Efterkommere af Biskop Arnulf af Metz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterkommere af Biskop Arnulf af Metz"

Transkript

1 Efterkommere af Biskop Arnulf af Metz

2 Indholdsfortegnelse af..biskop Efterkommere......Arnulf af.. Metz generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation

3 Indholdsfortegnelse generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation generation og Navne...stedindeks

4 Efterkommere af biskop Arnulf af Metz 1. generation 1. Arnulf Af Metz Biskop [4087] blev født den 11 Aug. 582 i Lay-St. Christop, Nancy, France, døde den 13 Aug. 640 i Remiremont, Nancy, France i en alder af 58 år, og blev begravet den 15 Jul. 641 i St. Arnulf, Metz, Moselle, France. Generelle notater: Karolingernes stamfader. Biskop. Karolingerne: En Frankisk herskerslægt; opkaldt efter Karl den Store. Efterkommere af biskop Arnulf af Metz (død 641) , og konger i Frankrig, konger i Tyskland, konger i Italien. Slægten uddøde ca Arnulfs søn tilgiftede sig det arvelige embede som hofmester hos Merovingerne, hvorefter Karolingerne blev Frankerrigets virkelige herskere. Kilde: Lademanns leksikon 1974, bind 9, side 207. Arnulf Stammede fra en velhavende frankisk adelsslægt ved Metz og Verdun, voksede op ved det frankiske hof og blev rektor Palatii Gundolf (slægt til Gregor af Tour) tildelt Kong Theudeberts II følge, hvor han avancerede til "Dometicus", og da han var modstander af Theuderichs II og Dronning Brunhild, hjalp han sammen med Pippin den Ældre som fører og den austrasiske adel i 613 at sætte Chlothar II til hersker i Austrasien. (Theudebert II, ) 614 blev han biskop i Metz; i 622/23 blev han formynder for den astrasiske underkonge Dagobert I. 625/26 gjorde han forlig mellem Kong Chlothar II og Kong Dagobert. Trak sig i 629 tilbage fra alle sine embeder i Vogeserne og flyttede hen i nærheden af klosteret Remiremont, som hans ven Romarich havde grundet. Kilde: Neue Deutsche Biografie, bind I. Lexikon der deutschen Geschichte, Lademanns Lexikon, 1984, side 184. Kort over det Karolinske kejserrige i farver. Arnulf der var majordomus i Austrasien og senere blev biskop i Metz, men var gift og havde familie før sin indtrædelse i kirken. Clotar II havde valgt Arnulf og Pépin af Landen til formyndere for sin søn Dagobert. Disse to stamfædre til den slægt, der har fået navn efter Karl den Store. Pépin af Landen blev majordomus i Austrsien efter Arnulf. Ifølge en tradition, der holdtes i hævd ved Karl den Stores hof, nedstammede Arnulf, der skyldte kongen sit bispeembede, fra slægten Ferreolus, en gallisk slægt fra provins, der stærkest var blevet romaniseret, nemlig Narbonnaise. Hans fader Ansbert, der var af fornem slægt, havde ægtet en af Clotar I s døtre, Blithilde. Pépin af Heristals moder var, som vi ovenfor sagde, datter af en gallo-romansk kvinde. Kilde: Frankrigs oprindelse. Af Fr. Funck-Brentano Arnulf, biskop af Metz, Karolingernes stamfader, d. 641, var først en af det austrasiske riges dygtigste statsmænd, men trak sig tilbage fra verden, blev biskop af Metz og hævede dette biskopdømme meget; samtidig spillede han dog en rolle i stadens anliggender, indtil eneboerlivet blev hans et og alt. Efter sin død blev han æret som helgen. Domkirken i Metz, hvor han var jordfæstet, indviedes til hans ære. Kilde: Salomonsens konversations lektikon, bind II, side 139. Hans legeme blev 18 Juli 641 bragt til Metz (se biogr. Dictionary of saint, 1924, s. 106) Arnulf blev gift med Oda Af Heristal [4088] [MRIN: 1993] i 609 i Schelde, Germany. Oda blev født omkring 585 i Heristal, Liege, Belgien og døde efter M i. Chlodulf "Den hellige" Af Metz Biskop [4242] blev født omkring 595 og døde omkring 689 i en alder af ca. 94 år. Chlodulf giftede sig med 'ukendt'. 1

5 + 3 M ii. Ansegisel Af Austrasia Hofmester [4085] blev født i 601 i Sachsen, Germany og døde i 677 i Andenne Monaster i en alder af 76 år. Ansegisel blev gift med Begga de L`Andenne [4086] [MRIN: 1992] (d. 14 Dec. 693) i

6 2. generation (Børn) 2. Chlodulf "Den hellige" Af Metz Biskop [4242] (Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 595 og døde omkring 689 i en alder af ca. 94 år. Chlodulf giftede sig med 'ukendt'. (d. 14 Dec. 693) Hans barn: + 4 K i. Gunza Af Metz [7344] blev født omkring 629. Gunza blev gift med Warinus de Poitiers Greve [7716] [MRIN: 2072] (d. 676) omkring 629 i Trier, Palatinate, Germany. 3. Ansegisel Af Austrasia Hofmester [4085] (Arnulf Af Biskop 1) blev født i 601 i Sachsen, Germany og døde i 677 i Andenne Monaster i en alder af 76 år. Generelle notater: Ansegisel død før 679. Han var søn (slægtning) af Arnulf af Metz. ved sit giftemål med Begga vandt han desuden besiddelser i Østbelgien og fordrede derved det politiske opsving for sin søn: Pippin II. den mellemste. Kilde: Neu Deutsche Biografie, bind I. Lexikon der deutschen Geshichte, Lademanns lexikon, 1984, side 184. Kort over det Karolingske kejserrige i farver. Han var muligvis identisk med dux Adelgisel, der i årene forvaltede regentskabet som hofmester for underkonge Sigibert III, søn af Dagobert I. Ansegisel blev gift med Begga de L`Andenne [4086] [MRIN: 1992], datter af Pépin I den ældre von Landen Hofmester [4115] og Itte Iduberga Af Asti [4321], i 639. Begga blev født i 611 i Landen, Liege, Belgien og døde den 14 Dec. 693 i Ardennerne i en alder af 82 år. + 5 M i. Pépin II von Héristal Hofmester [4083] blev født omkring 634 i Heristal, Liege, Belgien og døde den 12 Dec. 714 i Junille, Meuse, France i en alder af ca. 80 år. Pépin blev gift med Chalpaida Treves [4244] [MRIN: 1990] (d. 723) Ugift. Pépin blev derefter gift med Plektrudis [4084] [MRIN: 1991]. + 6 M ii. Martin von Héristal [7668] blev født i 649 i Laon, Aisne, France og døde i 720 i Laon, Aisne, France i en alder af 71 år. Martin blev gift med Bertrade Oeren [7710] [MRIN: 1995] omkring 679 i Alsace, Lorraine, France. 3

7 3. generation (Børnebørn) 4. Gunza Af Metz [7344] (Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 629. Gunza blev gift med Warinus de Poitiers Greve [7716] [MRIN: 2072], søn af Bodilon Af Trier [7718] og Sigrada af Sainte-Marie de Soissons [7719], omkring 629 i Trier, Palatinate, Germany. Warinus blev født i 599 i Trier, Palatinate, Germany og døde i 676 i Trier, Palatinate, Germany i en alder af 77 år. + 7 M i. Leutwinus Af Treves Biskop [4266] blev født omkring 664 i Austrasia, France og døde i 712 i Trier, Palatinate, Germany i en alder af ca. 48 år. Leutwinus blev gift med Willigarde Af Baviere [4267] [MRIN: 2063]. + 8 M ii. NN de Poitiers NN giftede sig med 'ukendt'. 5. Pépin II von Héristal Hofmester [4083] (Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 634 i Heristal, Liege, Belgien og døde den 12 Dec. 714 i Junille, Meuse, France i en alder af ca. 80 år. Generelle notater: Pépin også stavet Pipin eller Pippin; navnet på tre franske stormænd af Karolingerslægten, der alle indtog den arvelige stilling som majordomus (hofmester) hos Merovinger-kongerne. Pépin den Ældre af Landen (ca ) var Dagobert Iþs majordomus og Austrasiens regent. Hans dattersøn, Pépin af Héristal (ca ), var majordomus i Austrasien. Pépin II havde siden år 687 besluttet at lade kongedømmet under Merowingerdynastiet fortsætte, men det praktiske herredømme havde han selv som major domus (hofmester) i det austrichneustriche Frankien. - Da Pépin II døde var der ingen retmæssig efterfølger til hans embede, da han havde udelukket sin "Friedelsøn" Karl. Pépins enke Plektrud lod Karl fængsle og ville med sit umyndige barnebarn Theudobald og kong Dagobert III (+715/16) fortsætte regeringen i det samlede rige. - En anden version fortæller, at det var Pépin II selv, der lod Karl fængsle inden sin død. En opstand i Neustrien, der udnævnte kong Chilperich II (+721) såvel som svære angreb af Friserne og Sachserne bragte Pépins værk nær til sammenbrud. - Overvindelsen af denne krise og sikring af det samlede frankiske rige er Karl Martells historiske præstation. Karl befriede sig fra fængslet, samlede austriske tilhængere, slog Neustrierne 716 og 717. Han overtog endvidere magten i Austrien, hvor han tvang Plektrud til at afgive magten. Han opstillede en egen konge, Chothar IV (717-20). 719 opnåede han en afgørende sejr ved Soissons over den af Nestrierne forbundne Aquitanier-Hertug og opnåede fred, da han anerkendte kong Chilperich II efter Chlothar IV død. Da denne døde lod han Theuderich IV efterfølge som konge. Dermed var den af Pépin II opnåede ordning igen oprettet. Karl regerede som hofmester for disse konger, men bliver af Kronisterne betegnet som dux og princeps, af Paveren som patricus og subregulies. Kilde: Lexikon der Deutschen Geshichte Neu Deutsche Biografie Gebhardt - Handbuch Deutschen Geschichte Der Grosse Plotz Lademann Leksikon Pépin af Heristal, havde sit tilnavn efter byen Heristal, der lå ved Meuse mellem Liége og Maestricht; der havde han ladet bygge et slot, hvor han hyppigt opholdt sig. Kilde: Frankrigs oprindelse. Af Fr. Funck-Brentano Pépin blev gift med Chalpaida Treves [4244] [MRIN: 1990] Ugift. Chalpaida blev født omkring 653 i Heristal, Liege, Belgien og døde i 723 i Brabrant, Vosges, France i en alder af ca. 70 år. Barn af dette ægteskab: + 9 M i. Karl Martell Hofmester [4081] blev født i 675 i Heristal, Liege, Belgien, døde den 18 Okt. 741 i Quierzy, Aisne, France i en alder af 66 år, og blev begravet den 24 Okt. 741 i St. Denise, France. 4

8 Karl blev gift med Chrotrude Af Austrasia Hertuginde [4247] [MRIN: 1986] (d. 723) omkring 711. Karl blev derefter gift med Swanahild von Bavaria Hertuginde [4082] [MRIN: 1988] (d. Efter 740) i 724. Karl blev derefter gift med Ruadheid [4323] [MRIN: 1989]. Pépin blev derefter gift med Plektrudis [4084] [MRIN: 1991]. 10 M i. Drogo von Héristal Hertug [4245] døde i 707. Generelle notater: Pépin lod sin ældste søn Drogo, hertug i Champagne og vel statsholder i Burgund, ægte Barchars enke, søgte han hermed at vinde den mest indflydelsesrige familie i Neustrien og hendes arv for sit hus. Kilde: Lexikon der deutschen geschihte Neu Deutsche Biografie Gebhardt - Handbuch Deutschen Geschichte Der Grosse Plotz Lademann Leksikon 11 M ii. Grimoald II Héristal Hofmester [4246] døde i Martin von Héristal [7668] (Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født i 649 i Laon, Aisne, France og døde i 720 i Laon, Aisne, France i en alder af 71 år. Martin blev gift med Bertrade Oeren [7710] [MRIN: 1995] omkring 679 i Alsace, Lorraine, France. Bertrade blev født i 659 i Merovingian, France. Barn af dette ægteskab: + 12 M i. Charibert I Af Laon Greve [4089] blev født omkring 682 i Laon, Aisne, France og døde efter 746 i Laon, Aisne, France. Charibert blev gift med Bertrada Af Laon Hertuginde [4372] [MRIN: 1987] i

9 4. generation (Oldebørn) 7. Leutwinus Af Treves Biskop [4266] (Gunza Af Metz 3, Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 664 i Austrasia, France og døde i 712 i Trier, Palatinate, Germany i en alder af ca. 48 år. Leutwinus blev gift med Willigarde Af Baviere [4267] [MRIN: 2063]. Willigarde blev født omkring 669 i Austrasia, France. Barn af dette ægteskab: + 13 K i. Chrotrude Af Austrasia Hertuginde [4247] blev født omkring 689 i Moselle, Austrasia, France og døde i 723 i en alder af ca. 34 år. Chrotrude blev gift med Karl Martell Hofmester [4081] [MRIN: 1986] (d. 18 Okt. 741) omkring 711. (Dobbelt slægtslinje. Se person 9) 8. NN de Poitiers (Gunza Af Metz 3, Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) NN giftede sig med 'ukendt'. (d. 18 Okt. 741) Hans barn: + 14 M i. Hunfrid Af Istrien Greve [7717] blev født omkring 721 i Bayern, Germany. Hunfrid giftede sig med 'ukendt'. 9. Karl Martell Hofmester [4081] (Pépin II von Hofmester 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født i 675 i Heristal, Liege, Belgien, døde den 18 Okt. 741 i Quierzy, Aisne, France i en alder af 66 år, og blev begravet den 24 Okt. 741 i St. Denise, France. Generelle notater: Charles Martel, frankisk majordomus (hofmester) , blev kaldt konge ved sin død. Bisat i kongekapellet i St. Denis. Karl Martells far, Pépin II havde siden 687 besluttet at lade kongedømmet under Merowingerdynastiet fortsætte, men det praktiske herredømme havde han selv som major domus (hofmester) i det austrich-neustriche Frankien. - Da Pépin II døde var der ingen retmæssig efterfølger til hans embede, da han havde udelukket sin "Friedelsøn" Karl. Pépins enke Plektrud lod Karl fængsle og ville med sit umyndige barnebarn Theudobald og kong Dagobert III (+715/16) fortsætte regeringen i det samlede rige. - En anden version fortæller, at det var Pépin II selv, der lod Karl fængsle inden sin død. En opstand i Neustrien, der udnævnte kong Chilperich II (+721) såvel som svære angreb af friserne og sachserne bragte Pépins værk nær til sammenbrud. Overvindelse af denne krise og sikring af det samlede frankiske rige er Karl Martells historiske præstation. Karl befriede sig fra fængslet, samlede austriske tilhængere, slog neustrierne 716 og 717. Han overtog endvidere magten i Austrien, hvor han tvang Plektrud til at afgive magten. Han opstillede en egen konge, Chothar IV (717-20). 719 opnåede han en afgørende sejr ved Soissons over den af neustrierne forbundne aquitanier-hertug og opnåede fred, da han anerkendte kong Chilperich II efter Chlothar IVþs død. Da denne døde lod han Theuderich IV efterfølge som konge. Dermed var den af Pépin II opnåede ordning igen oprettet, Karl regerede som hofmester for disse konger, men bliver af kronisterne betegnet som dux og princeps, af paveren som patricus og subregulies. En udvidet sikring af det frankiske rige kom igen i gang. I 718 drog Karl mod sachserne, genoprettede herredømmet her og mod Vestfrisland i 719, samt sluttede fred 720 med Aquitanien. De næste årtier var der kampe mod de tyske hertugdømmer, i 720 lod han det thüringske hertugdømme nedlægge, 722/24 påny kampe mod Sachsen. I 725 drog han gennem Alemannien til Bayern. Ved sin tilbagevenden førte han hertuginden, Agilfingerinden Pilitrud/beletrud og hendes niece Swanahild (Sonechild) med hjem. Selv om han --i 728 igen var i Bayern, kom det ikke til en binding til riget. Langt hårdere greb Karl til i Alemannien, hvor han ophævede hertugdømmet i 730 og i Elsass i 740. Han hjalp også en frisenmissionær Willibrordþs missionsværk, da han i 733/34 besejrede hertugdømmet i Nord 6

10 frisland. Siden 731 var for øvrig Sydgallien blevet Karls vigtigste aktionsfelt. Eudo af Aquitanien gjorde modstand mod at stå under frankisk højhed, straffelttog i 731, men måtte søge Karls hjælp, da en arabisk hær fra Spanien trængte frem over Bordeaux og Poitier. Det kom til et afværgeslag mod Islam i okt. 732 mellem Pointier og Tours, hvor den islamiske ekspansion blev stoppet, og Karl beholdt siden i Gallien initiativet og tvang også araberne ud af Arles og Avignon. hans aktion rettede sig siden 733 mod araberne og de lokale magnater mod sydøst. I hårde kampe indtil 739, næsten år for år, kæmpede han dels under egen, dels under sin bror Childebrands føring, og i 738 også med et longobardisk hjælpekorps mod disse, og tvang Burgund og Provence politisk og administrativt ind i rigsforbundet, mens Septimanien med Narbonne endnu forblev under arabisk herredømme. Efter Eudos død, rykkede Karl påny ind i Aquitanien, men lod hertugdømmet bestå under Eudos søn Humbald, imod at denne aflagde troskabsed. Både ved de indre og ydre kampe behøvede Karl slagkraftige beredne tropper fra tilforladelige tilhængere, frem for alt fra grundbesiddere og adel, som han delvis i form af vasaller bandt til sig. Til deres udstyr greb han også ind i gejstelig ejendom, som han tildelte sine vasaller som len. han fratog biskopper og klostre den politiske-erhvervsmæssige magt og deres besiddelser for at give dem til sine tilhængere. Disse praktiker var ganske vist ikke nye og lader sig egentlig ikke kendetegne som sekularisering, men gik langt ud over hidtil kendte overgreb, og var til megen forstyrrelse af den frankiske kirke. - Udbredelsen af det frankiske herredømme og kristendommen gik for Karl hånd i hånd, men med størst henblik på førstnævnte. Karl havde et fint samarbejde med den frisiske missionær Willbrord fra Utrect, men med englænderen bonifatius, der kristnede hessen og Thüringen, og af paven gregor II udnævnt til biskop i 742, kneb det mere. Karl havde ganske vist givet ham et "kongeligt" beskyttelsesbrev, men det var sikkert, fordi Bonifatius med en pavelig anbefaling var beskyttet mod Karl. samarbejdet med pavestolen var ikke den bedste. da pave gregor II i 739, 740 følte sig truet af Longobarderkongen Liutprand, og var ladt i stikken af Byzan, anmodede han Karl om hjælp og lovede ham herredømmet over romerne, men Karl lod ham i stikken, da han havde modtaget hjælp af longobarderne mod araberne. - Karls søn blev endda ved adoption af liutprand ophævet i den kongelige rang, inden Karl selv døde. Karl regerede fra 737 uden konge og valgte før sin død at dele riget, således at den ældste søn Karlomann fik Austrien med Alemanien og Thüringen, mens Pépin den Yngre fik Neustrien. grifo skulle blive midt i franken-riget med en del af Neustrien, Austrien og Burgund. - Bayern og Aquitanien blev udenfor denne deling Karl, - der bragte sit navn ind i det Karolingske dynasti, blev af efterverdenen opfattet lidt forskelligt, beundret under navnene "Hammer", Tudes, Tudites og Martellus, men fordømt for sit kirkerøveri. Kilde: Lexikon der deutschen Geschichte Neue Deutsche Biografie Gebhardt - Handbuch Deutschen Geschichte Der Grosse Plotz Lademann Leksikon Karl blev gift med Chrotrude Af Austrasia Hertuginde [4247] [MRIN: 1986], datter af Leutwinus Af Treves Biskop [4266] og Willigarde Af Baviere [4267], omkring 711. Chrotrude blev født omkring 689 i Moselle, Austrasia, France og døde i 723 i en alder af ca. 34 år M i. Karloman Af Frankrig Hofmester [4091] blev født omkring 712 i Moselle, Austrasia, France, døde i 757 i Wien i en alder af ca. 45 år, og blev begravet i Monte Cassino. Karloman blev gift med N.N. Af France Prinsess [4314] [MRIN: 1996] M ii. Pépin III Den Lille Frankisk konge [4079] blev født i 714 i Austrasia, France, døde den 20 Sep. 768 i St. Denis, Paris, France i en alder af 54 år, og blev begravet i Basilikaen, Saint Denis, France. Pépin blev gift med Bertrada Af Laon Dronning [4080] [MRIN: 1983] (d. 8 Jul. 783) i 7

11 745. Pépin blev derefter gift med Leuthergis Af Franks [4268] [MRIN: 1985] K iii. Chiltrude Af Bavaria Hertuginde [4250] blev født omkring 715 i Austrasia, France og døde i 753 i en alder af ca. 38 år. Chiltrude blev gift med Utilo Af Bavaria Hertug [4315] [MRIN: 2064] (d. 747). Karl blev derefter gift med Swanahild von Bavaria Hertuginde [4082] [MRIN: 1988] i 724. Swanahild blev født omkring 702 i Bayern, Germany og døde efter M i. Griffo Martell Hertug [4248] blev født omkring 725 og døde i 752 i St. Jean-de-Maur, France i en alder af ca. 27 år. Generelle notater: Faldt i kamp mod halvbroderen Pépins folk. 19 K ii. Hardeloga Bastard Af Austrasien [8324] blev født i 731 i Moselle, Austrasien. Karl blev derefter gift med Ruadheid [4323] [MRIN: 1989]. 20 M i. Bernhard Martell Abbed [4249] døde i 825. Generelle notater: Abbed i Saint Quentin. 21 M ii. Hieronymus Martell [4325] døde efter M iii. Remigius Martell Biskop [4326] døde i 770. Generelle notater: Biskop i Rouen. 12. Charibert I Af Laon Greve [4089] (Martin von 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 682 i Laon, Aisne, France og døde efter 746 i Laon, Aisne, France. Generelle notater: Greve af Le Mans Charibert blev gift med Bertrada Af Laon Hertuginde [4372] [MRIN: 1987], datter af Hugobert af Palatine Pfalzgraf [7711] og Irmina Abbess af Oeren [7712], i 718. Bertrada blev født omkring 694 i Laon, Aisne, France. Barn af dette ægteskab: + 23 K i. Bertrada Af Laon Dronning [4080] blev født i 719 i Laon, Aisne, France, døde den 8 Jul. 783 i Choisy, France i en alder af 64 år, og blev begravet i St. Dennis, Paris, France. Bertrada blev gift med Pépin III Den Lille Frankisk konge [4079] [MRIN: 1983] (d. 20 Sep. 768) i 745. (Dobbelt slægtslinje. Se person 16) 8

12 5. generation (Tipoldebørn) 13. Chrotrude Af Austrasia Hertuginde [4247] (Leutwinus Af Treves Biskop 4, Gunza Af Metz 3, Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 689 i Moselle, Austrasia, France og døde i 723 i en alder af ca. 34 år. Chrotrude blev gift med Karl Martell Hofmester [4081] [MRIN: 1986], søn af Pépin II von Héristal Hofmester [4083] og Chalpaida Treves [4244], omkring 711. Karl blev født i 675 i Heristal, Liege, Belgien, døde den 18 Okt. 741 i Quierzy, Aisne, France i en alder af 66 år, og blev begravet den 24 Okt. 741 i St. Denise, France. (Dobbelt slægtslinje. Se person 9) 14. Hunfrid Af Istrien Greve [7717] (NN de Poitiers 4, Gunza Af Metz 3, Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 721 i Bayern, Germany. Generelle notater: Hunfried var forstander over Räthien og Istrien under Karl den Store og Ludvig den Fromme, må altså have levet 814. I den første halvdel af det 9. århundrede grundede han frueklostret Schännis i Nordøst Schweiz. Kilde: Våre forfedre. Af Mogens Bugge Hunfrid giftede sig med 'ukendt'. Hans barn: + 24 M i. Adelbert I von Räthien Adelbert giftede sig med 'ukendt'. 15. Karloman Af Frankrig Hofmester [4091] (Karl Hofmester 4, Pépin II von Hofmester 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 712 i Moselle, Austrasia, France, døde i 757 i Wien i en alder af ca. 45 år, og blev begravet i Monte Cassino. Generelle notater: Karloman, hofmester , blev abbed. Karloman blev gift med N.N. Af France Prinsess [4314] [MRIN: 1996]. N.N. blev født omkring 715 i Austrasia, France. 16. Pépin III Den Lille Frankisk konge [4079] (Karl Hofmester 4, Pépin II von Hofmester 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født i 714 i Austrasia, France, døde den 20 Sep. 768 i St. Denis, Paris, France i en alder af 54 år, og blev begravet i Basilikaen, Saint Denis, France. Generelle notater: Efter faderen Karl Martell s død, regerede Pépin som hofmester i Neustrien, Burgund og Provence, mens Karlomann, der var født 714, var hofmester i Austrien med Alemanien og Thüringen. deres halvbror, født tidligst i 726 var af Karl Martell betænkt med en del af Neustrien, Austrien og Burgund, altså et område midt i Frankenriget. -Pépin og Karlomann fordrev Grifo og hans mor Swannehild og belejrede dem i Laon. Efter overgivelsen blev Grifo sat i fængsel i Neuf-Chateau i Ardennerne, men blev befriet af Pépin, da Karlomann i 747 var gået i kloster. Pépin tildelte ham et landområde, men det var Grifo ikke tilfreds med og slog sig sammen med Pépinþs farligste fjender, i 747 til Sachsen og i 748 til Bayern, som han underkastede. Han fortrængte her sin nevø, den unge hertug Odilo, men han blev besejret af Pépin. Efter en kort forsoningspause, hvor Pépin havde overdraget Grifo 12 grevskaber, begyndte Grifo igen sin opposition. han gik til hertug Waifar af Aquitanien, så til Longobarderkongen Aistulf. På vej til Italien faldt han i 753 i kamp mod Pépinþs folk i St. Maurienne. Karlomann, der sandsynligvis fik en religiøs fik en religiøs opdragelse i williborord kloster Echternack fik 723 Utrecht af sin far, og overtog som før nævnt herredømmet i Austrien med Alemannien og Thüringen. Karlomann var i første år åbenbart den drivende kraft med at reformere kirken i romersk-katolsk ånd, og lod biskop Bonifatius, der hidtil kun havde opholdt sig i de østlige lande, overtage den kirkelige magt i Frankien, og der forlangtes efter en Synode det røvede kirkelige gods tilbage. Selv om Grifo, der var kommet i fængsel i 741, umuliggjorde indre kampe i riget på dette tidspunkt, var det karolingske herredømme i det samlede rige ikke 9

13 sikret; Hertug Hunobald i Aquitanien, Theutbald i Alemanien, Odilo i Bayern gjorde modstand mod hofmestrene, og sachserne usikrede de nordlige grænser. I 742 gjorde Karlomann og Pépin et felttog mod Aquitanien og samme år greb de begge (ell. Karlomann alene) militærisk ind i Alemanien. Åbenbart gjorde hertugernes modstand det klart for hofmestrene, at de også igen måtte besætte Merowingernes kongetrone, som havde stået ledig siden 737. På Karlomann initiativ blev i begyndelsen af 743, Childerich III ophøjet til konge. - Ligeledes kom det i 743 til et svært sammenstød med hertug Odilo af Bayern, der imod hofmestrenes vilje var blevet gift med deres søster Hiltrud og havde udvirket, at et pavelig særlegat var blevet udsendt til dem. Odilo stod i forbund med Theutbald og Hunoald, ja, mad sachserne og slaverne, men blev af Pépin og Karlomann slået ved Leck. - Odilo sluttede så fred med karlomann og indføjede sig under frankisk højhed, men beholdt dog sit hertugdømme. - Karlomann gik i felten mod Sachsen, indtog 743 Hochseeburg ved Eisleben og underkastede sig i 744 flere grænseområder, medens Pépin 744 besejrede Theutbald endeligt, og det alemanske hertugdømme fik derved ende. - Et fælles felttog mod Aquitanien førte i 745 til Hunoalds underkastelse. - Med en straffedom i 746 i Cannstatt over de opsætslige alemanner sluttede Karlomann ringen. I alle disse år var de 2 hofmestre afhængede af tilforladelige og slagkraftige anhængere, så det viste sig umuligt at tvinge disse til at afgive kirkegodset, men overfor kirken begyndte hofmestrene at vige. Efter en Synode for hele Frankien i 745 blev Köln bestemt som Austriens kirkelige metropol og Banifatius biskopsæde. Bonifatius blev personlig ærkebiskop og fik i 746/47 bispedømmet Mainz. Karlomanns sidst kendte regeringshandlinger var i juli og august 747. I samme år frasagde han sig herredømmet til gunst for sin søn Drogo, hvor Pépin overtog formynderskabet. - Årsagen til Karlomanns tilbagetræden vides ikke nøjagtig, men en af årsagerne var måske de grusomme strafaktioner, der var blevet foretaget de seneste år, men muligvis også spændinger af personlig og politisk art. Drogo forsøgte nu at regere og at samle en hofstab om sig, men Pépin, der sandsynligvis i 747 fik født sin første søn Karl (den Store), gjorde sig til enehersker, idet han skød sin nevø til side, og samme år frigav Pépin Grifo, hvilket dog førte til nye kampe. Karlomann begav sig imens med en anseelig ledsagelse fra sine tilhængere over St. Gallen til Rom og lod sig af pave Zacharias optage i den romerske gejstelighed. (Klarus). Efter optagelsen i klostre aflagde han i 750 munkeløftet i Monte Casino. - Sammen med sin abbed og med understøttelse af paven forsøgte han i 750/51 igennem et munkegesandtskab at formidle den udbrudte strid mellem Pépin og Grifo. Pépins gemalinde, Bertrada havde ogsa styrket Karolingerhuset, og nu efter at Pépin var blevet enehersker vovede han det afgørende skridt med rygdækning af pave Zacharias i 751 i Soisson at lade sig udråbe til konge af den frankiske rigsforsamling, forinden havde han med pavens tilladelse afsat Merowingerkongen Childerich III, der blev sendt i kloster. - Kroningen og salvningen blev udført af legaten Baifatius. Salvningen skulle erstatte det "blå" blod, og var efter gammeltestamentligt forbillede en attestation for det nye arvedynasti. - I 754 gentog pave Stefan II, der siden 753 opholdt sig hos Pépins hof i St. Denis, kroningen og salvningen. I forbindelse salvningen blev Pépin og hans sønner overgivet en værdighed "patricus Romanorum", opfattet af frankerne som beskyttere af Rom og pavedømmet. - I den "Pépinske gave" gav Pépin løfte til paven om en territorial overdragelse i Italien. I foråret bestemte abbeden hos Longbarderkongen Aistulf, at Karlomann sammen med en anden Cassino munk skulle sendes til frankenriget til personlig hos Pépin at modvirke pave Stefan IIþs anstrengelser for at få Pépin til at gribe ind i Italien til fordel for paven. - Paven og pépin tillod ikke Karlomann at vende tilbage, men forviste ham og hans følge til et frankisk kloster. Også Karlomanns sønner blev tvunget ind i den gejstelige stand og taget i klostervare, altså udelukket fra enhver indblanding i riget. Pépins 2 sejrige felttog i mod Aistulf, Longobardernes konge, bragte paven den lovede hjælp. Aistulf blev tvunget til at anerkende den frankiske overhøjhed og afgivelse af exarchat og pentapolis til paven, dette var med Roms dukat grundlaget for kirkestatens 10

14 udvikling. Pépin ledede tillige den frankiske kirke med hjælp fra Bonifatius, senere med hjemlige ell. frankiske orienterede kræfter. (Chodegang fra Metz, Fulrad fra St. Denis.) Karlomann blev i 758 medtaget i kong Pépins følge på en rejse til Italien, men blev syg i Wien, efterladt der, men døde. pépin lod liget overføre til Monte Cassino. Indtagelsen af Narbonne i 759 fuldendte den i 752 påbegyndte erobring af det hidtil arabiske Septimanien, (førhen vestgotisk). Felttogene i mod Aquitanien endte med mordet på den sidste hertug Weifar. Hertugdømmet nedlagdes og indgik herefter i det frankiske rige. Før sin død i 768, delte Pépin riget, iflg. frankisk ret, mellem sine 2 sønner, Karlomann og Karl den Store, men han afveg fra Merowingernes skik med delingen, idet han gav sin ældste søn Karl den Store den vestlige og nordlige del af riget, mens Karlomann så fik den midterste og sydlige del.!ovennævnte beskrivelse af Pépin III, den Yngre, følger ikke direkte årstallene, men fortrinsvis levnedsløbet for brødrene. - Først for halvbroderen Grifo, dernæst for Karlomann, dog med Pépin indflettet i begivenhederne og tilsidst for Pépin alene. Kilde: Lexikon der deutschen Geschichte Neue Deutsche biografie Gebhardt - Handbuch Deutschen Geschichte Der Grosse Plotz Lademann Leksikon Pépin den Lille, der kaldtes sådan, fordi han var lille af vækst. Kilde:Frankrigs oprindelse. Af Fr. Funck-Brentano Pépin blev gift med Bertrada Af Laon Dronning [4080] [MRIN: 1983], datter af Charibert I Af Laon Greve [4089] og Bertrada Af Laon Hertuginde [4372], i 745. Bertrada blev født i 719 i Laon, Aisne, France, døde den 8 Jul. 783 i Choisy, France i en alder af 64 år, og blev begravet i St. Dennis, Paris, France M i. Karl Den Store Kejser - Konge [4077] blev født den 29 Mar. 747 i Aachen, Rhineland, Prussia, døde den 24 Jan. 814 i Aachen, Rhineland, Prussia i en alder af 66 år, og blev begravet den 24 Jan. 814 i Aachen, Domkirke, Rhineland, Prussia. Karl blev gift med Himittrud [4169] [MRIN: 1974] omkring 767. Karl blev derefter gift med Desiderata Kejserinde [4170] [MRIN: 1975] (d. 770) omkring 769. Karl blev derefter gift med Hildegardis Af Vinzgau Kejserinde [4078] [MRIN: 1973] (d. 26 Apr. 783) den 26 Apr Karl blev derefter gift med Fastrade [4171] [MRIN: 1976] (d. 6 Aug. 794) i Sep Karl blev derefter gift med Liutgard Af Alemannien [4172] [MRIN: 1977] (d. 799) omkring 795. Karl blev derefter gift med Madelgard [4173] [MRIN: 1978]. Karl blev derefter gift med Gerswinde Af Sachsen [4174] [MRIN: 1979]. Karl blev derefter gift med Regina [4175] [MRIN: 1980]. Karl blev derefter gift med Adelinde [4176] [MRIN: 1981]. Karl blev derefter gift med NN [4185] [MRIN: 1982] M ii. Karloman Konge [4092] blev født i 750, døde den 30 Nov. 771 i Samoussy, Laon, France i en alder af 21 år, og blev begravet i Reims, St. Remi, France. Karloman blev gift med Geberga [4324] [MRIN: 1997] omkring 768. Pépin blev derefter gift med Leuthergis Af Franks [4268] [MRIN: 1985]. Leuthergis blev født omkring 714 i Austrasia, France. 11

15 Barn af dette ægteskab: 27 K i. Berthe Bastard [4269] blev født omkring 738 i Austrasia, France. 17. Chiltrude Af Bavaria Hertuginde [4250] (Karl Hofmester 4, Pépin II von Hofmester 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født omkring 715 i Austrasia, France og døde i 753 i en alder af ca. 38 år. Chiltrude blev gift med Utilo Af Bavaria Hertug [4315] [MRIN: 2064]. Utilo blev født i 713 i Bavaria og døde i 747 i en alder af 34 år. Barn af dette ægteskab: 28 M i. Tassilo III von Bayern Hertug [4333] døde efter Bertrada Af Laon Dronning [4080] (Charibert I Af Greve 4, Martin von 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født i 719 i Laon, Aisne, France, døde den 8 Jul. 783 i Choisy, France i en alder af 64 år, og blev begravet i St. Dennis, Paris, France. Bertrada blev gift med Pépin III Den Lille Frankisk konge [4079] [MRIN: 1983], søn af Karl Martell Hofmester [4081] og Chrotrude Af Austrasia Hertuginde [4247], i 745. Pépin blev født i 714 i Austrasia, France, døde den 20 Sep. 768 i St. Denis, Paris, France i en alder af 54 år, og blev begravet i Basilikaen, Saint Denis, France. (Dobbelt slægtslinje. Se person 16) 12

16 6. generation (Tiptipoldebørn) 24. Adelbert I von Räthien (Hunfrid Af Istrien Greve 5, NN de Poitiers 4, Gunza Af Metz 3, Chlodulf "Den hellige" Af Biskop 2, Arnulf Af Biskop 1) Adelbert giftede sig med 'ukendt'. Hans barn: + 29 M i. Adalbert II "den Lysende" Af Räthien Markgreve [7341] døde fra omkring 902 til 905. Adalbert blev gift med Judith Af Friaul [7317] [MRIN: 3209]. 25. Karl Den Store Kejser - Konge [4077] (Pépin III Den Frankisk konge 5, Karl Hofmester 4, Pépin II von Hofmester 3, Ansegisel Af Hofmester 2, Arnulf Af Biskop 1) blev født den 29 Mar. 747 i Aachen, Rhineland, Prussia, døde den 24 Jan. 814 i Aachen, Rhineland, Prussia i en alder af 66 år, og blev begravet den 24 Jan. 814 i Aachen, Domkirke, Rhineland, Prussia. Generelle notater: Karl I den Store: Carolus Magnus, Charlemagne; frankerkonge og romers kejser; søn af frankerkongen Pépin den Lille, sønnesøn af Karl Martell. konge fra 768 sammen med broderen karlomann, der døde 771. kom af flere grunde i strid med longobarderne, slog dem 774 og underlagde sig N-Italien. gennemførte fra 772 en lang række krigstog mod sachserne, som blev tvangskristnet og underkuet med stadig grovere midler såsom massenedslagtninger og folkeforflytninger. Sachserne fik støtte af den danske konge Gudfred; men efter dennes død enedes efterfølgeren Hemming og Karl om Ejder-grænsen (811). bayern blev indlemmet 788; avarernes rige i Ungarn blev udslettet 796. Et felttog i Spanien blev en fiasko (Rolands død 778), men senere blev N-Spanien erobret og omorganiseret som grænseprovinsen Den spanske Mark 795; dermed havde Karl næsten genskabt Det vestromerske Rige, og juledag år 800 kronede pave Leo 3. ham til kejser i Peterskirken; ifølge overleveringen var det pavens eget påfund, et snedigt skaktræk for at give kirken myndighed over den verdslige hersker. Karl accepterede titlen; men paven blev ikke inviteret, da sønnen Ludwig skulle krones til medkejser 813. Byzans (Irene, og senere Nikoeforos) protesterede heftigt mod Karls nye titel; men i forbindelse med udjævningen af en grænsestrid i Dalmatien anerkendte Michael 1. den vestlige kejser 812. Sammenlignet med sin vestromerske forgængers var Karls imperium fattigt, primitivt og uoplyst; men kejseren, der selv aldrig lærte at skrive rigtigt, gjorde meget for at råde bod derpå. Han oprettede skoler, hvoraf især hofskolen i hovedstaden Aachen blev berømt under Alkuins ledelse; blandt de mange lærde ved hoffet var Einhard, der skrev kejserens biografi. Kunstes blomstring under Karl og hans efterfølger Ludwig kaldes den karolingske renæssance. Karl var en dygtig administrator, der lovgav om erhvervs-, rets- og kirkeforhold. P. gr. af rigets primitive tilstand var han nødt til at overlade meget til lokalstyret, der udøvedes af grever og markgrever deraf spirede siden feudalismen, men i Karls egen tid blev greverne holdt i tømme af kongens omrejsende inspektører. Karl den Stores herskergerning fik indflydelse på Europas historie i århundreder (om end de senere karolingers svaghed fik lige så stor betydning), og han blev en myte allerede i sin egen tid; i løbet af middelalderen opstod en mængde Karl-Magnus-sagn, hvortil Holger Danske hører. Virkede ivrigt for kristendommen, men hævdede fyrstens magt over kirken. En kejsertro modpave ophøjede ham til helgen 1165; han dyrkes endnu halvofficielt som sådan. Hans krige fik missionerende virkning, men havde til hovedformål at holde urolige naboer nede. I legenderne er Karl især islams svøbe; men i Spanien havde han også mauriske forbundsfæller og kristne fjender, og han menes at have plejet venskabelige forbindelser med Harum al-rashid. Kilde: Lademanns Leksikon Karl Magnus-sagaerne; eventyrlige skildringer af kejser Karl den Store og hans mænds kampe og hans rejse til Orienten; navnlig bevaret i fransk ridderdigtning (chansons de geste) fra årh. Udbredt over jele Europa, i Norden via den norske Karlamagnus-saga (13.årh.); den danske folkebog om Karl Magnus udkom Kilde: Lademanns leksikon 13

