TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
|
|
- Bent Torp
- 6 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL
2 Center for Forebyggelse i praksis Formål Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen
3 Dagens formål Dele viden og erfaringer om udvikling af sundhedspolitikker
4 Udvikling Hvordan er den gode proces? Hvilken effekt har politikken haft? Hvad skal politikken indeholde? Evaluering Implementering Hvordan kommer der handling bag ordene fra politikken
5 Program for temadagen Udvikling af sundhedspolitikker Morgenkaffe Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Indhold og form af sundhedspolitikker et blik på tværs af 16 kommuners politikker Oplæg v/ Center for forebyggelse i praksis, KL Frokost Tak for nu Hvad er formålet med en politik, og hvad er erfaringerne med at udvikle politikker? Drøftelse v/ Center for Forebyggelse i praksis, KL Hvordan kommer sundhedspolitikken til at have en betydning for borgernes liv og sundhed Oplæg v/ Maria Steno, seniorrådgiver i Geelmuyden Kiese og kommunalbestyrelsesmedlem Implementering af politikken handling bag ordene, forpligtigelse og ejerskab i hele kommunen Oplæg og drøftelse v/ Center for Forebyggelse i praksis, KL KL s forebyggelsesudspil
6 Kort præsentation Navn Stilling og ansvar i forhold udvikling af sundhedspolitikken
7 Hvor er jeres kommune i processen? Udvikling Evaluering Implementering
8 BLOK 1 ET BLIK PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNES SUNDHEDSPOLITIKKER
9 Baggrund for temadagen Mini analyse af 16 kommuners sundhedspolitikker i forhold til formål, form, indhold, proces, organisering m.m. Telefoninterview - 2 kommuner Workshop om kommunernes erfaring med udvikling af sundhedspolitikker - 6 kommuner Tre temadage i foråret Vores samarbejde med jer igennem de sidste 4 år
10 Et blik på tværs af kommuners sundhedspolitikker
11 Drøftelse 1. Formål med politikken? Hvad skal den kunne? 2. Hvem er bestiller, afsender og modtager?
12 BLOK 2 INDHOLDET I SUNDHEDSPOLITIKKER
13 Udvikling Hvad skal politikken indeholde? Evaluering Implementering
14 Visioner, principper og værdier - et blik på tværs Visioner Borgerne skal være sundere Men også andet. Fx velvære, livskvalitet, lighed, gode leveår, et aktivt og meningsfuldt liv Principper og værdier Skabe sunde ramme for alle borgere og have særlige indsatser til specifikke målgrupper Men også ofte andet. Fx mestring af eget liv, det positive sundhedsbegreb, aktive fællesskaber, helhedsorienteret og sammenhængende indsats i kommenen, samarbejde med region, foreninger mv., og systematik og vidensbaserede indsatser
15 Fokus i sundhedspolitikkerne - et blik på tværs Langt de fleste politikker har fokus på KRAM faktorerne og mental sundhed Nogle har desuden fokus på: Hygiejne, overvægt og rusmidler Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og den patientrettede forebyggelse Nogle omfatter helt særlige emner: Byrum og familier, kommunens egne arbejdspladser og potentialet ved at medarbejdere med borgerkontakt arbejder sundhedsfremmende Understøttelse af: Sundhedsaftaler Sundhedsprofiler Forebyggelsespakkerne Andre kommunale politikker KL udspil Nationale udspil KKR
16 Lyngby Tårbæk kommune Borgernes sunde hverdagsliv skal fremmes med indsatser om tobak, alkohol, mental sundhed, fysisk aktivitet og overvægt og hygiejne Fokusområder er valgt ud fra politikernes ønsker og retningsgivende dokumenter Borgernes mestring af eget liv skal understøttes igennem indsatser rettet mod borgere uden for arbejdsmarkedet, kronisk syge og borgere med psykiske lidelser Det borgernære sundhedsvæsen skal styrkes og udvikles igennem indsatser målrettet sårbare og socialt udsatte børn og unge, sårbare og socialt udsatte voksne og skrøbelige ældre
17 Ringkøbing-Skjern Kommune Fokusområder er valgt ud kommunernes overordnede visioner Har kun to fokusområder: Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed Bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen
18 Drøftelse to og to Hvilke fokusområder rummer jeres nuværende politik? Og hvad afgør hvilke fokusområder, der prioriteres i din kommune?
19 Opsamling Hvad afgør hvilke fokusområder, der prioriteres i en politik?
20 BLOK 3 UDVIKLING OG FORM AF POLITIKKEN
21 Udvikling Hvordan er den gode proces? Evaluering Implementering
22 Arbejdet med sundhedspolitikken - Erfaringer fra kommuner Hvad er kommunens ønsker for borgerens sundhed i fremtiden? Hvordan og hvor ofte følges op? Opfølgning på politik Visioner og målsætninger Fokusområder og mål Hvilke områder prioriteres de kommende år og hvilke mål sættes? Hvilke aktiviteter skal der arbejdes med, hvornår og hvordan? Plan for aktiviteter Indsatser Hvilke indsatser skal iværksættes for at nå de opstillede mål?
23 Den typiske cyklus for politikken - Erfaringer fra kommuner Udvikling 6-9 måneder Den involverende proces fra politikken er bestilt til der ligger et udkast klar til høring Nogle kommuner vælger at genbruge politikken og kun arbejde med årlige handleplaner Evaluering 6-12 måneder 3 måneder Processen med officiel høring til politikken vedtages Perioden hvor der følges op på effekten af politikken og overvejes processen for den kommende Implementering 3-4 år Tidsrammen som politikken ofte dækker - dog også 8-10 år hos nogle
24 Udvikling organisering - Erfaringer fra kommuner Styregruppe der sætter retning med fokusområder og godkender undervejs Ofte direktion og chefer men kan også inkludere politikere Udviklingsgruppe - dem der konkretiserer indhold - med tværgående deltagelse fra forvaltningsområder - nogle gange deltager politikere også og det nye er også at inddrage borgere Projektleder dem der koordinerer, følger op og skriver - sundhedskoordinator Forskelligt om kommunerne anvender en allerede eksisterende tværgående organisering eller der etableres en til udvikling af politikken
25 Udvikling Processer omkring inddragelse - Erfaringer fra kommuner Inddragelse af øvrige forvaltningsområder Det gør alle på forskellige måder Dialogmøder eller går på visit en til en Workshops Inddragelse af borgere og civilsamfund- på meget forskellig vis Patient- og frivillige foreninger inddrager de fleste kommuner Afholder borgermøder Samskabelse mellem borgere og politikkerne Nogle vælger en ren administrativ proces - og ser politikken som redskab til at skabe ejerskab på tværs af forvaltninger andre lægger stor vægt på inddragelse af civilsamfund
26
27 Drøftelse af inddragelse Politikere Administration Borgerne og civilsamfund 1. Hvorfor skal de inddrages? 2. Hvornår skal de inddrages? 3. Hvordan skal de inddrages?
28 Udvikling Hvilken form skal politikken have? Evaluering Implementering
29 Sundhedspolitikker har forskellig form - et blik på tværs Opdelt i tre modeller: 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilke mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret
30 Eksempel på en kort politik - Varde Kommune Indhold En side med indledning En side med vision En side med afgrænsning og målgruppe En side med målsætninger To sider med helside-fotos af glade mennesker
31 Eksempel på en længere Lyngby Tårbæk Kommune
32 Eksempel på en handleplan Køge Kommune
33 Overvejelser til formen af sundhedspolitikken Opfølgning på politik Visioner og målsætninger Fokusområder og mål Hvilke elementer skal med i selve politikken og hvilke elementer skal fungere som administrative redskaber Plan for aktiviteter Indsatser
34 Drøftelse: Hvilken model er jeres nuværende politik, og hvilke fordele og ulemper har det givet? 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilken mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret
35 Opsamling: Hvad er fordele og ulemper ved de tre modeller? 1. Den korte på 3-4 sider med overordnede visioner og målsætninger 2. Den længere med opslag for hvert fokusområder, hvor der beskrives status, hvilken mål der sættes, og hvilke aktiviteter der prioriteres 3. Handleplanen der i detaljer beskriver hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår og hvem der er involveret
36 Drøftelse 1. Hvilken model er jeres nuværende politik, og hvilke fordele og ulemper har det givet? 2. Hvordan inddrager I politikere, administration og civilsamfund? Hvorfor? Hvordan? Hvornår?
37 HVORDAN KOMMER SUNDHEDSPOLITIKKEN TIL AT HAVE BETYDNING FOR BORGENES LIV OG SUNDHED? V/ MARIA STENO, KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEM OG SENIORRÅDGIVER GEELMUYDEN KIESE
38 Holstebro Kommune Holstebro Kommune har udarbejdet en lille film om deres proces med at udvikle sundhedspolitikken Politikken er til behandling politisk her i foråret 2017 Vi står sammen om mere sundhed for pengene https://www.youtube.com/watch?v=sijgy34i3jy
39 BLOK 4 IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN
40 Udvikling Evaluering Implementering Hvordan kommer der handling bag ordene i politikken
41 Implementering typisk arbejdsgang erfaringer fra kommuner Implementeringen er det, der foregår, i mellem rapporterne - Arbejdet med sundhed på tværs År 1 År 2 År 3 År 4 Statusrapport til byrådet på aktiviteter Statusrapport til byrådet på aktiviteter Statusrapport til byrådet på aktiviteter Rapport med opfølgning på mål i politikken Mange kommuner vælger at benytter sundhedsprofildata som effektmål hvilket kan være problematisk
42 Hvor godt er jeres nuværende politik implementeret?
43 Implementering flere modeller for organisering - Erfaringer fra kommuner 1. Der benyttes en allerede eksisterende tværgående organisering ofte med tværgående gruppe på chefniveau og med underliggende arbejdsgrupper og en koordinator. 2. Organiseringen føres videre fra udviklingen af politikken, ofte med samme struktur som overfor. 3. Der oprettes en ny organisering til at implementere politikken 4. Ingen formel organisering ofte udnævnes koordinatoren til at følge op Nogle kommuner har gode erfaringer med at anvende redskaber fra porteføljestyring i arbejdet med at implementere politikken
44 Erfaringer med, hvad der styrker ejerskabet En politisk prioritering af sundhed En velfungerende tværfaglig chefgruppe, der bakker op om sundhedsdagsorden En stærk sundhedschef med stor gennemslagskraft i organisationen I arbejdsgrupperne er det meget personafhængigt, hvor der er engagement og opbakning lokalt til at arbejde med sundhed At der er plads til at arbejde med udvikling og driften ikke fylder for meget
45 Sundhed på tværs modeller for organisering - Erfaringer fra kommuner 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.
46 Faktorer der fremmer implementeringen - erfaringer fra kommuner der lykkedes godt med forebyggelsespakkerne Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Sundhedskoordinatorer der driver processen fremad Personlige relationer og netværk i kommunen Tidlig inddragelse af medarbejderne og med de rette kompetencer Tværgående organisering sikrer koordinering og fremmer dialogen om fælles mål Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Politisk prioritering der giver adgang til alle forvaltninger skal bidrage
47 Drøftelse Hvilken organisering er der for arbejdet med sundhed på tværs i din kommune? Hvilke muligheder giver det for at implementere sundhedspolitikken? 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.
48 Opsamling Hvilke muligheder giver de tre organiseringer for at implementere sundhedspolitikken? 1. Etableret organisering på tværs tværgående chefgruppe med bredt fokus samt arbejdsgrupper til at arbejde på tværs med sundhed 2. Ad hoc organisering på tværs - Grupper der dannes for at løse konkrete opgaver på ledelses- eller konsulentniveau. 3. Ingen organisering på tværs ingen formel organisering af sundhed på tværs af søjlerne.
49 VEJEN VIDERE V/ CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL
50 Drøft med sidemanden 1. Hvad tager jeg med fra dagen? 2. Hvad skal jeg hjem og arbejde med?
51
52 TAK FOR I DAG GOD ARBEJDSLYST
UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS SEPTEMBER 2017 INSPIRATION UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER ERFARINGER FRA KOMMUNER OM HVAD POLITIKKERNE INDEHOLDER, OG HVORDAN DE BLIVER UDVIKLET OG IMPLEMENTERET 2 Center
1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG
. DEN 1. MARTS 2017 ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG -HVORDAN KAN KOMMUNEN STYRKE FOREBYGGELSEN? Silkeborg Kommune, den 1.3.2017 Karen Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis,
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER
Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk
Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?
Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske
Frokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed
Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne
Attraktiv arbejdsplads - hvordan?
Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive
Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre
Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre Program for temadag for koordinatorer og ledere af sundhedscentre 10. december 2015, Forebyggelsescenter Vanløse, Indertoften 10, 2720 Vanløse 9.00-9.30
Forord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Godkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig
Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed
Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014
Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
Sundhed på tværs. 27. februar 2014
Sundhed på tværs 27. februar 2014 Program I 10.00-10.45 Morgenmad og netværk 10.45-10.50 Velkomst Jes Bak Sørensen, Aarhus Kommune kl. 10.00 morgenmad Del I: Udvikling af sundhedspolitikker udfordringer
Forord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Sundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015
Sundhed på tværs - Når samarbejdet virker Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Lisbeth Holm Olsen, konsulent Center for forebyggelse i praksis 2016-2018 Center
Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Udkast til Sundhedspolitik
Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune
Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3.
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Psykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen 01-04-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Vejen Kommunes strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen 2015 2018 Visionen med strategien Vejen Kommune
SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Implementering af forebyggelsespakkerne
Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1
Temagruppen for børn og unge, somatik
Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor
Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Sund By Mariagerfjord
Sund By Mariagerfjord 2009-2011 Baggrund Sund By Mariagerfjord har efter temadage medio januar 2009 bestemt at synliggøre afdelingens fremtidige arbejde konkretiseret ud fra politisk vedtagne mål. I Sund
Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer
Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens
Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Psykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Aarhus Kommunes sundhedspolitik De gode erfaringer
s sundhedspolitik De gode erfaringer Eva Dalum Olsen Sundhedsstrategisk konsulent oec@aarhus.dk Opgaven Hvad er det med de briller der? Hvordan kommer I igennem med prioritering af sundhedsområdet? Hvordan
SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK
SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Indledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt
Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6
Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Tids- og aktivitetsplan
Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces
Roskilde 360 det hele ældre menneske
Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid
Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede
Kommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT
VELKOMMEN TIL TEMADAGEN TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT Lene Dørfler og Karen Karlsson Eriksen Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen
Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:
Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet