MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012

Transkript

1 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012 # 43 DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion DanAvl er helt i front på genomisk selektion, hvis vi sammenligner os med vores konkurrenter på det internationale marked. Læs mere side 4 Jan Gintberg besøger Mors-KS I forbindelse med programserien Gintberg på Kanten på DR, besøgte Jan Gintberg Mors-KS. Læs mere side 22 frugtbar økonomi

2 leder indhold Anders Vernersen Afdelingschef, Avl & Genetik Tlf.: tema: danavl i verdensklasse DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion 06 tid til sanering DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Marketing Axelborg, Axeltorv København V Tlf.: bip@lf.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Pedersen Tlf bip@lf.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: bip@ lf.dk, eller ring på Forsiden: Jan Gintberg taler med Thomas Markussen fra Mors-KS i forbindelse med programserien Gintberg på Kanten på DR. DanAvl i verdensklasse 2012 er godt begyndt, og det er tid at gøre status for 2011 også på den avlsmæssige front. I 2011 har vi igen opnået en markant avlsfremgang på vigtige parametre som kuldstørrelse, tilvækst og foderudnyttelse med mere på i alt 11,27 kr. pr. slagtesvin fra fødsel til slagtning. Det er et væsentligt bidrag til fastholdelse af den danske svineproduktions konkurrenceevne. Dette er absolut verdensklasse, og det opnår vi kun gennem et tæt samarbejde mellem parterne i avlssystemet avlerne, opformeringsbesætningerne og Videncenter for Svineproduktion. Og det er ikke slut her, også en række andre institutioner bidrager til udviklingen, hvor det mest er universiteter, der deltager i avlsarbejdet. Samarbejdet med universiteterne har været særlig vigtigt i det forløbne år, hvor dna-information (genomisk selektion) er inddraget i indeksberegningen for Landrace og Yorkshire. Det er et virkelig forskningstungt område. Dna-information giver en mere nøjagtig vurdering af avlsdyrene på et tidligt tidspunkt i deres liv. På den baggrund vil vi kunne nå endnu større avlsfremgang. Brugeren af avlssystemet kan se effekten af dna-informationen på eksempelvis KSlisterne på hvor vi nu som noget nyt løbende ser Landrace- og Yorkshireorner med indeks på Til gengæld skal vi også gardere os bedre mod risikoen for stigende indavl med denne nye teknik. Et redskab hertil vil være klar til implementering i løbet af Det forløbne år bød på en mindre justering af den økonomiske prioritering af avlsmålsegenskaberne, væsentligst i form af en reduceret indeksvægt for LG5. Justeringen havde begrænset effekt, men dog venter vi fremadrettet lidt lavere fremgang i kuldstørrelse end hidtil som følge af avlsarbejdet har også bragt klarhed for, at fremgangen for foderudnyttelse genfindes under produktionsforhold, der ser noget anderledes ud end afprøvningsstaldene på Bøgildgård. Dermed har vi vished for, at avlsarbejdet har effekt i produktionsbesætningerne for alle de væsentligste egenskaber i avlsarbejdet. Landrace-populationen måtte vi reducere med 500 avlssøer, så Landrace- og Yorkshireavlen fremover omfatter lige mange søer (2.200 søer pr. race). Det betød desværre et farvel til tre dygtige avlere, som dog alle har besluttet at forblive i systemet som opformeringsbesætninger. Salget af avlsmateriale er totalt set fortsat stigende. Omsætningen falder nu i Danmark, men dette kompenseres så godt og vel endda af, at Omsætterne har kunnet øge eksporten og den udenlandske produktion og salg af DanAvl-materiale. Alt i alt har 2011 været et godt avlsår med avlsfremgang og videreudvikling af avlssystemet. Herfra skal lyde en tak til parterne i avlsarbejdet og vore øvrige samarbejdspartnere. Godt nytår! tema: danavl i verdensklasse avlsdyrsalget i tema: danavl i verdensklasse Holland et interessant marked 12 Elektroniske øremærker på vej 14 tema: danavl i verdensklasse Sociale grise øger muligvis produktiviteten 16 kernestyring med polte 18 tema: danavl i verdensklasse DanAvl på dagsordenen i RuSLAND 21 tema: danavl i verdensklasse Lugten af orner skal væk 22 Jan Gintberg besøger Mors-KS 24 opslagstavlen Læs mere om DanAvl på: 2 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 3

3 tema: danavl i verdensklasse DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion Birgitte Ask Seniorprojektleder, Avl & Genetik Tlf.: bas@lf.dk Tage Ostersen Projektleder, Avl & Genetik Tlf.: tao@lf.dk DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion DanAvl er helt i front på genomisk selektion, hvis vi sammenligner os med vores konkurrenter på det internationale marked. Dette betyder, at vores produkt har den størst potentielle gevinst i form af øget genetisk fremgang, og hermed forbliver DanAvl-dyr det bedste produkt på markedet. En ny metode i 2011 Ét år efter lanceringen af genomisk selektion i Duroc, tilføjede vi i oktober 2011 genomisk selektion i Landrace og Yorkshire. Det var dog ikke blot en tilføjelse af den samme metode som i Duroc. Det var også en tilføjelse af en ny og bedre beregningsmetode i såvel Landrace og Yorkshire som i Duroc. Baseret på en chip med dna-markører gik den oprindelige beregningsmetode i Duroc ud på at anslå effekten af hver markør på hver enkelt egenskab i avlsmålet. Denne viden kunne vi bruge til bedre at forudse de dna-testede dyrs avlsværdier. Den nye beregningsmetode baserer sig i stedet på, at vi bruger dna-testen til mere præcist at anslå det genomiske slægtskab mellem dyrene. Dvs. i hvor høj grad