Reparation og indgreb i rustfaste pladeemner

Transkript

1 VVS-branchens efteruddannelse Reparation og indgreb i rustfaste pladeemner

2 Reparation og indgreb i rustfaste pladeemner Ved indgreb, eller reparation i tanke, kar eller procesanlæg, er det vigtigt at få den fornødne viden om opgaven inden arbejdet påbegyndes. Indenfor for fødevare- og medicinalindustrien, som producerer meget forskelligartet produkter, er det vigtigt at viden om der evt. er risici ved produktberøring samt andre forhold man skal være opmærksom på. Det er ligeledes vigtigt at få viden om hvilke materiale der er anvendt. Virksomheder inden for denne branche kan have specifikke krav til hvordan arbejdet skal udføres, herunder finish, at svejseren skal have certifikat, røntgenkontrol m.v. Vær også opmærksom på evt. krav fra virksomhederne, hvis reparationen skal udføres på stedet. Indenfor fødevare- og medicinalvirksomheder vil der bl.a. være hygiejniske krav til påklædning så som hårnet, overtrækstøj m.m. Der kan også, som får nævnt, være sundhedsmæssige risici, da reparationen jo kræver, at en del af arbejdet udføres inden i en tank, hvor der kan forekomme berøring med produktet. Brug følgende punkter for at få klarhed over evt. risici 1. Få viden om hvilke produkt der forarbejdes i anlægget. 2. Få viden om evt. risici ved berøring af produkt. 3. Tjek at anlægget er rengjort eller desinficeret. 4. Ved evt. risici brug handsker/gummehandsker og engangsdragt. 5. Inden indtagelse af mad og væske vaskes hænder, underarme og ansigt grundigt. 6. Efter endt arbejde tages et bad, og få vasket arbejdstøjet. Opstår der ubehag i form af maveproblemer, diare, opkast, udslet, kontakt straks læge. Under udførelse af arbejdet, skal gældende lovgivning om arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes. Indgreb og reparationer vil oftest være udskiftning af beskadiget plade, afblænding af studse og udstyr. Indgreb: Rækkefølgen af et indgreb eller reparation vil være følgende: 1. afdække hvilken materialetype der skal anvendes. 2. tilpasse erstatningsplade inden udskæring. 3. udskæring. 4. ophæftning. 5. afhamring og tjek 6. svejsning. 7. afhamring, retning og tjek. 8. slibning. 9. tæthedsprøvning. Materialetype: Det er meget vigtigt at bestemme materialetypen inden indgrebet. Vælges der en forkert type, er der risiko for evt. efterfølgende korrosion, afhængig af produktet der forarbejdes i anlægget. I langt de fleste tilfælde, vil der være en teknisk dokumentation til stede, der angiver hvilke materiale der er anvendt. Man kan også foretage en test der vil vise om materialet er syrefast eller ikke. Til denne test anvendes en gul pasta, som smøres på pladen, bliver området mørkt er der tale om syrefast 1

3 materiale. Denne metode er ikke altid tilstrækkelig, da der i dag anvendes mange forskellige typer legeringer. Den sikreste måde at bestemme materialetyper på, er at tage en spån, som sendes til analyse evt. hos Force. Tilpasning af erstatningsplade: Inden udskæring, skal der tilpasses en erstatningsplade. Pladedelen der skal udskiftes kan f.eks. have et eller flere buk, have keglefacon, en given radius eller være plan. Fremstil skabeloner i f.eks. pap eller i aluminium af emnets figur, til senere brug for tjek. Foretages udskæringen først, kan emnet, hvis der f.eks. er tale om tanktop, miste faconen på grund af eksisterende spændinger evt. fra tætliggende svejsninger. Erstatningspladen skal altid have runde hjørner. Se skitse: Pladen på skitsen måler mm. og har en radius på 30 mm. Fordelen ved denne metode er at der kan svejses med rundt i hjørnerne. Er hjørnerne skarpe vil der tit og ofte blive tilført mere varme i forbindelse med start og stop, samt ved afhamring er det svært at undgå, at et skarp hjørne bliver strukket for meget og mister faconen. Ved mindre reparationer, hvor det området der skal udskiftes er på 100 mm eller mindre, kan der med fordel anvendes hulsavsbor til udskæring. Udskæring: Når erstatningspladen er tilpasset til emnet, mærkes der op til udskæring ved at lægge erstatningspladen ovenpå det område der skal udskiftes, aftegne pladen med tynd tusch eller ridsespids. De runde hjørner laves med hulsavsbor, resten med vinkelsliber eller bajonetsav(ved brug af vinkelsliber, anvend 1 mm. skæreskiver, da de ikke udvikler så meget varme). Der er meget vigtigt at skære lidt indenfor stregen, så der er ca. 1 til 1,5 mm. til tilpasning. Der må ikke være luft mellem pladedelene, da der ved svejsning vil bliver tilført for meget varme på grund af, at der skal tilsættes mere tråd, det vil give støre krympning af materialet, og dermed også svære at afhamre og rette. Ophæftning: Erstatningspladen tæthæftes. Afstanden mellem hver hæft skal være 10 pladetykkelsen. Hæft med lidt tråd, da samlingen skal afhamres. Tjek nu, efter afhamring, med skabelonerne og ret om nødvendigt. Svejsning: Ved svejsning skal man være opmærksom på evt. krav om certifikat. Det er vigtigt at tilføre så lidt varme som muligt til materialet, for at undgå for meget krympning. Køl evt. svejsningen med trykluft, aluminiumsklodser som placeres tæt ved svejsningen, eller anden foranstaltning som keramiske produkter, der alle har til formål at trække varmen væk fra pladeområdet tæt ved svejsningen. 2

4 Afhamring: Når man har svejst rustfaste plader sammen, er materialet krympet og skal strækkes, til det er fri for spændinger og er tilbage til den ønskede facon. Husk at tjekke med skabelonerne og evt. retteskinne under afhamring. Husk! Det er kun svejsningen der skal strækkes. Krympningen sker på grund af varmetilførsel ved svejsning. Der findes mange former for hamre og retteværktøjer, og det er vigtigt at vælge korrekt værktøj så der opnås et godt resultat. Herunder er der et udpluk af nogle af de mest almindelig værktøjer. 3

5 4

6 5

7 Ved afhamring er det meget vigtigt at modholdet ligger til på bagsiden og svarer, ellers vil man bare hamre materialet ned og lave buler. I nogle tilfælde er det nødvendigt først at rette med træhammer eller slåtræ (et stykke bøgetræ der har en svag runding), hvis emnet har givet sig meget. Det er af og til nødvendigt selv at fremstille et modhold, hertil egner sig et stykke af en rustfast aksel(diameter på ca. 80 til 120mm.) sig godt. Når modholdet er slebet til, poleres den flade der vender mod svejsningen. Modholdet må ikke have skarpe hjørner, og f.eks. ved rundinger på svøb eller kegler, skal modholdet være en anelse mindre i radius. Slagene skal overlappe hinanden, og der hamres i en ensartet rytme, slagene tilpasses pladetykkelsen. Stræk heller svejsningen over tre gange. Hamres der for hårdt, risikere man at strække for meget, allerede første gang. Hvis man ligger hammeren 90 på svejsningen (dog ikke pritschammer) mindsker man risikoen for at lave hammermærker ved siden af svejsningen. Hammeren kan godt svinge lidt til siderne, men vil stadig være inden for svejsningen. Bruger man lufthammer til afhamring af svejsninger er det vigtigt at stille hammeren med det korrekte tryk, så materialet ikke strækkes for meget. Til lufthamre findes der forskellige hoveder og her gælder det, som ved håndhamre, at banen skal være på sådan en måde, at der ikke kommer mærker/hakker. Slibning: Efter afhamring og evt. retning, skal reparationen slibes udvendig og indvendig. Afhængig af den eksisterende slibefinish på emnet, vælges sliberetning og kornfinhed. Kornfinheden kan bestemmes ved anvendelse af en ruhedsmåler. Måleenheden er i µm. Slibemateriale fås i f.eks. korn osv. I tabellen herunder kan man se ruhedsmålinger omsat til kornfinhed: µm Kornstørrelse = antal korn pr. cm 2 0,11 2B ubehandlet 0,10 2B slebet fra korn 220 til korn 400 sical børstet med brun voks 0,21 2B slebet fra korn 220 til korn320 0,62 2B slebet med korn 180 1,34 2B slebet med korn 120 3,03 2B slebet med korn 80 6

8 Sliberækkefølge: Start med at plane svejsningerne med korn 100, evt. korn 80 hvis svejsningerne er grove. Der planes, i den ønskede sliberetning, til der lige er en skygge tilbage af svejsningen. Når der planes, trækkes der fra side til side i svejseretningen. Bevæg ikke op og ned, da der vil komme dybe slibespor ved siden af svejsningen. Skift jævnlig slibeskiver, da en slidt skive udvikler meget varme og kan forudsagde at svejsningen krymper. Anvend herefter delehoved med korn 120, til alle forgående slibespor er væk. Afhængig af slutfinish, skiftes der efterfølgende til korn 150- korn 180 osv. Er det muligt at krydsslibe mellem hver skift, er det lettere at se om alle forgående slibespor er fjernet. Når den ønskede finish er opnået, sliber der til sidst med sputnik i den samme kornfinhed. Til slut slibes der i hånden med matteringsbånd med lidt slibeolie (vasalineolie). Er der tale om en reparation f.eks. i et hjørne eller steder hvor det er svært at komme til, findes der mange forskellige slibematerialer i forskellige størrelser og kornfinheder. I sådanne tilfælde kan man kontakte en leverandør af slibemateriale, for at få overblik over forskellige materialer og muligheder.!! Er der tale om et emne, hvor overflade er slebet i afgrænsede bælter, skal slibningen gerne ligne, hvis området der skal slibes har en størrelse, hvor afgrænsning er muligt. Inden afgrænsningen aftapes, skal man først med sprit, afrense området, derefter tape den ønskes afgrænsningen, hvorefter der slibes i svejseretningen med samme fremgangsmeotde som før omtalt. Øverst til venstre ses sputnikhoved, under er der forskellige planskiver. Til højre ses delehoved samt slibebånd. Øverst til højre ses et stykke materingsbånd. Polering Det forekommer, særlig hos medicinalindustrien, at overfladen indvendig slibes til korn 400, med efterfølgende polering. For at opnå det bedste resultat, skiftes der retning (krydsslibes) mellem hver slibning, det er ligeledes lettere at se, hvornår slibersporende fra den forudgående slibning er væk. Man skal være opmærksom på, at plane plader kan slå sig hvis de bliver for varme ved de forskellige slibeprocesser der er i forbindelse med polering. Sliberækkefølgen for polering er følgende: - Hvis overfladen er ru, planes den til korn 100. B2 overflade skal ikke planes. - Herefter slibes der med båndskive (delehoved)korn 120 til alle slibespor fra planskiven er væk. 7

9 - Skift til korn 150 og slib, til alle slibespor fra korn 120 er væk. - Med denne metode, slibes der med korn , og afslut med korn Korn 400 båndet tilsættes nu brun voks som indeholder smergel, her krydsslibes igen. - Monter et (evt. brugt) slibebånd med bagsiden udad, tilsættes brun voks. - Fortsæt med brun voks på sisalbørste. - Emnet afrenses med wienerkalk, der må ikke findes rester af den brune voks, da der nu skiftes til kludskive med voks uden smergel. - Når emnet er færdig, rengøres i wienerkalk med blød klud. Er der tale om højglanspolering, slibes der til korn 800 inden sisal- og kludskive. 8

10 Maskiner til planskiver Maskiner til delehoved og sputnik 9

11 Maskiner til fræser, møllepinde, sliberinge m.v. 10

12 Tæthedsprøvning: Kapillarvæske Kapillarvæske anvendes når der er mistanke om revner eller huller. Revnerne skal bryde overfladen før at metoden kan anvendes. Kapillarvæske kan anvendes i alle ikkesugene materialer, der har en rimelig glat overflade. Kapillarvæsken virker bedst når den anvendes i stuetemperatur - dog kan den anvendes ned til 2 C. Kapillarvæske kan anvendes i alle stillinger. Kapillarvæske kan købes i sæt, der indeholder affedtningsvæske, penetrantvæske og fremkaldervæske. Kapillarvæskeunderøgelse er en rimelig simpel undersøgelsesmetode, man skal blot følge fabrikantens anvisninger nøje. Penetrantprøvning kan forlanges udført af eksaminator eller prøvningsinstans som supplement til brudprøve af kantsøm til skolecertificering (DS/EN 287-1). A. Svejsningen renses med affedtningsvæske - væsken kan sprøjtes direkte på svejsningen. Prøveemnet tørres omhyggeligt. B. Penetrantvæske sprøjtes på svejsningen. Følg fabrikantens anvisninger om penetreringstid ca. 20 min. Penetrantvæsken trænger ind i revner og huller. C. Penetrantvæsken, som ligger på overfladen, fjernes med affedtningsvæsken. Affedtningsvæsken må ikke sprøjtes direkte på prøveemnet, da man risikerer at fjerne penetrantvæske fra eventuelle revner og huller. Affedtningsvæsken sprøjtes på en klud, som man anvender til at fjerne penetrantvæsken, der ikke er penetreret. Overfladen skal være tør. D. Fremkaldervæsken sprøjtes på. Den penetrantvæske, der er tilbage i revnen vil blive suget ud i fremkaldervæsken og på den måde forstørre revnen, så den kan konstateres med det blotte øje. Ved omhyggelig udførsel af penetrantprøven kan man konstatere revner ned til 1/2000 mm. Man skal sikre sig at prøveemnet ikke skades af prøvevæsken. Der er nogle nikkelholdige austenitiske rustfrie stål, som kræver speciel prøvevæske. Husk at anvende gummihandsker og sørge for god ventilation eller maske ved påføring af prøvevæsken. Være opmærksom på at væskerne er brandfarlige. 11

13 Opgaver: Der øves forudgående for opgaverne i afhamring og slibning. Der udføres reparation i følgende: Kegleformet emne Valset emne Lige plade. Alle emner slibes ud- og indvendig til korn 220. Alle emner tæthedsprøves. 12