IlL ÉCM. ^c J. F. Scavenius, Ico. r.nsk POLITIK KØBENHAVN. GYLDENDÅLSKE BOGHANDELS FORLAG. NATIONALTRYKKEBIET. BRIEF 1898.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IlL ÉCM. ^c J. F. Scavenius, Ico. r.nsk POLITIK KØBENHAVN. GYLDENDÅLSKE BOGHANDELS FORLAG. NATIONALTRYKKEBIET. BRIEF 1898."

Transkript

1 IlL ÉCM ^c J. F. Scavenius, Ico r.nsk POLITIK BRIEF KØBENHAVN. GYLDENDÅLSKE BOGHANDELS FORLAG. NATIONALTRYKKEBIET

2 i; -*' i Æ.Å^.Mi!f<

3 J. F. ScaYenius, DANSK POLITIK KØBEIsHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. NATIOXALTKYKKEBIET

4 Arrt jkul 3^A^ oo/^wj^

5 I. Provisorierne. Det var i Aaret Konflikten havde længe truet. Venstres Fordring paa at regere Landet, som Følge af Partiets Flertal i Folketinget, stod urokket. I Aaret 1882 havde Regering og Landsting bøjet af for Konflikten, og Venstre troede at kunne vove alt. Man sprængte Finansloven Natten før den gamle Finanslovs LTdløb og mente saaledes at kunne tvinge Regeringen til Afgang. Dog gjorde man Regning uden Vært; saavel Regering som Landsting vare trængte op i en Krog, hvorfra ingen anden Udvej var at finde end Udstedelsen af en provisorisk Finanslov, hvis man ikke vilde underkaste sig og opgive baade Kongemagtens og Landstingets Ret. Den nærmeste Anledning til Konflikten var Militærbevillinger særligt til Søforternes Istandsættelse og Armering. Denne Foranstaltning blev da selvfølgelig straks gennemført paa Regeringens Ansvar. Selvfølgelig siger jeg; thi naar de to Ting ikke kunne eller ville enes om en Finanslov, saa maa og skal Regeringen tage Styret, og med Ansvar for Rigsretten føre Landet ogsaa paa Finanslovens Omraade fremad. Stilstand er lig Tilbagegang. I Evropa vare Tiderne urolige; det saa ud til at kunne komme til blodige Sammenstød mellem Magterne; vilde Danmark kunne hævde sin Nevtralitet,

6 saa maatte vi tage fat paa Forsvarsvæsenets Ordning, og Københavns Befæstning blev gennemført, i alt Fald bragt til en foreløbig Afslutning. Vi ere dog nu saaledes stillede, at vi ikke uden videre kunne overrendes af en mindre fjendtlig Styrke. Tid, Penge og Blod vil det koste at tvinge os ud af vor Nevtralitet, og forhaabenlig mere af disse tre end en eventuel Fjende i en Konflikt mellem Stormagterne vil finde det formaalstjenligt at anvende paa os. Vi bleve saaledes tvungne ind i Provisorismen, og denne varede længere, end nogen vel fra først af havde tænkt sig. Forsvarssagen blev fremmet igennem den, og det lykkedes dernæst at gøre det indlysende for Befolkningen, at hvad der saa end maatte være forbeholdt Fremtiden saa var det nu i vor Tid umuligt at gennemføre en parlamentarisk Eegering. Men naturligvis maatte det være Bestræbelsen atter at komme ud af de provisoriske og ind i regelmæssige Tilstande. Vi vare udenfor de grundlovmæssige Forudsætninger, om end ingenlunde udenfor den grundlovmæssige Mulighed. Den konstitutionelle Frihed, Folkets lovbundne Deltagelse i Styrelseu af Landets Anliggeiider, var jo delvis suspenderet. Hertil kom, at den fornødne Hævdelse af Avtoriteten just under de provisoriske Tilstande, dels var en Fristelse for Administrationen til Vilkaarlighed, dels fremelskede en mindre appetitlig Servilitetens Aand. Vi vare derfor fra alle Sider enige i at søge at komme til et Forlig. Forliget kom saa endelig efter et niaarigt Provisorium og efter mere end treaarige Forhandlinger. Desværre blev det kun et daarligt, et usselt Forlig, De lange Forligsforhandlinger bleve førte paa en skjult, alt andet end aaben og ærlig Maade, men herom skal jeg i al Korthed udtale mig senere. Men Forliget selv var utilfredsstillende baade forfatningsmæssigt set og set fra Forsvarsvæsenets Standpunkt.

7 Vi alle sammen baade Højre og Venstre, Vemier og Modstandere vare fløjne op som Løver, men faldt ned som Faar. Vi paa Forsvarets Omraade; thi vi bleve bange paa Halvvejen og nøjedes med halvgjort Gerning; de andre paa Forfatningens Gebet; thi de store Ord om Grundlovens Hævdelse løb ud i Rigsdagsbeslutningernes Grød og Vælling. n. Forfatning og Forsvar. En væsentlig Opgave for vort Folk er nu, hvorledes komme >! bort fra Forligets uheldige Følger? Først raaa da nævnes Spørgsmaalet om en Grundlovsændring. De bekendte Rigsdagsbeslutninger gælde til Wandsbeck. Komme vi en Gang ind i en virkelig Konflikt igen. skal dette nok vise sig. Imidlertid er min Mening ikke den, at enten jeg, om jeg sad paa Rigsdagen, eller Højre som Parti skal bringe Sagen frem men kun den at henstille til Reyeringens Overvejelse, om en Grundlovsændring, hvorved der opnaaedes Sikkerhed saa vidt som Sikkerhed her overhovedet kan gives for at en Finanslov bvert Aar kom til Verden paa regelmæssig Maade ved Rigsdagens Vedtagelse, ikke snart turde vise sig nødvendig. Den nuværende Tilstand er nemlig uholdbar i Længden- Hvert Aar smaa Tillob til Konflikt, der besværlig undgaas med eller uden Ministerskifte; tarvelige Finansbevillinger særligt paa Forsvarets Omraade, hvis Minus efter-

8 haanden vil summere sig op, indtil atter en Finanslovssprængning for Alvor kommer til Stede; dette bevirker en Usikkerhed over hele Linien, og Usikkerheden om Finanslovens endelige Vedtageise, og om hvorledes den vedtages, bringer igen Usikkerhed og Tøven paa den almindelige Lovgivnings Omraade; i Stedet for at Forliget skulde have bragt os ind i en Reformæra, ere vi tværtimod komne ind i en Stilstandens Periode; mere og mere er vort politiske Liv blevet en March paa Stedet. Den af Venstre indbragte Grundlovsændring vil ikke hjælpe, den er just Stilstandens Apoteose, idet den hylder den absolute Nejteori, og ikke giver Mulighed for at komme fremad paa Finanslovsomraadet. Er den ikke dette, er dette ikke Meningpii med den, saa er den kun Forsøg paa gennem Udsultning at gøre det muligt for Folketingsflertallet at gennemføre Folketingets Eneherredømme. Grundloven maa sikre den konstitutionelle Frihed, den personlige Frihed og Mindretallenes Ret lige overfor Flertallets mulige Overgreb, og endelig maa den sikre Kongedømmets forfatningsmæssige Magtstilling, som den MjTidighed, der angiver Styrelsens Retning, og derved gør en stærk og fast Regering mulig. Til den Ende maa der paa den ene Side sættes en Bom for provisoriske Finanslove, men paa den anden Side gennem et afgørende Fællesudvalg eller muligvis paa anden Maade stilles Sikkerhed for Tilvejebringelsen af en af Rigsdagen vedtagen Finanslov. Dernæst maa al foreløbig Lovgivning faa sin naturlige Tidsbegrænsning, og endelig bør den politiske Anklage- og Domsmagt fordeles lige mellem ])egge Tingene. Forliget anerkendte Københavns Befæstning, og gav de absolut nødvendige Udvidelser af Fæstningsartilleriet og af Ingeniørkorpset. Men til Gengæld l)lev Hærens Hovedvaaben,. Fodfolket, ringere end tidligere i Styi'ke eller i Mobilitet

9 eller niaaske snarere i bægge Retninger. Man har her tor at spare et Par hundrede Tusinde Kroner gjort blodig Uret mod vor Hær, og hvis Ulykken skulde træffe os. forinden Ueilen er rettet, ville vi bittert komme til at fortryde det. Jeg tror ikke. at nogen Fodfolksofficer vil være uenig med mig heri. og den fornødne Eettelse kan gores uden at medføre Udgifter, der ere værd at tale om. Flaaden blev ikke berørt ved Forliget, men ogsaa her trænges haardt til en Forandring. Der er jo ingen Mening i at have en Flaade liggende, som vi i Krigstilfælde kun kunne udru^-te de to Tredjedele af paa Grund af manglende Ofticerer og Underofficerer. Ogsaa her ^^l et Par hundrede tusinde Kroners Merudgift være tilstrækkelig til at hæve Ulemperne. Det er vel tilladt at spørge, om det ikke er noget, der tilsiges af den sunde Fornuft, heller at bruge I81/2 Mill. til Forsvaret, for at faa noget godt og brugeligt, end 18 Mill. for at faa noget, som man maa frygte for vil svigte i det afgørende Øjeblik. Jeg har her kun talt om det levende Yærn og dets Udvikling, men det er jo en Selvfølge, at Befæstning og Materiel ikke maa forsømmes. En i enhver Henseende forsvarlig Vedligeholdelse maa fordres, tilligemed de i Tiders Løb nødvendige Forbedringer. Fornyelser og Nyanskaffelser. Opgaven for Højre maa nu være at gøre det indlysende for det danske Folk, at dets Ære og Selvstændighed kræver, at hvad der er nødvendigt for Forsvaret ogsaa maa ydes. Ligesom \i indadtil ville være et frisindet Fremskridtsparti paa konservativ Grund, saaledes ville vi i samme Grad være et nationalt Parti, som ikke blot i Ord. men ogsaa i Gærning, ikke blot ved Fredens Idræt, men ogsaa ved krigerisk Idræt i Fredens Tid vil gøre vort yderste for at hævde vor Nationalitet og vor Selvstændighed. Paa den ene Side kan vi umuligt vente at samle Folket under vort nationale Program,

10 ; 8 naar vi ikke tillige udfolde saavel den politiske som den personlige Friheds Fane, og vende os mod enhver Reaktion saavel paa aandeligt som paa materielt Omraade; men paa den anden Side maa de uden for og imod Højre staaende Elementer af Befolkningen ogsaa vide, at ville de fremad ad Frisindets Bane, saa komme de næppe langt uden vor Hjælp men vi opgive ikke Forsvarssagens tidssvarende Grennemførelse. Saavidt jeg formaar at se, er der god Overensstemmelse i den Stilling overfor Grundloven og den overfor Forsvaret, som ovenfor er fremsat og forklaret. ni. Ministeriet Reedtz-Thott. Forliget kom i Stand ved et Forbund mellem Højre og de Moderate. Det kom da an paa, hvorledes Folket vilde modtage dette Forlig. Faldt Valgene saaledes ud, at Højre plus Moderate endnu havde Flertallet i Folketinget, kunde man vente sig Frugter paa Lovgivningens Omraade af det indgaaede Forlig. Maaske tør man sige, at Ministeriet Reedtz-Thott i sin første Sammensætning just ikke skulde virke som fremmende et godt Valgresultat; det saa formeget ud som en fortyndet Udgave af Ministeriet Estrup. Hvorom alting er. Valgene faldt den 9. April 1895 saa slet ud som vel muligt og Forbundet med de Moderate faldt til Jorden med det samme. Efter at have sundet sig et Aars-

11 tid besluttede Reedtz-Thott at forsøge den temmelig haabløse Gerning at puste Liv i det døde. Han vendte sig til Agrarerne. Agrarforeningeu var mere og mere bleven en Venstreforening, de Moderate bleve med hver Dag mere og mere agrarsindede; blandt Venstrerefornipartiet var en Deling den Albertiske ligeledes saa temmelig agrarisk stemt. Kunde det nu lykkes at faa sprængt Reformpartiet, saa knnde der af de væsenlig agrariske Dele af dette, af de Moderate og af de moderate saakaldte Højremænd i Forening med eller snarere under Anførsel af L. Dinesen dannes, om ikke et nyt Parti i strengere Forstand, saa dog, hvad man har kadet et forhaudliagsdygtigt Flertal, hvortil Regeringen kunde støtte sig. To af de gamle Ministre, Ingerslev og Thomsen, vare imidlertid døde og Justitsminister Nellemann tog sin Afsked. For at komme Agrarerne i Møde oprettedes et Landbrugsministerium, og den nye Landbrugsminister holdt straks sit agrariske Foredrag i Odense. Hans Chef desavouerede ham vel; men det viste sig dog snart, at i Hovedsagen havde han anslaaet de rette Strenge. Dernæst fremkom Regeringen med sin bekendte Erklæring vedrørende sin Stilling til provisoriske Finanslove; den vilde anse sit Mandat for endt, hvis der fremkom en Finanslovkonflikt, som ikke kunde loses ad ordinær Vej; altsaa vilde den ikke udstede nogen provisorisk Finanslov. Man har vel tænkt sig, at denne Erklæring skulde sikre en rolig og fredsommelig Finanslovsbehandling og bane Vej for en frugtbringende Reformpolitik. Som bekendt, lykkedes ingen af Delene. Venstre gaar jo altid saa yderligt, som det nogensinde tør, og Landstingets Højre saa med naturlig Mistillid hen til en Politik, der fortsat i Længden, vilde gøre enhver effektiv Modstand mod Folketinget umulig.

12 10 Endelig optog Regeringen Skattereformen. Jeg tillader mig nu at tro, at Sammensmelterpolitiken var dødfødt, ikke lod sig realisere. Hvad sknlde bevæge de moderate Elementer åf Venstrereformpartiet til at skille sig fra deres Partifæller? Og hvad skulde befæge Højremænd til at forlade det Program, som Højre enstemmigt havde vedtaget paa Sommerdelegeretmødet 1896? Ja, havde man endda haft Følelse af, at Ministeriet var stærkt, kraftigt og havde den tilbørlige Avtoritet i hægge Tingene, havde Forholdet maaske været et andet, men som Sagen virkelig forholdt sig, saa vare Udsigterne kun smaa. Jeg nærede derfor ingen Frygt for, at Sammensmeltningen skulde lykkes og kunde hengive mig til den naturlige Glæde over, at Skattereformen, som jeg i flere Aar havde gjort mig til Talsmand for, og hvis meget væsentlige Punkt, Skatteoverførselen, jeg endog var den første, der offentlig havde foreslaaet, om end i mindre Maal end nu Eegeringen, for Alvor var taget op af en Regering, og det af en Højreregering. Jeg skal ikke rippe op i det indviklede Spørgsmaal: Hvem styrtede Eeedtz-Thott? Jeg tror, som ovenfor udviklet, ikke, at Ministeriet havde Midlerne i Hænde til at gennemføre sin Partipolitik, hvorfor det kun var et Tidsspørgsmaal^ og det indenfor en nær Græ'nse, naar Ministeriet maatte gaa, og Landstinget havde sikkert gjort klogere i ikke i det Øieblik at unddrage Ministeriet sin Støtte, og derved lade det falde. Landstinget paatog sig et Skær af at være imod Reformer, som i højeste Grad har skadet det i Befolkningens Omdømme, og dets Taktik lige overfor Militærbevillingerne, en Taktik, der formelt set, var forsvarlig, da et Ting kun nødigt skal søge at hævde Bevillinger, som en Regering ikke sætter al Kraft ind paa, var i det givne Tilfælde^

13 11 meget uheldig, da den vil vanskeliggøre det høie Tings Stilling, naar det næste Gang vil og niaa støtte en Regering^ paa dette Punkt. Og derved har det skadet Forsvai-ssageu.. 8porger man mig nu, hvorfor jeg og mange med mig ero' Modstandere af Sammensmeltningspolitiken, saa vil jeg svare.- fordi den med Nødvendighed maa hlive en Klassepolitik; fordi den vil desorganisere og ødelægge Højre, og fordi den for lange Tider vil slaa et borneret Middelmaadighedens. Regimente fast her i Landet, livis Aag i aandelig Henseendevil blive aldeles utaaleligt. IV. Højres Fremskridtsgruppe. De aarelange Forhandlinger havde den store Ulempe, at de ikke dreves aabent og ærligt. De daværende Lederevilde gærne gaa sammen med de Moderate ogsaa til Valgenemen de turde ikke sige det. Paa Delegeretmødet i 1891 talte man beroligende Ord lige overfor mig og ligesindede., erklærede, at naturligvis skulde der opstilles Højrekandidater,, hvor dette blot var muligt: men man handlede trærtimod, ikke et halvt Aar efter, ved Valgene i Et aabent og klart Valgkartel med de Moderate indgik man ikke; men underhaanden arbejdede man paa at hindre Højremænd i at stille sig imod Moderate, og hvor dette ikke lykkedes, arbejdede man ligefrem imod sine egne Partifællers Valg. Man

14 12 søgte at forhindre alle større Højremøder eller Højreagitation Højre skulde forholde sig stille, saa blev alt nok godt og endelig forsøgte man at svinebinde Pressen. Se, alt dette kunde naturligvis ikke virke anderledes end desorganiserende og opløsende paa Højre. Hvis man nu ved alle disse Hokuspokus havde skaffet et godt Forlig til Veje men det var man jo ikke i Stand til eller hvis man endda havde sejret ved de afgørende Valg i 1895, ja, saa havde vi andre bøjet os for Resultaterne. Men nu, da vi kun vare førte til et bedrøveligt Nederlag, da mente vi rigtignok, at Skeen maatte tages i en anden Haand, Vi tillod os da at træde i Opposition imod den hidtidige Ledelse, og Resultatet var Programmet af Juni Som et Hovedpunkt fremtraadte her Højres Selvstændighed som Parti. Fra nu af skulde alt Maskepi med de Moderate holde op, og for Fremtiden vilde Højre opstille sine Kandidater i enhver Valgkres, hvor der maatte være nogen Udsigt, selv om kun en meget ringe, til Sejr. Dinesen og hans nærmeste Venner vilde imidlertid ikke bøje sig ind under Organisationen og Programmet og satte en Agitation i Scene Landet over, som man i den ny Ledelse blev bange for. Endskønt man ikke kunde være og ikke var blind for, at Dinesen arbejdede videre paa Højres Opløsning og Sammensmeltning med de Moderate, saa turde man dog ikke lade det komme til et Brud. og der blev derfor foreslaaet og Tedtaget en Resolution paa Delegeretmødet i Efteraaret 1896, der gjorde en Forening med den Dinesenske Fraktion mulig. Hertil kunde jeg og mine Venner ikke slutte os; vi dannede -en særlig Grruppe indenfor Højre: Højres Fremskridtsgruppe. Vi kalde os en Oruppe, ikke noget Parti; thi vi skille os ikke fra Højre, ikke fra Højres Program eller fra Højres 3bestaaende Organisation. Vi virke, saa godt vi formaa, for

15 13 Højres Sag landet over; hvor Organisationen er gaaet helt eller delvis tabt. søge vi at genoplive de gamle Højreforeninger eller at faa nye stiftede. Vi søge overalt i Valgkresene at virke sammen med Højres Forretningsudvalg; hvor vi kunne, støtte vi Højres Kandidater, om de saa høre til den ene eller den anden Side af Højre, men vente saa ogsaa Gengæld fra anden Side. Naar der saa spørges : hvorfor bevare I da eders Særstilling? saa er Svaret det: Saa længe man ikke har brudt med alt Sanmiensmelteri, saa længe tro vi det rigtigst og mest formaalstjenligt at blive staaende., hvor vi staa. Vi anerkende og ere glade over Provst Bjerres og Kaptajn Madsens Udtalelser paa Møder i Sommer, at ogsaa de ville hævde Højres Selvstændighed, men vi ere ikke aldeles sikre paa, at de fuldt ud, især paa Rigsdagen, kunnesætte deres Mening igennem. Vi kalde os Fremskr/dfsgY\\\)])eT\, fordi vi lægge en særdeles Vægt paa. at Højre maa blive et nationalt og frisindet Handlingens Parti paa det bestaaende Samfunds Grund- Naturligvis kan der indenfor et Højreparti, som er andet og mere end et rent Modstandsparti, men som vil fremad, være forskellige Afskygninger, der lægge en større eller mindre Vægt paa det konservative eller paa det fremadskridende.. For os staar det at naa fremad som det vigtigste; vi ere overbeviste om, at kun Fremskridtet er i Stand til at samle den opvoksende Slægt under Højres Fane, kun Fremskridtet kan samle Folket om dets nationale Opgaver og hindre det i at synke til Bunds i rent materielle Interesser. Vi ville fremad paa Forsvarets Omraade, vi ville ikke følge det latterlige fra anden Side set det perfide Raad, som forhenværende Højremænd give os om at lade Forsvarssagen ligge hen i Dvale. Nej, vi ville ikke blive trætte af at mane Folket til Eftertanke paa dette Punkt.

16 14 Yi ville ikke latle os nøje med,.liv.ss}iiet", med det fra Fædrene nedarvede paa det aandelige Omraade. Vi ville en rigelig og rundelig Understøttelse af Videnskab og Kunst uden Hensyn til Politik, til litterære eller religiøse Partier, kun med det Forbehold, at Religionen ikke forhaanes, og At Mænd eller Skrifter, der haane vor Nationalitet og lægge fædrelandskærligheden øde, selvfølgelig ikke nyde Statsunderstøttelse. Vi ville endelig en god og tidssvarende Skoleundervisning baade højere og lavere. Almueskolen hviler paa et temmeligt gammelt Gruudlag. Ved Skoleanordningen af 1814 kom Danmark op i første Række, hvad angaar en god ipolkeundervisning. Men denne Plads er tabt. vore Naboer baade mod Syd, Nord og Øst have overfløjet os. Det bør ikke saa være. En Forbedring af Almueskolen er paatrængende. Og lige saa paatrængende er en f^^orbedring af Lærernes Kaar. De Mænd, som have det ansvarsfulde Hverv :at opdrage Folkets Ungdom, bør stilles saaledes, at de uden Næringssorg kunne hengive sig til denne deres Gerning. Den af Regeringen forelagte Skolelov maa erkendes i det hele og store at viere tilfredsstillende. Den indskrænker sig til det nødvendigste: først at bestemme, at der i ingen Klasse maa være mere end 35 Børn nu kan der jo desværre være indtil 50 hvorved det vil blive muligt at gøre Undervisningen ganske anderledes frugtbringende end nu. Dernæst at forbedre Lønningsvilkaarene ; endelig at paalægge Staten en meget betydelig Del af de ved Loven foraarsagede Udgifter. Ved Siden heraf indeholder Forslaget en Fordring om forøget Hjælp for Ministeriet, som vistnok er vel begrundet, og ikke nogen egentlig Forandring men en lovbestemt Klargøring af de gældende Kaldelsesregler. Jeg ser ikke, at der kan indvendes noget fornuftigt herimod ; men

17 15 frygter man fra venstre Side de nye Regler, saa niaa de uden Skade kunne udelades; kun kan der ikke va^re Tale om at sætte andre Regler i videregaaende Selvstyreretning i Stedet. Man maa i saa Fald lade Kaldelsesmaaden helt uomtalt i Lovforslaget. Naar ovenfor saa bestemt er holdt paa Højres Selvstændighed, saa menes naturligvis ikke dermed, at Højre skal afgrænse sig saaledes over for andre Partier, at det blev utilgængeligt for al Forhandling. Nej, tværtimod. Højre bor altid være villig til Forhandling med Modstanderne, og søge fornuftig Overenskomst om de foreliggende Sager. Ja, der kan under visse Forhold og Omstændigheder endog blive Tale om et Valgkartel enten med det ene eller med det andet Parti. Kun maa et saadant Kartel være til Fordel ogsaa for Højre, være aabent og klart, og yde fornøden Garanti for at blive holdt fra modsat Side. Dog over for Socialisterne stiller Forholdet sig anderledes. Med Socialisterne kan der ildie være Spørgsmaal om en egentlig Overenskomst, skønt vel om Forhandling. Som teoretisk politisk System er Socialismen en utopisk Drøm, der aldrig lader sig realisere. Hvis den nu alligevel tænktes at blive realiseret, Wide Samfundet omdannes til et Trældomshus, til en Tvaugsarbejdsanstalt under en absolut tyrannisk Statsadministration. Men selv om en socialistisk Stat er urealisabel, saa kunne dog socialistiske Love, der gaa i den angivne Retning, borttage Ansvars- og Selvstændighedsfølelsen fra Indi^-id som fra Folk, og dette kan desværre meget godt tænkes. Men i Kampen mod Socialismen ville vi aldrig glemme, at det ikke er imod Arbejderne og deres berettigede Krav, der skal kæmpes. At Arbejderne organiserer sig i deres Fagforeninger til fælles Forsvar er naturligt, at der kræves sociale Reformer er fuldt

18 16 berettiget. Saa langt fra ere vi Modstandere af sociale Reformer, at vi tværtimod ville kæmpe for saadanne Reformer^ der tiltrænges. Y. Sociale Reformer. Det maa være eu Opgave for Samfundet og derigennem' ogsaa for Statens Lovgi\Tiing, at det størst mulige Antal kan opnaa en menneskelig Tilværelse; men paa den anden Side maa den sociale Lovgivning ikke være af den Art, at den paa nogen Maade svækker Individets og derved hele Folkets Selvstændigheds- og Ansvarsfølelse. Disse to Principer maa forbindes, og det saaledes: at Opgaven er den første, men begrænset af det sidste Princip og ubetinget begrænset, fordi det i allervæsentligste Forstand hører med til en menneskelig Tilværelse, at man føler sig selvstændig, og ved, at man selv bærer Ansvar for sit Liv, ogsaa økonomisk taget Her har man Skelnemærket kort om end ikke udtømmende: Tvang: eller Frihed mellem den slette socialistiske og den gode sociale Lovgivning. I de allerældste Tider vare Stammer, Klaner, Tribus det til Grund liggende for Samfundet. Høvdingen, Patriarken,, herskede over Stammen, men maatte ogsaa sørge for den. Hans og dens Velfærd vare uopløseligt forbundne. Ved de store Staters Dannelse forandredes dette hurtigt. Meget tidligt gjorde inden for det samme Samfund den egoistisk-indivi-

19 ; 17 dualistiske Grundsa'tning : enhver for sig og Vorherre for os alle, sig gældende, og det ]iatriarkalske Forhold forsvandt mere og mere. Slaveri, de frigivnes Underordnelsesforhold, Klientel, Livegenskab, Vornedskab, Hørighed og Lydighed traadte i Stedet. Det patriarkalske stod som et idealt, mem sjelden realiseret Maal. Menneskeheden har brugt Aarhnndreder for at komme ud af disse Forhold, men da man endelig var naaet saa vidt, saa saa man, at Tilstanden for den store Befolkning ikke var stort bedre end forhen økonomisk set, om end den havde erhvervet sin Frihed og Ligeberettigelse med de bedre stillede. Det er nu gaaet op for Menneskene, at Samfundet ikke l)lot er en Indretning til fælles Forsvar udadtil og til Hævdelse af Retten indadtil men at Samfundet er en ogsaa paa det økonomiske Omraade solidarisk Organisme, dog indenfor Frihedens, den fri Personligheds Begrænsning, saaledes som nærmere anført ovenfor. Vi ere jo allerede komne et Stykke frem ad denne Vej. Loven om Børns Arbejde i Fabriker, Helligdagsloven, der søger saa vidt muligt at give alle en Fridag om Ugen, Sygekasseloven, Loven om Ahletdomsunderstøttelse, ere alle sociale Love af større eller mindre Betydning. Den sidste Lov er et alvorligt Forsøg paa at gennemføre Samfundets Forpligtelser lige over for de gamle og trængende. Imidlertid kan man jo ikke være blind for, at Loven er meget mangelfuld; den fremmer ikke Ansvarsfølelsen og ikke Sparsommeligheden, idet den snarere sætter Præmie for det modsatte. Lovens Fejl ligger i, at den vil samle to højst forskellige Forhold under eet Sjuspunkt. Dels giver Loven den paa Grund af Alder invalide Arbejder Eet til Underhold af det offentlige, uden at saadant Underhold regnes for Fattighjæ'lp. Denne Del af Loven kan intet væsentligt indvendes imod Men dels giver Loven enhver 60aarig Mand, uden at han behøver 2

20 18 at være arbejdsufør, Ret til i Trangstilfælde at faa Understøttelse, der ikke regnes for Fattighj;elp. Denne priviligerede Stilling for de 60aarige er der ingen Grnnd til; en 60aarig Mand er jo ingenlunde derfor arbejdsufør, og dette Privilegium er i Virkeligheden Lovens Grundskade, hvoraf Lovens uheldige Følger ere en naturlig Konsekvens. Indføre vi derimod en gennemgaaende Ret for alle Arbejdets Invalider til under visse Betingelser at nyde Understøttelse af det offenlige, uden at deime regnes for Fattighjælp, da kan dette særlige Privilegium for de 60aarige bortfalde, og dermed kan tillige den Betingelse for Understøttelsen i den nugældende Lov bortfalde: at Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for Børn eller andre har betaget sig selv Midlerne til sit Underliold.*' Denne Betingelse er nødvendig, naar Privilegiet opretholdes, men er i sig selv højst uheldig som modvirkende Sparsommelighed, og kan falde bort ^^ammen med Privilegiet. Den Opgave som Loven om Alderdomsunderstøttelse kun løser ufuldstændigt og paa en temmelig uheldig Maade, den Opgave nemlig at yde Arbejdets Invalider paa visse Betingelser offentlig Understøttelse uden at denne regnes for Fattighjælp er en social Opgave, der kræver sin Løsning. Antydninger af, hvorledes Sagen kan tænkes ordnet, vil jeg her nedskrive. Der oprettes kommunale Uførlighedsnævn, bestaaende af Læger, kommunale og Stats-Tillidsmænd, som bestemme Arbejdsiuvaliditeten, og Understøttelsen tilstaas da efter lovbestemte Regler af de kommunale Raad. Understøttelsen skal være tilstrækkelig til at sikre Arbejderen med Familie et tarveligt Udkomme. Understøttelsen betales halvt af Kommim-en, halvt af Staten, dog deltager i visse for Sundheden særligt skadelige ]<]rhverv Arbejdsgiveren i Udredelsen. Som Betingelse for Understøttelsen sættes, at

21 19 Arbejderen er indfødt, ikke lider af selverhvervet Alkoholisme, ikke selv med Forsæt eller ved grov Uagtsomlied har bidraget til at hidføre sin Invaliditet gennem et Ulykkestilfælde, ikke er donit for nogen vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning, i 10 Aar før Invaliditetens Indtræden ikke har modtaget Fattighjælp, er Medlem af en Sygekasse, der sikrer hans Forsørgelse i 13 Uger, og er trængende. For de Arbejderes Vedkommende, der komme ind nnder Loven om Arbejderes Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde i visse Virksomheder, fradrages den dem gennem sidstnævnte Lov tilkommende Forsikring, eller rettere en for denne kobt Livrente, i den dem fra det offentliges Side tilkommende Understøttelse. Den nævnte Ulvkkesforsikringslov er jo nu bleven vedtaget af Rigsdagen. Det er meget glædeligt, den vil upaatvivlelig blive et godt Supplement baade til Sygekasseloven og til Loven om Alderdomsunderstøttelse. Loven, forekommer det mig, gør det rette Ansvarlighedsskel mellem Arbejder og Arbejdsgiver, idet den paalægger Arbejderen selv at udrede Omkostningerne ved sin Kur og Pleje i de første 13 Uger ^ og heri vil jo ligge en stærk Opfordring til at blive Medlem af en Sygekasse -- medens Arbejdsgiveren maa udrede en Dagpenge for Resten af Tiden, indtil Helbredelse er indtraadt, eller indtil Arbejdsuførlighed er erklæret for at være af blivende Beskaffenhed, eller indtil Døden maatte indtræde. Indtræder Død som Følge af Ulykkestilfældet, skal Arbeidsgiveren udrede en bestemt Sum til den Tilskadekomnes Efterladte. Indtræder blivende Uførlighed (Invaliditet), skal Arbejdsgiveren ligeledes udrede en bestemt Sum, der kan, under visse Tilfælde der skal, omsættes til en Livrente for den Tilskadekomne. Denne sidste Bestemmelse er jeg ikke aldeles enig i. Jeg vilde ønske, at 2*

22 20 Summen altid blev omsat til en Livrente. Den ved Loven fastsatte Forsikringssum, eventuelt Livrente, for blivende TJførlighed er ikke tilstrækkelig til Arbejderens tarvelige Underhold ; men det vil heller ikke være rigtigt ene at paalægge Arbejdsgiveren denne. Det hele Samfund, det offentlige, bør mindst lige med ham bidrage sin Del jfr. hvad ovenfor er sagt om paa visse Betingelser at yde alle Arbejdets Invalider offentlig Understøttelse. Man indvender imod Loven, at det synes mindre retfærdigt at udsondre en Del Arbejdere og ved Lov ulykkesforsikre dem, medens en større Mængde Arbejdere holdes udenfor. Loven gælder jo væsentligt kun Industriens og enkelte med den ligestillede Virksomheders Arbejdere. Gaar man ind paa de ovenfor i denne Artikel af mig stillede Forslag,. ^^lle alle Arbejdere være forsikrede mod Ulykkestilfælde, der medføre stedsevarende Uførlighed. Hvad de øvrige Uiykkestilfælde angaar, da ligger Forsvaret for Loven deri, at de Virksomheder, der komme ind under Loven, ere særligt farlige, at der i selve den teknisk-mekauiske Del af Virksomheden ligger en Fare, som slet ikke er til Stede i andre- Virksomheder som almindeligt Haandværk, Landbrug, Skovbrug eller i Tyendeforhold, at det derfor er naturligt, at Staten paalægger Arbejdsgiverne et ganske andet Ansvar i de første end i de sidste Virksomheder. To Virksomheder^ Søfart og Fiskeri, raaa ganske vist henregnes til de farlige,, men kunde dog ikke sammenstilles med de under Loven faldende. Fiskerne arbejde her til Lands almindeligvis for egen Regning, og kunne saaledes ikke komme ind under Loven^ det samme er delvis Tilfældet med den mindre Skibsfart. Naar nu hertil kommer, at Ulykker paa Søen langt hyppigere medføre Dødsfald og langt sjeldnere Arbejdsudygtighed end

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 13. december 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri mod DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S ------------------------------------- Mellem klager, CO-industri,

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F.

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10. Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008. for. Brøndbyernes I.F. 1 af 8 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S CVRNR 83 93 34 10 Brøndby, den 2. januar 2008 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 2/2008 VEDTÆGTER for Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S December 2007 2 af 8 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR TORSTED VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Torsted Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens kommune. 1 2 Formål Selskabets formål

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid VEDTÆGTER for Danish Muslim Aid Med hjemmel i Kongeriget Danmarks Grundlov, 67 1, og med respekt for det land vi lever i og dets love, skal de nedenfor gældende regler gælde indenfor vor forening: 1. Navn,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 af Ph.D.-stipendiat Jane Ferniss 1. Indledning Statsskatteloven 6 a, har i årenes løb givet anledning til mange fortolkningsproblemer. Bestemmelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist.

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist. Som vedtaget af generalforsamlingen 04-06-2015 VEDTÆGTER FOR TRENDS INVEST I A/S CVR-NR. 33496494 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Trends Invest I A/S. 1.2 Selskabets binavn er DK Trends

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG ANGAAENDE FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET KØBENHAVN A/S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1939 BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN

Læs mere