Forår i Susåen. Nr årg. April/Maj Tværfaglig interesseorganisation for

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forår i Susåen. Nr årg. April/Maj Tværfaglig interesseorganisation for"

Transkript

1 FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr årg. April/Maj 2017 Forår i Susåen Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser

2 Formanden skriver Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har været på temadag om udvikling af lystfiskerturismeindustrien i Danmark i Maribo den 24. marts Vært var Miljø- og Fødevareministeriet. Følgende er Ferskvandsfiskeriforeningens holdning: Den bedste måde at udvikle lystfiskeriet er færrest mulige begrænsninger og restriktioner, der udspringer af begrundelser, der ikke har et konkret fagligt eller biologisk grundlag, i stedet skal forskelligheden bevares, så alle kan være en del af det rekreative fiskeri. Det groveste eksempel på ikke bæredygtige fiskeregler er fiskeriet i Køge Bugt/ farvandet ved Sydsjælland og Møn, hvor fredede gedder kun må fanges af sportsfiskere og skal genudsættes så unødvendige dødsfald er uundgåelige. Det er kort og godt unødig leg med levende væsener! Indholdsfortegnelse Formanden skriver Stor modstand mod havbrug ved Djursland Sådan beregnes laksekvoterne Større laksekvoter i Danske laks i tyske vandløb Vådområder skal hindre udslip af kvælstof Utilfreds over manglende indbydelse Sportsfiskerforbundet mister foreninger Rugekasser i sjællandske vandløb Europas Ferskvandsfisk i 50 år Temadag om lystfiskerturisme Færrest mulige begrænsninger KORT NYT FERSKVANDSFISKERIBLADET

3 Den bedste måde at fremme lystfiskerturismen er gennem et samarbejde med lokale parter, i respekt for de traditioner der er grundlaget for det eksisterende lystfiskeri, og skabe forståelse for lystfiskeriets betydning, blandt andre der færdes i naturen med naturmæssige interesser. Kommuner og andre offentlige myndigheder skal medvirke til bestandsophjælpende og adgangsforbedrende aktiviteter, ud over det de er pålagt efter lovgivning. Arbejdet skal ske under medvirken af og støtte til de lokale lystfiskerforeninger, lodsejere og andre interessenter. Danmark har rigeligt med fiskemuligheder efter havørreder i jyske vandløb, da mange vandløb er selvproducerende og resten er på vej. Kystfiskeriet efter havørreder i Kattegat og nordlige Østersø er måske verdens bedste, men æren herfor skal findes i de forbedringer, som er opstået i de jyske vandløb (licenspenge til ophjælpning af fiskebestande og frivillig arbejdskraft fra lokale lystfiskerforeninger). Identifikationen af en lystfisker kan deles op tre ting. l. Naturoplevelsen ved at færdes ved fiskevandet. 2. Oplevelsen ved eventuel fangst af fisk. 3. Madoplevelsen ved at spise noget, man selv har fanget. pr. dag, er interessen for at leje turbåde og lignende faldet væsentligt, formentlig fordi værdien af fem torsk er lig med bådeleje. Der er også en gruppe som kaldes sportsfiskere. For dem er naturoplevelsen ikke væsentlig, det drejer sig om rekordtrofæfiskeri eller flest mulig fangede fisk på korteste tid. Madoplevelsen er uinteressant, da de fleste fiskere praktiserer cats and release. Hvis ministeriet og resten af samfundet ønsker om flere valutaindtægter og arbejdspladser skal opfyldes, skal de ikke kopiere Skjern Å, hvor Herning, Skjern og Ringkøbing kommuner har lavet et lystfiskerturist projekt, hvor lokale lodsejere og lystfiskerforeninger ingen indflydelse har haft. Forhåbentligt er det ikke noget andre kommuner vil kopiere, for et turist-/egnsudviklingsprojekt uden lokal opbakning er dødsdømt på forhånd. Og så lige til sidst: Huske Ferskvandsfiskeriforeningens generalforsamling lørdag den 22. april kl.13 i Langå Kulturhus Bredgade 4 i Langå. Niels Barslund Formand Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vurderer at 90 pct. af tyske lystfiskere er madfiskere. Det ses tydeligt ved den jyske vestkyst, og nu da der er indført begrænsninger i den vestlige Østersø på fem torsk FERSKVANDSFISKERIBLADET

4 Havdambrug ved Djursland skaber stor debat Der bør i stedet satses på bæredygtige landbaserede brug, mener Danmarks Naturfredningsforening Planerne om at etablere to nye havdambrug ved Djursland har givet anledning til stor debat mellem modstandere og tilhængere, og seneste har Danmarks Naturfredningsforening taget stærkt afstand fra de to havbrug, som Hjarnø Havbrug og Snaptun Fisk Export vil etablere ud for Djursland. Regeringen håber, at anlæggelse af muslinge- og tanganlæg kan kompensere for havbrugenes forurening, men der findes i dag ikke anlæg, der Det er havbrug som disse der er planer om at etablere ved Djursland. 4 FERSKVANDSFISKERIBLADET

5 effektivt kan rense op, så det matcher forureningen fra havbaserede produktion af fisk, siger Ella Maria Bisschop- Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Samtidig siger Stiig Markager, der er professor i Havmiljø ved Aarhus Universitet, til DR Østjylland, at hvis man sammenligner de udledninger, som er planlagt fra havbrugene, med den udledning, der sker i øvrigt i den periode, så repræsenterer det en forøgelse på 10 pct. kvælstof og 17 pct. fosfor. - Hvis Danmarks samlede udledning skal nedbringes, så er der andre, som skal reducere, og der er det kun landbruget, som er aktuelt, siger han. De to havbrug skal efter planen ligge ved øen Hjelm, og ud for kysten ved Rugård og Glatved Strand på den jyske østkyst. Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, advarer mod fare for iltsvind og siger at lovændringer og nye havbrug er på kollisionskurs med principperne i EU s vandrammedirektiv. Danmarks Naturfredningsforening peger på, at regeringen bør satse på bæredygtig akvakultur, der er lukkede og recirkulerende landbaserede brug. Her er der nemlig styr på både fodring, medicinering og udledning - og Danmark er førende indenfor dette felt. Fra lokalbefolkningen på Djursland er der store protester mod de påtænkte havbrug. Anlægget bliver fuldt synligt fra land og vil dække et havområde, der samlet vil - Lukkede og recirkulerende brug på land er at foretrække, siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop- Larsen. blive set på 4,5 kvadratkilometer. Derudover bliver der tale om en foruroligende stor miljøbelastning på det marine miljø fra de to ansøgte havbrug en miljøbelastning, der svarer til at udlede urenset spildevand fra mennesker direkte ud i Kattegat - i et havområde, der i forvejen ikke lever op til bestemmelserne i EU s Vandrammedirektiv om god økologisk stand af vore kystområder. FERSKVANDSFISKERIBLADET

6 Sådan fastlægges årets laksekvote Bestanden skal på sigt kunne klare sig selv Laksen er fredet i Danmark, men det er tilladt at hjemtage et mindre antal, som hvert år fastsættes på baggrund af en vurdering af bestandene, og heldigvis kan der igen i år meldes om stigende laksekvoter og på siderne 9-13 kan du læse nærmere om, hvordan det står til i de otte danske laksevandløb. Laksebestandene er påvirket af en lang række natur-og menneskeskabte faktorer i vandløbene, og DTU Aqua arbejder på at vurdere den samlede effekt af disse for dermed at kunne forudsige bestandenes udvikling. Biologerne på DTU Aqua fastsætter ud fra dette, hvor mange laks, man kan 6 FERSKVANDSFISKERIBLADET

7 hjemtage i de enkelte vandløb. I denne vurdering spiller mange faktorer ind. Først sent om efteråret har man en reel mulighed for at undersøge antallet af laks, der er vandret op i de enkelte vandløb. Udfordringen er imidlertid for biologerne, at de skal fastsætte en kvote, inden sæsonens opgang er begyndt. Derfor er et godt kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, helt afgørende, når man fastlægger kvoter på laks. Laksefiskeriet bliver forvaltet med det mål at genskabe større og stærkere bestande, der kan tåle et bæredygtigt fiskeri, hvor bestandene er selvproducerende og klarer sig selv uden udsætninger. Forvaltningen af bestandene i de vestjyske vandløb er reguleret af bekendtgørelser omkring fiskeriet. Laksen er godt nok fredet, men der er i loven skabt mulighed, at man kan tillade at hjemtage laks efter årlige kvotetildelinger. Kvoterne bliver tildelt efter retningslinjer, som er baseret på laksens biologi og bestandens udvikling. Laksekvoter og fiskeregler fastsættes hvert år af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i samarbejde med DTU Aqua. Det er forskningsbaseret rådgivning, som danner grundlag for fastsættelse af kvoter og regler. En stabil stigning i bestandene over en længere årrække kan give grundlag for at øge kvoten. Indrapportering er nødvendig Når lystfiskere fanger laks i de store vandløb fra Storå i nord til Vidå i syd, er der FERSKVANDSFISKERIBLADET

8 krav om, at alle fangster bliver indrapporteret. De indsamlede data giver nemlig et fingerpeg om opgangen af laks de efterfølgeende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, dels at der har været et stort smoltudtræk i det foregående år, og dels at der kan forventes et stort optræk af to og tre års laks i de efterfølgende år. Dette har biologerne generelt observeret i de vestjyske vandløb og kan derfor bedre forudsige opgangen, hvilket understreger vigtigheden af de indrapporterede fangstdata. DTU Aqua undersøger jævnligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer, især Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter. Endvidere opfisker sportsfiskerforeninger hvert efterår laksemoderfisk i alle nævnte vandløb (Storå undtaget herfor), og data fra denne indsats indgår også i den samlede vurdering af bestandsstørrelsen - og dermed også fastsættelse af laksekvoterne, fortæller DTU Aqua i sin seneste udgave af Nyheder fra Fiskeplejen. 8 FERSKVANDSFISKERIBLADET

9 Laksekvoterne er øget for fiskesæson 2017 De mange restaureringsprojekter er årsag til fremgangen - slut med udsættelser i Storå Tallene for det tilladte antal laks, lystfiskerne i sæsonen 2017 må hjemtages fra de otte danske laksevandløb er for længst udmeldt, så de kan være klar til sæsonens åbning, og der er som helhed tale om en stigning i forhold til 2016, der ellers var et rekordår med hensyn til antal fangster, når man samler antallet for de i alt otte vandløb med vilde bestande; Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Det er DTU Aqua, der beregner og begrunder laksekvoterne, og i den seneste kvoteberegning op til sæsonen 2017 oplyses det, at baggrunden for at der må hjemtages flere laks i fiskesæsonen 2017 er, at den danske laks er i fremgang. Undersøgelser og fangster viser, at bestandene generelt bliver større, og at det er de mange restaureringsprojekter, der bliver gennemført af stat og kommuner, som samlet bidrager til større og bedre Laksebestanden i Storå er nu så stor, at udsætninger er standset. FERSKVANDSFISKERIBLADET

10 I Sneum Å er der sidste år konstateret en stigende bestand, men laksekvoten er i 2017 uændret som følge af store fangster i gyde- og opvækstområder, der nu viser sig ved stigningen i den danske laksebestand. Det har også betydet noget at fiskeri i vandløb med laksebestande er reguleret med fokus på, at det skal være bæredygtigt, så bestandene kan blive selvproducerende inden for en kortere tidshorisont. DTU Aqua skriver også, at det med henblik på at skabe større og stærkere bestande forestår der endnu en meget stor opgave med at genskabe adgang til gydeområderne i de øvre dele af vandløbene. Foråret 2017 vil være sidste gang, der bliver udsat opdrættede laks i Storå, da bestanden nu skal klare sig selv uden udsætning af ½-års og 1-års laks, som det ellers har været praktiseret igennem årtier. Denne beslutning kan selvfølgelig ændres, hvis der senere viser sig en væsentlig nedgang i Storå. Sæsonen i 2016 viste en fortsat stigning i fangster. Andelen af grilse i bestanden var faldende i forhold til Ud fra en forventning om, at opgangen er stabil, er kvoten for 2017 hævet i forhold til Skjern Å I Skjern A blev der i foråret 2016 lavet en undersøgelse af det samlede udtræk af laksesmolt fra Skjern Å. Udtrækket var stk., hvoraf under 20 pct. af smoltene stammede fra naturlig gydning. I 2002 og 2005 var der til sammenligning et udtræk på henholdsvis ca og stk. laksesmolt. Udtrækket af laksesmolt fra Omme Å blev for første gang undersøgt i 2016 og var på ca stk. Opgangsundersøgelsen i Skjern Å i 2016 viste, at mindst halvdelen af bestanden stammede fra udsætning af opdrættede ½-års og 1-års laks. I år vil der blive lavet en ny undersøgelse af smoltudtrækket, som vil give en indikation på, om der er stor år-til-år 10 FERSKVANDSFISKERIBLADET

11 Gørklint Dambrug hindrer fri adgang til egnede gydeområder i Sneum Å. variation i mængden af smolt. I 2016 var opgangen af laks i Skjern Å større end opgangen i 2014, Dermed følger Skjern Å ikke de øvrige vandsystemer, hvor opgangen af laks generelt har udvist en større fremgang. Fangsterne viste et svagt fald i sæsonen 2016, men undersøgelserne af lakseopgangen viser en forholdsvis stabil bestand over tid. Der er samlet set et aktuelt behov for at gøre flere tiltag, som øger antallet af smolt, og desuden at udvise forsigtighed omkring tildelingen af laksekvoten. Laksekvoten for 2017 i Skjern Å er uændret i forhold til Varde Å Undersøgelsen af lakseopgangen i 2016 viste det største tal nogensinde registreret, og samtidig var laksefangsten også den største, der er registreret. Den nuværende bestand består af en forholdsvis høj andel af laks, som er udsat, og opgangslaks, som stammer fra naturlig gydning, mangler i høj grad i bestanden. Undersøgelsen viste, at mindst halvdelen af opgangen stammer fra udsætningen af opdrættede ½-års og 1-års laks. Dermed produceres der fortsat ikke nok vilde laks i Varde Å til, at de opretholder en selvproducerende bestand med gunstig bevaringsstatus. En større naturlig reproduktion i systemet har høj prioritet. Laksekvoten er forhøjet for Varde Å i Sneum Å Laksebestanden i Sneum Å blev undersøgt i Den viste en markant fremgang af bestanden, og på den baggrund blev kvoten for 2016 forhøjet. I 2016 er der observeret en stigning i fangsterne. Der er stadig et stort potentiale for udviklingen af bestanden i Sneum Å. Passageforholdene, især Holsted Å, er stadig for ringe til, at der kan opnås gunstig FERSKVANDSFISKERIBLADET

12 bevaringsstatus for laks i å-systemet. De væsentlige opstemninger, som hindre fri adgang til egnede gydeområder er opstemningerne ved Hulkær Dambrug, Præstekær Dambrug og Gørklint Dambrug. Såfremt der skal være en selvproducerende laksebestand i Sneum Å, er det nødvendigt, at laksen får fri adgang til de egnede gyde- og opvækstområder, som ligger opstrøms totalspærringer ved dambrugenes opstemninger, skriver DTU Aqua, i sin redegørelse for Sneum Å. Her har vandløbet tidligere haft et forløb der gør strækningerne særligt egnede til gydning for både laks og ørred. Åen har potentiale til at producere flere laks, såfremt der bliver genskabt adgang til flere gydeområder i Holsted Å. Laksekvoten er uændret i Sneum Å i forhold til Kongeå Fangsterne i 2016 var på samme niveau som i I 2017 er det planlagt, at der skal skabes bedre passage for fisk ved Jedsted Dambrug, som ligger nederst i Kongeåen. Med henblik på at sikre en så stor gydebestand, som i gydesæsonen 2017 kan benytte den forbedrede adgang til større gyde- og opvækstområde, er laksekvoten for 2017 uændret i forhold til Ved etablering af et omløbsstryg i Gram Slotssø blev der i 2014 skabt adgang til 100 km vandløb opstrøms omløbsstryget ved Gram Slot. Ribe Å I Ribe Å var fangsten af laks i sæsonen 2016 på samme niveau som i I 2017 vil opgangen af laks blive undersøgt, og data derfra vil indgå i den fremtidige vurdering af størrelsen på kvoten. I 2014 blev der etableret omløbsslyng ved Gram Slot. Det potentielle område, hvor der nu kan foregå en naturlig produktion af laks, er dermed øget betydeligt, idet fisk nu har adgang til mere end 100 km. vandløb opstrøms omløbsstryget. Desuden forventes smolttabet væsentligt 12 FERSKVANDSFISKERIBLADET

13 reduceret ved Gram Slotssø. Arbejdet med bestandsophjælpning skal tilgodese, at der er tilstrækkeligt med gydelaks til både eksisterende og nye gydeområder i hele Ribe Å-systemet. Udsætning er ophørt i Hjortvad Å, som er et stort tilløb til Ribe Å. Årsagen er, at der nu er en stor naturlig reproduktion af laks i Hjortvad Å. Laksekvoten for 2017 er uændret i Ribe Å. Brede Å Fangsterne har været stigende, og der foregår tiltag i vandløbet med henblik på at øge den naturlige produktion. Bestanden vurderes dog fortsat at være relativ lille. Laksekvoten i Brede å er uændret i forhold til Vidå I Vidå er der sket en stigning i fangsterne i En undersøgelse i 2015 viste, at der er kommet flere lokaliteter med naturlig lakseyngel siden Der er således konstateret otte stationer med ½-års laks, hvor der kun var èn ved undersøgelsen i Det vurderes derfor, at bestanden er blevet større. I Vidåsystemet er der fortsat en opstemning ved St. Jyndevad, som hindrer, at fisk har adgang til mere end 100 km. vandløb opstrøms for opstemningen, oplyser DTU Aqua i sin redegørelse om laksekvoterne, som er forhøjet i Vidå i forhold til Det er Finn Sivebæk. Ejnar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua, institut for Akvatiske Ressourcer. Der har udarbejdet redegørelsen for laksekvoter. Foto: Niels Folmer Jørgensen og Viola Nielsen. I Ribe Å-systemet er laksekvoten uændret i forhold til FERSKVANDSFISKERIBLADET

14 Vestjyske laks breder sig i nordtyske landløb Laks med danske gener har også bredt sig til Elben i Tjekkiet Laksen har været uddød i flere af de store tyske floder som Elben, Rhinen og Weser, men danske laks har hjulpet til med igen at få laksen til igen at brede sig i nogle af disse tidligere udprægede tyske laksevandløb, fortæller direktør i Danmarks Center for Vildlak, Gert Holdensgaard til Danmarks Radio Midtvest. I mere end 10 år har Danmarks Center for Vildlaks eksporteret avlsmateriale til tyske floder, og der er igen ved at komme en rimelig bestand med god støtte fra vestjyske vandløb, fortæller Gert Holdensgaard. - Det betyder, at vi har fået et betydeligt større kundegrundlag, end vi ellers ville have, så på den måde er tyskerne jo med til at lave en god forretning for os, således at de tyske penge jo i virkeligheden er med til at sikre flere fisk i vandløb som Skjern Å, Storåen, Gudenåen Ribe Å, siger han til DR Midtvest. Laksen var ellers uddød i de store tyske floder, Elben, Rhinen og Weser, men her kommer så hjælpen fra danske laks. - Ud fra det saglige princip, at det er nabovandløbene, man bruger til at intro- Den stærkt trafikerede Elben bliver befolket med laks med danske gener. 14 FERSKVANDSFISKERIBLADET

15 Direktør Gert Holdensgaard, Dansk Center for Vildlaks, er med til at genoprette laksebestande I flere tyske floder. ducere materialet med, så er de danske vandløb dem, der er tættest på de tyske floder, siger Gert Holdensgaard. Indtil videre går det stærkt fremad med at få laksen til at genindtage visse bifloder til Elben og Rhinen, og hvis det lykkedes, så er det jo fint at have været grundlaget for det, siger Gert Holdensgaard til DR Midtvest. Eftersom Elben udspringer helt inde i Tjekkiet, er der danske laksegener i de laks, der allerede er fanget på den anden side af den tjekkiske grænse. Også i det sydlige Tyskland øst for Köln svømmer laks med danske gener rundt i bifloden Sieg, som løber ud i Rhinen. Annonceindleveringsfrist Ferskvandsfiskeribladet udkommer 6 gange årligt.: 15. februar, 15. april, 15. juni, 15. august, 15. oktober og 15. december. Sidste frist for rettidig indlevering af annoncer, er den 20. i måneden før udgivelse. FERSKVANDSFISKERIBLADET

16 Vådområder skal hindre udslip af kvælstof til havet Ny politisk aftale til 1,6 milliarder kroner skal årligt fjerne 1200 tons kvælstof og fire tons fosfor frem til 2021 Naturen skal selv være renseanlæg for det kvælstof, landbruget hidtil har ledt ud i vandløb, søer og fjorde. Det skal ske ved at anlægge nye vådområder på hektar svarende til 2 gange Grib Skov (hvis det så umiddelbart siger noget) Men det er store områder set som en helhed, og det er netop meningen, at de planlagte vådområder skal fordeles over hele landet, hvor det forventes, der kan opnås positive resultater. - Med den største indsats herhjemme nogensinde for vådområder sætter vi gang i naturens egen vandrensning. I vo- Et typisk stykke vådområde i forbindelse med et bestående vandløb. 16 FERSKVANDSFISKERIBLADET

17 I Egå Engsø dør mange smolt af for varmt vand eller de bliver føde for gedder og skarv. res vandplaner kan vi så dokumentere, at vi opfylder kravene til kvælstof og fosfor, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til Ritzau. Aftalen skal årligt fjerne 1200 tons kvælstof og fire tons fosfor. Det bliver frivilligt for landmændene, om de vil bidrage til det store projekt med at stille arealer til rådighed, men ministeren regner ikke med, at det vil blive noget problem for at få landmændenes opbakning. For den jord de stiller til rådighed, vil de nemlig få enten kompensation eller få tilbudt andre arealer til dyrkning. Det er dog ikke alle, der ubetinget går ind for ordningen. Danmarks Naturfredningsforenings landbrugspolitiske seniorrådgiver Lisbet Ogstrup tror ikke på, at projektet vil være pengene værd. Vi tvivler på, at der kommer ret meget reel natur ud af det. Det vil i høj grad være et spørgsmål om, hvor vådområderne bliver placeret, siger hun. Fiskene døde i Egå Engsø Det er ikke alle hidtil anlagte vådområder, der har været en succes, største skuffende resultat er tilsyneladende Egå Engsø, der ligger 4 km. fra Aarhus Bugt. Her blev der i 2006 anlagt et vådområde til rensning af kvælstof under Vandmiljøplan II. Engsøen blev anlagt direkte i forbindelse med åen, så alt vandet fra Egå løber ind i søen. Det betyder, at alle unge havørreder(smolt) fra åen skal passere søen på deres vej mod havet, hvor havørrederne lever en stor del af deres voksenliv. DTU Aqua undersøgte fiskebestandene i området to år før Egå Engsø blev anlagt og igen otte år efter. Resultaterne af undersøgelserne viser: * at alle havørredsmolt kunne passere strækningen, inden engsøen blev anlagt. * at flertallet af smoltene fra de om- FERSKVANDSFISKERIBLADET

18 kringliggende vandløb nu dør i søen, og at kun hver fjerde smolt finder gennem søen * Konsekvensen er, at den naturlige havørredbestand i Egå stort set er forsvundet. Resultaterne er netop (december 2016) publiceret i det internationale River Research and Applications. Før søen blev anlagt tog det i gennemsnit smoltene ca. ½ døgn at nå gennem den strækning af åen, hvor søen senere blev anlagt. Nu er den gennemsnitlige opholdstid i området øget til næsten seks ved de at frokosten er serveret. Sælen døgn - målt på de smolt, der finder vej gennem søen. Forsinkelsen betyder bl.a., at smolterne er særligt udsatte for at blive ædt af rovdyr som gedde og skarv. Om sommeren er vandet i øvrigt så varmt i den lavvandede sø og fyldes med alger, så de ørreder, der ikke er kommet ud, simpelthen ikke kan overleve. DTU Aqua konkluderer dog, at undersøgelser i andre vådområde viser, at vådområder kan påvirke de naturlige fiskebestande både positivt og negativet, afhængig af vådområdetypen. skabsmændene. FERSKVANDSFISKERIFORENINGEN for Danmark Formand Niels Barslund (ansvarshavende redaktør) Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Tlf Mobil Næstformand Max Thomsen, Gl. Viborgvej 405, Ålum, 8900 Randers. Tlf Medlemsskab og kontigent Personligt medlemsskab kr. 520,- årligt (inkl. Ferskvandsfiskeribladet) Foreningsmedlemsskab kr ,- årligt (afhængigt af medlemsantal) Kontorhjælpen Gitte Underbjerg, Norgesvej NP Danmarksvej 1, 79, Hovedg Horsens. årdtlf Telefontid alle hverdage kl Tlf Aqua-Dam Jens Kristian Nielsen, Toftvej 14, 6950 Ringkøbing Tlf Fax Bestyrelse Akvakultur Ove Ahlgreen tlf Ove Kurt Ole Ahlgreen Valgaard Pedersen Holang tlf. tlf / Ove Ahlgreen tlf Erhvervsfiskere Ole Valgaard Holang tlf Leif Olesen tlf / Erhvervsfiskere Leif Lystfiskere Olesen tlf Max Thomsen tlf Lystfiskere Hilmar Jensen tlf Max Thomsen tlf Torben Salling tlf Hilmar Jensen tlf Bjarne Bach tlf Torben Salling tlf Bjarne Bredejere Bach tlf Schneider Philipsen tlf Bredejere Niels Barslund tlf Schneider Philipsen tlf Claus Nielsen tlf / Niels Barslund tlf FERSKVANDSFISKERIBLADET

19 Sigvald Fihl utilfreds med ikke at være inviteret Organisationen Fjordvenner med medlemmer føler sig forbigået Allerede forud for temadagen i Maribo - den 24. marts, hvor startskuddet til udviklingen af lystfiskerturisme i Danmark lød, var der rundt omkring nogen utilfredshed at spore, og organisationen FJORDVENNER, der først og fremmest har rødder omkring Limfjorden, skrev forud for mødet til fødevareminister Espen Lunde Larsen og brokkede sig over ikke at være indbudt til temamødet. Organisationen Fjordvenner.dk med i alt medlemmer er ikke indbudt til mødet i Maribo her den 24. marts. Jeg mener, de forskellige ministre snart bør vågne op, men de ønsker nok ikke et samarbejde med os og nogle andre fiskere. Men dersom de ikke vil høre på vores klagemål, så må vi jo tage fiskestangen op og ikke udsætte fiskeyngel til områderne på Limfjorden fra Fiskeplejemidlerne. Det har vi ellers deltaget i siden år Samt selv tage lejen fra turistfiskeriet, da det jo ellers bliver os, der i mange år har indbetalt fisketegnspenge, der også frem over kommer til at betale for turistfiskeriet i Danmark. Sigvald Fihl ses her ved en tidligere protestsag sammen med daværende indenrigsminister Karen Ellemann. Med Fjordvenner.dk hilsen Koordinator og formand Sigvald Fihl Knudby i Viborg Kommune tlf FERSKVANDSFISKERIBLADET

20 Sjællandske lystfiskere undsiger Danmarks Sportsfiskerforbund Fem lokalforeninger med ca. 600 medlemmer har meldt sig ud af forbundet I en artikel over næste en side bragte dagbladet Sjællandske den 8.marts en foruroligende artikel under temaet Sjællandske lystfiskere vender i stigende grad ryggen til sportsfiskerforbundet. Fiskerne fosser ud af lystfiskernes forbund. For nylig har yderligere fem sjællandske foreninger valgt at vende forbundet ryggen, skriver bladet. Bladet oplyser videre, at de fem foreninger, der har udmeldt sig af deres forbund er hjemmehørende i Køge, Holbæk, Solrød, Gundsø og Albertslund og at medlemstallet fra disse foreninger svarer til 20 FERSKVANDSFISKERIBLADET

21 ca. 600 lystfiskere. John Østergaard, der er formand i Køge Sportsfiskerforening, siger til bladet, at udmeldelsen hovedsageligt er et spørgsmål om økonomi. Nu har vi gennem en årrække haft underskud på kontoen og derfor tæret på foreningens formue. Samtidig oplever vi faldende medlemstal, og satte man disse to forhold sammen, var vi altså inde i en dødsspiral, hvor vi reelt kun havde to muligheder. At sætte kontingentet op og dermed miste flere medlemmer eller at melde os ud af DSF. Et medlemskab i Danmarks Sportsfiskerforbund koster årligt foreningerne godt 400 kr. pr. medlem og gav så i f.eks. Køge Sportsfiskerforening medlemmerne knap 1000 kr.om året i udgift pr. medlem for medlemskab tilsammen i lokalforeningen og forbundet. I artiklen oplyses det også, at Danmarks Sportsfiskerforbund side 2010 er skrumpet fra til lige under , og selvom der på Sjælland er betydelig nedgang i forbundets medlemstal, er der hvert år udstedt knap lystfiskertegn, og det viser jo, at det ikke som sådan er interessen for lystfiskeriet, der er et problem. Lars Rasmussen, der er sekretariatschef i Danmarks Sportsfikserforbund er ked af den store tilbagegang og er tillige FERSKVANDSFISKERIBLADET

22 undersøgende på, hvad årsagen hertil kan være. DSF vil nu kikke på om den økonomiske byrde kan lettes, og så vil man også søge at gøre foreningerne mere tydelig og få folk til at melde sig ind i foreningerne i en demokratisk proces. Den bedste løsning er simpelthen at styrke medlemstallet, siger Lars Rasmussen til Sjællandske. Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariatschef Lars Rasmussen: - Vi vil søge at gøre foreningerne mere tydelige! Stenrev for et bedre miljø i Limfjorden kubikmeter sten fra landbrugsjord er blevet brugt til et nyt menneskeskabt stenrev i Limfjorden. Forhåbentlig får det positiv effekt på Limfjordens vandmiljø, siger Jens Lauritzen, der er formand for Limfjordsrådet til Danmarks Radio. Forsøget går ud på at finde ud af, om man kan få et stenrev, hvor der kommer noget plantevækst, som kan være med til at forbedre næringsstof balancen i Limfjorden. Revet er placeret nordvest for Livø. Det har været et årelangt diskussionsemne, om det har skadet Limfjordens miljø, at man gennem årtier har fisket tonsvis af sten op fra fjorden, for at bruge dem til bl.a. moler og kystsikring. Der er afsat ca. 20 millioner kroner til projektet, som er en del af fødevare- og landbrugspakken, og de penge er givet godt ud, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen. Hvis stenrevs-projektet ved Livø viser sig at være pengene værd, regner Esben Lunde Larsen med, at der bliver oprettet flere lignende rev andre steder i landet. 22 FERSKVANDSFISKERIBLADET

23 Rugekasser er nu også kommet til sjællandske vandløb Det sker i samarbejde mellem lystfiskere og Zoologisk Museum i København Ideen om udklækning af havørreder i rugekasser/klækkebakker har nu også bredt sig til Sjælland, hvor et eksperiment her i foråret har vist gode resultater. Klækning af ørredyngel i rugekasser har i nogen grad delt de rekreative fiskere og eksperterne fra DTU Aqua i to stærkt uenige lejre for og imod anvendelse af rugekasser, men mens kampen for rugekasserne først og fremmest har været ført i Jylland, så er de omstridte udklækningskasser altså nu også kommet til Sjælland, hvor et samarbejde mellem udsætningsforeningen for Tude Å og Zoologisk Museum i København nu foregår efter de fastlagte planer. Leif Møller fra Korsør Lystfiskerforening er en af hovedmændene bag det nye projekt. Han blev inspireret af de jyske tiltag, da han sammen med andre sjællandske lystfiskere var på en fisketur til Gudenåen. Samarbejdet om anvendelse af klækkekasser i Tude Å-systemet indebærer, at projektet skal være med i et biologisk uddannelses projekt for unge studerende. Rugekassesystemet går i al sin enkelthed ud på, at man anbringer befrugtede lakseeller havørred æg i de såkaldte speciel- Her et foto fra et tidligere projekt med rugekasser i Karup Å. FERSKVANDSFISKERIBLADET

24 fremstillede rugekasser og anbringer kasserne i et vandløb med gennemstrømning. Mens tilhængere af metoden bl.a. peger på, at langt de fleste æg ender med at blive udklækket, så fastslår eksperterne, bl.a. DTU Aqua-biologerne, at metoden ikke er særlig anvendelig i Danmark og foretrækker udlægning af gydegrus og forbedring af fiskenes ynglesteder. Tilhængerne af rugekasseprincippet mener, at rugekasse-udklækningen er den mest naturlige, idet de udklækkede fisk forbliver i det vandløb, hvor de er udklækket uden at skulle gennem et dambrug til en senere udsætning - og mener de også, at fiskeplejen vil kunne spare millioner på at anvende rugekasse-metoden. En klækkebakke med befrugtede æg. NYETABLERING AF DAMBRUG - OMBYGNING AF DAMBRUG Standard moduler - let - enkelt - økonomisk Findes i 2 og 3 mtr. stykker Brugsmodelbeskyttede dambrugskegler i beton. Montage i én arbejdsgang. Sikker gulvforbindelse. Hurtigt videre GIVE ELEMENTER, SÅ ER DU SIKKER! Standardelementer elementer på mål Lynhurtig montering gerne i samarbejde med din entreprenør Konsulent Leif Poulsen, Give Elementfabrik A/S, tlf Tilbud, brochurer, konsulentbesøg ufb. 24 FERSKVANDSFISKERIBLADET

25 Europas Ferskvandsfisk udgivet gennem 50 år Gyldendal har netop genudgivet sin meget populære håndbog om Europas Ferskvandsfisk. Bogen, der er udarbejdet af forfatteren Bent Muus, udkom i 1967 for første gang, og er siden blevet opdateret nogle gange. Den nye 5. udgave er dog helt identisk med den tidligere 4. udgave, hvilket vel er den bedste indikation for, at den 50-årige har holdt sig evig ung og fortsat er eftertragtet af såvel lystfiskere som folk med almindelig interesse for den del af naturen, der hedder Europas Ferskvandsfisk. Bogen fortæller om ca arter og deres byttedyr, og de 224 sider er et væld af beskrivelser, tegninger, tabeller m.m. om de europæiske ferskvandsfisk. Når de 50 år gamle beskrivelser fortsat er gyldige og evig unge, hænger det jo sammen med, at der i selve fiskens udvikling ikke er sket så meget. Det gælder i særlig grad den europæiske ål, hvor der da også skrevet står, at dens levevis er højest ejendommeligt og stadig rummer enkelte uløste gåder. Dette er bl.a. årsagen til at den vældig interessant og velskrevne bog nu i 50 året for sin tilblivelse stadig er blandt de aller bedste af sin art om bestandenes kendetegn, udbredelse og levevis. Vejledende pris: 249,95 kr. FERSKVANDSFISKERIBLADET

26 Temadag om guldet i det rekreative fiskeri Hvad tiltrækker lystfiskerturister fra ind- og Udland, var blandt temaerne i Maribo Det er med denne herlige udsigt, strategien for lystfiskerturisme og udvikling af lystfiskerturismen i Danmark, bliver skudt i gang. Når dette blad udkommer, har der været afviklet en temadag for strategi og udvikling af lystfiskerturisme i Danmark. Det er fødevareminister Esben Lunde Larsen, der stod bag indbydelsen, og af gode grunde ved vi i skrivende stund naturligvis ikke meget om mødet i hvert fald kun noget om, hvad der forventes af mødet. I indbydelsen til mødet, hvor Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er blandt de indbudte med to deltagere, hedder det bl.a., at temadagen vil være startskuddet til en national strategi for lystfiskeri og udvikling af lystfiskerturismen i Danmark. Temadagen fandt sted fredag den 24. marts på Hotel Søpark i Maribo, og man kunne næppe have fundet et bedre sted til et så betydningsfyldt møde for det rekreative fiskeris fremtid. Der er i emnerne på temadagen lagt meget vægt på natur- og lystfiskertilbud - et tema er således i al sin enkelthed Naturens indflydelse på det rekreative fiskeri, her er det Naturstyrelsen, der står for det aktuelle oplæg. Hvor i Danmark spiller naturtilbud og lystfiskermuligheder bedst sammen 26 FERSKVANDSFISKERIBLADET

27 og hvordan får vi hele familien med på fisketur/med ud i naturen? Det er et emne, der lægges op til af Dansk Kyst- og Naturturisme samt Møns Klint Resort. Efter frokosten hvor der forhåbentligt også bliver lejlighed til et lille kik på den smukke udsigt er spørgsmålet meget aktuelt - Hvad tiltrækker lystfiskerturister både fra Danmark og fra udlandet? og hvad har Danmark at byde på? Hvad er det socioøkonomiske potentiale? Det er borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen, og Center for Regional-& Turismeforskning, der lægger op til disse temaer. Der sluttes så af med en paneldebat, hvor der i panelet vil være repræsentanter for foreninger, kommuner, erhverv og myndigheder om, hvordan de forskellige interesser kan bidrage og understøtte en lystfiskerstrategi og en lystfiskerturisme. Annoncepriser 1/1 side (131 x 192 mm)... kr ,- 1/2 side (131 x 94 mm)... kr ,- 1/3 side (131 x 60 mm)... kr ,- 1/4 side (131 x 44 mm)... kr ,- Alle annoncepriser er inkl. 4-farver og ekskl. moms. Annonceindleveringsfrist Ferskvandsfiskeribladet udkommer 6 gange årligt.: 15. februar, 15. april, 15. juni, 15. august, 15. oktober og 15. december. Sidste frist for rettidig indlevering af annoncer, er den 20. i måneden før udgivelse. Al henvendelse vedr. annoncer rettes til: Pia Lund Hasselgren Rabøl A/S Søndergården Farsø Tlf Borgmester Søren Steen Andersen, Assens, får til opgave at lægge op til, hvad der tiltrækker lystfiskerturister fra ind- og udland. FERSKVANDSFISKERIBLADET

28 Alle skal kunne være en del af det rekreative fiskeri Ferskvandfiskeriforeningen s oplæg til udvikling af lystfiskerturismen i Danmark Fritidsfiskernes repræsentant i panelet, Flemming Kjærulf. Af tidsmæssig grunde kan vi ikke i dette blad fortælle ret meget om, hvad der skete på temadagen i Maribo den 24. marts hvor startskuddet lød til national strategi for lystfiskeri udvikling af lystfiskerturismen i Danmark. Vi fik dog forud for det vigtige møde et par af de indlæg, der blev givet af paneldeltagerne, men efterfølgende debat, forslag til det forelagte emne og eventuelle konklusioner må vente til vores næste blad i juni. Ferskvandfiskeriforeningen for Danmark var på temadagen i Maribo repræsenteret af formanden, Niels Barslund, og næstformand Max Thomsen, og det var Niels Barslund, der i panelet forelagde ferskvandsforeningens holdninger til emnet om strategi for lystfiskeri og udvikling af lystfiskerturismen i Danmark. Han sagde, at den bedste måde til at udvikle lystfiskeriet, er færrest mulige begrænsninger og restriktioner, der udspringer af begrundelser, der ikke har et konkret fagligt eller biologisk grundlag. I stedet skal forskelligheden bevares så alle kan være en del af det rekreative fiskeri. Den bedste måde at fremme lystfiskerturismen er gennem et samarbejde med de lokale parter, i respekt for de traditioner der er grundlaget for det eksisterende lystfiskeri, og skabe forståelse for lystfiskeriets betydning blandt andre end lystfi- 28 FERSKVANDSFISKERIBLADET

29 skere, der færdes i naturen med naturmæssige interesser. Kommuner og andre offentlige myndigheder skal medvirke til bestandsophjælpende og adgangsforbedrende aktiviteter, ud over det de er pålagt efter lovgivning. Arbejdet skal ske under medvirken afog støtte til de lokale lystfiskerforeninger, lodsejere og andre interessenter, var ordene ferskvandfiskernes formand. Dansk Amatørfiskerforenings landssekretær, Flemming Kjærulf, talte på vegne af både DAFF og Dansk Fritidsforbunds vegne, og han var også inde på, at vejen frem vil være enklere regler. Viden og information og ingen unødvendige eller komplicerede regler. Vi skal sikre gode kyst- vandløbs- og sø- miljøer og sikre, at fiskebestande beskyttes mod sæler og skarv både ved kysterne og i vandløb. Der bør fokuseres på helheden, og det skal sikres, at der vil være plads til alle, sagde fritidsfiskernes talsmand. Borgmester Søren Steen Andersen, Assens Kommune, var også med i panelet, og han havde forud fået masser af gode råd af lokale borgerforeninger, lokale lystog fritidsfiskere samt Danmarks Fiskeriforening. Et af de gode råd var bl.a. at bruge Helnæs Bugt-modellen om etablering af muslingebanker i bugten et projekt der tilgodeser både lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Temadagen blev afviklet i Maribo den 24. marts på initiativ af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og på dette tidspunkt var vores blad sendt til Ferskvandsfiskernes formand Niels Barslund: - Færrest mulige begrænsninger! trykning. Vi vil dog bestræbe os for en fyldestgørende konklusion af temadagen i vores juni-udgave af FERSKVANDSFISKE- RIBLADET. FERSKVANDSFISKERIBLADET

30 Kort Nyt Sælen må ikke skydes i Karup Å Ferskvandsfiskeriforeningen har tidligere søgt og fået tilladele til at skyde fire sæler, der var svømmet op i Karup Å. Tilladelsen blev givet på betingelse af, at sælerne skulle afleveres til Aarhus Universitet med henblik på en undersøgelse af, sælerne spiste, hvis de svømmede op i et vandløb. Nu er der igen observeret sæler på 5-10 kg i Karup Å, og på seneste 7-udvalgsmøde spurgte Niels Barslund, om tilladelsen til at skyde sæler fortsat er ved magt eller kunne fornyes. Det blev på mødet af Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen foreslået, at der blev indsendt en ny ansøgning, og der er nu kommet svar på en sådan ansøgning. Den går kort og godt ud på, at der i det foreliggende tilfælde ikke kan gives tilladelse til at skyde sæler i Karup Å. Sidste gang, der blev udstedt tilladelser til at skyde fire sæler, blev der kun skudt en enkelt, og den nåede ikke at komme til undersøgelse på Århus Universitet. Sportsfiskere hjalp fisk med at finde vej Området ved Tolstrup Å i nærheden af Horsens har i den seneste tid gennemgået en række forbedringer af levemiljøet, men desværre kom det også til at betyde, at fiske havde svært ved at orienterer sig og finde vej i det nye åløb, fortæller TV Syd. Derfor tog en gruppe sportsfiskere fra Horsens og Omegns Sportsfiskerklub en dag ud med net, ketsjere og andre redskaber for at fange de forvirrede fisk og bringe dem tilbage i deres nye åløb. - Vi gør jo mange andre ting for at opretholde bestandene, og derfor ville vi ikke risikere, at fiskene her gik tabt, sagde næstformanden for Horsens og Omegns Sportsfiskerforening til TV-stationen. Måden det blev gjort på, kaldes ambulancefiskeri, hvor man med strøm bedøver fiskene blidt, men nok til at de kan samles op og flyttes, fortæller han. Biolog Anne Gro Thomsen, leder af projektet ved Tolstrup Å, var speciel glad for at man fik flyttet mange af den udrydningstruede bæklampret blev reddet. 30 FERSKVANDSFISKERIBLADET

31 FOCUS Plus BEDSTE ØKONOMISKE YDELSE I PERIODER MED STRESS Klar til varmere temperaturer FOCUS Plus Stærkere fisk kan bedre klare udfordringer FOCUS Plus er designet til fisk, der er udsat for udfordrende perioder og stressfyldte betingelser, som ofte opstår når temperaturerne stiger. FOCUS Plus indeholder vitaminer og mikronæringsstoffer, der er særligt sammensat til at hjælpe med at styrke fiskens modstandskraft og forsvar. FOCUS Plus sælges som et supplement til BioMar s voksefoder EFICO Enviro 920 Advance. Kontakt os og få mere at vide om, hvordan FOCUS Plus kan hjælpe med at forbedre dine fisks modstandskraft. BioMar A/S Mylius-Erichsensvej Brande - Danmark Telefon:

32 Alt til dambrug hav- og ålebrug klækkeudstyr transport og sortergrej iltfordelere foderautomater fugleværn aluplader baljer spande handsker arbejdstøj sko støvler net vod ketcher sugekurve beluftere waders Udlevering af varer: Mandag-torsdag: Fredag: Alt i plastrør og slanger og tilhørende fittings Vi er med til at sikre bredden Vestermarken Klovborg Tlf Fax Se netbutikken på: Midtjysk Akva B FERSKVANDSFISKERIBLADET REDAKTION Henning Nielsen Halsebyvej 30, 4220 Korsør, Tlf INDLEVERINGSFRISTER Indlevering af redaktionelt stof og annoncer til næste blad skal ske senest den 20. maj TRYK Rabøl A/S Søndergården 8, 9640 Farsø, Tlf Annoncer: Henvendelse vedr. annoncer til Pia Lund Hasselgren Rabøl A/S. Tlf Stof til bladet indsendes til redaktionen som , på diskette eller CD-ROM. Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningensofficielle politik. FORSIDEFOTO: Stille flyder vandet i Susåen, hvor foråret for alvor har holdt sit indtog, og snart er åens bredder og træer, buske og krat gået over i de lysegrønne farver en herlig tid venter, og der er for længst meldt besøg vandstæren. Foto: Viola Nielsen. FERSKVANDSFISKERIBLADET N.P. Danmarksvej Hovedgård

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Bid i Gudenåen. Nr årg. Oktober/November Tværfaglig interesseorganisation for

Bid i Gudenåen. Nr årg. Oktober/November Tværfaglig interesseorganisation for FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 5-114. årg. Oktober/November 2016 Bid i Gudenåen Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 155 Offentligt Dansk kystfiskerforening Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Ministerens vision

Læs mere

Udsætning i Køge Å. Nr årg. December 2016/Januar Tværfaglig interesseorganisation for

Udsætning i Køge Å. Nr årg. December 2016/Januar Tværfaglig interesseorganisation for FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6-114. årg. December 2016/Januar 2017 Udsætning i Køge Å Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017 Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Fangster af laks 2010-2015

Fangster af laks 2010-2015 GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Brus i åen. Nr årg. April/Maj Tværfaglig interesseorganisation for. lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser

Brus i åen. Nr årg. April/Maj Tværfaglig interesseorganisation for. lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 2-114. årg. April/Maj 2016 Brus i åen Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3 112. årg. juni/juli 2014 Brev til Folketingets medlemmer Lukning af ålekister var en ekspropriation De rekreative

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6 111. årg. november/december 2013 Det Dyreetiske Råd misforstår mange ting Voldsomt med fisk i Vester Nebel Å Toggergarn

Læs mere

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Herning Kommune som attraktiv lystfiskerdestination Flotte laks, af oprindelig stamme, i Skjern Å, og meget store havørreder i Karup Å,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

Nye fisk. Nr årg. December 2015/januar Tværfaglig interesseorganisation for

Nye fisk. Nr årg. December 2015/januar Tværfaglig interesseorganisation for FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6-113. årg. December 2015/januar 2016 Nye fisk Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet LEJ Sagsnr.: 2008-10491 December 2008 Referat af møde i 7-udvalget den 25. november 2008 Deltagere: Kaare M. Ebert Niels Barslund Max

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat

Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Tirsdag 13. maj 2014 kl. 15.00-17.30 på Viborg Rådhus Formål GudenåSamarbejdet er i færd med at udarbejde en Gudenå Helhedsplan, som blandt

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Kolding Sportsfiskerforening

Kolding Sportsfiskerforening Medlemsudvikling: Vi budgetterede med 500 medlemmer i 2014, og vi var 493,og det er mindre end i de foregående år. I 2013 var der 527og i 2012 var der 593. Vi kan så glæde os over at medlemsnedgangen ikke

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

En god dag uden fisk

En god dag uden fisk FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3-114. årg. Juni/Juli 2016 En god dag uden fisk Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 20. november 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 20. november 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 15. januar 2014 Referat af møde i 7 udvalget den

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Den Særlige Vand og Naturindsats

Den Særlige Vand og Naturindsats Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening 5. februar 2009

Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening 5. februar 2009 Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening 5. februar 2009 Referat: Formanden indledte generalforsamlingen med at byde velkommen til de fremmødte. 1 Valg af dirigent Carlo Iversen blev valgt til dirigent.

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.

Eventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering.

Ansøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering. From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 10 Nov 2016 12:38:38 +0100 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfisker forbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Aage Jørgensen med en laks 5,93kg og 85cm fanget 17.september 2016 på spinner zone 4 Oktober 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Generalforsamlingen startede med at mindes afdøde lodsejer Svend Aage Pedersen, Hjermind.

Generalforsamlingen startede med at mindes afdøde lodsejer Svend Aage Pedersen, Hjermind. Referat fra BSF generalforsamling 2016 Generalforsamlingen blev afholdt torsdag 1. december 2016 kl. 19:00 i Bjerringbro Idrætspark, kantinen, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro. Der var mødt i alt 55

Læs mere