INHALT INDHOLD SLESVIGLAND. Mein größter Wunsch Mit største ønske. Nach der Abstimmung Efter afstemningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INHALT INDHOLD SLESVIGLAND. Mein größter Wunsch Mit største ønske. Nach der Abstimmung Efter afstemningen"

Transkript

1

2 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der indsendes uopfordret. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch. Selvfinansierende, uafhængig og upolitisk. Slesvigland ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen. Slesvigland er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Nachdruck erlaubt mit Quellenangabe Slesvigland. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Slesvigland. Slesvigland erscheint vierteljährlich Slesvigland udkommer kvartårlig Adresse : TM Fonden/Slesvigland Stenholt 7 DK-6400 Sønderborg INHALT INDHOLD 30 Nach der Abstimmung Efter afstemningen 4 Mein größter Wunsch Mit største ønske 34 Pfarrer und die Kirche in Enge Præster og kirken i Enge Titelseite/Forside: Illustration: Die Kirche in Enge: Der Unkraut sähende Teufel. Enge kirke: Der Heerweg Hærvejen Strandungen und Strandräuber Strandinger og strandrøvere 2

3 Das Strandrecht der Küstenbevölkerung In dieser Ausgabe Slesviglands beschreibt einer der Beiträge, welche Bedeutung das Strandgut und die Strandräuberei für die Bewohner der Küsten hatte. Das Strandgut, das meistens entweder an die Strände trieb oder aus Schiffswracks gestohlen wurde, war eine wichtige Einnahmequelle für die Küstenbewohner in ihrem Überlebenskampf in der unwirtlichen Umgebung. Daher wurde dieses Problem auch bereits früh in der Geschichte von der Staatsmacht, d.h. den Königen angegangen. König Waldemar Sejr unterzeichnete 1241 auf seinem Schloss in Vordingborg den Jyske Lov, in dem Passagen zum Strandrecht formuliert waren. Wracks, die an Land treiben und denen kein Mann folgt oder hinter her kommt, gehören dem König, da dem König alle Strände gehören und weil dasjenige, das niemand besitzt ebenfalls dem König gehört. Im Jyske Lov finden sich auch klare Aussagen zu Schiffwracks: Erleidet jemand Schiffbruch, hat kein Mann das Recht sich diesem Eigentum zu nähern, bevor der Eigentümer es aufgibt durch eigene Kraft oder mithilfe anderer, sein Eigentum zu bergen. Weder der Ombudsmann noch ein anderer Mann hat das Recht ihn daran zu hindern Männer gegen Bezahlung oder auf andere Weise zu finden, die ihm dabei helfen können. Falls es wahres Zeugnis darüber gibt, dass der Ombudsmann oder seine Gefolgsleute deren Hab und Gut stehlen, bevor der Eigentümer selbst aufgegeben hat sie zu bergen oder anderen verbieten dem Eigentümer Hilfe anzubieten, wird er seines Amtes enthoben und muss alles wieder herausgeben, was er sich angeeignet hat und die gesamte Geldstrafe zahlen. Ähnliche Regelungen gab es auch in einigen anderen europäischen Ländern. Aber wie es dieser Beitrag zeigt, halfen alle Gesetze nur wenig. Die Küstenbevölkerung hielt an ihrer eigenen Auffassung ihres Strandrechts fest und raubte auch weiterhin meist aus purer Not alles, was sie in die Finger bekommen konnte. Doch sie raubte nicht nur, was an Land trieb, sondern zündeten auch Leuchtfeuer an den Stränden an, damit die Schiffe Schiffbruch erlitten und sie sie anschließend ausplündern konnten. Kystebefolkningens strandret Idenne udgave af Slesvigland behandler en af artiklerne, hvilken betydning strandgods og strandrøveri havde for kystbefolkningen. Strandgodset, der som regel enten drev i land eller blev røvet fra skibsvrag, var en vigtig indtægtskilde for kystbeboerne i deres overlevelseskamp mod de barske levevilkår. Derfor blev der også allerede tidligt i historien taget stilling til dette problem af statsmagterne, dvs. kongerne. Kong Valdemar Sejr underskrev Jyske Lov på sit slot i Vordingborg i 1241 og loven indeholdt også en passage om den såkaldte strandret. Vrag, som driver i Land, og som ingen Mand følger med eller kommer efter, det tilhører Kongen, fordi Kongen ejer alle Forstrande, og det, som ingen Mand ejer, det ejer Kongen ligeledes. Desuden havde Jyske Lov klare definitioner i forhold til skibbrud: Lider en Mand Skibbrud, og er der Folk paa Skibet, og de kommer levende i Land, har ingen Mand Ret til at komme deres Ejendele nær, hverken Ombudsmanden eller nogen anden, før de selv giver op og paa ingen Maade kan bjerge det, hverken ved egen Hjælp eller med lejede Mænd, og hverken Ombudsmanden eller anden Mand har Magt til at hindre dem i at faa de Folk, de kan leje eller faa uden Betaling. Men er der sandt Vidnesbyrd om, at Ombudsmanden eller hans Svende røver nogle af deres Ejendele fra dem, før de selv opgiver dem, eller forbyder Folk, som de kan leje dertil, at hjælpe dem, skal han miste sit Embede og dog udlevere alt det, han tog fra dem, og desuden bøde fulde Bøder. Lignende regler for omgangen med strandgods eksisterede også i andre europæiske lande. Men som artiklen viser, hjalp det lige lidt, fordi kystbefolkningen håndhævede sin egen strandret og fortsat ofte tvunget af nød ikke kun røvede alt det de kunne få fingrene i men derudover endda med bål på bredderne fik skibe til at forlise og derefter udplyndre dem. 3

4 Mein größter Wunsch die dänische Schule zu besuchen Auszüge aus Anneliese Johannsens Kindheits- und Jugenderinnerungen Ich wurde 1908 als jüngstes Kind der Familie in der Nordseestraße in Flensburg geboren. Ich hatte daher noch einen älteren Bruder und eine ältere Schwester. Als Kind aus der Nordseestraße war ich eine echte Flensburgerin, denn diese Straße repräsentiert meiner Auflassung nach mit seinem Stadtviertel das typische Flensburg. Alte Bücher und Berichte über unsere Stadt sowie Bilder aus dem alten Flensburg zeigen deutlich die besondere Tradition in Bezug auf Architektur, Handwerk und Handel, die diesen Stadtbezirk auszeichneten. Aber leider hat sich dieser Stadtteil sehr verändert. Es ist deprimierend zu sehen, was von dieser schönen und gemütlichen Straße übrig geblieben ist. Ich würde mir wünschen, dass sich die Stadtverwaltung und die Landesregierung ernsthaft dafür einsetzen würden, diesem Stadtteil seinen alten Charme und seine Geschäftigkeit wieder zu geben. Mein Vater kam aus Haderslev und fühlte sich sein Leben lang seiner Heimatstadt verbunden. Seine Familie stammte aus Ribe, zog aber nach seiner Geburt (er war das jüngste Kind von vier Geschwistern) nach Haderslev. Sein Vater starb, als er noch klein war aber meine Großmutter zog ihre Kinder mit Fleiß und Tüchtigkeit groß, wobei sie von ihren Eltern unterstützt wurde, die ebenfalls von Ribe nach Haderslev gezogen waren. Wie viele andere junge Männer in Nordschleswig war mein Vater gezwungen ein Musspreuße zu werden, um bei seiner Mutter in Haderslev wohnen zu können. Er behielt 4

