Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed ØKOLOGI. 1. Lærervejledning. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker"

Transkript

1 Bæredygtighed ØKOLOGI & 1. Lærervejledning Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

2 Side 1 Økologi bliver hverdagskost Regeringen har i et nyt økologipolitisk udspil i efteråret 2011 (Aftaler om Finansloven 2012) sat som mål, at 60 procent af maden i den offentlige bespisning i 2020 skal være økologisk. Dette betyder, at der i de kommende år vil være et markant øget behov for kendskab til bæredygtighed og økologi samt kendskab til, hvordan omlægning til mere økologi kan praktiseres i det daglige arbejde i de enkelte køkkener. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på dette tema og prioritere bæredygtighed og økologi som væsentlige indsatsområder i de erhvervsfaglige uddannelser med fællesindgangen Mad til mennesker. Det er vigtigt, at bæredygtighed og økologi allerede på grundforløbet bliver en integreret og naturlig del af undervisningen og et væsentligt aspekt af den faglige undervisning. Den økologiske vinkel eller tankegang er med til at ruste eleverne til de krav, de vil møde i fremtidens køkkener. At sætte fokus på bæredygtighed og økologi er i høj grad et spørgsmål om holdninger og yderst relevant at diskutere med eleverne tidligt i et uddannelsesforløb. Vaner og arbejdsprocesser er vanskelige at ændre nytænkning og udvikling er energikrævende og tager tid, men også en spændende udfordring! Økologisk Landsforening har igennem flere år været i dialog og samarbejdet med landets erhvervsskoler og har udleveret materialer og holdt oplæg om økologi generelt. Det har vist sig, og at der er et stort behov for et undervisningsmateriale, som kan være med til at skabe synergi mellem den teoretiske og den praktiske undervisning. Bæredygtighed og økologi skal i højere grad indarbejdes og tænkes med som en naturlig del af undervisningen på skolen såvel i teori som i praksis. Den bæredygtige tankegang skal være en naturlig og integreret måde at anskue en produktion på lige fra menuplanlægning og vareindkøb til arbejdsgange, produktion, servering og rengøring. At holde hus med ressourcerne, at træffe ansvarlige valg på miljøområdet og vide hvorfor man gør det, er kompetencer, der i fremtiden vil være helt afgørende, hvis målet om 60 procent økologi i den offentlige bespisning skal realiseres. Derfor har Økologisk Landsforening sammen med Hotel & Restaurantskolen, Teknisk Skole Silkeborg og Professionshøjskolen Metropol valgt at indgå dette samarbejde med ønsket om at bidrage til et større fokus på bæredygtighed og økologi samt en øget kobling og sammenhæng mellem fagene i uddannelserne. Det er vores håb, at undervisningsmaterialet vil blive et godt supplement til det faglige arbejde på den erhvervsfaglige fællesindgang Mad til mennesker. Ikke kun fordi det sætter fokus på et væsentligt indsatsområde i tiden nemlig bæredygtighed og økologi, men også fordi materialet understøtter lærerens didaktiske arbejde med elevernes læreprocesser. Materialet tager udgangspunkt i målene fra bekendtgørelsen for de erhvervsrettede uddannelser med fællesindgangen Mad til mennesker. Det giver både læreren direkte anvendelige opgaver og metoder samt begrundelser for at anvende disse i forhold til elevernes læreprocesser.

3 Side 2 Det har været intentionen, at undervisningsmaterialets opgaver og aktiviteter er konkrete og praksisnære. Læreren kan bruge enkelte elementer samt redigere og justere opgaver og aktiviteter efter behov. Materialet er ikke kun tænkt til nye lærere, der både kan savne en faglig, indholdsmæssig og pædagogisk inspiration, men kan også bruges af erfarne lærere, der ønsker at udvide eller supplere deres undervisning med et øget fokus på bæredygtighed og økologi. Undervisningsmaterialet skal på længere sigt indgå som styrkelse af den økologiske profil på grundforløbet Mad til mennesker ikke bare på Hotel & Restaurantskolen på Silkeborg Tekniske Skole, men på alle skolerne på landsplan. Januar 2012 Lone Kristensen Jens Ager Hansen Lotte Birk Godiksen

