Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse. (cand.musicae) Uddannelsesretning: klassisk instrumentalist/sanger
|
|
- Anton Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: klassisk instrumentalist/sanger 1
2 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte 5. Uddannelsens opbygning (ECTS, fag, projekter m.v.) 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1. Regler om bedømmelse 6.2. Gennemførsel 6.3. Tilmelding til eksamen 7. Regler om merit 7.1. Ækvivalens 7.2. Meritaftale 7.3. Øvrig merit 8. Dispensation 9. Fagbeskrivelser 9.1. Hovedfagskompleks Instrumentalt/vokalt hovedfag Kandidatprojekt, pædagogisk del Sammenspil, herunder orkesterpraktik 9.2. Pædagogiske fag Pædagogisk værksted Intern praktik Ekstern praktik EM, korledelse eller sammenspilsledelse Pædagogik & Psykologi Arrangement 9.3. Valgmodul 9.4. Bilag 2
3 Indledning Den musikpædagogiske kandidatuddannelse har hjemmel i kulturministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2009 om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. Studieordningen gælder for alle studerende ved SMKS i, der er optaget på BA-studiet fra og på kandidatstudiet fra For allerede optagne studerende, som studerer i henhold til gammel studieordning, gælder særlige overgangsordninger. Undervisningen er bygget op som en kombination af solo-, gruppe- og holdundervisning, hvortil kommer forskellige former for projektarbejde og seminarer. Generelt om hovedfaget og de øvrige fag på den musikpædagogiske kandidatuddannelse. Den pædagogiske kandidatuddannelse består af et instrumentalt hovedfagskompleks og et kompleks af pædagogiske fag og fagelementer. Desuden indgår to valgmoduler på 2. og 3. semester, som giver den studerende en vis valgmulighed i sammensætningen af studiets komponenter. Hovedfagskomplekset består af det instrumentale hovedfag og forskellige former for sammenspil samt vejledning i forbindelse med kandidatprojektet. Hovedfaget er tilgodeset med samme timetal som på den klassiske musiker-kandidatuddannelse (muper), for også på den pædagogiske kandidatuddannelse føres de instrumentaltekniske og kunstneriske færdigheder til det højest mulige niveau. Forskellige former for sammenspil indgår ligeledes som en central del af studiet, og medvirken i offentlige koncerter (både solo og sammenspil) forudsættes at finde sted med jævne mellemrum. Samtlige hovedfagsaktiviteter har som fremmeste mål at udvikle den enkelte studerendes musikalske, kunstneriske og pædagogiske potentiale, herunder en professionel sceneoptræden. Det pædagogiske fagkompleks består af en række fag og fagmoduler, som bibringer den studerende en tilbundsgående og specialiseret indsigt i de til hovedfaget hørende pædagogiske og formidlingsmæssige emneområder, som er en forudsætning for et professionelt virke som underviser og pædagog. Pædagogisk værksted er det første af de pædagogiske og formidlende fag. Her fokuseres på de mange fælles emner, som ikke direkte belyses i hovedfagspædagogikken, og som derfor let overses, dvs. basale elementer som rytme, nodelæsning, improvisation, gehørsspil, dynamik m.v. I den interne praktik arbejdes med undervisning af elever på forskellige niveauer fra begynder- til og med MGK-niveau ( kaninundervisning ), mens den studerende i ekstern praktik gør egne erfaringer i marken i form af 8 ugers praktik, typisk en eftermiddag om ugen på en musikskole. I forlængelse af bacheloruddannelsens elementære indføring i musikformidling og direktionsteknik kan den studerende på kandidatuddannelsen efter eget valg opnå kompetence i en af følgende tre praktisk betonede discipliner: Elementær musikformidling (EM), Korledelse eller Sammespilsledelse. Et direkte praktisk sigte har også faget Arrangement, som ikke mindst retter sig mod sammenspilsundervisningen i en musikskole. Pædagogisk og psykologisk teori (PP) er på kandidatuddannelsen et tungtvejende eksamensfag med ekstern censur. Valgmodulet på 2. og 3. semester giver den studerende mulighed for efter eget valg at fordybe sig i emner, der har den studerendes særlige interesse. 3
4 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk Kandidatuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Cand. musicae (klassisk instrumetalist/sanger) 1.2. Engelsk Bacheloruddannelsen giver desuden ret til at anvende den engelske betegnelse Master of Music (MMus) (classical instrumentalist/singer) 2. ECTS normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point svarende til 2 års heltidsstudier. 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1. Adgangskrav Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse fra et musikkonservatorium. Konservatoriet kan dog i særlige tilfælde bevilge betinget optag under forudsætning af, at de manglende prøver repræsenterer et meget begrænset antal ECTS og at der fastsættes en kort frist for, hvornår manglende prøver skal være bestået. Interne ansøgere Ansøgere med bacheloreksamen fra SMKS optages på kandidatuddannelsen inden for samme uddannelsesretning uden yderligere optagelsesprøve. Ansøgere med en bachelor fra SMKS, som ønsker at skifte hovedfag eller linje skal aflægge optagelsesprøve til den ønskede uddannelsesretning. Eksterne ansøgere Adgangsgivende uddannelser: Bachelor inden for den respektive uddannelsesretning eller tilsvarende fra et andet dansk eller udenlandsk musikkonservatorium. Professionsbachelor i musik eller tilsvarende fra en videregående uddannelsesinstitution. Konservatoriet kan anerkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende. Eksterne ansøgere skal aflægge en optagelsesprøve i hovedfaget. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold mv. findes på konservatoriets hjemmeside: musiker/ Ved bedømmelsen indgår dokumentation for adgangsgivende uddannelse samt resultat fra optagelsesprøven Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte i løbet af et 2-årigt studieforløb ved SMKS- Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer. Hvis ansøger er forhindret i at komme til optagelsesprøven på grund af sygdom tilbydes en sygeprøve. Sygeprøven planlægges af konservatoriet og afvikles hurtigst muligt. Ansøgning om optagelse skal ske via konservatoriernes fælles hjemmeside 4
5 Ansøgningsfrist er 1. december. Hvis denne dag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag kl Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Kandidatuddannelsen ved SMKS er en videregående 2-årig kunstnerisk og pædagogisk uddannelse, som på særlige områder er forskningsbaseret. Uddannelsen vægter internationalt udsyn med mulighed for udvekslingsforløb i udlandet. Kandidaten udbygger i forhold til bacheloren sin viden, færdigheder og kompetencer således at kandidaten kan varetage højt kvalificerede musikfaglige funktioner på arbejdsmarkedet eller videre studier i solistklassen. Uddannelsen afsluttes med et selvstændigt kandidatprojekt Efter gennemført kandidatuddannelse forventes den studerende at have opnået følgende læringsudbytte: Viden Har viden inden for fagområdet, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder. Kan forstå og reflektere over fagområdets viden samt identificere kunstneriske udfordringer og musikfaglige problemstillinger. Færdigheder Mestrer musikalske kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor det musikfaglige område. Kan vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber, samt på et kunstnerisk grundlag opstille nye fortolknings- og løsningsmodeller. Kan formidle og diskutere professionelle kunstneriske og musikfaglige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 5
6 5. Uddannelsens opbygning Kandidat/musiker-pædagog 1. sem. 2. sem. ECTS 3. sem. 4. sem. ECTS ECTS i alt Hovedfagskompleks Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Min/pr. uge Hovedfag , ,0 35,0 Kandidatprojekt, pædagogisk del ,0 15,0 Sammenspil, herunder orkesterpraktik , ,0 13,0 Pædagogiske fag Intern praktik 15 4, ,0 14,0 Ekstern praktik 15 6,0 6,0 Pædagogisk værksted 9 9 3,0 3,0 EM, korledelse eller ensembleledelse ,0 10,0 Pædagogik & Psykologi ,0 12 4,0 10,0 Arrangement ,0 4,0 Valgmodul Valgmodul 20 5,0 20 5,0 10,0 ECTS i alt 60,0 60,0 120,0 7-trins-skala, ekstern censur 7-trins-skala, intern censur bestået/ikke bestået godkendt/ikke godkendt (attestfag/80% fremmøde) 6. Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat ved det enkelte fag Gennemførsel Den studerende skal have bestået alle uddannelsens prøver som fastsat i studieordningens fagbeskrivelser for at opnå kandidatgraden Tilmelding til eksamen Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den studerende tilmeldes automatisk de prøver som svarer til den enkelte studerendes placering i uddannelsesforløbet. 7. Regler om merit 8.1. Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til BEK 1245, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning Meritaftale Konservatorierne har i fællesskab udarbejdet en meritaftale. 6
7 7.3. Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af BEK 1245 af 11/12/ Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. 7
8 9. FAGBESKRIVELSER 8
9 HOVEDFAGSKOMPLEKS Instrumentalt/vokalt hovedfag Kandidatprojekt, pædagogisk del Sammenspil, herunder orkesterpraktik 9
10 INSTRUMENTALT/VOKALT HOVEDFAG Herunder pædagogisk del af kandidatprojektet Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter har opnået dyb indsigt i interpretationsprincipper har udviklet egen praksis omkring instrumental-tekniske færdigheder, herunder f.eks. intonation, klangdannelse, dynamik, frasering, rytmik, agogik, artikulation og vibrato i tilstrækkelig grad til en professionel videreformidling kan formidle grundlæggende viden om tekniske og musikalske principper på begynderniveau på en relevant og vedkommende måde har opnået dyb indsigt i og forståelse af fortolkning af musikalsk forskellige stilarter i tilstrækkelig grad til at videreformidle viden om musikalske fortolkningsmæssige problemstillinger på videregående niveau er på samme grundlag i stand til selv at fremføre musik med et personligt (musikalsk og kunstnerisk) udtryk kan indgå i professionelle musikalske sammenhænge samt bidrage til løsning af komplicerede musikalske problemstillinger kan på professionel vis udarbejde et program med tilhørende programnoter indeholdende musikhistoriske, analytiske samt personlige refleksioner kan igangsætte og lede relevante musikalske sammenhænge i forbindelse med undervisning. Indhold Undervisningen indeholder Indstudering af repertoire videreudvikling af stilbevidsthed som grundlag for den musikalske interpretation Videregående tekniske øvelser For studerende med orkesterinstrument Orkesterstemmespil Eksempler på repertoirets art og vanskelighedsgrad, se bilag. Undervisnings- og arbejdsformer Hovedfagsundervisningen gennemføres hovedsageligt som solotimer, men kan også tilrettelægges som fællestimer. 10
11 Tidsmæssig placering semester semester - vejledning Timenorm semester: 90 minutter/ugen semester: 15 minutter/ugen - vejledning ECTS semester: 20 ECTS-point semester: 15 ECTS-point 11
12 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen 1. Midtvejsprøve efter 1. år, intern censur 2. Eksamen i orkesterstemmespil efter 3. semester, intern censur 3. Afsluttende eksamen efter 2. år (kandidatprojekt), ekstern censur Eksamensindhold Ad. 1 Midtvejsprøve Midtvejsprøven er en test i solo- og sammenspil af 45 minutters varighed. Den studerende indleverer senest 1. april et program omfattende værker fra forskellige stilperioder af relevans for instrumentet, deriblandt mindst to værker fra det 20. århundrede. Et af de to værker skal repræsentere den samtidsmusik, der benytter ny notation og utraditionelle spillemåder. Programmet skal desuden indeholde kammermusik. Programmet godkendes senest 15. april af den interne censor, som også kan anmode den studerende om at sørge for noder til censorerne. Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Eksaminanden opgiver 3. semester, senest 1. november, en repertoireliste med 15 eksempler fra orkesterlitteraturen dækkende forskellige perioder, stilarter og spilleteknikker. Eksemplerne opgives med nøjagtige takt- og varighedsangivelser. Samlet varighed: ca. 10 minutter. Til eksamen spilles i alt 6 eksempler fra orkesterlitteraturen: 3 eksempler fra den opgivne repertoireliste udvalgt af censor og 3 tilstillede opgaver valgt af censor, som ikke forekommer på listen, og som fremsendes en uge før eksamen. I samråd med læreren fremstiller studiekontoret noder til censorbordet. Ad. 3 Kandidatprojekt Dokumentation for stilistisk alsidighed En liste over værker indstuderet i løbet af kandidatuddannelsens to år afleveres til studiekontoret i slutningen af 3. semester, senest 15. december, til godkendelse af musikerperformeruddannelsens koordinator og af eksamensleder. Listen skal omfatte mindst 15 værker (eller værkuddrag), der tilsammen dækker mindst fire stilperioder, herunder samtidsmusikken. Listen attesteres af hovedfagslæreren, der er medansvarlig for dens validitet. Kandidatprojektet (30 ECTS-point) består af to dele en koncertdel og en pædagogisk del hver på 15 ECTS-point. Koncertdel Koncertdelen dokumenterer kandidatens færdigheder i kunstnerisk udøvelse (solo- og sammespil). Programmet sammensættes af den studerende i samråd med hovedfagslæreren. Varighed: minutter (effektiv spilletid). En del af programmet skal være kammermusik og det kan indeholde elementer fra midtvejsprøven efter 2. semester. Eksaminanden udarbejder selv et salsprogram indeholdende relevante oplysninger, herunder korte værknoter. Salsprogram med noter afleveres på studiekontoret senest 1. april. 12
13 Pædagogisk del Hvad kandidatprojektets pædagogiske del angår, vælges enten Et pædagogisk speciale bestående af en praksisdel og en skriftlig opgave (omfang: ca. 25 sider). Det pædagogiske speciales emne vælges af den studerende. Eksempler på muligheder kunne være: Undervisningsdemonstration med en elev eller et hold fra en musikskole eller lign. ( kaninundervisning ) Arrangment for musikskoleensemble(r) i tilknytning til gennemført praktikforløb i sammenspil på musikskole Animationsprojekt i form af f.eks. skolekoncert med tilhørende formidling Andre pædagogiske emner f.eks. med særligt henblik på musikersundhed, overgangen fra musikalsk legestue til instrument eller indstuderings- og øveteknik Den skriftlige opgave kan udformes som en rapport baseret på praktikforløbets logbog (se ekstern praktik) kombineret med teoretiske refleksioner i lyset af relevante pædagogiske teoridannelser. Eller Skriftlig afhandling om emne inden for den teoretiske musikpædagogik (35-40 sider). Den studerende meddeler senest 1. april i 2. semester, hvilken af de to muligheder der ønskes. Samtidig oplyses det skriftlige arbejdes emne, og dette beskrives nærmere. Godkendelse af emne foretages af hovedfagslæreren og kandidatuddannelsens pædagogiske koordinator. BEMÆRK Der må ikke være sammenfald mellem kandidatprojektets pædagogiske del og den undervisning, der eksamineres i i forbindelse med Intern praktik. Hvis kandidatprojektet indeholder en undervisningsdemonstration på begynderniveau, vælges mellemstadieniveau i Intern praktik og vice versa. Vejledning Der gives vejledning til den skriftlige afhandling/det pædagogiske speciale. Eksamensmateriale Ad. 1 Midtvejsprøve Prøveprogram og evt. nodemateriale Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Nodemateriale Ad. 3 Kandidatprojekt Salsprogram med tilhørende noter og repertoireliste Skriftlig opgave/afhandling Eksamensform Ad. 1 Midtvejsprøve Praktisk prøve Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Praktisk prøve 13
14 Ad. 3 Kandidatprojekt Praktisk prøve samt skriftligt materiale. Det skriftlige arbejde afleveres senest 1. maj i 4. semester i tre kopier til studiekontoret. Censureringen finder sted inden for en måned efter denne dato og udmøntes i en karakter efter 7-trinsskalalen, der indgår som delkarakter i kandidatprojektet. Det pædagogiske speciales praksisdel afsluttes med en prøve i det emne, den studerende efter eget valg har arbejdet med, det være sig undervisningsdemonstration, arrangement for musikskoleensemble(r), animationsprojekt eller andet. Den praktiske prøves varighed: max 30 min. Varighed og omfang Ad. 1 Midtvejsprøve Selve prøven: 45 minutter Votering: 10 minutter Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Selve prøven: 10 minutter Ad. 3 Kandidatprojekt Koncerten: 45 minutter Votering: 30 minutter Praksisdel: 30 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Ad. 1 Midtvejsprøve Prøven er prohibitiv og bedømmes med bestået/ikke bestået ledsaget af en kort skriftlig udtalelse. Hvis prøven ikke bestås, foranstaltes en ny prøve i det samme program i august måned (før semesterstart). Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator. Ad. 2 Eksamen i orkesterstemmespil Eksamen i orkesterstemmespil bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Ad. 3 Kandidatprojekt Eksamen bedømmes med én samlet karakter efter 7-trins-skalaen, der udregnes som gennemsnittet af delkaraktererne i kandidatprojektets udøvende og pædagogiske del ledsaget af en skriftlig udtalelse fra kandidatprojektets udøvende del og en skriftlig udtalelse fra kandidatprojektets pædagogiske del. Ved prøven medvirker ekstern censor, intern censor og eksaminator. 14
15 SAMMENSPIL, kammermusik og orkesterspil Herunder orkesterpraktik Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål, kammermusik har tilegnet sig færdigheder, som danner grundlag for et velfungerende kammermusikalsk samarbejde på professionelt niveau. er i stand til at registrere og reagere på sine medspilleres intonation, klang, frasering, rytmik, agogik, dynamik, artikulation eller vibrato uden at tabe kontrol af eget udtryk. kan kommunikere med sine medspillere på scenen ved hjælp af indbyrdes kropssprog, fælles vejrtrækning etc. har overskud til at henvende sig til sit publikum med en kontrolleret sceneoptræden har en grundfæstet bevidsthed om stil og form kan læse og forstå et partitur til brug ved indstuderingsarbejdet har overblik til at kunne planlægge et indstuderingsforløb, herunder løse praktiske opgaver som at fremskaffe nodemateriale, aftale prøver etc. har kendskab til relevant repertoire/ faglitteratur og CD indspilninger Indhold Klassiske studerende på kandidatniveau, sangere såvel som instrumentalister, studerende på den pædagogiske linje såvel som musikerperformere, undervises i løbet af studietiden i faget kammermusik. Undervisningen er obligatorisk og sigter på eksamen i forbindelse med Kandidatprojektet. Ensemblerne søges etableret i samråd med de studerende men kan også vælges af koordinatorerne sammen med de respektive hovedfagslærere. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i begyndelsen af hvert semester og tager sigte på hhv. interne koncerter i efterårssemestrene ( 1 og 3) samt eksaminer i forårssemestrene (2 og 4). De studerende undervises i et bredt repertoire, både periode- og genremæssigt, hvilket afspejles i så forskellige konstellationer som f.eks. barokensembler (m. eller uden sang), strygekvartet, klavertrio, blæserkvintet, brass ensemble, percussion ensemble, blandede ensembler (f.eks. instrumental/vokal) eller helt unikke sammensætninger af mere eksperimenterende art i forbindelse med f.eks. ny musik. Mindste besætning for et kammermusikensemble er normalt 3 musikere undtagelser fra denne regel er f.eks. guitar duo eller accordeon duo, hvis repertoire er bærende for instrumentet. Sonater for f.eks. violin og klaver eller lieder m. klaverledsagelse regnes normalt ikke som kammermusikrepertoire, men indgår i hovedfagsundervisningens repertoire. Det tilstræbes at motivere de studerende til at få de i læringsmålene beskrevne kompetencer gennem et vedholdende arbejde med én eller færre kammermusikgrupper snarere end mange ad hoc konstellationer i bedste fald for at kunne fortsætte samarbejdet professionelt efter endt studium. 15
16 Læringsmål, orkesterspil har tilegnet sig færdigheder, som danner grundlag for et velfungerende arbejde som orkestermusiker på professionelt niveau. er i stand til at registrere og reagere på sine medspilleres intonation, klang, frasering, rytmik, agogik, dynamik, artikulation eller vibrato uden at tabe kontrol af eget udtryk. kender de nødvendige rutiner og arbejdsgange, der gælder i f.eks. et symfoniorkester. Dette omhandler for eksempel at kunne orientere sig auditivt i hele orkesterpartituret og indplacere sin egen stemme i forhold hertil. Endvidere er den studerende bekendt med principperne omkring orkesterdisciplin, aflæsning af dirigentens signaler mm. har kendskab til de særlige notationer og fagudtryk, der har specifikt med orkestermusik at gøre. kan kommunikere med sine medspillere på scenen ved hjælp af indbyrdes kropssprog, fælles vejrtrækning etc. kender de særlige spillemåder, f.eks. strøgarter eller blæseteknikker, som specifikt retter sig mod orkesterspil. har kendskab til orkesterrepertoiret Indhold Klassiske orkesterinstrumentstuderende på kandidatniveau - studerende på den pædagogiske linje såvel som musikerperformere undervises i løbet af studietiden i forskellige former for orkestermusikudøvelse. Undervisningen i orkesterspil består af fire dele, nemlig SMKS Kammerorkester (involverer hovedsageligt strygere) Orkestret fungerer med regelmæssige prøver og koncerter i hele landet. Der lægges en særlig projektuge med intensiveret prøveforløb i hvert semester. To årlige projektuger (efterår og forår) i samarbejde med Symfoniorkester, hvor det tilstræbes, at alle orkesterinstrumentstuderende deltager i et professionelt prøveforløb samt en evt. to koncerter i orkestrets normale koncertsæson. Der afholdes forudgående intensive gruppeprøver med de studerende. Undervisning i orkesterstemmespil til brug ved orkesterkonkurrencer (ansættelsesformen i symfoniorkestrene). Denne kan i princippet foregå i hovedfagsundervisningen samt i særlige projektuger med såkaldte stuntkonkurrencer, hvor de studerende trænes i konkurrenceteknik. Afholdelse af prøvespil i oktober om praktikpladser i Symfoniorkester. Her kan opnås et intensivt praktikforløb i orkestret. Tidsmæssig placering semester Timenorn semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 8 ECTS-point semester: 5 ECTS-point 16
17 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde. 17
18 ORKESTERPRAKTIK Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Den studerende har fået en grundlæggende rutine i at bruge sine opnåede færdigheder i professionelt orkesterspil har dannet sig et realistisk indtryk af arbejdet i et professionelt symfoniorkester er rustet til at træffe de nødvendige valg vedrørende sin egen forberedelse til orkesterkonkurrencer (ansættelsesformen i symfoniorkestrene) hvilket søges yderligere forstærket gennem de såkaldte stuntkonkurrencer, som afholdes årligt i konservatoriets regi (beskrevet under hovedfagsundervisningens indholdsdel) Indhold Den studerende deltager i et symfoniorkesters daglige arbejde, dvs. prøver og koncerter samt. Evt. indspilningsproduktioner. Ud over dirigenternes anvisninger modtager den studerende vejledning af praktisk og kunstnerisk art af en af orkestrets musikere, der fungerer som den studerendes mentor. Denne vil typisk være medlem af den instrumentgruppe, den studerende gør tjeneste i. Praktikopholdet er normalt af 4 ugers varighed. Ugerne skal så vidt muligt afvikles kontinuerligt. Praktiktjenesten betragtes som fuldtidsarbejde. Adgang til praktikplads Opnås gennem årlige prøvespil, som annonceres af symfoniorkestrene. På denne måde sikres den studerende adgang til i praktikperioden at indgå i orkestersammenhængen på professionelle vilkår, samtidigt med at orkestret sikrer sig, at den studerende er i besiddelse af de nødvendige faglige kvalifikationer. Studiebelastning 4 ugers orkesterpraktik svarer til 5 ECTS-point Merit, afløsning Den studerende kan erstatte orkesterpraktik med dokumenteret professionel assistance i et symfoniorkester. Til afløsning af 4 ugers orkesterpraktik skal den studerende dokumentere at have varetaget mindst 6 ugers fuldtidsarbejde i et professionelt symfoniorkester. Evaluering Praktikopholdet afløses ved attest. Bortset fra kortvarig sygdom kræves 100% tilstedeværelse i forhold til den af orkestret lagte arbejdsplan. Ved afslutningen af praktikken afgiver den studerendes mentor en kort udtalelse i skemaform om forløbet. 18
19 PÆDAGOGISKE FAG Pædagogisk værksted Intern praktik Ekstern praktik EM, korledelse eller sammenspilsledelse Pædagogik & Psykologi Arrangement 19
20 PÆDAGOGISK VÆRKSTED Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål kan i talesætte alt i og omkring musikkens parametre (rytme, melodi, harmoni, dynamik og form), med henblik på et fremtidigt pædagogisk virke har viden om hvordan formidlingen af de ovennævnte mål evt. kan foregå: Hvorfor, Hvordan, og hvornår, skal Hvem lære Hvad har viden om musikfaglige emner Kan identificere egne læringsbehov Indhold Pædagogisk værksted beskæftiger sig med, hvordan man underviser i musikkens basale elementer: rytme, nodelæsning, improvisation, gehørsspil, dynamik m.v. Undervisningen udmøntes i en slags idébank, som ved at supplere den instrumentale hovedfagspædagogik ruster den studerende bredest muligt til at arbejde som musiklærer. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som holdundervisning. Det er et samtalefag, hvor alle emner bliver vendt og drejet og diskuteret i plenum. Tidsmæssig placering 1. og 2. semester Timenorm semester: 9 minutter/ugen ECTS semester: 3 ECTS-point 20
21 Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde. Eksamens- og prøvebestemmelser 21
22 INTERN PRAKTIK Hovedfagskompleks Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan omsætte din teoretiske viden om musik og pædagogik til praktiske undervisningssituationer Kan undervise instrumentalelever på begynder- og mellemstadieniveau til og med MGK-niveau. Indhold Med afsæt i den studerendes egne færdigheder som udøver indføres han/hun i et genremæssigt og stilistisk bredt undervisningsrepertoire, der sigter mod såvel solo- som gruppeundervisning. Undervisnings- og arbejdsformer Til undervisningen i intern praktik benyttes egne elever til begynderniveau og tilstillede elever til mellemstadieniveau. Tidsmæssig placering 2., 3. og 4. semester Timenorm 2. semester: 15 minutter/ugen semester: 20 minutter/ugen ECTS 2. semester: 4 ECTS-point semester: 10 ECTS-point 22
23 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Efter eksaminandens valg afholdes efter 3. eller 4. semester en praktisk undervisningsprøve på enten begynder- eller mellemstadieniveau. I det tilfælde at kandidatprojektets pædagogiske del indeholder en undervisningsdemonstration på begynderniveau, vælges mellemstadieniveau og vice versa. Eksamensindhold Begynderniveau Eksaminanden indleverer senest 1. november/1. april en progressiv repertoireliste. Praktisk prøve i undervisning af to af den studerendes egne elever. Varighed: 30 min. Undervisningsdemonstrationen skal forme sig som en normal lektion og indeholder eksempler på Instruktion i et eller flere stykker, som eleverne har for Tekniske øvelser (skalaer, treklange m.v.) Hjælp til nodelæsning, rytmelære, gehørsspil etc. Gennemgang af nyt stykke med øveanvisninger Vælger eksaminanden at gennemføre prøven med én elev, forkortes varigheden til 20 min. Mellemstadieniveau til og med MGK Eksaminanden indleverer senest 1. april en repertoireliste med værker i flest mulige stilarter (også helt nutidige), der omfatter både solostykker og kammermusikværker. Til prøven underviser eksaminanden Enten en tilstillet elev i et solostykke fra repertoirelisten Eller et mindre ensemble i en kammermusikalsk komposition fra samme liste. I begge tilfælde vælges opgaven af censor. Oplysninger om den valgte komposition og de tilstillede elever meddeles eksaminanden 24 timer før prøven. Ved prøven lægges der vægt på, at eksaminanden udover at hjælpe med tekniske og musikalske anvisninger forholder sig til fortolkningsmæssige problemstillinger og formidler en forståelse af værkernes stilistiske og karaktermæssige særpræg. Varighed: 30 min. Det påhviler læreren at sørge for tilstillede elever. Eksamensmateriale Repertoireliste Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 30 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven i undervisningsfærdigheder bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator. 23
24 EKSTERN PRAKTIK Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål At den studerende får indsigt i de forhold, der gælder for musikskoleundervisningen og stifter bekendtskab med musikskolen som arbejdsplads. At den studerende kan varetage og tilrettelægge undervisningsforløb på forskellige niveauer Indhold Praktikforløb i en musikskole med hovedvægt på instrumentalundervisning i den studerendes hovedfag samt relaterede fag. Forløbet indeholder såvel observation som praksis. Under hele forløbet vejledes den studerende af en tilknyttet musikskolelærer. Praktikforløbet tilrettelægges således, at den studerende i videst muligt omfang integreres i musikskolens hverdag. Det må tilstræbes, at den studerende medvirker ved afvikling af elevkoncert eller andet udadvendt musikskolearrangement. Undervisnings- og arbejdsformer Praktikforløbet dokumenteres og evalueres af den studerende i en logbog, som føres for hver undervisningsgang. Forløbet evalueres efterfølgende med praktikkoordinatoren. Den vejledende musikskolelærer afslutter praktikforløbet med en skriftlig udtalelse om forløbet. Udtalelsen udformes i samarbejde med den studerende og underskrives af begge. Logbogen og praktikken kan indgå som en del af det skriftlige kandidatprojekt, hvis der vælges pædagogisk emne. I så fald vedlægges logbogen som bilag. Alternative studieforløb (aftales med praktikkoordinatoren inden forløbets start) A. A7 ugers praktik på musikskole som ovenfor beskrevet samt besøg på anden undervisningsinstitution i 8. uge. Besøget beskrives i en kort rapport (ca. 1 side), hvor det observerede evalueres med inddragelse af pædagogisk teori. B. B7 ugers praktik på musikskole som ovenfor beskrevet samt punktpraktik (i 8. uge). Den studerende (gerne en lille gruppe) er ude i observationspraktik på en stævnedag, sammenspilsdag eller lign. I musikskolen. Den studerende får mulighed for at arbejde med et konkret arrangement tilrettelagt i konservatoriets arrangementsundervisning. Punktpraktikken beskrives i en kort rapport (ca. 1 side), hvor det observerede evalueres med inddragelse af pædagogisk teori. Tidsmæssig placering Praktikken afvikles på 3. semester, typisk med en eftermiddag om ugen i 8 uger i en musikskole efter oplæg fra praktikkoordinatoren. Praktikstedet udvælges af praktikkoordinatoren i samarbejde med den pædagogiske hovedlærer. Timenorm 3. semester: 15 minutter/ugen ECTS 3. semester: 6 ECTS-point 24
25 Bedømmelse Bedømmelsen af de alternative praktikforløb (A og B): Rapporten evalueres mundtligt af praktikkoordinatoren og bedømmes i form af godkendt/ikke godkendt. Transport Transport til praktik på Fyn dækkes af SMKS. Den skal helt overvejende foregå med offentligt transportmiddel. Kørsel i egen bil refunderes kun, hvis andre muligheder ikke findes. 25
26 EM, KORLEDELSE ELLER SAMMENSPILSLEDELSE Pædagogiske fag Den studerende vælger senest 15. juni et af de tre fag EM Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Kan planlægge og gennemføre undervisning i musik og bevægelse af målgrupper på begynderstadiet (f.eks. små børn på 0-6 år og deres voksne, børn i skolealderen, voksne begyndere eller elever i specialundervisningsområdet) Indhold Egne færdigheder i sang, instrumentalspil og bevægelse Reproduktion, improvisation og lydformning inden for alle områder Planlægning og praktisk tilrettelæggelse af et holdundervisningsforløb Udvikling af et alsidigt undervisningsrepertoire for forskellige målgrupper Kendskab til undervisningsmetoder og pædagogiske teorier Kendskab til relevant litteratur for de nævnte målgrupper Undervisnings- og arbejdsformer Elementær musikformidling tilrettelægges dels som teoretisk undervisning og dels som et praktikforløb af min. 12 ugers varighed. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 10 ECTS-point 26
27 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold To uger før eksamen afleveres en rapport over det gennemførte undervisningsforløb, som indeholder pædagogiske overvejelser og evalueringer, samt en fortegnelse over anvendt repertoire. Eksaminanden demonstrerer med eget hold sine undervisningsfærdigheder i elementær musikformidling. Lektionen er på 45 minutter og skal indeholde et udvalg af fagets discipliner: sang, sammenspil, bevægelse, improvisation, dramatisering, lytning, musikorientering m.m. I en samtale af ca. 10 minutters varighed redegør eksaminanden for sit arbejde med holdet, tager stilling til valg af stof og metoder og besvarer eventuelle spørgsmål. Eksamensmateriale Skriftlig rapport Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Selve prøven: 45 minutter Samtale: 10 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 27
28 Korledelse Læringsmål Kan varetage ledelse og instruktion af kor på elementært niveau. Indhold Undervisningen omfatter Elementær direktionsteknik Indstuderingsmetode Opvarmningsprincipper Partiturspil Musikalsk instruktion Praktik Repertoirekendskab Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 10 ECTS-point 28
29 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Prøven består af to dele: 1. fremførelse af en eller flere færdigindstuderede satser 2. Indstudering af en sats, som koret ikke har arbejdet med før. Denne sats vælges af læreren i samråd med den interne censor og tilstilles ugedagen før eksamen. Eksempel på sværhedsgrad: M. Bojesen: Sommervandring med et barn. Eksaminanden kan enten demonstrere sine færdigheder med konservatoriets øvekor eller med eget kor. Hvis eget kor medvirker, skal eksaminanden tre uger før eksamen aflevere en kort beskrivelse af korets repertoire, sammensætning og niveau. Eksamensmateriale Evt. kort beskrivelse af koret Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Prøvens samlede varighed: 30 minutter, heraf minimum 20 minutter til den tilstillede sats. Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 29
30 Sammenspilsledelse Læringsmål Kan varetage ledelse og instruktion af instrumentalgrupper på elementært niveau. Indhold Undervisningen omfatter: Instrument- og repertoirekendskab Musikalsk instruktion Direktionsteknik Og indeholder desuden praktik med forskellige typer ensembler af f.eks. musikskoleelever eller MGKstuderende. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen ECTS semester: 10 ECTS-point 30
31 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Prøven består af to dele: fremførelse af en eller flere færdigindstuderede satser med eget ensemble Indstudering af en sats, som ensemblet ikke har arbejdet med før. Eksempel på sværhedsgrad: Telemann: Suite i F arrangeret af Arne Dich. Senest tre uger før eksamen afleverer den studerende en kort redegørelse for ensemblets sammensætning og niveau samt en liste med tre forslag til indstuderingssats. Heraf tilstiller læreren i samråd med den interne censor én sats, som meddeles den studerende ugedagen før eksamen. Eksamensmateriale Kort redegørelse af ensemblets sammensætning Eksamensform Praktisk prøve Varighed og omfang Prøvens samlede varighed: 30 minutter, heraf minimum 20 minutter til den tilstillede sats. Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 31
32 PP PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK TEORI Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har opnået indsigt i musikpædagogisk didaktik og centrale teorier inden for musikpædagogikken og musikpsykologien i en historisk kontekst Skal kunne analysere musikpædagogiske aktiviteter og teorier ud fra flere teoretiske optikker. Har opnået færdigheder i at relatere fagligt materiale til praksissituationer med forskellige målgrupper, i skrift og tale Skal selvstændigt og i samarbejde med andre fagpersoner kunne anvende musikpædagogiske og musikpsykologiske metoder i forhold til analyse, planlægning og vurdering af konkrete pædagogiske projekter Indhold didaktik vedrørende instrumental-/vokalundervisning didaktik vedrørende musik som alment fag musikpædagogik i idéhistorisk perspektiv musikpsykologiske emner med relevans til musikpædagogik musikæstetiske emner med relevans til musikpædagogik videnskabsteori og metodologi med henblik på eksamen i faget og kandidatprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen praktiseres i form af oplæg, dialog, mundtlig og skriftlig formidling af bearbejdet stof samt gruppeøvelser. I 3. semester kan undervisningen efterhånden få karakter af individuel vejledning. Tidsmæssig placering 1., 2. og 3. semester Timenorm semester: 12 minutter/ugen ECTS semester: 6 ECTS-point 3. semester: 4 ECTS-point 32
33 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 3. semester Eksamensindhold Senest 2 uger før eksamen afleveres en synopsis (omfang: 8 A4 sider) over et af læreren godkendt emne, der har relation til den interne praktik eller til et andet (andre) af de gennemgåede emner. Eksamensmateriale Synopsis Eksamensform Mundtlig eksamen med et oplæg på 25 minutter efterfulgt af 25 minutters samtale. Varighed og omfang Selve prøven: 50 minutter Votering: 10 minutter Censur og bedømmelse Prøven bedømmes med en karakter efter den til enhver tid gældende karakterskala Ved prøven medvirker intern censor og eksaminator 33
34 ARRANGEMENT Pædagogiske fag Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål Har teoretisk og praktisk funderet viden om forskellige instrumentale og vokale besætningstyper. Kan forstå og reflektere over almene musikteoretiske termer og begreber. Skal kunne forstå og ideelt set selv anvende grundbegreberne i de arrangementstyper, som han/hun har arbejdet med. Har et grundlæggende kendskab til instrumenter og instrumentation. Kan orientere sig i et partitur. Kan formidle teoretiske og praktiske grundbegreber gældende for de arrangementstyper, som han/hun har arbejdet med skriftligt såvel som mundtligt. Indhold Undervisningen omfatter kendskab til alle relevante instrumenter (spillemåder, notation og spilleteknisk niveau) og stemmetyper (stemmeomfang m.v.) instrumentation transskription og arrangement udformning af partiturtyper og evt. stemmeudskrivning Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i eksisterende musik, men kan i et vist omfang også omfatte musikteoretiske færdigheder som harmonisering, kontrapunkt, formlære/analyse og evt. komposition. Tidsmæssig placering 1. og 2. semester Timenorm semester: 12 minutter/ugen ECTS semester: 4 ECTS-point 34
35 Eksamens- og prøvebestemmelser Eksamen Eksamen efter 2. semester Eksamensindhold Ved eksamen bedømmes 10 afleverede arrangementer af forskelligt omfang, som den studerende har udarbejdet i studietiden. Opgaverne indleveres i tre kopier til studiekontoret senest tre uger før eksamen. Arrangementerne skal vise et bredt udvalg af stilarter, sværhedsgrader og besætningstyper f.eks. kor, forskellige instrumentalensembler og blandede vokal/instrumentale ensembler samt klaver- og/eller guitararrangementer m.v. Arrangementerne skal være forsynet med tydelig angivelse af målgruppe (begyndere, viderekomne). Egne kompositioner kan indgå i opgivelserne. Eksamensmateriale Skriftligt materiale Eksamensform Skriftlig eksamen Varighed og omfang Censur og bedømmelse Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen 35
36 VALGMODUL Valgmodul 36
37 VALGMODUL Valgmodul Undervisningens læringsmål og indhold Læringsmål kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøre Besidder viden om et selvvalgt emne Har opnået praktiske færdigheder i et særligt selvvalgt emne der kan styrke hovedfaget og/eller andre fag Er i besiddelse af bevidsthed omkring tilegnelsesmetoder indenfor emnet med henblik på videre formidling heraf Indhold Valgmodulet giver den studerende mulighed for efter eget valg at fordybe sig i emner, der ligger inden for de musikpædagogiske fagområder Ligger inden for kandidatstudieplanens særlige muper-fag Videreføre et eller flere af bacheloruddannelsens almene fag Tilfører hovedfaget nye genrefacetter, f.eks. tidlig musik, folkemusik eller rytmisk musik (valgmodulet kan dog ikke direkte overføres til hovedfaget eller læses af hovedfagslæreren) Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningens faglige indhold skal være på kandidatniveau, og valgmodulet kan enten læses som soloeller gruppeundervisning. Valgmodulet skal godkendes af uddannelsens koordinator. Efter forløbet udarbejder den studerende en kort beskrivelse af indholdet. Der gives ikke rejsegodtgørelse i forbindelse med valgmodul. Tidsmæssig placering semester Timenorm semester: 20 minutter/ugen ECTS 2. semester: 5 ECTS-point 3. semester: 5 ECTS-point 37
38 Eksamen Attestfag. For at bestå kræves min. 80% fremmøde Eksamens- og prøvebestemmelser 38
39 Bilag Eksempler på repertoire Klarinet Midtvejsprøve og kandidatprojekt Klarinetkoncerter W.A. Mozart: Klarinetkoncert C. Nielsen: Klarinetkoncert Weber: Klarinetkoncerter C. Debussy: Première Rhapsodie A. Copland: Klarinetkoncert Solostykker for klarinet L. Berio: LIED K. Stockhausen: In Freundschaft E. Denisov: Sonate P. Ruders: Tattoo for One Andy Pape: Searching J. Bentzon: Tema med variationer Klarinet og klaver H. Birtwistle: Verses P. Nørgård: Græsskrift W. Lutoslawski: Dansepræludier S.D. Sandstrøm: Close to J. Brahms: To sonater R. Schumann: Fantasistykker Kammermusik med klarinet W.A. Mozart: Klarinetkvintet/Keglebanetrio M. Reger: Klarinetkvitet/Sonater P. Ruders: Vox in Rama (klarinet, violin, klaver) P. Gudmundsen-Holmgreen: Spejlstykker (klarinet, cello, klaver) P. Nørgård: Spell (klarinet, cello, klaver) G. Grumb: Eleven Echoes of Autumn (violin, fløjte, klarinet, klaver) B. Lorenzen: Samba (klarinet, trombone, cello, klaver) O. Messiaen: Quatour pour la Fin du Temps (violin, klarinet, cello, klaver) W. Hiller: Die Zerstreute Brillenschlange (klarinet og fortæller) Orkesterstemmer Ib Nørholm: Symfonier (skal specificeres) J. Brahms: 3. symfoni, 1. sats, t N. Rimsky-Korsakov: Capriccio Espagnol, 1. og 3. sats C. Nielsen: 5. symfoni, 1. sats, ciffer takt i ciffer takt i ciffer 22 + kandencen (sidste 16 takter) Es-klarinet D. Sjostakovitj: 5. symfoni, 2. sats, ciffer
40 Basklarinet C. Franck: Symfoni i d-mol, 1. sats, t. 477-ud + 2. sats, t W. Lutoslawski: Koncert for orkester (skal specificeres) Cello Midtvejsprøve og kandidatprojekt A J.S. Bach: Prelude-Sarabande-Gigue fra solosuite nr. 4 i Es-dur K.B. Blomdahl: Dansesuite nr. 2 for klarinet, cello og lilletromme I. Nørholm: In the Middle of Darkness (A Nightmare for Solo Cello) A. Dvorak: Cellokoncert h-mol, 1. Sats B J. Haydn: Cellokoncert I D-dur, sats 1 B. Martinu: Trio for fløjte, cello og klaver, sats 1 A. Nordentoft: Katedral for solo cello J. Brahms: Sonate i F-dur, sats 1 og 2 C L.v. Beethoven: Sonate nr. 3 i A-dur, sats 1 og 3 S. Gubaidulina: Fra 10 Præludier for solocello, nr G. Crumb: Vox Balaenae (for fløjte, cello og klaver, alle elektrisk forstærket) R. Schumann: Cellokoncert a-mol, sats 1 og 2 D J.S. Bach: Prelude og Allemande fra solosuite nr. 6 i D-dur W.A. Mozart: Strygekvintet i C-dur, sats 1 og 3 W. Lutoslawski: GRAVE for cello og klaver C. Debussy: Sonate Z. Kodaly: Solosonate opus 8, sats 1 E L.v. Beethoven: Sonate I C-dur, sats 2 og 3 W. Siegel: Voices Recurrent (for cello og tape) O. Messiaen: Quatour de la Fin du Temps, sats 5 og 7, for klarinet, violin, cello og klaver P. Tjajkovskij: Rokokovariationer F J.S. Bach: Prelude og Sarabande for solosuite nr. 5 i c-mol L.v. Beethoven: Variationer over Bei Männer, welche Liebe fühlen S. Gubaidulina: SILENZIO for strygetrio, sats 1, 2 og 4 R. Schumann: Adagio og allegro D. Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1, sats 1 G J. Haydn: Cellokoncert i D-dur, sats 2 og 3 H. Dutilleux: 3 Strophes sur le nom Sacher for solocello 40
41 D. Sjostakovitj: Sonate opus 40, sats 1 og 2 F. Schubert: Strygekvintet i C-dur, sats 1 og 3 H F. Schubert: Arpeggione sonate, sats 1 S. Prokofiev: Sonate I C-dur, sats 1 og 2 A. Schnittke: Klaverkvartet, sats 1 og 2 E. Elgar: Cellokoncert e-mol, sats 3 og 4 Orkesterstemmer J.S. Bach: J. Haydn: Ceciliemesse W.A. Mozart: Matthaus Passion, O süsses Kreuz Johannes Passion, Es ist vollbracht Brandenburgerkoncert nr. 3, sats 1 Figaros Bryllup, ouverture Tryllefløjten, ouverture Symfoni nr. 35 ( Haffner ), sats 4 Symfoni nr. 40, sats 1 L.v. Beethoven: Symfoni nr. 3 ( Eroica ), sats 3 Symfoni nr. 5, sats 2 Symfoni nr. 8, sats 3 Symfoni nr. 9, sats 4 Balletmusik til Prometheus F. Schubert: Symfoni nr. 9, sats 2 og 4 F. Mendelssohn: Skærsommernatsdrøm, ouverture Symfoni nr. 3 Skotske, sats 2 R. Schumann: Symfoni nr. 4, sats 2 G. Rossini: Wilhelm Tell, ouverture P. Tjaikovskij: Symfoni nr. 4, sats 2 Symfoni nr. 6, sats 2 og 3 Svanesøen, ballet J. Brahms: Symfoni nr. 2, sats 2 Klaverkoncert B-dur, sats 3 R. Wagner: Forspil Tristan og Isolde A. Bruckner: Symfoni nr. 7, sats 1 G. Mahler: Symfoni nr. 4, sats 1 Symfoni nr. 5, sats 3 Lieder eines farenden Gesellen G. Verdi: Tosca, akt 4 Rigoletto, akt 1 La Traviata, akt 1 C. Debussy: La Mer M. Ravel: Daphnis et Chloë R. Strauss: Don Juan Ein Heldenleben Bürger als Edelmann I. Stranvinskij: Ildfuglen Sacre du Printemps S. Prokofiev: Romeo og Julie, balletmusik D. Sjostakovitj: Symfoni nr. 1, sats 2, 3 og 4 41
42 Symfoni nr. 5, sats 1 Symfoni nr. 15, sats 2 Festouverture C. Nielsen: Maskarade Ouverture Helios Ouverture Symfoni nr. 5, sats 2 42
Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og
Læs merecand. musicae / Master of Music (MMus)
cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag (accordeon)... 5 Undervisningens mål og indhold...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs merecand. musicae / Master of Music (MMus)
cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag... 5 Klaver... 5 Undervisningens mål og indhold...
Læs mereKlarinet Instrumentalt hovedfag
Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereStudieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik
Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereStudieordningen med gældende bilag, regler og retningslinjer findes på konservatoriets hjemmeside, hvor den løbende opdateres. (
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN cand. musicae / Master of Music (MMus) STUDIEORDNING (BD I) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2015 INDHOLD Forord... 3 1. Konservatorieuddannelsens
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs merecand. musicae / Master of Music (MMus)
cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2016 Forord... 4 Planche (ECTS og undervisning)... 5 Hovedfag... 6 Klaver... 6 Undervisningens mål og indhold...
Læs merecand. musicae / Master of Music (MMus)
cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 Forord... 4 Planche (ECTS og undervisning)... 5 Hovedfag... 6 Hovedfag: Egne færdigheder... 6 Undervisningens
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST Performer, kammer- og orkestermusiker SENEST REVIDERET 061218 Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Forord og
Læs mereKonservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved
Læs mereSUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord og
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST Performer, kammer- og orkestermusiker SENEST REVIDERET 111018 Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse
Læs mereHovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold 1 Indledning...
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Filmkomponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og ECTS Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks
Læs mereSOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music
SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM TONEMESTER
KANDIDATUDDANNELSEN SOM TONEMESTER cand. musicae / Master of Music (MMus) TONEMESTER MED RYTMISK SPECIALISERING STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2015 INDHOLD
Læs merecand. musicae / Master of Music (MMus)
cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2017 Forord... 4 Planche (ECTS og undervisning)... 5 1. Hovedfag... 6 Hovedfag (orkesterinstrument)... 6
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje ELEKTRONISK KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet 1.april 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereKatalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: SANGER Performer, kammer- og orkestermusiker SENEST REVIDERET 111018 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse
Læs mereMASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM
MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereSTUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet
Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Performance) - For studerende, påbegyndt august 2015 eller senere
Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (Music Performance) - For studerende, påbegyndt august 2015 eller senere Indledning... 3 1. Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 1.1 Titulatur... 4 1.2 Adgangskrav
Læs mereKandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet den 7. juni
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: April 2015 1 Indhold 1.
Læs mereUndervisningsplan produktionslinjen
Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM SANGER cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM SANGER cand. musicae / Master of Music (MMus) SANG MED/UDEN PÆDAGOGIK STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 4 Planche
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 15. december 2011 Version: April
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. HOVEDOMRÅDE... 4 2.1 Hovedinstrument/Sang... 4
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN I BLOKFLØJTE cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN I BLOKFLØJTE cand. musicae / Master of Music (MMus) BLOKFLØJTE MED PÆDAGOGIK STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 4
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereModul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point
Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus), Kirkemusik
Bacheloruddannelsen i musik (BMus), Godkendt i studienævnet d. 05.12.13/Skolerådet d. 04.03.14 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MUSIK
Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle
Læs mereHovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle
Læs mereStudieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College
Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereREGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: KREATIV MUSIKFORMIDLING SENEST REVIDERET 030516 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mere