NR Ytringsfrihedens trange kår

Transkript

1 NR Ytringsfrihedens trange kår Rapporten er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i FTF-panelet

2 Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: Colourbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer November 2010 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf: Fax: ftf@ftf.dk 2

3 FORORD Ytringsfrihed er retten til at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse. Ytringsfriheden er en af grundpillerne i vores demokrati, og grundlovens 77 bygger på et princip om, retten til at udtrykke sig frit ikke kan tages fra borgerne. Ytringsfriheden er en helt nødvendig forudsætning for en bred og kvalificeret debat om vores samfund. Når ansatte gør brug af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, bidrager de til at udvikle og kvalificere velfærdssamfundet. Det er derfor afgørende, at offentligt og privat ansatte tager ordet og giver deres besyv med i debatten. Den seneste undersøgelse fra FTF viser, at mange offentligt og privat ansatte (fortsat) har stor lyst til at deltage i den offentlige debat, men at hovedparten afstår fra at gøre det, fordi de ikke tør. De offentligt og privat ansatte tier stille, fordi de frygter repressalier fra arbejdsgiveren, hvis de fx går i medierne. Det er meget betænkeligt og helt uacceptabelt. Enhver offentligt ansat er fx berettiget til at stå frem og påpege, at arbejdsforholdene er urimelige, eller at borgerne får en dårlig behandling, uden at arbejdspladsen er enig i det. Det er et alvorligt problem for værdier som demokrati og åbenhed, at ansatte ikke tør stå frem med den relevante viden, som de har om mange væsentlige samfundsopgaver, der løses inden for deres respektive arbejdsområder. Der skal indføres en general lovbestemmelse, der konstaterer, at en arbejdsgiver ikke må sanktionere lovlige ytringer eller meddelelser om kritikværdige/ulovlige forhold på arbejdspladsen. En sådan lovbestemmelse skal kombineres med specifikke regler om mulighed for dom til fortsat ansættelse, omvendt bevisbyrde og forhøjet godtgørelsesniveau i sådanne typer sager. t og privat ansatte skal sikres en langt bedre ansættelsesretlig beskyttelse. Dette vil fremme anvendelsen af de ansattes lyst til at ytre sig, og det vil desuden have en gavnlig præventiv effekt, således at arbejdsgiverne undlader at uddele mundkurve og sanktionere ellers lovlige ytringer. Undersøgelsen viser også, at der fortsat er et stort behov for at informere grundlæggende om rammerne for de ansattes ytringsfrihed - både på det offentlige og det private område. FTF sætter fokus på beskyttelsen af ytringsfrihed - for alle ansatte. Bente Sorgenfrey Formand Derfor har FTF sammen med LO og Dansk Journalistforbund anbefalet, at der skal lovreguleres over for de usaglige sanktioner, som fortsat finder sted på mange arbejdspladser, og som kan indebære både advarsler, degraderinger og afskedigelser. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 1. Indledning 6 2. Muligheder for ytringsfrihed Negative konsekvenser af offentlige udtalelser Kritiske områder Erfaringer med ytringsfrihed Lederinddragelse Lille viden om regler for ytringsfrihed Manglende retningslinier for ytringsfrihed Krisen og ytringsfrihed De moderne medier og ytringsfriheden Fakta om undersøgelsen 25 5

5 Ytringsfrihedens trange kår December INDLEDNING I 2006 gennemførte FTF en lignende undersøgelse for offentligt ansatte. Den nuværende undersøgelse fra 2010 sammenlignes neden for med 2006-undersøgelsen. Ytringsfrihed er en af grundpillerne i vores demokrati og en forudsætning for en bred og kvalificeret offentlig debat om vores samfund. Ved at ansatte både offentligt og privat ansatte - bruger deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, bidrager de til debatten og udviklingen af samfundet og dets institutioner, virksomheder mm. Det er derfor afgørende, at offentligt og privat ansatte frit kan udtale sig om forhold på deres arbejdsplads. 2. MULIGHEDER FOR YTRINGSFRIHED Halvdelen af FTF erne mener, at det kan få negative konsekvenser for dem at udtale sig om visse forhold på deres arbejdsplads til offentligheden fx til offentlige møder eller medierne. At så mange FTF ere har den opfattelse indikerer, at ytringsfriheden for FTF-ansatte er under pres. FTF har derfor gennemført en undersøgelse om offentligt og privat ansatte FTF eres muligheder for at bruge ytringsfriheden om forhold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra ca FTF ere bl.a. finansansatte, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, IT-uddannede, socialrådgivere, politi-, militær- og skatteansatte. Knap hver fjerde eller 23 pct. af FTF ere forventer ikke, at offentlige udtalelser vil resultere i negative konsekvenser. Mere end hver fjerde - 27 pct. - oplyser, at de er i tvivl om, hvilke konsekvenser offentlige udtalelser om arbejdspladsen, vil give. Undersøgelsen er opdelt i to hovedområder. For det første afdækker undersøgelsen de ansattes opfattelse af de muligheder de har for at benytte deres ytringsfrihed. For det andet viser undersøgelsen de erfaringer FTF ere har med at udtale sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen. Det er overfor deltagerne i undersøgelsen gjort klart, at mulighederne for og erfaringer med at udtale sig offentligt ikke omfatter områder, der er dækket af tavshedspligt. Det drejer sig derimod om udtalelser om forhold, omstændigheder, tilstande eller situationer på arbejdspladsen, som deltagerne synes, at offentligheden bør have kendskab til. 6

6 Hver anden forventer negative konsekvenser af ytringsfrihed Andel FTF ere fordelt efter om offentlige udtalelser forventes at have negative konsekvenser for den ansatte I alt Kommuner Region Stat Ja Nej Ved ikke Antal Der er ingen forskel på opfattelsen af mulighed for ytringsfrihed blandt FTF ere ansat i den private og offentlige. I begge er forventer ca. 50 pct., at offentlige meningstilkendegivelser kan have negative konsekvenser for dem, mens ca. 25 pct. ikke mener, at vil have negative følgevirkninger. En opdeling af offentligt ansatte FTF ere på stat, region og kommune, viser imidlertid, at statsligt ansatte FTF ere i højere grad end ansatte i kommuner og regioner forventer, at offentlige ytringer kan få negative konsekvenser for dem. Af FTF ere ansat i staten drejer det sig 62 pct., mod 50 pct. af de kommunalt ansatte og 46 pct. af FTF ere ansat i regionerne. Andelen af FTF ere ansat i stat, region og kommune, der mener, at der ikke vil være negative følgevirkninger af offentlige udtalelser er stort set ens i de tre deler. Den større andel i staten, der forventer negative konsekvenser skal således forklares med, at statsansatte er mere afklarede i forhold til, hvilke konsekvenser offentlige udtalelser kan få end kommunalt og regionalt ansatte FTF ere. Kun 17 pct. af de statsansatte FTF ere er i tvivl om konsekvenserne. Mens den samme andel for kommunalt og regionalt ansatte er hhv. 26 pct. og 34 pct. FTF undersøgte offentligt ansattes mulighed for ytringsfrihed i En sammenligning af den nuværende undersøgelse med undersøgelsen fra 2006 viser, at mulighederne for ytringsfrihed blandt offentligt ansatte ikke er blevet forbedret i løbet af de 4 år. Også i 2006 mente ca. 50 pct. af de offentlige ansatte, at offentlige udtalelser kunne føre til negative konsekvenser og også i 2006 forventede regional ansatte FTF i højere grad end øvrige offentligt ansatte, at offentlige ytringer ville have negative følgevirkninger for dem. Ytringsfrihed for ledere og medarbejdere Der er ikke forskel på medarbejders og lederes (med og uden personaleansvar) forventninger til konsekvenserne af offentlige udtalelser. Halvdelen af både ledere og medarbejdere mener, at det vil medfører negative følgevirkninger, at udtale sig offentligt om visse forhold på arbejdspladsen. En opdeling af ledere og medarbejdere i privat og offentlig viser derimod, at offentlige ledere i højere end deres private kollegaer forventer negative følgevirkninger, hvis de udtaler sig offentligt om forhold på arbejdspladsen. Det drejer sig om 55 pct. af de offentlige FTF-ledere mod 45 pct. af de private FTF-ledere. Der er derimod ingen forskel mellem FTF-medarbejdere i den private og offentlige. 7

7 e ledere mest nervøse for at udtale sig offentligt Andel FTF-ledere og medarbejdere fordelt efter om offentlige udtalelser forventes at have negative konsekvenser Leder I alt Leder Leder Medarbejder Medarbejder Medarbejder Ja Nej Ved ikke En sammenligning med FTF s ytringsfrihedsundersøgelse fra 2006 viser at forholdene for ytringsfrihed for offentligt ledere og medarbejdere ikke har ændret sig i løbet af de sidste fire år. Stort set sammen andel ledere og medarbejdere i 2006 og 2010 forudser, at offentlige meningstilkendegivelser kan give problemer Negative konsekvenser af offentlige udtalelser Undersøgelsen afdækker, hvilke former for negative konsekvenser FTF erne forventer at opleve ved at udtale sig til offentligheden. hvis de udtaler sig offentlighed. Lidt under halvdelen 45 pct. - mener, at deres arbejdsforhold vil blive påvirket negativt. Udover en formodning om, at arbejdsforholdene kan lide skade som følge af offentlige udtalelser, så forventer mange FTF ere at selve ansættelsesforholdet kan blive påvirket. Næsten hver tredje FTF ere - 32 pct. - mener at ansættelsesforholdet kan blive truet og hver fjerde 26 pct. - mener at de vil få en advarsel. Der er således en stor andel af FTF ere, der forventer vidtgående konsekvenser af offentlige meningstilkendegivelser. Blandt FTF ere, der mener at offentlige udtalelser kan have negative konsekvenser for dem, forudser hovedparten - svarende til 61 pct. - at blive opfattet som illoyal af sin arbejdsgiver. Over halvdelen 55 pct. forventer at blive indkaldt til en kammeratlig samtale af arbejdsgiveren, Derudover forventer 25 pct. at de vil modtage et påbud mod at udtale sig fremover, og 17 pct. regner med at blive opfattet illoyal af deres kollegaer. 8

8 Andel FTF ere fordelt efter forventede negative konsekvenser af offentlige udtalelser I alt Mange FTF ere forventer ansættelsesretlige konsekvenser af ytringsfrihed Kommuner Region Indkaldt til "kammeratlig samtale" af arbejdsgiver Få påbud mod at udtale sig fremover Få en advarsel Ansættelsesforholdet kan blive truet Opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirke mine arbejdsforhold negativt Ved ikke Andet Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere konsekvenser. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der forventer negative konsekvenser af offentlige udtalelser. Stat Overordnet set er der små forskelle mellem forventede konsekvenser af offentlige udtalelser blandt FTF ere ansat i den private og offentlig. statslige end kommunalt ansatte regner med, at arbejdsforholdene bliver forringet. Modsat forventer de kommunalt og regionalt ansatte i lidt højere grad, at ansættelsesforholdet kan blive truet. Både i den private og offentlige forventer flest FTF ere, at følgerne af offentlige udtalelser er, at de vil blive opfattet som illoyale af deres arbejdsgivere, at de bliver indkaldt til en samtale og at deres arbejdsforhold påvirkes i negativ retning. Der er dog flere offentligt end private ansatte, der regner med at blive indkaldt til en samtale og at arbejdsforholdene forringes. En sammenligning med FTF s ytringsfrihedsundersøgelse fra 2006 viser, at de forventede konsekvenser af at udtale sig til offentligheden ikke er ændret væsentligt. Der er dog lidt flere offentligt ansatte FTF ere, der frygter for ansættelsesforholdet i I 2006-undersøgelsen drejede det sig om 23 pct. af offentlig ansatte FTF ere. I 2010 er andelen steget til 28 pct. Den mest markante forskel mellem offentligt og privat ansatte er, at langt flere privat ansatte FTF ere forventer arbejdsretlige konsekvenser, hvis de ytrer sig offentligt. Blandt private ansatte forventer 42 pct. således at ansættelsen vil blive truet. I den offentlige er den tilsvarende andel 28 pct. Dertil kommer at 31 pct. af de privat ansatte formoder, at de vil modtage en advarsel. Det forventer 25 pct. den offentlige. Inden for den offentlige mellem stat, region og kommune er der meget små forskelle i forventede konsekvenser af offentlige meningstilkendegivelser. Flere Konsekvenser for ledere og medarbejdere Der er stort ingen forskel mellem ledere og medarbejdere i den offentlige og private i forhold til hvilken type af konsekvenser de forventer, at offentlige udtalelser vil have. De eneste nævneværdige forskelle er, at medarbejdere i højere grad end ledere forventer, at blive indkaldt til en samtale på baggrund af offentlige udtalelser. I den private forventer medarbejdere også i højere grad end lederne, at ansættelsesforholdet kan blive truet eller de får en advarsel. 9

9 Ledere og medarbejdere forventer samme konsekvenser Andel FTF-ledere og -medarbejdere fordelt efter forventede negative konsekvenser af offentlige udtalelser I alt Leder Leder Leder Medarbejder Medarbejder Medarbjeder Blive indkaldt til "kammeratlig samtale" af min arbejdsgiver Få påbud mod at udtale sig fremover Få en advarsel Ansættelsesforholdet kan blive truet Opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirke mine arbejdsforhold negativt Ved ikke Andet Total Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere konsekvenser. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der forventer negative konsekvenser af offentlige udtalelser Kritiske områder Der er områder, som FTF erne forventer, er mere risikobetonede at udtale sig offentligt om end andre. Det viser undersøgelsen, hvor de FTF ere som forventer negative følger af offentlige meningstilkendelser, har taget stillingen til inden for, hvilke områder det vil være problematisk at udtale sig. De mest følsomme områder at ytre sig om er arbejdsmiljøet, den administrative ledelse og omfanget af ressourcer til arbejdsopgaverne. Omkring hver anden FTF ere mener, at offentlige ytringer på disse områder kan give bagslag. Omkring pct. forventer, at udtalelser vedr. forvaltning af lovgivningen, faglighed i opgaveløsningen og den politiske ledelse giver anledning til problemer. De fleste FTF ere har angivet flere områder som kan være følsomme. Faktisk har over 60 pct. angivet 3 eller flere områder. Det er således inden for et bredt felt, at FTF erne forventer, at offentlige udtalelser kan være problematiske. En sammenligning mellem den private og offentlige, viser at udtalelser inden for arbejdsmiljøet og den administrative ledelse i begge er ligger i top-3 over områder, som er risikofyldte at udtale sig om. I den private er det sidste område som er placeret i top-tre misbrug af økonomisk karakter. Et område, som offentligt ansatte FTF ere forventer, er langt mindre følsomt at udtale sig om, men hvor til gengæld ytringer om ressourcer til opgaveløsningen er placeret i top-tre. Inden for de tre deler i den offentlige er der nogle niveauforskelle mellem de enkelte områder, men både i kommuner, regioner og staten er det arbejdsmiljøet, den administrative ledelse og ressourcer til opgaverne, der ligger i top-tre. Mindst halvdelen af FTF erne mener, at disse områder kan det være risikofyldt at udtale sig om. Omkring halvdelen af FTF erne ansat i regionerne og i staten mener også, at et område som ressourcer til opgaveløsningen er et følsomt område. 10

10 Ressourcer, ledelse og arbejdsmiljø mest følsomme områder Andel FTF ere fordelt efter områder, som de forventer at det kan være problematisk at udtale sig offentligt om. I alt Kommuner Region Stat Arbejdsmiljø Administrativ ledelse Ressourcer til arbejdsopgaverne Faglighed i opgaveløsningen Forvaltning af lovgivning Politisk ledelse Misbrug af økonomisk karakter Ved ikke Andet Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere flere områder. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der forventer negative konsekvenser af offentlige udtalelser. 3. ERFARINGER MED YTRINGSFRIHED ytringerne afstedkom. Endelig fastslår undersøgelsen baggrunden for, at så mange FTF erne vælger ikke at stå frem med deres synspunkter, selvom de mener, at de burde komme til offentlighedens kendskab. Undersøgelsen afdækker, hvilke erfaringer FTF erne har gjort sig i forhold til at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdsplads. Det drejer sig bl.a. om, hvor mange der har stået i situa-tioner eller oplevet forhold på arbejdspladsen som har været af en sådan karakter, at de mente at offentligheden burde få kendskab til forholdene. Derudover viser undersøgelsen, hvor mange FTF ere, der rent faktisk har brugt deres ret til ytringsfrihed og hvilke konsekvenser Præcis 40 pct. af FTF erne har stået i situationer eller oplevet forhold på den nuværende eller tidligere arbejdsplads som har været af en sådan art, at de synes, at offentligheden burde have kendskab til forholdene. Knap 30 pct. af FTF erne har oplevet uholdbare forhold på nuværende arbejdsplads, mens godt 15 pct. har haft disse oplevelser på tidligere arbejdsplads. 11

11 Halvdelen af offentligt ansatte FTF ere har ønsket at inddrage offentligheden Andel FTF ere, der har stået i uholdbare situationer på arbejdspladsen, som offentligheden burde få kendskab til I alt Kommuner Regioner Staten Ja, i alt Ja, i mit tidligere job Ja, i mit nuværende job Aldrig Note: Andelen af FTF erne som har oplevet uholdbare forhold på nuværende eller tidligere arbejdsplads summer til 40 pct., da 5 pct. både har oplevet uholdbare forhold på nuværende og tidligere arbejdsplads. Der er stor forskel på den private og offentlige. I den private har knap 20 pct. af FTF erne oplevet uholdbare forhold som offentligheden burde informeres om. Denne andel er meget større i den offentlige, hvor det drejer sig om næsten 50 pct. Inden for den offentlige er behovet for ytringsfrihed størst i regionerne og mindst i kommunerne. I regionerne mener 53 pct. af FTF erne, at de har haft oplevelser på arbejdet som burde komme offentligheden til kendskab, i kommunerne drejer det sig om 45 pct. vet situationer, som de mente, at offentligheden burde informeres om. Undersøgelsen giver desværre ikke svar på årsagen til denne nedgang. En mulig forklaring kan være, at den forrige undersøgelse fandt sted i perioden op til kommunalreformen, hvor der i kraft af omstruktureringer m.m. kan være opstået mange uholdbare forhold i kommuner og regioner, som de ansatte har ønsket at informere offentligheden om. Den store forskel i andelen mellem den private og offentlige kan bunde i, at offentlige velfærdsydelser i højere grad end privat produktion opfattes som er et fælles samfundsanliggende. En sammenligning med FTF s undersøgelse om ytringsfrihed i den offentlige fra 2006 viser, at andelen af offentligt ansatte FTF ere, der har ønsket at inddrage offentligheden er reduceret i 2010-undersøgelsen. I undersøgelsen havde 63 pct. af de offentlige ansatte ople- Ledere og medarbejdere Der er ingen forskel mellem ledere og medarbejdere i forhold til ønsket om at inddrage offentligheden om uholdbare forhold på arbejdspladsen. I den offentlige har knap 50 pct. af lederne og medarbejderne stået i situationer, som de syntes offentligheden burde have kendskab til. I den private er den tilsvarende andel 18 pct. for både ledere og medarbejdere. 12

12 Andel FTF-ledere og -medarbejdere, der har stået i uholdbare situationer på arbejdspladsen, som offentligheden burde få kendskab til. I alt Både ledere og medarbejdere ønsker i samme omfang at bruge ytringsfrihed Medarbejdearbejdearbejder Med- Med- Leder Leder Leder Ja, i alt Ja, i mit tidligere job Ja, i mit nuværende job Aldrig Kritiske områder Undersøgelsen afdækker på, hvilke områder FTF erne har oplevet så uholdbare, at de synes, at offentligheden burde få kendskab til forholdene. De områder som flest FTF ere har oplevet som uholdbare, handler om ressourcer til opgaveløsningen og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Det har ikke mindre end pct. af FTF erne angivet. Godt en tredjedel af FTF erne har ønsket at ytre sig om fagligheden i opgaveløsningen og den administrative ledelse. Færre omkring hver fjerde FTF ere har oplevet uholdbare forhold vedr. den politiske ledelse. Det er kun 11 pct., der har ønsket at offentliggøre oplysninger om forhold om misbrug af økonomisk karakter på arbejdspladsen. Det er dog en væsentlig større andel i den private og i den statslige, hvor det drejer sig om ca. 20 pct. En yderligere sammenligning mellem den offentlige og private viser, at ressourcespørgsmålet spiller en større rolle i den offentlige, herunder i delerne end i den private. Mens arbejdsmiljøet er et væsentligt område i alle er. Den administrative ledelse er det område som FTF ere i den private og især i den statslige i højere grad end kommunalt og regionalt ansatte, har ønsket at ytre sig om. 13

13 Flest oplevet uholdbare forhold i forhold ressourcer og arbejdsmiljø Andel FTF ere fordelt efter områder, hvor de har oplevet uholdbare forhold som burde komme til offentlighedens kendskab. I alt Kommuner Regioner Staten Ressourcer til arbejdsopgaverne Arbejdsmiljø Den administrative ledelse Faglighed i opgaveløsningen Den politiske ledelse Forvaltning af lovgivning Misbrug af økonomisk karakter Andet Ved ikke Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere flere områder. Få ytrer sig offentligt Blandt FTF erne, som har stået i situationer, hvor offentligheden burde inddrages, er det kun en lille andel kun 9 pct. - der rent faktisk påtalte den uholdbare situation overfor offentligheden. Der er ingen forskelle i andelen, der går til offentligheden i den private og offentlige eller mellem ledere og medarbejdere. Inden for den offentlige er der forskel, idet FTF-ansatte i regionerne i mindre omfang kun 6 pct. ytret sig til offentligheden om de uholdbare forhold, mens det drejer sig om hhv. 11 pct. og 9 pct. af FTF erne i kommuner og staten. I 2006-undersøgelsen, der alene dækkede offentligt ansatte, var andelen der påtalte den uholdbare situation højere end i 2010, idet 13 pct. af de offentligt ansatte FTF ere valgte at inddrage offentligheden. I løbet af den 4årige periode er der således sket en nedgang i andelen af offentligt ansatte, der vælger at bruge deres ytringsfrihed omkring uholdbare forhold på arbejdspladsen. Kun hver tiende går til offentligheden Andel FTF ere, der har påtalt en uholdbar situation overfor offentligheden I alt Kommuner Regioner Staten Ja Nej Antal

14 Både ledere og medarbejdere bruger sjældent deres ytringsfrihed Andel FTF-ledere og medarbejdere, der har påtalt en uholdbar situation overfor offentligheden Leder Medarbejder I alt Ja Nej I alt Kilde: FTF s ytringsfrihedsundersøgelse blandt offentlige og privat ansatte, 2010 Konsekvenser af at udtale sig Ansatte, der vælger at stille sig offentligt frem med kritik af arbejdspladsen kan efterfølgende blive mødt med ingen, negative eller positive reaktioner af sin arbejdsgiver eller kollegaer. For næsten hver tredje af de FTF ere, der udtalte sig om de uholdbare forhold på arbejdspladen, fik udtalelserne efterfølgende negative konsekvenser for dem i form af en sanktion på arbejdspladsen. Omkring 15 pct. oplevede enten at blive indkaldt til kammeratlig samtale med arbejdsgiveren eller blev opfattet som illoyal af arbejdsgiveren. Omkring 10 pct. oplyser, at det påvirkede deres arbejdsforhold negativt. For en del af FTF erne har de offentlige udtalelser også haft ansættelsesretlige konsekvenser, idet 3 pct. har fået en advarsel og 2 pct. er blevet opsagt fra deres stilling. Da relativt få FTF ere har udtalt sig til offentligheden, jf. forrige afsnit, bygger opgørelsen på relativt få besvarelser 133 respondenter. Det betyder, at andelene af FTF erne, der har oplevet forskellige konsekvenser er behæftet med nogen usikkerhed. Det er derfor også med nogen usikkerhed, at undersøgelsen viser, at de privat ansatte FTF ere i højere grad end offentligt ansatte oplever negative konsekvenser af offentlige ytringer. I den private har ca. halvdelen af dem, der gik til offentligheden med deres kritik oplevet efterfølgende negative konsekvenser på arbejdspladsen af kritikken. Det drejer sig om 30 pct. i den offentlige. Næsten hver fjerde FTF ere oplevede, at de offentlige udtalelser endte med at få positive konsekvenser, mens for næsten halvdelen af FTF erne fik den offentlige kritik ingen konsekvenser for dem. Det er særligt i den offentlige, at de offentlige meningstilkendegivelser ikke giver anledning til nogen konsekvenser. Samlet set viser undersøgelsen, at det ikke er uden omkostninger, at FTF erne stiller sig offentligt frem med kritik af deres arbejdsplads der er flere FTF ere, der efterfølgende oplever, at udtalelserne får negative konsekvenser for dem end der er FTF ere som oplever, at udtalelserne har positive konsekvenser. 15

15 e udtalelser giver bagslag Andel FTF ere fordelt efter konsekvenser af offentlige udtalelser, 2010 Samtlige Kommuner Regioner Staten Ingen konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Indkaldt til "kammeratlig samtale" af arbejdsgiver Fik påbud mod at udtale sig fremover Fik en advarsel Ansættelsesforholdet blev opsagt Opfattet som illoyal af min arbejdsgiver Opfattet som illoyal af mine kolleger Påvirkede mine arbejdsforhold negativt Ved ikke Andet Antal Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere konsekvenser. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der har udtalt sig offentligt om uholdbare forhold på arbejdspladsen. En sammenligning med FTF s ytringsfrihedsundersøgelse fra 2006 viser, at de oplevede konsekvenser af at udtale sig til offentligheden ikke har ændret sig væsentligt. Årsager til ikke at udtale sig Godt 90 pct. af FTF ere, der har oplevet uholdbare forhold på arbejdspladsen som de egentlige synes, at offentligheden burde få kendskab til, valgte ikke at træde frem med kritikken. Undersøgelsen viser at der er en lang række forskellige årsager til, at langt hovedparten af FTF erne valgte ikke at ytre sig offentligt. Årsagerne spænder fra frygt for konsekvenser for ansættelsen og arbejdsforholdene, over påbud mod at udtale sig, til at modet/lysten ikke var til stede. Mange FTF erne har angivet flere årsager til ikke at udtale. Det tyder på, at flere forskellige forhold spiller ind i overvejelserne om, hvorvidt man skal gå til offentligheden med sin kritik. 16

16 Mange frygter for ansættelsen ved offentlige udtalelser Andel FTF ere fordelt efter årsagen til ikke at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen Samtlige Kommuner Regioner Staten Fik påbud om ikke at udtale sig Kun ledelsen må udtale sig En kollega udtalte sig Risikoen for at det ville skabe problemer for mig på Undgå eventuelle konsekvenser for ansættelsen Undgå at sætte arbejdspladsen i et dårligt lys Havde ikke modet/lysten til at stå frem Ville løse situationen internt Ved ikke Andet Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere ud fra flere årsager. Spørgsmålet er besvaret af FTF ere, der ikke har udtalt sig offentligt om uholdbare forhold, selvom de syntes, at offentligheden bude have kendskab til situationen. En meget stor del af FTF erne udtalte sig ikke offentligt på grund af risikoen for at udtalelserne kunne få negative konsekvenser for dem selv på arbejdspladsen eller i forhold til ansættelsesforholdet. Præcis 40 pct. af FTF erne ville undgå at det skabe problemer for sig selv på arbejdspladsen og 25 pct. frygtede, at udtalelser kunne give ansættelsesmæssige konsekvenser. Anden årsag til, at mange FTF ere ikke brugte deres ytringsfrihed er, arbejdspladsens regler om, hvem der må udtale sig på arbejdspladsen. Knap 20 pct. oplyser således, at på deres arbejdsplads, er det kun ledelsen som må udtale sig. Mens 9 pct. var fået direkte påbud om at udtale sig om de uholdbare forhold. Undersøgelsen viser således, at for mange FTF ere ligger enten arbejdspladsens regler eller de ansættes frygt for konsekvenserne en dæmper på ytringsfriheden. Endelig viser undersøgelsen, at mange af FTF erne ikke havde lysten/modet til at stå offentligt frem. Det gælder for 36 pct. af FTF erne. Der er forskel på årsagerne til, at offentligt og privat ansatte FTF erne ikke valgte at ytre sig offentligt. Den mest markante forskel er, at privat ansatte i højere grad end offentligt ansatte frygter, at offentlige meningstilgivelser kan ende med at få konsekvenser for ansættelsesforholdet eller på arbejdsforholdene. Godt 40 pct. af de private ansatte har således ikke udtalt sig af frygt for ansættelsesmæssige konsekvenser. Det drejer sig om 23 pct. af de offentlige ansatte. Næsten halvdelen af de private ansatte har ikke udtalt sig på grund af, at de vil undgå risikoen for at det vil skabe problemer for dem på arbejdsplads. For offentligt ansatte drejer det sig om 38 pct. Mange FTF ere valgte ikke at gå til offentligheden med kritikken ud fra et hensyn til arbejdspladsen. Næsten 25 pct. af FTF erne fravalgte offentligheden idet de ikke ville sætte deres arbejdsplads i et dårligt lys. Dertil kommer 27 pct. som ville løse situationen internt. Det er også noget mere udbredt på private end på offentlige arbejdspladser at have regler for at kun ledelsen må udtale sig om kritiske forhold på arbejdspladsen. Hensynet til arbejdspladsen spiller en mindre rolle for privat ansatte end offentligt ansatte. 17

17 Inden for den offentlige er der også nogen variation i årsagerne til, at man ikke er gået til offentligheden med sin kritik. De statslige ansatte FTF ere frygter i højere grad, at offentlige meningstilkendegivelser efterfølgende kan skabe personlige problemer på arbejdspladsen eller medfører ansættelsesretlige konsekvenser. Staten har også hyppigere regler for, at det kun er ledelsen som må udtale sig end især i regionerne. Mens kommunalt ansatte FTF ere i højere grad har fået påbud om at udtale sig offentligt. Regionalt ansatte er dem som oftest ikke har udtalt sig pga. manglende mod/lyst til at træde offentligt frem. Samstemmende viser undersøgelsen således, at for mange FTF ere ligger enten arbejdspladsens regler eller de ansættes ængstelse for konsekvenserne en dæmper på ytringsfriheden, men at også hensyn til arbejdspladsen kan være en årsag til ikke at ytre sig. Endelige spiller personlige forhold som manglende lyst/mod til at træde frem en rolle. Der er forskel mellem erne på, hvilken vægt de enkelte årsager har i forhold, at de ansatte ikke har ytret sig offentligt. En sammenligning med FTF-ytringsfrihedsundersøgelsen fra 2006 viser, at årsagerne blandt offentligt ansatte FTF ere til ikke at ytre sig stort set er de samme i 2010 som i I 2010 er der dog færre som angiver, at de ikke har påtalt de uholdbare forhold offentligt, da kun ledelsen må udtale sig. 4. LEDERINDDRAGELSE Det kan være relevant at inddrage lederen, når ansatte oplever kritisable forhold på arbejdspladsen som de mener, at offentligheden bør have kendskab til. Undersøgelsen afdækker derfor, i hvilket omfang FTF ere inddrager deres leder, hvilke reaktioner de mødes med fra lederen samt hvorfor nogle ansatte vælger ikke at gå til deres leder. Undersøgelsen viser, at hovedparten af FTF erne, der oplever så kritisable forhold, at de synes at offentlighed bør have kendskab til det, har påtalt situationen overfor lederen. Det drejer sig om 83 pct. af FTF erne i den offentlige og lidt mindre 72 pct. - i den private. Der er ingen væsentlige forskelle mellem lederinddragelsen blandt FTF ere ansat i kommuner, regioner og stat. De fleste inddrager lederen Andel FTF ere fordelt efter om de har påtalt den uholdbare situation overfor lederen Samtlige Kommuner Regioner Staten Ja Nej De FTF ere, der inddrager deres leder mødes af vidt forskellige reaktioner. Blandt de FTF ere som gik til lederen med sin kritik, blev 30 pct. mødt af en leder, som tog kritikken alvorligt og som ville undersøge forholdene. Dertil kommer ca. 20 pct. af FTF erne blev anerkendt som en konstruktiv medarbejder ved at ligge kritikken frem. Denne lederreaktion er dog mere udbredt i det offentlige end i det private, hvor kun 10 pct. roste den ansatte. Mange ledere reagerede imidlertid også negativt, når ansatte fremsatte kritik. Næsten 30 pct. mødte en leder, der afviste kritikken uden at undersøge forholdene. Her er den negative reaktion igen markant mest udbredt i den private, hvor hele 43 procent afviser kritikken uden at ville undersøge forholdene. Knap 20 pct. blev opfattet som illoyal overfor arbejdspladsen pga. den fremsatte kritik igen en respons som er mest udtalt i den private. 18

18 Endelige mødte mange FTF ere en leder som gav udtryk for, at de havde for høje faglige ambitioner og det er årsagen til, at de synes, at forholdene er kritisable. Denne reaktion er mest udbredt i den offentlige, hvor næsten 25 pct. fik denne respons. I den private drejer det sig om 14 pct. af FTF erne. Ledere reagerer forskelligt Andel FTF ere fordelt efter lederreaktion, når ansatte påtaler uholdbare forhold, som offentligheden burde få kendskab til, overfor lederen Samtlige Kommuner Regioner Staten Tog min kritik alvorligt og undersøgte forholdene Gav udtryk for, at jeg er en konstruktiv medarbejder Gav udtryk for, at jeg har for høje faglige ambition Gav udtryk for, at jeg er illoyal overfor arbejdspladsen Afviste min kritik uden at undersøge forholdene Andet/kommentar: Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere flere reaktioner. Nogle har angivet både positive og negative lederreaktioner. Kilde: Mange FTF ere 23 pct. har angivet en kommentar eller anden lederreaktion. En gennemgang viser, at mange har svaret, at lederen enten var enig eller lyttende med ikke gjorde noget ved situationen. I den forbindelse har mange angivet, at lederen ikke kunne gøre noget ved situationen fordi det var vilkårene på arbejdspladsen vilkår som enten er fastlagt på et højere ledelsesniveau eller politisk bestemt. Disse kommentarer viser, at lederen ofte står i situationer, hvor der er få handlemuligheder. Knap 20 pct. af FTF erne vælger ikke at inddrage lederen, når de oplever så kritisable forhold, som offentlighed burde have kendskab til. Undersøgelsen afdækker årsagerne til bag den manglende lederinddragelse. Mange FTF ere har angivet flere årsager, hvilket viser at der ligger flere overvejelser bag FTF ernes handlinger. Halvdelen af FTF erne vælger ikke at gå til ledelsen, da de ser en risiko for, at henvendelsen kan ende med at skabe problemer for dem selv på arbejdsplads. Denne opfattelse haves i samme grad i den offentlige og privat. Dertil kommer 25 pct., som frygter for ansættelsesforholdet. I den private er andelen endnu højere. Her er drejer det ca. om ca. 35 pct. Det er foruroligende, at så stor en del fravælger lederinddragelse af frygt for enten arbejdsforholdene eller ansættelsen. En årsag til ikke at inddrage lederen er, at det har virket naturligt, da der ikke er en debatkultur på arbejdspladsen. Det oplever ca. 30 pct. af de FTF ere, som ikke har henvendt sig til lederen. Omkring 20 pct. oplyser, at de ikke har henvendt sig lederen, da det ikke kunne ske anonymt. Det viser, at der kan være behov for at etablere såkaldte whistleblower-ordninger på arbejdspladserne., jf. FTFanalyse om whistleblowing. En mindre del på 15 pct. er ikke gået til lederen af hensyn til kollegaerne, da henvendelse ville sætte kollegaerne i dårligt lys. Denne årsag er mere udbredt i den offentlige end den private. Endelig viser undersøgelsen, at mange af FTF erne ikke havde lysten/modet til at inddrage lederen. Det gælder for 24 pct. af de offentligt ansatte FTF ere og 24 pct. af de privat ansatte. 19

19 Mange frygter for ansættelsen ved offentlige udtalelser Andel FTF ere fordelt efter årsager til ikke at lederen, når de oplever uholdbare forhold, som offentligheden burde få kendskab til Samtlige Kommuner Regioner Staten Risikoen for at det ville skabe problemer for mig på arbejdspladsen Undgå eventuelle konsekvenser for ansættelsen Undgå at sætte kolleger i dårligt lys Havde ikke modet/lysten Ingen kultur på arbejdspladsen for at drøfte sådanne forhold Ikke mulighed for at videregive oplysningerne anonymt Ved ikke Andet Note: Søjlerne summer ikke til 100 pct., da det har været muligt at markere flere reaktioner. Nogle har angivet både positive og negative lederreaktioner. 5. LILLE VIDEN OM REGLER FOR YTRINGSFRIHED En forudsætning for ansattes ytringsfrihed på arbejdspladserne er, at medarbejderne kender reglerne for at udtale sig offentligt om forhold på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af FTF erne - svarende til 65 pct. - ikke har kendskab til på hvilke områder de ifølge lovgivningen må udtale sig til offentligheden. I den private drejer det sig om hele 76 pct. af FTF erne. Inden for den offentlige er det i særlig grad regionalt ansatte FTF ere, der mangler kendskab til reglerne. Det drejer sig om 68 pct. af de regionalt ansatte FTF ere. Det er samtidig i regionerne, at færrest har udtalt sig offentligheden om uholdbare forhold, jf. ovenfor. I staten er det ca. halvdelen af FTF erne, der mangler viden om reglerne for ytringsfrihed og i kommunerne drejer det sig om 62 pct. Sammenlignet med undersøgelsen fra 2006 er kendskabet til lovgivningen om ytringsfrihed mindre i I 2006 vidste 43 pct. af de offentlige ansatte på, hvilke områder de ifølge lovgivningen har ret til udtale sig. Det viser, at det vigtigt, at arbejdspladserne informere om rammerne for ytringsfrihed. 20

20 Mange har ikke kendskab til lovgivningen Andel FTF ere, der har kendskab til de områder de ifølge lovgivningen må udtale sig om til offentligheden Samtlige Kommuner Regioner Staten Ja, kendskab Nej, ikke kendskab Manglende retningslinier for ytringsfrihed Selvom ansatte har ret til at udtale sig på egne vegne kan arbejdspladsen fastlægge regler for, hvem og hvordan de må udtale sig på myndighedens/virksomhedens vegne. Undersøgelsen viser, at forholdsvis få FTF ere er ansat på arbejdspladser som har retningslinier for at udtale sig til offentligheden. Kun 14 pct. af FTF erne er ansat på arbejdspladser, hvor der er skriftlige retninger for, hvad de ansatte må udtale sig om og kun 21 pct. har retningslinier for hvem, der må udtale sig offentligheden. Det er særligt i den offentlige, at arbejdspladserne ikke har skriftlige retningslinier og inden for det offentlige gælder det især i kommuner og regioner, hvorimod de statslige arbejdspladser minder mere om arbejdspladser i den private, hvor andelen med retningslinier er lidt højere. Kun ca. 10 pct. af de kommunalt og regionalt ansatte FTF ere er ansat på arbejdspladser, der har regler for, hvad de ansatte må udtale sig om. Det gælder for godt 20 pct. af FTF ere ansat i staten og den private. Og kun pct. af de kommunale og regionale arbejdspladser har regler for, hvem der må udtale sig til offentligheden. Det gælder for ca. 40 pct. af de private og statslige arbejdspladser, hvor FTF erne er ansat. En stor andel af FTF erne i undersøgelsen har ikke viden om, hvorvidt arbejdspladsen har skriftlige retningslinier for at udtale sig til offentligheden. Det kunne tyde på, at arbejdspladserne enten ikke har retningslinier eller ikke har informeret de ansatte tilstrækkeligt om retningslinierne. 21

21 Få ansat på arbejdsplads med retningslinier for ytringsfrihed Andel FTF ere, der er ansat på en arbejdsplads, hvor der er skriftlige retningslinier for, hvem der må udtale sig til offentligheden Skriftelige retningslinier om, hvem som må udtale sig: Samtlige Kommuner Regioner Staten Ja Nej Ved ikke Andel FTF'ere, der er ansat på en arbejdsplads, der har skriftlige retningslinier for, hvad de ansatte må udtale sig om til offentligheden Skriftelige retningslinier om, hvad de ansatte må udtale sig om: Samtlige Kommuner Regioner Staten Ja Nej Ved ikke Undersøgelsen viser, at de skriftlige retningsliner understøtter de ansattes ytringsfrihed. Blandt FTF ere, der er ansat på arbejdspladser, hvor der er retningslinier for, hvad de ansatte må udtale sig om, mener 27 pct. i høj grad og 36 pct. i nogen grad, at det understøtter mulighederne for at udtale sig. I de forskellige er er der generelt bred enighed om at retningslinierne understøtter muligheder for ytringsfrihed, men det er forskelligt i hvilken grad retningslinierne hjælper. Ansatte i staten mener oftest, at retningslinierne er hjælpsomme, mens kommunalt ansatte mener det i mindst omfang. Statsansatte mener oftere end øvrige FTF ere, at retningslinierne i høj grad hjælper. Det oplever 39 pct. af de statsansatte FTF ere, mens det blandt FTF ere ansat i kommuner og regioner drejer sig om hhv. 20 pct. og 8 pct. I den private handler det om 29 pct. Blandt ansatte i kommunerne og regionerne mener hhv. 37 pct. og 61 pct. derimod, at retningslinierne i nogen grad hjælper. Det mener 34 pct. af de statsansatte og 29 pct. af ansatte i den private. 22

22 Skriftlige retningslinier hjælper på ytringsfriheden Andel FTF ere, der mener, at skriftlige retningslinier understøtter mulighederne for at udtale sig offentligt. (undersøgt blandt FTF ere ansat på arbejdspladser med retningslinier) Samtlige Kommuner Regioner Staten I høj grad I nogen grad I lille grad Ved ikke Undersøgelsen viser, at de skriftlige retningsliner understøtter de ansattes ytringsfrihed. Blandt de FTF ere, der er ansat på arbejdspladser, hvor der er retningslinier for hvad de ansatte må udtale sig om, mener 27 pct., at det i høj grad og 36 pct. i nogen grad, at det understøtter mulighederne for at udtale sig. I de forskellige er er der generelt bred enighed om at retningslinierne understøtter muligheder for ytringsfrihed, men det er forskelligt i hvilken grad retningslinierne hjælper. Statsansatte mener oftere end øvrige FTF ere, at retningslinierne i høj grad hjælper. Det oplever 39 pct. af de statsansatte FTF ere, mens det blandt FTF ere ansat i kommuner og regioner drejer sig om hhv. 20 pct. og 8 pct. I den private handler det om 29 pct. Blandt ansatte i kommunerne og regionerne mener hhv. 37 pct. og 61 pct. derimod, at retningslinierne i nogen grad hjælper. Det mener 34 pct. af de statsansatte og 29 pct. af ansatte i den private. Blandt FTF ere, der er ansat på arbejdspladser, hvor der ikke er retningslinier for offentlige udtalelser, er der en forventning om, at retningslinierne vil understøtte ytringsfriheden for ca. hver femte FTF ere. Men der er også mange godt 40 pct. som mener, at retningslinierne ikke vil få dem til at udtale sig oftere. Og næsten lige så mange er i tvivl om, hvilken indflydelse retningslinierne vil have. Det er især i den private, at flest mener, at retningslinier ikke vil påvirke dem. 23

23 Retningslinier kan ikke stå alene Andel FTF ere, der ville udtale sig oftere til offentligheden, hvis der var klare retningslinier på arbejdspladsen. (undersøgt blandt FTF ere ansat på arbejdspladser uden retningslinier) Samtlige Kommuner Regioner Staten Blandt FTF'ere, der har oplevet uholdbare forhold på nuværende arbejdsplads Ja Nej Ved ikke Når man alene ser på FTF ere, der har oplevet uholdbare forhold på nuværende arbejdsplads, stiger andelen der mener, at klare retningslinier kan understøtte ytringsfriheden til med oplevet uholdbare forhold til 34 pct Krisen og ytringsfrihed Den økonomiske krise har desværre sin effekt på ytringsfriheden, idet 17 pct. af FTF erne oplyser, at krisen påvirker lysten til at udtale sig offentligt. Krisen har stort set samme indflydelse på offentlige og privat ansatte. Krisen påvirker ansattes lyst til at ytre sig om arbejdspladsen Andel FTF, der påvirkes af den økonomiske krise og den stigende ledighed i forhold at ytre sig offentligt om arbejdspladsen. I alt Kommuner Regioner Staten Ja Nej Ved ikke

24 5.3. De moderne medier og ytringsfriheden Siden gennemførelsen af FTF s sidste ytringsfrihedsundersøgelse i 2006, er de åbne elektroniske medier som facebook, twitter m.m. blevet langt mere udbredt og ca. halvdelen af FTF erne er aktive brugere af disse medier. Det er derfor interessant at undersøge, om FTF erne opfatter de nye medier som et værktøj i forhold til ytringsfrihed. Undersøgelser afdækker, at meget få af de aktive FTFbrugere vil anvende disse medier til at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen. I alt er det kun 6 pct. af FTF erne som vil vælge denne platform til ytringsfrihed om forhold på arbejdspladsen. Der er stort set ingen forskel mellem erne. De nye medier bruges ikke til offentlige ytringer om arbejdspladsen Andel FTF ere, der vil bruge de nye sociale medier til at ytre sig om uholdbare forhold på arbejdspladsen, selvom arbejdsgiver evt. kan læse synspunkterne I alt Kommuner Regioner Staten Ja Nej Ved ikke Fakta om undersøgelsen Undersøgelse om Ytringsfrihed i den offentlige anno 2010 er iværksat af FTF og gennemført i samarbejde FTF s organisationer på det offentlige område. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse på FTF-panelet via en mail. Mailenes indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen og et link til spørgeskemaet. Alle paneldeltagere i FTF-panelet er rekrutteret på baggrund af et tilfældigt udtræk af aktive beskæftigede medlemmer i FTF-organisationer med over medlemmer. I alt har FTF ere besvaret spørgeskemaet, hvoraf FTF ere ansat i selvejende institutioner er henført til den, de er tilknyttet. Svarprocenten i undersøgelsen er 47 pct. Undersøgelsen bygger på svar fra FTF ere. 82 af besvarelserne er bortsorteret, da de ikke længere er medlem af FTF. Data er vægtet for organisationsstørrelse. Dataindsamlingen blev gennemført i uge 7 uge Deltagende organisationer: BUPL Cabin Union Denmark CS-centralforeningen for stampersonel Danmarks Lærerforening Dansk Skuespillerforbund Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Told og Skatteforbund Danske Bioanalytikere Danske Fysioterapeuter Danske forsikringsfunktionærers landsforening Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Finansforbundet Frie skolers lærerforening Jordbrugsteknikere Jordemoderforeningen Kost og Ernæringsforbundet Konstruktørforeningen PROSA Politiforbundet i Danmark TAT - Tekniske og Administrative Tjenestemænd SAFU Uddannelsesforbunden 25

25 FTF DOKUMENTATION udgives af FTF. Forfatterne i serien er uafhængige af FTF og deres holdninger afspejler ikke nødvendigvis FTF s politiske holdninger