Renæssancen og reformationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renæssancen og reformationen"

Transkript

1 Renæssancen og reformationen Lektion 13: Det kejserlige Tyskland og krig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3.Det tysk-romerske Rige 4. Kejser Karl 5. af Habsburg 5. De osmanniske tyrkere 6. De lutherske stater og Frans 1. af Frankrig 7. Arbejdsopgaver Portræt af Karl 5. af Habsburg på hesteryg. Malet af den nederlandske maler Anthony van Dyck ( ). Portrættet er dateret til Historiens Verden Fjernundervisning 1

2 Vejledning 1. Læs først lektionsteksten Det kejserlige Tyskland og krig af Jan Brix 2. Til denne lektion skal du kun læse lektionsteksten, da der ingen supplerende tekster er til lektion en. 3. På Kursusportalen kan du i denne omgang supplere med foredraget: a. Europa i renæssancen v/ Jan Brix b. Det kejserlige Tyskland ofg reformationen v/ Jan Brix 4. Til denne lektion vil jeg anbefale, at du starter med at læse George Huppert After the Black Death (Bloomington: Indiana University Press, 1986), især 1-2 og Derudover kan du supplere op med Thomas Bradys The Politics of the Reformation in Germany (Atlantic Highlands, N.J.: Humanities Press, 1997). Har du en stærk interesse for det osmanniske imperium vil jeg anbefale disse bøger, der godt nok er af lidt ældre dato, men stadig meget læseværdige: Norman Itzkowitz Ottoman Empire and I slamic Tradition (University of Chicago Press, 1980) og Patrick Balfour Kinross The Ottoman Centuries: The Rise and Fall of the Turkish Empire (William Morrow, 1979). Med hensyn til det habsburg ske imperium i disse århundreder vil jeg helt klar anbefale Robert John Weston Evans The Making of the Habsburg Monarchy, : An Interpretation (Oxford University Press, 1979) eller Robert Kann s A History of the Habsburg Empire, (1992). Historiens Verden Fjernundervisning 2

3 2. Introduktion I denne lektion bevæger vi os kortvarigt væk fra reformationen for at beskæftige os med de politiske begivenheder i Europa på dette tidspunkt. Det var imidlertid faktorer, som var stærkt medvirkende til lutheranismens og reformationens udbredelse og succes i Tyskland. Stærkt medvirkende til denne proces var Det tysk-romerske Rige, som var en særdeles svag politisk struktur. I 1519 havde riget fået en ny frontfigur i kejser Karl 5., der havde efterfulgt Maximilian 1. af Habsburg som kejser. Kejser Karl 5. var samtidig konge af Spanien, hvilket betød at han havde uanede ressourcer fra Den nye Verden. Det var imidlertid kejserrigets struktur, som gjorde det vanskeligt for kejser Karl 5. at danne en fælles front mod lutheranerne. Kejser Karl 5. kom til at udkæmpe en lang række krige mod Frans 1. af Frankrig, som tilhørte Valois-dynastiet. Hertil kom truslen fra de osmanniske tyrkere, der havde en stærk hersker i Suleiman den Prægtige. I 1529 forsøgte Suleiman at indtage Wien, men forsøget mislykkedes. Kejser Karl 5. var dog tvunget til at indgå en række aftaler og komme med en række indrømmelser til de tyske fyrster for at bekæmpe tyrkerne. Alle disse krige var stærkt medvirkende til at distrahere Karl fra den religiøse konflikt, som hærgede Tyskland, og det var således medvirkende til at styrke den lutherske bevægelse. 3. Det tysk-romerske Rige Det tysk-romerske Rige (Det hellige romerske rige af tysk Nation) var en stormagt på papiret, men reelt var det en multikulturel statsdannelse, som var meget vanskelig at kontrollere. Riget var det største i Europa, hvad angår størrelse og befolkningstal. Dets politiske struktur var forældet og baseret på den middelalderlige ide om, at Det vestromerske Rige aldrig var brudt sammen, men overgået fra romersk til tysk kontrol. Hertil kom, at riget ikke havde nogen centrale regeringsorganer, som kunne samle det fragmenterede rige. Historisk set blev Det tysk-romerske Rige grundlagt i år 800 af Karl den Store, og riget oplevede at være den stærkeste stat i Europa under Otto den Store (Otto 1., ), som formåede at besejre magyarerne. Riget blomstrede under de saksiske og saliske kejsere samt under hohenstauferne. Herredømmet under den store Frederik Barbarossa ( ) var et vendepunkt for riget. Frederik Barbarossa havde været fast besluttet på at erobre Italien og brugte mange år i Italien, men det førte til uroligheder i Tyskland, hvor han pludselig stod overfor en række opstande anført af tyske fyrster. For at pacificere disse herskere og styrke sin magt i Italien indvilgede han i, at overdrage næsten alle sine magtbeføjelser i Tyskland til fyrsterne. Herefter fremstod riget og Tyskland som en samling af stater, der formelt og teoretisk set var underkastet en kejser, men reelt var uafhængige. Forholdene blev endnu vanskeligere for kejseren, da kejserembedet ikke var arveligt, men valgbaseret. Kejseren blev valgt af en kommission, der bestod af de syv mest indflydelsesrige tyske fyrster, de såkaldte kurfyrster. Kurfyrsterne havde naturligvis til hensigt at styrke deres egen magt og svække centralmagten, hvorfor de sigtede på at vælge en kejser, der ville fortsætte med at svække centralmagten. Selv om kejserembedet ikke var arveligt, valgte man dog som regel en søn af den tidligere kejser, hvis man kunne acceptere ham. Dette betød, at det var det habsburgske dynasti, som sad på kejsermagten under reformationen, og det havde de gjort siden Habsburgerne var ikke særligt interesserede i at holde sammen på riget, men mere interesserede i at øge familiens magt. Der skete dog et skifte, da Maximilian 1. af Habsburg døde i Kurfyrsterne valgte hans barnebarn, der samtidig var konge af Spanien. Han blev kendt som Karl 5. og var søn af Filip 1. den Smukke og Johanne 1. den Vanvittige, hvilket betød, at han var i Historiens Verden Fjernundervisning 3

4 besiddelse af rigdommene fra Den nye Verden. Han var den sidste fyrste, der stræbte henimod et storrige i Vesten, men han blev forhindret i sit foretagende. 4. Kejser Karl 5. af Habsburg Karl blev født i Gent i år 1500 og var søn af Filip (spansk: Felipe) den Smukke og Johanne (spansk: Juana) den Vanvittige. Som søn af Filip arvede han besiddelserne i Østrig og Burgund, og fra moderen arvede han Spanien inklusive det erobrede kolonirige samt de italienske besiddelser, først og fremmest Milano og kongedømmet Napoli (ofte kaldt Neapel). Karl af Burgund blev konge af Spanien efter morfaderen Ferdinand af Aragoniens død i 1516, men Ferdinand brød sig ikke om Karl og foretrak egentlig den yngre broder Ferdinand. Af den grund voksede Karl op i Flandern hos sin tante Margaretha af Østrig. Karl har derfor formentlig ikke følt sig som spanier, men nok snarere som flamlænder. I årene mellem 1516 og 1519 arvede han et kolossalt landområde, dels som følge af en meget kompetent ægteskabspolitik fra Maximilians side, men som nævnt også ved sammenfald af usædvanlige omstændigheder, og her tænkes naturligvis på dødsfald i familien. Karl omgav sig med rådgivere fra Nederlandene, og først 18 måneder efter Ferdinands død rejste han til Spanien, hvor han fik en særdeles kølig modtagelse af cortes (den spanske adels rådgivende råd) i Valladolid og Zaragoza. Hvad Det tysk-romerske Rige angik, ønskede den franske kong Frans (Francois) 1. at gøre krav på kejsertitlen. Han ønskede altså også at blive valgt til tysk-romersk kejser, men kurfyrsterne blev bestukket fyrsteligt af Karl (med hjælp fra Fuggerne i Augsburg), og de valgte Karl 5., der var Maximilians barnebarn, til ny kejser. Karl var stadig meget upopulær i Spanien, og da han i 1520 forlod Spanien for at begive sig mod Det tyskromerske Rige, udbrød der opstande blandt håndværkerne og bønderne i Valencia. Kejser Karl 5. kom som habsburger til at herske over et verdensrige med mange interesser udenfor Tyskland. Spanien og de mange spanske besiddelser i Den nye Verden og i Italien optog meget af hans tid. Han levede i Spanien, men besøgte ofte Tyskland, men alt imens han var optaget af andre ting, bredte reformationen sig til hele Tyskland. Karl var særligt optaget af situationen i Italien, hvor han udkæmpede en lang række dynastiske krige med sin evige rival, Frans 1. af Valois. Det handlede først og fremmest om at kontrollere Milano samt Napoli og Sicilien, som begge konger gjorde krav på. Den første krig mellem de to mægtige herskere brød ud i Karl besejrede Frans i slaget ved Pavia i 1525, og Frans måtte overgive sig, hvorefter Karl tog kontrollen med det meste af Norditalien. Frans 1. blev sat i fængsel i Madrid, men blev det efterfølgende år løsladt, hvorefter han straks gik i gang med at danne en liga imod Karl 5. Kejseren havde efter sejren over Frans 1. ellers forsøgt at fokusere på lutheranismen i Tyskland, men grundet denne alliance, som blev dannet mellem Frans 1. og paven, frygtede Karl for sit herredømme i Italien. I 1526 angreb pavens og den franske konges styrker Karls tropper. Karl 5. var trængt i knæ og behøvede yderligere styrker til at besejre sine fjender. Han appellerede derfor til rigsdagen i Speyer om hjælp, som han kun fik efter at have givet indrømmelser til de lutherske stater, bl.a. lutheranismens ret til at eksistere indenfor Det tysk-romerske Riges grænser. Karls styrker besejrede den fransk-pavelige alliance, og i 1527 plyndrede de kejserlige tropper Rom. Paven forsøgte at gemme sig i Castel Sant Angelo, men blev taget til fange. Herefter udkæmpede han endnu en krig med Frankrig i Italien. Denne krig varede fra 1528 til 1529, og Historiens Verden Fjernundervisning 4

5 igen stod han som den endelige sejrherre. Karl håbede nu på at rykke imod lutheranerne med rigsdagen i Speyer, hvor han atter forbød lutheranismen, hvilket fik de lutherske fyrster til at forlade rigsdagen i protest. Dette gav dem senere betegnelsen protestanter. 5. De osmanniske tyrkere I disse år havde de osmanniske tyrkere fået en stærk og karismatisk leder i Suleiman den Prægtige ( ). Osmannerne er en betegnelse som dette tyrkiske dynasti har fået efter deres første sultan, der hed Osman 1. Gazi ( ). Disse tyrkere hørte til i Anatolien (nuværende Tyrkiet) og var dermed umiddelbare naboer til det gamle Byzantinske Rige. Under Mehmet 2. havde tyrkerne imidlertid erobret Konstantinopel i 1453 og dermed gjort en ende på Det byzantinske Rige. De havde dog allerede indtaget en række lande på Balkan, heriblandt Bulgarien, Serbien, Bosnien, Thrakien samt dele af Grækenland. Osmannerne var muslimer indenfor sunitternes retning, og i begyndelsen af det 16. århundrede begyndte de at udvide deres herredømme i Middelhavet. Foruden Syrien, Ægypten og Maghreb (eksklusive Marokko) bemægtigede osmannerne sig nogle øer i Middelhavet. Fra genoveserne tog de Lesbos, mens de fra venetianerne tog Eubøa, og fra johanitterne tog de Rhodos (1522). Johanitterne rejste herefter til Malta, hvorefter de blev kendt som malteserordenen. I 1521 indtog osmannerne Beograd og knuste efterfølgende ungarerne ved Mohacs i Truslen fra tyrkerne var alvorlig set med de kristne fyrsters øjne, og det var flere gange på tale at organisere et korstog mod tyrkerne eller i hvert fald et antityrkisk forbund. Pius 2. prædikede i midten af det 15. århundrede for et korstog mod tyrkerne. På dette tidspunkt befandt tyrkerne sig i Konstantinopel, hvilket var ensbetydende med, at bolværket mod muslimerne var væk. Det kom dog ikke til noget afgørende forbund mod tyrkerne. I stedet fortsatte osmannerne deres fremmarch i Europa. Den ungarske kong Lajos 2. faldt i slaget ved Mohacs, og tre år senere belejrede tyrkerne Wien (1529). Karl 5. var tvunget til at handle, men havde brug for de tyske fyrster. Han måtte derfor tage til rigsdagen i Augsburg i 1530 for at bede om hjælp i kampen mod tyrkerne. Karl 5. forsøgte sig med et religiøst kompromis med de lutherske fyrster, men forgæves. Alligevel lykkedes det dog de kejserlige tropper at bryde den tyrkiske belejring af Wien. Suleiman den Prægtige havde dog ikke opgivet at indtage Wien og forsøgte igen i Igen håbede Karl 5. på hjælp fra de tyske fyrster. Denne gang på rigsdagen i Nürnberg. For at få den ønskede militære bistand måtte Karl 5. atter foretage indrømmelser i forhold til lutheranerne, og han anerkendte lutheranismens ret til at eksistere i Tyskland ligesom i Med hjælp fra de tysk-lutherske styrker lykkedes det Karl 5. at fordrive tyrkerne endnu engang. 6. De lutherske stater og Frans 1. af Frankrig Dette betød dog ikke, at krigen for Karl 5.s vedkommende var slut. Frans 1. af Frankrig forsøgte i 1532 med intriger at splitte Karl 5. og de lutherske fyrster i Det schmalkaldiske Forbund. Han bevarede dog freden med Karl 5., men forsynede fyrsterne med guld og våben. I de efterfølgende år sluttede han forbund med dem, selv om disse blev belastet ved, at han var meget brutal mod protestanterne i Frankrig. Frans 1. indgik endvidere et forbund med tyrkerne i 1536, hvilket fik andre europæere til at rette fokus mod ham. Det betød, at Frans 1. og Karl 5. indledte endnu en krig fra 1536 til Karl 5. måtte også udkæmpe en krig mod de tyske fyrster, der endte med et katastrofalt nederlag i Men Historiens Verden Fjernundervisning 5

6 denne kontinuerlige konflikt var stærkt medvirkende til at forhindre Karl 5. i at bekæmpe lutheranismens fremskridt i Tyskland. Stærkt medvirkende til dette var faktisk, at også de katolske fyrster var imod Karl 5., da heller ikke de ønskede, at kejseren skulle have mere magt. 7. Arbejdsopgaver 1. Hvordan var den politiske struktur i Det tysk-romerske Rige medvirkende til at styrke reformationen i Tyskland? 2. Havde Karl 5. mulighed for at stoppe reformationen? Historiens Verden Fjernundervisning 6

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

renæssancen og reformationen

renæssancen og reformationen renæssancen og reformationen Lektion 1: Renæssancens oprindelse Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Krisen i det 14. århundrede 4. Renæssancens oprindelse 5. Humanismen 6. Italien i det

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 11: Reformationen i Tyskland Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Rigsdagen i Worms 4. Lutheranismen spredes 5. Bondeoprøret i Tyskland 6. Den politiske

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Udflugt til Madrid Fra tirsdag d. 19. marts til fredag d. 22. marts 2013

Udflugt til Madrid Fra tirsdag d. 19. marts til fredag d. 22. marts 2013 Side 1 af Lise Søndergaard Udflugt til Madrid Fra tirsdag d. 19. marts til fredag d. 22. marts 2013 Tirsdag d. 19. marts - Solen var kun lige stået op da vi steg på bussen i San Luis. Alle var kommet til

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Greverne af Flandern

Greverne af Flandern OM GREVERNE AF FLANDERN 1278-1305 Scene fra Gyldensporeslaget i Courtrai (Kortrijk) 11.jul.1302 Gwijde Van Dampierre blev født i 1226 som næstældste søn af Willem I af Dampierre og Margaretha II af Constantinopel.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Læringsforløb REFORMATIONEN

Læringsforløb REFORMATIONEN Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Generation VII Ane nr. 208/209. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Jacques Van Landeghem og Anne Petronille Everaert 4

Generation VII Ane nr. 208/209. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Jacques Van Landeghem og Anne Petronille Everaert 4 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jacques Van Landeghem og Anne Petronille Everaert 4 Kildemateriale 6 Ignace Van Landeghem & Catherine Bryssinck Pierre Everaert & Marie Anne Smet

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i mellem 1871 og 1914 blevet delt i to allianceblokke: den såkaldte Triplealliance: Tyskland, Østrig-Ungarn

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Generation X Ane nr. 1676/1677. Indholdsfortegnelse Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Pierre Smet og Marie De Meester 4 Kildemateriale 6

Generation X Ane nr. 1676/1677. Indholdsfortegnelse Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Pierre Smet og Marie De Meester 4 Kildemateriale 6 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Pierre Smet og Marie De Meester 4 Kildemateriale 6 Paschar Smedt & Jeanne Abiels Paul De Meester & Jeanne Peertsmans Ane nr. 3352/3353 3354/3355 Pierre

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

BARCELONA OPLEV GAUDÍ, BARCELONETA, LA RAMBLA, PARK GÜELL & MONTJUÏC

BARCELONA OPLEV GAUDÍ, BARCELONETA, LA RAMBLA, PARK GÜELL & MONTJUÏC BARCELONA OPLEV GAUDÍ, BARCELONETA, LA RAMBLA, PARK GÜELL & MONTJUÏC Explored by Stig Albeck Find din rejsedrøm på www.wannasii.com Velkommen Overblik Barcelona er den catalanske hovedstad med flere millioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere