Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt
|
|
- Caroline Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner om året at undgå risikoen fra borespåner forurenet med oliebaseret boremudder (OBM). Der er tale om et restprodukt, som fremkommer ved boring efter olie i havet. Restproduktet indeholder olierester og tungmetaller, som udgør en risiko for skadelig miljøpåvirkning af bundfauna og fødekæder i havet. De 3-4 millioner kroner årligt er den ekstra pris, som samfundet skal betale for at bortskaffe de forurenede borespåner på land, frem for at pumpe borespånerne ned under havbunden i oliefelterne. Baggrund og formål tons OBM skal bortskaffes årligt Ved boring efter olie og gas i havet bruger man borevæsker for at modsvare trykket af olie og gas. Borevæskerne kan være vand- eller oliebaserede. Oliebaseret boremudder (OBM) hæfter sig på borespånerne ved boringen, så man får en blanding af borespåner og mudder. Dette restprodukt indeholder olierester samt tungmetaller som kviksølv, cadmium, zink, bly, jern, krom og kobber. De forurenede borespåner indeholder også hjælpekemikalier. Langt det meste borevæske er i dag vandbaseret, og OBM bliver kun anvendt i enkelte tilfælde. Eksempelvis i forbindelse med boring af komplicerede brønde og i tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige forhold gør det nødvendigt. Det kan fx være lag i undergrunden, som på grund af deres kemiske eller geologiske sammensætning kan svulme op, hvis der bliver boret med vandbaseret boremudder. Det kan medføre, at det borede hul kollapser. Brugen af OBM er reguleret af den internationale OSPAR-konvention (OSPAR konvention om beskyttelsen af det marine miljø i Nordøstatlanten). Konventionen forbyder udledning af OBM i havet. Fra omkring 1991 er OBM blevet anvendt i mindre omfang end tidligere i Danmark. I dag er forbruget cirka tons OBM om året. Der findes tre metoder til bortskaffelse af borespåner forurenet med OBM: Bortskaffelse på land med genanvendelse og deponering, injektion under havbunden i samme felt og injektion under havbunden i et andet felt. Ved bortskaffelse på land bliver de forurenede borespåner transporteret fra borerig til en genanvendelsesvirksomhed på Fyn. Transporten sker med forsyningsskib og med lastbil. Virksomheden på Fyn udvinder OBM-borevæsken, der atter kan blive anvendt som borevæske. Restprodukterne bliver dels deponeret og dels behandlet på Kommunekemi. Ved injektion under havbund i samme felt omdanner man borespånerne til slam ved at blande dem med havvand. Derefter pumper man slammet ned under havbunden. Injektion under havbunden kræver særlige geologiske forhold, og det er ikke alle felter, der egner sig til denne metode. Derfor er der nogle borespåner, der bliver transporteret til et andet borefelt for at blive injiceret
2 under havbunden. Formålet med analysen er at vurdere, hvilken af de tre metoder, der er samfundsøkonomisk mest fordelagtig, når der er taget højde for samtlige miljøeffekter og omkostninger. Sådan bortskaffes OBM-forurenede borespåner i Danmark På danske boringer bruger man både injektion under havbund i samme felt og bortskaffelse på land. Fordelingen mellem de to metoder varierer en del fra år til år, men primært bruger man injektion under havbund i samme felt og i mindre grad bortskaffelse på land. Injektion i andet felt har endnu ikke været praktiseret i Danmark, men metoden bliver brugt af andre lande, blandt andet i andre Nordsøfelter. Undersøgelsen Metoder målt i kroner og ører Metoder målt i kroner og ører En samfundsøkonomisk analyse vil ofte bestå af sammenligninger af flere alternativer. Typisk sammenligner man den nuværende indsats - referencesituationen med flere forskellige alternative måder at gennemføre et miljøtiltag på. Denne analyse sammenligner de tre forskellige måder at bortskaffe de forurenede borespåner på. Analysen er en såkaldt cost-benefit analyse. Det vil sige, at både omkostningerne og miljøeffekterne ved de tre forskellige alternativer så vidt muligt bliver gjort op i kroner og ører. På den måde kan man direkte sammenligne omkostninger ved et miljøtiltag med de miljøeffekter, som det medfører. Ved denne form for analyse får man et udtryk for, hvad samfundet får for pengene. Analysen er baseret på den metode, som er beskrevet i "Samfundsøkonomisk Vurdering af Miljøprojekter", Flemming Møller m.fl., Miljø- og Energiministeriet, Analysen er baseret på data fra to olieselskaber, en genanvendelsesvirksomhed, en vognmand og et firma, der leverer borevæsker, herunder boreolie. Priserne på miljøkonsekvenser stammer fra "Miljøpolitikkens økonomiske fordele og omkostninger", Finansministeriet m.fl Hovedkonklusioner Dyrt, men sikkert at bortskaffe på land Analysen viser, at det koster samfundet omkring 3-4 millioner kroner mere pr. år at bortskaffe på land end at injicere under havbund i samme felt. Det gælder ved en årlig bortskaffet mængde på tons. Ved bortskaffelse på land undgår man til gengæld en risiko for skadelige miljøpåvirkninger i havet - også på længere sigt. Den langsigtede risiko er, at det injicerede materiale bevæger sig i formationerne i undergrunden under havbunden. Meromkostningen kan opfattes som en risikopræmie for at sikre en sikker og kontrolleret håndtering af borespåner behæftet med OBM. De velfærdsøkonomiske beregninger i projektet omfatter såvel omkostninger ved bortskaffelsen som værdien af miljøeffekterne i kroner og ører.
3 Beregningerne viser, at Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger kroner pr. ton, Bortskaffelse på land koster kroner pr. ton, Injektion under havbund i andet felt giver de højeste velfærdsøkonomiskeomkostninger på kroner pr. ton. Det er lykkedes at værdisætte de miljøkonsekvenser, som er forbundet med energiforbruget - det vil sige luftforureningen. Men man bør fortolke resultaterne varsomt, da der er væsentlige miljøpåvirkninger, som det ikke har været muligt at værdisætte. Det gælder eksempelvis påvirkning af bundfauna omkring platforme og påvirkning af marine fødekæder. Når man skal sammenligne de velfærdsøkonomiske omkostninger ved de tre metoder bør miljøpåvirkninger i form af olie- og tungmetalindhold i havet altså indgå i overvejelserne.det er også vigtigt at bemærke, at injektion under havbund er en beslutninguden mulighed for fortrydelse, da det ikke er muligt at få de bortskaffede materialer op igen. Projektresultater Miljøpåvirkning i havet ikke værdisat De velfærdsøkonomiske omkostninger udtrykker det tab, som samfundet bliver påført ved hver af de tre alternative metoder til bortskaffelse. Hertil kommer velfærdstabet som følge af de miljømæssige konsekvenser. De velfærdsøkonomiske omkostninger omfatter både de samlede økonomiske ressourcer, det vil sige udgifterne ved alternativerne, og miljøeffekterne. Analysen har i videst muligt omfang søgt at beregne værdien af miljøeffekterne i kroner og ører. Hvor dette ikke har været muligt, er miljøeffekter alene opgjort i tons. Det er primært lykkedes at værdisætte emissioner til luft. Det beregnede resultat indeholder kun værdien af miljøkonsekvenser forbundet med energiforbruget. Det drejer sig om emissioner til luft fra transporten af det forurenede materiale og luftforurening i forbindelse med selve injektionen og processen på genanvendelsesvirksomheden. De stoffer, som forurener luften, er blandt andre: CO2 (kuldioxid), SO2 (svovldioxid), NOx (kvælstof oxider), HC (kulbrinte), CO (kulilte) og PM10 (partikler). OBMs påvirkning af bundfauna omkring platforme og påvirkning af marine fødekæder er ikke værdisat, men er alene opgjort i tons. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde priser på miljøeffekterne af olierester og tungmetaller i havet. Disse miljøeffekter er hele årsagen til, at OBM ikke må udledes til havet, men skal bortskaffes på anden vis. Beløbene skal derfor tages med forbehold, og såvel oliesom tungmetalindhold og øvrige hjælpestoffer bør tages med i overvejelserne. Transporten koster Injektion under havbund i samme felt giver de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger på kroner pr. ton. Bortskaffelse på land koster kroner pr. ton, mens injektion under havbund i andet felt giver de højeste velfærdsøkonomiske omkostninger på kroner pr. ton.
4 På grund af den manglende transport har injektion under havbund både de laveste udgifter og den laveste værdi af miljøeffekter. Bortskaffelse på land har samlet set de dyreste miljøkonsekvenser af de tre bortskaffelsesmetoder. Miljøkonsekvenser udgør cirka 10 procent af nettoomkostningerne ved at bortskaffe spånerne på land. Her skal dog tages det forbehold, at ikke alle miljøkonsekvenser er værdisat. At injektion under havbund i andet felt er den dyreste løsning skyldes hovedsagelig, at transporten hen til det andet felt ikke er meget billigere end at sejle ind til land og derefter køre med lastbil. Transportskibene sejler nemlig det samme antal ture, men blot med en kortere afstand. Det er lejen af skib og containere - og ikke dieselforbruget - der især koster, og derfor bliver transportomkostningerne til det andet felt forholdsvis høje. Udsving på plus/minus 100 kroner pr. ton En række følsomhedsanalyser for de velfærdsøkonomiske beregninger har testet resultaternes robusthed over for ændringer i udvalgte størrelser. Følsomhedsanalyserne har til hensigt at belyse, hvilken betydning ændringer i forudsætninger for beregningerne har for resultaterne. Følsomhedsanalyserne viste, at resultaterne er meget robuste overfor ændringer i forudsætningerne for beregningerne. Der er blandt andet udført følsomhedsberegning på højere og lavere kalkulationsrente, pris på boreolie samt priser på miljøeffekter. Desuden er der lavet en følsomhedsberegning, hvor man forudsætter ingen transport på land af borespånerne. Udsvinget i nettoomkostningerne spænder fra cirka plus 200 til minus 350 kroner pr. ton for de udførte følsomhedsanalyser. Analysen vurderer, at det mest sandsynlige udsving vil ligge i størrelsesordenen plus/minus 100 kroner pr. ton. Injektion under havbund er fortsat det billigste alternativ i alle følsomhedsanalyserne. Bortskaffelse på land og injektion i andet felt ligger i grundscenariet forholdsvis tæt på hinanden. Forskellen er på 127 kroner pr. ton. Men der skal alligevel forholdsvis meget til for at rykke balancen mellem de to. Rangordenen er her stort set uændret i alle følsomhederne. Summary: The risk of marine pollution from drill cuttings generated by offshore oil rigs can be avoided for DKK 3 4 million per year A cost-benefit analysis performed by the Danish EPA shows that it only costs approximately DKK 3 4 million per year to avoid the risk from drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM). The cuttings are a waste product generated when drilling for oil in the sea. The waste product contains oil residues and heavy metals, which can have potentially harmful environmental effects on the benthic fauna and marine food chains. The figure of DKK 3 4 million per year is the extra cost to society of disposing of the contaminated drill cuttings on land instead of injecting the well cuttings beneath the sea floor in the oil fields. Fakta: Projekttitel: Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet
5 med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme Udarbejdet af: Miljøstyrelsen Trykt publikation: Der findes ingen trykt publikation Elektronisk publikation: "Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme", Miljøprojekt nr. 736, Miljøstyrelsen, 2002, Finansiering: Miljøstyrelsen Yderligere oplysninger, Økonomikontoret, Miljøstyrelsen, tlf Vurderingerne i projektartiklen står den udførende institution for. De er ikke nødvendigvis identiske med Miljøstyrelsens. Trykte publikationer kan købes i Frontlinien, Strandgade 29, 1401 København K, tlf , frontlinien@frontlinien.dk Facts: Project title: Cost-benefit analysis of the disposal of drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM) from offshore oil rigs Performing organization(s): Danish EPA Printed publication: No printed publication available Electronic publication: Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af borespåner behæftet med oliebaseret boremudder (OBM) fra olieplatforme (Cost-benefit analysis of the disposal of drill cuttings contaminated with oil-based muds (OBM) from offshore oil rigs), Environmental ProjectNo. 736, Danish EPA, 2002, Only available in Danish Financing: Danish EPA Further information:
6 Economy Division, Danish EPA. Phone:
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER
Indhold FORORD 5 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1.1 FORBRUG OG BORTSKAFFELSE AF BORESPÅNER BEHÆFTET MED OBM 7 1.2 ANALYSENS METODE 8 1.3 BUDGETØKONOMISK ANALYSE (DIREKTE ØKONOMISKE EFFEKTER) 9 1.4 VELFÆRDSØKONOMISK
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereMiljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereStatus for den danske Offshore handlingsplan
Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mere1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse
M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereBilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereSammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereLynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen
Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B
Læs mereBrændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum
Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering
Læs mereMiljøstatusrapport. Juni 2016
Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereGrønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal
Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereMiljøprojekt Nr. 695 2002. Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger
Miljøprojekt Nr. 695 2002 Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereMin grund skal undersøges Hvad skal der ske?
Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at
Læs mereRØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00024 Ref. Ancsk/Mipma/Tokbu Den 28. november 2013 Rettet udgave d. 6. februar 2014 Miljøstyrelsen
Læs merePRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Læs mereBornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.
Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-
Læs mereINTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. YDRE NORDHAVN
INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER BY & HAVN / COPENHAGEN MALMÖ PORT CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. UDARBEJDET AF SWECO FOR BY & HAVN OG COPENHAGEN MALMÖ PORT Indledning By & Havn
Læs mereDet er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.
MILJØREDEGØRELSE 2012 INDHOLD 1. Indledning...2 2. Miljødata 2012...3 2.1 ICT Logistics samlede miljøperformance 2012...4 3. Miljøberetning...7 3.1 Miljøpolitik...7 3.2 Miljøforhold...8 3.3 Indsatsen
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på boreriggen GSF Monarch Den 16. maj 2013
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på boreriggen GSF Monarch Den 16. maj 2013 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00019 Ref. Ancsk/Tokbu Den 17. juni 2013 Rettet udgave d. 5. juli 2013 Miljøstyrelsen
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereMål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU
Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereGrønt regnskab for Forlev Miljøanlæg
Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereGrønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereNærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereDe nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.
Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att.: Mikael Jensen Tillæg til det fremsendte projektforslag for projektforslag for "Fjernvarmeforsyning af parcelhusområde ved Anlægsvej i Suldrup". Rebild Kommune
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereVVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé
VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober
Læs mereBenzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. PIAKO/JATBO Den 7. oktober 2009 Samfundsøkonomisk analyse af Effekter af miljøzonekrav på person- og varebilsmarkedet 1. Baggrund og formål På nuværende tidspunkt omfatter
Læs mereMiljøstatusrapport 2013
Miljøstatusrapport 2013 Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf. : +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design: e-types Daily Tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Tekst- og databearbejdning:
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 13. februar 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 13. februar 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 6 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 42-43 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mere1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3
Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs meredin grund for jordforurening
mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereDONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord
DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang
Læs merePurefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereBoreteknologi og vandrette boringer
1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereMin grund skal undersøges
Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereGrønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2
Læs mereM IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen
M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereBaggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.
Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereOn-board emission measurements NO X. Erik Fridell
On-board emission measurements NO X Erik Fridell 2012-10-23 Research and consultancy by IVL Swedish Environmental Research Institute around 200 employees engineers, economists, social scientists, geoscientists,
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
Læs mere