dyrene deler de samme gener. En stor fordel ved denne metode er, at vi nu også kan udnytte den genomiske information til bedre at anslå de ikke-dna-testede dyrs avlsværdier. Metoden er udviklet hos vores nære samarbejdspartnere i Foulum, og vi har dermed haft adgang til metoden og ekspertisen omkring den før vores konkurrenter. Konkurrenterne er lige i hælene på os Blandt vores største internationale konkurrenter er amerikanske PIC og de to hollandske firmaer Topigs og Hypor. Men blandt andet takket være vores fremsynethed og stærke samarbejdspartnere, er vi stadig i front med genomisk selektion. Topigs påregner at påbegynde genomisk selektion i løbet af 2012, mens både Hypor og PIC påbegyndte genomisk selektion kort tid efter os. Hypor bruger dog stadig den samme beregningsmetode, som vi oprindeligt startede med i Duroc, mens PIC sandsynligvis er tæt på at gå over til den nye metode baseret på genomiske slægtskaber. Alt i alt, er DanAvl dog stadig helt i front med genomisk selektion. Genomisk selektion er en udfordring Genomisk selektion har medført mange omvæltninger for avlsarbejdet. Især indførslen af genomisk selektion for Landrace og Yorkshire har krævet meget af alle i DanAvl-systemet. En af udfordringerne er, at ornernes indeks svinger helt op til 40 indekspoint, når dna-informationen inkluderes. Dette besværliggør udvælgelsen af, hvilke orner der skal slagtes, og hvilke der skal beholdes. I dag håndterer avlerne det ved at beholde ornerne i lidt længere tid, indtil svaret fra dna-testen er klar. For Avl & Genetik har beslutningen om, hvilke dyr der skal dna-testes krævet meget. Der findes meget lidt forskning på området, så vi har været nødt til, i samarbejde med Foulum, at lave et unikt simuleringsværktøj til at forudsige konsekvenserne af vores beslutninger. Det gør det nu muligt for os at afprøve forskellige scenarier løbende og sikrer, at alle vores beslutninger kan underbygges fagligt. Alt i alt har genomisk selektion vist, at avlssystemet kan håndtere selv store udfordringer. Systemet optimeres konstant Avl & Genetik arbejder konstant sammen med avlerne om at optimere avlssystemet, så vi får mest mulig avlsfremgang for færrest omkostninger. I løbet af foråret forventer vi at kunne forkorte tiden fra hårrodsprøverne tages hos avlerne, til der kommer svar fra laboratoriet hvilket både giver mere avlsfremgang og færre omkostninger til opstaldning af ornerne i ventetiden. En anden vigtig parameter, vi optimerer på, er, hvilke dyr der dna-testes, og hvor mange der dna-testes. Forskningsresultater viser, at vi ikke behøver at dna-teste alle dyr, men også at vi stadig kan få mere avlsfremgang ved at teste flere dyr. Derfor hæver vi til foråret testomfanget fra til dna-tests pr. år, hvilket forventeligt vil hæve avlsfremgangen mærkbart. Fremtiden byder helt sikkert på flere ændringer i takt med, at der dukker forskningsresultater op, eller nye muligheder for omkostningsreduktioner viser sig. Alt i alt betyder den hurtige indførsel af den nye metode for genomisk selektion, og vores fortsatte arbejde med konstant at forbedre og optimere hvert led i hele processen, at vi har en stadig større avlsfremgang. Vi sikrer dermed, at DanAvl forbliver i førertrøjen hvilket giver merværdi til de danske svineproducenter. 4 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 5

4 Tid til sanering Brian A. Pedersen Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: Vidste du at der i 2011 blev opnået en avlsfremgang på vigtige parametre som kuldstørrelse, tilvækst og foderudnyttelse på i alt kr. 11,27 pr. slagtesvin fra fødsel til slagtning. fakta: Sdr. Krogsdam Levendefødte 14,4 Dødfødte 0,9 Dage ved fravænning 29 dage Vægt ved fravænning 8,5 kg Tid til sanering Jens Michaelsen, driver ejendommen Sdr. Krogsdam på 19. år. I 2011, hvor situationen for svineproducenterne var kritisk, valgte han at totalsanere sin besætning. tv.: Brian Pedersen, SPF-Selskabet og afdelingsleder Julie Håbendal. th.: Jens Michaelsen, Sdr. Krogsdam Sammen med sine forældre købte Jens Michaelsen i 1993 ejendommen Sdr. Krogsdam i Dybvad i Vendsyssel. Dengang blev de 70 søer og 44 ha hovedsagelig passet af Jens far med Jens på sidelinjen. Han havde på det tidspunkt arbejde uden for bedriften. Jens Michaelsen overtog driften i 1999, og i 2003 flyttede forældrene fra ejendommen. I dag er der 930 søer og 141 ha, der skal passes. Sundhedsstatus gav udfordringer Udvidelsen fra 70 til 930 søer er sket gradvis over en årrække. Først til 160 søer i med produktion af 30-kg-grise. Ved denne udvidelse blev de gamle søer ikke skiftet ud, men der blev suppleret op med indkøbte DanAvl sopolte. Da Jens Michaelsen i 1999 valgte at blive landmand på fuld tid, blev der bygget om og bygget til og besætningen blev udvidet til 430 søer med salg af 7-kg-grise for øje. I 2004 udvidede han igen, denne gang til 900 søer til 7-kg-produktion. I perioden 2004 til 2007 havde Jens Michaelsen fire aftagere af smågrisene. Selv om det tilsyneladende var gode grise, han leverede, viste det sig i løbet af perioden, at han ikke leverede den kvalitet, han ønskede. En kombination af et presset smågrisemarked og lav sundhedsstatus i besætningen, gjorde det faktisk næsten umuligt at afsætte smågrisene. Dette var en medvirkende årsag til, at sanering kom på tale. Sanering nr. 1 I 2007 valgte Jens Michaelsen derfor at gennemføre en medicinsk sanering. Jens indkaldte alle medarbejdere til møde, så de var 100 % informeret og indstillet på, at denne sanering skulle bringe besætningen tilbage på sporet, så der igen kunne leveres smågrise af højeste kvalitet. Umiddelbart blev den medicinske sanering en succes for Jens Michaelsen, og den løbende udskiftning med højstatus DanAvl sopolte fortsatte. Desværre viste det sig ret hurtigt, at den medicinske sanering ikke slog til. Efter blot et år begyndte alle problemerne i besætningen at vende tilbage: Ap2, Ap6, Ap7, PRRS DK + Vac. Sanering nr. 2 I løbet af efteråret 2010 overvejede Jens Michaelsen derfor at sanere for anden gang. En totalsanering med udslagtning af alle søer. Årsskiftet 2010/2011 var en periode, hvor svineproduktionen havde trange kår, og ifølge Jens måske derfor det bedste tidspunkt for en sanering. Med grønt lys fra sit pengeinstitut i januar 2011 gik saneringen i gang. Løbningerne stoppede i februar, og fra det tidspunkt blev der slagtet ud. Grundig vask og desinfektion fulgte efter. 10. juni 2011 kunne Jens Michaelsen tage imod sin nye DanAvl besætning bestående af 810 sopolte og 3 orner. Ny hverdag Nye udfordringer I dag er besætningen på ca. 930 søer, og farestalden er 100 % udnyttet. Ifølge afdelingsleder Julie Håbendal er arbejdsforholdene både i løbe- og farestald optimale. Løbningerne foregår i én stald, og fodringsanlægget gør det muligt at fodre helt optimalt. Julie har været hos Jens Michaelsen siden medio 2011 og har ansvaret for farestalden. Ud over Julie har Jens yderligere to ansatte, Thomas Hjort og Jesper Dictz. Tallene for første hold var meget lovende med en drægtighedsprocent på 97 %. De efterfølgende hold har ligget omkring 95 % i gennemsnit. Det er tydeligt, at soen ligger med flere grise pr. sti nu i forhold til før saneringen, og man følger en konsekvent strategi over for søer med dårlige moderegenskaber. Med samme antal stier produceres der nu omkring flere smågrise pr. hold end tidligere. Selv om det startede helt fantastisk, giver en ny besætning helt naturligt andre og nye udfordringer, der skal tages hånd om. I dette tilfælde er det diarre, der giver en for høj dødelighed hos pattegrisene. Det kræver omhu og vedholdenhed at holde liv i alle smågrisene, så der bliver brugt rigtig meget tid på inspektion og kuldudjævning ikke blot én gang i forløbet, men to eller flere gange. 6 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 7

5 Tid til sanering tema: danavl i verdensklasse Steen E. Petersen Afdelingsleder, Avl & Genetik Tlf.: spe@lf.dk Avlsdyrsalget i bragte igen fremgang i mange af de kategorier af avlsmateriale, som vi arbejder med i DanAvl. Nedenfor finder du en kort status. DanAvl sopolte til den løbende udskiftning Jens Michaelsen har helt fra start indkøbt DanAvl sopolte til den løbende udskiftning i soholdet. Der indkøbes 105 DanAvl sopolte hver 13. uge. Det er altafgørende for ham, at de indkøbte sopolte kommer fra en besætning med stabil status. For at sikre sig mod indkøb af uønsket smitte bliver sopoltene leveret til et karantænerum. Jens har desuden valgt at betale til SPF-risikokassen, og hermed har han sikret sig en økonomisk kompensation, hvis ikke SPF-SuS kan frigive sopolte fra karantænerummet. Den løbende udskiftning i soholdet gør, at han har et godt flow i produktionen, og at besætningen hele tiden er toptunet aldersmæssigt. Det og godt management er basis for de gode resultater. Det handler om kvalitet og at holde fast Udbyttet efter saneringen er ikke til at overse bedre resultater, gladere medarbejdere og god og konstruktiv dialog med aftagerne. I kraft af energi og vedholdenhed og troen på, at det var den rigtige beslutning, har Jens Michaelsen med saneringen skabt en win-win-situation for alle parter. tabel over antal godkendte søer i DanAvl Antal besætninger Antal søer Avlsbesætninger avlskuld Avlsbesætninger opformeringskuld (26) Opformering DK Opformering Udland I alt De 26 avlsbesætninger har altså i alt søer. Med hensyn til udland er de nord- og sydamerikanske besætninger ikke medtaget. I nedenstående tabel følger salget af avlsdyr fra ovennævnte besætninger. Tabel over salg af avlsdyr fra ovennævnte besætninger angivet for 2007 og Antal orner Antal orner Antal hundyr Antal hundyr Renracede i Danmark Renracede i udlandet Krydsninger i Danmark Krydsninger i udlandet fra Danmark Krydsninger fra udenlandsk opformering Doser sæd LL og YY Danmark Hjemmeavlssøer i udlandet Doser DD sæd Danmark Doser DD sæd udland Sum alle renracede Sum af krydsninger Krydsningspolte ækvivalenter Sammenlignes de to år, så ser vi tydeligt, at aktiviteten på det danske marked er faldet dramatisk. Det skyldes ikke, at vi har tabt markedsandele til eventuelle konkurrenter for der findes ingen. Det må alene tilskrives en alvorlig afmatning i dansk svineproduktion. Imidlertid er tabet af salget på det danske marked mere end opvejet af en øget aktivitet på de udenlandske markeder. Ud over de enkelte tal, er salget af hundyr forsøgt samlet i et tal nemlig krydsningspolte ækvivalenter. Her omregnes sædsalg, Hjemmeavlssøer og renracede polte til krydsningspolte. Salget af en krydsningssopolt tæller selvsagt én, mens en dose LL- eller YY- sæd også kan omregnes til én krydsningspolt. En Hjemmeavlsso kan omregnes til 0,5 sopolt, mens en renracet sopolt omregnes til otte krydsningspolte. Ud over den angivne omsætning, så er der også salg af DanAvl genetik i Nordamerika og Brasilien. Omregnes disse tal, så er vi meget tæt på polte ækvivalenter i disse to lande. Altså et poltesalg på 1,5 mio. stk. eller nok til at holde 3 mio. søer ved lige. Løsgående søer Siden 1999 har søerne hos Jens Michaelsen været løsgående. Af samme grund har det betydet meget for hans produktion, at sopoltene har et godt eksteriør. Det er helt bevidst, at han vælger indkøb af DanAvl sopolte. De har god frugtbarhed, gode moderegenskaber og god malkeevne. Det der dog tæller allermest for Jens er bentøjet et stærkt bentøj og god benstilling er altafgørende, når man arbejder med løsgående søer. 8 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 9

6 tema: danavl i verdensklasse Holland et interessant marked Birgitte Pedersen Marketingchef, DanAvl Marketing Tlf.: bip@lf.dk Holland et interessant marked I slutningen af 2011 har DanAvl Marketing foretaget en markedsundersøgelse af det hollandske marked. Holland er et interessant marked for DanAvl på baggrund af vores forsknings- og udviklingsmæssige fordele på trods af, at det lokale hollandske selskab Topigs ejer markedet. Figur 2: Fem primære faktorer, der spiller ind ved valg af genetik - Søer (i prioriteret rækkefølge). Figur 3: Fem primære faktorer, der spiller ind ved valg af genetik - smågrise (i prioriteret rækkefølge). I november og december 2011 er der foretaget en undersøgelse af det hollandske marked med nedenstående formål: Analysere potentialet på markedet. Få et bedre indblik i, hvad der er de afgørende faktorer ved valg af genetik. Give os et indblik i, hvordan kunder og potentielle kunder oplever/opfatter DanAvl systemet og genetikken. I hvor høj grad genkendes DanAvls kommunikation ud fra annoncer, der er indrykket i perioden omkring undersøgelsen. markedsandel på 85 % fordelt med 77 % på større bedrifter og 93 % på mindre bedrifter. Der er dog en tendens til, at større bedrifter er relativt mere åbne over for andre genetikker end Topigs. DanAvl har en markedsandel på 5 % dog oplever vi en større præference hos større bedrifter, hvor markedsandelen er på 8 %. Figur 1: Markedsandele for avlsmateriale i Holland. Total Større besætninger Mindre besætninger DanAvl 5 % 8 % 0 % Topigs 85 % 77 % 93 % Hypor 4 % 6 % 1 % Total (n = 155) Antal levende, fravænnede grise pr. so pr. år Større besætninger (n = 83) Antal levende, fravænnede grise pr. so pr. år Mindre besætninger (n = 72) Antal levende, fravænnede grise pr. so pr. år Moderegenskaber Moderegenskaber Moderegenskaber Sundhedsstatus Faringsprocent Reproduktion generelt Faringsprocent Sundhedsstatus Sundhedsstatus Total (n = 155) Større besætninger (n = 83) Mindre besætninger (n = 72) Sundhedsstatus Sundhedsstatus Sundhedsstatus Ensartethed homogene grupper Ensartethed homogene grupper Ensartethed homogene grupper Slagtevægt Slagtevægt Slagtevægt Kødprocent Høj daglig tilvækst Kødprocent Topigs en markant og lokal spiller I alt 155 hollandske landmænd har deltaget i undersøgelsen, som er foretaget ved telefoninterviews. 46 % af de interviewede har et landbrug med søer resten, som udgør 54 %, har mere end 600 søer. Godt 50 % af alle landbrug med søer forventer, at de vil vokse i fremtiden. Vækstraten forventes at blive på 18 %, hvis vi ser fem år frem med konservative briller. Det er med stor sandsynlighed de bedrifter, der allerede i dag har en vis størrelse, der inden for de kommende fem år vil vokse yderligere. Estimatet er, at der i 2016 i Holland vil være 1,16 millioner søer og 30,15 millioner smågrise. Det hollandske selskab Topigs er klart markedsledende med en Landras 3 % 5 % 1 % York x Fin 3 % 4 % 3 % PIC 3 % 5 % 1 % Other genetics 2 % 2 % 1 % Opfattelsen af DanAvl Generelt associerer de adspurgte DanAvl søer med højt antal fravænnede grise pr. so pr. år og faringsprocenten. Men herudover er kendskabet til DanAvl minimalt. Større besætninger har en mere tydelig mening og mere synlige krav til egenskaber ved valg af genetik. Enkelte af de interviewede landmænd har nævnt dødelighed i forbindelse med DanAvl. Reproduktion generelt Mælkeydelse adfærd Mælkeydelse For smågrisenes vedkommende markerer mindre besætninger sig ved, at de har større fokus på sundhed og ensartethed. Hvorimod de større bedrifter har større prioritet ift. god foderoptagelse og høj daglig tilvækst. Hver 10. af de større bedrifter associerer DanAvl med høj daglig tilvækst og to ud af 10 associerer DanAvl med god foderoptagelse. Undersøgelsen viste ikke den store forskel i svar for eksisterende og potentielle kunder, hvilket indikerer, at der generelt er minimalt kendskab til egenskaberne for DanAvl smågrise. Høj daglig tilvækst Kødprocent Høj daglig tilvækst Konkurrencemæssig fordel skaber muligheder Samlet set er Holland et svært marked at trænge ind på, på grund af Topigs massive markedsandel som også konkurrende selskaber tilsvarende vil opleve det med DanAvl i Danmark. Men DanAvl er på forkant. Vi leverer en DanAvl-gris af højeste kvalitet og vi er forsknings- og udviklingsmæssigt så meget på forkant fx ift. brugen af genomisk slægtskab, så ved konstant at synliggøre værdien i vores avlsarbejde, så kan vi også rykke markedsandele i Holland. 10 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 11

7 Elektroniske øremærker på vej Niels Peter Baadsgaard Chefforsker, Veterinær Forskning og Udvikling Tlf.: Vidste du at DanAvl er helt i front med forskning og udvikling og med brugen af dna-information i avlsarbejdet har vi endnu en gang vist, at vi formår at bevare førerpositionen på markedet. Elektroniske øremærker på vej har siden den 1. januar 2009 været involveret i Pigtracker-projektet, som er støttet af Innovationsloven, sammen med firmaerne Prosign RFID, RF-LabelTech og DMRI (Danish Meat Research Institute tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut). Nærbillede af nuværende øremærke. Formålet med dette projekt er at udvikle et nyt elektronisk øremærke baseret på UHF (ultra high frequency) radiobølger, hvor de hidtil anvendte øremærker anvender LF (lavfrekvente radiobølger). Fordelene ved UHF er, at vi kan læse dyrene på afstand (cirka 2 meter under gunstige forhold), og at vi kan aflæse grupper af grise ved fx flytning. Øremærkerne leveres af Tracecompany, som Pigtracker-gruppen har haft et tæt samarbejde med. Projektet sluttede den 31. december Udvikling og test af teknologien I den indledende fase af projektet er der lavet en lang række praktiske tests med både håndholdte læsere og med fastgjorte stationære læsere i en staldgang. Disse forsøg har vist, at teknologien kan anvendes under praktiske forhold i en svineproduktion med en god læsesikkerhed og læseafstand. Resultaterne har dog også vist, at der stadig er behov for en aktiv opfølgning for at sikre, at mærkerne kan holde hele dyrets levetid. Set i lyset af den relativt korte tid, som der er anvendt indtil nu på udviklingen, er det bestemt muligt at løse disse udfordringer. I projektet er der endvidere testet forskellige typer af læsere. Det er vigtigt at finde frem til den type læser, som kan give den højeste læsesikkerhed til den laveste omkostning. En anden faktor er, ligesom med øremærkerne, holdbarheden i et hårdt miljø med fugt og ammoniak. Det hele skal spille sammen Mulighederne med den elektroniske identifikation er mange. I de avls- og opformeringsbesætninger, som har deltaget som testbesætninger, har det været et stort ønske at kunne anvende teknologien til sikker og hurtig identifikation af salgsdyrene. Dette forudsætter naturligvis, at teknologien integreres med de allerede eksisterende managementsystemer i besætningen. En meget vigtig faktor er også, at staldpersonalet skal have en god oplevelse med at anvende teknologien. For eksempel skal de håndholdte scannere være nemme at bruge i forbindelse med den praktiske aflæsning og indtastning, og skærmbillederne skal være lette at forstå også for personale, som ikke er vant til at arbejde med elektronisk indtastning. Perspektiverne ved elektronisk identifikation Anvendelse af elektronisk identifikation i svineproduktionen vil kunne generere gevinster af samme størrelsesorden som de gevinster, der beviseligt er opnået i andre brancher i form af fx optimeret lagerstyring, fejlfinding og dokumentation. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når infrastrukturen til opsamling af data er på plads, så kan der være en række yderligere anvendelsesmuligheder for teknologien fx i forbindelse med en automatiseret overvågning af søer i løsdrift, automatiseret vejning for at følge grisenes individuelle tilvækst, registrering af personalets tidsforbrug, dataregistrering i udendørs systemer, stregkoder til medicinregistrering etc. Med hensyn til selve dataopsamlingen, så er der p.t. en rivende udvikling inden for smartphone-teknologien, hvor der allerede i dag er flere anvendelsesmuligheder i landbruget. Det er muligt i dag også at få læsere til smartphones, og snart sidder læseren i selve telefonen. Med denne teknologi ligger der også en hurtig og billig adgang til at komme i gang med den elektroniske identifikation. Det elektroniske øremærke kan allerede i dag erstatte det konventionelle øremærke, således at det ikke er nødvendigt at anvende to øremærker og med mindst en halvering af prisen i forhold til de allerede anvendte elektroniske øremærker, så er det vist, at UHFteknologien kan blive en gevinst for de danske svineproducenter. Aktuel status Der er i dag ingen myndighedskrav i relation til brug af denne teknologi. Producenten er derfor frit stillet med hensyn til at prøve mulighederne, når blot prægningen af mærket opfylder de officielle krav. og Tracecompany er i fællesskab på trapperne med at have systemet kørende, således at der snart kan bestilles øremærker med et forkodet nummer i selve chippen. Næste trin er så at anvende øremærket i de eksisterende programmer til produktionsstyring. 12 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 13

8 tema: danavl i verdensklasse Birgitte Ask Seniorprojektleder, Avl & Genetik Tlf.: bas@lf.dk Sociale grise øger muligvis produktiviteten I oktober 2011 startede Avl & Genetik et nyt projekt, som omhandler en ny metode, hvor det er muligt at selektere for såkaldt sociale grise. Tanken bag projektet er, at sociale grise både vil have en positiv effekt på hinandens produktivitet (fx tilvækst) og på velfærden i slagtesvinestalden (fx i form af færre halebid). Om dette er tilfældet og i hvor høj grad, ønsker vi nu at undersøge til bunds. Det ultimative formål er selvfølgelig at implementere den nye metode i vores avlsprogram, og dermed opnå øget genetisk fremgang i vores nuværende avlsmål og forhåbentligt øget velfærd. En udvidelse af den eksisterende metodik for avlsværdivurderingen I den eksisterende avlsværdivurdering anslår vi tilvækst for grisens genetiske anlæg for selv at vokse hurtigt. Med den nye metode anslår vi desuden grisens genetiske anlæg for at stimulere andre grises vækst i den samme sti. Dens såkaldte sociale effekt. En gris med en positiv social effekt konkurrerer måske mindre med sine stifæller end en gris med en negativ social effekt. Således vil den tillade stifællerne at æde mere eller bruge mindre energi på at æde den samme mængde, og derved stimulerer den faktisk dens stifællers vækst. Mulige konsekvenser for avlerne Det helt specielle ved metoden er, at det ikke er nødvendigt at registrere nye egenskaber, såsom fx aggressivitet eller halebidning grisene imellem, for at identificere, hvilke grise der er teamplayers og hvilke der er mindre samarbejdsvillige i en gruppe. Derimod har vi brug for registreringer af, hvilke dyr der deler sti. Derudover vil det sandsynligvis være nødvendigt at optimere avlssystemet med hensyn til antal dyr pr. sti og slægtskabet mellem disse. Potentiale for øget produktivitet I hvor høj grad selektion for sociale grise vil føre til øget produktivitet, er endnu usikkert. Udenlandske forskere har fundet arvelige sociale effekter på blandt andet daglig tilvækst, men størrelsen på arveligheden var meget forskellig på grund af blandt andet varierende gruppestørrelse. Derved varierer den forventede ekstra genetiske fremgang for tilvækst lige fra ingenting til ~45 %, og potentialet for øget produktivitet er altså endnu behæftet med en betydelig usikkerhed. Potentiale for øget velfærd Potentialet, for at grisene reelt bliver mere sociale, er endnu ukendt. Udenlandske forskere har dog fundet tegn på en sammenhæng mellem en positiv social effekt og evnen til en relativ hurtig etablering af rangorden i en gruppe grise. Vores plan er at undersøge, hvor stor en rolle de sociale effekter spiller for produktiviteten i svineproduktionen, og dermed hvor meget ekstra fremgang vi vil kunne opnå. Kan vi opnå ekstra genetisk fremgang, vil metoden selvfølgelig hurtigst muligt blive implementeret. Håbet er, at vi herigennem desuden vil opnå en positiv effekt på velfærden i svineproduktionen. Vidste du at viden om avl og sundhed har placeret den danske svinebranche i verdenseliten og får indkøbere fra mere end 80 forskellige lande til igen og igen at købe danske avlssvin. 14 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 15

9 kernestyring med polte Jens Mortensen KS-rådgiver, Hatting-KS Tlf.: Martin Mølgaard Pedersen Svinekonsulent, LMO Tlf.: Det er Sasha s ansvar at afgøre, om sogrisen er stærk og pæn nok til at blive randklippet. Løbe-klare polte med god plads. Pernille har fokus på forbedring af kvaliteten på basis af besætningens registreringer og ny viden. kernestyring med polte Et ønske om at køre en lukket besætning og en ide om at lave mest muligt selv, har skabt et succesfuldt fundament for Pernille og Hans Henrik Hyltoft. Martin og Pernille diskuterer resultaterne. Papir kalenderen øger sikkerheden, hvis en polt mister øremærket. Besætningens fremtid på vej. Søerne indgår ikke i kernestyringen. De løber stort set kun polte med Navnesæd, og for tiden er det sjældent, at en polt til avl har under indeks 100 ved løbning. Kerne- Styring er med til at sikre kvaliteten, siger Pernille Hyltoft. At de bruger KerneStyring er for Pernille et udtryk for, at de går efter kvalitet på højeste niveau i besætningen, hvilket også er vigtigt at kunne dokumentere udadtil. Pernille og Hans Henrik Hyltoft købte ejendommen, der ligger ved Hammershøj mellem Viborg og Randers, i Besætningen på 400 søer havde det hele mht. sundhedsstatus, så de startede med at sanere og indrette til UK-produktion. Lige fra starten var grundideen at lave mest muligt selv. Det gjaldt både produktion af slagtesvinene, hjemmeblanding af foder og hjemmeavl. Pernille har ansvaret for den daglige drift i soholdet. Beslutningen om hjemmeavl var også båret af ønsket om at køre lukket besætning efter saneringen. Besætningen ligger nemlig godt smittemæssigt i forhold til naboer og svinetransporter. Den tredje begrundelse var at sikre robuste og stærke søer, som kunne klare sig i UK-løsdriftssystemet. Målene med hjemmeavlen er blevet indfriet. De blev hjulpet godt i gang med den nye besætning, der viste sig at være super gode dyr. Herefter opstartede de KerneStyring i samarbejde med svinerådgivningen fra LMO. I dag er svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen tilknyttet besætningen. Men der er ikke brug for ret meget hjælp, fordi registreringerne typisk er i orden. Der kan være enkelte rettelser. Pernille mener ikke, at KerneStyring tager længere tid. Det drejer sig om at sætte arbejdet i system. Registreringerne tastes ind på PDA, og Pernille synkroniserer med Avlsdatabasen hver uge. KerneStyring betyder også, at Pernille og Martin har en løbende dialog om mulige forbedringer. Martin er på besøg i besætningen efter behov. Det seneste tiltag er, at de er blevet bedre til at registrere første brunst hos poltene. Det er især Max fortjeneste, da han er blevet rigtig god til at se de første tegn på brunst hos poltene, så Pernille kan beslutte, om der skal købes Navnesæd eller de skal vente tre uger. Pernille stræber efter, at der skal løbes 2,5 polte hver uge med Navnesæd. Det er nemlig stort set kun polte, der zigzag løbes. Martin anfører, at det er meget atypisk i forhold til andre besætninger, men det passer bedst til denne besætning fordi det er styret så godt. Faringsprocenten for polte er over 90 % og dermed lidt bedre end besætningen som helhed. Den seneste E-kontrol viser 16,7 totalfødte, og der fravænnes godt 30 grise pr. årsso. Martin mener, at faringsprocent og kuldstørrelse er svær at få højere, sådan som stalden her er indrettet til UK, hvor søerne skal gå løse lige fra fravænning. Sogrisene i zigzag-kuldene vurderes og sorteres flere gange undervejs. Målet er, at mindst fem polte skal være klar til avlsløbning hver uge. Både i klimastald og slagtesvinestald går zigzagkuldene i stier for sig selv, hvor de har mindst 20 % mere plads. Det er med til at give stærke polte. Ud af disse pæne og stærke polte løbes dem med højest indeks med Navnesæd. Det er altså først i løbestalden, at indekset tages med ind i sorteringen. Pernille har en enkelt gang oplevet 3-4 gylte, som kun havde 11 funktionelle patter. Martin mener, at patteproblemerne er meget små her i besætningen på trods af, at de ikke bruger at beskytte med plaster efter fødsel. Derfor kan det næppe betale sig at bruge ret meget tid på at kontrollere og tælle patter fx ved 30 kg. I andre besætninger er det relevant at kontrollere for ødelagte patter. En tilsyneladende indkrænget patte kan godt senere vise sig at være funktionel. Avlsrapport den 7. februar 2012 (uddrag) Nedenfor er en udtalelse fra svinekonsulent Martin Mølgaard pedersen ifm. besætningen. I er som sædvanlig rigtig dygtige til hver uge at få insemineret hundyr med de højeste indeks. I inseminerer pt. 51 % af top 15 % søer, hvilket er meget flot. Dog har I før ligget på 60 %, så der er faktisk mulighed for lidt forbedring. I er selvfølgelig begrænset lidt af, at I primært udvælger blandt polte og derfor må I nogle uger gå på kompromis med indeks. Men jeres seneste forbedring af registreringen af første brunst hos poltene vil øge muligheden for at udvælge efter indeks set over flere uger. I har også muligheder for at forbedre jer på ornesiden. I har i samråd med dyrlægen valgt at sige nej tak til sæd fra PRRS-vaccinerede orner. Derved tabes 1-2 indekspoint på almindelig Navnesæd. Derudover har I ikke altid været hurtige nok til at få bestilt Navnesæd i tide til, at I kommer med i Hatting-KS bedste fordelingen. Jeres kuldindeks ligger meget stabilt omkring 96, og her har den ligget det sidste års tid. Hvis I skal højere op i kuldindeks, uden at det koster for mange penge til sæd, skal I overveje super zigzag. Her går I ind og udser Jer de allerbedste polte i Jeres besætning, og I køber Top-navnesæd til disse i stedet for. Der vil være stor chance for at kuldet efter en sådan super løbning vil bidrage med flere hundyr til næste generation. På den måde får I hævet avlsniveauet, uden at det koster alt for meget ekstra. 16 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 17

10 tema: danavl i verdensklasse Birgitte Pedersen Marketingchef, DanAvl Marketing Tlf.: bip@lf.dk Vidste du at efter 18 års utrættelige forhandlinger har Rusland og Verdenshandelsorgasationen (WTO) i december 2011 underskrevet en historisk aftale. Forventningen er, at det skaber mere gennemsigtighed på det russiske marked. DanAvl på dagsordenen i Rusland Igennem de senere år har DanAvl gjort sit indtog på det russiske marked og potentialet er stort. Russerne har fået øjene op for, at den danske genetik er en af verdens bedste. Allerede på nuværende tidspunkt udgør DanAvl genetik over 40 % af de importerede levedyr til Rusland. Omsætningen er fortsat stigende og i uge 6 var DanAvl på dagsordenen i forbindelse med flere officielle begivenheder med fokus på at skabe aktiviteter, der bringer værdi tilbage til de danske svineproducenter. I dagene den februar deltog flere af DanAvls Omsættere på en agro-udstilling i Moskva. Set-up et omkring deltagelsen var for flere af Omsætterne en fælles dansk stand. Dansk-Russisk Agro Business Club I 2011 blev der indledt et tættere samarbejde mellem Danmark og Rusland i form af et fælles fodslag om at øge samhandelen mellem de to lande. Ruslands interesse for levedyr er stor, og heraf spiller DanAvl en vigtig rolle, også i dette forum. I forbindelse med AgroFarm blev der afholdt det 2. officielle møde i denne Agro Business Club. Der blev præsenteret en status for samarbejdet i 2011 og ligeledes en plan for Når man handler på det russiske marked er opbygning af relationer mellem ligestillede parter vigtig. Herved var der fra dansk side inviteret veterinærdirektør Per Henriksen og hans ligestillede fra Rusland til deltagelse i mødet. Der var et pænt antal deltagere til mødet blandt andet guvernører fra nogle af regionerne i Rusland. De er vigtige spillere i beslutninger om investeringer i fx opbygning og udviklingen af svinebedrifter. Der var på mødet en positiv stemning i samarbejdet mellem landene, og dette ser ud til at fortsætte ind i Her er der blandt andet er en studietur på dagsordenen, hvor DanAvl besætninger skal besøges. Panel-diskussion om samarbejde ifm. avlsarbejde Efter mødet i den dansk-russiske Agro Business Club fulgte en panel-diskussion om samarbejdet og udfordringerne. Her deltog Lindhart B. Nielsen, formand for, Jens Munk Ebbesen, Direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold, Landbrug & Fødevarer og Birgitte Pedersen, Marketingchef for DanAvl. Fra russisk side deltog en avlsekspert. Den russiske side blev præsenteret for strukturen i vores DanAvl system, avlsprogrammet og værdien ved genomisk selektion. Jens Munk Ebbesen berørte de veterinære udfordringer og sygedomme. Der var livlig aktivitet fra russisk side, og de er tydeligt interesseret i et tættere samarbejde ud fra, at de anser DanAvl som den bedste genetik på markedet. (Fortsættes på s. 20) 18 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 19

11 DanAvl på dagsordenen i Rusland tema: danavl i verdensklasse Ingela Velander Projektchef, Avl & Genetik Tlf.: ive@lf.dk øverst: I alt 12 danske virksomheder deltog på den fælles Danmark stand, hvoraf et par DanAvl Omsættere også var at finde. Herudover deltog andre danske virksomheder med egne stande. nederst tv.: Birgitte Ask, senior-projektleder hos Avl & Genetik afholdt seminar for de interesserede deltagere. nederst th.: Agro Business Club møde med følgende deltagere fra Danmark set fra højre: Poul Jacob Erikstrup fra den danske ambassade i Rusland, Jan Laustsen, formand fra dansk side for Agro Business Cluben og direktør for Handelspolitik og Afsætning, Landbrug & Fødevarer og Per Henriksen, Veterinærdirektør. Lugten af orner skal væk Om seks år må grise i Europa ikke længere kastreres sådan lyder den erklæring, som nu diskuteres i EU. Dette vil føre til øget slagtning af orner, og dermed en øget risiko for ubehagelig ornelugt i kødet. Videncenter for Svineproduktion vil sammen med KU-LIFE prøve på at finde de gener, der giver ornelugt og dermed sikre lugtfrit kød. Projektet er støttet af Højteknologifonden og er et postdoc-projekt, som forløber over tre år. Fagligt DanAvl seminar DanAvl blev også præsenteret ved et fagligt seminar af en times varighed. Dagsordenen var her: Tre-races krydsningssystem og brugen af F1-søer i produktionen. En holistisk tilgang til avlsarbejdet, som direkte optimerer totaløkonomien hos landmanden. DanAvl på forkant inden for forskning og udvikling. Genomisk selektion, en ny metode. Der var stor interesse for seminaret og ligeledes stor spørgelyst. Resultatet af ovenstående indsats er et tydeligere billede af strukturen i DanAvl, avlsarbejdet, og hvad vi bringer af værdi til landmanden. Om der kommer ordrer ud af det, vil tiden vise. Men vi ser allerede nu effekten af, at vi styrker vores relationer til ligestillede parter i Rusland. Interessen for DanAvl, og hvad vi står for er stærkt stigende, og det kan i sidste ende vise sig at have stort betydning for alle i DanAvl-systemet. Fra 2018 er der i Europa indgået en frivillig erklæring om at stoppe brugen af kastration for at forbedre grisenes velfærd. For at hindre, at forbrugerne må vænne sig til lugten af orne ved tilberedning, så har (VSP) nu sat sig for at finde de gener, der giver denne lugt. Vi skal nu lokalisere de markører i grisens dna, som er med til at udvikle et højt niveau af ornelugt. Projektet, der skal mindske eller på langt sigt eliminere lugten af orne, vil blive ledet af erhvervspostdoc Anders Bjerring Strathe i tæt samspil med forskere ved Avl & Genetik i Videncenter for Svineproduktion og KU-LIFE. Målet er at finde metoder med genomisk selektion, som kan reducere antallet af grise, der udvikler lugten og udarbejde værktøjer, der kan forudsige risikoen for, at lugten opstår. Foruden at kortlægge genetiske markører for ornelugt i Landrace, Yorkshire og Duroc, skal sammenhængen mellem ornelugt og produktionsegenskaber og fertilitet hos orner kortlægges. Det er meget vigtigt, at vi klarlægger dette, inden vi tager egenskaben med ind i avlsarbejdet. Projektets praktiske del indebærer, at vi indsamler vævsprøver fra slagtede unge orner fra avlsbesætningerne. I et tidligere projekt i har vi allerede samlet data for Landrace, og disse data kan anvendes igen i det nye projekt. For Yorkshire og Duroc skal vi i en periode i indsamle vævsprøver på slagteriet fra slagtede orner, som stammer fra hjemmeafprøvning i avlsbesætningerne og orner fra forsøgsstation Bøgildgård. Alle prøver vil blive analyseret for skatol og en del prøver også for androstenon. Det er de to emner, som hovedsageligt ligger bag den ubehagelige ornelugt. Disse analyser skal derefter kobles sammen med dna-analyser. Herefter skal muligheden for at implementere egenskaben i genomisk selektion afprøves. Ved at anvende kendt og ny viden inden for avl og de bedste genomiske teknologier, forventer vi, at dette projekt i høj grad vil kunne bidrage til at undgå kastration uden at påvirke markedet for svinekød. Desuden vil det på sigt kunne bidrage til, at vi kan eksportere avlsdyr med et lavt potentiale for at udvikle ornelugt. Projektet vil fremme en bæredygtig dansk svineproduktion fra både et velfærds- og et miljømæssigt perspektiv. 20 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 21

12 Jan Gintberg besøger Mors-KS Jan Gintberg besøger I forbindelse med programserien Gintberg på Kanten, vist på DR, besøgte Jan Gintberg Mors-KS. På billederne ses også Thomas Markussen fra Mors-KS. Mors-KS Der blev under optagelserne studeret DanAvl orner. Der blev tappet sæd. Og Jan Gintberg selv prøvede kræfter med tapning af sæd. En god og lærerig dag for alle og et super TV-program. 22 danavl magasinet // februar 2012 magasinet for danske svineproducenter 23

13 frugtbar økonomi opslagstavlen Videncenter for Svineproducenter har meddelt flg. vedr. avlsbesætninger: Videncenter for Svineproducenter har meddelt flg. vedr. opformeringsbesætninger: OPFORMERING ny: 3. november 2011: SØLVBAKKEGAARD OPFORMERING Rødeledvej 23, 8500 Grenå gdr. ne Peter Kejser & Lars Vestergaard Jacobsen EJERSKIFTE: 15. december 2011: LINDEMÆRKE Gammelengvej 41, Stenderup, 6630 Rødding overtaget af gdr. Flemming Bang (fra gdr. Henning Toftegaard Pedersen) Ophør: 1. september 2011: ENGBOGAARD Engdraget 4, 8544 Mørke tilhørende gdr. Palle Brock Jensen 27. januar 2012: HVAMGAARD Taterbakkevej 4, Feldborg, 7540 Haderup tilhørende Laila Hvam Mikkelsen Flemming Bang avl Ny duroc-avler: 1. januar 2012: VolsgAArd I Damstrupvej 2, 6973 Ørnhøj tilhørende Tommy Volsgård Ophør: 1. september 2011: Vilhelmshøj Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg tilhørende Michael Meyer 1. oktober 2011: Farebæksholm Tornbjergvej 19, Valore, 4130 Viby Sjælland tilhørende Anders Winther 5 SØLVBAKKEGAARD OPFORMERING F.v. Peter Kaiser, Karina Knudsen, Lars Jakobsen og Jakob Sørensen stærke fordele ved samarbejde med danavl Dansk Svineavl DanAvl Opformering Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning