Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Henrik Beyer, Karin Holland, Jørgen Andersen, Inge-Lise Katballe, Jesper Thyrring

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Henrik Beyer, Karin Holland, Jørgen Andersen, Inge-Lise Katballe, Jesper Thyrring Møller Mødedato: 19. august 2014 Mødetid: kl Dato: Fælles frokost kl Mødested: Viborg Lounge, Tingvej 7, 8800 Viborg Deltagere: Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Mogens Wehrs, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Jette Rud Knudsen, Odder Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 22. august 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat fra møde i DASSOS den 19. august 2014 Leif Gjørtz Christensen var ordstyrer som følge af afbud fra Jesper Thyrring Møller. 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 27. maj 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 27. maj Referat: Godkendt. 3. Socialtilsyn Midt Ken Engedal fra Silkeborg Kommune samt Ulla B. Andersen, Simon Østerbøg Foldager og Jørgen Kvist fra Socialtilsyn Midt deltog i mødet ved behandling af punktet.

2 DASSOS og Socialtilsyn Midt har på et tidligere DASSOS-møde aftalt, at Socialtilsyn Midt deltager i et kommende DASSOS-møde. Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler udarbejder Socialtilsynet en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, hvis konklusioner skal indgå i drøftelserne om Udviklingsstrategien på det sociale område og det almene ældreboligområde. Ifølge 10, stk. 3, skal kommuner og region desuden drøfte finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med social tilbud i regionen, jf. 2, stik. 2 i lov om socialtilsyn i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen. Jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj 2014, er der enighed om fremadrettet at fokusere på kvalitet og indhold. Repræsentanter fra Socialtilsyn Midt deltager i drøftelserne. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Baggrund for budgetoplæg, Socialtilsyn Midt Referat: Ken Engedal gennemgik vedhæftet notat og dimensioneringen generelt. DASSOS og Socialtilsyn Midt aftalte, at parterne efter opstartsåret 2014 mødes og gennemgår, om der er procedurer eller andre forhold i samspillet mellem Tilsynet om kommuner/region, der med fordel kan optimeres/ændres - med henblik på at opnå det mest effektive og velfungerende tilsyn. I den kommende periode er der også mulighed for at fokusere på udvalgte temaer. DASSOS efterspurgte et notat, der nærmere beskriver tilblivelsen af de takster/beløb, der figurerer i notatet. Socialtilsyn Midt udarbejder dette. 4. Børnehus Centerchef ved Ungdomscentret i Aarhus, Marianne Berthelsen deltog i mødet ved behandlingen af dette punkt. Ifølge bekendtgørelse om rammeaftaler 10, stk. 3 skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen drøfte aktiviteter og drift af børnehuset i regionen. Foruden Socialchef, Lotte Henriksen, fra Aarhus Kommune, deltager centerchef ved Ungdomscentret, Marianne Berthelsen. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 3. Etablering af børnehus Referat: Centerchef ved Ungdomscentret i Aarhus, Marianne Berthelsen, gennemgik dias (udsendes sammen med referatet). 2

3 5. Antal pladser med tillægstakst, 2014 vs På DASSOS møde den 27. maj blev det besluttet på baggrund af drøftelserne omkring tillægstakster, at Takstgruppen udarbejder en opgørelse af fordelingen af tillægstakster, herunder om tillægstakster især skal findes hos private leverandører. Jf. vedhæftet opgørelse er dette ikke tilfældet, om end antallet af tillægstakster har været stigende hos private leverandører. Vedr. den kommunale andel af tillægstakster skal opmærksomheden henledes på, at Takstgruppens opfølgningsrunde viste, at 2013-opgørelsen for enkelte kommuner kan være behæftet med usikkerhed opgørelsen er mere præcis. Det indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 4. Antal pladser med tillægstakst, 2014 vs Referat: Kjeld Berthelsen påpeger, at det for Struer Kommunes vedkommende er tale om borgere, som kommunen hjemtager. Det er i disse tilfælde, at tillægstakst er nødvendig. Tabel taget til efterretning. 6. Psykiatriområdet A. Fællesmøde med Sundhedsstyregruppen Den 21. august er der aftalt fællesmøde mellem DASSOS Forretningsudvalg og Sundhedsstyregruppen. Se også vedhæftet oversigt over Sundhedsstyregruppens deltagerkreds. Fra Forretningsudvalget deltager Leif Gjørtz Christensen, Helle Bro, Jens Peter Hegelund, Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup. 1. Udarbejdelsen af et fælleskommunalt rammepapir på voksenpsykiatriområdet vil fylde meget på fællesmødet, jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj. I vedhæftet procespapir for Styregruppen vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet fremgår deltagerkreds og tidsplan. KKR drøfter emnet på møde den 12. september Udkast til sundhedsaftalen er vedhæftet. Eventuelle opmærksomhedspunkter (set med sociale briller ), der bør bringes med til fællesmødet med Sundhedsstyregruppen drøftes i DASSOS-kredsen på baggrund af interne kommunale drøftelser i de enkelte kommuner. Jf. DASSOS-møde den 27. maj præsenteres DASSOS for et overblik over psykiatriområdet medlemmer af styregrupper mv. Se vedhæftet bilag. Der indstilles: - DASSOS godkender deltagerkreds og proces - DASSOS drøfter input til KKR-møde den 12. september, hvor KKR skal drøfte fokuspunkter - DASSOS drøfter udkast til sundhedsaftalen med sociale briller, herunder evt. opmærksomhedspunkter til fællesmødet med Sundhedsstyregruppen. Bilag: - Bilag 5. Deltagerkreds, Sundhedsstyregruppen - Bilag 6. Procespapir, Styregruppe vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet - Bilag 7. Ny samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien - Bilag 8. Deltagere i Styregruppen for voksenpsykiatri - Bilag 9. Udkast til Sundhedsaftale 3

4 - Bilag 10. Den politiske sundhedsaftale Referat: Deltagerkreds og proces godkendt vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet. Udviklingsperspektivet er vigtigt at få indarbejdet i forhold til afsnittet omkring borgerens forløb. Øget kompleksitetsgrad er også et væsentligt element, når psykiatriområdet inddrages. Kommunerne oplever, at flere hjerneskadede samt udviklingshæmmede bliver psykiatriske patienter. Der vil antageligt opstå et større pres på kommunerne i forhold til at finde plads til de borgere, som nu i større omfang (og hurtigere end tidligere) henvises fra Regionen. Der er behov for en markant styrkelse af samarbejdet mellem Region og Kommune i forhold til kapacitetsplanlægning. Det forventede øgede pres på kommunernes opgavevaretagelse vil stille store krav til social støtte, koordinering og rehabilitering i kommunerne. Vedr. sundhedsaftalen: Kommunerne er tilfredse med formen i Sundhedsaftalen hvorfor, hvordan, hvem, hvad og hvornår-tilgangen. Meget vigtigt med fælles stratificeringstænkning med forskellige indsatser: mild moderat svær kompleks. Ønske om at indarbejde flere grupper under de særlige målgrupper: fysisk/psykisk handicappede (herunder udviklingshæmning), misbrugere og hjemløse Aftalerne lægger generelt op til mange opgaver i kommunerne bekymring for økonomien. I kommunalt/socialt regi skal borgerne selv betale serviceydelser og medicin. Det skal de ikke i de fleste regionale tilbud. Der gives meget medicin et samarbejde om nedbringelsen heraf vil være til stor gavn for borgeren. B. Udrednings- og behandlingsretten i regionspsykiatrien Jesper Thyrring Møller, Anders Kjærulff, Lasse Jakobsen og Jens Peter Hegelund var den 15. august 2014 inviteret til møde med repræsentanter fra Region Midtjylland vedr. indførelse af udrednings- og behandlingsretten i regionspsykiatrien, jf. vedhæftet dagsorden. Der indstilles: - orientering fra mødet. Bilag: - Bilag 11. Dagsorden, møde vedr. udrednings- og behandlingsretten Referat: Møde udsat til oktober. 7. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne Af Sundhedsaftalen for "Lommehåndbog" side 21 står der: "Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er forbundet hermed....en hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, ". DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejder udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere med inspiration fra Region Syddanmark, jf. vedhæf- 4

5 tet. DASSOS nedsatte en arbejdsgruppe med Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, repræsentant fra sundhed i Region Midtjylland samt Sekretariat for rammeaftaler. Leif Gjørtz Christensen, Inge Marie Vestergaard, Cate Christiansen og Christina Lindgaard Ovesen fra Sekretariat for rammeaftaler har den 19. august 2014 afholdt møde med relevante regionale repræsentanter. Der indstilles: - orientering fra møde Referat: Inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen refererede fra et godt og konstruktivt møde med Region Midtjylland. Parterne er enige om, at hospitalet betaler for ledsagelsen, når hospitalet vurderer det nødvendigt. Tilsvarende betaler kommunen, hvis kommunen/institutionen vurderer det nødvendigt eks. af pædagogiske årsager. Arbejdsgruppen indarbejder de aftalte ændringer fra mødet den 19. august 2014, hvorefter DASSOS orienteres. Det endelige notat revideres om 1 år. 8. Hjerneskadeområdet - fælleskommunal henvendelse vedr. uddannelse i Fott På foranledning af Randers og Horsens Kommune anmodes DASSOS om opbakning til en fælleskommunal henvendelse til Hammel Neurocenter vedr. øget optag på grunduddannelsen Fott (Facial Oral Tract Therapy). Fott betegner en behandlingsmetode for borgere med dysfagi dvs. problemer med at synke, drikke, spise, tale samt lider af åndedrætsbesvær som følge af en erhvervet hjerneskade. Kurset udbydes to steder i Danmark på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Hvidovre Hospital. Kurset er målrettet fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt talepædagoger. Uddannelsescentret på Hammel Neurocenter kan oplyse, at der på nuværende tidspunkt er 61 på venteliste til næste hold. Randers Kommune peger på, at der er behov for at få uddannet flere instruktører til at kunne uddanne flere på feltet. De instruktører, der i dag underviser, er begrænset af, at de også har mange andre opgaver, heriblandt forskning. Der indstilles: - til godkendelse, fælleskommunal henvendelse Bilag: - Bilag 12. Fælleskommunal henvendelse vedr. grunduddannelse i Fott Referat: Godkendt. 9. Justering af kapacitet på regionale tilbud Af hensyn til budgetlægning, godkendelse fra Socialtilsyn Midt m.v. har Region Midtjylland behov for kommunernes tilkendegivelse af følgende justeringer af kapacitet snarest. Alle justeringer er under forudsætning af Socialtilsyn Midts efterfølgende godkendelse. Alle forslag til kapacitetsudvidelser er begrundet i kommunernes specifikke efterspørgsel og der er generelt knyttet konkrete cpr.nr. til alle forslag om kapacitetsudvidelser. 5

6 Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 13. Indstilling til DASSOS om justering af kapacitet på regionale tilbud - Bilag 14. Projekt Bristede Drømme - 2 midlertidige rehab døgnpladser Tagdækkervej Referat: Godkendt. 10. Kapacitetsjustering, Viborg Kommune, beskyttet beskæftigelse Viborg Kommune ønsker at omlægge 4 af de normerede 48 pladser på Nørremarken (beskyttet beskæftigelse, serviceloven 103) til ansættelse af en jobcoach, jf. vedhæftet indstilling. Nørremarken ønsker at kunne tilbyde udsatte borgere med psykosociale handicaps bedre adgang til at komme i beskæftigelse både på ordinære og på særlige vilkår. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 15. Kapacitetsjustering, Viborg Kommune, beskyttet beskæftigelse Referat: Godkendt. 11. Januarkonference den 12. januar 2015 Den årlige politiske konference, januarkonferencen, afholdes 12. januar Der indstilles: - Arbejdsgruppe vedr. Januarkonferencen udpeges - Tema / oplæg drøftes Referat: Leif Gjørtz Christensen, Kenneth Koed Nielsen og Anders Kirkedal indgår i arbejdsgruppen. Temaet fra Novemberkonferencen videreføres (Evidensbaserede metoder og implementeringsbarrierer). Oplæg fra Socialstyrelsen vedr målene. 12. Indregningen af sundhedsudgifter i taksterne på Sølund Aarhus Kommune har anmodet om, at sagen vedr. indregning af sundhedsudgifter i taksterne på Sølund drøftes i DASSOS igen. DASSOS s Forretningsudvalg behandlede sagen på møde den 15. august 2013, hvorefter Skanderborg Kommune tilbagebetalte udgifter til sygepleje, der var indregnet i taksterne, til køberkommunerne. Denne henvendelse vedrører forholdene omkring læge og psykiater. Aarhus og Skanderborg Kommuner eftersender hurtigst muligt et notat herom. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: 6

7 A. Notat om sundhedsudgifter på Sølund fra Aarhus Kommune B. Artikel fra ViPU, Manglende samtykke - fra Aarhus Kommune C. Notat vedr. Sundhedsudgifter fra Skanderborg Kommune D. Advokat-notat, vedr. Sundhedsudgifter på Sølund Referat: Henning Haahr orienterede om igangværende forhandlinger med regionen i forhold til finansiering af psykiater. Efterfølgende forestår en drøftelse med Aarhus Kommune og efterfølgende DASSOS i forhold til at nå til enighed omkring en tilbagebetaling. DASSOS er optaget af, at parterne prioriterer opgaven for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Punktet dagsordenssættes derfor igen til næste møde. Punkter til orientering: A. Novemberkonference 6. november 2014 En arbejdsgruppe bestående af Leif Gjørtz Christensen, Kenneth Koed Nielsen, Eva Glæsner samt Line R. Poulsen og Karsten Binderup, arbejder med indhold og invitation til konferencen. Fokus på konferencen vil være evidensbaserede metoder og implementeringsbarrierer, ligesom også regeringens sociale 2020-mål i den forbindelse vil spille en rolle. Arbejdsgruppen har pt. indgået aftale med Preben Siggaard fra Herning Kommune, mens konferencen styres af Henrik Bendix fra Midtlab. Der indstilles: - til orientering Referat: Der blev drøftet tema for Novemberkonferencen. Aarhus Kommune har i 6-by samarbejdet arbejdet med de sociale 2020-mål (Lotte Henriksen orienterede herom på Forretningsudvalgsmøde den 27. januar 2014). Måske de kan tænkes ind i Novemberkonferencen. Resultatdokumentation er ligeledes indfaset i Aarhus Kommune. Socialstyrelsen har dels lavet en række hæfter om viden der virker og dels anbefalet en række evidensbaserede metoder. Temaet for Novemberkonferencen kunne fokuserer på hvilke tilgange og vidensbaserede metoder kommunerne i fællesskab vil prioritere med sigte på 2020-målene B. KL s fortolkningsbidrag vedr. DUT-kompensation for Socialtilsyn På baggrund af DASSOS henvendelse til KL vedr. DUT-kompensation for Socialtilsyn, har KL sendt vedhæftet notat til landets fem Socialtilsyn, jf. aftale på dialogmøde den 7. maj 2014 mellem KL og Jesper Thyrring Møller, Torben Rugholm og Karsten Binderup. Jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj, er den fremadrettede fokus på kvalitet og indhold. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 16. DUT-kompensation for Socialtilsyn Referat: Taget til efterretning. 7

8 C. Temamøde vedr. differentierede takster DASSOS nedsatte på møde den 27. maj 2014 en arbejdsgruppe vedr. differentierede takster med Steinar Eggen Kristensen som formand. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedhæftet. Arbejdsgruppen havde endvidere til opgave, at arrangere temamøde vedr. differentierede takster. Under forudsætning af, at Takstbekendtgørelsen bliver udsendt i løbet af efteråret 2014, således arbejdsgruppen kan forberede et forsvarligt baggrundsmateriale, afholdes temamødet den 12. januar 2015 inden DASSOS-møde og efterfølgende politiske Januarkonference. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 17. Kommissorium for arbejdsgruppen, differentierede takster Referat: Steinar Eggen Kristensen orienterede om arbejdsgruppens 1. møde den 19. august Selvom arbejdsgruppen endnu afventer den nye takstbekendtgørelse fra staten, er der flere opgaver, der kan igangsættes. Det indarbejdet endvidere i kommissoriet, at vores takststruktur skal være til at lede ud fra også for institutionslederne. Ligeledes skal indarbejdes beskrivelsen af en fast opsamlingsprocedure i denne kreds. Arbejdsgruppen tager fat på at belyse omfanget af differentierede takster i kommuner og region, herunder oplæg til drøftelse af, om der skal indføres et loft for antal takstgrupper. Ligeledes tager arbejdsgruppen fat på at belyse de eksisterende udligningsgrupper og konsekvenserne for de enkelte kommuner/region, hvis nogle af de skitserede forslag fra kommissoriet indføres. Slutteligt også en opgørelse af mulige elementer i en Plejetyngde-analyse hvis en sådan analyse skal gennemføres. Der planlægges temadag omkring differentierede takster den 12. januar samme dag som den politiske Januarkonference. Arbejdsgruppen planlægger kontakt til Socialstyrelsen samt Aalborg Universitet. D. Ny kompetenceudviklingsprojekt og informationsmateriale De 19 midtjyske har ved udgangen af maj 2014 afsluttet den fælles kompetenceudvikling på området for erhvervet hjerneskade. Knap 300 kommunale medarbejdere heriblandt socialrådgivere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter mv. har modtaget et kompetenceløft gennem projektet. Afslutningen på projektet blev markeret med en temadag den 16. juni 2014, hvor kommunale ledere, hjerneskadekoordinatorer mv. var inviteret til at drøfte, hvordan den viden, medarbejderne har opnået på de fælles uddannelser, spredes og forankres i den enkelte kommune. Udover fælles kompetenceudvikling har kommunernes indgået et samarbejde med Hammel Neurocenter om understøttelse af specialiserede sager. Fra sommeren 2013 og frem til udgangen af november 2014 er det muligt for kommunerne at modtage rådgivning og sparring fra Hammel Neurocenter i særligt vanskelige sager. I efteråret 2014 udbygges samarbejdet med Hammel Neurocenter med et fælles kursusforløb for kommunale nøglemedarbejdere og medarbejdere fra de regionale apopleksiteams. Målet med det fælles kursusforløb er at opbygge fælles fagligt afsæt for arbejdet med borgeren samt 8

9 styrke koordinering og samarbejde mellem de kommunale medarbejdere og de regionale appopleksiteams. Kommunernes puljebevilling kan finansiere kursusforløb for i alt kommunale medarbejdere. På opfordring fra bl.a. Hammel Neurocenter er der under overskriften Genstart udarbejdet et omfattende informationsmateriale om den kommunale rehabilitering på området for erhvervet hjerneskade. Hver kommune har nu en brochure, der beskriver kommunens indsats på hjerneskadeområdet, herunder koordinatorfunktion, tilbud mv. Sammen med de 19 brochurer er der udarbejdet en fælles animationsfilm over borgerens forløb fra hospitalsindlæggelse til kommunal rehabilitering samt en film om en ung mands liv efter en hjerneskade. Det er hensigten, at brochuren bl.a. kan anvendes i forbindelse med borgerens udskrivningssamtale alle behandlingsenheder har derfor modtaget et antal brochurer for alle kommuner. Materialet er udarbejdet af Sundhedsbureauet og finansieret fuldt ud af den fælleskommunale pulje. Se et eksempel på informationsmaterialet på Horsens Kommunes hjemmeside. Det er målsætningen, at materialet hurtigst muligt er tilgængeligt for borgere og samarbejdspartnere på alle kommuners respektive hjemmesider. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning. E. Dialogforum Midtjylland Det nye Dialogforum Midtjylland er udpeget, og afholdt den 23. juni sit første møde. Dialogforum består af formanden og næstformanden for KKR Midtjylland samt repræsentanter for Danske handicaporganisationer og Skole og Samfund. Dialogforums rolle er, at: bidrage til åbenhed, vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne som myndighedsansvarlige for den tværkommunale indsats i respekt for de enkelte kommuners og brugerorganisationers kompetence og deres lokale dialog drøfte generelle forhold og udviklingen på områderne evt. bidrage med forslag til konkrete fokus- og udviklingsområder Dialogforum Midtjylland vil fortsat have fokus på konkrete løsninger og afholder gerne møder ude omkring i regionen. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 18. Kommissorium for Dialogforum Midtjylland - Bilag 19. Referat fra Dialogforums møde den 23. juni Referat: Taget til efterretning. F. Dialogmøde med køberkommuner vedr. Sølund Skanderborg Kommune afholdt dialogmøde med køberkommuner vedr. Landsbyen Sølund den 23. juni

10 Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 20. Referat fra dialogmøde vedr. Sølund Referat: Randers Kommune peger på, at drøftelserne på mødet i højere grad omhandlede økonomi end det umiddelbart fremgår af referatet. Henning Haahr orienterede om et forestående analysearbejde, som Skanderborg igangsætter sammen med Deloitte omkring gennemsigtighed, tyngde mv. I den forbindelse vil der også blive inddraget interviews med køberkommuner. På mødet var der enighed om, at møder hvert halve år måske er i overkanten. Næste dialogmøde bør først være når Deloitte-rapporten foreligger. G. Eventuelt Referat: 10

11 Bilag 1

12 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Karin Holland, Mødedato: 27. maj februar 2014 Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1 Dato: Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Jens Peter Hegelund, Silkeborg Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Keld Hørdum Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Line R. Poulsen og Christina L. Ovesen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 30. maj 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Referat fra møde i DASSOS den 27. maj Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 19. februar 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 19. februar Referat: Godkendt. 3. Udkast til Styringsaftale 2015

13 Rammeaftale 2014 er opdelt i en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomidel (Styringsaftalen), der tidsmæssigt er adskilt - men som i høj grad skal spille sammen indholdsmæssigt. Styringsaftalen skal være fastlagt senest den 15. oktober. DASSOS drøftede på møde den 19. februar 2014 pejlemærker for Styringsaftale Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftale udarbejdet udkast til Styringsaftale Eventuelle bemærkninger hertil indsendes til Sekretariat for rammeaftaler inden behandling i Kd.-net den 23. maj. Bemærkningerne rundsendes inden DASSOS-møde. KKR drøfter udkast til Styringsaftale på møde den 12. juni, hvorefter Styringsaftalen færdiggøres og udsendes til godkendelse i kommuner og region. Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller orienterer om status på drøftelser i Kd.net. - DASSOS drøfter på den baggrund udkast til Styringsaftale. Bilag: - Bilag 2. Udkast til Styringsaftale Bilag 3. Styringsaftalens bilag 2; Omkostningsberegning og betalingsmodeller - Bilag 4. Styringsaftalens bilag 3; Anvendelse af abonnementsordninger Referat: Jesper Thyrring Møller orienterede om drøftelserne af Styringsaftale 2015 på Kd.-net møde den 23. maj. KKR drøfter Styringsaftale 2015 på møde den 12. juni I forbindelse med summeringen af procentsatserne for overhead til 6,1 %, er det vigtigt at pointere, at Dokumentation af kvalitet samt Udvikling ikke nedprioriteres. Procentsatsen er dog fortsat en maksimal procentsats ligesom foregående år har været maksimale procentsatser for Tilsyn, Administration og Dokumentation af kvalitet. DASSOS drøftede differentierede takster og besluttede, at der senere på året bør være en mere grundlæggende drøftelse heraf på et temamøde - hvad vil vi egentligt med taksterne som styringsinstrument. Desto flere differentierede takster - desto mere nærmer vi os et frit marked. Men samtidig bliver det svære at sammenligne takster på tværs. 4. Takstberegning, forslag til ændringer og forenkling På møde i Forretningsudvalget den 24. april blev forslag vedr. ændring og forenkling af takstberegningen fra en arbejdsgruppe under Takstgruppen drøftet, jf. vedhæftet bilag. Udgangspunktet for arbejdsgruppen var input til KL forud for drøftelserne med ministeriet vedr. udformningen af den nye bekendtgørelse for takstberegning (forventes klar efter sommerferien). Arbejdsgruppen havde i forlængelse heraf en række forslag til forenkling af takstberegningen, eftersom kun et fåtal i dag reelt kan gennemskue takstberegningen. Forslag til ændringerne er følgende: 1) Over-/underskud på op til 5% skal bæres af driftsherre 2) Over-/underskud over 5% afregnes direkte som en slutafregning med køberkommunerne fra det pågældende år 3) Muligheden for at udligne over-/underskud imellem forskellige tilbud fjernes 4) Overhead summeres til én samlet procentsats (er i dag delt tre; Udviklingsomkostninger 0,5%; Dokumentation af kvalitet 0,2% og Administration 5,4%) Referat fra Forretningsudvalgets beslutninger vedr. takstberegning, forslag til ændringer of forenkling: 2

14 Ad.1: Godkendt. Dog med forbehold for Region Midtjylland, der ikke har mulighed for at indregne over-/underskud i den øvrige drift, da socialområdet er et lukket kredsløb. Regionen er tvungen til at akkumulere over-/underskud og udbetale overskud eller indregne underskud i taksterne. Ad. 2: Godkendt. Forretningsudvalget tilslutter sig grundtanken om, at det er de pågældende køberkommuner, der er med til at finansiere et eventuelt underskud og ikke kommende køberkommuner. Forretningsudvalget ønsker indarbejdet i ordlyden, at det forventes, at driftsherren griber ind rettidigt inden et eventuelt underskud udvikler sig. Efterregningen kan udsendes allerede i maj, hvor regnskabet foreligger. En evt. regning kommer dermed tidligt. Ad. 3: Udligningsgrupperne er defineret i Styringsaftalens bilag 2. I forhold til de enkelte tilbud, fremgår de af takstfilen. Takstberegningen forsimples og gennemskueligheden øges, men der vil skulle fremsendes flere regninger til hinanden. Princippet om gennemsigtighed må være rettesnor. Forretningsudvalget besluttede, at der arbejdes i retning af at udligning kun skal være tilladt mellem sammenhængende tilbud. Takstgruppen udarbejder forslag til en mulig indsnævring af udligningsmulighederne. Mulige parametre kan i den sammenhæng være institution, ledelse, målgrupper, paragraffer mv. Ad. 4: Godkendt. Takstgruppen har på møde den 8. maj 2014 drøftet arbejdsgruppens forslag samt referat fra Forretningsudvalgets møde - med henblik på udarbejdelse af materiale, herunder udligningsgrupper. Se vedhæftet bilag referat fra møde i Takstgruppen (punkt 2). Takstgruppen kan ikke blive enige om forslag 1 3, hvorfor Takstgruppen ikke har udarbejdet forslag til en mulig indsnævring af udligningsmulighederne. Takstgruppen afventer behandling og beslutning i DASSOS. Region Midtjylland har bemærket, at processen omkring udarbejdelse af ovenstående forslag har været uhensigtsmæssigt, idet forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Takstgruppen og således ikke har været behandlet i hele Takstgruppen inden fremsendelse til Forretningsudvalget den 24. april. Først den 8. maj behandlede Takstgruppen forslagene. Region Midtjylland har fremsendt vedhæftet bemærkninger. Der indstilles: - DASSOS drøfter arbejdsgruppens forslag, Forretningsudvalgs behandling heraf samt bemærkninger fra Takstgruppen. - DASSOS tager beslutning om næste skridt Bilag: - Bilag 5. Takstberegning, forslag til ændringer - Bilag 6. Referat fra møde i Takstgruppen vedr. Takstberegning, den 8. maj Bilag 7. Bemærkning fra Region Midtjylland, takstberegning Referat: DASSOS besluttede at afvente bekendtgørelsen (august/september, jf. KL), før arbejdet igangsættes. Med forbehold for bekendtgørelsens ordlyd tilstræbes det, at arbejdet tilrettelægges således, at ændringerne slår igennem for opgørelse af over-/underskud for 2014 dvs. indarbejdes i Rammeaftale Der nedsættes en arbejdsgruppe, der belyser konsekvenserne ved de opstillede forslag, herunder eksemplificeret med hvad det konkret betyder for den enkelte kommune og region ved 3

15 forskellige muligheder af udligningsgrupper. Konsekvenserne kan være anderledes fra kommune til kommune. Arbejdsgruppens skal have til opdrag, at komme med konkrete forslag, hvilket også kan betyder, at der må findes et kompromis. Steinar Eggen Kristensen fra Randers Kommune bliver formand for arbejdsgruppen. Desuden deltager Skanderborg, Aarhus og Holstebro Kommune samt Region Midtjylland. Sekretariat for rammeaftaler deltager ligeledes. Det er de respektive kommuners DASSOS-medlem, der indgår i arbejdsgruppen. Desuden inddrages teknikere efter behov. Der er i Takstgruppen enighed om, at efterreguleringer bør begrænses og i de tilfælde, hvor der alligevel kommer efterreguleringer, gøres de mere enkle. DASSOS tilsluttede sig dette. I Styringsaftale 2015 indføjes følgende ordlyd: Når bekendtgørelse nr. 683 erstattes af en ny, vil den være gældende fra 1. januar For at styrringsaftalen kan være i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse vil styringsaftalen blive ændret i henhold hertil. Desuden er det besluttet på DASSOS møde den 27. maj 2014, at der, når den nye bekendtgørelse foreligger, skal tages fat på arbejdet med at skabe et mere gennemsigtigt takstsystem i Midtjylland". Fremadrettet bør processer, mandat og repræsentation være tydeliggjort ved igangsættelse af fælleskommunale/regionale opgaver. 5. Tillægstakster og differentierede takster A. Tillægstakster, 1. kvartal 2014 Der er i Rammeaftale 2014 aftalt følgende: For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Ud fra de modtagne oplysninger fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland ses det, at der ved udgangen af 1. kvartal 2014 var i alt 373 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Derudover var der i alt 24 projektpladser. Tilsvarende var der i 2013 i alt 322 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Desuden er der tale om forholdsvis store forskelle i udviklingen i de enkelte kommuner, hvor nogle har haft en kraftig stigning i brugen af tillægsydelser siden 2013, mens andre har reduceret på området. Opgørelsen af projektpladser viste at antallet er af projekt pladser er steget fra 19 i 2013 til 24 i Samlet set er der således tale om en stigning for både tillægsydelser og projektpladser. Der indstilles: - DASSOS drøfter resultatet af opgørelsen Bilag: - Bilag 8. Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal Bilag 9. Tillægstakster, 1. kvartal Referat: Opgørelse taget til efterretning. Keld Hørdum Sørensen orienterede om, at opgørelsen i år er mere præcis end tidligere og at tillægstakster især skal findes hos private leverandører. Takstgruppen udarbejder en opgørelse af fordelingen heraf. 4

16 B. Differentierede takster Overgangen til differentierede takster formodes på sigt at reducere anvendelsen af tillægstakster. Samtidig er det i regi af de seneste års Rammeaftaler aftalt, at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. DASSOS havde på møde den 15. august 2013 en generel drøftelse af brugen af differentierede takster, jf. Styringsaftalens ovenstående ordlyd. Som følge heraf bad DASSOS om en opgørelse over de kommuner, der har indført differentierede takster, på hvilke områder og efter hvilke principper. Opgaven blev forankret i Takstgruppen, jf. vedhæftet bilag. Takstgruppen bemærker, at 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være fra tilbud der har differentierede takster, og 15 af 19 driftsherre vil benytte differentierede takster. Angående principperne har Takstgruppen undersøgt 2 karakteristika - antal niveauer og om der benyttes en basistakst. På møde den 24. april 2014 drøftede Forretningsudvalget antallet af takstgrupper vs. gennemsigtighed. Samtidig har Sekretariat for rammeaftaler modtaget forslag fra direktør, Søren Christensen, i Herning Kommune vedr. antallet af takstgrupper, således der fremadrettet aftales et loft over antallet af takstgrupper, når der indføres differentierede takster. Forretningsudvalget støtter op omkring dette forslag og besluttede, at punktet drøftes på næste DASSOS-møde med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til dette loft under hensyntagen til både økonomiske og driftsorienterede konsekvenser. Der indstilles: - DASSOS nedsætter arbejdsgruppe, jf. ovenstående Bilag: - Bilag 10. Differentierede takster, opgørelse og principper Referat: Drøftelserne omkring differentierede takster indgår i Temadagen, jf. punkt 3. Det er et paradoks, at der indføres flere og flere differentierede takster og alligevel kommer der flere tillægstakster. Der bruges mange ressourcer på at forhandle priser. Visitatorvinklen kunne eks. indgå i temadagen, ligesom loft over antal takstgrupper. Sekretariat for rammeaftaler tager initiativ til, at der kan indmeldes bemærkninger vedr. differentierede takster fordele og ulemper, der kan indgå i planlægningen af temadagen. Arbejdsgruppen, med Steinar Eggen Kristensen som formand, jf. punkt 4, får til opgave at forbereder og kvalificerer arbejdet vedr. temamødet, således emnet kan drøftes med relevante input. C. Fælles skabelon, økonomiske konsekvenser I forbindelse med overgang til differentierede takster, rundsender driftsherren en skrivelse herom til godkendelse, hvis indførelsen sker i løbet af et regnskabsår. Hvis indførelsen sker ved årsskifte, er kravet orientering. via Sekretariat for rammeaftaler til kommuner og region. Skrivelsens ordlyd og detaljeringsgrad varierer fra driftsherre til driftsherre om end de alle lægger op til dialog med køberkommunerne. Direktør, Søren Christensen, Herning Kommune har foreslået, at der fremover i lignende sager medsendes en komplet oversigt over de økonomiske konsekvenser for alle køberkommuner og 5

17 den pågældende sælgerkommune, således indførelsen heraf kan foregå på et mere oplyst grundlag. Taksgruppen har på eget initiativ udarbejdet fælles skabelon herfor. Der er i Takstgruppen enighed om, at opgørelsen skal indeholde en beregning af økonomisk konsekvens på betalerkommune niveau og på cpr. niveau. Opgørelsen bliver mere entydig, hvis der sammenlignes inden for samme år (samme budgetgrundlag), men dette er ikke et krav. Viborg modellen vedlægges som skabelon. Der indstilles: - DASSOS godkender skabelonen og henstiller, at den benyttes fremover Bilag: - Bilag 11. Skabelon, beregning af økonomisk konsekvens for andre kommuner Referat: Skabelon godkendt benyttes fremadrettet, når en kommune/region ønsker at gå over til differentierede takster på et område. 6. Socialpsykiatri, kommissorium for rammepapir Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) har på møde den 21. februar 2014 besluttet, at der skal udarbejdes et rammepapir, der beskriver kommunernes planer på det psykiatriske område. Rammepapiret skal sammentænkes med aktiviteterne i DASSOS og i særdeleshed i forhold til Udviklingsstrategi Til det formål nedsættes en faglig bredt funderet Styregruppe med repræsentanter fra social- og psykiatriområdet, det somatiske område og arbejdsmarkedsområdet. Forretningsudvalget drøftede emnet på seneste møde den 24. april og gav deres støtte hertil. KOSUsekretariatet og Sekretariatet for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet udkast til kommissorium for Styregruppen. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkast til kommissorium. - DASSOS indstiller forslag til formand for Styregruppen samt repræsentanter hertil Bilag: - Bilag 12. Kommissorium, rammepapir vedr. sammenhængende psykiatri - Bilag 13. KKR Hovedstaden, følgebrev til rammepapir på psykiatriområdet - Bilag 14. KKR Hovedstaden, Rammepapir på psykiatriområdet Referat: Godkendt. Det præciseres, at rammepapiret vedrører voksenpsykiatrien. En mindre Styregruppe kan foretrækkes. Derfor anbefaler DASSOS, at de kommunale repræsentanter på socialområdet findes i Styregruppen for voksenpsykiatri, således det tilstræbes, at de både repræsenterer sundhed- og socialområdet. Det vil sige 5 kommunale repræsentanter fra Styregruppen for voksenpsykiatri, 2 kommunale repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, 2 fra Region Midtjylland samt 1 fra PLO. Derudover indstiller DASSOS Jens Peter Hegelund fra Silkeborg Kommune som formand. Beskæftigelsesområdet besættes med jobcenterchefer. Jf. kommissorium nedsætter Styregruppen konkrete skrivegrupper efter behov skrivegruppens medlemmer kan hentes uden for Styregruppen. Repræsentanter fra KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler deltager i Styregruppens møder. 6

18 DASSOS præsenteres på næste møde for et overblik over psykiatriområdet medlemmer af Temagrupper, Styregrupper mv. 7. Metodeudvikling I regi af Rammeaftale 2014 er kommuner og region i den midtjyske region enige om fortsat at fokusere på fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud. Resultaterne kommer imidlertid ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder er et særligt centralt element i Udviklingsstrategi DASSOS drøftede på møde den 19. februar 2014 fælles metodeudvikling generelt - og med udgangspunkt i oplæg fra Metodecentret. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS anbefaler, at samarbejdet med Metodecentret fortsætter. Der er enighed om, at Metodecentret kan løfte opgaven. Sekretariat for rammeaftaler indhenter endelig forslag og budget for Metodecentrets fremsendte projektskitse. Forslaget forelægges for Forretningsudvalget. På den baggrund drøftede Forretningsudvalget forslag og budget fra Metodecentret og gav deres opbakning til de skitserede projekter under forudsætning af, at de nedenfor nævnte ubrugte midler fra JYFE overføres. Den resterende del af finansieringen findes i fælles midler i Sekretariat for rammeaftaler, jf. vedhæftet regnskab for Vedr. VELTEK Forretningsudvalget henstiller til særlig fokus på socialområdet og de netværk, som allerede eksisterer. Én indgang til velfærdsteknologiske løsninger bør være et mål, herunder kontakt til Business-Region Aarhus. I forbindelse med lukningen af JYFE, indstiller JYFE bestyrelse, at ubrugte midler skal overføres til fælles aktiviteter i regi af DASSOS - vel og mærke aktiviteter i "JYFE's ånd". JYFEs sekretariat oplyser, at ministeriet betragter JYFE som afsluttet og således ikke har indvendinger imod fordeling af de resterende midler til tværkommunal samarbejde. Den endelige beslutning afventer JYFE' generalforsamling den 22. maj Forretningsudvalget støtter ideen om at samle midlerne i fælles aktiviteter i stedet for at midlerne bliver udbetalt til de enkelt 19 kommuner i Midtjylland og 11 kommuner i Nordjylland. Til orientering: Kd.-net havde på møde den 28. februar 2014 rejst et ønske om at få en status for den fælles metodeudvikling resultater og status på de fælles mider hertil. Kd.-net drøftede vedhæftet status fra Sekretariat for rammeaftaler på seneste møde den 23. maj Der indstilles: - DASSOS godkender finansieringen af de nævnte projekter, herunder samling af ubrugte JYFE-midler samt midler fra Sekretariat for rammeaftaler. Bilag: Bilag 15. Metodecentret støtte til implementering af metoder Bilag 16. Forslag til nye samarbejdsmodeller, DASSOS og Metodecentret Bilag 17. Regnskab 2013, Sekretariat for rammeaftaler Bilag 18. Status på fælles metodeudvikling, Kd.-net møde Referat: Godkendt. 8. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne Den 15. august 2013 drøftede DASSOS Sundhedsaftale på oligofreniområdet. I forbindelse hermed blev spørgsmålet vedr. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne også drøftet. Følgende blev skrevet til referat: 7

19 Det er et generelt problem (ikke kun ifht. nævnte målgruppe), at hospitalerne oftere kræver, at kommunerne stiller personale til rådighed for at ledsage borgerne i forbindelse med indlæggelse. Af Sundhedsaftalen for "Lommehåndbog" side 21 står der: "Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er forbundet hermed....en hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, ". DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejder udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere med inspiration fra Region Syddanmark, jf. vedhæftet. DASSOS nedsatte en arbejdsgruppe med Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, repræsentant fra sundhed i Region Midtjylland samt Sekretariat for rammeaftaler. Det er således væsentligt, at ordlyden vedr. ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne ikke skrives ud af de nye sundhedsaftaler. Leif Gjørtz Christensen og Sekretariat for rammeaftaler har aftalt med Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland, at der hurtigst muligt indkaldes til et fællesmøde mellem relevante repræsentanter for kommunerne og regionen med det formål i fællesskab, at færdiggøre samarbejdsaftalen omkring ledsagelse i forbindelse med indlæggelse og behandling på sygehus. Region Midtjylland har på møde den 19. maj i Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering udpeget de relevante regionale repræsentanter til mødet. Der indstilles: - DASSOS drøfter principperne for samarbejdsaftalen og udpeger repræsentanter til mødet Bilag: - Bilag 19. Fælles retningslinjer, ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse Referat: Godkendt. Cate Kristiansen, Inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen repræsenterer kommunerne til mødet. 9. Udviklingsplaner til Udviklingsstrategi, tilbud over 100 pladser I bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område 7 står følgende: Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, jf. 9 i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. I den midtjyske region er det pt. kun Sølund i Skanderborg Kommune, der falder under disse krav og som har udarbejdet udviklingsplan til Udviklingsstrategi Socialtilsyn Midt har gjort Sekretariat for rammeaftaler opmærksom på, at del kommunale og regionale tilbud er blevet slået sammen og som følge heraf er kommet over 100 pladser i et enkelt tilbud. Konkret betyder det, at der, jf. bekendtgørelsen, skal udarbejdes en udviklingsplan. Socialtilsynet vil også kunne benytte sig heraf i deres arbejde. 8

20 På den ene side kan der argumenteres for, jf. bekendtgørelsen, at Udviklingsplanerne skal udarbejdes hurtigst muligt (i løbet af efteråret) som tillæg til Udviklingsstrategi På den anden side er sammenlægningen af tilbud fortsat i proces i kommuner og region, hvorfor udarbejdelsen af en samlet udviklingsplan kan være vanskelig betragtes derfor som et overgangsår og udviklingsplanerne udarbejdes først i forbindelse med Udviklingsstrategi Der indstilles: - DASSOS beslutter, om: 1. Udviklingsplanerne udarbejdes hurtigst muligt skal være et overgangsår uden Udviklingsplanerne Referat: DASSOS besluttede, at 2015 er et overgangsår indtil det er afklaret, hvilke konkret tilbud, der reelt er tale om udover Sølund i Skanderborg Kommune. 10. Tilbudsportalen Aarhus Kommune har fremsendt et dagsordenspunkt vedr. Tilbudsportalen. Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. På de seneste to takstgruppemøder har der været drøftelser omkring Tilbudsportalen, ligesom problematikken beskrevet i det fælles brev til KL vedr. de nye takstregler, jf. vedhæftet. Der indstilles: DASSOS drøfter henvendelsen fra Aarhus Kommune, herunder mulige tiltag Bilag: - Bilag 20. Input til KL vedr. nye takstregler Referat: DASSOS gav deres opbakning til Aarhus Kommunes henvendelse. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et brev fra DASSOS til Socialstyrelsen og KL herom. Aarhus Kommune bidrager hertil. Ligeledes foretages en rundspørge til landets øvrige administrative styregrupper, om de vil støtte henvendelsen. 11. Dimensionering af Socialtilsyn Midt orientering fra møde med KL På baggrund af DASSOS henvendelse til KL vedr. dimensionering af Socialtilsynet, havde KL inviteret til dialogmøde herom. Dialogmødet blev afholdt den 7. maj med deltagelse af Jesper Thyrring Møller, Torben Rugholm (formand for arbejdsgruppen) og Karsten Binderup. KL vil såvel uformelt som formelt rette henvendelse til de fem Socialtilsyn med henblik på at dimensioneringen også fremadrettet afpasses de reelle udgifter. Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller orienterer fra mødet. Bilag: - Bilag 21. Beslutningsreferat fra møde med KL Referat: 9

21 Jesper Thyrring Møller orienterede fra mødet. Taget til efterretning. Fremadrettet fokus på kvalitet og indhold. 12. Hjerneskadeområdet, afslutning på fælles uddannelsesforløb I december 2011 modtog de 19 kommuner i Midtjylland tilsagn om støtte på i alt 3 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses 150 mio. kr. pulje til styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Støtten er givet til to projekter; fælles uddannelse for nøglepersoner og koordinatorer (støttet med i alt 2,2 mio. kr.) og understøttelse af specialiserede sager (støttet med i alt kr.). Formålet med de to projekter var at bidrage til et bredt kompetenceløft på hjerneskadeområdet. Den ønskede effekt er endnu større faglighed blandt medarbejderne samt bedre samarbejde og koordination i den enkelte borgersag. Fra 2012 til 2014 har ca. 350 medarbejdere fra de 19 kommuner deltaget i en fælleskommunal uddannelse på enten diplom- eller akademiniveau. Kommunernes samarbejde om uddannelsesforløbet afsluttes med en temadag den 16. juni 2014 for mellemledere, koordinatorer og relevante fagpersoner. På temadagen er det muligt at høre medarbejdere fortælle om uddannelsen, få viden om, hvordan man som leder kan understøtte medarbejdere i at anvende ny viden og nye kompetencer samt opleve Peter Lund Madsen, dr. Med og hjerneforsker. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 22. Temadag, kompetenceløft på hjerneskadeområdet Referat: Til efterretning. 13. Eventuelt Kommende punkter på DASSOS-møde den 21. august 2014: Jf. bekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen samt finaniseringen for det kommende år af Socialtilsynet i regionen. På møde den 21. august deltager derfor repræsentanter for Socialtilsyn Midt samt Børnehuset Referat: Til efterretning. 10

22 Bilag 2

23 13. august 2014 Dimensionering af budget 2015 Indhold 1. Baggrund Nøgletal for budget Udgifter Indtægter Øvrige Principper for dimensionering Generelt Antal fuldtidsmedarbejdere Lønudgifter Kørselsudgifter... 4 Bilag 1: Takster... 5 Bilag 2: Objektiv finansiering... 6 Bilag 3: Budgetforslag Simon Østerbøg Foldager Socialtilsyn Midt Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

24 1. Baggrund Socialtilsyn Midt vil med dette notat orientere om budgetforslag 2015 samt principperne bag. Formålet er, at orientere de interessenter som kunne have interesse herfor. 2. Nøgletal for budget Udgifter Driftsbudget 46,8 mio. kr. 44,4 mio. kr. Overhead 3,1 mio. kr. 2,4 mio. kr. 2 Afbetaling af etableringsudgifter 2,7 mio. kr. - 3 Udgifter i alt 52,6 mio. kr. 46,8 mio. kr. Der er således en nedgang på 5,1 % i driftsbudgettet. 2.2 Indtægter Objektiv finansiering (plejefamilier) -27,7 mio. kr. -25,8 mio. kr. Takster (tilbud) -24,9 mio. kr. -21,0 mio. kr. Indtægter i alt -52,6 mio. kr. -46,8 mio. kr. En reduktion på 6,8 % vedr. objektiv finansiering. 2.3 Øvrige Antal fuldtidsmedarbejdere 6 74,8 75,6 Lønbudget 40,3 mio. kr. 37,5 mio. kr. Gennemsnitsløn kr kr. Udgifter til kørsel 2,6 mio. kr. 2,2 mio. kr priser 2 De fem socialtilsyn har besluttet at beregne overhead på baggrund af overheadniveauet i eget KKR-regi. KKR Midtjylland bruger procentsatsen 5,4 pct. 3 Alle etableringsudgifter bliver betalt i 2014 pga. et mindre forbrug i 2013 end forventet ved budgetlægningen priser priser 6 I dimensioneringen 7 Tallet er et bruttotal, som angiver alle Silkeborg Kommunes udgifter ved socialtilsynets medarbejdere, herunder pension, særlig feriegodtgørelse og personforsikringer Side 2

25 3. Principper for dimensionering 3.1 Generelt De fem tilsynskommuner, herunder Silkeborg Kommune, har valgt at dimensionere socialtilsynene ud fra de principper og forudsætninger der ligger til grund for økonomiforhandlingerne mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Danske Regioner og KL. Formålet med dette er at sikre, at kommuner og regioner så vidt muligt er kompenseret for udgifterne til tilsyn. Dermed er de fem socialtilsyn dimensioneret ud fra samme principper, men da budgettet indeholder omkostningsægte priser vil taksterne variere fra socialtilsyn til socialtilsyn. 3.2 Antal fuldtidsmedarbejdere Antallet af fuldtidsmedarbejdere er for alle fem socialtilsyn beregnet ud fra en fælles metode. Beregningen tager udgangspunkt i dels antalsforudsætninger vedr. plejefamilier og tilbud samt timeforudsætninger på en række opgaver. Tilsammen danner antals- og timeforudsætninger for Socialtilsyn Midt et samlet timetal på timer, svarende til 75,6 årsværk ved en årsnorm på timer. Nedenstående tabel viser dimensioneringsberegningerne i hovedtræk: Dimensioneringsberegninger i hovedtræk Tilsynsbesøg: 50 timer pr. tilbud + 16,5 timer pr. plejefamilie Nygodkendelser: 75 timer pr. tilbud + 50 timer pr. plejefamilie Regodkendelse: 66 timer pr. tilbud + 16,5 timer pr. plejefamilie Centerstrukturer : 50 timer pr. afdeling fra nr. 3 og op timer timer timer timer timer timer timer timer Øvrige opgaver (grundkurser, timer timer skærpet tilsyn mv.) Samlet dimensionering timer timer Antalsforudsætninger Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) I 2015 er antalsforudsætningerne vedr. nygodkendelser større end 2014, baseret på første halvårs praksiserfaringer. 9 Beregningen af timetallet på plejefamilieområdet er justeret i 2015 svarende til DUT-notatets forudsætninger. Side 3

26 Antal plejefamilier Antallet af tilbud og plejefamilier i 2015 er udarbejdet på baggrund af Socialtilsyn Midts opgørelse af antallet i maj Derudover er tilført et antal plejefamilier og tilbud, baseret på erfaringerne fra det første halvår Antallet af tilbud er justeret på baggrund af dialog med kommuner og Region Midtjylland i maj Den relativt store ændring i antallet af tilbud fra 2014 til 2015 skyldes, at nogle kommuner og Region Midtjylland har valgt at organisere tilbudsområdet i en centerstruktur. At organiseringen af tilbud ændres, medfører ikke en væsentlig ændring af de fem socialtilsyns tilsynsopgave. Ændringen i antal tilbud bliver dimensioneringsmæssigt delvist kompenseret via tillægstakster for tilbud med flere afdelinger, jf. Bekendtgørelse om socialtilsyn 19 stk Lønudgifter Lønbudgettet for Socialtilsyn Midt er beregnet ud fra de faktiske lønudgifter for eksisterende medarbejdere pr. maj Disse udgifter er pris- og lønfremskrevet og tillagt udgifter til barselsfond. For endnu ikke ansatte medarbejdere, er benyttet en gennemsnitspris for socialtilsynets medarbejdere. Socialtilsyn Midt kan oplyse, at lønnen pr. medarbejder i 2014 er lavere for nyansatte tilsynskonsulenter end for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter Kørselsudgifter Budgettet til kørsel for 2015 er nedsat med 0,4 mio. kr., baseret på de kørselsmønstre der har været det første halvår Gennemsnitslønnen for nyansatte tilsynskonsulenter er kr. mens gennemsnitslønnen for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter er kr. Side 4

27 Bilag 1: Takster Tilsyn / regodkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser pladser 50+ pladser Nygodkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser pladser 50+ pladser Væsentlig ændring af godkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser pladser 50+ pladser Skærpet tilsyn 0-7 pladser 8-24 pladser pladser 50+ pladser kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr priser Side 5

28 Bilag 2: Objektiv finansiering Kommune Faaborg-Midtfyn kr kr. Favrskov kr kr. Hedensted kr kr. Horsens kr kr. Norddjurs kr kr. Odder kr kr. Randers kr kr. Ringkøbing-Skjern kr kr. Samsø kr kr. Skanderborg kr kr. Syddjurs kr kr. Aarhus kr kr. Herning kr kr. Holstebro kr kr. Ikast-Brande kr kr. Lemvig kr kr. Skive kr kr. Struer kr kr. Viborg kr kr. I alt kr kr priser Side 6

29 Bilag 3: Budgetforslag Personaleløn 40,3 mio. kr. 37,5 mio. kr. Personforsikring og kurser 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. Kørsel 2,6 mio. kr. 2,2 mio. kr. Grundkurser plejefamilier ,5 mio. kr. Kontorhold, møder mv. 0,7 mio. kr. 0,8 mio. kr. Husleje 1,1 mio. kr. 1,1 mio. kr. Rengøring mv. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. El, vand og varme 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. Teknologileje og it-udgifter 1,1 mio. kr. 1,3 mio. kr. I alt 46,8 mio. kr. 44,4 mio. kr priser 14 Grundkurser blev i 2014 medregnet som en del af personalelønnen Side 7

30 Bilag 3

31 Notat Emne Til Etablering af Børnehus i Region Midtjylland KKR Midtjylland Den 16. januar 2013 Baggrund Det er mellem satspuljepartierne blevet aftalt at etablere såkaldte Børnehuse i alle regioner, hvis opgave skal være at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Social- og integrationsministeriet har præsenteret et foreløbigt udkast til lovforslag, hvor Ministeren tildeles hjemmel til at fastsætte regler for børnehusenes drift og finansiering m.v. Der er således fortsat betydelig usikkerhed om økonomi og opgaveafgrænsning for de kommende Børnehuse. Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer:M1/2012/ Det er dog udmeldt, at Børnehuset skal drives af én af regionens kommuner og skal udgøre én samlet organisatorisk enhed, der bemandet med et begrænset antal faste medarbejdere skal betjene samtlige kommuner i regionen. For at sikre let tilgængelighed til tilbuddet, kan geografiske forhold aktualisere, at det enkelte børnehus råder over flere matrikler i regionen. Sagsbehandler: Martin Bilberg Telefon: Telefon direkte: Målet med Børnehuse er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn ved at samle hjælpen til barnet ét sted. Parterne i den tværfaglige indsats består af de sociale myndigheder, sundhedspersonale, politi og retsvæsen. I Region Midtjylland vil de aktuelle aktører således være 19 kommuner, tre politikredse, samt Universitetshospital Skejby, herunder Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), Herning Sygehus og lokale sygehusafdelinger med specialiserede opgaver. Aarhus Kommunes overvejelser vedrørende et Børnehus Aarhus Kommune vurderer, at have de nødvendige særlige forudsætninger for at være driftskommune for Region Midtjyllands Børnehus. Aarhus Kommune har via Rådgivningscentret i Socialforvaltningen allerede et tæt samarbejde med CBO på Skejby Sygehus, hvor der er et velfungerende formaliseret samarbejde mellem kommunen, politiet, Børneafdelingen på Skejby Sygehus samt Retsmedicinsk Institut. Side 1 af 5

32 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge Rådgivningscentret i Aarhus Kommune er specialiseret i behandlingen af traumer i forbindelse med seksuelle overgreb, vold samt komplicerede familiesager. Rådgivningscentret er VISO 1 -leverandør inden for ovennævnte områder i form af udredninger og procesrådgivning til kommuner i hele landet. Rådgivningscentret er en del af kriseberedskabet i Aarhus Kommune, ligesom flere kommuner allerede køber beredskabsydelser i Rådgivningscenter-regi. Aarhus Kommunes vurderer derfor at Børnehuset med fordel kan tænkes etableret i tilknytning til disse allerede eksisterende institutioner og vil i givet fald placere Børnehuset i tilknytning til Rådgivningscentret. Da Børnehuset skal dække hele Region Midtjylland kan det afhængig af vilkårene være muligt at etablere en satellit enten i Herning, Viborg eller Holstebro. Børnehuset skal stå for den akutte indsats og trækker i den forbindelse på Rådgivningscentrets behandlingsmæssige ekspertise. Regionens kommuner kan ligeledes få faglig sparring i Børnehuset til egne behandlingsforløb. Tværsektorielt samarbejde samt kommunal baggrundsgruppe Med forbehold for at regelgrundlaget for etablering af Børnehuset kan ændre situationen, foreslår Aarhus Kommune, at der igangsættes et arbejde med at etablere et Børnehus i Aarhus. Aarhus Kommune foreslår, at der i som led i forberedelse af etableringen af et Børnehus nedsættes to grupper: En tværsektoriel arbejdsgruppe samt en baggrundsgruppe med repræsentanter fra kommunerne i regionen. Tværsektoriel arbejdsgruppe Aarhus Kommune foreslår, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra politi, CBO og Aarhus Kommune, herunder Rådgivningscentret. Det foreslås, at arbejdsgruppen får til opgave at formalisere et regionalt og kommunalt samarbejde omkring et Børnehus placeret i Aarhus Kommune, herunder at: - kvalificere den tværsektorielle indsats til børn og unge og deres familier i krise. Adgangen skal være enkel for barnet, den unge 1 VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område. Side 2 af 5

33 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge og familien samt for den professionelle, der skal henvise et barn eller har brug for sparring i en aktuel problemstilling. - medvirke til at der sikres tydelige arbejdsgange i forhold til sundhedssektoren og politi, så der i Børnehuset sker en hurtig, kvalificeret og sammenhængende indsats for alle involverede. - udarbejde forslag til procedure i forhold til dokumentation og dataindsamling samt metodebeskrivelse. - udarbejde information til kommuner, politi og sundhedsvæsen i hele regionen, samt en pjece, der fortæller professionelle hvordan og hvilken hjælp de kan få ved henvendelse til Børnehuset. Kommunal baggrundsgruppe Et Børnehus i Aarhus skal gerne blive et tilbud med høj brugertilfredshed og et sted, som de 19 kommuner i Region Midtjylland oplever som en god og faglig kompetent samarbejdspartner i forbindelse med håndteringen af de vanskelige sagstyper, som falder inden for målgruppen. For at sikre at Børnehuset både i etableringsfasen og den efterfølgende driftssituation i videst muligt omfang lever op til intentionerne bag initiativet, kan det være hensigtsmæssigt at nedsætte en kommunal baggrundsgruppe bestående af repræsentanter for kommunerne i regionen, hvorfra Børnehusets brugerne henvises. Baggrundsgruppen skal bl.a. sikre let adgang til dialog og informationsudveksling, tværkommunal sparring og løbende forventningsafstemning mellem Aarhus Kommune (som driftsherre) og de øvrige 18 kommuner i regionen (som brugere af Børnehuset). Baggrundsgruppen kan desuden være et naturligt forum for drøftelser af perspektiver for faglig videreudvikling af tilbuddet, set i forhold til efterspørgslen på området. Aarhus Kommune ønsker at drøfte med de øvrige kommuner, hvordan en sådan evt. baggrundsgruppes rolle kan udfoldes mest hensigtsmæssigt. Økonomiske aspekter Social- og integrationsministeren får ifølge det foreløbige udkast til lovforslag hjemmel til at fastsætte regler for børnehusenes drift og finansiering m.v. Denne hjemmel vil blandt andet blive benyttet til at fastsætte, at finansieringen af børnehusene skal ske primært ved objektivt finansiering suppleret med betaling efter forbrug per udredningsforløb. Den objektive finansiering indebærer, at hver enkelt kommune betaler et fast beløb til ordningen fastsat på baggrund af objektive kriterier. Kombinationen af objektiv finansiering og betaling efter forbrug skal sikre både stabil drift af en ordning, hvor efter- Side 3 af 5

34 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge spørgslen kan variere, og at den enkelte kommune fortsat har incitament til forebyggelsesaktiviteter på området. Da der ikke findes helt sikre opgørelser af, hvor mange børn, der udsættes for vold eller seksuelle overgreb, og dermed er i Børnehusets målgruppe, kan der dog være usikkerhed om Børnehusets økonomi. Der er i satspuljeforliget afsat 20 mio. kr. årligt til drift af de fem børnehuse. Såfremt antallet af sager overstiger dette niveau, kan det blive nødvendigt at forhandle en udvidelse af Børnehusets økonomi. Side 4 af 5

35 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge Foreløbig tidsplan for etablering af børnehus i Aarhus Hvad Møde i KKR: Endelig vedtagelse af hvilken kommune som skal være driftsherre for Børnehuset og placering af satellit Arbejdsgruppemøde ml. CBO, politi og Aarhus Kommune Rådmandsbeslutning Arbejdsgruppemøde ml. CBO, politi og Aarhus Kommune Udarbejdelse og indsendelse af projektansøgning Drøftelse i DASSOS-regi om nedsættelse af kommunal baggrundsgruppe Udarbejdelse af procedure i forhold til dokumentation og dataindsamling samt metodebeskrivelse Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale og pjece om Børnehuset til de andre kommuner (samt hjemmeside) Udarbejdelse af div. procedure for visitation, akutsager og arbejdsgange Ansættelse af projektleder/koordinator for Børnehuset Arbejdsgruppemøder ml. CBO, politi og Aarhus Kommune Afholdelse af informationsmøde for andre kommuner i regionen / Afklaring af mødekadence mv. for kommunal baggrundsgruppe Ansættelse af øvrigt personale Åbning af Børnehus Hvornår 28. januar Februar 6. februar Marts 8. marts Marts-april Marts-juni Marts-juni Marts-juni Marts-juni Aprilseptember Primo juni 1. oktober 1. oktober Side 5 af 5

36 Bilag 4

37 Antal pladser med tillægstakster Pr. myndighedskommune Pr. driftsherre 2014 sammenlignet med Forskel i Pct Forskel i Pct Favrskov Kommune % % Hedensted Kommune % % Herning Kommune % % Holstebro Kommune % % Horsens Kommune % % Ikast-Brande Kommune % % Lemvig Kommune % % Norddjurs Kommune % % Odder Kommune % % Randers Kommune % % Ringkøbing-Skjern Kommune % % Samsø Kommune % % Silkeborg Kommune % % Skanderborg Kommune % % Skive Kommune % % Struer Kommune % % Syddjurs Kommune % % Viborg Kommune % % Aarhus Kommune % % Region Midtjylland % % Midtjydske kommuner og regioner i alt % % Øvrige kommuner N/A N/A N/A N/A % Øvrige regioner N/A N/A N/A N/A % Private N/A N/A N/A N/A % Øvrige i alt N/A N/A N/A N/A % Total % %

38 Bilag 5

39

40 Bilag 6

41 Aarhus / Viborg den 7. august 2014 SSIM / KABI Procespapir: Styregruppe vedr. udarbejdelse af rammepapir på voksenpsykiatriområdet 1. Baggrund Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) og Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) godkendte henholdsvis den 27. maj og 2. juni 2014 kommissorium vedr. udarbejdelse af fælles rammepapir på voksenpsykiatriområdet, jf. KKR-målsætning 4 vedr. psykiatri. 2. Deltagerkreds: DKS og DASSOS har godkendt, at der udpeges en bredt funderet Styregruppe, der dækker Sundhed-, Social- og Beskæftigelsesområdet samt almen praksis. DKS og DASSOS har udpeget direktør, Jens Peter Hegelund Jensen fra Silkeborg Kommune som formand for Styregruppen. Følgende Styregruppe er under sammensætning: Direktør, Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune (formand) Sundhedschef, Lene Jensen, Randers Kommune Beskæftigelses- og Sundhedschef, Jørgen Enevoldsen, Skanderborg Kommune Direktør, Personale, Social og Arbejdsmarked, Helle Bro, Holstebro Kommune Direktør, Job og Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Arbejdsmarkedschef, Jette Lorenzen, Viborg Kommune Sundhedschef, Trine Brøcker, Skive Kommune Kontorchef, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Mette Svarre, Aarhus Kommune Socialdirektør, Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland (afventer) PLO (afventer) Kommunernes Sundhedssekretariat, Sine Møller Sørensen Kommunernes Socialsekretariat, Karsten Binderup Styregruppen nedsætter skrivegrupper efter behov skrivegruppens medlemmer kan hentes uden for Styregruppen. 3. Strategiske målsætningsområder: Til inspiration har kommunerne i Region Hovedstaden udarbejdet et rammepapir ud fra følgende fire strategiske målsætningsområder, der operationaliseres til konkrete indsatser, som er forpligtende for alle kommuner: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse af (gen)indlæggelser Borgerens forløb Dokumentation og metodeudvikling En væsentlig præmis for arbejdet er, at der er mange veje til samme mål. Der er således lagt vægt på, at der kan opstilles forskellige løsningsmodeller, som giver mulighed for den enkelte kommune for at fokusere på særligt udvalgte områder samtidig med, at området kan løftes i fællesskab mellem flere/alle kommuner. 4. Tidsplan: 21. august; Fællesmøde mellem DASSOS Forretningsudvalg og Sundhedsstyregruppen - fokuspunkter til den politiske drøftelse på KKR-møde den 12. september drøftes og udpeges - KKR-målsætning 4 fokuserer på voksenområdet. Rammepapir på børn- og ungeområder igangsættes efterfølgende, hvorved relevante erfaringer kan inddrages. Rammepapir på børneområdet kræver nyt kommissorium og ny Styregruppe.

42 Aarhus / Viborg den 7. august 2014 SSIM / KABI 29. august ; 1. styregruppemøde 12. september; KKR-møde. - politisk drøftelse af fokuspunkter samt pejling i forhold til et forpligtende fælleskommunalt rammepapir Oktober 2014-marts 2015: 2-3 møder i styregruppen.

43 Bilag 7

44 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Ny samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Målet med den nye struktur: Sikre et fælles ansvar mellem kommune og region for planlægning og afvikling af møderne både i styregrupperne for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, de faglige temagrupper, samt møderne i de lokale samarbejdsråd Styrke dialogen mellem psykiatri- og socialledelsen og de relevante kommunale ledere i kommunerne på strategisk niveau. Styrke dialogen mellem afdelingsledelserne og centerledelsen og relevante kommunale ledere i kommunerne i forhold til det tværsektorielle samarbejde lokalt Sikre en tydelighed ift. hvad der foregår på regionsniveau og på lokalt niveau Dato Elisabeth Brix Westergaard Tel Elisabeth.Westergaard@ps.rm.dk Side 1 2. Det tværsektorielle samarbejdet for børne- og ungdomspsykiatrien Da der kun er én hospitalsledelse på psykiatriområdet i Region Midtjylland, skal der kun være én styregruppe, som er det besluttende organ ift. det tværsektorielle samarbejdet mellem almen praksis, regionspsykiatrien og alle kommunerne i Region Midtjylland. Samtidig etableres der to lokale samarbejdsråd mellem centerledelsen og kommunerne i henholdsvis den østlige og den vestlige del af regionen. Dvs. de kommende lokale samarbejdsråd afløser de nuværende klynger, og varetager det lokale samarbejde. De lokale samarbejdsråd er uden deltagelse af psykiatri- og socialledelsen og Nære Sundhedstilbud. Desuden skal der nedsættes en faglig temagruppe med repræsentanter fra de enkelte lokale samarbejdsråd. Den faglige temagruppes opgave er at udarbejde oplæg til sundhedsaftale og

45 andre faglige oplæg og forslag til udviklingsprojekter bestilt af styregruppen. Styregruppen for børne- og ungdomspsykiatri Regional formand Kommunal formand KKR NS/PSL PSL Nære Sundhedstilbud Sekr.: PS Praksiskoordinator Repr. fra PLO 1 ledelsesrepr fra hver af de 19 kommuner Faglig temagruppe for børne- og ungdomspsykiatri Kommunal formand Regional formand 2 repr. fra BUC 3 komm repr fra hver af de 2 lokale samarbejdsråd Praksiskoordinator Repr. PS-adm Sekr. NS Lokale Samarbejdsråd LSR-Øst LSR Vest Komm. medformand Reg. medformand Komm. medformand Reg. medformand Horsens Hedensted Skanderborg Odder Aarhus Samsø Favrskov Randers Norddjurs Syddjurs Silkeborg Centerledelsen Leder af Friklinik (ad hoc) Praksiskonsulent Sekr. PS-adm Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Herning Struer Holstebro Lemvig Viborg Skive Centerledelsen Leder af Friklinikken (ad hoc) Praksiskonsulent Sekr. PS-adm Administrativ understøttelse: Alle kommuner og regionspsykiatrier udpeger adm. kontaktperson 2.1 Styregruppen for børne- og ungdomspsykiatrien Styregruppen består af psykiatri- og socialledelsen (hospitalsledelsen), en ledelsesrepræsentant fra hver af de 19 kommuner, praksiskoordinator og en repræsentant fra PLO. Styregruppen er det tværsektorielle beslutningsforum på psykiatriområdet. Formålet med styregruppen er at: etablere et forum, der kan træffe de nødvendige beslutninger for implementering af sundhedsaftalerne og et forpligtigende tværsektorielt samarbejde. styrke dialogen mellem psykiatri- og socialledelsen og kommunerne dagsordens- og rammesætte nye initiativer for udvikling af det tværsektorielle samarbejde Opgaverne for styregruppen: Rammesætte og beslutte oplæg til ny sundhedsaftale Beslutte initiativer til implementering af sundhedsaftalen Sikre evaluering, opfølgning og udvikling af sundhedsaftalen med henblik på tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen og videre til Sundhedskoordinationsudvalget Side 2

46 Rammesætte temadrøftelser, herunder involvering af nye/relevante samarbejdsparter, fx arbejdsmarkedsområdet og misbrugsområdet Træffe beslutning om nye initiativer til udvikling af det tværsektorielle samarbejde Sikre et højt gensidigt informationsniveau ift. udviklingstendenser, faglige retningslinjer, ny lovgivning mv., der har betydning for den aftalte ansvars- og opgavefordeling og for det tværsektorielle samarbejde Bestille oplæg til forslag til udviklingsprojekter og andre faglige oplæg i temagruppen og de lokale samarbejdsråd. Mødedeltagere er: Psykiatri- og socialledelsen 1 ledelsesrepræsentant/direktør fra alle kommuner Praksiskoordinator Repræsentant udpeget af PLO Ad hoc afhængigt af dagsorden: relevante repræsentanter fra kommunerne, afdelingerne eller Nære Sundhedstilbud Styregruppen har et formandskab bestående af to medformænd; en kommunal repræsentant udpeget af Kommunernes Kontakt Råd (KKR) og en repræsentant fra psykiatri- og socialledelsen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Psykiatri og Socials administration. For at sikre sammenhæng ift. den faglige temagruppe deltager koordinator på psykiatriområdet fra Nære Sundhedstilbud. Formandskabets opgave er i samarbejde med sekretariatsfunktionen at planlægge og afvikle møderne. Der afholdes 2 møder årligt i styregruppen. 2.2 Den faglige temagruppe for børne- og ungdomspsykiatrien Den faglige temagruppe er et fagligt udviklings- og planlægningsforum. Formålet med den faglige temagruppe er at udarbejde faglige eller organisatoriske beslutningsoplæg til brug for beslutningsprocesserne i styregruppen og i de lokale samarbejdsråd. Opgaver for den faglige temagruppe: Udarbejde forslag til sundhedsaftale Udarbejde forslag til indsatser til implementering af sundhedsaftalen og monitorering heraf, herunder opfølgning af de politiske målsætninger Udarbejde forslag til nye tværsektorielle samarbejdsprojekter til beslutning i styregruppen Arrangere faglige temadage med bred repræsentation fra alle kommuner og regionspsykiatrier. Den faglige temagruppe bemandes med en fast stab, hvis overordnede ansvarsområde er sundhedsaftalen, men gruppen suppleres ad hoc afhængigt af, hvilke emner den faglige temagruppe arbejder med. Side 3

47 Mødedeltagere er: En repræsentant fra centerledelsen i BUC Seks repræsentanter udpeget af kommunerne (tre fra hvert af de to lokale samarbejdsråd) Praksiskoordinator Repræsentation fra BUC-administrationen Repræsentation fra Psykiatri og Socials administration Ad hoc-deltagere afhængigt af arbejdsopgave. Den faglige temagruppe har et formandskab bestående af to medformænd; en kommunal formand udpeget af KKR (Kommunale Kontaktråd) og en regional formand. Den faglige temagruppe sekretariatsbetjenes af Nære Sundhedstilbud. 2.3 De lokale samarbejdsråd på børne- og ungdomspsykiatriområdet De lokale samarbejdsråd er et mødeforum mellem centerledelsen i regionspsykiatrien og ledelsesrepræsentanter fra kommunerne i henholdsvis den østlige og vestlige del af regionen, samt den lokale praksiskonsulent for psykiatrien. Det lokale samarbejdsråds formål er at styrke det tværsektorielle samarbejde lokalt, herunder: implementering og opfølgning på sundhedsaftalen og øvrige lokale samarbejdsaftaler planlægning af fælles udviklingsprojekter løbende dialog, som sikrer gensidig forventningsafstemning ift. aftaler om ansvars- og opgavefordeling Det lokale samarbejdsråds opgaver: Alle beslutninger af tværsektoriel karakter, der har betydning for implementering og udvikling af sundhedsaftalen lokalt. Behandling af principielle og konkrete spørgsmål i relation til samarbejdet lokalt, men ikke konkrete cpr-sager. Beskrive og afklare faglige tvister af principiel, faglig og tværgående karakter vedr. sundhedsaftalerne og det løbende samarbejde. Dagsordensætte punkter af mere strategisk/overordnet karakter til drøftelse på den faglige temagruppes og styregruppens møder. Nedsætte tværsektorielle arbejdsgrupper, der udarbejder oplæg til drøftelse og beslutning på det lokale samarbejdsråd.. Mødedeltagere er: Afdelingsledelsen i regionspsykiatrien Ledelsesrepræsentanter fra PPR og socialområdet fra hver af de deltagende kommuner Psykiatriens praksiskonsulent Ad hoc deltagelse af relevante funktionsledere i regionspsykiatrien Ad hoc deltagelse af leder af Friklinikken Formandskabet består af to medformænd; en kommunal repræsentant og en repræsentant fra centerledelsen. De lokale samarbejdsråd sekretariatsbetjenes af Psykiatri og Socials administration. Side 4

48 I situationer, hvor det lokale samarbejdsråd skal træffe beslutninger, som ligger uden for deltagernes fulde kompetence, er der mulighed for, at de enkelte deltagere undersøger opbakningen til beslutningen i egen organisation og melder tilbage inden for 14 dage. 2.4 Det tværsektorielle samarbejde under lokalt samarbejdsrådsniveau På nuværende tidspunkt er der flere former for samarbejdsstrukturer mellem BUC og kommunerne i forskellige områder. Det er centerledelsen, der i samarbejde med kommunerne træffer beslutning om, hvilke samarbejdsstrukturer der fremadrettet skal være, og hvordan de skal organiseres. 2.5 Administrativ understøttelse af det tværsektorielle samarbejde på alle niveauer Alle kommunerne og centerledelsen udpeger en administrativ kontaktperson, som kan være behjælpelig med: indsamling af dagsordenspunkter på tværs i kommunen og i regionspsykiatrien udarbejdelse af dagsordenspunkter og oplæg koordinere mødedeltagelsen fra egen organisation på møderne Side 5

49 3. Forslag til ny samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejdet på voksenpsykiatriområdet Da der kun er én hospitalsledelse på psykiatriområdet i Region Midtjylland, skal der kun være én styregruppe, som er det besluttende organ for samarbejdet mellem almen praksis, regionspsykiatrien og alle kommunerne i Region Midtjylland. Samtidig etableres der lokale samarbejdsråd mellem afdelingsledelserne og kommunerne i optageområder. Dvs. de kommende lokale samarbejdsråd afløser de nuværende klynger, og varetager det lokale samarbejde. De lokale samarbejdsråd er uden deltagelse af psykiatri- og socialledelsen og Nære Sundhedstilbud. Desuden skal der nedsættes en faglig temagruppe med repræsentanter fra de enkelte lokale samarbejdsråd. Den faglige temagruppes opgave er at udarbejde oplæg til sundhedsaftale og andre faglige oplæg og forslag til udviklingsprojekter bestilt af klyngen. Styregruppen for voksenpsykiatri Regional formand Kommunal formand KKR NS/PSL PSL Nære Sundhedstilbud Sekr.: PS Praksiskoordinator Repr. fra PLO 1 ledelsesrepr fra hver af de 19 kommuner Faglig temagruppe for voksenpsykiatri Kommunal formand Regional formand 6 reg repr. fra de 6 lokale samarbejdsråd 6 komm repr fra de 6 lokale samarbejdsråd Praksiskoordinator Repr. PS-adm Sekr. NS Lokale Samarbejdsråd LSR Horsens LSR Silkeborg LSR Aarhus LSR Viborg-Skive LSR Vest LSR Randers Kom. formand Reg. formand Kom. formand Reg. formand Kom. formand Reg. formand Kom. formand Reg. formand Kom. formand Reg. formand Kom. formand Reg. formand Horsens Hedensted Odder Skanderborg RP Horsens Praksiskons. Sekr.: PS-Adm. Silkeborg RP Silkeborg Praksiskons. Sekr.: PS-Adm. Aarhus Favrskov Samsø Silkeborg Afd. Q Afd. R Afd. M Afd. P Praksiskons. Sekr.: PS-Adm. Viborg Skive RP Viborg- Skive Praksiskons. Sekr.: PS-Adm. Ringkøbing- Skjern Ikast-Brande Herning Holstebro Struer Lemvig Sekr.: PS-Adm. RP Vest Praksiskons. Randers Norddjurs Syddjurs RP Randers Praksiskons. Sekr.: PS-Adm. Administrativ understøttelse: Alle kommuner og regionspsykiatrier udpeger adm. kontaktperson 3.1 Styregruppe for voksenpsykiatrien Styregruppen består af psykiatri- og socialledelsen (hospitalsledelsen), én ledelsesrepræsentant fra hver af de 19 kommuner, praksiskoordinator og en repræsentant fra PLO. Styregruppen er det tværsektorielle beslutningsforum på psykiatriområdet. Side 6

50 Formålet med styregruppen er at: etablere et forum, der kan træffe de nødvendige beslutninger for implementering af sundhedsaftalerne og et forpligtigende tværsektorielt samarbejde styrke dialogen mellem psykiatri- og socialledelsen og kommunerne dagsordens- og rammesætte nye initiativer for udvikling af det tværsektorielle samarbejde Opgaverne for styregruppen: Rammesætte og beslutte oplæg til ny sundhedsaftale. Beslutte initiativer til implementering af sundhedsaftalen. Sikre evaluering, opfølgning og udvikling af sundhedsaftalen med henblik på tilbagemelding til Sundhedsstyregruppen og videre til Sundhedskoordinationsudvalget. Rammesætte temadrøftelser, herunder involvering af nye/relevante samarbejdsparter, fx arbejdsmarkedsområdet og misbrugsområdet. Træffe beslutning om nye initiativer til udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Sikre et højt gensidigt informationsniveau ift. udviklingstendenser, faglige retningslinjer, ny lovgivning mv., der har betydning for den aftalte ansvars- og opgavefordeling og for det tværsektorielle samarbejde. Bestille forslag til udviklingsprojekter og andre faglige oplæg i temagruppen og de lokale samarbejdsråd. Mødedeltagere er: Psykiatri- og socialledelsen 1 ledelsesrepræsentant/direktør fra alle kommuner Praksiskoordinator Repræsentant udpeget af PLO Ad hoc afhængigt af dagsorden: relevante repræsentanter fra kommunerne, afdelingerne eller Nære Sundhedstilbud Styregruppen har et formandskab, bestående af to medformænd; en kommunal repræsentant udpeget af Kommune Kontaktrådet (KKR) og en repræsentant fra psykiatri- og socialledelsen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Psykiatri og Socials administration. For at sikre sammenhæng ift. den faglige temagruppe deltager koordinator på psykiatriområdet, Nære Sundhedstilbud. Formandskabets opgave er i samarbejde med sekretariatsfunktionen at planlægge og afvikle møderne. Der afholdes to styregruppemøder om året. Den store udfordring i bemanding af styregruppen fra kommuneside er, at kommunerne gerne skal være repræsenteret både i forhold til socialområdet og arbejdsmarkedsdelen, men samtidig har alle kommunerne ønsket at være repræsenteret i styregruppen. Hvis styregruppen skal blive funktionsdygtig som strategisk beslutningsorgan, er det vigtigt, at styregruppen ikke bliver for stor. Side 7

51 Derfor kan der ikke være mere end én repræsentant fra hver kommune i styregruppen, men samtidig skal der være mulighed for at inddrage andre relevante deltagere ift. konkrete dagordenspunkter. 3.2 Den faglige temagruppe for voksenpsykiatrien Den faglige temagruppe er et fagligt udviklings- og planlægningsforum. Formålet med den faglige temagruppe er at udarbejde faglige eller organisatoriske beslutningsoplæg til brug for beslutningsprocesserne i styregruppen. Opgaver for temagruppen: Udarbejdelse af forslag til sundhedsaftale. Udarbejdelse af forslag til indsatser til implementering af sundhedsaftalen og monitorering heraf, herunder opfølgning af de politiske målsætninger. Udarbejdelse af forslag til nye tværsektorielle samarbejdsprojekter til beslutning i styregruppen. Arrangere faglige temadage med bred repræsentation fra alle kommuner og regionspsykiatrier. Den faglige temagruppe bemandes med en fast stab, hvis overordnede ansvarsområde er sundhedsaftalen, men gruppen suppleres ad hoc afhængigt af, hvilke emner temagruppen arbejder med. Mødedeltagere er: En repræsentant fra afdelingsledelserne fra hvert af de 6 lokale samarbejdsråd En repræsentant udpeget af kommunerne i hvert af de 6 lokale samarbejdsråd Praksiskoordinator Repræsentation fra Ppsykiatri og Ssocial, Administrationen Ad hoc-deltagere afhængigt af arbejdsopgave. Den faglige temagruppe har et formandskab bestående af to medformænd; en kommunal formand udpeget af KKR og en regional formand. Temagruppen sekretariatsbetjenes af Nære Sundhedstilbud. De lokale samarbejdsråd på voksenpsykiatriområdet De lokale samarbejdsråd er et mødeforum mellem afdelingsledelsen i regionspsykiatrien og ledelsesrepræsentanter fra kommunerne i optageområdet, samt den lokale praksiskonsulent for psykiatrien. Det lokale samarbejdsråds formål er at styrke det tværsektorielle samarbejde lokalt, herunder: implementering og opfølgning på sundhedsaftalen og øvrige lokale samarbejdsaftaler planlægning af fælles udviklingsprojekter løbende dialog, som sikrer gensidig forventningsafstemning ift. aftaler om ansvars- og opgavefordelingen Side 8

52 Det lokale samarbejdsråds opgaver: Alle beslutninger af tværsektoriel karakter, der har betydning for implementering og udvikling af sundhedsaftalen lokalt. Behandling af principielle og konkrete spørgsmål i relation til samarbejdet lokalt, men ikke konkrete cpr-sager. Beskrive og afklare faglige tvister af principiel, faglig og tværgående karakter vedr. sundhedsaftalerne og det løbende samarbejde. Dagsordensætte punkter af mere strategisk/overordnet karakter til drøftelse på styregruppens og den faglige temagruppes møder. Nedsætte tværsektorielle arbejdsgrupper, der udarbejder oplæg til drøftelse og beslutning på det lokale samarbejdsråd. Mødedeltagere er: Afdelingsledelsen(er) i regionspsykiatrien Ledelsesrepræsentanter fra den kommunale myndighed og socialpsykiatri Ad hoc relevante funktionsledere i regionspsykiatrien Ad hoc kommunale ledelsesrepræsentanter fra misbrugsområdet, arbejdsmarkedsområdet mv. Psykiatriens praksiskonsulent Formandskabet består af to medformænd; en kommunal repræsentant og en repræsentant fra afdelingsledelsen. I det lokale samarbejdsråd Aarhus går formandskabet på skift mellem afdelingerne i AUH, Risskov. De lokale samarbejdsråd sekretariatsbetjenes af Ppsykiatri og Ssocials administration. I situationer, hvor det lokale samarbejdsråd skal træffe beslutninger, som ligger uden for deltagernes fulde kompetence, er der mulighed for, at de enkelte deltagere undersøger opbakningen til beslutningen i egen organisation og melder tilbage inden for 14 dage. 3.3 Det tværsektorielle samarbejde under lokalt samarbejdsrådsniveau På nuværende tidspunkt er der flere former for samarbejdsstrukturer mellem regionspsykiatrierne og kommunerne i optageområdet enten på enkelt kommuneniveau eller i mindre grupper. Det er den/de lokale afdelingsledelser, der i samarbejde med kommunerne i optageområdet træffer beslutning om, hvilke samarbejdsstrukturer, der fremadrettet skal være og hvordan de skal organiseres. 3.4 Administrativ understøttelse af det tværsektorielle samarbejde på alle niveauer Alle kommunerne og afdelingsledelsen udpeger en administrativ kontaktperson, som kan være behjælpelig med: indsamling af dagsordenspunkter på tværs i kommunen og i regionspsykiatrien udarbejdelse af dagsordenspunkter og oplæg koordinere mødedeltagelsen på fra egen organisation på møderne Side 9

53 Bilag 8

54 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Deltagere i styregruppen for voksenpsykiatri Ivan Arendttorp, Afdelingsleder Social Service, Socialpsykiatri og Rusmidddelcenter, Hedensted Kommune Karin Holland, Direktør Sundhed og Socialservice, Horsens Kommune Jan Møller Iversen, Ældre og Handicapchef, Skanderborg Kommune Lars Adamsen, Leder af Rosenhuset, Odder Kommune Dorte Eastwood, Handicap- og psykiatrichef, Silkeborg Kommune Inge Marie Vestergaard, Fagchef, Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune Mogens Wehrs, Psykiatri- og handicapchef, Ikast-Brande Kommune Ejnar Tang, Handicap- og Psykiatrichef, Herning Kommune Anette Holm, Socialchef, Holstebro Kommune Lene Hornstrup, Handicap- og psykiatrichef, Struer Kommune Anne Mette Lund, Direktør for Social, sundhed og Arbejdsmarked og Poul Erik Poulsen, Handicap- og Psykiatrichef, Lemvig Kommune Leif Gjørtz Christensen, Direktør for J&V, Viborg Kommune Lars Kristiansen, Socialchef, Skive Kommune Torben Rugholm, Socialchef, Randers Kommune Helle Vibeke Støve, Myndighedschef, Norddjurs Kommune Hanne Beyer, Afdelingschef, Social og Beskæftigelse, Syddjurs Kommune Erik Kaastrup-Hansen, Direktør, Aarhus Kommune Tina Andersen, Socialchef Favrskov Kommune Susanne Beck, Afdelingschef, Samsø Kommune Dato Elisabeth Brix Westergaard Tel Elisabeth.Westergaard@ps.rm.dk Side 1 Psykiatri- og socialledelsen: Direktør Gert Pilgaard, regional medformand Socialchef Charlotte Josefsen

55 Repræsentant fra afdelingsledelsens-kredsen Kirsten Gøtzsche-Larsen Praksiskoordinator: Henrik Nordentoft Repræsentant fra PLO-M: Mette Korr Nære Sundhedstilbud Tina Bak-Møller, koordinator på psykiatriområdet PS-Administrationen: Elisabeth Westergaard, sekretatiatsfunktion, Psykiatriplanlægning Side 2

56 Bilag 11

57 Psykiatri og Social Administrationen Region Midtjylland Koncerndirektør Anne Jastrup Vicedirektør Kjeld Martinussen Direktør for Psykiatri og Social Gert Pilgaard Lægefaglig direktør Per Jørgensen Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen Socialdirektør Ann-Britt Wetche Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Kommunerne i Region Midtjylland ved Kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Direktør Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune Kommunaldirektør Lasse Jakobsen, Viborg Kommune Direktør for kultur og sundhed Anders Kjærulff, Holstebro Kommune Dato Dagsorden til møde den 15. august 2014 kl vedrørende ny udrednings- og behandlingsret i regionspsykiatrien Hans Salling Petersen Tel hans.petersen@ps.rm.dk Adresse: Regionshuset Viborg Skottenborg 26, mødelokale F Viborg Side 1 1. Velkomst ved koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland 2. Orientering fra Region Midtjylland om konsekvenserne for regionspsykiatrien i forbindelse med indførelsen af udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien 3. Drøftelse af hvilken betydning indførelsen af udrednings- og behandlingsretten vil have for samarbejdet mellem regionspsykiatrien og kommunerne 4. Aftaler vedrørende det videre forløb 5. Evt.

58 Bilag 12

59 Henvendelse til Regionshospitalet Hammel Neurocenter vedr. FOTT grundkursus Kommunerne i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) oplever, at det er vanskeligt at få uddannet de nødvendige medarbejdere i behandlingsmetoden FOTT (Facial Oral Tract Therapy) til brug ved borgere med dysfagi. Kompetenceudviklingen af medarbejdere inden for FOTT behandlingsmetoden er vigtigt, da dysfagi har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og sundhed. Kommunerne oplever, at en væsentlig del af problemstillingen bunder i, at der i Danmark findes meget få certificerede undervisere i FOTT grundkursus, som kun udbydes på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Hvidovre Hospital. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Dato: 11. august 2014 Sagsbehandler: Line Rørholm Poulsen Tlf lpe@viborg.dk Kommunerne i Region Midtjylland har erfaret, at Regionshospitalet Hammel Neurocenter afholder tre årlige kurser i FOTT med plads til 18 deltagere på hvert kursus. Kommunerne oplever, at der er lang ventetid på at kunne få medarbejdere på kursus pt. står 61 medarbejdere på venteliste, hvilket er flere, end der vil være plads til på de planlagte tre kurser i Med venlig hilsen DASSOS 1

60 Bilag 13

61 Psykiatri og Social Administrationen Til DASSOS Socialplanlægning Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Indstilling til DASSOS om godkendelse justering af kapacitet regionale tilbud I regi af rammeaftalearbejdet har DASSOS aftalt, at "konkrete kommunale/regionale forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder i DASSOS, kan indsendes til Sekretariat for Rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Dato Ingemann Horsager Nielsen Tel Ingemann.Nielsen@PS.RM.DK Side 1 Af hensyn til budgetlægning, godkendelse fra Socialtilsyn Midt m.v. har Region Midtjylland behov for kommunernes tilkendegivelse af følgende justeringer af kapacitet snarest. Alle justeringer er under forudsætning af Socialtilsyn Midts efterfølgende godkendelse. Alle forslag til kapacitetsudvidelser er begrundet i kommunernes specifikke efterspørgsel og der er generelt knyttet konkrete cpr.nr. til alle forslag om kapacitetsudvidelser. Specialområde Autisme Målgruppen for Specialområde Autisme er borgere fra det 18. år med autisme spektrum forstyrrelser og eventuelle tillægsdiagnoser. Specialområdet har p.t. 168 døgnpladser ( 83-87, 107 og 108) samt 150 dagpladser ( ). Specialområdet har p.t. generelt stor efterspørgsel. Der har på afdeling Kollegiet Tørring (p.t døgnpladser og pladser) været behov for etablering af overbelægning af en så langvarig og omfattende karakter, at pladserne bør etableres som permanente pladser i separate bygninger i nærheden af kollegiet. Disse bygninger vurderes som særdeles velegnede til formålet. Bygningerne har indtil medio 2013 været anvendt til ungetilbud i Region Midtjyllands regi. Det foreslås derfor, at der etableres 10 døgnpladser til voksne i dette tilbud med virkning fra 1. januar Pladserne etableres efter lov om social service 108 (længerevarende botilbud), men således, at Region Midtjylland som driftsherre får kompetence til at indskrive

62 borgere efter lov om service 107 (midlertidige botilbud), såfremt henvisende kommune anmoder her om jf. beslutningen på mødet i Den Administrative Styregruppe den 18. august Det er herefter Region Midtjyllands ansvar som driftsherre, at sikre sig Socialtilsyn Midts godkendelse heraf, herunder at der sker de nødvendige tilretninger i Tilbudsportalen. Takstniveauerne for dette nye tilbud vil være de samme som anvendes på afdeling Kollegiet Tørring Takstniveauerne vil være de samme, som p.t. anvendes på afdelingen (takstniveau 1: kr ,- pr. døgn til takstniveau 3: kr pr. døgn (P/L 2014)). Målgruppen for afdeling Kollegiet Tørring er borgere med autisme spektrum forstyrrelser og eventuelle tillægsdiagnoser. Endvidere har der til afdeling Hans Tausensvej beliggende i Viborgs centrum (p.t døgnpladser og aktivitets- og samværspladser) været så stor efterspørgsel, at det foreslås at i eksisterende bygninger etableres yderligere døgnpladser og aktivitets- og samværspladser. For 104-aktivitets- og samværspladserne gælder, at de efter kommunal anmodning kan etableres som 103-beskyttet beskæftigelsespladser jf. aftalen her om i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for Det er herefter Region Midtjyllands ansvar som driftsherre, at sikre sig Socialtilsyn Midts godkendelse heraf, herunder at der sker de nødvendige tilretninger i Tilbudsportalen. Takstniveauerne vil være de samme, som p.t. anvendes på afdelingen (takstniveau 1: kr pr. døgn til takstniveau 3: kr ,- pr. døgn (P/L 2014)). Målgruppen på afdeling Hans Tausensvej er primært unge mennesker med autisme spektrum forstyrrelser og yderligere udfordringer og diagnoser som f.eks.: Selvskadende adfærd Spiseforstyrrelser Angst OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Depression. Justeringen ønskes foretaget pr. 1. januar Etablering af Autismeflex. På baggrund af kommunernes efterspørgsel ønskes etableret et nyt tilbud til borgere fra det 18. år med autisme spektrum forstyrrelser og eventuelle tillægsdiagnoser. Autismeflex vil bestå af 3 ydelser. 1 afdeling med 6 døgnpladser beliggende i Thorning by. Dette tilbud vil henvende sig til borgere, hvor deres autisme er så kompleks, at en stor del af det pædagogiske arbejde bør afvikles som 1:1 støtte hvorfor der er døgndækning. Beboerne har adresse på én fælles matrikel, men har ikke bofællesskabslignende relationer. Ofte er alternativet etablering af et enkeltmandsprojekt. Bygningerne har tidligere været anvendt til døgntilbud til unge i Region Midtjyllands regi og må anses som velegnede til formålet. I tilknytning her til er der behov for, at der etableres 1 dagafdeling med 6 dagpladser etableret efter lov om social service 103. Det foreslås derfor, at der etableres døgnpladser, men således, at Region Midtjylland som driftsherre får kompetence til at indskrive borgere efter lov om service 107 (midlertidige botilbud), såfremt henvisende kommune anmoder her om jf. beslutningen på mødet i Den Administrative Styregruppe den 18. august Det er herefter Region Midtjyllands ansvar som driftsherre, at sikre sig Socialtilsyn Midts godkendelse heraf, herunder at der sker de nødvendige tilretninger i Tilbudsportalen. Side 2

63 Takstniveauerne som påtænkes anvendt er takstniveau 2 (kr ,- pr. døgn (P/L 2014)) til takstniveau 5 (kr ,- pr. døgn (P/L 2014)). Det foreslås endvidere, at der etableres beskyttet beskæftigelsespladser. For disse pladser gælder, at de efter kommunal anmodning kan etableres som aktivitets- og samværspladserne jf. aftalen her om i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for Det er herefter Region Midtjyllands ansvar som driftsherre, at sikre sig Socialtilsyn Midts godkendelse heraf, herunder at der sker de nødvendige tilretninger i Tilbudsportalen. Taksten herfor vil være kr. 488,- pr. døgn (2014 P/L). Der afregnes for indskrevne kalenderdage. Pladserne ønskes etableret med virkning fra 1. september 2014 En tredje del af Autismeflex er Mobilt team. Mobilt team er en fleksibel og udadgående funktion, der kan yde støtte til borgere med en vanskelig og kompliceret autisme i borgernes egen bolig ( 85). Det vil sige støtte fra Specialområde Autisme, men uden at borgerne skal flytte ind i ét af specialområdets døgntilbud. Mobilt team vil have base i Specialområde Autismes administrationsbygning i Hinnerup by Da støtten ydes til borgere i eget hjem er ydelserne fra Mobil Team ikke omfattet af rammeaftalerne på det sociale område. Teamet etableres med virkning fra 1. september 2014 Specialområde - Hjerneskade Målgruppen for Specialområde - Hjerneskade er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Specialområdet har p.t. 107 døgnpladser ( 83-87, 107 og 108) og 150 dagpladser ( ). I brev af 3. juni 2014 fra Projekt Bristede Drømme Nyt Håb (vedlagt som bilag) peger projektet på, at efter udbud at Tagdækkervej (afdeling under Specialområde Hjerneskade) skal etablere 2 døgnpladser til midlertidige rehabiliteringsforløb. Begrundelsen for valget fremgår af bilaget. Pladserne skal omfatte aldersgruppen årige. Det foreslås derfor, at der etableres døgnplads ved konvertering af en eksisterende 107-døgnrehabiliteringsplads for voksne til en plads målrettet denne unge målgruppe. Endvidere etableres 1 ny 67, stk. 2-døgnrehabiliteringsplads, som ønsket af Projekt Bristede Drømme Nyt Håb. Ændringerne ønskes med virkning fra 1. september 2014 Takstniveauerne for de nye midlertidige rehabiliteringsforløb 107 vil være de samme som p.t. anvendes på afdeling Tagdækkervej (takstniveau 1: kr ,- pr. døgn og takstniveau 2: kr ,- pr. døgn (P/L 2014)). For 67, stk. 2 døgnpladsen vil samme takster blive anvendt med tillæg for manglende egenbetaling til kost, medicin mv.: (takstniveau 1: kr pr døgn og takstniveau 2: P/L 2014)). Generelt tilsiger efterspørgslen til Specialområde Hjerneskade, at døgnpladserne på afdeling Høskoven beliggende i Aarhus udvides fra de eksisterende 27 til 28. Pladsen ønskes etableret efter lov om social service 107 (midlertidige botilbud til voksne). Døgntaksten herfor vil være takstniveau 2: kr ,- pr døgn (2014 P/L). Side 3

64 Endvidere foreslås kapaciteten på Boligerne Svalevej beliggende i Randers udvides fra nuværende 33 pladser efter lov om social service til 34 pladser efter samme driftshjemmel. Døgntaksten herfor vil være takstniveau 1: kr ,- pr døgn (2014 P/L). Udvidelserne ønskes iværksat 1. januar 2015 Specialområde - Udviklingsforstyrrelser og Fysiske Handicap Specialområdets målgruppe er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser, herunder komplekse sjældne diagnoser og komplekse hjerneskader. Specialområdet har p.t. 7 dagpladser etableret efter lov om social service 32 (særlige dagtilbud til børn). Disse pladser er fysisk placeret på afdeling Fenrishus i Aarhus. Specialområdet driver også en døgnafdeling (Dusines Hus) beliggende i Horsens. Der er her fra kommunernes side stor efterspørgsel til et lignende dagtilbud både i forhold til børn og unge, som er indskrevet til døgnophold (fuldtids- og aflastningsophold) på Dusines Hus (døgntaksten her er under forudsætning af, at kommunerne stiller dagtilbud til rådighed i dagtimerne) og i forhold til eksterne børn. Det foreslås derfor, at der etableres yderligere 2 32-særlige dagtilbudspladser samt 5 36 særlige klubtilbudspladser under specialområdet med virkning fra 1. januar De særlige dagtilbudspladser etableret efter lov om social service 32 er primært rettet mod børn i førskolealderen inden for specialområdets målgruppe. De særlige klubtilbudspladser etableret efter lov om social service 36 er primært rettet mod børn fra ca. 7-års alderen inden for specialområdets målgruppe. Taksten for en 32-særlig dagtilbudsplads vil være kr. pr. døgn (2014 P/L). Takstniveauet svarer til den nuværende børnehavetakst på Fenrishus. Taksten for en 36-særlige klubtilbudsplads vil være kr. pr. døgn (2014 P/L). Dagtilbuddene vil, ligesom børnehavetakst på Fenrishus, blive placeret udenfor den eksisterende differentierede takststruktur. Ved begge tilbud afregnes der for indskrevne kalenderdage. Specialområde - Socialpsykiatri Voksne Under Specialområde - Socialpsykiatri Voksne (Sønderparken Hornsyld Bostøtte) er i rammeaftalen optaget 2 pladser efter lov om social service 85. Disse ønskes udtaget af rammeftalen pr. 1. januar 2015, da støtten udelukkende ydes til personer i egne boliger og derfor ikke er omfattet af rammeaftalerne på det sociale område. Region Midtjyllands samlede forslag til kapacitetsjusteringer på det sociale område i oversigtsform Specialområde Ydelse, (driftshjemmel) Autisme Ny afdeling i Tørrring, døgn, 108 Forslag til justering Iværksættes fra januar 2015 Side 4

65 Specialområde Ydelse, (driftshjemmel) Udvidelse af Hans Tausensvej døgn, 107 Udvidelse af Hans Tausensvej dag, 104 Ny afdeling i Thorning, døgn 108 Ny afdeling i Thorning, dag 103 Hjerneskade Midlertidig rehab.,tagdækkervej, døgn voksne, 107 Midlertidig rehab. Tagdækkervej, døgn unge 107 Midlertidig rehab., Tagdækkervej, døgn børn 67,2 Udvidelse af Høskoven, døgn voksne 107 Udvidelse af Boligerne Svalevej, døgn voksne Udviklingsforstyrrelser Dusines Hus. Udvidelse og Fysiske Handicap særlige dagtil- bud, dag, 32 og 36 Socialpsykiatri Voksne Støtte efter 85 i eget hjem, Sønderparken Forslag til justering Iværksættes fra januar januar september september september september september januar januar januar januar 2015 Bilag: Brev til kommunerne af 3. juni 2014 fra Projekt Bristede Drømme Nyt Håb vedr. døgn rehabiliteringspladser Side 5

66 I Side 6

67 Bilag 14

68

69

70

71 Bilag 15

72 Notat vedr. omlægning af den beskyttede beskæftigelse serviceloven 103 på Nørremarken. Baggrund: Tilknytningen til arbejdsmarkedet har i dag en afgørende betydning for ens position i samfundet. Det er igennem jobbet at vi henter indtjening, får udfordringer, finder mening og får dækket store dele af vores social behov. Det er typisk igennem arbejdet vi som danskere har en stor del af vores identitet. For de der ikke er i beskæftigelse bliver konsekvensen derfor ofte belastende Med den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet oplever vi at socialt udsatte borgere bl.a. med psykosociale handicaps har svært ved at opnå og fastholde en varig plads på arbejdsmarkedet. Disse borgere har dermed en øget risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og dermed truet på deres identitet. Ovennævnte danner baggrund for at der er et stadigt stigende behov for at kunne igangsætte en individuel indsats for at supporte og understøtte borgere der modtager førtidspension og som har motivation for at komme i gang på arbejdsmarkedet Fra beskyttet beskæftigelse til job: Nørremarken ønsker at kunne tilbyde udsatte borgere med psykosociale handicaps bedre adgang til at komme i beskæftigelse både på ordinære og på særlige vilkår (løntilskud og fleksjobs) og ønsker derfor at udfase dele af den beskyttede beskæftigelse serviceloven 103 og bruge de overskydende midler til at igangsætte en jobcoachfunktion der understøtter oprettelse af jobs for ovennævnte målgruppe. Der er pt. normeret 48 fuldtidspladser på Nørremarken i beskyttet beskæftigelse serviceloven 103 til en samlet budgetramme på ,-kr det giver en årlig pladspris på ,-kr. Ifald vi omlægger 4 af de normerede pladser til ansættelse af en jobcoach vil det give en lønsum på ,-kr til jobcoach timer der kan give en støttefunktion til de borgere der måtte have interesse for at komme i et job. Ansættelserne kan dels ske på egen virksomhed, dels på de mange virksomheder vi har et godt samarbejde med samt på nye virksomheder vi kan opsøge efter de individuelle ønsker og kompetencer den enkelte måtte have. Der er i alt registreret 208 førtidspensionister der er i et job med løntilskud i Viborg, så potentialet for at få flere i job er absolut tilstede. At vi reducere pladser i den beskyttede beskæftigelse og omlægger til jobcoach vil udover at bidrage med et mere beskæftigelsesrettet perspektiv også have den positive effekt, at der vil være et større flow af borgere for den samme økonomi, idet en jobcoach vil kunne varetage flere borgerrettede kontakter end det er tilfældet i den beskyttede beskæftigelse, bl.a er der mindre administrativt arbejde og færre strukturerede samtaleforløb når man går fra en visiteret ydelse til et job. Nørremarkens servicelovsbudget 103 for 48 fuldtidspladser Kr Reduktion med 4 pladser fra 48 til 44 fuldtids pladser Kr Igangsætning af jobcoachfunktion 37 timer om ugen for anslået borgere Kr

73 Fremadrettet fokus: Ved at opbygge en jobcoachfunktion og herigennem tilbyde borgere job med løntilskud vil det være muligt at differencerne Nørremarkens tilbud yderligere, hvilket betyder at vi kan individualiser indsatsen mere end tilfældet er i dag. Borgeren kan gå direkte i job på Nørremarken eller i anden virksomhed. Borgeren kan starte i beskyttet beskæftigelse mhp. at blive opkvalificeret på sociale / faglige / personlige kompetencer og herefter gå i job med løntilskud på Nørremarken eller i anden virksomhed. Borgeren kan alternativt fortsætte i mikrofleksjob / fleksjob eller alternativt ordinær ansættelse efter en periode i løntilskud Ovennævnte konstruktion understøtter den enkelte borger udviklingsmuligheder for i eget tempo at nærme sig det ordinære arbejdsmarked Ifald at vi finder der er et positivt udviklingsperspektiv i den nævnte konstruktion vil vi kontinuerligt kunne reducere yderligere i antallet af pladser i den beskyttede beskæftigelse ved at omlægge mere af driften på servicelovsområdet til jobcoachfunktion der aktivt finder jobs til målgruppen. Igangsætning: Ordningen bør igangsættes så hurtigt som muligt da vi allerede nu har kendskab til borgere der er interesseret i at komme i job med løntilskud, men som selv erkender at de har behov for en individuel støtte /coach for at det er realistisk at de vil kunne fastholde jobbet over en længere periode.

74 Bilag 16

75 N OTAT Fortolkningsbidrag vedr. DUT-kompensation for socialtilsyn KL har fået henvendelser fra en række kommuner herunder fra DASSOS (Den administrative styregruppe under KKR) i region Midtjylland. Kommunerne problematiserer nogle af de beregningsforudsætninger, der er lagt til grund for budgettet for socialtilsynene. KL har på den baggrund udarbejdet dette notat om, hvordan DUT-forudsætningerne i forhold til de nedenstående fire rejste temaer, bør fortolkes af de fem socialtilsyn. Den 20. juli 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: MAP@kl.dk Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Generelt Indledningsvist skal det understreges, at DUT-forudsætninger ikke er bindende forudsætninger. Side 1/3 DUT-forudsætninger tager udgangspunkt i bedste skøn på landsplan. Der kan således være lokale forskelle, der indebærer, at landsgennemsnittet ikke giver et realistisk billede af de lokale forhold. Budgetlægningen bør altid afspejle de lokale forhold, herunder med de eventuelle afvigelser i forhold til landsgennemsnittet, der gør sig gældende. DUT-forudsætningerne kan anvendes som et udgangspunkt i en situation, hvor de konkrete lokale forhold endnu er ukendte. I takt med at der opnås erfaringer med opgaven og dens omfang, bør forudsætningerne dog i højere grad afspejle de forudsætninger, der kan udledes af de opnåede erfaringer. KL mener, at man altid bør forholde sig til, om de forudsætninger, der er anvendt i DUT-forhandlingerne også afspejler det lokale niveau. Budgetlægningen bør således afspejle det politisk fastsatte serviceniveau under indtryk af de erfaringer, der opnås med opgavevaretagelsen lokalt, herunder fx en justering af det forudsatte gennemsnitlige tidsforbrug til forskellige o p- gaver.

76 Timetal for tilsyn med plejefamilier I henvendelsen til KL fra DASSOS fremgår det, at socialtilsynet har anvendt DUT-forudsætningen om, at et anmeldt tilsyn med en plejefamilie gennemsnitligt har et tidsmæssigt omfang på 16,5 timer. DASSOS vurderer imidlertid, at et tilsyn med plejefamilier kan gøres for mindre end 16,5 timer. KL skal i den sammenhæng jf. ovenstående understrege, at DUTforudsætningerne ikke er bindende, og at den fremadrettede budgettering derfor bør tage udgangspunkt i et mindre timeforbrug, såfremt et tilsyn i plejefamilier gennemsnitligt kan gennemføres på mindre end 16,5 timer. Dimensionering vedr. magtanvendelse Det fremgår af henvendelsen fra DASSOS, at socialtilsynet har indregnet ressourcer til håndtering af indberetninger om magtanvendelser, på trods af at der ikke er givet DUT-kompensation til denne opgave. Grundlaget for at der ikke i forbindelse med socialtilsynsloven er DUTkompenseret for håndteringen af indberetninger om magtanvendelse er, at antallet af magtanvendelser ikke forventes påvirket af reformen samtidig med, at der ikke blev forudsat væsentlige ændringer i kravene til håndtering af magtanvendelsesindberetninger. KL er imidlertid opmærksom på, at ministeriet efter afslutningen af DUTforhandlingen vedr. socialtilsynsloven sendte et udkast til vejledning i uformel høring bl.a. hos de fem socialtilsyn. I dette udkast til vejledning fremgik det, at der ville ske væsentlige opgaveudvidelser i forhold til hån d- tering af magtanvendelsesindberetninger. KL er bekendt med, at socialtilsynene har lagt denne viden fra høringsversionen af vejledningen til grund for budgetteringen af socialtilsynet. Såvel socialtilsynene som KL problematiserede i forbindelse med ovennævnte høring vejledningens indhold vedr. håndtering af magtanvendelsesindberetninger og påpegede, at der var tale om væsentlige opgaveudvidelser. Ministeriet har på den baggrund tilkendegivet, at det vil sikre overensstemmelse mellem vejledningens beskrivelse og grundlaget for DUTforhandlingen vedr. socialtilsynsloven. På baggrund af ovenstående bør budgettet fremadrettet justeres. Ligeledes bør der være fokus på, at det merprovenu, som budgetteringen vedr. magtanvendelse afføder, ikke anvendes til udgiftsvækst på andre områder. I ste- 2

77 det bør merprovenuet jf. reglerne give anledning til reducerede opkrævninger hos kommunerne i de kommende år. Risikobaseret tilsyn I henvendelsen fra DASSOS fremhæves det yderligere, at socialtilsynet i budgettet har indlagt ekstra ressourcer med henvisning til det risikobaserede tilsyn. KL skal i den sammenhæng vejledende oplyse, at DUT-forudsætningerne er udtryk for gennemsnitsbetragtninger og i forhold til forudsætningerne vedr. tilsynet forudsættes det gennemsnitlige tidsforbrug at tage højde for, at forskellige tilbud skal have forskellig tilsynsintensitet som det også var tilfældet før reformen. Dertil kommer, at der er kompenseret med 0,4 mio. kr. i 2014 og 2015 og 0,8 mio. kr. årligt fra 2016 og frem med henvisning til, at tydeliggørelsen af muligheden for skærpet tilsyn i reglerne vil medføre, at der skal føres flere skærpede tilsyn end før reformen. Regodkendelse af plejefamilier DASSOS oplyser endeligt i deres henvendelse, at socialtilsynet har indlagt ressourcer til selve regodkendelsen af plejefamilier. DASSOS anfører, at dette er sket med henvisning til, at der er forudsat gennemført 1,5 tilsyn med plejefamilier årligt. Der er ikke i DUT-aftalen kompenseret for regodkendelse af plejefamilier, da tidsforbruget hertil forudsættes at gå lige op med tidsforbruget til et tilsyn, og jf. reglerne vil en regodkendelse tælle for et tilsyn i det år, regodkendelsen finder sted. Som tidligere anført er DUT-forudsætningerne ikke bindende. Således er det heller ikke bindende, at der skal gennemføres mere end ét årligt tilsyn med plejefamilier, som er lovens minimumskrav. Der skal kun gennemføres mere end ét årligt tilsyn, hvis der vurderes at være behov herfor. KL håber, at ovenstående fortolkningsbidrag kan medvirke til at kvalificere den fremadrettede budgettering af socialtilsynet. I forlængelse heraf skal KL fortsat opfordre til dialog og åbenhed fra såvel socialtilsynene som kommunerne i socialtilsynets dækningsområde, så der skabes den bedst mulige forståelse for begge parters forhold og rammesættende vilkår. 3

78 Bilag 17

79 Kommissorium for belysning af differentierede takster i den midtjyske region samt forenkling af takstberegningen. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Indledning og baggrund I regi af de seneste års rammeaftaler, har der i kommuner og region været enighed om, at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. En opgørelse fra Takstgruppen viser, at 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være fra tilbud, der har differentierede takster, og 15 ud af 19 driftsherre vil benytte differentierede takster. Dato: 7. august 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster. Der udestår imidlertid en mere grundlæggende drøftelse heraf i forhold til hvad parterne vil med taksterne som styringsinstrument. Desto flere differentierede takster, desto større gennemsigtighed mellem ydelse og takst på den enkelte ydelse. Men samtidig nærmes et frit marked, hvor det bliver svære at sammenligne taksterne på tværs af de enkelte tilbud og den overordnet gennemsigtighed reduceres. Den 1. januar 2015 erstattes bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud af en ny bekendtgørelse - Styringsaftale 2015 ændres i henhold hertil. DASSOS har med udgangspunkt i input fra en arbejdsgruppe under Takstgruppen i foråret 2014 drøftet forslag til ændringer og forenkling af takstberegningen. På DASSOS-møde den 27. maj 2014 blev det besluttet, at ændringer og forenklingen af takstberegningen skal afvente bekendtgørelsen, hvorefter bekendtgørelsens ordlyd sætter rammen for det videre arbejde i den midtjyske region i forhold til ændring og forenklingen af takstberegningen. 2. Opgave DASSOS besluttede på møde den 27. maj 2014, at der senere skal afholdes et temamøde omkring differentierede takster. Temamødet afholdes den 12. januar Arbejdsgruppens opgaver består i at forberede dette temamøde såvel temamødets afholdelse som baggrundsberegninger og materiale i forhold til afviklingen heraf. Opgaven er to-delt dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Ændring og forenkling af takstberegningen: Gennemgående for arbejdet bliver DASSOS beslutning om, at efterreguleringer bør begrænses og i de tilfælde, hvor der alligevel kommer efterreguleringer, gøres de mere enkle. En arbejdsgruppe under Takstgruppen præsenterede DASSOS for nedenstående forslag til ændringer. Ændringerne afstemmes den nye takstbekendtgørelse, der også kan kaste lys over, hvornår evt. ændringer og forenklinger realistisk set kan træde i kraft. Ændringerne vil have budgetmæssige konsekvenser, der på budgetteringstidspunktet ikke var kendt hvis ændringerne indfases for hurtigt. Dette forhold bør tages med i betragtningen vedr. ikrafttrædelsestidspunktet.

80 1) Over-/underskud på op til 5 % skal bæres af driftsherre: Det bemærkes, at Region Midtjylland ikke har mulighed for at indregne over-/underskud i den øvrige drift, da socialområdet er et lukket kredsløb. Regionen er tvungen til at akkumulere over-/underskud og udbetale overskud eller indregne underskud i taksterne. 2) Over-/underskud over 5 % afregnes direkte som en slutafregning med køberkommunerne fra det pågældende år Det bemærkes, at Forretningsudvalget på møde den 24. april 2014 har tilsluttet sig grundtanken om, at det er de pågældende køberkommuner, der er med til at finansiere et eventuelt underskud og ikke kommende køberkommuner. 3) Muligheden for at udligne over-/underskud imellem forskellige tilbud fjernes Det bemærkes, at udligningsgrupperne i dag er defineret i Styringsaftalens bilag 2. Indsnævres eller ændres udligningsgrupperne, er konsekvenserne forskelligt fra kommune til kommune/region, hvorfor konsekvenserne eksemplificeres af arbejdsgruppen. Mulige parametre kan i den sammenhæng være P-numre i Tilbudsportalen, institution, ledelse, målgrupper, paragraffer mv. Arbejdsgruppens får til opdrag, at komme med konkrete forslag, hvilket også kan betyder, at der må findes et kompromis. 4) Ny-tænke måden hvorpå der arbejdes med over/-underskud i den midtjyske region I det tilfælde, der ikke kan opnås enighed om ovenstående ændringer og forenklinger af takstberegningen, kastes bolden op på ny i forhold til at udarbejde en mere grundlæggende ændring af den eksisterende takstberegningsmodel. Differentierede takster som styringsinstrument Udviklingen af differentierede takster har været et centralt element i de senere års Styringsaftaler. Der udestår imidlertid en mere grundlæggende drøftelse af differentierede takster som styringsinstrument. Det er et paradoks, at der indføres flere og flere differentierede takster og alligevel kommer der flere tillægstakster. Efter aftale på DASSOS-møde den 27. maj 2014 har Sekretariat for rammeaftaler indhentet bemærkninger og betragtninger i kommunerne omkring emnet. Følgende kan udledes derfra: Men er tillægstakster nødvendigvis af det onde?. Tillægstakster kan modsat de faste takster forhandles og aftales for kortere og længere perioder, ligesom en tillægstakst altid skaber en særlig bevågenhed på effekt fra myndigheds side, fordi tillægstaksten gives i en afgrænset periode. Et loft over antal takstgrupper i hvert tilbud - med mulighed for forhandling af en tillægstakst i en indslusningsperiode (hvor borgeren som oftest også er mere omkostningstung), kan også have sine fordele og kan indgå i de fremadrettede drøftelser. En takst i et botilbud indeholder i dag som udgangspunkt ikke alle udgifter på en borger, eftersom nogle driftsherre levere en grundpakke, hvorefter der komme forskellige pakker oven på grundpakken når borgeren er flyttet ind. Dette mindsker gennemsigtigheden og det prismæssige sammenligningsgrundlag til andre tilsvarende tilbud, ligesom det vanskeliggør muligheden for at trække anbringelsen tilbage pga. boliglovgivningen.

81 Samtidig bruges der mange ressourcer på at forhandle priser et købmandsskab, der både er ressourcekrævende for handle/betalingskommune og udfører(kommuner). Af sparehensyn sendes "købmanden" afsted for at finde besparelser i takster, selv om det ikke (altid) kan begrundes i ændret funktionsniveau. Alligevel kan det forekomme, at handle/betalerkommune kort tid efter indflytningen anmoder om revisitation med henblik på nedsat takst, selvom der endnu ikke er konstateret forbedring af funktionsniveauet dette er ressourcekrævende for alle parter. Visitatorvinklen kunne samtidig indgå på temadagen. Udarbejdelse af fælles spilleregler kommuner/region imellem til at håndtere de dilemmaer, der løbende opstår, kunne drøftes på tematagen. 3. Proces maj, arbejdsgruppe nedsættes af DASSOS august, 1. arbejdsgruppemøde januar 2015, temadag vedr. differentierede takster - Opsamling på temadagen på efterfølgende DASSOS-møde 4. Deltagere DASSOS udpegede på møde den 27. maj nedenstående deltagere i arbejdsgruppen vedr. differentierede takster. Det er de respektive kommuners DASSOS-medlem, der indgår i arbejdsgruppen for at sikre det nødvendige mandat til at fremsætte løsningsforslag. Desuden inddrages teknikere efter behov. Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune (formand) Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Ann Britt Wetche, Region Midtjylland Jesper Christiansen, Aarhus Kommune (Takstgruppen) Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler

82 Bilag 18

83 Kommissorium for Dialogforum Midtjylland Baggrund og formål Dialogforum Midtjyllands virke udspringer af en aftale fra 2010 om etablering af regionale dialogfora mellem kommuner og brugerorganisationer. Aftalen er indgået mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Samfund samt KL, der i marts 2014 har opstillet pejlemærker for den nye periode i de Regionale Dialogfora. Disse pejlemærker ligger til grund for dette kommissorium. Dialogforum Midtylland er etableret med det formål at bidrage til åbenhed, vidensudveksling og drøftelse af indsatser og tilbud, der skal stilles til rådighed på tværs af kommuner på social- og specialundervisningområdet. Dialogforums opgaver bidrage til åbenhed, vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne som myndighedsansvarlige for den tværkommunale indsats i respekt for de enkelte kommuners og brugerorganisationers kompetence og deres lokale dialog drøfte generelle forhold og udviklingen på områderne evt. bidrage med forslag til konkrete fokus- og udviklingsområder Dialogforum drøfter ikke enkeltsager KKR MIDTJYLLAND Den 16. juni 2014 Jnr P55 Sagsid Ref EGL egl@kl.dk Rådhuspladsen Aarhus C 1/2 Dialogforums arbejdsform/opgavetilrettelæggelse Dialogforums medlemmer mødes 2 gange om året, afstemt med årshjulet for rammeaftalen. På møderne foregår en konstruktiv dialog udfra en tydelig dagsorden, hvor formålet med dialogen og forventninge til parternes bidrag ligger klart.