4 Side 3 Lærervejledning Materiale er bygget op efter denne disposition: Didaktisk model Oversigtsmodel hovedområde, områder og temaer Undervisningsmål Forslag til undervisningsforløb Elevopgaver Praktiske informationer om brug af materialet Begrebsafklaring Nedenfor gennemgår vi de enkelte punkter i dispositionen.

5 Side 4 Den didaktiske model Model 1: Didaktisk model Den didaktiske model giver et overblik over det faglige område, grundforløbet Mad til mennesker er placeret i. Den didaktiske model er sammensat af en ramme og et undervisningsrum. Yderst er der en ramme med fire sider: Mad & måltider, metoder & arbejdsprocesser, råvarer & produkter og arbejdspladser & brancher. Inden for rammen er der et undervisningsrum.

6 Side 5 Rammen består af fire dimensioner i det professionelle arbejde, der knytter sig til køkkenet: Råvarer & produkter: Forskellige råvarer og produkter forarbejdes og tilberedes og bliver til retter ud fra nogle overordnede samfundsmæssige og kulturelle opfattelser af og vilkår for, hvordan man brødføder mennesker. Metoder & arbejdsprocesser: I professionelt regi foretages bearbejdningen af råvarerne konkret af fagfolk, der anvender forskellige metoder. Metoderne indgår i arbejdsprocesser, der på den ene side omfatter kombinationer af forskellige arbejdsgange og faser i bearbejdningen (fx kalkulation, indkøb, forberedelse, fremstilling og oprydning); på den anden side foregår disse arbejdsprocesser ofte i fællesskaber eller teams. Mad & måltider: Fødevarerne ender hos mennesker i form af mad og måltider (på restauranter, i kantiner, i institutioner og lignende). Arbejdspladser & brancher: Fysisk vil dette arbejde i praksis finde sted på en arbejdsplads inden for en særlig branche med særlige fysiske, økonomiske, sociale og kulturelle krav og vilkår: En restaurant, en kantine, et institutionskøkken osv. Rammen beskriver altså i store træk de fire væsentlige sider af den virkelighed, som grundforløbet Mad til mennesker har som perspektiv. Men rammen referer desuden til bekendtgørelsen for indgangen Mad til mennesker: Vi har udledt de fire dimensioner af først og fremmest de kompetencemål, som er beskrevet her. Sammenfattende kan vi derfor sige, at den enkelte underviser kan bruge den didaktiske model til at få overblik over; Hvordan et område/tema indholdsmæssigt er placeret og hænger sammen med det faglige felt bag grundforløbet. Hvordan et område/tema kan understøtte arbejdet med grundforløbets kompetencemål. Under hvert område/tema beskriver vi som nævnt, hvor vi er i den didaktiske model både mht. indhold og kompetencemål fra bekendtgørelsen. Undervisningsrummet i modellen illustrerer de områder og temaer, der med dette inspirationsmateriale vil blive fremhævet som aspekter af det faglige arbejde.

7 Side 6 Vi skelner i modellen og materialet mellem tre niveauer: Hovedområde, områder og temaer. I centrum står bæredygtighed & økologi. Det er hovedområdet. Herunder er placeret områderne fødevarer, miljø og sundhed. Som uddybning af disse områder har vi placeret en række temaer: Fødevarer: Økonomi & økologi, kornprodukter, sanserne, mærkning, madspild, klima, frugt & grønt, sæson, animalske produkter & fisk. Miljø: Økologisk kontra konventionel produktion, miljøvenligt køkken, ressourcer, madspild, klima, sæson. Sundhed: Kostsammensætning, miljøvenligt køkken, madkultur, næringsstoffer, tilsætningsstoffer, klima. Teksten under hvert område/tema vil være tredelt: Først gør vi rede for, hvordan netop dette område/tema er knyttet til den didaktiske model. Vi beskriver dernæst indholdet i området/temaet. Det sker med henvisning til bekendtgørelsen, idet en række emner er direkte hentet fra denne. Disse vil være markeret med kursiv. For det tredje beskriver vi, hvad der lægges vægt på, at eleverne får ud af arbejdet med netop det pågældende område/tema. Inspirationsmaterialets områder og temaer knytter sig til forskellige sider af arbejdet med bæredygtighed og økologi inden for dette område. Vi understreger, at det, vi foreslår, læreren arbejder med sammen med sine elever, ikke skal ses som erstatning eller tilsidesættelse af det faglige arbejdes indhold og metoder. Forslagene til at arbejde med den økologiske og bæredygtige synsvinkel bliver i undervisningsmaterialet ikke påført det faglige arbejde. Det udledes af det faglige arbejde igennem en tolkning og bearbejdning af såvel de faglige traditioner som bekendtgørelsens bestemmelser. Der er altså ikke tale om et ekstra arbejde i form af ekstra forberedelse og et ekstra pensum, der skal nås. Næsten tværtimod. Undervisningsmaterialet tager afsæt i det, der alligevel skal laves ifølge bekendtgørelse af faglige traditioner. Men hvad der er nok så vigtigt, leverer materialet en buket grydeklare undervisningsforløb, der umiddelbart kan anvendes i undervisningen både for læreren og eleven.

8 Oversigtsmodel hovedområde, områder og temaer Side 7 Nedenstående model er en oversigtsmodel, hvis formål er at skabe overblik over niveauerne hovedområde, områder og temaer. Model 2: Oversigtsmodel

9 Side 8 Nedenstående model viser området fødevarer. Formål et er at give et overblik over alle de temaer, der kan arbejdes med i forbindelse med området fødevarer. Model 3: Model for området fødevarer

10 Nedenstående model viser området miljø. Formål et er at give et overblik over alle de temaer, der kan arbejdes med i forbindelse med området miljø. Side 9 Model 4: Model for området miljø

11 Nedenstående model viser området sundhed. Formålet er at give et overblik over alle de temaer der kan arbejdes med i forbindelse med området sundhed. Side 10 Model 5: Model for området sundhed

12 Side 11 Uddybende kommentarer til oversigtsmodellen Som det fremgår af oversigtsmodellen og modellerne over de tre områder fødevarer, miljø og sundhed, optræder fx temaet klima under alle tre områder. Dette indikerer, at undervisningsmaterialet til temaet klima kan behandles under alle tre områder. Dog er materialet til temaet klima kun placeret under området miljø. Nedenstående temaer optræder under flere områder: Klima kan behandles under områderne fødevarer, miljø og sundhed. Dog er materialet til temaet klima kun placeret under området miljø. Madspild kan behandles under områderne fødevarer og miljø. Dog er materialet til temaet madspild kun placeret under området miljø. Sæson kan behandles under områderne, fødevarer og miljø. Dog er materialet til sæson kun placeret under området fødevarer. Miljøvenligt køkken kan behandles under områderne, sundhed og miljø. Dog er materialet kun placeret under området miljø.

13 Side 12 Undervisningsmål Undervisningsmål er konkretiseringen af bekendtgørelsens uddannelsesmål. Uddannelsesmålene er de mål, eleven skal opfylde efter endt uddannelse for grundforløbselever vil det sige de mål, der giver adgang til at påbegynde hovedforløbet. Uddannelsesmålene er beskrevet i bekendtgørelsen. (Bek. nr. 329 af m. senere ændringer til forskriften Bek. nr. 167 af ) Undervisningsmålene er de mål, eleven opnår efter et endt undervisningsforløb af kortere varighed. Undervisningsmålene beskriver altså det, der helst skulle være elevens udbytte i løbet af en læringsaktivitet (fx en projektopgave om klima). Undervisningsmålene er ikke beskrevet i bekendtgørelsen. Det er en opgave for den enkelte lærer eller for lærergruppen at beskrive disse mål. Derfor er vores forslag til undervisningsmål også netop kun forslag. De kan revideres, suppleres eller erstattes. Vi har valgt at beskrive undervisningsmålene ved hjælp af de tre områder viden, færdigheder og kompetencer. Disse tre begreber er efterhånden almindelige betegnelser, når man beskriver uddannelser. Viden betegner her det, eleven skal vide noget om i løbet af og efter endt undervisning. Det er et meget bredt område og rummer både faglig viden (om råvarer, metoder, redskaber osv.), almene emner (matematik, naturfag, sprog), viden om det sociale (fx samarbejde) - samt viden om egne læreprocesser (fx elevrollen). Færdigheder betegner her det, eleven skal kunne gøre i løbet af og efter endt undervisning. Det er også et bredt område og rummer både faglige teknikker (fx i forbindelse med tilberedning af grønsager), almene teknikker (som fx talbehandling og sproglig formidling), sociale teknikker (fx samarbejde) samt færdigheder i at være elev (fx læseteknik). Kompetencer betegner her elevens anvendelse af kombinationer af viden og færdigheder i en given praktisk sammenhæng, et praksisrum. Faglig viden og færdigheder anvendes i praksis; det samme gør viden og færdigheder fra de almene, sociale og studiemæssige felter. For at eleven omdanner viden og færdigheder til kompetencer, indebærer det, at han eller hun kan analysere og forstå to sider af den kontekst, eleven indgår i: Dels den sociale sammenhæng (det kan fx være projektarbejdet i skolens køkken sammen med en eller flere andre i et team); dels de personlige forudsætninger (egne faglige styrker og svagheder; evner til samarbejde, væremåde osv.). Vi vil her kort uddybe det ovennævnte begreb praksisrum. Det har nemlig en særlig betydning og afgrænsning, når der er tale om grundforløbet. Faget kan være praksisrum. Det betyder, at eleven skal tilegne sig viden og udvikle færdigheder for at kunne anvende dem fremover i faget. Det gælder fx talbehandling, der er et middel til kalkulation og omregning af opskrifter til flere kuverter osv. Uddannelsen kan være praksisrum. Det betyder, at det, eleven lærer (sig), finder anvendelse i det videre grundforløb og/eller på hovedforløbet. Studieteknik, viden om og færdigheder i at løse opgaver, begå sig i klassen og på skolen retter sig mod det videre grundforløb. Men helt afgørende er det, at også den faglige viden og de faglige færdigheder retter sig mod påbegyndelse af

14 Side 13 hovedforløbet. Dét burde være lærerens argument over for eleven, når han eller hun spørger om, hvad det ene eller det andet skal bruges til. Branchen eller arbejdspladsen er ikke her direkte praksisrum for grundforløbets kompetencemål. Skolen skal ikke stå i skyggen af virksomheden som oplæringssted. Mange basale færdigheder og megen basal viden kan med fordel formidles her. Branchen kan på grundforløbet kun indirekte være praksisrum. Selvfølgelig kan virkeligheden inddrages i undervisningen. Som inspiration, som retningsgiver osv. Men kompetencemålene på grundforløbet har som sagt hovedforløbet som praksisrum. Samfundet kan være praksisrum. For ifølge hovedbekendtgørelsen skal alle erhvervsuddannelser være dannende. Det betyder, at eleven igennem det faglige arbejde bibringes viden og indsigter i, hvordan fagene i den faglige indgang Mad til mennesker spiller sammen med det omgivende samfund. Fx i form af fødevarers kulturelle og økonomiske form, betydning og funktion. I inspirationsmaterialet indgår dannelsesaspektet i mange af vores forslag. Men netop med afsæt i det faglige arbejde. Dannelse udspringer af dette arbejde som en dimension ved selve arbejdet i og omkring køkkenet. Forslag til undervisningsforløb Under denne overskrift bliver vi konkrete og giver forslag til, hvordan læreren kan arbejde med de enkelte områder og temaer i sin undervisning. Under afsnittet Elevforudsætninger beskriver vi ganske kort de faglige, ofte indholdsmæssige forudsætninger, som vores forslag bygger på. Her kan læreren tjekke, om hans eller hendes elever har været igennem stoffet, så den viden og de færdigheder, der forudsættes, er til stede. I afsnittet Organisering angiver vi ganske kort vores forslag til, hvordan eleverne opdeles i forbindelse med opgaveløsning. Det kan ganske enkelt ske på følgende måder: Hold Gruppe Par Enkeltvis. Hvad læreren skal vælge afhænger naturligvis af pladsforhold og lignende. Men især af elevforudsætninger og undervisningens indhold.

15 Side 14 Vores Forslag til undervisningsindhold er beskrevet som en liste over forskellige opgaver i undervisningen. Rækkefølgen og antallet af opgaverne kan ændres efter ønsker og behov. Antallet af opgaver kan naturligvis tilpasses den enkelte lærers undervisning ud fra en vurdering af elevernes forudsætninger og placeringen af arbejdet med det pågældende område eller tema i det samlede undervisningsforløb. Det står selvfølgelig også læreren frit for at bearbejde de enkelte opgaver omskrive osv. til eget brug. Det samme gælder rækkefølgen af opgaverne. Også den kan læreren selv tilpasse efter lokale forhold. Vi vil blot pege på, at valget af rækkefølge kan understøtte forskellige principper for: Læring Organisering af indhold Anvendelse af det lærte. Med hensyn til læring kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne først præsenteres for en regel eller en mængde vide. Derefter afprøver de på egen hånd denne regel. Eller løser en opgave på grundlag heraf. Omvendt kan undervisningen også tilrettelægges, så eleven kastes ud i temaet og først på grundlag af de erfaringer det giver, bibringes de regler og viden. Motivation kan her være et kriterium for valg. Med hensyn til stoffet kan det præsenteres på to måder: Der kan tages udgangspunkt i en overordnet, overbliksgivende ramme eller helhed, hvorefter eleverne arbejder sig ned i detaljen. Eller omvendt kan eleven bygge viden eller færdigheder op fra grunden og afslutte med at erkende eller få formidlet en helhed. Stoffets karakter kan her være et kriterium: Kræves der en basal viden, før næste skridt? Med hensyn til anvendelsen kan eleverne arbejde med et område på afstand og kun formelt: De ser fx læreren udskære et stykke kød. Eller omvendt kan eleven arbejde med emnet inde på kroppen og fx selv få fingre i kødet. Sikkerhed kan være et kriterium for at vælge. Vi vil her introducere begrebet metode og kort gøre rede for, hvordan vi mener, det skal forstås. Metode betyder fremgangsmåde, og hermed beskriver man netop, hvordan lærer og elever går frem i undervisningen fra den ene sekvens til den anden; fra et indhold til et andet indhold; fra en aktivitet til en anden. Alt sammen styret via nøje afmålte tidsrum. Metode er derfor et komplekst begreb og dækker ikke kun det, læreren gør. Metode består af en kombination af Aktivitetsformer Organisering Tid. Med hensyn til aktivitetsformer er det vigtigt at huske på, at der er tale om to dimensioner: Elevernes aktivitet(er) og lærerens aktivitet(er). Og det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at begrebet aktivitet dækker en bred vifte af former: Fx at lytte, at iagttage, at læse, at arbejde med et projekt, at skrive. Ikke kun arbejdet i køkkenet skal betragtes som aktivitet eller praksis, hvilket elever under tiden kan være tilbøjelige til.

16 Side 15 De nævnte to dimensioner hænger så parvis sammen således: Lærer Præsterende (fx ved gennemgang af emne eller demonstration af en arbejdsteknik) Samarbejdende (fx ved planlægning af projekt) Vejledende (fx ved udførelse af opgave) Elev Modtagende (fx ved at lytte til gennemgang eller ved at iagttage lærerens demonstration af en teknik) Samarbejdende (fx ved planlægning af projekt) Udførende (fx ved løsning af opgave) Når læreren læser forslagene til undervisningsindhold og overvejer valg af opgaver og valg af rækkefølge, er ovennævnte skema værd at holde sig for øje. For det peger på, at valget af aktivitet for den ene part altid båndlægger den anden parts aktivitet: Når læreren stiller sig op og præsterer ved fx at demonstrere en teknik, tvinger han/hun eleverne til at se og lytte, altså at modtage. Og hvis læreren så samtidig påtænker at organisere eleverne i hold, grupper eller par, må han eller hun overveje, hvordan dette styres. Hvad skal de andre grupper arbejde med, når læreren er optaget af at vejlede én gruppe af elever? Skal hele holdet arbejde med samme emne på samme tid? Tiden bliver et væsentligt styringsinstrument: Hvor lang tid skal en given kombination af aktivitetsformer (hhv. lærer og elev), baseret på en organisering af eleverne, strække sig, før læreren skifter til en anden opgave (med andre aktivitetsformer og/eller organisationsformer)? Med andre ord: Hvor lang tid skal læreren fx bruge på at introducere et område/tema, hvor eleverne lytter eller ser? Hvor lang tid skal eleverne arbejde i gruppe og med hvilken opgave? Og hvor lang tid skal eleverne eventuelt arbejde hver for sig og da igen: Med hvilket område/tema? Vi har valgt ikke at sætte tid på de forskellige undervisningsaktiviteter og opgaver, da der er stor variation på de enkelte skoler mht. undervisningsfaciliteter, økonomi og ressourcer. Ideen med materialet er også, at den enkelte lærer kan udvælge det, de finder relevant for netop deres undervisning.

17 Elevopgaver Side 16 Under hvert område/tema har vi beskrevet nogle elevopgaver. Også her gælder: Det står læreren frit for at vælge fra eller til, springe over, skrive om eller blot lade at sig inspirere. Elevopgaverne er formuleret på en måde, så de henvender sig direkte til eleverne. Det vil sige, at vi har tænkt og tilstræbt, at de umiddelbart kan kopieres og gives til eleverne i forbindelse med undervisningen. Ordlyden er således direkte henvendt til eleverne og består af en række konkrete instruktioner til eleverne. Elevopgaverne placerer for det meste eleverne i en udførende aktivitet, og derfor vil læreren skulle være vejledende. Læreren bør i den forbindelse gøre sig overvejelser over, hvordan han eller hun vil bruge opgaverne og tilrettelægge sit valg af metode: Skal der gives en kort introduktion til opgaven/opgaverne fra læreren? Hvad skal da forberedes? Skal alle elever have et oplæg? Kan nogle elever arbejde på egen hånd? Skal eleverne kunne løse opgaven/opgaverne på egen hånd? Egner opgaven sig til det? Kræves der evt. vejledning undervejs? Skal alle elever arbejde med selvinstruerende opgaver? For alle opgaver gælder det, at læreren bør overveje, hvad målet med opgaven er. Hvilket undervisningsmål arbejder læreren efter? Og hvilket uddannelsesmål understøtter dette arbejde? Praktiske informationer om brug af materialet Nedenstående punkter er dokumenter til udprintning. Til læreren Til hvert område og tema er der et separat materiale til læreren og til eleven, klar til udprintning. Materialet til læreren indeholder en beskrivelse af området eller teamets relevans i forhold til den didaktiske model. Samt hvilke kompetencemål jf. bekendtgørelsen, eleverne opnår ved gennemgang af materialet. Ligeledes er materialets undervisningsmål beskrevet ud fra de tre områder viden, færdigheder og kompetencer. Dernæst er forslaget til undervisningsforløbet beskrevet, et forløb som den enkelte lærer kan vælge at følge, som det er beskrevet, eller læreren kan plukke i materialet og anvende de opgaver, som passer ind i undervisningen. Endvidere er der en materialeliste, som indeholder links til alt det materiale, man som lærer har behov for til at kunne gennemføre undervisningen. Dog forbeholder vi os ret til ændringer. Derudover er der også en bilagsoversigt samt de enkelte bilag klar til udprintning. Det er op til den enkelte lærer, hvilke bilag han/hun ønsker at anvende og udlevere til eleverne. I materialet til eleven fremgår det også, hvis et bilag skal anvendes til en opgave.

18 Side 17 Power pointpræsentation til hvert område og tema er der ligeledes en power pointpræsentation, som læren kan vælge at anvende i forbindelse med gennemgangen. Præsentationerne er meget enkle, og de skal ses som en inspiration, hvor der er mulighed for at tilføje og rette, så det passer til den enkelte læreres undervisningsforløb. Rækkefølge for anvendelse af materialet Vi har valg nedenstående prioriteret rækkefølge for anvendelse af materialets områder og temaer. Det står læreren frit for at vælge en anden rækkefølge eller blot anvende enkelte områder eller temaer. 1. Fødevarer Fødevarer Animalske produkter og fisk, kornprodukter, frugt og grønt Sæson Sanserne/smag Økonomi og økologi Mærkning 2. Miljø Miljø Økologisk kontra konventionel produktion, det miljøvenlige køkken og ressourcer Klima/klimavenlig mad Madspild 3. Sundhed Sundhed Næringsstoffer, kostsammensætning og tilsætningsstoffer Madkultur

19 Side 18 Begrebsafklaring Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling er en udvikling, hvor behovene for dagens mennesker bliver tilfredsstillet, uden at det ødelægger mulighederne for, at fremtidige generationer får tilfredsstillet deres behov Kilde: FN s kommission for miljø og udvikling i Lokaliseret d. 5. december 2011: Klima Klima er gennemsnittet af vejrmålingerne over en periode på mindst 30 år. Heraf følger, at enkelte særligt kolde, varme eller våde år ikke umiddelbart kan tages som udtryk for, at klimaet har ændret sig. En ændring i klimaet medfører dermed en ændring af vores livsbetingelser nu og i fremtiden. Klima beskrives ved de årlige svingninger af: Temperatur Nedbør Vind Lufttryk Skydække Solindfald Luftfugtighed Antal ekstreme vejrhændelser (orkaner og cykloner, frekvensen af frontpassager). Kilde: Climate minds. Definition af klima. Lokaliseret d. 5. december 2011: Miljø er vores omgivelser, det vil sige de fysiske omgivelser, som mennesker og dyr lever i, påvirker og påvirkes af. Det kan være i byen, havet, vandløb, landbrug, skoven og så videre. Kilde: Wikipedia. Lokaliseret d. 5. december 2011:

20 Materialet er udarbejdet i samarbejde med Økologisk Landsforening, Hotel- og Restaurantskolen Silkeborg, Teknisk Skole Silkeborg og Professionshøjskolen Metropol.

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Maddannelse. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Varighed Antal moduler Underviser Hotel- og Restaurantskolen Et modul varer 105 min. Ca. 15 moduler Christina

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar 2015 Ernæringsassistent / ernæringshjælper Erhvervsskolerne Aars Den lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er udarbejdet i

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler

Læs mere

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte

Læs mere

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse. Projektnummer: Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen

Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse. Projektnummer: Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse Projektnummer: 123314 Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen Kolofon Dato 29. januar 2010 Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en

Læs mere

Ernæringsassistent, EUX

Ernæringsassistent, EUX Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent, EUX Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET CASE I dette forløb arbejder vi med maddannelse som et bidrag til dannelse i bred forstand jævnfør Folkeskolelovens formål. Vi tænker her mad ind som pædagogisk og sundhedsmæssigt værktøj Det er hos børnene,

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere