Reformationen Dansk Historieopgave af Xxx Xxx, 2.f 201x Vejleder Mads Blom
|
|
|
- Lærke Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reformationen Dansk Historieopgave af Xxx Xxx, 2.f 201x Vejleder Mads Blom 1af11
2 Indholdsfortegnelse rys 18/3/12 15:19 Kommentar: Finindholdsfortegnelse 1. Indledning s Redegørelse s Redegørelse for tidligere reformatoriske bevægelser s Redegørelse for de samfundsforhold, der lå til baggrund for Reformationen s. 4 De politiske forhold s. 4 De økonomiske forhold s. 4 De kulturelle forhold s. 5 De sociale forhold s Redegørelse for Reformationen i Danmark s Analyse s Analyse af Christian III s forordning ang. Reformationen i Danmark s Analyse af et uddrag fra Poul Helgesens angreb på reformationsbevægelsen s Diskussion s Konklusion s Litteraturliste s. 11 2af11
3 1. Indledning I år 1517 offentliggjorde den tyske munk Martin Luther 95 teser, hvori han kritiserede den katolske kirkes misbrug af afladshandelen. Dette blev begyndelsen på den periode, som i dag betegnes som Reformationen. I løbet af den første halvdel af 1500 tallet kæmpede humanister, der delte Luthers synspunkter, for en reformation af kirken. Reformationen splittede kirken i to trosretninger; den traditionelle katolicisme og den reformerede protestantisme. Luther var ikke den første, der forholdt sig kritisk til den katolske kirke. Der var, mere end hundrede år forinden, set eksempler på andre reformatoriske bevægelser, men ingen havde formået at opnå den samme succes, som Luther senere fik. Jeg vil i denne opgave undersøge hvilke faktorer der muliggjorde, at Reformationen kunne gennemføres i 1500 tallet, når det ikke tidligere var lykkedes. Dette vil jeg gøre med fokus på de politiske og de økonomiske faktorer. Jeg vil redegøre for de samfundsforhold, der lå til baggrund for Reformationen samt for Reformationens forløb i Danmark. Herefter vil jeg analysere to kilder og ud fra dem fastlægge nogle af de faktorer, der spillede ind. Til sidst vil jeg diskutere sammenhængen mellem de samfundsforhold, jeg redegør for, og det jeg finder frem til i min analyse. 2. Redegørelse rys 18/3/12 15:20 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:21 Kommentar: megetfinindledning 2.1 Redegørelse for tidligere reformatoriske bevægelser Som nævnt i indledningen var Martin Luther ikke den første, der forholdt sig kritisk til den katolske kirke. Allerede i det 14. århundrede havde den engelske teolog, John Wycliffe, gjort sig bemærket med sin kritik af pavekirkens opfattelse af sakramenterne. Han påpegede desuden Bibelens autoritet over for pavens, og hævdede at kirken skulle være underlagt den verdslige magt, idet gejstligheden ikke levede i overensstemmelse med Guds ord. 1 Den tjekkiske reformator, Jan Hus, var inspireret af Wycliffes tanker. Hus så særligt kritisk på kirkens enorme rigdom, og ligesom Wycliffe mente han ikke, at præsterne levede det sande kristenliv, som Bibelen beskrev. 2 1 DenStoreDanske,Gyldendalsåbneencyklopædi,Artikel: John Wycliffe, 2 DenStoreDanske,Gyldendalsåbneencyklopædi,Artikel: Jan Hus, 3af11
4 På trods af at hverken Hus eller Wycliffe formåede at gennemføre den reformation de talte for, spillede deres tanker en stor rolle for fremtidige reformatorer, såsom Martin Luther, og de anses derfor som nogle af Reformationens forløbere. 2.2 Redegørelse for de samfundsforhold, der lå til baggrund for Reformationen De politiske forhold Europa var i begyndelsen af det 16. århundrede et stændersamfund, hvor gejstligheden optrådte som første stand, idet deres opgave bestod i at give folket frelse, hvilket blev anset som den vigtigste opgave. Herefter kom adelen, hvis opgave det var at forsvare riget. Tredje og fjerde stand var borgere og bønder, hvis opgave bestod i hhv. at drive håndværk og handel og i at producere mad til riget. Stændersamfundet blev opfattet som en guddommelig indstiftet rangorden. Kirken udgjorde derfor en betydelig magtfaktor i Europa 3, og kirke og stat var på dette tidspunkt så sammenflettet, at det var umuligt for de fleste at forestille sig en adskillelse af det verdslige og det gejstlige. Datidens Tyskland, hvorfra Reformationen udsprang, var opdelt i mindre fyrstedømmer, som alle var underlagt den tysk romerske kejser Karl V, der i øvrigt herskede over store dele af Europa. Kejseren var allieret med Paven, hvilket forstærkede hans magt. Mange fyrster så derfor en fordel i Reformationen, idet en svækket kirke ville svække kejserens magt, hvilket i sidste ende ville betyde, at de enkelte fyrster ville få mere magt og større råderet over deres fyrstedømme. Borgerskabet så ligeledes Reformationens fordele, idet de ønskede at bryde med samfundets hierarki, således at de selv ville få mere magt på bekostning af højadelen 4. De økonomiske forhold Udover den enorme politiske magt pavekirken havde, rådede denne også over enorme rigdomme og jordområder i Europa. Kirkens rigdom bundede bl.a. i de indtægter man havde i forbindelse besættelse af kirkelige embeder, og som øverste autoritet stod kirken desuden for afgørelsen af forskellige retssager, hvilket man også tjente godt på 5. Derudover var afladshandel en enorm indtægt for kirken. Man hævdede, at den almene befolkning, ved køb af et afladsbrev, kunne få del i de gode gerninger, som helgener og gode kristne med tiden havde optjent, og som kirken nu rådede over. Således kunne man afkorte den tid, man ved sin rys 18/3/12 15:24 Kommentar: fintogopbyggeligt rys 30/4/12 20:52 Kommentar: fintopstilletnote,menhusk efternavnførst rys 18/3/12 15:24 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:29 Kommentar: fint 3 KimBechDanielsenm.fl.,Fokus 1: Fra Antikken til Reformationen, Gyldendal NordiskForlagA/S,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s.186 4af11
5 død skulle tilbringe i skærsilden for at blive renset for egne synder. 6 Denne rigdom blev af mange opfattet som ulogisk, idet den stod i kontrast til Jesus, der havde levet et ydmygt liv i fattigdom. De fleste fyrster så skævt til afladshandelen og var generelt imod de store pengesummer, der forsvandt til Rom og dermed ikke ydede nogen gavn for omsætningen i deres eget rige. De var derfor interesserede i en ændring af den måde, kirkens økonomi blev forvaltet på 7. Da afladshandel var den tradition, som Martin Luther som udgangspunkt ønskede at gøre op med, kan man tænke sig, at mange fyrster var tiltrukket af de økonomiske fordele, de kunne se ved Reformationens gennemførelse. De kulturelle forhold Et andet af Martin Luthers kritikpunkter var, at han mente, at den latinske Bibel, som kirken havde benyttet sig af siden det 5. århundrede, var præget af fejloversættelser. Han brød sig ikke om, at kirken, der havde eneret på at fortolke Biblen, kunne bestemme, hvad der var den rette tro, og han ønskede derfor Biblen oversat, således at den almene befolkning også havde mulighed for at læse og fortolke den kristne tro 8. Indtil da havde kirken fungeret som mellemled i kommunikationen mellem Gud og mennesket. Det var dette mellemled reformatorerne ønskede at fjerne, idet de hævdede, at intet menneske stod tættere på Gud end et andet. En kulturel faktor, der spillede en stor rolle for Reformationens gennemførelse, var bogtrykkerkunsten, der blev opfundet i midten af 1400 tallet. Udover at muliggøre en effektiv oversættelse af Biblen til de europæiske folkesprog, blev opfindelsen brugt til at sprede reformatorernes budskab vha. flyveblade o.l. 9 De sociale forhold De mange penge, der forsvandt ud af fyrstedømmerne, resulterede i stigende fødevarepriser. Dette skabte et enormt økonomisk skel mellem de forskellige samfundsgrupper. Højadelen tjente på de stigende priser, idet de kunne sælge for mere end de forbrugte, men for lavadelen og for store grupper af byernes borgere medførte situationen, at de blev udsat for et enormt økonomisk pres. Bønderne var yderligere presset af den befolkningstilvækst, der var sket i løbet af 1400 tallet, samt af øgede afgifter til både kirke og stat, hvilket bevirkede at mange af rys 18/3/12 15:30 Kommentar: ok rys 18/3/12 15:31 Kommentar: godtafsnit rys 18/3/12 15:33 Kommentar: fint rys 18/3/12 15:33 Kommentar: nævnpest 6 KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s af11
6 dem ikke havde jord til at brødføde deres egen familie. 10 Mange bønder tolkede Luthers tanker om det kristne menneskes frihed som en opfordring til sociale oprør, hvilket førte til et såkaldt bondeoprør i Tyskland omkring år Luther brød sig ikke om de sociale konsekvenser, hans tanker havde fået. Han tog kraftigt afstand til bondeoprørerne, da samfundsomvæltninger som disse ikke havde været målet med hans reformatoriske idéer. 2.3 Reformationen i Danmark De reformatoriske tanker bredte sig til Danmark i 1520 erne. Her var det i første omgang borgerne, der tilsluttede sig Reformationen, men kong Christian II så hurtigt fordelene ved omvæltningen. Han nåede at gennemføre reformer der styrkede kongemagten, samt at indføre et forbud mod at der blev betalt til Rom, når et kirkeligt embede blev besat, før adelen i 1523 gjorde oprør mod ham, og tvang ham til at flygte til Nederlandene. 12 Hans efterfølger Frederik I måtte, efter krav fra adelen, underskrive en håndfæstning, hvori han lovede at bekæmpe lutheranerne, før han kunne indtage tronen. Han turde dog ikke sætte sig op imod de reformatoriske bevægelser, og så længe han regerede, var det ikke til at sige, hvilken drejning Reformationen ville tage i Danmark. Ved Frederik I s død kunne adelen ikke blive enige om, hvem der skulle følge ham som konge. Adelens tøven medførte at der i 1534 udbrød borgerkrig, den såkaldte Grevens Fejde. En krig som Frederik I s søn, den lutheranske hertug Christian, vandt. Hermed blev Reformationen gennemført i Danmark. 13 Hidtil havde kongen, kirken og adelen hver ejet en tredjedel af den danske jord, men efter Reformationen blev kirkens jord fordelt ligeligt mellem adelen og kongen. 3. Analyse rys 18/3/12 15:35 Kommentar: enrigtiggodredegørelse,der skaberetgodtgrundlagforanalyse 3.1 Analyse af Christian III s forordning angående Reformationen i Danmark 14 Efter sin sejr i Grevens Fejde indtog Christian III tronen i Danmark, og ved samme lejlighed indførte han Reformationen i det danske rige. I den forbindelse udsendte han en forordning, der fremstillede de ændringer riget ville opleve ved Reformationens indførelse. Jeg vil ved hjælp af kildekritik analysere denne kilde, for at finde frem til hvilke politiske og økonomiske interesser kongen havde, da han i 1536 indførte Reformationen i Danmark. rys 18/3/12 15:36 Kommentar: detbehøverduikkeskrive 10 KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s PeterFrederiksenm.fl.,Grundbog til Danmarkshistorien, Systime,2006,s af11
7 I sin forordning lægger Christian III ud med at tage afstand fra den nyligt overståede krig, ved at beskrive begivenheden med negativt ladede ord, såsom ulykke, mord, rigets skadelige fordærv osv. Han udtrykker på denne måde sin medfølelse for de menneskeliv, der er gået tabt i krigen, hvilket kan sætte ham i et godt lys hos den store del af befolkningen, der på den ene eller den anden måde har lidt under krigen. Dernæst søger han at udpege en synder, som rigets befolkning kan give skylden for den ulykke, som Grevens Fejde bragte over riget. Denne skyld placerer han hos bisperne. Hans argument for dette er, at bispernes tøven omkring valget af den nye konge har været den primære årsag til borgerkrigen. Han fremstiller det endda således, at bisperne her i riget ikke i rette tid, som de vel ellers skulle have gjort, har udvalgt en konge, men har forhindret det ( ) med største flid 15. I citatet hentyder han altså til, at bisperne med vilje har undgået at indsætte en ny konge. Således formår han at gøre bisperne til rigets fjender, og udover at fremstille sig selv som redningen, idet han lover at afsætte bisperne fra deres embede, danner han her også grobund for når han i det efterfølgende afsnit skal argumentere for indførelsen af Reformationen i Danmark. Han pålægger bisperne yderligere skyld ved at hævde, at de hidtil ikke har prædiket Guds sande ord for menigheden. Han beskylder dem ligefrem for at have sat sig op imod Gud, og han påstår at de mere har opført sig efter den verdslige stand og prægtighed. 16 Altså at det har været de materialistiske rigdomme, der har været drivkraften for deres handlinger, frem for deres kærlighed til Gud. Her tager han fat i den kritik, som reformatorerne hele tiden har fremstillet mod kirken. Han behager dermed danske reformatoriske bevægelser, samtidig med at han efterlader befolkningen med en følelse af at være blevet snydt af den katolske kirke. Hermed sikrer han sig en åbenhed i forhold til Reformationen, selv hos dem som endnu ikke er blevet grebet af de reformatoriske tanker. Først sent i forordningen kommer de personlige fordele, Reformationen har for Christian III, til udtryk. Han beskriver, hvordan alle værdier, alle ejendomme og al jord der før var kirkens, nu til evig tid skal tilhøre kongen. Hans begrundelse for dette er, at hvis noget angreb kommer på riget ( ) at man desto bedre kan formå at modstå det, og ikke mere skal have behov for at beskatte rigets menige indbyggere. 17 Han formår her at fremstille sin inddragelse af kirkens værdier, som en økonomisk og tryghedsvækkende fordel for rigets indbyggere. Den sidste del af forordningen omhandler de fordele, adelen vil få ved Reformationens indførelse. Christian III fremhæver at der vil være behov for at der forordnes nogle mærkeligt rys 18/3/12 15:37 Kommentar: hmmm Jegtænkermereorden overforkaos rys 18/3/12 15:41 Kommentar: dumanglerlidtom kommunikationssituationen.hvemerumiddelbart modtagerne? rys 18/3/12 15:38 Kommentar: jegsavnerentencitaterellernoter rys 18/3/12 15:38 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:39 Kommentar: vigtigpointe rys 18/3/12 15:40 Kommentar: denmåttedugodthavegentaget somenservice.hjælpdinlæser rys 18/3/12 15:41 Kommentar: menmestafaltbehagerhanvel adelen? 15 PeterFrederiksen, 2006,s PeterFrederiksen,2006,s PeterFrederiksen,2006s.89 7af11
8 vise og lærde mænd 18 som skal sørge for, at rigets sognepræster prædiker Guds sande ord samt at landets skoler bevares. De vise og lærde mænd, kongen omtaler, er adelen, og han behager hermed disse ved at understrege hvor vigtig en rolle de spiller i dette nye samfund. Der fremstilles også økonomiske fordele, idet kongen vil reformere tiendet 19, således at en tredjedel af denne nu skal betales til kongen, så han kan finansiere adelens løn i deres nye opgave. Til sidst lægger han vægt på den magt, han vil tillægge adelen i form af retten til at bestemme fuldstændigt over egne bønder og tjenere. En magt som hidtil har været delt mellem kongen og adelen, og som har skabt megen splid mellem disse. Hermed tager han desuden afstand fra tidligere stridigheder mellem konge og adel. Tretten år forinden var den tidligere konge Christian II blevet fordrevet fra landet af adelen, som følge af hans tilslutning til de reformatoriske tanker. I forordningen kan det derfor ses som en nødvendighed for Christian III tydeligt at fremhæve en mængde fordele for adelen, der hele tiden har forholdt sig noget tøvende til disse nye tanker, for at sikre sig mod at de igen gør oprør mod kongen. Man kan argumentere for, at Christian III i denne forordning benytter sig af en mængde retoriske virkemidler for at sikre sig en så stor opbakning bland befolkningen og adelen som muligt. Forordningen er bygget op således, at kongen begynder med at skabe en negativ stemning og en mistillid til den gamle kirke, før han begynder at tale om de konkrete ændringer Reformationen vil medføre i Danmark. Han sørger desuden for konstant at fremhæve de fordele, det vil få for landets indbyggere, og han camouflerer hermed sin egen enorme økonomiske vinding. Forordningen kan ses som en glorificering af den samfundsudvikling der senere måtte følge. Kongens troværdighed i forhold til det han rent faktisk taler om, nemlig Reformationens fordele for borgerne og adelen, kan derfor diskuteres, men forsøger man at forklare, hvorfor kongen vælger at lægge fokus på disse emner, bliver hans personlige interesse i at svække kirkemagten tydelig. 3.2 Analyse af et uddrag fra Poul Helgesens angreb på reformationsbevægelsen Poul Helgesen var en dansk munk som, på trods af sin afsky til Luthers tanker, var blandt de første til at introducere disse i Danmark. Helgesen kritiserede store dele af den reformatoriske tankegang, men forholdt sig dog samtidig, bl.a. i denne kilde, kritisk til den rys 18/3/12 15:43 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:46 Kommentar: harduikkeglemtforandringenaf magtenirigsrådet? rys 18/3/12 15:47 Kommentar: Dutaleromtroværdighed i forhold til noget.sådanskaldetgøres rys 18/3/12 15:47 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:47 Kommentar: note 18 PeterFrederiksen,2006s Afgiftertilkirken 8af11
9 måde, hvorpå den katolske kirke praktiserede kristendommen. 20 Kilden er skrevet under Reformationens udbredelse i Europa. Jeg vil analysere kilden ved hjælp af kildekritik, med et særligt fokus på modtendenser, der kan forklare hvilke politiske og økonomiske faktorer, der lå til baggrund for Reformationen. rys 18/3/12 15:48 Kommentar: godt I størstedelen af teksten beskriver Poul Helgesen sine tanker omkring det, han kalder det lutheranske kætteri. Dette gør han med så megen nedladenhed, at der ingen tvivl kan være om hans foragt for Luther og hans tilhængere. Lutheranerne beskriver han som nogle der i den grad havde sat sig i hovedet, at de burde være fri (og det var Luther skyld i!), det vil sige at de skulle have lov til at synde så meget dem lystede. 21 Han udtrykker tydeligt sin utilfredshed med de mange tilhængere, heriblandt den såkaldt kirkerøvende konge, som Reformationen har fået da lutheriets gift sneg sig gennem hele Jylland 22, og med den måde hvorpå disse er begyndt at fralægge sig de kristne traditioner. Til sidst i teksten beskriver han hvordan en gruppe lutheranere i raseri har terroriseret Vor Frue kirke. Helgesens sprog er meget groft og ærligt, og hans foragt for lutheranerne kommer kraftigt til udtryk i teksten. Kilden er desuden farvet af, at den er skrevet midt under de begivenheder den beskriver, og at Helgesens had til lutheranerne derfor er på sit højeste. Den er derfor noget utroværdig i forhold til at gengive begivenheder såsom billedestormen i Vor Frue kirke, da Helgesen på ingen måde forholder sig upartisk til situationer som denne. Det interessante ligger i den modtendens der ses i begyndelsen af kilden. Inden Helgesen giver sig i kast med sin nedgørelse af lutheranerne nævner han nemlig, at kirken, ved at misbruge sin myndighed og sit hverv i alt for høj grad gav ( ) årsag til selve Lutheriet. 23 Han kritiserer kirkens grådighed og mener, at Paven har udnyttet sin magt i en sådan grad, at kirken selv er skyld i den modstand, der er opstået mod dem. Dét at Helgesen, på trods af sin holdning til lutheriet, stadig forholder sig kritisk til kirkens økonomiske magt, er en modtendens, som gør denne del af kilden meget troværdig. Det kommer altså her til udtryk, at kirkens formue på dette tidspunkt var så enorm, at selv de, der ikke delte de reformatoriske intentioner, var forargede. 4. Diskussion Det fremgår af kilderne, at Reformationen dels blev muliggjort af de magthavende instansers interesser og dels af en generel modstand, der var opstået mod kirkens velstand og morale rys 18/3/12 15:48 Kommentar: fint rys 18/3/12 15:49 Kommentar:???? rys 18/3/12 15:49 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:49 Kommentar: flotanalyse 20 Kristendom.dk,RasmusMarkussen,Poul Helgesen de danske reformatorers mentor, 4.maj KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s KimBechDanielsen,2007,s.207 9af11
10 forfald, selv hos den del af befolkningen der som udgangspunkt ikke støttede op om Reformationen. Helgesen påstår at kirken, med sin grådighed, selv har givet anledning til de reformatoriske tanker. Her kan dog nævnes, at de samfundsforhold, som jeg redegjorde for tidligere, på mange måder lagde op til en form for oprør eller protest. De voksende økonomiske uligheder mellem de forskellige samfundsgrupper udgjorde i stigende grad et problem, både for de fattige bønder, men også for herremændene, der ikke længere kunne opkræve så høje skatter fra deres vasaller, som de kunne ønske. Mange fyrster var i øvrigt godt trætte af de store summer, deres rige måtte betale til Rom, da dette medvirkede til at nedbryde rigets egen økonomi. De ønskede desuden at bryde med stændersamfundet, hvor kirken fungerede som øverste instans, således at de selv ville få mere magt. På samme måde ønskede højtstående borgere at bryde med samfundets hierarki. Også her var det udsigten til mere magt, der lå til grund for denne interesse i Reformationen. Sidst men ikke mindst ejede kirken, som nævnt, store jordområder og ejendomme, som andre magthavere ønskede at få fingrene i. Dette kommer klart til udtryk i Christian III s forordning, hvor det er tydeligt at se, hvad han økonomisk set får ud af Reformationen, idet han som konge overtager al kirkens værdi. Det er altså den stigende utilfredshed omkring samfundets opbygning, der har bredt sig blandt de forskellige samfundsgrupper, der ligger til grund for den store opbakning til Reformationen. Denne utilfredshed bunder dog i høj grad i kirkens enorme rigdom, og i den magt det gejstlige havde i samfundet. Poul Helgesen kan derfor have ret, når han siger, at kirken selv er skyld i Reformationen, idet de med deres økonomiske grådighed har skabt et samfund med så stor social ulighed og med så megen magt samlet på et sted. rys 18/3/12 15:53 Kommentar: godt rys 18/3/12 15:53 Kommentar: mensåforholderdudigjoikke mentalitetshistorisktilproblematikken. 5. Konklusion Det var i høj grad politiske og økonomiske faktorer, der spillede ind ved Reformationens gennemførelse. De økonomiske faktorer bunder i kirkens store opkrævninger fra de europæiske lande, samt den økonomiske forvaltning af disse. Der skabes et enormt økonomisk skel i samfundet, hvilket medfører at mange, på trods af at de ikke som udgangspunkt var tilhængere af de reformatoriske bevægelser, begynder at se skævt til kirkens grådighed, og dermed bliver utilfredse med det samfund de lever i. Af politiske faktorer er det i høj grad den interesse, som de resterende magthavere har i kirkens enorme magt i samfundet, der driver Reformationen fremad. Mange magthavere ser en idé i at svække kirken, da dette vil styrke deres egen magt. 10af11
11 Mange af de faktorer, der muliggjorde Reformationen, udspringer altså af utilfredsheden med kirkens rolle i samfundet, selvom denne utilfredshed langt fra kun omhandlede teologiske uenigheder. rys 18/3/12 15:54 Kommentar: fint 6. Litteraturliste Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Artikel: John Wycliffe Lokaliseretd.8.februar2012 Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Artikel: Jan Hus Lokaliseretd.8.februar2012 Kristendom.dk, Rasmus Markussen, Poul Helgesen de danske reformatorers mentor, 4/ hovedpersoner Poul Helgesen de danske reformatorers mentor Lokaliseretd.9.februar2012 Kim Bech Danielsen m.fl., Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal Nordisk Forlag, 2007 rys 18/3/12 15:55 Kommentar: efternavnførst Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, af11
Arbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
De syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Protestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.
1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2
Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen
Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:
DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup
Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,
Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel
Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:
Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 7.- 9. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen
Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?
SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,
Facitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte
Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen
Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige
Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
ET TORDENSKRALD OG ET HAMMERSLAG
ET TORDENSKRALD OG ET HAMMERSLAG ET SKRIDT TILBAGE OG TO FREM Et tordenskrald og et hammerslag. Der er godt med lyd og dramatik i den traditionelle historie om, hvordan reformationen begyndte. I 1505 havde
Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at
8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må
TRO 2017 er 500-året for Martin Luthers teser, der 31. oktober 1517 blev hængt op på en kirkedør i Wittenberg i Tyskland, som traditionen dengang var. Det førte til Reformationen, og var et opgør med den
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Prædiken til nytårsdag 2014 (II)
Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens
Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Danmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266
1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige
Kristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker
18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem
Kl Burkal Kirke. Tema: Sendt af Jesus. Salmer: 13, 355, 448; 364, 724. Evangelium: Matt. 28,16-20
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Sendt af Jesus Salmer: 13, 355, 448; 364, 724 Evangelium: Matt. 28,16-20 Vi har netop hørt Missionsbefalingen som er det sidste der står i Mattæusevangeliet. (Vi har endda
[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.
![[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.](/thumbs/73/69042662.jpg "[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.")
Kendelse afsagt den 19. april 2017 Sag nr. 17-70-01112 [Klager] mod Friedanskere.net [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Imod Frihed 3. december 2016 bragt på Frie Danskeres hjemmeside,
FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID
Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis
Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Pinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Kundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Studie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Studie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Forside. Johannes Åbenbaring
Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.
Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
De Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.
30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der