rdiget af: TR Vedrłrende: Analyse af omr det for udsatte błrn og unge samt omr det for błrnehandicap

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. august Udf rdiget af: TR Vedrłrende: Analyse af omr det for udsatte błrn og unge samt omr det for błrnehandicap Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget Analyse af omr det for udsatte błrn og unge samt omr det for błrnehandicap BDO kommunernes revision har udarbejdet en rapport vedrłrende omr det for udsatte błrn og unge samt omr det for błrnehandicap. Rapporten tager udgangspunkt i at udgifterne til anbringelsesomr det er stigende b de i forhold til antallet af błrn og unge og i forhold til udgifterne. Ligeledes har der v ret en udfordring i at have et ens serviceniveau i hele kommunen. P baggrund af dette har BDO- KR taget fire udgangspunkter, nemlig Sammenlignende analyse af udgiftsniveauet p błrne- og ungeomr det Kortl gning af tilbud som benyttes i anbringelsessager Analyse af serviceniveau, visitation og opgavelłsning p myndighedsomr det Analyse af foranstaltningsomr det (Familiehuset) Med dette udgangspunkt har BDO-KR givet en r nedenst ende. kke anbefalinger, som vil blive uddybet i det Rapporten d kker b de omr det for udsatte błrn og unge samt omr det for błrnehandicap men en meget stor del af rapporten omhandler kun omr det for udsatte błrn og unge. Det er p trods af dette, valgt at gennemg alle anbefalingerne, idet man kan forvente en vis parallelitet med hensyn til problemfelter, selvom det kun er undersłgt til bunds p et omr de. Ligeledes kan anbefalinger p et omr de, give inspiration til andre omr der, p trods af at der kan v re v sentlige forskelle mellem de to afdelingen

2 - 2 - N r der er forskelle i rapportens beskrivelser og anbefalinger for de to omr der, s udspringer dette ogs af, at udgangspunkterne for omr det for udsatte błrn og unge og błrnehandicapomr det har v ret v sentlig forskellige. S ledes har der p omr det for udsatte błrn og unge v ret arbejdet meget med den samlede organisering af myndighedsomr det, idet der har v ret arbejdet med en distriktsmodel, der indeholder b de r dgivere, PPR delen, dłgnplejeformidlingen og sammenh ngen med skoler, daginstitutioner, Udgangspunktet i błrnehandicap har v ret, at man stłrrelsesm ssig svarer til et enkelt distrikt, at man modtager ydelser fra familieafdelingen vedrłrende dłgnplejeformidlingen, samt at der for błrn under błrnehandicap ikke er tale om distriktsskoler, błrnehaver m.v. men et samarbejde med et begr nset antal specialbłrnehaver og skoler. For myndighedsdelen, vedrłrende błrnehandicap, har man derfor kunnet g direkte til den interne organisering, idet problemerne omkring den overordnede organisering af myndighedsdelen ikke har v ret eksisterende. Derimod er błrnehandicapomr det en del af det samlede handicapomr de, som blandt andet er kendetegnet ved at have over 500 ansatte i de forskellige handicapinstitutioner. Organiseringen af institutionerne har v ret meget vigtig p handicapomr det, idet deres organisering ogs betyder meget łkonomisk for myndighedsomr dets bestilleropgave og for de ydelser de overhovedet kan kłbe. Et andet v sentligt udgangspunkt for gennemgangen af błrnehandicapomr det er, at selvom rapporten konkludere, at for en del af błrnene minder problematikkerne i de to grupper af błrn om hinanden, s er błrnehandicapomr det stadig kendetegnet ved, at langt hovedparten af błrnene fors tter som voksen handicappede og at indsatserne p błrneomr det hele tiden skal have et klart sigte p denne overgang. Eksempelvis kan en svag indsats for en rig ung, betyde mere massive handicapkompenserende udgifter i voksenlivet. Med andre ord skal denne s rlige koordinering v re en del af indsatsomr det og indg i behandlingen af anbefalingerne. N r der er lagt v gt p anbefalingerne er det ikke fordi der ikke er andre omr der af rapporten der kan have interesse for det videre arbejde, men et udtryk for, at disse omr der af rapporten vil blive inddraget i det videre arbejde med anbefalingerne. BDO-KRs anbefalinger p omr det Anbefaling 1 Organisering af udfłredelen KR anbefaler, at man ndrer organiseringen af udfłredelen i Randers Kommunes Familieafdeling. KR vurdere at organiseringen af udfłredelen i hłjere grad błr fremme dialogen mellem de forskellige leverandłrer p henholdsvis dag- og dłgnomr det og anbefaler, at der indfłres en mere flad struktur. Samtidig błr den overordnede styring og udvikling af udfłredelen styrkes. Man kan overveje en funktionsopdelt organisering og samtidigt rationalisere og styrke den strategiske ledelse p funktionsniveau.

3 - 3 - Anbefalingen retter sig udelukkende til Familieafdelingen, idet Handicapomr det allerede fra 2008 har gennemfłrt de ovenst ende anbefalinger p dette omr de. Det videre arbejde med den nye organisering, er at f et t ttere samarbejde mellem egne tilbud og lokale private tilbud, s ledes der hermed bliver en s bred vifte af tilbud lokalt som łnskeligt. Dette arbejde er pt. igangsat. Anbefaling 2 Opdeling mellem anbringelse og forebyggelse KR anbefaler, at man overvejer en omorganisering af myndighedsomr dets opdeling mellem anbringelse og forebyggelse. Anbefalingen retter sig b de mod Familieafdelingen og handicapafdelingen, selvom organiseringen ikke er ens. P handicapomr det er organiseringen, at halvdelen af r dgiverne b de har anbringelses og forebyggelsessager og resten udelukkende har forebyggelsessager. Der er to hensyn at tage i organiseringen, nemlig for det fłrste, hensynet til selve sagen, hvor en opdeling kan betyde sagsbehandlerskift, at fokus ikke er p alle handlemuligheder m.v. som beskrevet i rapporten. Det andet hensyn er at anbringelsessager gennemg ende er teknisk set sv rere sager end forebyggelsessager. Hidtil har de to hensyn v ret słgt lłst i handicapafdelingen ved, at nye sager er blevet fordelt s ledes, at hvis man p forh nd kunne se, at der kunne v re fare for anbringelse, blev disse sager tildelt de r dgivere, der b de havde anbringelses og forebyggelsessager. Hermed er det kun et f tal af sager, der har skiftet sagsbehandler. De sager som kommer fra familieafdelingen vil der v ret lavet 50 undersłgelser, hvilket głr at de umiddelbar er nemme at kategorisere. Dette har imidlertid ikke lłst skismaet med, at der enten er en forebyggelses- eller anbringelses indfaldsvinkel til sagerne. Dog m det p peges, at en stor del af de 70 anbringelsessager, der ligger i handicapafdelingen er anbringelser, der g r p handicappet og betyder at der er tale om en livslang anbringelse og derfor ikke sager, der bev ger sig i sp ndingsfeltet mellem forebyggelse og anbringelse. Fremtidige handlinger p omr det vil for det fłrste v re, at som udgangspunkt skal alle r dgivere have forebyggelses- og anbringelsessager. Dog vil nyuddannede som f r ans ttelse i omr det, starte med forebyggelsessager. Denne ndring vil tr de i kraft fra 1. september For det andet, at der arbejdets mere med forholdet mellem forebyggelse og anbringelse. Der henvises til nedenst ende om visitation. Anbefaling 3 Fokus p sektorpolitikken KR anbefaler, at der s ttes fokus p sektorpolitikken for błrn og unge med s rlige

4 - 4 - behov og at man kvalitetssikre h ndbogens procedurebeskrivelser med udgangspunkt i standarder for sagsbehandlingen. I forl ngelse heraf anbefalers, at den planlagte revurdering af sektorpolitikken i efter ret 2009 anvendes til at forankre politikkens indhold dels i kommunens redskaber og v rktłjer, dels i medarbejdere og lederes bevidsthed. Anbefalingen g lder s vel omr det for udsatte błrn og unge som błrnehandicapomr det. Der er med ovenst ende anbefaling nogle overordnede tiltag, dels nogle der retter sig mod de enkelte fagomr der. Helt overordnet er der tale om, at sektorpolitikken skal revurderes i efter ret Dette er et arbejde, der foreg r i et samarbejde mellem de to forvaltninger og de to fagudvalg. Arbejdet med at revurdere sektorpolitikken starter den12 august Implementeringen af sektorpolitikken, vil delvis indg i et samarbejde mellem handicapomr det og familieafdelingen, idet der er en r kke f lles opfłlgningsdage p kvalitetstilsynet, hvor sektorpolitikkens udmłntning og overholdelse indg r. Forankringen af politikken i handicapafdelingens redskaber og v rktłjer skal foreg p to niveauer. For det fłrste skal alle redskaber og v rktłjer gennemg s for at se om de er i overensstemmelse med sektorpolitikken. Dette arbejde vil iv rks ttes i umiddelbar forl ngelse af revideringen af sektorpolitikken. For det andet skal redskaber og v rktłjer indg som en del af den handicapportal, der er vedtaget. Selve arbejdet starter ved rsskiftet 2009/10. Indarbejdelsen i handicapportalen er for at głre redskaber og v rktłjer mere synlige og let tilg ngelige. Błrnehandicapomr det har en r kke standarder for sagsbehandlingen. Disse standarder skal som en del af handleplanen for myndighedsomr det p handicapomr det revideres i efter ret Revideringen skal dels, som anbefalet af finansministeriet i deres publikation Det specialiserede socialomr de- redskaber til styring og prioritering, se p om standarderne er tilstr kkelig operationelle, dels om de har indarbejdet sektorpolitikken. Endelig vil der blive afholdt temadage om indholdet af standarder og sektorpolitikken, s ledes at den reviderede politik og reviderede arbejdsredskaberne er kendte og bliver brugt i myndighedsdelen. Dette arbejde foreg r i naturlig forl ngelse af, at de enkelte tiltag bliver godkendt. Anbefaling 4 Inddragelse af familie og netv KR anbefaler, at man prioriterer inddragelse af familie og netv rk i hłjere grad, b de i undersłgelsesfasen og handleplanfasen. Dette kan eksempelvis głres, ved at benytte metoder som netv rksmłder og familier dslagning i hłjere grad. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan for arbejdet med familie og netv rk medio september. rk

5 - 5 - Anbefalingen er ens for de to afdelinger, hvorfor den nedsatte arbejdsgruppe har medlemmer s vel fra omr det vedrłrende udsatte błrn og unge som fra błrnehandicapomr det. Arbejdsgruppen starter arbejdet den 17. august 2009 og arbejdet skal v re tilendebragt i september m ned. I forl ngelse heraf skal arbejdsgruppens resultater hurtig formidles til r dgiverne. Endelig er en efterprłvning af, om der t nkes familie og netv rk, en del af kvalitetskontrollen. Anbefaling 5 Kompetenceplan for myndighedsomr det KR anbefaler, at kompetenceforholdene p s vel omr det for udsatte błrn som błrnehandicap tydeliggłres. Det anbefales konkret, at der udarbejdes en specifik kompetenceplan p myndighedsomr det. Anbefalingen om at udarbejde en decideret kompetenceplan for myndighedsomr det, er sammen med arbejdet med kompetenceudvikling generelt p omr det, en del af den vedtagne handleplan p handicapomr det. Set i lyset af BDOs analyse, vil dette arbejde blive fremskyndet, s ledes der vil v re udarbejdet en kompetenceplan i efter ret. En anden grund til at fremskynde processen er at handicapomr det egen analyse af eksempelvis udgiftspresset p handicapomr det betyder, at der skal laves en anden kompetencefordeling. Anbefaling 6 IT lłsning for sagsbehandlingen KR anbefaler, at det overvejes og undersłges, om det i hłjere grad er muligt at anvende en IT lłsning i sagsbehandlingen, der kan fremme effektiviteten og styringen i sagsbehandlingen, eksempelvis ved i hłjere grad at kunne integrere sagsstyring, sagsbehandling og journalisering Det er besluttet at neds tte en arbejdsgruppe, der skal se n rmere p mulighederne for at styrke administrationen af anbringelsesomr det fagligt som łkonomisk, idet der er et p tr ngende behov for en eller flere it lłsninger. Idet dette arbejde er af tv rg ende karakter er arbejdsgruppen sammensat af medlemmer fra b de omr det for udsatte błrn og handicapomr det, samt it afdelingen. Anbefaling 7 Visitation KR anbefaler, at Randers Kommune overvejer om visitations og Sparingsudvalget p familieomr det kan gen- eller nyt nkes, s ledes at man sikre sammenh ng mellem indsatsernes kvalitet og pris, samt legitimitet i sagsbehandlingen. Selvom anbefalingen retter sig mod familieafdelingen, s arbejder handicapafdelingen ogs med at indfłrer nye visitationsprocedure. Dette skal ogs ses i sammenh ng med en strammere og mere fokuseret łkonomistyring. I łvrigt en anbefaling som

6 - 6 - Finansministeriet ogs v gter meget i deres anbefalinger til kommunerne. Tidligere har visiteringen til foranstaltninger v ret s ledes, at anbringelser og meget store ydelser skulle godkendes af afdelingslederen, resten kunne den enkelte r dgiver bevilge. Der var et ledelsestilsyn p de omr der, hvor r dgiverne selv bevilgede. Som en mellemlłsning er der nu indfłrt central visitering af alle sager, med handicapchefen som leder af visitationsmłderne og i sidste instans ogs den der kan afgłre sagerne. Denne lłsning er af midlertidig karakter og skal ses som fłrste led i et videre arbejde med at głre visitationen mere kvalificeret og łkonomisk afbalanceret. Tyngden i det fremtidige arbejde med visitationen og łkonomistyringen er for det fłrste, at arbejdet ikke blot skal varetages i henhold til lovgivningen, men at visitationen skal have en struktur og tynde, s ledes man opn r: at 50 undersłgelsen er fłrste led i en diskussion af hvad der skal iv rks ttes af foranstaltninger. En grundig diskussion af 50 undersłgelsen betyder ogs, at fokus bliver bredere og ikke at indgangen til den enkelte sag enten bliver af anbringende- eller forebyggende karakter. at der udarbejdes handleplaner der er pr cise og operationelle, s ledes det kan m les om der kommer noget ud af indsatsen. At der med udgangspunkt i ovenst ende findes foranstaltninger der b de er faglige og łkonomisk egnet til at lłse opgave. Der skal foretages et egentlig kłb af en ydelse. Arbejdet med disse punkter har st et p hen over for ret. S ledes har der v ret en kursusr kke for sagsbehandlerne i, hvorledes man laver operationelle handleplaner. Samtidig har den midlertidige visitationsprocedure taget fat p en opdeling af visitationen mellem diskussion af 50 undersłgelsen og en endelig visitation p grundlag handleplanen. Dette arbejde skal uddybes i efter ret 2009 og der skal samtidig tages stilling til, hvorledes et egentlig kłb af pladser finder sted. Der er nedsat en arbejdsgruppe som skal se p mulighederne p omr det. Arbejdsgruppen skal bl.a. se p, om man skal have et egentlig bestillerkontor, der forhandler kontrakter med udbyderne. En anden mulighed som arbejdsgruppen skal undersłge er om det er mere givtigt at funktionsopdele kłbene, s ledes at nogle r dgivere udvikler ekspertise p eksempelvis aflastningsomr det og forhandler kontrakter med b de egne og private udbydere. P lignende m de at andre f r ekspertise p andre omr der. Der er en meget stor tiltro til, at egentlige aftaler med leverandłrerne kan s nke det generelle prisniveau. Arbejdet skal v re f rdigt og selve forhandlingerne p begyndt inden oktober m ned Anbefaling 8 Anbringelsesmłnsteret Af benchmarkinganalysen der omfatter s vel błrnehandicap og udsatte błrn og

7 - 7 - unge fremg r det, at Randers Kommune har gennemsnitlige udgifter p omr det, der ligger over hovedparten af sammenligningskommunerne. Randers Kommune anbefales at analysere de dele af opgavelłsningen, hvor Randers Kommune afviger v sentligt fra de sammenlignelige kommuner, n rmere. At analysere opgavelłsningen er p begyndt. BDOs anbefaling ligger ogs her i tr d med Finansministeriets anbefalinger. Arbejdet med dette skal imidlertid ses ud fra to v sentlige parametre p handicapomr det, samt nogle mere generelle overvejelser. For det fłrste, at der for mange handicappede błrn er tale om, at ganske f institutioner kan lłse opgaven og de derved f r karakter af monopolinstitutioner. For at lłse dette er det vigtigt at afdelingen forholder sig til placeringen af et handicappet barn, ogs som indkłber. Ud over den situation hvor man selv har tilbuddet og dermed bestemme serviceniveauet, er det v sentligt at indg aftaler med de specialiserede institutioner om udgiftsniveauet, ligesom det er vigtigt at f andre udbydere til ogs at lłfte opgaver de ikke tidligere har interesseret sig for. For det andet, at for den gruppe af unge med udviklingsforstyrrelser, der minder om d rlig social adf rd, at der her indg s aftaler med udbyderne om hvilken gensidig rolle forvaltningen og institutionen kan have. Pr cis for denne gruppe er det vigtigt, at man ikke kommer til at betale dobbelt, nemlig fłrst for adf rden og derefter for diagnosen. Aftaler om supervision, t tte opfłlgninger m.v. kan v re en del af aftalen En mere generel indgang til anbringelsesmłnsteret er ogs handleparametrene i anbefaling 7 om visitation. Endvidere er en mere m lrettet indsats vedrłrende opfłlgning af tiltagene, b de anbringelser og forebyggende arbejde et v sentligt element. Endelig er et bevist arbejde for at f flere plejefamilier ogs et indsatsomr de. Der vil blive udarbejdet en analyse af handicapomr dets anbringelser i 2009 og hvilke alternative muligheder, der kunne t nkes i. Analysen vil blive foretaget i august og september m ned Et af analyseredskaberne vil v re den udarbejdede kategoriseringsmodel. Modellen kan p handicapomr det ikke st alene, som det ogs er beskrevet i rapporten, men vil blive suppleret med mere individuelle gennemgange af anbringelserne. Anbefaling 9 konomistyring KR anbefaler en strammere og mere fokuseret łkonomistyring p błrenhandicap, som omr det for udsatte błrn og voksne. s vel omr det for Ud over tiltagne i anbefaling 6, 7 og 8 er det v sentlig med en gennemsigtig styring af omr det. De tiltag der er besluttet, p grundlag af Finansministeriets anbefalinger, er at der p funktionerne bliver udarbejdet budgetter og opfłlgning, der tager udgangspunkt i antal sager og i pris pr. sag, s ledes udviklingen kan fłlges.

8 - 8 - Et andet vigtigt tiltag er at f budgettet nedbrudt en meget mindre enheder end hidtil, s ledes udviklingen p de enkelte omr der kan fłlges. Det er ogs foruds tning for, at r dgiverne kan fłle sig łkonomisk ansvarlige, at de reelt kan se hvilket budget, p de enkelte omr der, de skal forholde sig til. BDOs anbefaling af et dispositionsbogholderi er af samme karakter, men betyder at der bliver oprettet endnu en afart af et styresystem, der i bund og grund er regnearkbaseret. Det skal undersłges om budget- og betalingssystemet kan levere de łnskede informationer. Anbefaling 10 Aktivitetsbaseret budgetfordelingsmodel KR. anbefaler, at Randers Kommune overvejer at igangs tte en proces mod at indfłre en form for aktivitetsbaseret budgetfordelingsmodel p de forebyggende og r dgivende institutioner. I processen skal overvejes s vel fordele og ulemper ved forskellige styringsmodeller. Fx vil en af udfordringerne forbundet med en łget grad af styring p aktivitetsniveau v re, at de forebyggende foranstaltninger dels er og skal v re - fleksibelt indrettede, dels at opgaverne pt. ikke altid visiteres s rlig pr cist. Dertil kommer hensynet til at udnytte kapaciteten i egne tilbud mere effektivt. P handicapomr det er der indfłrt aktivitetsbaseret budgetfordelingsmodel, nemlig som en ren BUM model med faste takster. Det videre arbejde er at evaluere modellen i 2010, for eventuelle justeringer. Anbefaling 11 Handleplanarbejdet KR anbefaler, at der s ttes fokus p handleplanarbejdet, s ledes at handleplanen derved f r en central funktion i forbindelse med myndighedsomr dets bestilling og opfłlgning p ydelser ved leverandłr. Der henvises til tidligere punkter. Herudover er konceptet for ledelsestilsyn v indarbejdelse af gode vaner p dette omr de. sentlig i