5 Mit store ønske at gå i den danske skole Uddrag af Annelise Hohannsens barndoms- og ungdomserindringer I1908 blev jeg født, i Nørregade, som det yngste barn i familien efter en bror og en søster. Som Nørregade-barn er jeg altså en ægte flensborger, thi efter min mening er denne gade og kvarteret omkring den det typiske Flensborg. Gamle bøger og beretninger om vor by og billeder fra det gamle Flensborg viser tydeligt en ganske speciel tradition m.h.t. arkitektur, håndværks- og handelsvirksomhed i netop denne bydel; men ak, hvor forandret, hvor deprimerende i dag at se, hvad der er tilbage af dette gamle, nydelige og hyggelige strøg. Gid dog de ansvarlige i byforvaltning og landsregering ville tage sig sammen for alvor til at finde frem til en mulighed for at genskabe noget af kvarterets gamle charme og driftighed. Min far stammede fra Haderslev han bevarede hele sit liv igennem en varm kærlighed til sin fødeby. Hans familie stammede fra Ribe, men flyttede inden hans fødsel (han var det yngste af fire børn) til Haderslev. Han mistede sin far som helt lille, og min farmor har med flid og dygtighed opdraget sine børn, støttet af sine egne forældre, der ligeledes fra Ribe flyttede til Haderslev. - Som så mange andre unge mænd i Nordslesvig dengang måtte min far blive Musspreuße for at kunne beholde bopæl hos sin mor i Haderslev. Sindelaget forblev dog naturligvis dansk! Efter endt manufakturlære i Haderslev drog min far til videreuddannelse sydpå, først til Schwerin, dernæst til Slesvig. I 1900 fik han en ret betroet stilling i Rendsborg, og her 5

6 aber seine dänische Gesinnung! Nach abgeschlossener Manufakturlehre in Haderslev zog mein Vater in den Süden, erst nach Schwerin und danach nach Schleswig und er bekam 1900 eine verantwortungsvolle Stellung in Rendsburg und lernte hier seine zukünftige Frau kennen verlobten sie sich und mein Vater zog bald darauf nach Flensburg. Hier arbeitete er gemeinsam mit seinem Jugendfreund Niels Uldall in der Manufakturfirma Meesenburg (später Peter Gramm) entschlossen sich die beiden selbst ihr Glück zu versuchen und eröffneten ihre eigene Firma Uldall & Møller in der Norderstraße. Da beide fleißige, tüchtige und solide Kaufleute waren, florierte ihr Geschäft und bald erweiterten sie es und zogen in ein größeres Geschäft um. In der Zwischenzeit bereitete sich seine Freundin in Rendsburg darauf vor, ihren zukünftigen Mann in allem zu folgen. Für sie war es selbstverständlich seine dänische Gesinnung zu respektieren und sie versuchte, mit Energie und Beharrlichkeit sich die dänische Eigenart anzueignen. Es ist rührend sich heute ihre damalige Korrespondenz anzuschauen, beispielsweise die Postkarten, die sie sich jede Woche schickten. Sie bat ihn darum, ihr ein dänisches Lehrbuch für Anfänger zu schicken, damit sie sich selbst die dänische Sprache beibringen konnte. Natürlich schrieb meine Mutter ein sehr fehlerhaftes Dänisch aber mein Vater lobte sie für die großen Fortschritte, die sie machte. Obwohl meine Mutter später die dänische Sprache bei uns zu Hause und bei Freunden oft gehört hat und selbst auch viel Dänisch sprach, hat sie nie gelernt, Dänisch ganz ohne Akzent zu sprechen. Aber das störte sie nicht und ich glaube es störte auch niemanden sonst; ganz im Gegenteil, wahrscheinlich machte das ihren besonderen Charme aus, da ihre Art und Weise und ihre Gastfreundschaft ihre Treue gegenüber ihrem Mann eindrucksvoll bewies Die glückliche Familie vor dem Haus in der Wrangelstraße wurde es das dänische Pastorat. Den lykkelige familie foran huset i Wrangelgade, der i 1926 blev dansk præstegård. 6

7 lærte han sin tilkommende at kende. I 1901 blev de forlovet; min far tog dog snart til Flensborg, hvor han sammen med ungdomsvennen Niels Uldall arbejdede som kommis i manufakturfirmaet Meesenburg (det senere Peter Gramm). Men i 1902 besluttede de to unge mænd selv at prøve lykken. De startede deres eget firma Uldall & Møller i Nørregade. Og da de begge var flittige, dygtige og solide købmænd, voksede forretningen hurtigt, hvilket snart medførte udvidelse og flytning til større lokaler. Imens forberedte den lille kæreste i Rendsborg sig på trofast at følge sin tilkommende mand i ét og alt. Det var en selvfølge for hende at respektere hans danske sindelag, og hun prøvede med energi og ihærdighed at leve sig ind i dansk væremåde. Det er rørende i dag at se deres korrespondance fra dengang, f. eks. postkort, der blev udvekslet i ugens løb mellem Rendsborg og Flensborg; hun havde nemlig bedt sin kæreste om en dansk lærebog for begyndere, til selvstudium. Naturligvis skrev min mor et yderst fejlfuldt dansk, men min far roser hende for mere og mere synlige fremskridt! Selv om min mor senerehen i fuldt mål har mødt det danske sprog i vort hjem og hos venner, og selv om hun frejdigt benyttede det, så lærte hun dog aldrig at tale det helt uden accent. Men det generede hende ikke, og jeg tror heller ikke andre, tværtimod; mon ikke det betragtedes som en særlig charme, da hele hendes væremåde og gæstfrihed dokumenterede en ubrydelig trofasthed over for hendes mand på alle måder og dermed også over for alt, hvad der er dansk. Hun blev forresten efterhånden ret bevandret i læsning af danske bøger, vi to har drøftet dansk litteratur i det uendelige, og med stort udbytte. Hendes store ønske var for øvrigt, at hendes børn engang ville blive Anneliese Johannsen und ihre Schwester 1912 Anneliese Johannsen med søsteren i 1912 dansk gift, det lykkedes! Men tilbage til begyndelsen i Nørregade. Eftersom forretningen voksede jævnt og støt, og børneflokken ligeledes, blev der brug for og råd til en større lejlighed, Nørregade 92 på 2. sal. Huset ejedes af indehaveren af maskinfabrikken Johannsen & Sørensen, og familien Johannsen, der havde jævnaldrende børn, boede på 1. sal. Min første ven blev deres søn, Willi. Vi var begge 2-3 år gamle, og vi legede naturligvis sammen hver dag; det var til stor morskab for vore mødre, når vi to små i trappegangen kærligt kaldte på hinanden: mein Anneli!, mein Willi!. (At jeg senere er blevet gift med en helt anden Willi Johannsen, altså første og sidste kærlighed, er et kapitel for sig.) I 1911 flyttede Uldalls, der ligeledes havde tre børn, ind i en nydelig villa i Moltkesgade. Og i 7

8 Am 1. März 1920 ünerraschte A. Johannsens Mutter ihren Mann, als sie eine dänische Fahne am Haus der Familie anbrachte. Den 1. marts 1920 overraskede A. Johannsens mor sin mand ved at anbringe Dannebrog på deres hus. und somit auch ihre enge Verbundenheit zum Dänischen belegte. Sie war im Laufe der Zeit sehr bewandert in der dänischen Literatur und ich habe endlos mit ihr mit großem Gewinn über die dänische Literatur diskutiert. Ihr größter Wunsch war es im Übrigen, dass ihre Kinder einmal dänisch heiraten würden, was dann auch der Fall wurde. Aber zurück zu den Anfängen in der Norderstraße. Nachdem das Geschäft und die Anzahl der Kinder weiter wuchsen, brauchten wir eine größere Wohnung, die wir uns auch leisten konnten. Wir zogen in die Norderstraße 92 in die zweite Etage. Das Haus gehörte dem Besitzer der Maschinenfabrik Johannsen & Sørensen und die Familie Johannsen wohnten auf der ersten Etage im selben Haus. Mein erster Freund war ihr Sohn Willi. Wir waren zwei oder drei Jahre alt und spielten jeden Tag miteinander. Unsere Mütter amüsierten sich darüber, wenn wir uns auf der Treppe liebevoll zuriefen: Mein Annelie und Mein Willi. (Später heiratet ich ein anderen Willi Johannsen meine einzige und letzte Liebe. Aber das ist ein ganz anderes Kapitel meines Lebens.) 1911 zogen die Uldalls, die ebenfalls drei Kinder hatten, in eine schöne Villa in der Moltkestraße und im Jahre 1912 zogen wir in die Wrangelstraße 14 ein altes Mühlenhaus, das älteste Haus in der Straße. Die Mühle existierte nicht mehr aber ich bekam hier ein ideales Elternhaus. Übrigens heißt es, dass General Wrangel in diesem Haus einmal Quartier bezogen haben soll; es lag damals etwas von der Mühle entfernt und der damalige Karsten-Nissen Weg war zu der Zeit unbebaut. Es wird erzählt, dass General Wrangel einmal mit einem Fernrohr aus unseren Fenstern ein Manöver auf der Förde beobachtet haben soll. Die Straße wurde später nach ihm benannt. Das diese alte Mühlenhaus im Jahr 1926 zum dänischen Pfarrhof wurde, liegt daran, dass der dänische Pfarrer Noack, der spätere Bischof von Haderslev, war so sehr 8

9 1912 flyttede vi selv til Wrangelsgade 14, et gammelt møllehus, det ældste hus i gaden. Møllen stod ikke mere. Her fik jeg et ideelt barndomshjem. Forresten siges at den prøjsiske general Wrangel en overgang har haft kvarter i dette hus; det lå dengang helt frit ved siden af møllen, uden anden bebyggelse på vejen, som dengang hed Karsten-Nissens-Vej. Det fortælles, at Wrangel med en kikkert fra vore vinduer skal have fulgt en søtræfning på fjorden. Gaden blev senere opkaldt efter ham. At så dette gamle danske møllehus senere, i 1926, blev dansk præstegård skyldes, at daværende præst ved den danske menighed i Flensborg, pastor Noack, den senere biskop i Haderslev, blev så forelsket i vort hus, at han spurgte min far, om der dog ikke var en chance for køb af det som fremtidig dansk præstegård. Ved et tilfælde kunne det, ikke lang tid efter, blive en realitet, da genbohuset blev til salg, og vi flyttede dertil i maj Et meget varmt venskab forbandt os med familien Noack. Som det yngste barn i vores familie nåede jeg i 1924 at blive konfirmeret på dansk af pastor Noack i Ansgar kirkesal i Toosbuygade. I Wrangelsgade 14 har jeg oplevet en vidunderlig barndom; jeg var kun 3 1/2 år, da vi flyttede derop fra Nørregade. Selv krigen kunne ikke på nogen måde ødelægge mit gode humør. Nok var der en gang imellem i de år lidt knapt med det ene eller det andet, jeg husker f. eks. vi fik roer i stedet for kartofler i 1916, skrabet eller slet intet smør, ligeledes var der knaphed på æg, kød og andet. Men det ville være forkert af mig at påstå, at jeg har mærket synderligt til krigen. Indkvarteringen af tyske soldater i huset syntes vi børn kun var sjov, f. eks. det at få lov til at løfte et tungt gevær, kigge benovet på aftrækkeren; røre den turde man dog ikke; blot at sludre med soldaterne var spændende. Imens var jeg i 1915 kommet i skole i det tyske pige-gymnasium, Auguste-Victoria-Schule, opkaldt efter den tyske kejserinde, hvis besøg på skolen -det må have været i jeg husker så tydeligt. Alle vi piger stod opstillet klassevis langs med trappen opad til festsalen, og havde fået ordre til at neje dybt i samme øjeblik, kejserinden passerede os, en aktion, der var blevet flittigt indstuderet i forvejen. Det må nu have været et komisk syn! Jeg oplevede ellers dejlige år på skolen og havde mange veninder. Om eftermiddagen var der rigelig lejlighed til leg, ikke mindst med dukker. Jeg gik til spil fra jeg var 7 år, og min kærlighed til musik har holdt sig siden og er for resten gået over til mine børn. Jeg husker så tydeligt, at min glade far, når han kom hjem fra forretningen, plejede at trække mig hen til klaveret, væk fra dukkerne; og så gjaldt det Danmarks Melodier. Vi sang, så huset rystede, og det var herligt. Efter krigen fik vi også grammofon, og hvor tit styrede min far ikke om middagen, når han kom hjem fra forretningen, direkte hen til køkkenet for at lokke min mor ind i stuen, lagde en plade på, helst en wienervals, og så gik det løs, nok så livligt; jeg dansede med min søster, og sikken vi nød det alle sammen, indtil min mor helt forpustet bad om nåde; hun skulle jo ud i køkkenet, maden måtte dog nødig brænde på. Min fars glade sind og optimisme kom til udtryk ved en ganske speciel lejlighed: dagen efter afstemningsdagen den 14. marts 1920, gik han om morgenen på vej til forretningen ned ad Toosbuygade og kom forbi det danske valgkontor (det nuværende Ansgar ). Udenfor stod en flok venner fra afstemningskampagnen, bl.a. også daværende chefredaktør Ernst Christiansen fra Flensborg Avis. Han fortalte senere: Da 9

10 von unserem Haus angetan, dass er meinen Vater fragte, ob es die Möglichkeit gäbe, dass die dänische Gemeinde es als zukünftigen dänischen Pfarrhof kaufen könne. Durch einen Zufall ließ sich dies einige Zeit später einrichten, als das Nachbarhaus zum Verkauf stand und wir im Mai 1926 dort einzogen. Es verband uns im Übrigen eine sehr warme Freundschaft mit der Familie Noack. Als jüngstes Kind der Familie wurde ich 1924 von Pastor Noack im Kirchensaal von Ansgar in der Toosbüystraße konfirmiert. In der Wrangelstraße 14 habe ich eine wunderbare Kindheit verlebt. Ich war nur 3 1/2 Jahre alt, als wir von der Norderstraße dort hinzogen. Selbst der Krieg von konnte meiner guten Laune nichts anhaben. Zwar fehlte es uns in den Jahren an manchem, u.a. bekamen wir 1916 statt Kartoffeln nur Rüben und mussten die Butter entweder aufs Brot kratzen oder bekamen gar keine Butter, auch Eier, Fleisch u.a. waren knapp. Aber es würde nicht der Wahrheit entsprechen, wenn ich behaupten würde, dass ich viel vom Krieg mitbekommen habe. Das bei uns deutsche Soldaten einquartiert wurden empfand ich als lustig, zum Beispiel dass ich als Kind ein schweres Gewehr anheben durfte, mir tief beeindruckt einen Abzug anschauen konnte anfassen wagte man ihn allerdings nicht; oder sich mit den Soldaten zu unterhalten. Das war schon sehr spannend. In der Zwischenzeit besuchte ich seit 1915 das deutsche Mädchengymnasium, die Auguste Viktoria Schule, die nach der deutschen Kaiserin benannt worden war. Die Kaiserin hatte 1917 der Schule einen Besuch abgestattet daran erinnere ich mich noch ganz genau. Alle Mädchen mussten sich klassenweise entlang der Treppe aufstellen, die zur Aula führte. Wir waren instruiert worden, dass wir uns verbeugen sollten, so bald die Kaiserin an uns vorbei schritt. Eine Aktion, auf die wir gründlich vorbereitet worden waren. Es muss sehr komisch ausgesehen haben! Die Jahre auf der Schule erlebte ich als sehr angenehm und ich hatte viele Freundinnen. Nachmittags hatte ich viel Zeit, um zu spielen hauptsächlich mit meinen Puppen. Ich ging seitdem ich sieben Jahre alt war zum Musikunterricht und meine Liebe zur Musik habe ich mir erhalten und sie hat sich auch auf meine Kinder übertragen. Ich erinnere mich noch genau daran, wie erfreut mein Vater war, wenn er von den Vereinssitzungen nach Hause kam und ich meine Puppen liegen ließ und mich ans Klavier setzte; dann spielte ich Die Melodien Dänemarks. Wir sangen gemeinsam, dass das Haus wackelte. Nach dem Krieg bekamen wir ein Grammofon. Ich weiß noch, wie oft mein Vater mittags meine Mutter aus der Küche ind die Stube lockte, eine Platte auflegte am liebsten einen Wiener Walzer und dann legten die beiden äußerst lebhaft los. Ich tanzte mit meiner Schwester und wir genossen es sehr. Bis meine Mutter ganz außer Atem um Gnade bat, sie musste wieder in die Küche, denn das Essen sollte ja nicht anbrennen. Der Optimismus und die Freude meines Vaters wurde bei einer besonderen Gelegenheit besonders stark zum Ausdruck. Am Tag nach der Abstimmung am 14. März 1920 ging mein Vater auf dem Weg zu seinem Geschäft durch die Toosbüystraße. Er kam dabei am dänischen Wahlbüro (dem heutigen Ansgar ) vorbei. Vor dem Haus standen einige Freunde, die an der Kampagne zur Abstimmung teilgenommen hatten, u.a. auch der damalige Chefredakteur der Flensborg Avis Ernst Christiansen. Er erzählte später einmal, dass mein 10

11 Die Auguste Victoria Schule in Flensburg auf einer zeitgenössischen Postkarte. Auguste Victoria Skolen i Flensborg på et samtidigt postkort. min far fik øje på den lille skare, begyndte han at svinge sin spadserestok og gav sig til at synge: Jeg elsker de grønne lunde.... Man siger til ham: Men hr. Møller dog, hvor kan De dog synge oven på denne skuffelse? Han: Ja, slaget er tabt, men der er tid til at vinde et nyt! Vennerne: Åh, hvor har De dog ret, lad os fortsætte med frisk mod! Men det var min skolegang på Lyzeum, jeg fortalte om. Den faldt mig ret let, bl.a. i regning, fristil og grammatik plejede jeg at få karakteren 1, der svarer til et ug. Som man vil se, forandredes dette dog grelt efter afstemningen. Ret snart efter krigens afslutning var det dansk-tyske problem blevet aktuelt. Det blev daglig kost, at der blev råbt Speck-Däne og Danske Pack efter os på gaden. Jeg demonstrerede selvfølgelig mit danske sindelag ved at anbringe et dannebrogsflag på min cykelstang. Jeg glemmer aldrig, da en stor pige fra en af de højere klasser på Lyzeum, for øvrigt en senere sangerinde, der nu bor i Lyksborg, en dag væltede mig af cyklen, slog mig, skældte mig ud for min danskhed og ødelagde mit Dannebrog og trampede på det. (Morsomt nok har samme dame efter 1945 hos indflydelsesrige danskere i byen prøvet på at få dokumenteret sin danske afstamning.) En anden episode efter afstemningen: Som allerede fortalt var vi i min familie meget danseglade, og jeg havde i flere år deltaget i kursus hos danselære Fries. Nu begyndte atter et nyt kursus i efteråret 1920, som jeg sammen med en del piger fra min klasse deltog i. Jeg ved ikke, hvor meget den dengang meget yndede dans Les Lanciers bruges i dag. Fire par danner en karré, i femte tour skal man i en slags runddans give skiftevis venstre og højre hånd til den netop forbipasserende herre. Pludselig lægger jeg mærke til, at de fire drenge i min karré gør tegn til hinanden. Det går op for 11

12 Vater als er die kleine Gruppe sah, seinen Spazierstock schwang und Jeg elsker de grønne lunde sang. Einer aus der Gruppe sagte zu ihm: Aber Herr Møller, wie können sie am heutigen Tag singen nach dieser großen Enttäuschung? Mein Vater antwortete: Ja, die Schlacht ist verloren aber es ist an der Zeit die Nächste zu gewinnen! Darauf antworteten die Freunde: Wie recht Sie haben, lasst uns gleich frohen Mutes fortsetzen! Aber eigentlich war ich ja bei meinem Schulbesuch im Lyzeum stehen geblieben. Die Schule fiel mir leicht. Beispielsweise bekam ich im Rechnen, Aufsatzschreiben und in Grammatik mühelos eine Eins. Dies änderte sich jedoch nach der Abstimmung. Kurz nach Beendigung des Krieges war das deutsch-dänische Problem akut geworden. Es geschah täglich, dass man Speck- Däne und Danske Pack auf der Straße nach uns rief. Ich demonstrierte natürlich meine dänische Gesinnung in dem ich eine Danebrogsfahne an meiner Fahrradstange befestigte. Ich werde es nie vergessen, als eine ältere Schülerin im Lyzeum die übrigens später Sängerin wurde und in Glücksburg lebt mich eines Tages vom Fahrrad stieß, mich schlug, mich beschimpfte, weil ich Dänisch war und meine Danebrogsfahne zertrampelte. (Interessanterweise hat diese Frau nach 1945 bei einflussreichen Dänen der Stadt versucht, ihre dänische Abstammung bestätigt zu bekommen.) Eine andere Episode nach der Abstimmung erinnere ich wie folgt: Wie schon erwähnt, tanzte meine Familie sehr gerne. Ich hatte über Jahre an einem Tanzkursus bei dem Tanzlehrer Fries teilgenommen. Im Herbst 1920 begann ein neuer Kurs, an dem ich mit mehreren Mädchen aus meiner Klasse teilnahm. Ich weiß nicht ob der damals so beliebte Tanz Les Lanciers heute noch bekannt ist. Dabei wurden vier Tanzpaare im Quarre gebildet und bei der fünften Tour im Rundtanz soll man jeweils im Wechsel einem der vorbeitanzenden die linke oder rechte Hand reichen. Plötzlich bemerke ich, dass sich die vier Jungen in meinem Quarre Zeichen gaben. Da wurde mir klar, dass sie sich verabredet hatten, mir nicht die Hand zu reichen. Als ich verblüfft darüber stutze, sagt einer der Jungen mir: Dir gebe ich nicht die Hand. Du bist ja Däne! Ich ging natürlich sofort nach Hause und nahm nie wieder an dem Tanzkurs teil. Herr Fries bedauerte sehr, was dort geschehen war, aber dass ließ sich nun einmal nicht mehr ändern. Anders war es in meiner Schule. Ich war die einzigste Dänin in mei- Reichspräsident Hindenburg besucht das Lyzeum 12

13 Rigspræsident Hindenburg besøger Lyzeum mig, at de har aftalt ikke at række hånden til mig. Da jeg forbavset studser, siger den ene dreng til mig: Dir gebe ich nicht die Hand, Du bist ja Däne! (Dig rækker jeg ikke hånden, du er jo dansker!) Jeg gik naturligvis min vej og kom aldrig mere; hr. Fries var meget ked af det skete, men det stod jo ikke til at ændre. Anderledes var det i skolen. Jeg var den eneste dansker i min klasse og havde aldrig lagt skjul på det. Og mit danske sindelag ødelagde aldeles ikke i afstemningstiden mit venskab med størstedelen af klassens piger. På mit skolebord havde jeg anbragt et lille dannebrogsflag som pendant til mine kammeraters tyske flag, og alt os imellem gik fredeligt til. Vi respekterede nærmest på demokratisk vis hinanden og opførte os nok bedre end mangen en voksen i den tid. Men i hvert fald nogle af mine lærere må have set skævt til mig. F.eks. fik jeg i mine fristile fra nu af aldrig mere end højst 3 eller 3-r- (g eller g-r-). Jeg prøvede så på at eksperimentere, f.eks. med min skrift, med stilens fyldighed (5 eller 16 sider). Intet hjalp. Efter afstemningen i 1920 afholdtes der hvert år den 14. marts en stor tysk afstemningsfest på skolen, med pligt til deltagelse. Min far skrev for min søster og for mig en undskyldningsseddel til klasselæreren med følgende indhold: Ich bitte, Annelise von der Teilnahme an der Feier zu befreien. (Min datter A. bedes fritaget for deltagelse i festligheden). I skole skulle vi alligevel komme, men kunne forblive i klasseværelset, mens de andre gik op i festsalen. Naturligvis kunne vi ikke lade være med at inspicere samtlige klasseværelser for at finde frem til kolleger. Men vi var faktisk kun tre, der ikke var med oppe i festsalen, det var min søster, min veninde Ellen Joost, nabo i Wrangelsgade og en klasse under mig, og så mig selv. Vi tre var åbenbart de eneste, der havde fået undskyldningsseddel med hjemmefra; mon andre forældre ikke turde? Og imens begyndte inflationen at gribe om sig. Den kom en overgang til at blive en interessant og lukrativ periode for min klasse. En af mine klassekammerater, den tyske skoleråd Grondahls datter, og jeg kom begge med få ugers mellemrum ud for en blindtarmsoperation. Vi var begge af den grund i adskillige uger fritaget for gymnastiktimen, en meget kærkommen foreteelse, der kom til at gavne hele flokken. Med en bestillingsseddel fra pigerne styrtede vi to i fritimen ned til Holmen til Rath s varehus (i dag Karstadt) papirafdeling for dér at 13

14 ner Klasse und hatte auch nie versucht, dass zu verheimlichen und meine dänische Gesinnung hat auch während der Zeit der Abstimmung nie mein Verhältnis zum größten Teil meiner Klassenkameradinnen beeinflusst. Auf meinem Schultisch stand eine kleine Danebrogsfahne als Gegenstück zu den deutschen Fahnen meiner Mitschülerinnen. Zwischen uns verlief aber alles immer friedlich. Wir respektierten uns auf demokratische Weise und verhielten uns sicherlich besser, als es manche Erwachsenen zu der Zeit taten. Allerdings sahen mich einige Lehrer schief an. In meinen Aufsätzen bekam ich jetzt meistens höchstens eine Drei oder drei bis vier. Ich versuchte dann mit meinen Aufsätzen zu experimentieren, änderte meine Schrift, schrieb manchmal fünf ein anderes Mal 16 Seiten aber es half alles nichts. Nach der Abstimmung 1920 wurde in jedem Jahr am 4. März von den Deutschen ein Abstimmungsfest an der Schule veranstaltet, an dem alle Mädchen teilnehmen mussten. Mein Vater schrieb für mich und meine Schwester eine Entschuldigung an unsere Klassenlehrerin mit folgendem Inhalt: Ich bitte, Anneliese von der Teilnahme an der Feier zu befreien. Zur Schule mussten wir trotzdem aber wir konnten im Klassenzimmer bleiben, während die anderen Schülerinnen in der Aula feierten. Natürlich inspizierten wir sämtliche Klassenzimmer, um uns nach Kollegen umzuschauen. Nur drei der Schülerinnen nahmen nicht an der Feier in der Aula teil meine Schwester, Ellen Joost eine Nachbarin aus der Wrangelstraße, die eine Klasse unter mir ging und ich. Wir waren anscheinend die Einzigen, die eine Entschuldigung von zu Hause mit in die Schule bekommen hatten. Ob andere Eltern es vielleicht nicht wagten, ihre Kinder nicht teilnehmen zu lassen? Mittlerweile bemerkte man die Folgen der Inflation. Dies wurde für einige Zeit eine interessante und gewinnbringende Periode für meine Klasse. Die Tochter des 1926 zog Anneliese Johannsen mit ihrer Familie in dieses Haus in der Wrangelstraße 15 in Flensburg flyttede Anneliese Johannsen sammen med sin familie ind i huset i Wrangelgade 15 i Flensborg. 14

15 købe alt af interesse, såsom skrivehæfter, notesblokke, viskelæder, penneskafter etc. til gammel, dvs. formiddagens pris: efter kl. 12 blev priserne nemlig sat i vejret, dag efter dag; de gik jo som bekendt efterhånden op i billioner. Vi i klassen syntes, at denne gunstige handel var en fin chance. Imens havde min bror i 1920 taget sin tyske realeksamen, min søster det samme i 1922, inden den danske skole blev oprettet her i byen. Nu var kun jeg tilbage, og jeg tryglede mine forældre om at måtte komme til at gå i dansk skole; denne var i mellemtiden begyndt i Hjemmet i Mariegade. På min juleønskeseddel stod i de år som de tre første og største ønsker: At jeg må komme i den danske skole! Min mor har senere vist mig disse ønskesedler. Men min far havde ganske faste og bestemte principper samt en udpræget ordenssans. Han mente, at et helt og samlet forløb på én og samme skole var at foretrække; så kunne en evt. senere videreuddannelse foregå i Danmark. Han var ganske vist klar over, at jeg blev uretfærdigt behandlet af en del lærere; bortset fra det med den så drastisk ændrede karaktergivning i fristilene var der også naturhistorielæreren, der aldrig tog mig op, om jeg end nok så meget rakte hånden i vejret. Det samme med engelsklæreren. Det tyngede mig meget, jeg holdt nemlig virkelig af at gå i skole. Nu var jeg som luft for en del af lærerne, jeg eksisterede åbenbart ikke. Man prøvede for resten et par gange på at kommandere mig til at synge med på Schleswig-Holstein meerumschlungen, men uden held; jeg tav! Jeg led selvfølgelig under al denne uretfærdighed, men bøjede mig for min fars beslutning; dog afgjorde jeg med mig selv, at jeg senere, når jeg blev voksen, helt ville vende Tyskland ryggen og aldrig vende tilbage mere. Men så indtraf følgende: min matematiklærer, adjunkt Jager, kunne ikke undgå i alle mine skriftlige opgaver at give mig et ug hver gang, da de nu engang var løst rigtigt. Matematik havde altid interesseret mig og lå for mig. I det mundtlige tog han mig selvfølgelig aldrig op. En dag fik vi stillet fem opgaver til skriftlig løsning i løbet af en time. Han sagde til os, at tiden nok ville blive noget knap, så rigtig løsning af de fire af opgaverne ville alligevel give et ug. Vi var fem piger, der var de bedste i dette fag. De fire løste fire opgaver rigtigt og havde ikke nået den femte, da skoleklokken kimede. Jeg selv havde ligeledes løst fire opgaver rigtigt og nåede at påbegynde den femte på en fejlfri måde. Da vi nogle dage senere fik hæfterne tilbage, havde de fire andre piger fået deres forventede ug, jeg derimod fik et mg. Jeg protesterede over for adjunkt Jager, men blev brysk afvist med den bemærkning, at nok var mine fire første opgaver løst rigtigt og den femte ligeledes så vidt, men for et halvfærdigt arbejde agtede han ikke at give et ug. Så gik en af de fire nævnte dygtige piger, for øvrigt ovennævnte skolerådsdatter og denne lærers særlige yndling, op til Jager og prøvede at forsvare mig; forgæves; han frabad sig al yderligere omtale af emnet! Men nu var målet topfyldt. Jeg beklagede mig til min far, og han erkendte det uudholdelige i min videre forbliven på den tyske skole. Påsken 1923 stod for døren og dermed et nyt skoleårs begyndelse. Min far talte med Dr. Andreas Hanssen, Duborg Skolens rektor, om min sag og om en omskoling. Min veninde Ellen Joost benyttede chancen til at slutte sig til, og i løbet af påskeferien blev vi begge ved en mindre optagelsesprøve ved skoleinspektør Emil Arps og lærer Bernhard Hansen optaget som elever i den danske skole i Flensborg, en uforglemmelig fornemmelse! Ellen kom 15

16 deutschen Schulrats Grondahl, die meine Klassenkameradin war, wurde gleichzeitig mit mir am Blinddarm operiert. Wir waren deshalb beide für einige Wochen vom Sportunterricht befreit und das kam der ganzen Klasse zugute. Wir gingen zu Raths Kaufhaus (heute Karstadt) auf dem Holm mit einer Bestellliste von den Mädchen unserer Klasse. In der Papierabteilung kauften wir alles, was unser Interesse hatte. Schreibhefte, Notizblöcke, Radiergummis, Federhalter usw. und zwar alles zum alten Preis, der am Vormittag gültig war. Nach zwölf Uhr mittags stiegen die Preise nämlich täglich und gingen wie bekannt letztendlich in die Billionen. In unserer Klasse freuten wir uns, über die günstige Gelegenheit, gute Geschäfte machen zu können bestand mein Bruder das Realexamen und meine Schwester bestand ihr Examen 1922, bevor die dänische Schule in Flensborg eröffnet wurde. Ich war die Letzte, die ihren Schulabschluss noch machen sollte und ich flehte meine Eltern an, mir zu erlauben, die dänische Schule besuchen zu dürfen, die inzwischen in der Marienstraße im Hjemmet eröffnet worden war. Auf meinem weihnachtlichen Wunschzettel stand in dieser Zeit als mein größter Wunsch: Ich möchte die dänische Schule besuchen! Meine Mutter hat mir später diese Wunschzettel gezeigt. Mein Vater hatte sehr feste Prinzipien und einen ausgesprochenen Ordnungssinn. Er war der Auffassung, dass es besser sei, die Schulzeit an einer Schule durchzuführen, dann könnte ich eine spätere Ausbildung in Dänemark absolvieren. Er wusste zwar, dass ich in meiner Schule von einigen Lehrern ungerecht behandelt wurde. Neben der ungerechten Benotung meiner Aufsätze war dies auch der Fall beim Naturkundelehrer, der mich nie aufrief, egal wie oft ich auch meine Hand hoch streckte. Das Gleiche war der Fall in den Englischstunden. Es bedrückte mich sehr, denn ich ging gerne in die Schule. Aber es war als sei ich Luft für einige der Lehrer. Ich existierte scheinbar gar nicht. Mehrmals versuchten die Lehrer mich dazu zu kommandieren Schleswig Holstein meerumschlungen zu singen; aber ohne Erfolg, ich blieb stumm. Ich litt unter den Ungerechtigkeiten aber ordnete mich dem Willen meines Vaters unter; und entschied für mich aber, dass ich, wenn ich erwachsen wäre, Deutschland den Rücken kehren und nie wieder zurückkehren würde. Aber dann geschah Folgendes: Mein Mathematiklehrer, Studienrat Jager, kam nicht umhin meine Aufgaben jedes Mal mit einer Eins zu benoten, da ich sie nun einmal alle richtig gerechnet hatte. Mathematik hatte mich immer schon sehr interessiert, das Fach lag mir. In einer Mathematikstunde bekamen wir fünf Aufgaben, die wir schriftlich lösen sollten. Er sagte uns, dass die Zeit wahrscheinlich nicht ausreichen würde, dass wir aber eine Eins bekämen, wenn wir vier von den Aufgaben richtig gerechnet hätten. In meiner Klasse waren wir fünf Mädchen, die gut in Mathematik waren. Vier der Mädchen hatten vier der Aufgaben richtig gerechnet und die letzte Aufgabe nicht mehr geschafft, als die Schulglocke läutete. Ich hatte ebenfalls die vier Aufgaben gerechnet und war mit der fünften Aufgabe angefangen, ohne einen Fehler gemacht zu haben. Als wir einige Tage später unsere Hefte zurück bekamen, hatten die vier anderen Mädchen der Klasse die erwartete Eins bekommen, ich bekam allerdings nur eine Zwei. Ich protestierte wurde aber vom Studienrat Jager mit der Bemerkung brüsk zurückgewiesen, dass ich zwar die ersten vier Aufgaben richtig gerechnet hätte 16

17 i 1. real jeg selv i 2. realklasse. Jeg fik som klasselærer Bernhard Hansen, der under anden verdenskrig, efter Dr. Hanssens død, blev Duborg-Skolens rektor, og som i 1946 blev skoledirektør for hele det danske skolevæsen i Sydslesvig. I 1956 blev han forresten svigerfar til min ældste datter, da hun blev gift med sin klassekammerat Mogens Bernhard Hansen. Tilbage til Skolegangen i Hjemmet i Mariegade har jeg kun deltaget i en kort tid, inden hele skolen flyttede op til Duborg Banke til den endnu langtfra færdige nybygning, Duborg-Skolen; der skulle faktisk gå mere end et år, inden håndværkerne var ude af huset. Flytningen fra Hjemmet foregik til dels ved, at alle vi elever bar ting op til nybygningen. Bøger, landkort og mange andre redskaber og genstande blev af os båret op ad Toosbuygade, jeg selv bar en globus og var stolt og lykkelig. Det må bestemt for de interesserede tilskuere på vejen have været et betagende syn at se alle os elever vandre op til det nye hjem. Og så begyndte et strengt, men dejligt år. Vi var en klasse på 14 elever, 5 piger og 9 drenge. Vi skulle tage præliminæreksamen om et år. Desværre talte jeg kun et ufuldkom- Anneliese Johannsen als Kind am Klavier in ihrem Elternhaus. Eine Pianistin wurde sie allerdings nicht. Anneliese Johannsen ved klaveret i hjemmet. Men pianist blev hun dog ikke. 17

18 und in so weit auch die fünfte Aufgabe fehlerfrei gelöst hätte, aber für eine halb fertige Arbeit könne er mir nur eine Zwei geben. Die vier tüchtigen Klassenkameradinnen von denen die eine die bereits erwähnte Tochter des Schulrats war und der Liebling des Studienrats Jagers war, versuchten mich zu verteidigen. Aber es war vergebens, er verbat sich jede weitere Diskussion! Jetzt war das Maß voll. Ich beklagte mich bei meinem Vater und er sah ein, dass es unerträglich wäre, weiter an der deutschen Schule zu bleiben. Ostern 1923 begann das neue Schuljahr und mein Vater unterhielt sich mit Dr. Andreas Hanssen, dem damaligen Rektor der Duborg Skole und erörterte mit ihm meine Umschulung. Meine Freundin Ellen Joost nutzte die Gelegenheit und wechselte ebenfalls die Schule und in den Osterferien nahmen wir an einer Aufnahmeprüfung beim Schulinspektor Emil Arps und dem Lehrer Bernhard Hansen teil, um auf die dänische Schule aufgenommen zu werden. Es war ein unvergessliches Erlebnis. Ellen kam in die erste Realklasse, ich in die zweite Realklasse. Mein Klassenlehrer wurde Bernhard Hansen, der während des Zweiten Weltkriegs, nach dem Tod Dr. Hanssens, Rektor der Duborg Skole wurde wurde er Direktor des dänischen Schulvereins und 1956 wurde er der Schwiegervater meiner ältesten Tochter, als sie ihren Klassenkameraden Mogens Bernhard Hansen heiratete. Aber zurück ins Jahr 1923, als ich die Schule im Hjemmet in der Marienstraße besuchte. Ich war dort nur für kurze Zeit, denn schon bald zog die Schule um auf die Duburger Anhöhe in einen damals noch nicht fertiggestellten Neubau, der Duborg Skole. Es dauerte über ein Jahr, bis die Handwerker mit den letzten Arbeiten fertig waren. Der Umzug von der Marienstraße verlief u.a. so, dass alle Schüler Gegenstände in die neue Schule trugen. Bücher, Landkarten und viele andere Dinge trugen wir ind die Toosbüystraße. Ich trug zum Beispiel einen Globus und war darüber stolz und glücklich. Für die interessierten Zuschauer muss ein beeindruckender Anblick gewesen sein uns Schüler bei der Wanderung in unsere neue Schule zuzusehen. Dann folgte ein anstrengendes aber sehr schönes Jahr. Wir waren 14 Schüler in der Klasse, fünf Mädchen und neun Jungen. Wir bereiteten uns auf das so genannte Præliminæreksamen vor. Leider sprach ich nur unvollkommen Dänisch, da wir zu Hause Deutsch sprachen, das Gleiche galt für Ellen. Aber wir wussten beide, dass wir uns sehr anstrengen mussten. Eine von uns besaß eine kleine Blechspardose, die eine Nachbildung eines roten, dänischen Postkastens war. Ob es die heute noch gibt? Jedes Mal, wenn einer von uns vergaß, Dänisch zu sprechen, musste diejenige 10 Pfennig Strafe zahlen. Das war zur damaligen Zeit relativ viel Geld, besonders da wir nicht viel Taschengeld bekamen. Aber es half uns dabei uns schnell sprachlich umzustellen und der Geld-Postkasten wurde nicht besonders voll. Dank der Klassemkameraden, die Dänisch sprachen und dank unseres energischen Einsatzes und starkem Nationalbewusstsein half uns dabei, uns schnell an die dänische Sprache zu gewöhnen. Die Umschulung von der deutschen in die dänische Schule war, wie bereits erwähnt, eine große Umstellung für uns. Nicht nur mussten wir uns an die dänische Sprache gewöhnen, zusätzlich waren hier Mädchen und Jungen in der gleichen Klasse und die Lehrer waren eher kameradschaftlich in ihrem Umgang mit den Schülern und nicht preußisch geprägte Le- 18

19 ment dansk på grund af tysk hjemmesprog. Det samme med Ellen. Men vi var begge klar over, at nu gjaldt det om at hænge i. En af os ejede en lille bliksparebøsse i form som en rød dansk postkasse; mon den slags endnu findes? For hver gang en af os glemte at tale dansk med den anden, kostede det 10 penning i bøde, mange penge dengang ud af ikke netop rigelige lommepenge hjemmefra. Men det må siges, at vi begge faktisk meget hurtigt vænnede os til omstillingen, og penge-postkassen nåede aldrig at blive stopfyldt. De dansktalende klassekammerater samt egen ihærdighed og en stærk nationalbevidsthed må unægtelig have været en stor støtte for hurtig tilvænning. Omskolingen fra tysk til dansk skole var, som nævnt, en stor forandring. Ikke kun sproget, men også det faktum, at piger og drenge gik i fælles klasse, dernæst nærmest kammeratlige og ikke prøjsiskprægede lærere. Ak, det hele var faktisk en betagende oplevelse hver dag. Ellen og jeg følte os i den grad knyttet til Duborg Skolen, at vi nikkede til og hilste på hver en duborg-elev, vi genkendte på gaden; det var for os som én stor familie. I dag er dimensionerne på alle måder helt anderledes, men dengang var det danske mindretal jo som svejset sammen, og vi elever betragtede vores skole som noget i retning af et hjem. Langt senere har det hver gang været til stor glæde for mig at sende et af vore egne børn til Duborg-Skolen: alle fire har de været duborgelever. Den 29. juni 1924 oprandt så en af mit livs største dage, Duborg Skolens indvielse og samtidig dimissionsfest for min 2. realklasse. Og efter skolegangen, hvad så? Jeg ville meget gerne have fortsat op til studentereksamen, men den mulighed fandtes jo endnu ikke her i byen. Men på den lade side måtte og ville jeg naturligvis ikke ligge. Die erste dänische Schule im Hjemmet in Flensburg Den første danske skole i Hjemmet i Flensborg

20 hrer. Jeder Tag war deshalb ein bewegendes Erlebnis für uns. Ellen und ich fühlten uns dermaßen mit der Duborg Skole verbunden und grüßten jeden Schüler, den wir auf der Straße trafen; für uns war die Schule wie eine große Familie. Heute haben sich die Dimensionen völlig verändert, damals war die dänische Minderheit wesentlich mehr zusammengeschweißt und wir betrachteten unsere Schule als ein zweites Zuhause. Später war es mir eine besondere Freude eines meiner Kinder auf die Duborg Skole zu schicken; alle vier Kinder waren Duborgschüler. Am 29. Juni 1924 begannen die bedeutendsten Tage meines Lebens; die Einweihung der Duborg Skole und die Dimission meiner zweiten Realklasse. Und nach der Schule, wie sollte es dann weitergehen? Ich hätte gerne auch das Abitur gemacht, aber diese Möglichkeit bestand damals noch nicht in der Stadt. Aber ich wollte mich auch nicht auf die faule Haut legen. Nachdem ich einen Handarbeits- und Hauswirtschaftskurs belegt hatte, arbeitete ich als Bürohilfe im Geschäft meines Vaters und als Tochter eines Kaufmanns interessierte mich diese Arbeit tatsächlich. Mein Vater verstand es, solange er lebte, mir die interessanten Seiten des Handelns beizubringen; wir führten viele interessante Gespräche über diese Themen er war ein idealer Gesprächspartner für mich. Während des Winters besuchte ich ein Mädchenpensionat in Dresden, das Muddi Warnke, geborene Paulsen und Gertrud Uldall vor mir besucht hatten. Der Unterricht bestand aus einer Kombination aus Sprache und Kunstgeschichte, der Besuche in Dresdens fantastischen Malereiund Kunstsammlungen einschloss. Nachdem ich wieder zuhause war, willigte mein Vater ein, dass ich eine zweijährige Ausbildung an der Fröbel-Pestalozzi Schule in Berlin gemeinsam mit einer Freundin absolvierte, um mich zur Erzieherin ausbilden zu lassen. Ich schickte meine Unterlagen mit dem Antrag um Aufnahme nach Berlin, als etwas ganz unvorhergesehenes geschah. Es stellte sich nämlich heraus, dass man an der Schule meinen dänischen Realschulabschluss trotz meines Notendurchschnitts nicht als gleichwertig mit einer deutschen Mittleren Reife anerkennen wollte. Ich kann gar nicht beschreiben, wie enttäuscht ich war. Ich war zurecht der Auffassung, dass ich mich zumindest genau so sehr auf der Duborg Skole angestrengt hatte, wie man es am Lyzeum tat, an der man an einem Tag seine Mittlere Reife absolvierte, Der Flensburger Hafen um

21 Flensborg havn omkring 1920 Efter kursus i husgerning, madlavning og håndgerning begyndte jeg som kontorhjælp i min fars forretning, og som købmandsdatter interesserede det mig faktisk. Min far forstod udmærket at forklare mig handelsstandens forskellige grene; vi førte mangen en god samtale om dette emne. Han var, så længe han levede, den ideelle diskussionspartner for mig. I vinteren var jeg i et pigepensionat i Dresden, hvor bl. a. Muddi Warnke f. Paulsen og Gertrud Uldall før havde været. Det var en kombination af sprog, kunsthistorie (med besøg på Dresdens fantastiske maleri- og kunstsamlinger) samt husholdningslære og musik. Hjemme igen indvilligede min far i at lade mig komme på Pestalozzi-Frøbel-skolen i Berlin for sammen med en veninde at påbegynde en to-årig uddannelse som børnehavelærer. Jeg indsendte mine papirer med henblik på optagelse, men så skete der noget helt uforudset. Det viste sig nemlig, at man på den skole ikke mente at kunne anerkende min danske præliminæreksamen, oven i købet med en meget pæn gennemsnitskarakter, som ligestillet med den tyske realeksamen, Mittlere Reife. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor skuffet jeg blev, jeg, som dog med rette mente, at vi på Duborg-Skolen havde bestilt lige så meget, som man gjorde på Lyzeum, hvor man får Mittlere Reife i løbet af én dags eksamen, mens vi brugte 4-5 uger. Men midt i al min skuffelse bar jeg stadigvæk på en stor længsel efter flere skolekundskaber. Jeg ønskede så brændende, at der fandtes lejlighed på min skole til at tage dansk studentereksamen. Derfor bad jeg min far om at tale med rektor på Duborg- Skolen, Dr. Andreas Hanssen, om der dog ikke snart ville være en chance. Rektor drøftede emnet med lærerkollegiet, og man blev enige om, at jeg af de respektive lærere ville kunne forberedes til at tage studentereksamen som privatist ved Københavns universitet. Man mente dog, at det ville være mest praktisk, om vi var flere elever om det. Og nu havde jeg fået blod på tanden; jeg forsikrede, at jeg tiltroede mig selv at kunne gå op til eksamen efter 11/2 års forberedelse, altså sommeren Jeg syntes selv, jeg havde spildt to år på alt muligt andet, uden håndgribeligt resultat. Min lønlige tanke var også, at jeg da i 1928 ville være nået lige så langt, som min tidligere klasse på det tyske Lyzeum på det tidspunkt ville være det, når den i 1928 tog den tyske studentereksamen Abitur. Jeg var 21

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe. sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal

Læs mere

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Hovedudsagnsord i datid

Hovedudsagnsord i datid Hovedudsagnsord i datid Hvis du engang før har skullet lære at bøje tyske udsagnsord i datid, har du måske lært, at der fandtes "svage" og "stærke" verber, som i datid havde hver sit sæt endelser, som

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Ansøgning Reference Brev

Ansøgning Reference Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

6. Navneord i ental (substantiver i singularis)

6. Navneord i ental (substantiver i singularis) 6. Navneord i ental (substantiver i singularis) M = Maskulinum (hankøn) F = Femininum (hunkøn) N = Neutrum (intetkøn) Ubestemt kendeord ein eine ein Bestemt kendeord der die das Sæt følgende navneord i

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel nterrichtsmaterial N. 1 2013/2014 eiten 2-4 in eddy für gute Freunde eite 5 ätselspass mit Piet eite 6 Kreuzworträtsel Information Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Kære bonnent! Det er sidste

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander! Fredagsnyt d. 2. juni, 2017 Kære alle Tillykke til årets konfirmander! I sidste weekend, på Kr. Himmelfartsdag, blev de sidste af de 13 elever i 7. klasse konfirmeret og sammen de havde en dejlig Blå mandag

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010 Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km ATLETIK & MOTION ANMELDUNG UND INFORMATION: www.grenzlauf.dk VORTRAINING JEDEN MONTAG um 18.00 Uhr bei den Grænsehallerne WILLKOMMEN ZUM GRENZLAUF

Læs mere

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen:

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen: Das bin ich Ich heiße und ich wohne in. Ich bin Jahre alt und ich gehe in Klasse Mein Hobby ist Meine besten Freunde heißen: Sæt streger imellem de sætninger der betyder det samme. Jeg bor i Berlin. Hvor

Læs mere

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers

Læs mere

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster. Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Prof. Dr. ABC Ordbog/Wörterbuch

Prof. Dr. ABC Ordbog/Wörterbuch Prof. Dr. ABC Ordbog/Wörterbuch VORWORT Eine kleine grammatische Anmerkung: Im Professor Dr. ABC Projekt soll es Spaß machen und leicht sein Sprachen zu lernen. Wir möchten die Schüler am Anfang nicht

Læs mere

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten Kopiark 28 Neonweiß Lyt til sangen og syng med. Skriv, hvilken årstid sangen foregår. Skriv, hvilke ord der bruges til at beskrive årstiden: Neonweiß gießt sich die Sonne übers Eis. Schattenlos eiskalte

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Bewerbung Zeugnis. Zeugnis - Einleitung. Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt. Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt

Bewerbung Zeugnis. Zeugnis - Einleitung. Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt. Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt - Einleitung Sehr geehrter Herr, Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt Sehr geehrte Frau, Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt Kære Hr., Kære Fru., Sehr geehrte Damen und Herren, Kære

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven.

Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven. KASUSBRUG Nominativ 507 Grundleddet (se 2) i en sætning står i nominativ: * Vor mir stand ein alter Mann. Foran mig stod en gammel mand. Hvis der i en sætning findes både et foreløbigt og et egentligt

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Der erste Schultag

Der erste Schultag Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Artikel Der erste Schultag Die Lehrerinnen Pia Frank (l.) und Gabriele Ferg (r.) mit den Nulltkla sslern: hinten v. l.: Mikkel Markus Houlberg Andersen, Victoria

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? snakker du _[language]_?

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk

Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk Gliederung Das Amagerprojekt Untersuchungsmaterial Was ist Sprache? Normen

Læs mere

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 - Adresse Herrn Peter Müller Falkenstraße 28 20140 Hamburg Deutschland Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback

Læs mere

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY Herrn Peter Müller Falkenstraße Hamburg Deutschland

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY Herrn Peter Müller Falkenstraße Hamburg Deutschland - Adresse Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback Drive

Læs mere

4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6. Mein Lieblingsfach ist Englisch. 9. Ich spiele gern Handball.

4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6. Mein Lieblingsfach ist Englisch. 9. Ich spiele gern Handball. repetition Kapitel 1, 2, 4 A Skriv et passende spørgsmål til hvert svar. 1. Ich bin 14 Jahre alt. 2. Ich heiße Miriam. 3. Danke gut. 4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Esben Dreesen

Esben Dreesen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Tysk A Esben

Læs mere

Amoklove. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk. Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein

Amoklove. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk. Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10 klasse SVT2, 2012, 10 min. Kortfilmen kan anvendes i forbindelse med temaer som jung

Læs mere

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch Grußtexte : Hochzeit Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DEUTSCH-DÄNISCHES KULTURPOLITISCHES SPITZENTREFFEN und Unterschriftenzeremonie Kulturvereinbarung Sønderjylland

Læs mere

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

SWR2 Tandem - Manuskriptdienst. Großvaters Doppelleben. Friederike Wigger. Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2. Übernahme Third Ear / NDR 2013

SWR2 Tandem - Manuskriptdienst. Großvaters Doppelleben. Friederike Wigger. Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2. Übernahme Third Ear / NDR 2013 2 SWR2 Tandem - Manuskriptdienst Großvaters Doppelleben Autorin: Redaktion: Regie: Sendung: Anna Thaulow Karin Hutzler Friederike Wigger Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2 Übernahme Third Ear / NDR

Læs mere

sein = at være Nutid Datid Førnutid

sein = at være Nutid Datid Førnutid GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene (Øvelse nr. 1, 2, 3, 4 og 5) sein = at være 1. person ich bin war bin gewesen 2. person du bist warst bist gewesen 3. person er/sie/es ist war ist gewesen 1. person

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

andre kort lægges i bunden af bunken. Den, der har flest rigtige, når alle kort er taget, har vundet.

andre kort lægges i bunden af bunken. Den, der har flest rigtige, når alle kort er taget, har vundet. instruktioner til kopiark G2, G3 og G4 s.175-180 Wir spielen Grammatik - bestemt form (G2) og ubestemt form (G3) Kopiér arbejdsblad a og b, så de bliver for- og bagside på et ark karton. Du har nu et arbejdsblad

Læs mere

1 A. In Ulm, um Ulm und um Ulm herum. 1 ei og ie. 2 u og ü. ei udtales som ai ie udtales som i (langt i)

1 A. In Ulm, um Ulm und um Ulm herum. 1 ei og ie. 2 u og ü. ei udtales som ai ie udtales som i (langt i) 1 A 1 ei og ie ei udtales som ai ie udtales som i (langt i) auf Wiedersehen sieben Lieblingsfarbe Radiergummi vier ich heiße weiß eins zwei drei mein deine Bleistift Wenn Fliegen hinter Fliegen fliegen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 2017-18 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Tysk fortsættersprog

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Ty fortsætter b Kristian

Læs mere

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig HVILKEN MENIGHED? Spørg præsten i det område, hvor du bor. Adresse: se adresselisten side 5. HVORDAN

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4.1 Magnete und Magnetfelder Magnetfelder N S Rotationsachse Eigenschaften von Magneten und Magnetfeldern Ein Magnet hat Nord- und Südpol Ungleichnamige Pole ziehen sich an,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2010/12 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO www.weinsberg.com simple clever smart 2011 2012 S/DK/NO CaraBus Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? Hvem har brug for en køreplan? Og stoppesteder? Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? CaraBus

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende

Læs mere

Fyrtårn: Tønder Kommune. Leuchtturm: Tønder Kommune. Titel. Fyrtårnsprojektets indhold? Inhalt des Leuchtturmprojekts?

Fyrtårn: Tønder Kommune. Leuchtturm: Tønder Kommune. Titel. Fyrtårnsprojektets indhold? Inhalt des Leuchtturmprojekts? Fyrtårn: Tønder Kommune Leuchtturm: Tønder Kommune Titel Handleplan: Tønder Festival Fyrtårnsprojektets indhold? Handlungsplan: Tønder Festival Inhalt des Leuchtturmprojekts? Tønder Festival ønsker at

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Årsplan for Tysk i 8. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Tysk i 8. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Tekstbog: Alles Klappt! 2, Forlag Gyldendal Arbejdsbog: Alles Klappt! 2, Forlag Gyldendal Tysk Øvehæfte 3: Forlaget Sprogbøger Film: Operation Walkyrie Sophie Scholl Lærer: Eva Suhr Årsplan

Læs mere

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon MaleB Vorwort // Forord Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC Frühling, Sommer, Herbst, Winter. Erst hat der Professor Dr. ABC seine Wintermütze auf, dann trägt er Badehosen und plötzlich braucht er wieder

Læs mere

Persönliche Korrespondenz Grußtexte

Persönliche Korrespondenz Grußtexte - Hochzeit Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Glückwünsche an ein frisch verheiratetes Paar Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag. Glückwünsche an ein

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Tysk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Tysk-Dansk hilsen : ægteskab Herzlichen Glückwunsch! Für Euren gemeinsamen Lebensweg wünschen wir Euch alle Liebe und alles Glück dieser Welt. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Die

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 20 12-20 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog Lærer(e) Bert Ernst (og Louise Østerby Mikkelsen i 1g) Hold 2fbi tyfb3 Oversigt

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk,

Læs mere

(Oskar med sin farfar)

(Oskar med sin farfar) Mit navn er Oskar Habeck. Jeg er født den 20.6.2002 i Flensborg. Jeg boede syv år i en lille landsby som hedder Store Vi (Großenwiehe i nærheden af Flensborg). Jeg har en relativ stor familie, 3 brødre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hhx Tysk fortsættersprog

Læs mere