17 Karl den Store var 5 gange gift og havde med disse hustruer og 5 elskerinder i alt 18 børn, hvis navne kendes. Kilde: Leksikon Karl den Store * , i Aachen, bisat samme dag i "Münster", Aachens Phalzkirke, som han selv havde ladet bygge. - I de senere år, da riget var blevet stabiliseret, opholdt Karl sig det centralt liggende Pfalz, Aachenb, Nimegen og Diedenhofen. - Karl nævnes som 7 fod høj, bred og kraftig, endog en smule korpulent, rundhovedet med et kønt gtåhår og en kort nakke, med en næse i overstørrelse og en påfaldende lys stemme. Han var meget sprogkyndig, kunne endda noget græsk, Der er en kolossal mængde spændende litteratur på tysk om Karl den Store, og om hvordan han samlede hele Vesteuropa i et rige, og også en del om hans ægteskaber. Han var gift 5 gange og herefter samlevede han med 5 konkubiner, disse samliv var på den tid uden hel retskraft, men jeg vil nøjes her med at omtale hans 3. hustru Hildegard, som han ægtede i 771, efter at han havde forstødt sin 2. hustru (uden skyld), som hans mor Bertrada havde fået ham foranlediget til at ægte i 770. det var en datter af Longobarderkongen Desiderius, der beherskede Norditalien og Rom, og som Karl kom i krig med på et senere tidspunkt. Hustruen Hildegard var en datter af den frankiske grev Gerold (den ældre) og alamanerinden Imma (+ 798), og barnebarn efter den alamanske hertug Gottfried. Hun var født omk. 758 og døde i diedenhofen og fødte 9 børn, heraf 4 sønner, men sønnen Karl døde 811, Pépin, konge i Italien, døde , så var der tvillingerne, Lothar (+ 786) og til sidst kun Ludwig tilbage ved Karls død i 814, og her var Ludwig så bestemt til at arve riget. Der nævnes, at Hildegard var grundlægger af klosteret i Kempten og mæcen til klostrene i Reichenau og Ottobeuren, og hendes slægt var desuden på fremragende måde med til at opbygge Karolingernes herredømme. Karl den Stores far, Pépin havde jo delt riget mellem sine 2 sønner, Karl og Karlomann; Karl fik de nordlige dele af Austien og Neustrien, samt den vestlige del af Aquitanien, den yngre Karlmann fik Burgund, Provence, Østaquitanien, en del af Neustrien med Soisson og Paris, såvel Alamanien og Elsass. (Se kortet i Lademanns Leksikon). - der var uvenskab mellem brødrene, og da Karl i 769 ville fortsætte faderens felttog mod Aquitanien, der gjorde oprør, undslog Karlmann sig. Karl erobrede herefter Aquitanien til sig selv. - Kongemoderen Bertrada forsøgte bl.a. efter aftale med Karlmann ved en rejse i 770 til Bayern og Rom at udvirke fred med naboerne og foranledigede herved, at Karl ægtede Longobarderkongen Desiderius datter fra Italien, som han så forstødte i 771, da Desiderius angreb pave Stephan III, der fra Pépins tid stod under frankerrigets beskyttelse. Tilsyneladende ville Karl nu have hele riget for sig selv som enehersker og ville kæmpe mod Karlmann, der f lte sig indesluttet, så situationen ved årsskiftet 770/771 var meget spændt, men den truende kamp kom ikke til udbrud, da der indtraf en forsinkelse ved, at Longobarderkongen Desiderius angreb paven i Rom, der jo som før nævnt stod under Frankerrigets beskyttelse. - Den døde imidlertid Karlmann, hvorefter Karl straks rykkede ind i hans rige uden modstand, blev endnu i Dec. 771 i Corbeny ved Laon hyldet som besidder af karlmanns rige, medens enken med sine 2 sønner flygtede til Desiderius, men faldt senere i Karls hænder, da han indtog Verona i 773, så sønnerne kom aldrig til at regere i faderens rige. Det er umuligt på disse få sider at beskrive Karl den Stores fulde liv og levned, men det kan dog nævnes, at han var i kamp mod sacherne i 32 år og måtte stadig foretage felttog imod dem, men tilsidst blev de kristnet, men det havde kostet ufattelige dødsofre blandt sachserne og store folkeflytninger, dels af frankerne til Sachsen og af sachserne til til andre dele af Karls rige. Hildegards bror, grev Gerold var en af Karl den Stores dygtigste hjælpere, bl.a. berømt for sin dåd under krigene mod sachserne og slaverne og blev ved hertug Tassilos styrt i Bayern i 768 udnævnt til statsholder i Bayern, hvor han foruden det militæriske også deltog i den civile forvaltning. Han var kendt for at give store gaver til klostrene i Fulde, Lorsch, St. Gallen og reichenau, ejede store 14

18 grundbesiddelser i det øverste Neckar- og Donauområde, stiftede selv Mariekapellet i Paderborn. Han døde i Pannonien, hvor han faldt i kamp mod de hedenske Awarer, han førte her Karls Østpolitik videre. Han blev bisat i klosteret Reichenau, som højskattet velgører, og blev æret som martyr. - Men nu tilbage til Rom problemet, desiderius besatte en del af pavestaten under den nye pave Hadrian I ( ) og forlangte, at paven skulle kongesalve Karlmanns sønner. Ved årsskiftet 772/773 gik et hjælperåb fra Hadrian I til Karl, der modtog den pavelige udsending i Diedenhofen. Karl optog forhandlingerne med Desiderius og tilbød endda erstatninger, men da dette slog fejl, rykkede Karl i sommeren 773 frem med sin hær og stod overfor Desiderius ved Mont-Cenis, men da Karl så lod en anden hærafdeling gå over Alperne ved St. bernhard veg Longbobarderne. I efteråret 773 begyndte en langvarig belejring af Pavia, hvor Desiderius havde forskanset sig. Fra lejren ved Pavia rejste Karl med et stort følge i foråret 774 til Rom, hvor han blev modtaget med kejserlig ceremoni og deltog i påskefestlighederne. Da Pavia i begyndelsen af juni 774 faldt, sluttede Karl ikke fred, men lod kong Desiderius bringe til et frankisk kloster og indtrådte selv som konge for Longobarderne og tog dobbelttitlen: "rex Francorum et Longobardorum", men lod italiensk ret stadig være gældende, der således blev en særstilling overfor frank-karoling ret. - Som tredie titel tog Karl den , en aldrig før kendt betegnelse, "patricius Romanorum". det betød, at han var Roms beskytter. - nogle få uger efter Pavias fald rejste Karl tilbage til frankerriget. Da Desiderius svigersøn, der var i Syditalien, begyndte på et oprør i Italien, ilede Karl i begyndelsen af 776 personlig over Alperne, nedkæmpede oprøret og dog uden systematisk udelukkelse af italienske embedsmænd indsatte han befalingshavere, embedsmænd, biskopper samt indvandrere fra Frankerriget til at styre riget. I slutningen af 780 opholdt Karl sig mindst et halvt år i Italien og lod påsken 781 sin søn Karlmann af paven omdøbe til Pépin, samtidig med at paven overtog fadderskabet. Desuden blev både Pépin og broderen Ludwig salve og kongekrone af paven. - Den 4-årige Pépin bestemte Karl skulle være underkonge i Italien og den 3-årige Ludwig for Aquitanien. Desuden kan her nævnes, at Karl tidligere havde taget Merowingerkongens navne til sin Karolingske slægt, nemlig navnene Chlodwig (Ludwig) og Chlothar (Lothar). Under Karls indgriben i Italien var frankerne kommet i berøring med Byzans, men den der regerende kejserinde Irene søgte en forsoning, og i 780 blev hendes søn Konstantin IV forlovet med Karls datter Rotrud, som en anerkendelse af Frankisk herredømme over den nordligste og midterste del af Italien.- Først i 786 efter andre krigstog kunne Karl igen vende sig mod Italien, søgte Rom og ville også gerne gøre sin autoritet gældende i Syditalien og rykkede i marts 787 til Capua. Arichis undveg kampen, gav gidsler og aflagde troskabsed, samt afstod områder til kirkestaten, men med denne intervention sluttede venskabet og forlovelsen med Byzanz. - Karl forblev i påsken i Rom og deltog i festlighederne, rejste derefter hjem over Pavia. Han greb aldrig mere personlig ind i syden, men lod sønnen Pépin og hertugen af Spoleto klare den senere krigsførelse, men den blev dog uden særlig succes, så syden forblev udenfor det frank.-karolingske storrige og vedblev at være under Byzanz overherredømme. Af Karl den Stores mange krige skal også nævnes, at han på opfordring af emiren af Barcelona drog på et Spaniensfelttog, hvor han erobrede Pamplona, en forgæves belejring af Zaragoza og led nederlag mod Waskonerne (basker ell. gascogner) i dalen Ronevalles, nordøst for Pamplona. Det var her, at Hruodland (Roland), greve af Bretonichen Mark, faldt. (Sangen om Roland). Derved tab af de spanske erobringer. 788 faldt det byzantiske Istrien ind under frankisk herredømme, og vedrørende Bayern, hvor hertug Tassilo regerede, kr ngede Tassilo, svigersøn til Desiderius, påny den Vasallitet, som han havde bekræftet i 787. Han blev ved en rigsforsamling i Ingelheim afsat og blev med sin familie sendt i kloster. det var hermed slut på det sidste arveherredømme i Bayern, herefter blev jo Karl svoger, Gerold statsholder i Bayern. I mange af årene var der jo stadig felttog mod de oprørske sachsere og felttog mod slaverne, Brandenburg og Forpommeren med hjælp fra abroditerne i Mecklenburg. Sachserne fik også hjælp af den danske 15

19 konge Gudfred, men efter dennes død enedes efterfølgeren, Hemming og Karl om Ejdergrænsen, men det var dog først i 811, at denne aftale blev truffet, men nævnes blot her. I 791 var der felttog fra Regensburg ned af Donau ofg fra Italien mod Awarerne indtil floden Raab. I blev der ført vellykkede felttog af markgreven af Friaul og Karl søn Pépin fra Italien mod awarerne og deres "ring", hovedlageret mellem Donau og Theise blev erobret med uhyre store skatte. - Bispedømmet Salzburg blev i 798 hovedsædet for den bayerske kirkeprovins og blev ærkebiskopsæde med Karl den stores ven Arn som Metropolit. - Frankenriget var under Karls føring blevet en verdensmagt og en respekteret magt forbundet med gejstlig rang. Anerkendelse af denne nye verdensmagt kan bl.a. også ses af udnævnelse af gesandtskaber mellem Kalif Harum ar-rascid fra Bagdad (797, 801/802, 807). - Kejserinde irene i Byzanz, der selv styrtede sønnen Konstantin IV i 797 og regerede videre i eget navn søgte at genskabe freden med vesten. Igen tilbage til Rom. - Den nye pave Leo III ( ) havde en bitter fjende i Rom, som planlagde at styrte ham. Paven blev den overfaldet, mishandlet og taget i forvaring, undslap dog og gav sig ind under frankisk beskyttelse. Karl modtog paven festlig i juli 799 i Paderborn, men også modstanderne frembragte klager. - Karl var jo pavestatens beskytter, ærkebiskop Hildebrand fra Køln og Arn fra salzburg ledsagede Leo III tilbage til Rom og tog anføreren af den romerske opstand i forvaring. Først et år senere, den indtraf Karl selv i Rom og blev modtaget med "adventus caesaris" ceremoni. Beskyldningen mod Leo III blev kendt ugyldig af en Synodal-ret ved at Leo III rensede sig den i Peterskirken med en renselses-ed. - Paven fandt nu på den idé, at han ville krone Karl som kejser i Peterskirken, fordi han regnede med, at pavedømmet fremefter kunne blive hersker over de verslige rigers regenter. Før julemessen var der beregnet en kronesalving af Karl den Stores søn Karl, der regnedes for hovedarving til det samlede rige: "regnum Francorum"; han var ikke tidligere formelt blevet opløftet til konge. - Denne ceremoni fandt også sted, men blev fuldstændig overskygget af, at Leo III satte en krone på Karl og faldt på knæ for ham, medens folket akklamered ham som "ROMS KEJSER". (Kaiser der Römer). denne udråbelse - konstituations akten var vigtigere end kroningen - blev på sigt af paven og romerne ordligt forstået, at Karl blev - mod Byzanz - slet og ret proklameret, ikke som vestromersk delkejser eller som "frank" kejser. - Det betød for Rom den statsretslige adskillelse fra Byzanz og tillige en restituering af den højeste statsromerske retsinstans. - Man mener ikke, at Karl på forhånd var indforstået med denne ceremoni og tilstræbte den af romerne tilspillede rolle, men åbnet bliver dog spørgsmålet, hvilken form kongens udnævnelse til kejser for kongen og hans frankere var ønsket. Karl udfyldte dog den af pave Leo III påtænkte kejseropgave, idet han sad som leder af retten mod anføreren, der forbrød sig mod paven. Han blev dømt til døden, men blev benådet som forbandet. - Karl antog nu også titlen: "Renovatio Romani imperii", og indførte også en titel, der svarede til romersk ret, men samtidig fastholdt Franken og Longbardernavnene: "Karlus serenissimus augustus a deo coronatus magnus pacificus imperator Romanum gubernans imperium, qui et per misericordiam dei rex Francorum et Langobardorum", første gang brugt i forhold til Byzanz, hvor man fandt akten fra juledagene som uhørt Usurpation,(voldelig tilegnelse, tronran. - karl blev retslig efterfølger for den byzaniske kejser, udtrykkelig Højhed over kirkestaten.. - Kroningen var ikke forbundet med en salving, savnede den sakramentiske karakter.) gjorde Karl sig ingen tanker om herredømme ud over Rom og kirkestaten, søgte ingen kamp, men kun om anerkendelse af hans kejserværdighed. I 801/802 kom der igen diplomatisk kontakt til kejserinde Irene i Byzanz. da Irene blev styrtet, kom en gesandt fra den nye kejser Nikephoros I (802/811), der tilbød et legaliseret dobbelt-kejserdømme. Der var ikke direkte berøring rigerne imellem, og Syditalien var stadig en Pufferzone mellem Rom og Byzanz. Jeg vil slutte dette Rom forhold mellem paven og Karl med at sidstnævnte i slutningen af 804 modtog Leo i reims, da Leo III havde ønsket et møde. de tilbragte julehøjtidligheden sammen i Quierzy, Karl ledsagede derefter paven til aachen, hvor han forlod ham den 14. jan

20 I 803 påbegyndte igen krig mod Nordspanien, Barcelona blev erobret, et senere fremstød blev foretaget til Ebro floden, men stillingen kunne ikke holdes. I 812 blev der sluttet fred med maurerne. riget beholdt Nordspanien med Barcelona, og området blev kaldt "Spanske Mark". I årene 805/806 var der felttog mod Böhmen, der blev tributspligtig. - Kong Karl d. Yngre, Karl d. Stores søn underkaster sig sorberne mellem Elben og Saale. Venedig og Dalmatien hylder kejseren, men derved bliver der krig med det byzantiske rige, men i 810 tager Nikephoros selv initiativet til fredsforhandlinger, der bliver forsinket af 2 gange tronvekslinger, (Michael I, , Leon V, ) men ikke afbrudt. - I 812 stod Karl ved målet, han bliver i Aachen af den græske gesandt akklameret som "Basilius" (kejser). den videre afvikling af freden foregår gennem gesandter og breve og varede indtil Karls død, ja, endda efter, men freden var sluttet. Byzanz anerkendte et ligestillet kejserrige. Østkejseren, der faktisk prisgav Højheden over Rom, overlod Venetien og Dalmatien til Karl, men også romertitlen, som de hidtil havde vægret sig imod. På den anden side tiltog sig senere den byzantiske kejser sig senere foruden titlen "Basilius" også tilføjelsen "ton Rhomaion". Karl efterfølger Ludwig den Fromme og de senere kejsere indtil Otto II (+983) kaldte sig kun ("imperator augustus" uden tilføjelse af Rom i titlen). Tilbage igen til år Arvefølgerordningen. - den 6. Feb. 806, hvor Karl nu havde regeret alene i over 40 år, blev der foretaget en "Devisio" i Diedenhofen. Riget blev ikke fordelt i lige store dele, Pépin i Italien fik endvidere Bayern og sydlige del af Alamanien. Ludwigs del af Aquitanien blev udvidet med syddelen af Gallien, mens alle andre områder incl. frankerrigets kerne tilfaldt den ældste søn Karl. Som efterfølger med kejsertitlen fremkom hverken en formel eller en offentlig opgivelse af navn, muligvis af hensyn til Byzanz, men der var sikkert regnet med Karl d. Yngre, men vendingen "imperium vel regnum", og en ny kontakt til paven, som Karls rådgiver Einhard overbragte "Devisio" til underskrift, bekender Karl sig stadig til det romerske kejserdømmes tradition. Vejen til vidergivelse af kejserdømmet var herved blevet fri, men under andre forudsætninger; thi den nar Pépin død og den også Karl den Yngre. Efetr lang tids tøven indsatte Karl 812/813 Pépins søn Bernhard, (* ca. 797) der efter navnet at dømme ikke var ægtefødt, ind som underkonge i Italien, dog uden at anerkende ham som en ligeberettiget arvefølger til riget. Den ved Karl den Stores sidste rigsforsamling i Pfalz kirken i Aachen blev Ludwig kronet til medkejser. - selv i fuld ornat med krone på hovedet stod Karl den store foran alteret, og her forpligtigede han Ludwig ved højtidelig løfte om at overholde herskerforpligtigelserne, og lod ham selv tage den på alteret liggende krone og sætte på sit hoved. Så fulgte frankernes akklamation, der har tydelig fremtrådte som det nye rigsfolk. - Med denne kroning uden pavelig medvirken afveg Karl bevidst fra den romerske kroning af paven i år 800 i Rom. dette var en delvis efterligning af byzantisk stil. Karl den Store overlevede ikke længe udnævnelsen af sin efterfølger, men døde den 28. Feb. 814, som 72-årig i Aachen. Jeg vil slutte dette lille uddrag af kejser Karl den Stores spændende liv som statsmand med at notere, at Karls imperium var fattigt, primitivt og uoplyst, men kejseren, der aldrig selv lærte at skrive rigtig, samlede mange dygtige mennesker til sit hof. Han oprettede skoler, hvior især Hofskolen i hovedstaden Aachen under Alkuins ledelse blev berømt; blandt de mange lærde ved hoffet var Einhard, der skrev kejserens biografi. Kunstens blomstring under Karl og hans efterfølger Ludwig kaldes den karolingske renæsance. Karl var en dygtig administrator, der lovgav om erhvervsret og kirkeforhold. På grund af rigets primitive tilstand var han nødsaget til at overlade meget til lokalstyret, der udøvedes af grever og markgrever, deraf spirede siden feudalismen, men i Karls egen tid blev greverne holdt i tømme af de omrejsende inspektører. Karl den Stores herskerregering fik indflydelse på Europas historie i århundreder, og han blev en myte allerede i sin tid. Kilde: Die Nachkommen Karl des Grossen af Erich Brandenburg, Lexikon der deutsches Geschichte af Gerhard Taddey,

Efterkommere af Pépin I af Landen

Efterkommere af Pépin I af Landen Efterkommere af Pépin I af Landen Indholdsfortegnelse. Efterkommere............. af.. Pépin..... I. af... Landen............................................................. 1... 1... generation.................................................................................

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Greverne af Flandern

Greverne af Flandern OM GREVERNE AF FLANDERN 1278-1305 Scene fra Gyldensporeslaget i Courtrai (Kortrijk) 11.jul.1302 Gwijde Van Dampierre blev født i 1226 som næstældste søn af Willem I af Dampierre og Margaretha II af Constantinopel.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Robrecht I van Vlaanderen

Robrecht I van Vlaanderen OM GREVERNE AF FLANDERN 1071-1093 Robrecht I van Vlaanderen Robrecht I van Vlaanderen, også kaldet Robrecht de Fries er født omkring 1030 som den næstældste søn af Boudewijn V van Vlaanderen og Adela van

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

Dagmarstenen i Vitten

Dagmarstenen i Vitten Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

REFORMATIONEN Martin Luther og Katharina von Bora

REFORMATIONEN Martin Luther og Katharina von Bora 2 31. OKTOBER 1517 SLÅR PROFESSOR OG DOKTOR I DEN HELLIGE SKRIFT, MARTIN LUTHER 95 TESER OP PÅ SLOTSKIRKEDØREN I WITTENBERG STARTSKUDET TIL REFORMATIONEN ER GÅET R E F O R M A T I O N E N M A R T I N L

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3 Bibelgnask Ruth 3 Erobringen af Jeriko Erobring af Kana ans land Josva dør Introduktion til Dommerbogen Kana anæernes religion var Israels største fjende Folket vender sig fra Gud Periode med fred +400

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Årbogen fra Xanten er ikke skrevet i Xanten, som ligger i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen, men

Årbogen fra Xanten er ikke skrevet i Xanten, som ligger i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen, men Årbogen fra Xanten Årbogen fra Xanten er ikke skrevet i Xanten, som ligger i Nordrhein-Westfalen ved Rhinen, men den bærer sit navn, fordi den indeholder en beskrivelse af vikingernes overfald på Xanten

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere