Revideret tidsplan for sundhedsaftalen opdateret 27. februar 2014

Transkript

1 Revideret tidsplan for sundhedsaftalen opdateret 27. februar 2014 Tid Hvem Handling 17. marts Sundhedsstyregruppen 14. marts Møde formandskab Drøfter administrationsgrundlag for sundhedsaftalen 31. marts Sundhedskoordinationsudvalget Drøfter vision, værdier, mål, særlige indsatsområder 10. april Møde formandskab Drøfter udkast til politisk aftale Uge 17 Sundhedskoordinationsudvalget Skriftlig kommentering af udkast til politisk aftale 28. april Fælles møde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og kommunale/regionale formænd Oplæg til politisk aftale præsenteres og drøftes. 16. juni Sundhedsstyregruppen Administrativ behandling af udkast til politisk aftale 24. juni Sundhedskoordinationsudvalget Politisk behandling af udkast til politisk aftale 27. juni Temagrupper Frist for aflevering af sundhedsaftaler Uge 34 Sundhedsstyregruppen Administrativ behandling af høringsudkast for den samlede sundhedsaftale 1. september Sekretariat Høringsudkast udsendes 23. oktober Høringsfrist Uge 48 Sundhedsstyregruppen Behandling af høringssvar samt behandling af endelig aftale Uge 49 Sundhedskoordinationsudvalget Behandling af høringssvar samt behandling af endelig aftale 8. december Sekretariat Udsendelse af endelig aftale til godkendelse i region og kommuner Uge 35 Sundhedskoordinationsudvalget Politisk behandling af høringsudkast for den samlede sundhedsaftale December/januar Region og kommuner Godkendelsesproces i kommuner, region 26. januar 2015 Region og kommuner Frist for tilbagemelding til regionen om godkendelse 28. januar 2015 Sekretariat Indsendelse af aftale til Sundhedsstyrelsen

2 HVORDAN HAR DU DET? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Silkeborg Kommune Sogne i de fem sociogeografiske grupper SOCIOGEOGRAFISKE GRUPPER Gruppe 1 (højest) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (lavest) personer personer personer personer 431 personer Balle Sogn Dallerup Sogn Bryrup Sogn Alderslyst Sogn Vrads Sogn Sejs-Svejbæk Sogn Funder Sogn Grønbæk Sogn Grathe Sogn Virklund Sogn Gjern Sogn Gødvad Sogn Hørup Sogn Lemming Sogn Hinge Sogn Silkeborg Sogn Linå Sogn Kragelund Sogn Thorning Sogn Mariehøj Sogn Levring Sogn Tvilum Sogn Sinding Sogn Sejling Sogn Vium Sogn Skorup Sogn Svostrup Sogn Them Sogn Voel Sogn Serup Sogn Sjørslev Sogn Skannerup Sogn Vinderslev Sogn Vinding Sogn LÆSEVEJLEDNING. Den sociogeografiske opdeling af kommunerne tager udgangspunkt i sogne, der er den mindste administrative enhed i befolkningsregistrene. Den sociogeografiske opdeling af sognene i kommunen, samt de anvendte mål for sundhedstilstanden er beskrevet på side i Hvordan har du det? sundhedsprofil for region og kommuner (bind 1). En grundigere beskrivelse findes i de kapitler, der beskæftiger sig med de forskellige områder. Sociografisk gruppe 5 er de sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe 1 de sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. Demstrup Sjørslev Neder Hvam Levring Ans Thorning Kjellerup Fårvang Vinderslev Nørre Knudstrup Serup Lemming Grauballe Sejling Gjern Kragelund Skægkær Sinding Silkeborg Voel Sorring Funder Kirkeby Linå Virklund Svejbæk Gjessø Laven Them Salten I nogle kommuner er der ikke sogne i en eller flere af de fem sociogeografiske grupper. Dette skyldes den måde, hvorpå analyserne er foretaget. I nogle kommuner, at der er for få svarpersoner til, at der kan foretages analyser for en eller flere af de sociogeografiske grupper. Dette er markeret med en streg i figuren. Analyserne i Sundhed på én side er foretaget for de årige etnisk danske. Vrads Bryrup 1 2 CFK FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING

3 HVORDAN HAR DU DET? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Silkeborg Kommune Sundhed på én side Region Silkeborg Sociografiske grupper i kommunen Midtjylland Kommune Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Region Midtjylland Silkeborg Kommune Dårligt selvvurderet helbred (7.100 personer i Silkeborg Kommune) kroniske sygdomme (5.400 personer i Silkeborg Kommune) Dårlig trivsel og livskvalitet ( personer i Silkeborg Kommune) Højt stressniveau ( personer i Silkeborg Kommune) Usundt kostmønster (5.600 personer i Silkeborg Kommune) Daglig rygning (8.300 personer i Silkeborg Kommune) Ugentligt rusdrikkeri (5+) (3.900 personer i Silkeborg Kommune) Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21) (2.600 personer i Silkeborg Kommune) Tegn på alkoholproblemer (6.700 personer i Silkeborg Kommune) Ingen idræt eller motion i fritiden ( personer i Silkeborg Kommune) Fysisk inaktiv (30 min/dag 0-1 dag/uge) (8.400 personer i Silkeborg Kommune) Moderat overvægt ( personer i Silkeborg Kommune) Svær overvægt (7.500 personer i Silkeborg Kommune) CFK FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING

4 Opsamling fra SFU s seminar februar 2014 Politiske pejlemærker 1

5 SFU er til for: At sikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser Særligt at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed 2

6 (fortsat) At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum 3

7 Hvorfor? Fordi alle borgere skal have lige muligheder for at leve et godt liv 4

8 På den korte bane vil SFU: Definere Hvad er sundhed? Sundhed indeholder både en fysisk, psykisk og social dimension. Vi skal stille skarpt på, hvad vi forstår ved sundhed Indgå i og evt. selv skabe samarbejdsfora med udvalgets interessenter (Indadtil i forhold til medarbejdere, ledere og politikere, og udadtil i forhold til regionen, praksislæger, frivillige, arbejdsmarkedets parter mv.) 5

9 (fortsat) Igangsætte konkrete initiativer på baggrund af undersøgelsen: Hvordan har du det? Overvejende arbejde med evidensbaserede indsatser Skabe projekter med kant, hvor effekten formodes at være positiv (uden/spinkel evidens) Sætte fokus på mental sundhed og trivsel bl.a. med KRAM 2.0 Idé: Sundhed i festivaller eller sundhedsfestival 6

10 På den lange bane vil SFU: Skabe målbare resultater for borgernes sundhed vi vil have fokus på effekten for borgerne Insistere på samarbejde med regionen om lokale sundheds- og rehabiliteringsindsatser Sikre et smidigt samarbejde med alle instanser og på tværs af faglige og fysiske skel/afstande 7

11 (fortsat) Sikre, at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb også når der er tale om komplekse forløb Sørge for, at alle politiske initiativer trykprøves i forhold til, om de har et forebyggende og/eller sundhedsfremmende perspektiv 8

12 Vi kommer i mål ved at: Sætte målbare mål, som aktiverer alle Holde for øje, at vi skal gøre en forskel for alle borgere Tænke sundhed hele vejen rundt Tænke i fællesskaber Sætte lighed i sundhed højt Banke hul på siloer og have fokus på snitflader 9

13 (fortsat) Have en god dialog og samarbejde med hele Byrådet de skal kende vores ambitioner for at kunne arbejde med Skabe ejerskab med borgerne de skal være med til at definere udfordringer og indsatser Ildsjælene vi vil sørge for at få fat i dem, som vil gøre en forskel 10

14 (fortsat) Kombinere evidens og eksperimenterer. Vi skal turde begge dele for at blive klogere på hvad virker Have skarpt fokus på de områder, hvor vi er i førertrøjen Dele vores viden 11

15

16

17

18

19

20

21 Opsamling fra udsatterådsmødet i Varmestuen d med deltagelse af varmestuens brugere og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Omkring 50 brugere af Varmestuen deltog i fællesspisning og det efterfølgende møde i Udsatterådet. Der var en god og livlig snak ved alle bordene. Udvalgsmedlemmerne har siddet fordelt ved bordene, og undervejs noteret udsagn, spørgsmål og ønsker fra deltagerne: Der var følgende bemærkninger ved bordene: Stor tilfredshed med personalet i Varmestuen, som gør en masse for at skabe nogle gode og trygge rammer Stor tilfredshed med muligheden for at kunne spise et måltid varm mad til rimelige penge 6 dage om ugen (minus lørdag, hvor der er lukket) Ønske om længere åbningstid meget gerne om aftenen et par gange om ugen (nattesæde), og med mulighed for spisning. Der gives udtryk for, at det kunne afhjælpe ensomheden for mange, da ensomheden ofte er værst om aftenen Ønske om flere medarbejdere til at snakke med og få støtte ved Kan man få hjælp hos kommunen til at oprette Nem-ID, og til hvordan man bruger det? o Svar: Ja, man kan få hjælp i Silkeborg Kommunes Borgerservice, der også gerne kommer i varmestuen. Kan man søge om at få brev i stedet for digital post? o Svar: Ja, det er også Borgerservice, hvor man kan blive fritaget for digital post. Kan man få hjælp til, hvordan man bruger en I-Pad? o Svar: Nej, ikke til generel brug af Ipad, men Silkeborg Kommune vil gerne være behjælpelig med digital post på en Ipad. Det vil være fint med én eller flere frivillige til at lave lidt undervisning i brug af computer og div. programmer Hvis man er ordblind, hvordan kan man så få en scanner-pen til oplæsning? o Svar: Job- og Borgerserviceafdelingen vil gerne være behjælpelige med nogle scanningspenne, som kan lægge i Varmestuen. Godrum er et fint tilbud, men det ligger for langt ude på landet Et tilbud bør indeholde et sted at sove og sociale aktiviteter bespisning er ikke så vigtigt

22 Ønsker om et nødherberg hvor man samler alle aktiviteter, varmestue, sovested, misbrugscenter m.v. Behøver ikke ligge i centrum, men heller ikke på landet Forslag om Marienlund plejehjem til en form for forsorgshjem Et par stykker udtrykte usikkerhed om deres bostøtters roller de har brug for hjælp til at holde deres lejligheder ren, vask, oprydning m.v. men bostøtten snakker kun en time eller to Forslag til sted, hvor man kan drikke i fred og ro: Grotten i Viborg, anbefalet, at vi kigger forbi der det er brugerstyret og de rydder selv op

23