Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. På 2. semester på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ligger fokus fortsat på at give de studerende, som typisk kommer med yderst forskellige faglig baggrund og erfaringer, en dybdegående indføring i det folkesundhedsvidenskabelige felt og det teorigrundlag og de metodologiske kompetencer, som udgør en forudsætning for at indfri uddannelsens kompetenceprofil. Mens der på 1. semester var særligt fokus på kvantitativ metode og epidemiologi og statistik, åbnes den metodologiske tilgang nu, så de studerende også indføres i kvalitativ metode og de studerende dermed opnår forudsætninger for at foretage kvalificerede og velbegrundede valg af forskningstilgang og metode. Desuden inddrages nye sundhedsøkonomiske samt teoretiske perspektiver på læring og forandring med betydning for det folkesundhedsfaglige felt. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 2. semester på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab udgøres af en sammenhængende række af læringsaktiviter, der omfatter: 3 kursusmoduler af 5 ECTS: o Bruger/borger/patientperspektiver og belysning heraf o Sundhedsøkonomi og prioritering o Læring og forandringsprocesser Et 15 ECTS projektmodul med ekstern censur Alle moduler evalueres selvstændigt, men særligt læringsmålene for særligt kurset Bruger/borger/ patientperspektiver og belysning heraf er tæt knyttet til projektmodulet og understøtter indfrielsen af projektets læringsmål. 2. semesters projektet understøttes desuden i et vist omfang af kurserne Sundhedsøkonomi og prioritering (2. semester) samt alle 3 kursusmoduler på 1. semester. Modulet Læring og forandringsprocesser (2. sem) bidrager til videreudvikling af de studerendes teoretiske begrebsapparat og videnskabelige tænkning men rækker også specifikt fremad i uddannelsen og relaterer sig tæt til 3. semester projektet og specialet. Kurserne er tilrettelagt med forelæsninger og dialogbaseret holdundervisning kombineret med øvelser og workshops samt selvstudie af litteraturen og supplerende øvelser. Definition af aktiviteter: Forlæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og evt for et større antal studerende.

2 Dialogbaseret holdundervisning: en underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål men undervisningen er tilrettelagt, så den lægger op til dialog og diskussion med de studerende Seminar: En læringsaktivitet tilrettelagt ud fra specifikke læringsmål, hvor diskussion af et fagligt emne er i fokus og hvor der er en højere grad af studenterinvolvering end ved de to ovennævnte. Workshop: En læringsaktivitet tilrettelagt ud fra specifikke læringsmål, men som er tilrettelagt med en meget høj grad af studenteraktivitet, så de studerende arbejder aktivt med opgaver, fremlæggelse, oplæg, diskussioner mv. og fokus ligger i højere grad på dette end på underviserens formidling. Underviser faciliterer aktiviteten. Workshop bruges fx som optakt til projektarbejde, til at understøtte systematisk litteratursøgning eller som afslutning på en større øvelse/ et større gruppearbejde. Øvelser: En læringsaktivitet, hvor de studerende opøver færdigheder (herunder manuelle færdigheder fx ift. programmering, udregninger mv.) og derfor arbejder aktivt med opgaver mv. (individuelt, to og to eller i grupper) Gruppearbejde: En læringsaktivitet, hvor de studerende opøver færdigheder (ofte af analytiske, diskuterende art) og derfor arbejder aktivt med opgaver, kritisk refleksion eller diskussion af spørgsmål mv. Det problemorienterede projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. en bieller konsulentvejleder. Gruppedannelsen for 2. semester projekt tager afsæt i School of Medicin & Health s gruppedannelsespolitik (kan findes på SMH s hjemmeside). Gruppedannelsen tager udgangspunkt i et projektkatalog, indsendt af vejledere med kompetencer indenfor det folkesundhedsvidenskabelige felt samt de studerendes faglige interesser og sker ved et fastlagt seminar i starten af semesteret. Centralt ift. gruppedannelsen er, at gruppedannelsen er et fælles anliggende og et fælles ansvar for alle studerende, som ønsker at skrive projekt på et pågældende semester. Gruppedannelsen igangsættes af semesterkoordinator, der foreslår en procedure. Denne er baseret på at alle studerende identificerer en 1., 2. og 3. prioritet ift. projektforslag og at der herefter i en styret, fælles proces, gennemføres dialogrunder med andre studerende med interesse for de samme projektforslag. Processen facilitres af 24 af de studerende (valgte eller udpegede) og 24 tutorer fra 4. semester og afvikles under supervision af semesterkoordinator og evt. en af vejlederne. Der udmeldes før start på gruppedannelsen krav til denne af semesterkoordinator, herunder at grupperne skal bestå af 45 studerende og her på andet semester, at grupperne af hensyn til de studerendes faglige tranformation og udvikling af gode og også tværfaglige samarbejdsevner, fx ikke må bestå af studerende med samme faglige baggrund, ligesom de studerende ikke bør have skrevet sammen på 1. semester. Der udmeldes desuden det maximale antal grupper, holdet må danne. Hvis ikke holdet lykkes med at inddele sig efter disse kriterier kan gruppeinddelingen laves administrativt. Efter gruppeinddelingen tildeles grupperne en vejleder af semesterkoordinator. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Berit Lund Sørensen, blc@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodleside. Side 2 af 23

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTSangivelse Effektvurdering af forebyggelses eller sundhedsfremmeaktiviteter / Effects of Prevention or Health Promotion Activities 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Charlotte Overgaard, Co@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk (eller et af de nordiske sprog). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan beskrive og reflektere over projektets videnskabsteoretiske grundlag Kan forklare tilsigtede og utilsigtede effekter af en konkret forebyggende/sundhedsfremmende aktivitet og hvilke faktorer, som influerer herpå Har forståelse af samfundsmæssige strukturers indflydelse på borgeres sundhedstilstand Færdigheder Kan udvælge en konkret forebyggende/ sundhedsfremmende aktivitet og argumentere for relevansen af en konkret problemstilling Kan tilrettelægge og dokumentere relevant litteratursøgning som grundlag for arbejdet med projektets problemstilling Kan udvælge teorier og metode(r) til effektvurdering i forhold til en konkret problemstilling og argumentere herfor Kan gennemføre og dokumentere en empirisk undersøgelse, herunder af problemstillingens økonomiske aspekter Kompetencer Kan diskutere validiteten af den viden som ligger til grund for implementering af strukturelle eller individuelle forebyggelses eller sundhedsfremmeindsatser Kan vurdere om der foreligger tilstrækkelig viden om de forventede effekter og konsekvenser (herunder økonomiske) i forhold til størrelsen af investeringen i en potentiel ny indsats med sundhedsfagligt sigte Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 3 af 23

4 Effektvurdering skal tænkes bredt, idet denne skal omfatte såvel tilsigtede som utilsigtede og dermed også såvel positive som negative effekter og konsekvenser i forhold til borgernes helbred, trivsel, livskvalitet mv. I projektet udvælger de studerende en konkret forebyggende indsats/ aktivitet/ tiltag/ intervention, hvor der kan identificeres et problemfelt. Dette kan for eksempel omhandle mangel på viden om eventuelle utilsigtede konsekvenser, at evidensgrundlaget for interventionen er svagt beskrevet eller at et tiltag har fået positiv interesse og står overfor at skulle udbredes i større skala uden at være ordentligt evalueret. Igennem projektet arbejder de studerende med at analyse, belyse og evaluere tilsigtede og utilsigtede effekter og konsekvenser af den valgte intervention/aktivitet/tiltag samt vidensgrundlaget bag. De studerendes undersøgelse og problembelysning vil i dette 15 ECTS projekt basere sig på relevante eksisterende, videnskabelige studier og kilder, som identificeres igennem en velbegrundet og systematisk litteratursøgning, samt de studerendes egen, empiriske undersøgelse af et (eller flere) udvalgte område i relation til projektet, som de kan argumentere for, ikke belyses utilstrækkeligt af den eksisterende litteratur. De studerende udvælger i projektet relevante begreber, teorier og metoder til vurdering af forskellige typer af effekter og konsekvenser og skal igennem projektet nå frem til at kunne vurdere om der foreligger tilstrækkelig viden om tilsigtede og utilsigtede effekter og konsekvenser til at fortsætte en indsats / implementere en indsats. Læringsmæssigt udgør 1. semesters projektforløb og kurser væsentlige forudsætninger for projektforløbet, ligesom dette understøttes af 2. semesters kurser, dog særligt kurser Borger/bruger/lægperspektiver og belysning heraf. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTSbelastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 1 ECTS er defineret som 30 timers studieaktivitet for den studerende. Et 15 ECTS projekt som på 2. semester forventes således at medføre arbejde svarende til 450 timer (svarende til > 12 ugers fuldtidsarbejde alene med projektet, kursusaktivitet er udover) for den enkelte studerende. De studerende er selv ansvarlige for at disponere deres tid og arbejdsindsats i forhold til kurser og projektmodul og lave samarbejdsaftaler og tidsstyring internt i projektgruppen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2. semester, kandidat i Folkesundhed eller studerende fra kandidatuddannelsen med individuel studieplan Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. For at deltage i 2. semesters projektmodul skal alle moduler på 1. semester være gennemført. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Projektmodulet indeholder følgende skemasatte aktiviteter, som alle studerende der ønsker at skrive projekt på semesteret forventes at deltage i: 1. Et introducerende 2 x 45 min seminar ved semesterstart, hvor læringsmål, Rammer og Krav ift. 2. semesters projekt samt de studerendes projekterfaringer fra 1. semester diskuteres. 2. Et 4 timers seminar med præsentation af projektforslag og cafebord s runder, hvor de studerende kan diskutere projektforslag og ideer med potentielle vejledere. 3. En 5 timer tværfaglig workshop om litteratursøgningsstrategier og dokumentation af søgning, referencehåndtering samt initial opbygning af søgestrategi. Alle studerende, som skriver projekt, semesterkoordinator, bibliotekar samt de vejledere, som har mulighed herfor, deltager. (workshoppen integreres med en aktivitet fra kurset Borger/bruger/læg perspektiver, som har understøttende læringsmål). Side 4 af 23

5 4. Et statusseminar, hvor alle grupper fremlægger deres foreløbige projektarbejde for hinanden og vejlederteamet, diskuterer generelle problemstillinger ift. projektarbejdet og giver feedback på andre gruppers arbejde (alle grupper får desuden feedback fra opponentvejledere). Der afsættes 60 min til en 5 mandsgruppe. 5. Løbende vejledning over hele semesteret. Den hovedvejleder, som tildeles gruppen, har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling, den akademiske skrivning SAMT projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Herudover er det hovedvejleder, som har hovedansvaret for tilrettelæggelsen og afviklingen af gruppeeksamen, som på dette semester med ekstern censur fra Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskab. Omfanget af vejledningen er afhængigt af gruppestørrelsen, hvilket betyder, at grupper med 5 medlemmer vil kunne trække på mere vejledning end grupper med 4 medlemmer og så fremdeles. Vejledningen til en 4/5 mands gruppe består som udgangspunkt af en ugentlig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. (eventuelle grupper med færre medlemmer vil få færre og kortere kontakter og vejleder vil have mindre mulighed for at kommentere skriftligt materiale). Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 5 af 23

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTSangivelse Borger/bruger/patient perspektiver og belysning heraf / Civil/user/patient perspectives and exploration of such 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Charlotte Overgaard, CO@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om forskellige dataindsamlingsmetoder og studiedesign, som fx. observations og interventionsdesigns, herunder metodologiske styrker og svagheder Har viden om forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer Har viden om muligheder/begrænsninger for statistisk at kontrollere for confounding samt betydningen herfor for anvendelse af publicerede resultater Har viden om forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patientperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater Har viden om kritisk læsning af forskningslitteratur, herunder under brug af tjeklister Har viden om centrale, nationale registre med sundhedsdata Færdigheder Kan udføre systematiske litteratursøgninger i centrale databaser indeholdende forskningsbaseret litteratur om forebyggelse og sundhedsfremme Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål samt tilrettelægge og gennemføre relevant analyse Kompetencer Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet giver den studerende en bred og grundlæggende forståelse af forskellige forskningsparadigmer, typer, designs og metoder til belysning af borger/bruger/patient/lægperspektiver på sundhed og sygdom samt Side 6 af 23

7 forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter eller tiltag. Endvidere bidrager kurset med forståelse af centrale forskningsmetodologiske begreber samt forudsætninger for kritisk at diskutere og vurdere sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, design og metoder og den studerendes færdigheder videreudvikles og testes ift. tilrettelæggelse og gennemførelse af systematisk søgning samt kritisk analyse og vurdering af videnskabelige artikler, rapporter mv. som belyser borger/bruger/patient/ lægperspektiver. Endelig introduceres den studerende til forskningsprocessen, herunder udarbejdelsen af dataindsamlingsværktøjer og analyse af såvel kvalitative som kvantitative data. Kurset understøtter i høj grad indfrielsen af læringsmålene for projektmodulet på 2. semester og danner desuden basis for de studerendes videre forskningsmetodologiske udvikling på de højere semestre. Viden, færdigheder og kompetencer fra kurset er desuden afsæt for undervisningen og det faglige niveau i valgfaget i kvalitativ metode og i et vist omfang for valgfaget i registerepidemiologi på 3. semester. Der vil blive anvendt varierede og interaktive undervisningsformer på modulet, således at undervisningen i videst muligt omfang forgår dialogbaseret, og der afveksles imellem underviseroplæg, gruppearbejde, øvelser, opgaver (se tidligere definition), fælles diskussioner, mv. Kurset bygger på en forudsætning om aktiv studenterdeltagelse og at de studerende møder forberedt til undervisningen. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTSbelastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Holdundervisning: 12 kursusgange med 29,25 t konfrontationsundervisning på hold + øvelser 9,75t = 39 timer Workshop med fremlæggelse og diskussion af løsning af opgave: 5 x 45 min = 3,75t Forberedelse 90,25t til alle kursusgange og workshop Eksamensforberedelse 2 x 8 t = 16 Afvikling af eksamen = 1 t I alt 150 timers studenteraktivitet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på 2. semester, men kurset kan evt. også følges af kandidatstuderende fra andre uddannelser. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Epidemiologi og statistiske metoder samt projektmodulet på 1. semester eller tilsvarende. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet type og titel Introduktion af modulet Planlagt underviser* Charlotte Overgaard Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug At give de studerende forståelse af kursets læringsmål, indhold, struktur og pædagogiske tilrettelse samt information 1 x 45 min Side 7 af 23

8 om eksamen 1 Forskningsspørgsmål og design introduktion af de 4 forskningstyper Dialogbaseret holdundervisning + selvstudie af litteratur Anna Marie Balling Høstgaard Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter At de studerende får forståelse for Forholdet mellem forskningsspørgsmål og design De 4 grundlæggende forskningstyper og til hørende designs og metoder samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige videnskabelige traditioner og paradigmer Mixed Methods tilgangen, herunder kombination af forskningstyper, designs, metoder mv. Undervisning 2 x 45 min Forberedelse 4 t 2 Patientelementet i MTV Forskellige tilgange Dialogbaseret holdundervisning + selvstudie af litteratur Charlotte Overgaard Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer At de studerende får forståelse for: Hvad der kendetegner et bruger/patient /lægperspektiv Forskellige tilgange til belysning af bruger/patient/lægperspektiv er (kvalitative vs kvantitative) herunder belysning af patientelementet i MTV Undervisning 3 x 45 min Forberedelse 6 t Har forståelse af forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patient/lægperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater og metodetriangulering Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter 3 Beskrivende og forklarende forskning: Survey Dialogbaseret holdundervisning + selvstudie af litteratur Charlotte Overgaard Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Kan anvende gængse forskningsmetodologiske Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet At de studerende får forståelse for: Centrale metodologiske begreber samt survey designets styrker og svagheder Anvendelse af validerede/standardiserede spørgeskemaer samt udfordringer ved oversættelse Undervisning 3 x 45 min Forberedelse 6t 4 Beskrivende og forklarende Charlotte Overgaard At de studerende: får forståelse for centrale metodologiske forhold ift. Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmeto Forberedelse 6 t Side 8 af 23

9 forskning: Spørgeskema 4a:Dialogbasere t undervisning 4b:Gruppeopga ve 4C:Workshop m fremlæggelse og diskussion Selvstudie af litteratur der til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patient/lægperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater og metodetriangulering Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter konstruktionen af spørgeskema og generering af data, og udvikler færdigheder i relation til samme. Udvikler evne til kritisk vurdering og diskussion af spørgsmål og svar i spørgeskemaer Undervisning 3 t Gruppeopgave 6 t Workshop 2 x 45 min Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål samt tilrettelægge og gennemføre relevant analyse og fortolkning Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet 5 Beskrivende og forklarende forskning: Statistisk validering + analyse af spørgeskema Dialogbaseret holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Henrik Bøggild Har forståelse af forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patient/lægperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater og metodetriangulering Har viden om muligheder/begrænsninger for statistisk at kontrollere for confounding i spørgeskemabaserede studier samt betydningen heraf Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter Kan tilrettelægge behandling af spørgeskemabaserede data og gennemføre denne i et anvendeligt værktøj At de studerende får forståelse for metoder til og udvikler færdigheder ift.: Pilottestning og statistisk validering af spørgeskema i SPSS (Cronbachs Alpha, Testretest, faktoranalyse mv.) statistisk analyse af surveydata bortfaldsanalyse statistisk confoundercontrol sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater Undervisning 3 x 45 min Øvelser 3 x 45 min Forberedelse 6 t Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet 6 Forstående og handlingsrettet forskning: Design 1: handlingsrettet forskning, evalueringsforskning, mixed methods Dialogbaseret Tine M Kristiansen & Anna Marie Høstgaard Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer At de studerende tilegner sig viden om: Formålet med og læringspotentialet for de 4 undervisningsgange Forskelle ml. kvalitative og kvantitative metoder samt metodernes styrker og svagheder Vigtigheden af valg af design mph at skabe sammenhæng i undersø Undervisning 4 x 45 min øvelser 2 x 45 min Forberedelse 8 t. Side 9 af 23

10 holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet gelsen Særlige kendetegn ved aktionsforskning samt viden om forskellige tilgange indenfor aktionsforskning og deres styrker og svagheder Særlige kendetegn ved evalueringsforskning samt viden om forskellige tilgange indenfor evalueringsforskning og deres styrker og svagheder Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i samme undersøgelse At de studerende udvikler færdigheder ift. Kritisk at kunne vælge et velegnet design til en given undersøgelse 7 Forstående forskning Design 2: Feltarbejde og Casestudier Dialogbaseret holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Tine M Kristiansen Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet At de studerende tilegner sig viden om: Særlige kendetegn ved feltarbejdet som design samt metodologiske styrker og svagheder med fokus på forskellige former for feltarbejde, forskellige grader af deltagelse samt forskellige feltarbejderroller Særlige kendetegn ved casestudiedesign samt viden om forskellige typer af casestudie At de studerende udvikler færdigheder ift. Kritisk at kunne vælge et velegnet design til en given undersøgelse Undervisning 3 x 45 min Øvelser 1 x 45 min forberedelse 6 t 8 Forstående forskning: Dataindsamlingsmetoder: Individuelle og gruppeinterviews og deltagende observation Dialogbaseret holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Kirsten Schultz Petersen Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål samt tilrettelægge og gennemføre relevant analyse og fortolkning Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalue Mål: At de studerende tilegner sig viden om: Forskellige former for kvalitative interviews Forskellige former for observation fra aktiv til mere passiv deltagelse At de studerende tilegner sig færdigheder ift. Udarbejdelse af interviewguide og praktisk udførelse af interviews og observation Undervisning 3 x 45 min Øvelser 1 x 45 min forbredelse 6t Side 10 af 23

11 ringsrapporter Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet 9 Systematisk søgning og dokumentation Workshop integreret i heldagsworkshop om informationskompetence ift. 2. sem projekt Kan udføre systematiske litteratursøgninger i centrale databaser indeholdende forskningsbaseret litteratur om bruger /patient/ lægperspektiver i relation til forebyggelse og sundhedsfremme Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en struktureret litteratursøgning med tilhørende kritisk analyse og vurdering af studier af bruger /patient/læg perspektiver, publiceret i internationale tidsskrifter, med inddragelse af relevante videnskabelig guidelines og checklister at de studerende: Videreudvikler deres forståelse af søgestrategier, systematisk søgning og dokumentation heraf udvider kendskabet til relevante databaser mv. indenfor det folkesundhedsvidenskabelige felt udvikler egne færdigheder ift. systematisk søgning af videnskabelige artikler om brugerperspektiver tester egne søgekompetencer mhp selvevaluering og videreudvikling af individuelle kompetencer 3 x 45 min 10 Forstående forskning: Kvalitative analysestrategier Dialogbaseret holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Kirsten Schultz Petersen & Tine M Kristiansen Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af bruger/patient /lægperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål samt tilrettelægge og gennemføre relevant analyse og fortolkning Mål: At de studerende tilegner sig viden: Hvordan man transskriberer interviews, udarbejder feltnoter og håndterer data etisk forsvarligt Valg af og håndtering af forskellige analysestrategier Forskellige kvalitative analyseredskaber Undervisning 4 x 45 min øvelser 2 x 45 min Forberedelse 8 t Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet At de studerende opnår færdigheder ift. at: Kunne vælge og begrunde en egnet analysestrategi Kunne udføre analyse af kvalitative data og formidle resultaterne heraf Kunne vurdere kvaliteten af egen dataindsamling og analyse 11 Forstående forskning: Indsamling og analyse af data fra andre kilder Kritisk læsning og kvalitetsvurdering af kvalitative studier Dialogbaseret holdundervisning + øvelser + selvstudie af litteratur Kirsten Schultz Petersen & Anna Marie Høstgaard Har viden om centrale metodologiske begreber samt forskellige typer af studiedesigns og dataindsamlingsmetoder til belysning af brugerperspektiver og deres metodologiske styrker og svagheder Har forståelse af forholdet mellem forskningsspørgsmål og design samt forskelle i teori og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer Har forståelse af forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patient/lægperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater og metodetriangulering At de studerende tilegner sig viden: Relevansen af at indsamle data fra andre kilder Kvalitetskriterier ift. kvalitative studier Anvendelse af og viden om tjeklister til kritisk læsning og kvalitetsvurdering At de studerende opnår færdigheder ift. at: Indsamle data fra andre kilder Vurdere kvaliteten af kvalitative studier undervisning 3 x 45 min øvelser 2 x 45 min Forberedelse 6 t Side 11 af 23

12 Har viden om kritisk læsning af forskningslitteratur, herunder brug af tjeklister Kan anvende gængse forskningsmetodologiske begreber samt vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en struktureret litteratursøgning med tilhørende kritisk analyse og vurdering af studier af bruger /patient/læg perspektiver, publiceret i internationale tidsskrifter, med inddragelse af relevante videnskabelig guidelines og checklister Forskningsetik Dialogbaseret holdundervisning + selvstudie af litteratur Tine M Kristiansen Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed af resultater i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet Har viden om relevant lovgivning ift. behandling og opbevaring af forskningsdata samt god videnskabelig praksis, herunder forskningsetik At de studerende får: viden om relevant lovgivning ift. studier af mennesker, herunder indsamling, behandling og opbevaring af forskningsdata forståelse for god videnskabelig praksis, herunder forskningsetik Undervisning 2 x 45 min Forberedelse 4 t Beskrivende (evt. forklarende) forskning Danske registre og datakobling Henrik Bøggild Har viden om centrale, nationale registre med sundhedsdata Har forståelse af forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger /patient/lægperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater og metodetriangulering At de studerende tilegner sig: viden om centrale, nationale registre med relevans for sundhedsforskning, muligheder og begrænsninger ift. at kombinere survey og registerdata Undervisning 1 x 45 min Forberedelse 2 time Kursusafslutning, opsamling og evaluering Charlotte Overgaard At de studerende opnår reflekterer og får overblik over kursets indhold ift. læringsmålene, får afklaret evt. usikkerheder ift. eksamen at der sikres mundtlig dialog om kurset. 1 x 45 min *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 12 af 23

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTSangivelse Sundhedsøkonomi og prioritering / Health Economy and Prioritisation 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lars Holger Ehlers, lehlers@business.aau.dk, Institut for Økonomi og Ledelse Cathrine Elgaard Jensen, celga@business.aau.dk, Institut for Økonomi og Ledelse Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk, mens hovedvægten af kursuslitteraturen er på engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet, samt sammenhænge mellem økonomi og sundhed i befolkninger Har viden om prioritering i sundhedsvæsenet, samt forståelse af etiske problemstillinger i forbindelse hermed Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske begreber og principper Har viden om de enkleste metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet. Færdigheder Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer Kan beskrive de væsentligste omkostninger og relevante sundhedsøkonomiske outcomes i forbindelse med konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag Kan gennemføre simple beregninger af drifts og anlægsudgifter ved implementering af nye indsatser på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet Kompetencer Kan analysere, diskutere og vurdere sundhedsøkonomiske konsekvenser af konkrete indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Økonomi spiller på godt og ondt en stigende rolle i dansk sundhedspolitik på alle niveauer. Spørgsmål om effekter af forebyggelse og behandling følges i dag naturligt op af spørgsmål som 'Hvad koster det?' eller endog 'Kan det betale sig?'. Endvidere vil modulet give en indsigt i, at sundhedsøkonomi som fag er defineret ved økonomisk analysemetode anvendt på genstandsfelterne sundhed og sundhedsvæsen. At økonomisk analy Side 13 af 23

14 semetode vedrører spørgsmål om fordeling af knappe ressourcer til konkurrerende formål med henblik på at opnå den bedst mulige situation. Modulet vil gøre de studerende bekendte med, at økonomi ikke er en værdifri eller eksakt videnskab. Knappe ressourcer, konkurrerende formål, bedst mulige situation er ikke eksakte begreber, men begreber, som må defineres i konkrete situationer. Konkurrerende formål, bedst mulige situation for hvem? Der er to områder af anvendt sundhedsøkonomi, som tages op i undervisningstemaerne. Det ene område kaldes sundhedsøkonomisk evaluering, det handler om, hvordan samfundet får mest mulig sundhed for pengene. Det andet område af sundhedsøkonomi handler mere bredt om at bruge økonomisk teori og metode til at analysere sundhedsvæsenet. Eksempler herpå er studier af sundhedspolitiske reformers virkning eller mangel på samme, forklaringer på ulighed i sundhed, og beskrivende analyser af hvad forskellige sygdomme koster samfundet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTSbelastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til 150 timers studieaktivitet. Kurset er planlagt med 10 kursusgange samt en afsluttende spørgetime (ca. 2 timer) med opsummering af centrale begreber. De 10 kursusgange vil være af ca. 4 timers varighed. Der vil blive anvendt varierende undervisningsformer på modulet, således at forelæsning afveksles med gruppearbejde, opgaver og fælles diskussioner. Kurset er tilrettelagt med sigte på, at deltagelse i forelæsninger, opgavesessioner, læsning af kursuslitteratur samt forberedelse til eksamen forventes at svare til 150 timers studieaktivitet. Der er i alt 10 kursusgange samt en spørgetime med i alt 43 timers konfrontationsundervisning. Forberedelse til alle kursusgange 87 timer. Eksamensforberedelse 16 timer samt 4 timer til selve eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kurset er et obligatorisk teorikursus på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab 2. semester Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagerne forudsættes at have gennemført modulerne på 1. semester kandidat i Folkesundhedsvidenskab. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet 1. Introduktion til Sundhedsøkonomi (4 x 45 min Forelæsning) 2. Identificering, måling og værdisætning Cathrine Elgaard Jensen Flemming Witt Udsen Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske begreber og principper Har viden om de enkleste metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet Har viden om ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet Får viden om centrale og basale metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet Opnår forståelse af sundhedsøkonomiske begreber og principper fx i forbindelse med tilrettelæggelse og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag Forstår hvad omkostninger er og ikke er og kan Tidsforbrug Side 14 af 23

15 af omkostninger (1) (4 x 45 min Forelæsning) 3. Identificering, måling og værdisætning af omkostninger (2) (2 x 45 min (CEJ) 1 x 45 min (KBS) Forelæsning 1x 45 min Gruppearbejde (KBS, CEJ)) 4. Måling og værdisætning af sundhed (3 x 45 min Forelæsning 1 x 45 min Opgaver) Cathrine Elgaard Jensen Katherina Beltoft Simonsen Cathrine Elgaard Jensen samt sammenhænge mellem økonomi og sundhed i befolkninger Kan beskrive de væsentligste omkostninger og relevante sundhedsøkonomiske outcomes i forbindelse med konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag Kan gennemføre simple beregninger af drifts og anlægsudgifter ved implementering af nye indsatser på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet Har viden om ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet samt sammenhænge mellem økonomi og sundhed i befolkninger Kan beskrive de væsentligste omkostninger og relevante sundhedsøkonomiske outcomes i forbindelse med konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag Kan gennemføre simple beregninger af drifts og anlægsudgifter ved implementering af nye indsatser på forebyggelses og sundhedsfremmeområdet Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske begreber og principper beskrive de væsentligste omkostninger trin for trin i forbindelse med forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag (hvordan gør man i praksis) De forskellige (typiske) problemstillinger i forbindelse med estimering af omkostninger (herunder diskontering, afskrivning og forrentning) Forstår hvad omkostninger er og ikke er og kan beskrive de væsentligste omkostninger trin for trin i forbindelse med forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag (hvordan gør man i praksis), herunder følsomhedsanalyse og usikkerhed. De forskellige (typiske) problemstillinger i forbindelse med estimering af omkostninger (herunder diskontering, afskrivning og forrentning) Kan forstå og opgøre kvalitetsomkostninger Kan forklare hvad QALY er og hvordan de frembringes Viden om og analyse af forskellige metoder til QALY udledning Kan redegøre for hvorfor QALY er det foretrukne effektmål i sundhedsøkonomiske evalueringer 5. Evalueringsmetoder (2 x 45 min Forelæsning (CEJ) 2 x 45 min Opgaver (AWH, CEJ)) 6. Evaluering af eksisterende evidens (2 x 45 min Forelæsning (CEJ) 2 x 45 min Gruppearbejde (AWH, Cathrine Elgaard Jensen Annette Willemoes Holst Kristensen Cathrine Elgaard Jensen Annette Willemoes Holst Kri Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske begreber og principper Har viden om de enkleste metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer Kan anvende QALY i sundhedsøkonomiske udregninger Bliver i stand til at kunne adskille de forskellige metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet. Kan forklare formål og systematikken ved at anvende sundhedsøkonomiske tjeklister Får viden om retningslinerne for sundhedsøko Side 15 af 23

16 CEJ)) stensen nomisk analyse og anvendelse af tjeklister 7. Overførbarhed af eksisterende evidens (3 x 45 min Forelæsning (CEJ) 1 x 45 min Gruppearbejde (AWH)) Cathrine Elgaard Jensen Annette Willemoes Holst Kristensen Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske principper Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer Tilegner sig viden om og får mulighed for at diskutere sundhedsøkonomiske evalueringer Kan beskrive vigtigheden af overførbarhed af eksisterende evidens Opnår forståelse for begrebet transferability Kan vurdere overførbarhed af eksisterende evidens 8. Øvrige Evalueringsmetoder (2 x 45 min Forelæsning (AWH) 2 x 45 min Gruppearbejde (AWH, LKEH) Annette Willemoes Holst Kristensen Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Har viden om de enkleste metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer Kan diskutere problemstillinger omkring at overføre evidens mellem lande Opnår viden om status for brug af MTV i dag, og hvordan MTV adskiller sig fra økonomisk evaluering. Tilegner sig viden om og forståelse af MTVkonceptet og dets rolle i forbindelse med prioritering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser 9. Politik og Prioritering (5 x 45 min Forelæsning) Kjeld Møller Pedersen Har viden om prioritering i sundhedsvæsenet samt forståelse af etiske problemstillinger i forbindelse hermed Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer til en MTV anvendelse. Opnår forståelse for det faktum, at økonomi spiller en stigende rolle i dansk sundhedspolitik på alle niveauer Har kendskab til hvordan forskellige økonomiske styringssystemer går i spænd med andre administrative aspekter som for eksempel kvalitetssikring? Har viden om ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet samt sammenhænge mellem økonomi og sundhed i befolkninger. Kan anvende basale sundhedsøkonomiske begreber og principper til analyse af finansielle mekanismer og økonomiske virkemidler på sundhedsområdet 10. Økonomisk evalue Flemming Kan beskrive de væsentligste Kan gennemføre simple Side 16 af 23

17 ring af et forebyggende initiativ (Case) (1 x 45 min Forelæsning 3 x 45 min Gruppearbejde) Witt Udsen omkostninger og relevante sundhedsøkonomiske outcomes i forbindelse med konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag beregninger af drifts og anlægsudgifter ved implementering af nye indsatser på forebyggelsesog sundhedsfremmeområdet Spørgetime (2 x 45 min) Cathrine Elgaard Jensen Kan analysere, diskutere og vurdere sundhedsøkonomiske konsekvenser af konkrete indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme Spørgetime med opsummering af centrale begreber. Eksamensforberedelse *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 17 af 23

18 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTSangivelse Læring og forandringsprocesser / Processes of Learning and Change 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Henrik VardinghusNielsen, hvn@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamensansvarlig er Henrik VardinghusNielsen. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk men del af kursuslitteraturen er engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om teorier og metoder der kan beskrive forhold mellem hverdagsliv og forebyggelse eller sundhedsfremme Har viden om teorier om læring og forandringsprocesser i relation til individer, grupper, professioner og organisationer Har viden om hvordan mennesker lærer som individer og i grupper Kan forklare hvordan viden relaterer til handlekompetencer Kan forklare forholdet mellem læring og forandringsprocesser og disse begrebers betydning i relation til forebyggelse og sundhedsfremme Færdigheder Kan analysere forandringsprocesser i sundhedsorganisationer Kan diskutere betydningen af individer, grupper, professioner og organisationers læring i relation til forebyggelse og sundhedsfremme Kompetencer at designe og/eller implementere forebyggelse og sundhedsfremmende lærings og forandringsforløb målrettet en specifik praksis at evaluere og kvalificere (designet af) et lærings og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i relation til forebyggelse og sundhedsfremme at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb Side 18 af 23

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2018 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH November 2016 I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Semesteret indeholder et modul af to dage. Modulet er en introduktion til masterspecialet.

Semesteret indeholder et modul af to dage. Modulet er en introduktion til masterspecialet. Oktober 2018 Semesterbeskrivelse for 4. semester master i sexologi forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for masteruddannelsen i sexologi

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH Marts 2018 I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - E2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - E2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. årgang master Sundhedsinformatik - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester master Sexologi forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævn

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH Oktober 2017 I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende.

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende. Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - Efterår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. årgang master Sundhedsinformatik - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017 5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende.

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende. Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - Efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. årgang master Sundhedsinformatik - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. sem. master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - forår 2017 Oplysninger om semesteret School

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende.

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende. Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - Efterår 2019 Oplysninger om semesteret Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 2. semester Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling

Semesterbeskrivelse for 2. semester Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Semesterbeskrivelse for 2. semester Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævn for Sundhed, Teknologi

Læs mere

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende.

Forelæsning: En underviser formidler stof ud af specifikke læringsmål, primært som envejskommunikation og typisk for et større antal studerende. Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - Efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser SMH-uddannelser I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2016 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. sem. master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - forår 2016 Oplysninger om semesteret School

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.

Semesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne. Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2018 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019 , kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2019 Oplysninger om semesteret Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Idræt - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet

Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet 2. semester HA Oplysninger om semesteret Skole: Økonomi og Ledelse Studienævn: erhvervsøkonomisk studienævn Studieordning:

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Marts Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Marts Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Marts 2015 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser SMH-uddannelser I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016 Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Sundhedsteknologi forår 2019 Oplysninger om semesteret Semesterets temaramme

Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Sundhedsteknologi forår 2019 Oplysninger om semesteret Semesterets temaramme Semesterbeskrivelse for 4. semester bachelor Sundhedsteknologi forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 1. semester master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - E2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Januar 2018 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. sem. master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - forår 2018 Oplysninger om semesteret School

Læs mere

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 1. semester master Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling - E2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem

For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 2. kand/3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 2012 Version 2 februar 2013 Uddannelsen

Læs mere