morgenen. Versatisplaster sidder på i 12 timer, herefter 12 timers pause etc. Cannabinoler 2,5 mg x2 herefter stigende indtil effekt/ bivirkninger.
48 48 KAKESI ANOREXIA-CACHEXIA SYNDROM
49 49 DEFINITION KAKESI ER ET KOMPLEKST METABOLISK SYNDROM, SOM SES I FORBINDELSE MED FORSKELLIGE KRONISKE SYGDOMME, OG ER KARAKTERISERET VED ET TAB AF MUSKELMASSE MED ELLER UDE SAMTIDIG TAB AF FEDTMASSEN
50 50 2 grundlæggende forklaringer på Kakesi Mekanisk blokering Metabolisk hypermetabolisme Basalstofskifte øges især baseret på glukose gluconeogenesen øges (forbrænding af muskelprotein) Herudover ses Øget mæthedsfølelse Øget perifer insulin resistens Ændre metabolisme i musklerne Bivirkninger ved behandling
51 Graden af kakesi kan den måles 51 BMI kg pr kvadratmeter Weight loos score Weight loss score from the Patient-Generated Subjective Global Assessment Grade 1-month loss 6-month loss % 0 1.9% % % % % % % 4 10% 20%
52 Prognostisk værdi af kakesi 52
53 Farmakologisk aspekter 53 Antiflamatorisk medicin feks ibuprofen Fiskeolie ca 2g EPA - har vist effekt men høj dosis og manglende compliance Prednisolon Megestrol acetate feks megace Dronabiol/Marinol Kanabis THC tetrahydrokannabiol 0.1-0,34 mg/kg x4 har effekt men bivirkninger. Insulin Anabole steroider
54 54 Hvad skal formidles til patienterne. Mad kan være livskvalitet Protein tilførelse - kalorierne kommer af sig selv Holde BS nede evt med insuln Flydende kost hvis det kniber Vitaminer og kalktilskud Ikke vigtig med grøntsager
55 Fatique 55
56 56 DEFINITION EN VEDVARENDE BELASTENDE SUBJEKTIV FØLELSE AF FYSISK, PSYKISK OG/ELLER KOGNITIV TRÆTHED ELLER UDMATTELSE PGA KRÆFTSYGDOM
57 57 VURDERING AF SYMPTOMETS SVÆRHEDSGRAD Performans status mindst 20 bla. WHO og Karnosky Funktionelle kapacitet Opgave relaterede rating Subjektive vurderings skemaer
58 The Eastern Cooperative Oncology Group (ECOG), WHO or Zubrod score) 0 Asymptomatisk. Fuldt aktiv, kunne udøve alle aktiviteter uden 58 begrænsninger) 1 - Begrænset i fysisk anstrengende aktivitet, i stand til at udføre arbejdet af let eller stillesiddende karakter For eksempel let husarbejde, kontorarbejde 2 - <50% af tiden i sengen eller stol i løbet af dagens vågne timer, i stand til al egenomsorg, men ude af stand til at foretage enhver arbejdsaktiviteter. 3 - > 50% af tiden i sengen eller stol af døgnets vågne timer, men ikke bundet til sengen. I stand til kun begrænset egenomsorg. 4 - bundet til sengen eller stol i alle døgnets timer 5 - død
59 59
60 60 ER TRÆTHEDEN ET VÆSENTLIGT PROBLEM FOR PATIENTEN
61 Tumor produk ter Kakesi Psykiske forhold 61 Autonom dysfunktion Immobilisering Comorbiditet Inflamation/cytokininer Fatigue Behandlingsrelaterede Neuroendocrine stoffer Dehydrering Polyfarmacii Infektion Anæmi Cancer relaterede symptomer
62 62 Fatique Generelle behandlingsprincipp er Specifikke behandlingsprincipper Ikke farmakologiske Rådgivning Fysioterapi Beskæftigelse Psykotereapier etc Farmakologiske Steroider Megestrol Psykostimulanser ritalin Kakesi Anæmi Infektion Hypoxi Dehydrering Medicin bivirkninger Autonome dysfunktioner
63 63 Forklar den træthed fatique - som patienten har som andet end almindelig træthed. Det giver patient en forklaring og de pårørende en forståelse.
64 64 Quiz tid Installere Kahoot via play eller itunes Eller åben følgende adresse i browser
65 65 Palliationens 4 H er Holde ud ikke svigte patienten og de pårørende, selv om det er svært. Holde af - også selvom patienterne ikke altid gør, som vi synes Holde om hele patientens netværk og ikke kun have fokus på sygdom. Holde fast - i at den lindrende tilgang til patienternes problem er det vigtigste.
66 Postludium 66
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereSmertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereHar du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:
Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital
Smerter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde samvær
Læs mereSmertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereSmertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet
Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mere!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&
!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*
Læs mereSmertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereCentralt virkende analgetika
Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Smerter kan påvirke dig på mange måder:
merter merter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereSmertestillende medicin
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér
Læs mereTil Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereRapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs merePROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Læs mereSenkomplikationer efter apopleksi
Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereTager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin
Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereGitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs mereKRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam
KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic
Læs mereSmerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?
Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereRapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation
Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereMennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012
Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereN02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika
N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereTværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010
Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs merePlanlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereBilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereKroniske smerter. DSS årsmøde. Den 28. februar 2014. Pia Meldgård cand.psych., specialist i sundhedspsykologi. pia.meldgaard@mail.
Kroniske smerter DSS årsmøde Den 28. februar 2014 Pia Meldgård cand.psych., specialist i sundhedspsykologi pia.meldgaard@mail.dk Dagens program Definition af smerte, herunder forskel på akut og kronisk
Læs mereMORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER
MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereNociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli
Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereRapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske
Læs mereFORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mere