Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 31. oktober 2014, fra kl til (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Birgit Fogh Rasmussen, Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Lone Lyrskov, Jesper Thyrring Møller, Per Mathiasen, Niels Aalund, Hans Nikolaisen, Jesper H. Jensen, Claus Damgaard, Henning Hansen, Jan Kallestrup; Lasse Jacobsen, Niels Højberg, Lisbeth Binderup, Lars Vilbrad for Bo Johansen, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Jann Hansen, Niels Erik Kjærgaard, Anders J. Jørgensen, Odder. 1. Godkendelse af dagsorden --- Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 22. august 2014 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 22. august Referatet blev godkendt. 3. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, VUS v. Niels Erik Kjærgaard og Bo Johansen Orientering om processen for arbejdet med den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, VUS indtil januar Vækstforum har foreløbigt udpeget fire samfundsmæssige udfordringer, der ligger til grund for det forberedende arbejde til VUS. Det drejer sig om Konkurrenceevne Klima og ressourcer Velfærd Demografi, bosætning og mobilitet Der er udarbejdet en redegørelse om hver udfordring, der kan ses ved at klikke på de enkelte udfordringer. Et led i udarbejdelsen af VUS er afholdelse af en række workshops de kommende seks uger: Link til arrangementer med baggrund i de fire samfundsmæssige udfordringer Bilag 2. Centrale temaer i den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, KKR 24. september januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

2 --- Lars Vilbrad orienterede kort om, at tidsplanen for arbejdet med den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi er blevet justeret, så kommunerne får bedre mulighed for drøftelser, herunder drøftelse af Vækstforums oplæg til temaer/strategiske spor i VUS en, der skal lægges fast i Regionsrådet i januar Region Midtjylland afholder i oktober og november 2014 en række arrangementer, der skal kvalificere de fire udfordringer og være med til at danne baggrund for det første udkast til strategien. Når udkastet til temaer er klar i december 2014, sørger VUS-gruppen for at udkastet bliver rundsendt til kommentering i kommunerne. Overordnet tidsplan og proces for høring i december 2014 januar 2015 er vedhæftet referatet. 4. Uddannelsesområdet 4.1. Analyse af fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Region Midtjylland v. Claus Damgaard og Helle Engelund, COWI Præsentation og drøftelse af analyse af fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i den midtjyske region, der er udarbejdet af COWI i Analysen blev præsenteret på møde i KKR Midtjylland 12. september 2014, hvor det blandt andet blev besluttet at opfordre de midtjyske kommuner til at drøfte analysen. Link til analyse af fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, Sektionsleder Helle Engelund fra COWI præsenterede resultaterne af undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at det især er inden for de tekniske områder, der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhederne efterspørger medarbejdere med en stadig højere grad af specialisering. Det blev påpeget, at efterspørgslen efter en højere grad af specialisering får betydning for efteruddannelsesområdet. Der var enighed om, at undersøgelsen er et fint udgangspunkt for en drøftelse af uddannelsesområdet. Og der blev opfordret til, at kommunerne sender undersøgelsen videre til UU og jobcentrene. Endelig blev det foreslået, at analysen inddrages i dimensioneringsdrøftelsen i KKR Praktikpladssituationen på pædagogområdet v. Niels Erik Kjærgaard Redegørelse for, hvorfor der er et ekstraordinært behov for praktikpladser til studerende på pædagogområdet, der skal i praktik 1. december 2014 og 1. februar Desuden redegøres for den koordinationsrolle Ringkøbing-Skjern kommune har og for, hvilke aftaler kommunerne har på praktikpladsområdet. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

3 Drøftelse af, hvordan en stigning i antallet af behovet for praktikpladser bedst koordineres. Stigningen skyldes en overgangsordning på pædagogstudiet som følge af den nye bekendtgørelse. Bilag 3. Revideret oversigt over praktikker i VIA pædagoguddannelse, VIA 2014 Bilag 4. Brev vedr. ny pædagoguddannelse og praktikkerne, VIA 19. marts Der blev orienteret om, at det ekstraordinære behov for praktikpladser på pædagogområdet skyldes en omlægning af uddannelsen. Der var enighed om, at det ekstraordinære behov skal håndteres administrativt, ved at der tages kontakt til samtlige kommuner, med henblik på at få kortlagt hvor mange ekstra pladser, den enkelte kommune kan etablere. Det blev påpeget, at det generelt faldende børnetal på sigt vil medføre færre praktikpladser. 5. Det specialiserede socialområde v. Jesper Thyrring Møller 5.1. DASSOS Orientering om emner i regi af DASSOS, herunder den nationale koordinationsstruktur. Som konsekvens af evalueringen af kommunalreformen indføres der nu en national koordinationsstruktur, der årligt kan udmelde temaer til redegørelse i den kommende rammeaftale. Disse temaer vil omhandle tilbud til specifikke målgrupper, der er særligt truede af faldende efterspørgsel fra kommunerne. KKR vil blive bedt om at redegøre for, hvordan det sikres, at der er andre kvalificerede tilbud til borgere i den pågældende målgruppe. De første to temaer ar udmeldt nu: 1) svagtseende børn og unge med sammensatte vanskeligheder og 2) voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. --- Jesper Thyrring Møller orienterede om, at det gennemgående tema på de to årlige konferencer for henholdsvis embedsfolk og politikere vil blive fælles målsætninger og implementering af metoder til at nå dem. Desuden orienterede Jesper Thyrring Møller om, at de udmeldte temaer til central koordinering vil blive drøftet på DASSOS november-konference, hvorefter DASSOS vil begynde indsamling af data i forhold til, hvilke tiltag, der allerede findes i kommunerne inden for de to temaer. Det blev aftalt, at DASSOS drøfter, hvordan metodeudviklingen kan inddrages i arbejdet med de to temaer. Jan Kallestrup orienterede kort om status på ledsagerordningen. Sagen bliver drøftet på DASSOS kommende møde. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

4 6. Bruxelles 2015 v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om status på studieturen til Bruxelles marts Bilag 5. foreløbige tilmeldinger til studieturen til Bruxelles marts Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om status på tilmeldinger til Bruxelles-turen i marts Nyt fra regionen v. Bo Johansen --- Lars Vilbrad orienterede om, at Vækstforums formandskab 13. november 2014 har møde med erhvervs- og vækstministeren om vækstpartnerskabsaftalen for Der vil på mødet blandt andet være fokus på Produktionsdanmark. Lars Vilbrad orienterede derudover om, at Vækstforum 28. oktober 2014 vedtog en række større programmer for 2015, hvor Væksthuset bliver operatør. Endelig orienterede Lars Vilbrad om, at Region Midtjylland planlægger at sætte øget fokus på kompetenceudviklingsområdet. Det skal ske gennem et styrket kompetenceudviklingsråd samt ved at styrke analysearbejdet på beskæftigelsesområdet. Lasse Jacobsen orienterede kort om, at der er igangsat et samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland om aktivitetsbestemt medfinansiering. 8. Eventuelt --- Der var ingen bemærkninger til punktet. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

5 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 9. Opfølgning på første del af mødet --- Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Redningsberedskaber v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om status på arbejdet med redningsberedskaberne, jf. mail fra Jesper Kaas Schmidt 23. oktober 2014, hvori han beder om en tilbagemelding på status på samarbejdet om redningsberedskabet fra de enkelte kommuner senest 29. oktober Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der ikke er sket ændringer, siden sagen blev drøftet på sidste KD-Net møde. Der tegner sig stadig et billede med seks redningsberedskaber. Jesper Kaas Schmidt orienterede derudover om, at han har været i kontakt med kommunerne i den nordjyske region omkring etableringen af en fælles vagtcentral, hvilket KKR er blevet orienteret om. Det blev aftalt, der i kommissoriet lægges op til, at der i bredest mulig omfang undersøges, hvem der med fordel kan samarbejdes med omkring en vagtcentral, herunder et samarbejde med politiet samt, hvorvidt et samarbejde kan tænkes udover regionsgrænser. 11. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen Møderne i den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS). Orientering om status på arbejdet i den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS). DKS blev etableret i januar 2014 med henblik på at sikre bedre sammenhængskraft på tværs af kommunerne på sundhedsområdet. Behovet for bedre sammenhæng er blandt andet opstået, fordi ikke alle kommuner i dag er repræsenteret i den tværsektorielle Sundhedsstyregruppe. Derfor er det et problem, hvis ikke sundhedsdirektørerne prioriterer møderne. --- Lasse Jacobsen orienterede om, at DKS er én nyskabelse på baggrund af de sundhedsstrategiske opgaver kommunerne står over for. Det er et forum, hvor alle kommuner har mulighed for at bidrage i modsætning til KOSU, hvor ikke alle kommuner er repræsenterede. Han understregede vigtigheden af, at sundhedsdirektørerne prioriterer møderne. Vigtigheden af, at dagsordnerne til møderne er rettet mod det strategiske niveau blev påpeget. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

6 11.2. KOSU Orientering om øvrige emner i regi af KOSU. --- Lasse Jacobsen orienterede kort om øvrige emner, herunder det Fælles Medicinkort (FMK). En skriftlig orientering er vedlagt referatet. 12. Flygtningekvoter for 2015 v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af udfordringer omkring flygtningekvoter for Der forventes en betydelig stigning i flygtningeantallet fremover. Udlændingestyrelsen har i brev af 29. september 2014 gjort opmærksom på, at landstallet for 2015 må forventes justeret op. Processen for fordelingen af de yderligere forventede flygtninge mellem kommunerne kendes endnu ikke. Desuden gøres opmærksom på, at flygtningeantallet for 2014 forventes at blive større end den forhøjede kvote fra december Denne stigning forventes dog ikke at overstige 50%, hvorfor fordelingen ikke kræver politiske godkendelse, men kan ske ved forholdsmæssig forhøjelse af kvoten for den enkelte kommune. Bilag 6. Kommunekvoter for flygtninge for 2015, Udlændingestyrelsen, 29. september Jesper Kaas Schmidt informerede om, at Samsø gerne ser deres andel af flygtningekvoten fordelt ud på de andre kommuner i regionen. Der var enighed om, at KD-Net anbefaler, at den nuværende fordeling for 2015 fastholdes. 13. Beskæftigelsesområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om organisering inden for beskæftigelsesområdet. Lovforslag vedrørende udmøntning af beskæftigelsesreformen har været i ekstern høring, og forventes fremsat og vedtaget inden årets udgang med virkning pr. 1. januar Link til høringsmaterialet samt link til KL's høringssvar KKR Midtjylland vil på mødet 18. november 2014 af hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet udpege fem repræsentanter til hvert af de to nye regionale arbejdsmarkedsråd, der forventes at blive etableret i Midtjylland. I reformen lægges der blandt andet op til, at KKR får en større rolle og blandt andet drøfter tværgående udfordringer og samarbejder. KKR vil derfor på mødet 18. november 2014 desuden drøfte hvad KKR s rolle skal være og hvordan den skal tilrettelægges. Der er i dag en administrativ baggrundsgruppe, der udarbejder mødenotater og tilrettelægger formøder for de politiske repræsentanter i det regionale beskæftigelsesråd. Gruppen er udpeget af KD-Net efter de sædvanlige principper. Når den endelige organisering ligger fast, vil den administrative organisering skulle drøftes. Bilag 7. Notat med overvejelser om KKR s rolle og opgaver, KKR sekretariatet, 7. oktober januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

7 --- Jesper Kaas Schmidt orienterede om den forventede organisering på beskæftigelsesområdet. Det blev aftalt, at den administrative organisering drøftes på det fælles seminar december Væksthus Midtjylland v. Lars Møller Drøftelse af udkast til aftale med Væksthus Midtjylland for Aftalen behandles på møde i KKR Midtjylland 18. november Væksthus Midtjylland og KKR Midtjylland indgår årligt en aftale om Væksthusets resultater og indsatser. Aftalen ligger i forlængelse af den nationale aftale som indgås mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet, der udstikker rammer for alle fem væksthuses virksomhed vedrørende erhvervsservice og operatørfunktion. Der foreligger nu et udkast til aftale mellem Væksthus Midtjylland og KKR Midtjylland for Aftalen, der drøftes i den administrative styregruppe for Væksthuset 23. oktober 2014, sætter fokus på de konkrete indsatsmål, som Væksthuset skal opfylde i 2015 og indeholder desuden et koncept for aftaler mellem Væksthuset og den enkelte kommune. Bestyrelsen for Væksthuset forventer at godkende udkast til aftale 10. november 2014 hvorefter det fremsendes til endelig godkendelse i KKR 18. november 2014 Bilag 8. Udkast til aftale mellem Væksthus Midtjylland og KKR Midtjylland 2015 Bilag 9. Koncept for lokale aftaler 2015, KKR 2014 Link til national aftale om Væksthusene i Lars Møller orienterede om, at baggrundsgruppen betragter 2015 som et overgangsår, da der kommer en ny national rammeaftale for væksthusene i Der lægges derfor ikke op til større ændringer i aftalen for Baggrundsgruppen foreslår, at 2015 bruges til at fokusere mere grundlæggende på, hvilke mål og rammer der skal være for Væksthuset i den midtjyske region fremover, herunder hvordan samarbejdet mellem Væksthuset og den enkelte kommune kan udvikles. Der var enighed om, at 2015 bruges til at udarbejde en plan for dette, herunder hvordan og på hvilket niveau der i højere grad kan indarbejdes effektmål i samarbejdsaftaler. Lisbeth Binderup kommenterede kort Væksthusets udmelding om, at der ikke var midler til at honorere de lokale erhvervsråd i december Hovedstadsudligning v. Niels Højberg Orientering om fælles initiativ til afskaffelse af hovedstadsudligningen. --- Niels Højberg orienterede om, at samtlige kommuner i den midtjyske region står bag det fælles initiativ til afskaffelse af hovedstadsudligningen. Han opfordrede til at sagen drøftes i KKR. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

8 Det blev aftalt, at formandskabet drøfter emnet med KKR s formandskab. Der var enighed om, at det er vigtigt at understrege, at der også eksisterer andre initiativer omkring udligningen. 16. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 18. november Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om de foreløbige punkter til møde i KKR 18. november Opfølgning på møde i Kontaktudvalget 25. august Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at det på mødet mellem regionens formand og KKR s formandskab 5. november 2014 bliver afklaret, hvorvidt mødet 24. november 2014 fastholdes Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 12. september 2014 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 12. september Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om drøftelserne omkring etableringen af en uddannelsespolitisk gruppe. Det blev i KKR besluttet, at der afholdes en uddannelsespolitisk konference en gang i valgperioden. 17. Udpegelser v. Jesper Kaas Schmidt Sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget Drøftelse af, hvordan Ulla Tørnæs udtrædelse af sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget bedst håndteres. Det forventes, at borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune udpeges i stedet for Ulla Tørnæs, Holstebro Kommune på mødet i KKR Midtjylland 18. november Formanden foreslår, at Anders Kjærulff, Holstebro Kommune i sin egenskab af stedfortræder i KOSU og for at sikre kontinuiteten, beholder sine poster i baggrundsgruppen for sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget. For fortsat at følge spejlingsprincippet foreslår formanden, at Kjeld Berthelsen indtræder i baggrundsgruppen for sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget (forudsat Mads Jakobsen bliver udpeget 18. november 2014). --- Det blev aftalt, at Anders Kjærulff, Holstebro Kommune beholder sine poster i baggrundsgruppen for sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget, og at Kjeld Berthelsen, Struer Kommune indtræder i baggrundsgruppen for sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget (forudsat Mads Jakobsen bliver udpeget 18. november 2014). 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

9 17.2. Det midtjyske kompetenceråd Udpegelse af to medlemmer som repræsentanter for kommunerne, et medlem som repræsentant for de offentlige arbejdsgivere samt et medlem som repræsentant for den lokale erhvervsservice. Vækstforum for Region Midtjylland har på baggrund af Vækstpartnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum samt beskæftigelsesreformen besluttet at ændre såvel sammensætning af som kommissorium for Det Midtjyske Kompetenceråd. Formanden foreslår, at Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune og Vibeke Jensen, Aarhus Kommune, der begge allerede sidder i kompetencerådet, genudpeges som repræsentanter for kommunerne. De to andre udpegelser er nyudpegelser. Bilag 10. Udpegning af medlemmer til Det Midtjyske Kompetenceråd, RM 23. oktober 2014 Bilag 11. Kommissorium for Det Midtjyske Kompetenceråd --- Det blev aftalt, at Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune og Vibeke Jensen, Aarhus Kommune genudpeges som repræsentanter for kommunerne. Derudover blev det aftalt, at Inger Nehm sender en forespørgsel til kommunerne om, hvorvidt de har kandidater til de to øvrige poster. 18. Seminar december 2014 v. Jan Kallestrup Orientering om status på seminaret for KD-Net december Jan Kallestrup orienterede kort om status på seminaret. 19. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 30. januar Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 23. januar Seminar 2014: Torsdag 11. december fredag 12. december 2014 Mødeplan 2015: Fredag 30. januar 2015 Fredag 27. marts 2015 Fredag 22. maj 2015 Fredag 21. august 2015 Fredag 23. oktober Datoen for seminaret i 2015 er torsdag 10. fredag 11. december januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

10 Det blev aftalt, at KD-Net sekretariatet undersøger muligheden for, at mødet 21. august 2015 flyttes til en anden dato. 20. Eventuelt --- Lars Møller orienterede kort om at KomDir seminaret 3. november 2014 har ca. 60 tilmeldte. 23. januar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

11 Til Regionsrådet KKR MIDTJYLLAND Vækstforums oplæg vedr. den regionale udviklingsplan (VUS), december KKRs bemærkninger af 12. januar 2015 KKR Midtjylland har den 19. december modtaget to oplæg fra Vækstforum Midtjylland af 18. december vedr. den regionale vækst-og udviklingsstrategi (VUS) til udtalelse mhp. Regionsrådets drøftelse af oplæggene den 28. januar KKR Midtjylland fremsender her, med udgangspunkt i tidligere fremsendte skrivelser af hhv. 23. juni 2014 og 24. september 2014, følgende bemærkninger til oplæggene: Den 12. januar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: EGL@kl.dk Direkte Mobil Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Side 1/4 Det er kommunernes forventning til den kommende VUS, at den indeholder en stærk vision og strategi for hvordan den midtjyske region i fremtiden kan bevare og styrke sit fundament for borgeres og virksomheders leve- og eksistensvilkår. Med det som udgangspunkt finder KKR Midtjylland, som også tidligere fremført, at der i oplæggene mangler et større fokus på de potentialer som eksisterer for den erhvervsmæssige udvikling, der kan sikre vækst og arbejdspladser i hele regionen. En midtjysk vækst- og udviklingsstrategi må nødvendigvis gå på to ben således, at der såvel satses på at understøtte en fortsat udvikling af de styrkepositioner, vi allerede har i eksisterende virksomheder, klynger og byregioner, som satses på strategier for at sikre, at væksten kan bredes ud såvel branchemæssigt som geografisk.

12 Oplægget er et godt udgangspunkt, for at kunne beskrive dette nærmere, og KKR Midtjylland ser frem til en videre udfoldning af dette i oplægget til den endelige VUS. Konkret i forhold til de fire udfordringer vil KKR Midtjylland desuden anbefale, at følgende temaer kommer til at indgå: Konkurrenceevne : 1. Midtjyllands image ændres med henblik på at brande og markedsføre hele regionens unikke kvaliteter bedre, herunder styrke det midtjyske områdets image og synlighed som Centraldenmark. 2. Strategiske samarbejder om udvikling, internationalisering og eksportfremme med henblik på at styrke de strategiske relationer mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, herunder etablering af udviklingskorridorer, hvor der skabes sammenhæng mellem vækstcentre, mellemstore byer, mindre byer, landområder, turismecentre mv. 3. Videreudvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner: Det bør fremgå klart af VUS, at landbrug og fødevarer, turisme, produktionsindustri, energi den grønne satsning og de kreative erhverv er helt centrale regionale satsninger. Alle områder er særlige styrkepositioner i Region Midtjylland, som der bør arbejdes målrettet videre med at udvikle. 4. Etablering of udvikling af erhvervsklynger: Erhvervsklynger bidrager til at den enkelte virksomhed står stærkere gennem samarbejde med andre virksomheder og kobling til viden og forskning. 5. Udnyttelse af Iværksætterpotentialet i eksisterende virksomheder. Vækst- og innovationsudfordringen begrænser sig ikke til nye iværksættere, der er et stort potentiale i de eksisterende virksomheder. 6. Uddannelsesinstitutionernes rolle: Det sikres, at uddannelsesudbuddet matcher virksomheders og offentlige myndigheders behov for kompetencer. 7. Arbejdskraftudbuddet: styrkes gennem tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 8. Konkurrenceevne ses i bred forstand, dvs. også i forhold til at generere og tiltrække større investeringer i infrastruktur, uddannelsesmiljøer og attraktivitet, f.eks. indenfor kultur, detailhandel og friluftsaktiviteter. 2

13 Klima og ressourcer : 1. Den grønne satsning med vind, vand, biogas og biomasse bør omtales. 2. Nye løsninger har to formål: De er uhyre vigtige ikke kun som indtjeningsmulighed men også som konkrete bidrag til tackling af fremtidens klima- og ressourcemæssige udfordringer. Velfærd : 1. Et sundt og aktivt liv i balance bør indarbejdes som et hovedområde, med fokus på at videreudvikle attraktiv natur, friluftsliv, attraktive byer, tilgængelighed, nichebosætning mv. 2. Det nye borgersyn eller Det aktive medborgerskab er en udfordring, som alle kommuner arbejder med eller vil komme til at arbejde med i årene fremover. Demografi og bosætningsmønstre, der foreslås omdøbt til De geografiske forskelle : 1. Mobilitet og infrastruktur: Der bør sættes stærkere fokus på, at forbedring af mobilitet og infrastruktur i hele regionen - i bredeste forstand - trafikalt, digitalt og mentalt. 2. Bedre rammevilkår for produktionsindustrien bl.a. gennem øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet for at fremme innovationen, energi- og ressourceeffektivitet, genbrug og cirkulær økonomi m.v. 3. Udnyttelse af stedbundne potentialer ved mulighed for differentieret udnyttelse af planlovens bestemmelser. Der bør sættes øget fokus på ændring af væksthæmmende bestemmelser. 4. Fokus på placering af uddannelser som instrument i en strategi for tiltrækning og fastholdelse af befolkning og arbejdspladser uden for de store byer og byregioner. 5. Udlægning af relevante faglige uddannelser, hvor der i samarbejde mellem vidensinstitutioner og erhvervet etableres forlagte 3

14 uddannelser til nærmiljøet, som både fokuserer på den ufaglærte gruppe og det videregående uddannelsesperspektiv. 6. Udnyttelse af værdikæder på tværs af regionen inden for f.eks. fødevareområdet, turisme, energi m.v. 7. Fokus på funktionelle byregioner og deres betydning for at sikre udvikling i hele regionen. Her tænkes også på de mellemstore byers betydning, deres rolle i forhold til det lokale opland og deres kobling til de overordnede vækstcentre. 8. Naturen som ressource. Det åbne land og natur bør fremhæves som en vækstressource set i såvel et beskyttelses- som et benyttelsesperspektiv fx turisme. 9. Tilgængelighed til kapital. Der bør fokus på, at såvel virksomheder som borgere i yderområderne møder barrierer i forbindelse med finansiering af investeringer. Afslutningsvis skal det understreges, at de midtjyske kommuner finder regionalt såvel som nationalt udsyn vigtigt i VUS en. Kun gennem samspil med og læring fra omverdenen kan vi overleve og bidrage til vækst i hele Danmark. Vi håber på Regionsrådets lydhørhed overfor de her fremsendte synspunkter, og ser frem til det videre arbejde med vækst- og udviklingsstrategien. Med venlig hilsen Borgmester Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland Borgmester Carsten Kissmeyer Næstformand for KKR Midtjylland 4

15 KKR MIDTJYLLAND Opnormering af sygeplejerskeuddannelsen Kære Aase Lydiksen Tak for din henvendelse, hvor du anmoder om kommunernes støtte til øget dimensionering af sygeplejerskeuddannelsen med op til 50 studerende årligt. Den 1. december 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Anledningen til din henvendelse er, at der er åbnet mulighed for, at VIA kan søge uddannelsesministeriet om en øget dimensionering indenfor uddannelser med gode jobmuligheder og udsigter. Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C En hurtig forespørgsel hos få udvalgt kommunerne (forskellig geografi og størrelse) viser, at disse kommuner indtil videre har kunnet besætte sygeplejerskestillinger. Rekrutteringen opleves forskelligt nogle har et stort antal af kvalificerede ansøgere - enkelte af de adspurgte kommuner oplyser, at der er blevet færre ansøgere, men der er ikke problemer med at rekruttere. Det fremtidige behov for sygeplejersker vurderes ligeledes forskelligt i de adspurgte kommuner. Der er ikke et entydigt billede af et behov for en opnormering. Side 1/1 Region Midtjylland oplyser i deres svar til dig, at de som udgangspunkt er positive overfor en opnormering, dog under den forudsætning, at der indgås en aftale mellem VIA og de parter, der skal indgå i samarbejdet om praktikpladser. Set i lyset af de oplysninger, der er indkommet fra de kommuner, det med den korte svarfrist har været muligt at vurdere sagen med, er man herfra enige i denne tilkendegivelse og forudsætning. Med venlig hilsen Claus Damgaard, formand for KD-nets uddannelsesstyregruppe.

16 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Styringsaftale 2015, pejlemærker Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. Dato: 15. december 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter(bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

17 Takst for Børnehus Midt i 2015 Til Til Kopi til KKR Midtjylland Orientering På KKR Midtjyllands møde d. 18. november 2014 blev der orienteret om driften i Børnehus Midt. Af referatet fremgår det, at Børnehuset orienterede om deres aktiviteter. Herunder endvidere om, at der kunne forventes takststigninger i Orienteringen blev taget til efterretning, idet KKR Midtjylland dog bemærker, at man finder det uheldigt med takststigninger udover P/L-niveau. KKR anmoder KD-net om at redegøre for baggrunden for den omtalte takststigning og, om der er DUT- kompenseret fuldt ud. Her vil der blive udarbejdet en redegørelse til KKR s næste møde. 21. januar 2015 Side 1 af 2 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Familier, Børn og Unge Jægergården Værkmestergade Aarhus C Der er i det følgende redegjort for årsagen til takststigningen og de økonomiske konsekvenser, det får for kommunerne. Børnehuset åbnede d. 1. oktober På det tidspunkt var der tale om en helt ny aktivitet, og der var derfor en del usikkerhed om, hvor mange sager, der ville komme i Børnehuset, og hvor omfattende arbejdet med de enkelte sager ville være. Beregningen af taksten på dette tidspunkt måtte derfor i stor udstrækning bygge på et skøn. Af børnehusbekendtgørelsen fremgår det, at udgifterne til børnehuset skal dækkes af kommunerne i regionen, således at 60 % af udgifterne dækkes af en objektiv finansiering baseret på antallet af 0-18-årige børn og unge i de enkelte kommuner, og 40 % af udgifterne dækkes af en takst på de enkelte sager, der behandles i børnehuset. Børnehusets budget for 2014 blev fastlagt til 5,1 mio. kr. og taksten til kr. pr. sag inkl. overhead baseret på et skøn om, at der ville blive 350 sager pr. år. Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: Poul Krogsgård Telefon: Telefon direkte: Efter godt et års erfaringer må det konstateres, at der har været væsentligt færre sager, men at sagerne har været mere omfattende end forventet. Det har ført til en ny beregning af budget og takst for 2015, som baserer sig på de erfaringer, der nu er opnået. Børnehusets budget for 2015 er således blevet fastlagt til 4,4 mio. kr. og taksten til kr. pr. sag inkl. overhead baseret på et sagsantal på 200 sager pr. år, hvilket er mere realistisk end det tidligere skøn på 350 sager. Der er som bekendt åbnet et børnehus i hver af de fem regioner. Aarhus Kommune har i slutningen af 2014 været i kontakt med de andre børnehuse

18 om deres erfaringer med beregning af taksten, og det har kunnet konstateres, at de andre børnehuse enten har haft højere takst end Aarhus Kommune eller ligesom Aarhus Kommune forventer at hæve taksten i Taksten for Børnehus Midt forventes derfor at komme til at ligge på nogenlunde samme niveau som de fire andre børnehuse. 21. januar 2015 Side 2 af 2 Som det fremgår, er der ikke tale om en forhøjelse af børnehusets budget, men om en forhøjelse af betalingen for de enkelte sager. Det beløb, der samlet forventes opkrævet i objektiv finansiering og takst, er altså ikke højere end tidligere forudsat, og det ligger dermed også indenfor den kompensation, som kommunerne tidligere har fået via DUT-midler i forbindelse med overgrebspakken. For 2014 vil der samlet set være et mindre overskud på driften af børnehuset. Overskuddet skyldes den objektive del af betalingen, der har været for høj i forhold til den faktiske aktivitet. Der har imidlertid været etableringsudgifter, der ikke fuldt ud er dækket af det statslige tilskud, der blev givet til etablering af børnehusene. Dette kan ifølge børnehusbekendtgørelsen indregnes i driften for Fremover gælder det ifølge bekendtgørelsen, at et eventuelt overskud eller underskud i børnehusene efterreguleres ved indregning i budgettet for børnehusene senest 2 år efter, at underskuddet eller overskuddet er opstået.

19 Socialtilsyn Midt, DUT - kompensation Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg På KKR-møde den 18. november 2014 drøftede KKR Socialtilsyn Midt på baggrund af en orientering fra Socialtilsynet om deres aktiviteter og om takstudviklingen i KKR ønskede i den forbindelse undersøgelse af et par spørgsmål: Baggrunden for den omtalte takststigning: Jf. redegørelse fra Socialtilsyn Midt. Socialtilsynet budget Dato: 6. marts 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Hvor ligger kompetence til fastlæggelse af tilsynets serviceniveau: Jf. lov om socialtilsyn ligger kompetencen hos kommunalbestyrelsen i de fem udpegede kommuner. I bemærkninger til lovforslaget står følgende: Det indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen i de udpegede kommuner får ansvaret for beslutninger om budget for varetagelsen af opgaven og dermed for tilsynets serviceniveau, fastsættelse af en tilsynstakst, tilrettelæggelse af tilsynets praksis, beslutning om særlige fokusområder og udarbejdelse af tilsynets årsrapport Hvorvidt der er DUT-kompenseret fuldt ud: På baggrund af DASSOS henvendelse til KL vedr. DUT-kompensation for Socialtilsynet, inviterede KL til dialogmøde den 7. maj Kommunaldirektør i Hedensted Kommune, Jesper Thyrring Møller, deltog bl.a.. På baggrund heraf sendte KL vedhæftet notat til landets fem Socialtilsyn. Endvidere blev det aftalt, at KL såvel uformelt som formelt vil rette henvendelse til de fem Socialtilsyn med henblik på, at dimensioneringen også fremadrettet afpasses de reelle udgifter. DASSOS tog på møde den 19. august 2014 KL s notat til efterretning. DASSOS vurderede ikke, at der på nuværende tidspunkt er mere i den sag. Ligeledes noterede DAS- SOS, at der fremover skal være fokus på kvalitet og indhold af Socialtilsynets arbejde.

20 Den 18/ Socialtilsyn Midts budget falder med 11 procent fra 2014 til 2015 Som det fremgår nedenfor falder budgettet for Socialtilsyn Midt med 5,8 mio. kr. fra 2014 til 2015, svarende til 11 procent. Kommunerne vil derfor opleve et tilsvarende fald i deres samlede udgifter til at få løst tilsynsopgaven for tilbud og plejefamilier. Betaling for tilsyn med plejefamilier Udgifterne til tilsyn med plejefamilier finansieres objektivt ud fra den enkelte kommunens andel af 0-17 årige. Der tages altså ikke afsæt i et konkret antal plejefamilier i den enkelte kommune. Udgiften til dette tilsyn falder for alle kommuner med 6,8 procent fra 2014 til Betaling for tilsyn med tilbud (institutioner) På KKR mødet den 18. november skabte en slide omkring takster for tilsyn med tilbud forvirring. Det fremgik, at taksterne stiger med godt 5 procent fra 2014 til Men kommunernes og Regionens udgifter til tilsyn med tilbud afhænger af 2 variable, nemlig antal tilbud X takst = den samlede udgift. Det fremgår nedenfor, at antallet af tilbud rent teknisk falder fra 550 til 354, svarende til et fald på 35 procent fra 2014 til Men antallet af fysiske adresser vi skal besøge og føre tilsyn med er uændret fra 2014 til Vi får altså indtægter fra færre tilbud, men med større takster. Men igen, også på dette område bliver tilsynsopgaven løst væsentligt billigere for kommuner og Region i 2015 sammenlignet med Principper for dimensionering Generelt De 5 tilsynskommuner har hver for sig ansvaret for at løfte tilsynsopgaven og kompetencen til at fastlægge eget budget. Det enkelte socialtilsyn fastsætter selv suverænt både takster for tilsyn med tilbud og objektiv finansiering af tilsynet med plejefamilieområdet. De fem tilsynskommuner, herunder Silkeborg Kommune, har valgt at dimensionere socialtilsynene ud fra de principper og forudsætninger, der ligger til grund for økonomiforhandlingerne mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Danske Regioner og KL. Formålet med dette er at sikre, at kommuner og regioner så vidt muligt er kompenseret for udgifterne til tilsyn. Dermed er de fem socialtilsyn Børne- og Familiechef Ken Engedal Telefon: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

21 dimensioneret ud fra samme principper, men da budgettet indeholder omkostningsægte priser vil taksterne variere fra socialtilsyn til socialtilsyn. Der er bl.a. forskelle i kørsel, husleje, volumen og i sammensætningen af tilbud og plejefamilier. Antal tilbud og plejefamilier Antallet af fuldtidsmedarbejdere er for alle fem socialtilsyn beregnet ud fra en fælles metode. Beregningen tager udgangspunkt i dels antalsforudsætninger vedrørende plejefamilier og tilbud dels timeforudsætninger på en række opgaver. Nedenstående tabel viser antal tilbud og plejefamilier: Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal tilbud i alt Antal plejefamilier Antallet af tilbud og plejefamilier i 2015 er udarbejdet på baggrund af Socialtilsyn Midts opgørelse af antallet i maj Derudover er tilført et antal plejefamilier og tilbud, baseret på erfaringerne fra det første halvår Antallet af tilbud er justeret på baggrund af dialog med kommuner og Region Midtjylland i maj Den relativt store ændring i antallet af tilbud fra 2014 til 2015 skyldes, at nogle kommuner og Region Midtjylland har valgt at organisere tilbudsområdet i centerstrukturer. Organiseringen af tilbud medfører ikke en nedgang i socialtilsynets tilsynsopgave, idet alle fysiske adresser skal besøges uanset organisering. Som nævnt i indledningen falder udgifterne for kommunerne til den samlede tilsynsopgave med 11 procent fra 2014 til Lønudgifter Lønbudgettet for Socialtilsyn Midt er beregnet ud fra de faktiske lønudgifter for eksisterende medarbejdere pr. maj Disse udgifter er pris- og lønfremskrevet og tillagt udgifter til barselsfond. For endnu ikke ansatte medarbejdere, er benyttet en gennemsnitspris for socialtilsynets medarbejdere. Socialtilsyn Midt kan oplyse, at lønnen pr. medarbejder i 2014 er lavere for nyansatte tilsynskonsulenter end for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter. 1 Kørselsudgifter Budgettet til kørsel for 2015 er nedsat med 0,4 mio. kr., baseret på de kørselsmønstre der har været det første halvår Gennemsnitslønnen for nyansatte tilsynskonsulenter er kr. mens gennemsnitslønnen for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter er kr. Side 2

22 Hovedtal fra 2014 og 2015 Udgifter Driftsbudget 46,8 mio. kr. 44,4 mio. kr. Overhead 3,1 mio. kr. 2,4 mio. kr. 3 Afbetaling af etableringsudgifter 2,7 mio. kr. - 4 Udgifter i alt 52,6 mio. kr. 46,8 mio. kr. Indtægter Objektiv finansiering (plejefamilier) -27,7 mio. kr. -25,8 mio. kr. Takster (tilbud) -24,9 mio. kr. -21,0 mio. kr. Indtægter i alt -52,6 mio. kr. -46,8 mio. kr. Øvrige Lønbudget 40,3 mio. kr. 37,5 mio. kr. Gennemsnitsløn kr kr. Udgifter til kørsel 2,6 mio. kr. 2,2 mio. kr priser 3 De fem socialtilsyn har besluttet at beregne overhead på baggrund af overheadniveauet i eget KKR-regi. KKR Midtjylland bruger procentsatsen 5,4 pct. 4 Alle etableringsudgifter bliver betalt i 2014 pga. et mindre forbrug i 2013 end forventet ved budgetlægningen priser priser 7 Tallet er et bruttotal, som angiver alle Silkeborg Kommunes udgifter ved socialtilsynets medarbejdere, herunder pension, særlig feriegodtgørelse og personforsikringer Side 3

23 Driftsbudgettet for 2014 sammenlignet med Personaleløn 40,3 mio. kr. 37,5 mio. kr. Personforsikring og kurser 0,6 mio. kr. 0,6 mio. kr. Kørsel 2,6 mio. kr. 2,2 mio. kr. Grundkurser plejefamilier - 9 0,5 mio. kr. Kontorhold, møder mv. 0,7 mio. kr. 0,8 mio. kr. Husleje 1,1 mio. kr. 1,1 mio. kr. Rengøring mv. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. El, vand og varme 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. Teknologileje og it-udgifter 1,1 mio. kr. 1,3 mio. kr. I alt 46,8 mio. kr. 44,4 mio. kr priser 9 Grundkurser blev i 2014 medregnet som en del af personalelønnen Side 4

24 N OTAT Fortolkningsbidrag vedr. DUT-kompensation for socialtilsyn KL har fået henvendelser fra en række kommuner herunder fra DASSOS (Den administrative styregruppe under KKR) i region Midtjylland. Kommunerne problematiserer nogle af de beregningsforudsætninger, der er lagt til grund for budgettet for socialtilsynene. KL har på den baggrund udarbejdet dette notat om, hvordan DUT-forudsætningerne i forhold til de nedenstående fire rejste temaer, bør fortolkes af de fem socialtilsyn. Den 20. juli 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: MAP@kl.dk Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Generelt Indledningsvist skal det understreges, at DUT-forudsætninger ikke er bindende forudsætninger. Side 1/3 DUT-forudsætninger tager udgangspunkt i bedste skøn på landsplan. Der kan således være lokale forskelle, der indebærer, at landsgennemsnittet ikke giver et realistisk billede af de lokale forhold. Budgetlægningen bør altid afspejle de lokale forhold, herunder med de eventuelle afvigelser i forhold til landsgennemsnittet, der gør sig gældende. DUT-forudsætningerne kan anvendes som et udgangspunkt i en situation, hvor de konkrete lokale forhold endnu er ukendte. I takt med at der opnås erfaringer med opgaven og dens omfang, bør forudsætningerne dog i højere grad afspejle de forudsætninger, der kan udledes af de opnåede erfaringer. KL mener, at man altid bør forholde sig til, om de forudsætninger, der er anvendt i DUT-forhandlingerne også afspejler det lokale niveau. Budgetlægningen bør således afspejle det politisk fastsatte serviceniveau under indtryk af de erfaringer, der opnås med opgavevaretagelsen lokalt, herunder fx en justering af det forudsatte gennemsnitlige tidsforbrug til forskellige o p- gaver.

25 Timetal for tilsyn med plejefamilier I henvendelsen til KL fra DASSOS fremgår det, at socialtilsynet har anvendt DUT-forudsætningen om, at et anmeldt tilsyn med en plejefamilie gennemsnitligt har et tidsmæssigt omfang på 16,5 timer. DASSOS vurderer imidlertid, at et tilsyn med plejefamilier kan gøres for mindre end 16,5 timer. KL skal i den sammenhæng jf. ovenstående understrege, at DUTforudsætningerne ikke er bindende, og at den fremadrettede budgettering derfor bør tage udgangspunkt i et mindre timeforbrug, såfremt et tilsyn i plejefamilier gennemsnitligt kan gennemføres på mindre end 16,5 timer. Dimensionering vedr. magtanvendelse Det fremgår af henvendelsen fra DASSOS, at socialtilsynet har indregnet ressourcer til håndtering af indberetninger om magtanvendelser, på trods af at der ikke er givet DUT-kompensation til denne opgave. Grundlaget for at der ikke i forbindelse med socialtilsynsloven er DUTkompenseret for håndteringen af indberetninger om magtanvendelse er, at antallet af magtanvendelser ikke forventes påvirket af reformen samtidig med, at der ikke blev forudsat væsentlige ændringer i kravene til håndtering af magtanvendelsesindberetninger. KL er imidlertid opmærksom på, at ministeriet efter afslutningen af DUTforhandlingen vedr. socialtilsynsloven sendte et udkast til vejledning i uformel høring bl.a. hos de fem socialtilsyn. I dette udkast til vejledning fremgik det, at der ville ske væsentlige opgaveudvidelser i forhold til hån d- tering af magtanvendelsesindberetninger. KL er bekendt med, at socialtilsynene har lagt denne viden fra høringsversionen af vejledningen til grund for budgetteringen af socialtilsynet. Såvel socialtilsynene som KL problematiserede i forbindelse med ovennævnte høring vejledningens indhold vedr. håndtering af magtanvendelsesindberetninger og påpegede, at der var tale om væsentlige opgaveudvidelser. Ministeriet har på den baggrund tilkendegivet, at det vil sikre overensstemmelse mellem vejledningens beskrivelse og grundlaget for DUTforhandlingen vedr. socialtilsynsloven. På baggrund af ovenstående bør budgettet fremadrettet justeres. Ligeledes bør der være fokus på, at det merprovenu, som budgetteringen vedr. magtanvendelse afføder, ikke anvendes til udgiftsvækst på andre områder. I ste- 2

26 det bør merprovenuet jf. reglerne give anledning til reducerede opkrævninger hos kommunerne i de kommende år. Risikobaseret tilsyn I henvendelsen fra DASSOS fremhæves det yderligere, at socialtilsynet i budgettet har indlagt ekstra ressourcer med henvisning til det risikobaserede tilsyn. KL skal i den sammenhæng vejledende oplyse, at DUT-forudsætningerne er udtryk for gennemsnitsbetragtninger og i forhold til forudsætningerne vedr. tilsynet forudsættes det gennemsnitlige tidsforbrug at tage højde for, at forskellige tilbud skal have forskellig tilsynsintensitet som det også var tilfældet før reformen. Dertil kommer, at der er kompenseret med 0,4 mio. kr. i 2014 og 2015 og 0,8 mio. kr. årligt fra 2016 og frem med henvisning til, at tydeliggørelsen af muligheden for skærpet tilsyn i reglerne vil medføre, at der skal føres flere skærpede tilsyn end før reformen. Regodkendelse af plejefamilier DASSOS oplyser endeligt i deres henvendelse, at socialtilsynet har indlagt ressourcer til selve regodkendelsen af plejefamilier. DASSOS anfører, at dette er sket med henvisning til, at der er forudsat gennemført 1,5 tilsyn med plejefamilier årligt. Der er ikke i DUT-aftalen kompenseret for regodkendelse af plejefamilier, da tidsforbruget hertil forudsættes at gå lige op med tidsforbruget til et tilsyn, og jf. reglerne vil en regodkendelse tælle for et tilsyn i det år, regodkendelsen finder sted. Som tidligere anført er DUT-forudsætningerne ikke bindende. Således er det heller ikke bindende, at der skal gennemføres mere end ét årligt tilsyn med plejefamilier, som er lovens minimumskrav. Der skal kun gennemføres mere end ét årligt tilsyn, hvis der vurderes at være behov herfor. KL håber, at ovenstående fortolkningsbidrag kan medvirke til at kvalificere den fremadrettede budgettering af socialtilsynet. I forlængelse heraf skal KL fortsat opfordre til dialog og åbenhed fra såvel socialtilsynene som kommunerne i socialtilsynets dækningsområde, så der skabes den bedst mulige forståelse for begge parters forhold og rammesættende vilkår. 3

27 Til KKR Midtjylland Socialtilsynet - budget 2015 I forlængelse af drøftelserne på KKRs møde den 18. november om Socialtilsynets økonomi kan KKRs formandskab hermed oplyse: 1) Socialtilsynets serviceniveau og budget fastlægges af de fem tilsynskommuners byråd ud fra de principper og forudsætninger, der ligger til grund for økonomiforhandlingerne mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Danske Regioner og KL. 2) Socialtilsyn Midts samlede budget for 2015 falder samlet set med 11 % i 2015 til i alt 46,8 mio. kr. 3) Budgettet er baseret på en omlægning af takster, der skal matche den organisatoriske sammenlægning af tilbud, der er sket hos næsten alle driftsherrer således, at der nu er 35 % færre tilbud end ved budgetlægningen for ) Der er imidlertid samme antal fysiske adresser, som Tilsynet skal føre tilsyn med, hvorfor taksterne pr. tilbud er forhøjet med gnsn. 5,4%. Den 21. november 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: EGL@kl.dk Direkte Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C Side 1/1 Takstforhøjelsen modsvares altså af, at den vil blive opkrævet færre gange, og det er således muligt at opleve stigende takster og faldende udgifter på en gang../. Der redegøres nærmere for Socialtilsyn Midts budget i vedhæftede notat af 18. november Det skal afslutningsvis oplyses, at der vil blive redgjort for spørgsmålet omkring DUT kompensationen på KKRs møde den 24. februar. Med venlig hilsen Borgmester Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland Borgmester Carsten Kissmeyer Næstformand for KKR Midtjylland

28 Notat Fælles servicecenter for telesundhed projekt (proof-of-concept fasen) Indledning og baggrund Telesundhed er en vigtig komponent i løsningen af fremtidens udfordringer i det nære sundhedsvæsen. Der eksisterer allerede et stort antal projekter inden for telesundhed i kommuner og regioner. Med projektet om fælles servicecenter for telesundhed (FSC) vil alle telesundhedsløsninger få et fælles støttesystem, som blandt andet vil lette vejen for implementering af telesundhedsløsninger, styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor, samt på tværs af kommuner og endeligt reducere driftsudgifterne. Med opbakning fra Task Forcen for det nære sundhedsvæsen har Aarhus og Horsens kommuner i samarbejde med Region Midtjylland og en række private aktører (OPI-samarbejde) udviklet et koncept for et fælles servicecenter for telesundhed for de midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Konceptet er nu klar til at blive testet i et pilotprojekt proof-of-concept fasen. Nedenstående er en kondensering af dele af den projektbeskrivelse, der er udarbejdet for pilotprojektet. Den fulde projektbeskrivelse er vedlagt som bilag. Interessenter i projektet Proof-of-concept fasens projektejere vil være de offentlige aktører, der er involveret i projektet både økonomisk og ressourcemæssigt. Projektejerne benævnes fællesoffentlige partnere og består i udgangspunktet af Region Midtjylland/Hospitalsenheden Horsens (HEH), Aarhus Kommune og Horsens Kommune. Der er mulighed for at åbne op for yderligere deltagelse fra kommunal side. De fællesoffentlige partnere vil bidrage med viden og kompetencer fra forskellige afdelinger og institutioner i forhold til f.eks. jura, it-infrastruktur, telemedicin samt vidensdeling. Udover de fællesoffentlige partnere, indgår der også tre virksomheder Systematic, TDC og Falck - og en brancheorganisation DI som benævnes OPI-partnere. OPI-partnerne vil bidrage med forskellig viden og kompetencer på det telemedicinske område. Der skal indgås særskilte aftaler mellem de private virksomheder og de fællesoffentlige partnere om de ydelser virksomhederne skal levere i projektperioden. MedTech Innovation Center (MTIC) indgår også som en partner i projektet i forhold til projektledelse og innovationssamarbejde mellem offentlige og private aktører. I MTIC er et nyt samarbejde om sundhedsinnovation mellem region, kommuner, VIA og Aarhus Universitet under etablering. FSC kan være en demonstration 1

29 af, hvordan dette samarbejde fungerer i praksis og vise, hvordan opståede behov for nye løsninger og paradigmeskifter i offentlige institutioner kan skabe vækst blandt virksomheder. Organisering Sundhedsstyregruppen fungerer som den tværsektorielle programledelse for projektet. Her vil man forholde sig til principielle og strategiske spørgsmål i forhold til projektet. For at sikre bred kommunal forankring af projektet vil KOSU (KD-Net) og DKS løbende blive orienteret om arbejdet i projektet. Under programledelsen etableres en styregruppe med repræsentation fra de deltagende organisationer. Styregruppen skal i samarbejde med projektlederen sikre fremdrift og koordinering af projektet på et overordnet niveau. Herunder at de primære mål med projektet opfyldes. På det oprationelle plan vil projektet blive centret om en projektchef, der skal sikre fremdriften i de tre underliggende arbejdsgrupper, der arbejder med bæredygtighed, business case og organisering. I hver af de underliggende arbejdsgrupper er der tilknyttet en projektleder. Arbejdet vil blive perspektiveret og kvalificeret via en referencegruppe, der udgøres af temagruppen for IT under sundhedsaftalen og en brugergruppe bestående af fagfolk fra relevante organisationer, der har erfaring med telemedicinske løsninger. Organiseringen af projektet fremgår af nedenstående figur. 2

30 Økonomi Projektet er berammet til to år. De samlede økonomiske omkostninger i perioden forventes at beløbe sig til 8.5 mio. kr. Det er aftalt med den regionale ledelse, at kommunerne under et skal tilvejebringe 1.5 mio. kr. ud af de 8.5 mio. kr. De 1.5 mio. kr. betales i udgangspunktet af de kommuner, der indgår i styregruppen for projektet og som aktivt deltager i projektarbejdet. Foruden de 1.5 mio. kr. forventes de deltagende kommuner at bidrage med personaleressourcer i de enkelte arbejdsgrupper, der nedsættes i forbindelse med projektet. En nærmere beskrivelse af budgettet findes i bilag 7 i projektbeskrivelsen. Fra pilotprojekt til driftsorganisering Såfremt pilotprojektet med det fælles servicecenter viser positive resultater økonomisk, organisatorisk og fagligt er det hensigten, at oprette servicecenteret som en fast driftsorganisation. Oprettelsen af servicecenteret som driftsorganisation vil kræve afklaring af en række organisatoriske og juridiske forhold. Som en del af projektarbejdet vil projektledelsen påbegynde en skitsering af en fremtidig driftsorganisation. 3

31 Notat Tilvejebringelse af midler til fælleskommunale og sektorielle projekter indenfor sundhed. Indledning Udviklingen på sundhedsområdet fordrer et stadigt tættere samarbejde mellem kommunerne og i forhold til regionen og alm. praksis samt andre forvaltningsområder. I den nye sundhedsaftale er der skitseret en række udviklingsprojekter og på samme vis vil arbejdet omkring udviklingen af praksisområdet kunne generer en række tværsektorielle projekter. I det mellemkommunale sundhedssamarbejde vil fremtiden også byde på flere fælles projekter. Konkrete eksempler på ovenstående findes bl.a. i den nye sundhedsaftale, hvor der f.eks. skal arbejdes med nye behandlingsmetoder i den kommunale sygepleje f.eks. ernæringsterapi og IV-behandling. Projektet om fælles servicecenter for telesundhed er ligeledes et eksempel på denne udvikling. Der vil derfor være behov for, at KD-Net drøfter forskellige modeller for, hvordan der kan sikres kommunale deltagelse og co-finansiering i de tværsektorielle og -kommunale projekter. Herunder redegøres der for tre mulige modeller for kommunal co-finansiering af tværkommunale og -sektorielle projekter. Model 1: Ad hoc modellen Modellen bygger på, at de enkelte projekter via KOSU præsenteres for KD-Net. Herefter er det op til den enkelte kommune at afgøre om man ønsker at deltage i det givne projekt eller ej. Denne tilgang betyder, at ikke alle kommuner behøves eller kan være repræsenteret i et konkret projekt. Dette betyder naturligvis også, at det er de kommuner, der indgår i og finansier projekterne, der får indflydelse på udformningen af projekterne. KD-Net vil løbende kunne blive orienteret om udviklingen i de enkelte projekter via KOSU sekretariatet. Som angivet i indledningen kan projekterne være initieret med udgangspunkt i det tværkommunale sundhedssamarbejde i regi af KOSU/DKS, sundhedsaftalen eller i forbindelse med arbejdet i praksisplanen. KO- SU vil virke som forberedende organ for KD-Net. 1

32 Figur 1: Ad hoc modellen Kd-net. De enkelte kommuner tilkendegiver om man ønsker at deltage i et given projekt. KOSU Andet Projekter fra sundhedsaftale regi Projekt anmodninger Tværkommunale projekter Projekter fra praksisområdet Model 2: Projektpulje i KD-Net Figur 2 herunder beskriver forslag til en finansieringsmodel for fælleskommunale projektaktiviteter på sundhedsområdet. Figur 2: Projektpulje i KD-Net 2

33 De 19 midtjyske kommuner 3. kr. pr. borger pr. år Projektportofolie KOSU Kd-net. 3.8 mio. kr. til projekter Fremlæggelse af projektportofolie for det kommende år Midler til projekter i porto- Tværkommunale projekter Projekter fra praksisområdet Projekter fra sundhedsaftale regi Modellen bygger på, at hver af de 19 kommuner indbetaler 3. kr. pr. borger pr. år i en fælleskommunal projektpulje under KD-Net. Projektpuljen vil på baggrund af de tilførte midler indeholde ca. 3.8 mio. kr. på årsbasis. Det er erfaringen fra det hidtidige arbejde med bl.a. sundhedsaftalen, at et beløb af denne størrelse er 3

34 relevant for at kunne sikre kommunal indflydelse på de projekter, der igangsættes i det tværsektorielle samarbejde og samtidig videreudvikle det kommunale samarbejde. Udmøntningen af projektmidlerne vil initieres ved, at KOSU udarbejde en projektportofolie for hvert år. Portofolien vil indeholde de projekter, som efter KOSUs vurdering vil kræve fælleskommunal finansiering af et vist omfang. Projekterne der indgår i portofolien skal afspejle de strategiske linjer for det tværkommunale og - sektoriel sundhedssamarbejde. Hvert enkelt projekt vil være beskrevet kort i forhold til omfang fagligt såvel som økonomisk. Det er hensigten, at projektportofolien forelægges KD-Net først i det nye år. KD-net drøfter portofolien ud fra et strategisk perspektiv og træffer afgørelse om udmøntning af midler til de i portofolien nævnte projekter. Der skal udvikles kriterier for hvilke projekter, man ønsker at indgå i. Et eksempel på et kriterium kunne være et nyttekriterium, som fokuserede benefits for kommunerne ved et projekt. Herefter er det op til KOSU at forvalte projektmidlerne i henhold til den aftale, der er indgået i KD-Net. Dagsorden for det nære sundhedsvæsen er kendetegnet ved at være dynamisk. Der vil derfor være behov for, at der kan foretages en mindre revision af portofolien halvårligt. Det er centralt, at der er en høj grad af gennemsigtighed i hvordan projektmidlerne anvendes og de resultater, der opnås i projekterne. KOSU sekretariatet skal i samarbejde med KD-Net sekretariatet sikre en løbende økonomiopfølgning på de projekter, hvortil der er tildelt midler. Supplerende overvejelser vedr. finansieringskilder Foruden ovenstående skitser for en konkret finansieringsmodel for tværkommunale- og sektorielle projekter, kan der være følgende supplerende overvejelser: Der findes en række fonde i bl.a. EU regi (f.eks. Horizon 2020), der kunne være relevante at ansøge om midler i forhold til en række af de udviklings- og innovationsaktiviteter, der skal arbejdes med i regi af det nære sundhedsvæsen. Skal kommunerne i fællesskab arbejde mere aktivt med at hente midler i forskellige fonde? En mulighed for finansiering af udviklingsprojekter i det nære sundhedsvæsen vil kunne ske via introduktion af mere privatkapital i form af OPI-samarbejder. Et eksempel på dette er udviklingen af det fælles servicecenter på telesundhed. 4

35 DEBATOPLÆG: FREMTIDENS NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Kommunerne i den midtjyske region Januar 2015

36 Indhold 1. Forord 2. Mere sundhed i det nære 3. Scenarie 1: Population 4. Scenarie 2: Integration 5. Scenarie 3: Innovation 6. Perspektiver og muligheder i scenarierne Bilag: Proces for udarbejdelse af debatoplægget Fremtidens nære sundhedsvæsen

37 1. Forord Sundhedsdirektørerne i de midtjyske kommuner er ikke i tvivl; de kommunale sundhedsindsatser vil blive markant anderledes tilrettelagt i de kommende år. Forandringerne i sundhedsvæsenet i det seneste årti kan nærmest betegnes som et paradigmeskifte. Rollefordelingen i opgavevaretagelsen er forandret, og kommunerne og de praktiserende læger vil få en langt mere central rolle i driften af det samlede sundhedsvæsen. Med en kommende hospitalsstruktur, hvor der for mange borgere bliver langt mellem hjemmet og sygehuset, giver dette god fornuft, og der er store potentialer i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Det kan blandt andet bidrage til, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgerne, at indsatser integreres på tværs, og at vi får mere sundhed for pengene. Derfor og set i lyset af de tendenser, der ses i en række andre lande - vil kommunerne med fordel kunne spille en endnu mere markant rolle i forhold til at løfte den samlede sundhedsopgave. Dette forudsætter, at kommunerne sammen sætter en fælles retning for, hvordan vi ønsker, at sundhedsvæsenet skal indrettes i løbet af de næste 4-5 år. Derfor har kommunerne i den midtjyske region taget initiativ til at udarbejde dette debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Omdrejningspunktet er tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen, som sættes til debat. Hvor omfattende en rolle vil vi som kommuner fx have, og hvilke opgaver vil med fordel for borgeren kunne løse i det nære sundhedsvæsen? Vi står over for at skulle føre en ny sundhedsaftale ud i livet. Sundhedsaftalen er en fælles ramme for udviklingen af sundhedsområdet i den midtjyske region, og scenarierne i dette oplæg kan med fordel inddrages som et fælles mindset og referenceramme i det videre arbejde med at konkretisere og udfolde aftalen i praksis. Der er god samfundsøkonomisk fornuft i at løse opgaverne dér, hvor man kan gøre det til den mindste omkostning, og samtidig løse opgaverne tæt på borgeren. På den måde får vi skabt mest sundhed for de penge, der samlet anvendes til sundhedsvæsenet i den midtjyske region. Men de kommende års forandringer vil udfordre kommunernes økonomi. Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget gøres mere bevidste om denne udfordring som dette debatoplæg også bidrager til at belyse. I debatten om videreudvikling af det nære sundhedsvæsen, bliver der ofte peget på, at den nuværende finansieringsstruktur med aktivitetsbaseret styring og kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er en barriere. Heldigvis kan vi konstatere, at der både nationalt og internationalt er en tendens til, at man begynder at orientere sig mod incitamentsmodeller, der har fokus på kvalitet og effekterne af sundhedsindsatserne, snarere end blot på mængderne af aktivitet. Disse udviklingstendenser er i sig selv en anledning til at stille skarpt på muligheder og potentialer i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen berører ikke kun kommunernes sundhedsindsatser i snæver forstand, men handler også om indsatser på fx arbejdsmarked - og socialområdet. Det er et tema, som slås an i debatoplægget, og vi vil gerne opfordre til, at denne del konkretiseres og udbygges yderligere i dialog mellem de involverede fagområder. Vi ønsker, at oplægget danner grundlag for den videre dialog i den midtjyske region om de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet og herunder samarbejdet på tværs af sundhed, social og arbejdsmarked. Det gælder både internt mellem kommunerne og i forhold til vores mange samarbejdspartnerer i blandt andet region og almen praksis. De scenarier, der foldes ud i debatoplægget, er blevet til på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. Konkret er der i august september 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en workshop om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt kommunerne. Materialet er efterfølgende blevet bearbejdet i en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af: Anders Kjærulff, direktør, Holstebro Kommune Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune Hanne Linnemann, chefkonsulent, Aarhus Kommune Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune Lars Kirkegaard, direktør, Skanderborg Kommune Lis Kaastrup, sundheds- og omsorgschef, Viborg Kommune Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet Der har været processtøtte fra Implement Consulting Group Venlig hilsen Lasse Jacobsen, formand for KOSU Anders Kjærulff, næstformand for KOSU 3 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

38 2. Mere sundhed i det nære de seneste år er det sket er markant udvikling af det nære I sundhedsvæsen. Langt flere borgere modtager i dag genoptræning. Sundhedsplejen aflægger tidligere barselsbesøg. Der er flere tilbud målrettet borgere med kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Der arbejdes i højere grad med tidlig opsporing af sygdom, og der er etableret sygeplejefaglige akutfunktioner i kommunerne. Det er nogle af resultaterne af kommunernes nye eller øgede indsatser som følge af den omlægning af sundhedsvæsenet, der blev sat i gang med strukturreformen i Det er også et resultat af den omlægning af hospitalsstrukturen, som er i gang. Omkring 2020 vil Danmark være præget af, at der bliver ca. 20 højt specialiserede supersygehuse/akutsygehuse. Der vil blive færre sengepladser end i det nuværende hospitalsvæsen, og udviklingen med mere dagbehandling og ambulant behandling vil fortsætte. Denne forandring har været i gang i de seneste år, og den vil bl.a. medføre, at der vil være nogle typer af opgaver, der før blev løst på et hospital, som fremadrettet må varetages i det nære sundhedsvæsen. Derfor er der fortsat behov for at udvikle det nære sundhedsvæsen. Sundhed skabes i det nære Sundhedsområdet er kendetegnet ved en række udfordringer, som berører os alle. Fx er den gennemsnitlige levetid i Danmark lavere end i de øvrige nordiske lande. Uligheden i sundhed er stor. Sygdomsmønstre udvikler sig i nye retninger betyder blandt andet, at flere for behov for opfølgende og vedligeholdende indsatser. Fx overlever flere en kræftsygdom, men skal samtidig leve med eventuelle eftervirkninger af sygdommen. Og både forventninger og efterspørgslen på sundhedsydelser er stigende. Udfordringerne er ikke nye, men understreger nødvendigheden af, at vi sætter fokus på, hvordan vi fremmer en hensigtsmæssig udvikling på sundhedsområdet faglig, organisatorisk og økonomisk. Og her er der et potentiale i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Der ligger en stor udfordring i at håndtere finansieringen af det nære sundhedsvæsen. Dette er et helt centralt opmærksomhedspunkt - politisk og administrativt - nu og i de næste mange år. Det gælder både i dialogen mellem region og kommuner og i forhold til de omprioriteringer, som det kræver at finansiere det nære sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt at arbejde med nye, fælles løsninger. Det bliver også afgørende at sikre, at den enkelte borger deltager aktivt i at håndtere egen sundhed, der hvor det giver mening. De borgere, der kan selv, skal have mulighed for det. Og samtidig skal der være særlig fokus på borgere, der kan have behov for ekstra støtte. Det er i det daglige - i hjemmet og de nære fællesskaber - at livet leves og sundhed fremmes. Sundhedsløsninger tæt på borgeren kan i høj grad fremme, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgeren. For når behandling fx foregår i borgerens eget hjem, vil borgeren også i højere grad kunne blive en aktiv medspiller, der sætter retning og bidrager til indsatsen. Samtidig er det nære sundhedsvæsen forbundet med nye muligheder for at etablere mere omkostningseffektive tilbud og for at integrere indsatser på tværs af social -, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Fra strukturreform til fælles sundhedsaftale Videreudvikling af det nære sundhedsvæsen skal ses i lyset af, at kommunerne allerede varetager en lang række opgaver på sundhedsområdet. I 2007 blev kommunernes ansvarsområde udvidet, og i de seneste år er der derfor blevet arbejdet målrettet med at udvikle og forankre sundheds- og plejetilbud tæt på borgerne. Omdrejningspunktet har især været tilbud i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt sygepleje tæt på borgeren. Samtidig er samarbejdet med hospitaler og almen praksis udbygget. Rammen er sundhedsaftalerne mellem kommuner og region, og vi står nu overfor at skulle omsætte en ny sundhedsaftale til konkrete handlinger. Som noget nyt er der tale en én fælles sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og alle de midtjyske kommuner. Med sundhedsaftalen lægges der op til en højere grad af fælles retning på sundhedsområdet og større ensartethed i kvaliteten af de sundhedstilbud, som borgeren kan forvente at få. Det er en udvikling, som også kommer til udtryk i de fælles kommunale KKR-målsætninger på sundhedsområdet. Målsætningerne udgør en fælles ramme for kommunerne og indebærer, at de midtjyske kommuner medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser har tilbud til borgere med kronisk sygdom (KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom) samt arbejder med fælles kvalitetsmål for indsatsen tager afsæt i en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsforløb arbejder for bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien for at skabe mere helhed i den behandlingsmæssige og sociale indsats i borgerens eget hjem, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og styrke de lokale behandlingsindsatser 4 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

39 Den generelle udvikling på sundhedsområdet betyder også, at kommunerne sammen med de praktiserende læger i dag varetager en række nye opgaver og funktioner. Mange typer af behandling kan varetages ambulant eller hjemme hos borgeren, og indlæggelsestiderne på hospitalerne er reduceret markant. Set over et livsforløb bliver den enkelte borgers kontakt til de specialiserede hospitaler efterhånden kortvarig ja næsten en undtagelse. Omdrejningspunktet for borgernes kontakt til sundhedsvæsenet bliver i højere grad det nære sundhedsvæsen. Det bliver derfor meget vigtigt, at det specialiserede sundhedsvæsen udbygger støtten til de indsatsområder og konkrete tiltag, der udbygges og sættes i værk i det nære sundhedsvæsen. Dvs. at alle parter på sundhedsområdet i langt højere grad end hidtil skal hjælpe hinanden med at sikre en samlet og integreret opgaveløsning. Samlet set betyder det, at kommunerne spiller en stadig mere central rolle på sundhedsområdet. Det åbner for nye muligheder for at sætte en fælles kommunal dagsorden for udviklingen af sundhedsvæsenet. Men det forudsætter samtidig, at vi i de 19 kommuner skaber fælles billeder af, hvordan vi vil indgå i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det kommunale fællesskab skal fortsat styrkes, med henblik på at vi kan tale med én stemme. Dette vil kunne opleves som en begrænsning i den kommunale selvbestemmelse, og derfor er det også vigtigt at have en grundig og fælles dialog om retningen og omfanget af kommunale løsninger. Der bliver behov for, at der kan træffes fælles beslutninger på udvalgte områder. Det er en proces, som vi i kommunerne står midt i, og som kalder på, at vi stiller skarpt på behov, muligheder og konkrete handlinger i forhold til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen. Udfordringsbilledet Men hvordan skal fremtidens nære sundhedsvæsen se ud? Og hvilke udfordringer skal der især findes løsninger på? Med afsæt i disse spørgsmål er der blandt de midtjyske kommuner udarbejdet tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen. Som en del af processen har direktører og chefer på sundhedsområdet fra de 19 midtjyske kommuner haft mulighed for at indgå i en prioritering af de vigtigste udfordringer i forhold til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Prioriteringen blev foretaget af deltagerne på en fælles kommunal workshop 19. september 2014 ud fra en bruttoliste over mulige udfordringer. Bruttolisten omfattede udfordringer, som er blevet identificeret i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt direktører på sundhedsområdet i de 19 midtjyske kommuner. Desuden består bruttolisten af input fra arbejdet med sundhedsaftalerne i flere regioner og af input fra sundhedsvæsenet i Norge, Sverige og Skotland. Blandt de væsentligste udfordringer peges der på manglende incitamenter til forebyggelse og tidlige indsatser, behov for mere samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger samt sammenhæng i sundhedsindsatserne og pres på de kommunale udgifter som følge af opgaveoverdragelse. De vigtigste udfordringer for det nære sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet er indrettet primært med fokus på behandlingsaktivitet og med for få incitamenter til forebyggelse og tidlige indsatser. Der er behov for mere samarbejde og incitamenter for samarbejde mellem kommunerne og de praktiserende læger. Fragmenteringen i sundhedsvæsenets indsatser på tværs af sundhedsaktører og fagområder betyder, at borgernes behov for hjælp ikke altid mødes godt nok. Flytning af opgaver fra region til kommuner sker hurtigere end den økonomiske omfordeling, hvilket lægger pres på kommunernes samlede økonomiske situation. De nuværende finansieringsordninger sikrer ikke i tilstrækkelig grad en optimal fordeling og udnyttelse af ressourcer og kapacitet på sundhedsområdet. Med afsæt i disse udfordringer er der udarbejdet tre scenarier, der angiver mulige veje, som vi som kommuner kan lade os inspirere af, når vi sammen skal afklare, hvordan vi ønsker, at det nære sundhedsvæsen skal udvikles. Scenarierne beskriver indsatsområder og eksempler på konkrete initiativer, som de forskellige udviklingsveje forudsætter og giver anledning til. Det er vigtigt at være opmærksom på, at scenarierne består af eksempler på indsatsområder og konkrete tiltag. I praksis kan det enkelte scenarie udvides med flere tiltag, og elementerne fra de forskellige scenarier kan kobles i et væld af forskellige udviklingsveje. Formålet med scenarierne er således ikke at give en udtømmende beskrivelse af mulige indsatser, men at sætte tre mulige scenarier for, hvordan det nære sundhedsvæsen kan udvikles og dermed at give inspiration til debatten mellem de 19 kommuner om udviklingsretninger for det nære sundhedsvæsen. 5 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

40 3. Scenarie 1: Population Hvordan ser det nære sundhedsvæsen ud, hvis der sættes fuldt fokus på forbedring af befolkningens generelle sundhedstilstand gennem sundhedsfremme, tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering? Dette scenarie beskriver det nære sundhedsvæsen, hvis vi i højere grad prioriterer og investerer i faktorer og virkemidler, der forbedrer sundhed, snarere end i faktorer og virkemidler, der behandler sygdom. Dvs. indsatser, der forebygger og reducerer omfanget af sygdom frem for indsatser, der håndterer sygdom, når den først er opstået. Det overordnede mål for indsatserne i scenariet er, at flere skal leve længere og bedre. Scenariet afspejler derfor bl.a. behovet for at arbejde med forbedringer af befolkningens (populationens) generelle sundhedstilstand. at forbedre indsatserne i forhold til rehabilitering, så borgere hurtig kan få et normalt socialt liv og arbejdsliv igen efter en sygdom. en mere systematisk tilgang til ulighed i sundhed. Det vil sige prioriterede indsatser overfor borgere med kombinerede sociale og sundheds- samt jobmæssige problemer. Centrale indsatser i scenariet er målrettede tiltag i forhold til at nedbringe antallet af rygere og forbruget af alkohol, da rygning og alkohol fortsat er de største risikofaktorer i forbindelse med udvikling af en række sygdomme. Samtidig skal der arbejdes på at fremme den mentale sundhed blandt borgere. Et særligt fokusområde er her trivsel blandt børn og unge. Scenariet rummer også en opprioritering af det aktive medborgerskab. Det betyder, at borgerens egne ressourcer samt lokale kræfter som fx foreninger og frivillige i endnu højere grad skal aktiveres med henblik på at fremme sundhed og trivsel for borgerne i den enkelte kommune. Derudover sætter scenariet fokus på tiltag i forhold til borgere med flere samtidige problemer, og som derfor har mange kontakter til sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. I den forbindelse er det helt afgørende, at der investeres i et øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser. Hvad ville der fx ske, hvis det at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet blev et fælles mål for alle de indsatser, som en borger modtager? Kommunerne har en unik mulighed for at fremme indsatser, hvor afsættet er borgerens samlede situation, ønsker og behov snarere end de særskilte ønsker og behov på sundhedsområdet, det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Men det skal understøttes organisatorisk og i den daglige drift for at lykkes. Baseret på bl.a. udenlandske erfaringer kan øget anvendelse af teams med involvering af medarbejdere fra flere fagområder og forvaltninger være et effektivt virkemiddel. Ligeledes kan etablering af fælles visitation på tværs af fx sundheds- social og arbejdsmarkedsområdet være et muligt virkemiddel. Samlet kan scenariet beskrives på denne måde: Scenarie 1: Population Indsatsområder: A. Øget indsats i forhold til de største risikofaktorer alkohol og rygning Eksempler på konkrete tiltag: 1. Lokale partnerskaber med praktiserende læger, foreninger og andre om fælles sundhedsmål og indsatser. Fx partnerskab om at få en røgfri årgang. Der igangsættes forskning i effekterne af partnerskaberne. 2. Indsatser baseret på den bedste viden på området (jf. Forebyggelsespakken om alkohol), herunder fx krav om alkoholpolitik ved udlejning af kommunens lokaler, samarbejde lokalt om ansvarlig udskænkning og trygt natteliv samt systematisk, tidlig opsporing af alkoholproblemer via kommunens frontpersonale. 3. Med afsæt i den bedste viden på området (jf. Forebyggelsespakken om tobak) arbejdes systematisk med rygestoptilbud, røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart blandt unge. 6 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

41 B. Bedre rammer for fysisk aktivitet som integreret del af hverdagen 1. Sikre cykel- og gangstier til skoler samt større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. 2. Fokus på udearealer, der inspirerer til fysisk aktivitet. 3. Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og på plejecentre både inde og ude. C. Forbedret trivsel og mental sundhed 1. I dagtilbud arbejdes målrettet med at fremme børns trivsel. Det kan fx dreje sig om at skabe fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Det kan også involvere særlig støtte til familier med sociale og mentale problemer. 2. Fællesskaber på tværs af generationer. Et eksempel er Kærehave projektet ved Ringsted, hvor børn laver teater for ældre. Endvidere er der anlagt haver, hvor børn og unge dyrker grøntsager, der anvendes som råvarer til bespisningsordninger for ældre. Og rehabilitering foregår i naturen ved hjælp af udendørs rehabiliteringsbaner. 3. Natur og idræt som aktivt virkemiddel i forhold til borgere med psykiske lidelser. Fx med inspiration fra de norske Frisklivscentraler, der med udgangspunkt i aktiviteter i naturen arbejder med fx træning og mental sundhed. Praktiserende læger kan henvise borgere til frisklivscentralerne. D. Øget omfang af aktive medborgere 1. Fokus på, at alle har ressourcer, som skal bringes i spil. Indsatser udvikles og gennemføres i et samarbejde med borgeren. 2. Øget brug af borgere, der underviser borgere. Fx pårørende til borgere med sygdom, der underviser i, hvordan man kan leve med sygdom tæt på i det daglige. 3. Idrætsforeninger involveres i sundhedsindsatser og sociale indsatser. Fx gives idrætsforeninger særligt gunstige vilkår i forbindelse med leje af kommunale idrætsfaciliteter - og medvirker til gengæld i forbindelse med fx rehabilitering af ældre medicinske patienter m.v. 4. Der gennemføres et servicetjek på frivilligområdet, så ressourcerne bruges bedst muligt. Frivillige indsatser systematiseres (efter bl.a. skotsk forbillede). Det indebærer blandt andet, at der sættes fokus på rekruttering og kompetenceudvikling af frivillige. 5. Det gøres til en obligatorisk del af professionsuddannelserne, at arbejde som frivillig i en periode. E. Øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser 1. Fælles visitation på tværs af forvaltningsområder, hvor tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse udgør det primære og fælles mål for indsatserne. 7 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

42 E. Øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser 2. Koordinerende sagsbehandler som fx i Skanderborg Kommune. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at de rette uddannelses-, beskæftigelses-, sundheds-, og socialfaglige indsatser igangsættes i et koordineret forløb på tværs af de forskellige lovgivninger, som borgeren over et livsforløb, kan være omfattet af. Omdrejningspunktet er at aktivere borgerens egne ressourcer. Den koordinerende sagsbehandler kan træffe beslutning om det fælles overordnede mål for borgerens forløb og kan indkalde til tværfaglige møder, hvor de kommunale samarbejdspartnere er forpligtet til at deltage. 3. Etablering af ledelsesstrukturer, der fremmer tværfagligt samarbejde. Fx at direktører over tid roterer på tværs af forvaltningsområder eller udover et specifikt forvaltningsansvar også har ansvar for tværgående opgaver på vegne af alle forvaltninger. 4. Systematisk brug af rotationsstillinger og delestillinger på tværs af forvaltningsområder fx sagsbehandlere i hhv. arbejdsmarkeds- og socialforvaltning m.v. Erfaringer fra Norge viser, at sådanne ordninger øger videndeling og koordinering på tværs. 5. Udvikling af modeller for opfølgning, der fremmer samarbejde på tværs. Fx øget brug af indikatorer, der siger noget om en forvaltnings evne til at samarbejde på tværs og styre indsatser med bidrag fra flere områder. F. Udvidet prioritering af borgergrupper med flere samtidige problemer (Borgere med mange kontakter til sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet) 1. Kommunal care manager-ordning etableres for udvalgte borgergrupper (fx de borgere, hvor kommunen har de største sundhedsog velfærdsudgifter). Care manager-ordningen etableres som en intern kommunal ordning med henblik på øget livskvalitet for gruppe af borgere, der ofte har relativt få ressourcer, samt reduktion i sundheds- og velfærdsudgifter. 2. Erfaringer med case manager-ordninger i udlandet viser, at det er en udfordring at finde de rette borgere til ordningen, inden problemstillingerne bliver meget omfattende. Der er derfor også behov for at en øget systematisk indsats i forhold til tidlig opsporing. I Oslo Kommune er der fx udviklet en tjekliste for kommunens frontmedarbejdere, der anvendes med henblik på at sikre systematisk dokumentation af udviklingen i en borgers oplevede livskvalitet og funktionsniveau. 8 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

43 Populationsscenariet afspejler en udvikling i retning af et mere forebyggende sundhedsvæsen. Scenariet forudsætter prioritering af en aktiverende og rehabiliterende tilgang, hvor omdrejningspunktet er samarbejdet med borgeren og borgerens egne ressourcer. Scenariet antyder betydningen af at inddrage frivillige indsatser, herunder fra idræts- og fritidsorganisationer, for at fremme den generelle sundhedstilstand og forbedre den oplevede livskvalitet. Dette gælder også i forhold til socialt sårbare borgere. Scenariet peger også på, at der er behov for, at alle parter på sundhedsområdet bidrager til at fremme den generelle sundhed i et givent lokalområde, og indebærer således også krav til den regionale del af sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt, at hospitaler og praktiserende læger fokuserer mere på forebyggende og sundhedsfremmende virkemidler og indsatser. Det handler ikke mindst om, at borgeren skal mødes på den samme måde på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Alle kontakter til sundhedsvæsenet skal bidrage til, at man som borger bliver klædt på til at bidrage til egen sundhed og mestre hverdagen under og efter en sygdom. Tidlig opsporing og vejledning om fx sund livsstil er derfor et fælles anlæggende for alle parter på sundhedsområdet. Udforsk scenariet Hvordan vil det være at være borger i populationsscenariet? Hvilke indsatsområder og tiltag har det største potentiale, når det gælder om at fremme sundhed? Er der elementer i scenariet, som kommunerne med fordel kan udfolde yderligere i fællesskab? Hvad kan fremme udviklingen af de centrale indsatser i scenariet? Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes med indsatserne i scenariet? 9 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

44 4.Scenarie 2: Integration Hvordan ser det nære sundhedsvæsen se ud, hvis der primært fokuseres på at integrere indsatserne i det samlede sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgerens forløb? Omdrejningspunktet for dette scenarie er at sikre sammenhængende indsatser med udgangspunkt i borgerens forløb. Målet er således både et bedre udbytte for borgeren og en mere effektiv og koordineret anvendelse af kapacitet og ressourcer på sundhedsområdet. Scenariet afspejler behovet for en øget integration af sundhedsindsatserne i form af: øget koordinering og styrkede samarbejdsrelationer mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler styrket koordinering og samarbejde internt i kommunen udvidet samarbejde og koordinering mellem kommunerne Scenariets indsatsområder og konkrete tiltag forsøger således at imødegå de udfordringer, der kan være med usammenhængende borgerforløb på tværs af sektorerne på sundhedsområdet. Scenariet er derudover rettet mod en mere hensigtsmæssig opgave- og arbejdsdeling, der kan optimere indsatsen og kapaciteten i kommuner og almen praksis. Grundtanken er, at opgaverne skal løses der, hvor der kan sikres både kvalitet i indsatsen og omkostningseffektive løsninger. Karakteristisk for indsatserne i scenariet er, at fokus er på den fælles opgaveløsning på tværs af kommuner og region. Det er derfor centralt i dette scenarie, at der arbejdes systematisk med etablering af relationer og videndeling samt fælles opgaveløsninger på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor både på ledelses- og medarbejderniveau. Et oplagt indsatsområde er akutområdet, hvor der fx kan arbejdes med at udvikle fælles visitation og tværsektorielle modtageenheder med henblik på at reducere behovet for indlæggelser og genindlæggelser. Ligesom i populationsscenariet indebærer dette scenarie også indsatser i forhold til borgere med særlige behov og mange kontakter på tværs af kommune, hospital og praksissektor. Det kan fx være i form af en care manager ordning, hvor borgeren tilbydes særligt tilrettelagte forløb. I dette scenarie går på tværs af regionale og kommunale sundhedsindsatser. Endvidere afspejler scenariet et behov for at nytænke indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Over de senere år er der sket en dobbelt oprustning i form af øgede sygeplejeressourcer i både praksislægeregi og i kommunalt regi, hvor begge parter på forskellig vis varetager monitorering og opfølgning i forhold til borgere med kronisk sygdom. Samtidig peger flere praktiserende læger på, at de mange kontroller af kroniske patienter ofte er spild af praksislægetid 1. En mulighed er derfor, at kommunerne helt overtager ansvaret for monitorering og opfølgning. De ambulante kontrolbesøg, som aktuelt foregår på hospitalerne, kan også gradvist overgå til kommunalt regi med bistand fra praksislæger. Samlet set omfatter scenariet disse indsatsområder og eksempler på konkrete tiltag: Scenarie 2: Integration Indsatsområder: A. Udvidet koordinering og relationer på tværs. Eksempler på konkrete tiltag: 1. Systematisk brug af rotationsstillinger og delestillinger på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Fx efter norsk forbillede, hvor der er gennemført positive evalueringer af sådanne ordninger, bl.a. på tværs af Helse Stavanger og Stavanger Kommune. Ledelse og styring af sådanne ordninger er desuden en konkret fælles ledelsesopgave, som kan bidrage til at styrke de tværgående relationer også på ledelsesniveau. 2. Lederudviklingsforløb med deltagelse af ledere fra såvel regionalt som kommunalt regi med fokus på det grænsekrydsende lederskab og relationel koordinering. 1. Jf. Produktivitet i almen praksis. Bruttokatalog over mulige tiltag samt metoder og værktøjer til forbedring af produktiviteten i almen praksis, Implement rapport til Danske Regioner og PLO, januar Fremtidens nære sundhedsvæsen

45 A. Udvidet koordinering og relationer på tværs. 3. Udstationering af sygeplejersker og sundhedsplejersker i lægepraksis 4. Der udvikles tværsektorielle pakkeforløb for udvalgte borgerforløb, fx ved blodpropper og blødninger i hjernen. Som en del af pakkeforløbet vurderes og prioriteres det, hvordan ressourcerne i de involverede organisationer bedst bringes i spil med henblik på at optimere det samlede forløb. B. Samarbejde på akutområdet 1. Modtageenhed i akutmodtagelse, hvor der også indgår kommunale ressourcer. Fx efter skotsk og norsk forbillede, hvor kommunale ressourcer indgår i forbindelse med drift af en 4 timers akutenhed, der fungerer som forpost til den egentlige akutmodtagelse. 2. Fælles Call center Hospitalsenheden Midt samt Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner samarbejder om et call center, hvor praktiserende læger og vagtlæger kan få rådgivning og vejledning i forhold til tilbud i lokalområdet, der kan forebygge en indlæggelse. Call centret bemandes med kommunale sygeplejersker med solid kommunal organisatorisk erfaring, og er organisatorisk forankret i Akutafdelingen på Hospitalsenheden Midt. Ved at placere call centret sammen med Hospitalsvisitationen vil såvel praktiserende læger som vagtlæger samt personalet i call centeret hele tiden kunne få lægelig bistand af Akutafdelingens speciallæger. 3. Akutteam med medarbejdere fra både hospital og kommune. Fx har Aarhus Kommune i samarbejde med Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital etableret et fælles akutteam. Formålet med Akutteamet er at skabe et bedre tilbud til syge borgere i eget hjem via et team med særlige kompetencer, der kan træde til i mere komplekse og akutte situationer. 4. Tværsektoriel udredningsenhed (TUE) med afsæt i erfaringerne fra Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital, hvor ældre medicinske patienter har mulighed for hurtig udredning på en ambulant kommunal enhed frem for en akut indlæggelse. TUE ejes af kommunen og sygeplejebemandingen er kommunal. Fysisk ligger enheden ligger som del af hospitalet. 5. Praksislæger har ansvar for patient (i en form for vagtfællesskab) i 1 døgn efter udskrivning direkte fra akutmodtagelse. Ordningen fungerer allerede som modelprojekt i enkelte danske kommuner og har til hensigt at sikre disciplin, når praktiserende læger henviser til akutmodtagelse, da de selv kan få ansvar for opfølgning bagefter. C. Øget indsatsintegration i forhold til borgere med særlige behov og mange kontakter på tværs af sektorer og sundhedsaktører 1. Fælles kommunal visitation og supersagsbehandlere på tværs af forvaltningsområder Fremtidens nære sundhedsvæsen

46 C. Øget indsatsintegration i forhold til borgere med særlige behov og mange kontakter på tværs af sektorer og sundhedsaktører 2. Fælles kliniske ressourcer på tværs af sundhedsaktører, herunder sektortværgående teams i forhold til bestemte sygdoms- eller problemområder. Kan fx etableres efter bl.a. engelsk og skotsk forbillede, hvor geriatere i hospitalsregi arbejder halvdelen af tiden med opsporing og forebyggelse på plejehjem og med systematiske kontaktordninger til praktiserende læger. Og hvor sygeplejersker på geriatriske afdelinger arbejder halvdelen af tiden i udgående kommunale teams, orienteret mod ældre medicinske patienter. 3. Tværgående teams i forhold til borgere med psykiske lidelser og kroniske lidelser samt den ældre medicinske patient. Det enkelte team er opbygget med ressourcer fra både kommunalt regi og hospitalsregi. Medarbejdere i teamet arbejdes halvdelen af tiden i teamet og resten af tiden tid i en moderenhed 4. Care manager teams med ressourcer fra såvel regionalt som kommunalt niveau. 5. Forbedret sammenhæng og koordination mellem regionale og kommunale indsatser ved at placere dem i fælles lokaler. Det kan fx være børne- og ungepsykiatri, der deler lokaler med PPR (psykologisk, pædagogisk rådgivning). Eller en fælles enhed vedrørende misbrug og psykiske lidelser for årige (efter bl.a. svensk forbillede). D. Udvidet kommunalt ansvar på kronikerområdet opfølgning og monitorering af borgere med kroniske lidelser overgår til kommunalt regi 1. Specialisering/kompetenceudvikling af kommunale sygeplejersker samt trækningsret på praktiserende læger. 2. Mulighed for at lade kommunalt ansatte sygeplejersker arbejde delvist i lægehuse og praksislægesygeplejersker delvist i kommunalt regi. E. Data- og informationsintegration med henblik på at kunne udvikle integrerede indsatser 1. Styrke kommunikation og koordinering ved hjælp af telemedicinske løsninger, videokonsultationer og esundhedsløsninger. 2. Aktiv anvendelse og intensiveret udbygning af MedCom standarderne i og på tværs af sektorer og sundhedsaktører. F. Etablering af kommunale driftsfællesskaber på udvalgte områder 1. Rehabilitering i forbindelse med hjerneskade (neurorehabilitering). Der er tale om et område, hvor den enkelte kommune har relativtfå forløb om året, men hvor det samtidig er nødvendigt at opretholde kompetencer på et højt specialiseringsniveau. Det gælder ikke mindst på børne- og ungeområdet. 2. Misbrug og psykiatri. Effektiv forebyggelse og behandling samtidig misbrug og psykiske lidelser kræver psykolog- og psykiaterkompetencer, som det kan være vanskeligt at tilvejebringe i alle kommuner. Dette kan imødegås ved at etablere fælles driftsenheder på området Fremtidens nære sundhedsvæsen

47 Integrationsscenariet forudsætter, at kommunerne sikres adgang til en række faglige ressourcer på hospitaler og praksissektor på tværs af sektorerne, og at der arbejdes i retning af mere ensartede vilkår for det tværsektorielle samarbejde. Fra hospitalernes side efterlyser vi især adgang til lægelig og sygeplejefaglig rådgivning, ensartede vilkår omkring indlæggelser og udskrivninger samt kompetenceudvikling. Fælles tekniske standarder fx i forhold til telemedicinske løsninger er også vigtige at få på plads. De praktiserende læger har en central rolle på flere områder ikke mindst i udviklingen af akutfunktioner tæt på borgeren. Vores forventning er, at der kan indgås aftaler om fx sygebesøg, der kan understøtte den fortsatte udvikling af akutområdet. Det er også afgørende, at praktiserende læger og vagtlæger i endnu højere grad bakker op om de kommunale akuttilbud. Desuden er der på det statslige niveau behov for at sikre, at man som borger sikres ensartede vilkår uanset hvor man behandles. Fx er der i dag egenbetaling på kørsel og kost, hvis man er på en kommunal akutplads, mens det ikke er tilfældet, hvis man er indlagt på et hospital. Endelig forudsætter scenariet, at vi på hospitalerne, i praksissektoren og kommunerne opbygger en reel viden om hinandens kompetencer og tilbud, og at vi er parate til at bringe den fælles viden ind i fælles løsninger og samarbejde med borgeren. Udforsk scenariet Hvordan vil det være at være borger i integrationsscenariet? Hvilke indsatsområder og tiltag har det største potentiale? Er der elementer i scenariet, som kommunerne med fordel kan udfolde yderligere i fællesskab? Hvad kan fremme udviklingen af de centrale indsatser i scenariet? Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes med indsatserne i scenariet? 13 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

48 5. Scenarie 3: Innovation Hvordan ser det nære sundhedsvæsen ud, hvis vi tager det store spring frem og innoverer organisering og finansieringsstruktur i sundhedsvæsenet og derved muliggør helt nye typer af borgerforløb? Kernen i dette scenarie er innovative indsatser med henblik på at etablere strukturer, der i højere grad fremmer et fælles fokus på kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen. En forudsætning for scenariet er, at den nuværende finansieringsstruktur på sundhedsområdet justeres, så incitamenterne til at gå nye veje fremmes. Det vil gøre det muligt i større omfang at udvikle og afprøve nye typer af borgerrettede tilbud, hvor fx antallet af indlæggelser på hospital og kontakter til akutmodtagelser på hospitalerne reduceres. Centrale indsatser i scenariet er fx flere behandlingsorienterede muligheder i kommunerne, herunder direkte tilknytning af fx læger i kommunale tilbud, fælles kommunale og regionale indsatser og budgetter i forhold til borgere med særlige behov samt investering i sundhedsteknologi, der kan fremme behandling i eget hjem. Samlet set kan scenariet beskrives ud fra disse indsatsområder og konkrete tiltag: Scenarie 3: Innovation Indsatsområder: A. Øget omfang af behandling og monitorering gennem bl.a. intelligente løsninger i eget hjem og telemedicinske løsninger samt esundhedsløsninger Eksempler på konkrete tiltag: 1. Genoptræning og træning via online-programmer. 2. Hjælp til selvhjælp via webbaserede information og instruktion. 3. Udgående teams med regionale og kommunale ressourcer, der fx udgår fra hjemmesygeplejen og gradvist erstatter eventuelle døgnpladser. 4. Indlæggelse i eget hjem (udlæggelse). Udbredelse af hjemmebehandling og -monitorering. B. Udvidet omfang af shared care (delt behandling og pleje) gennem fælles budgetter 1. Tilbud i fælles lokaler og med fælles finansiering. Fx Psykiatriens hus, sundhedshuse med fælles kommunal og regional kapacitet og finansiering. 2. Health and Social Care Partnership modellen i en dansk udgave. Efter skotsk forbillede, hvor der aktuelt overføres ressourcer fra såvel kommuner som hospitaler til nye Health and Social Care Partnerships, der integrerer kommunernes hidtidige sociale indsatser og sundhedsindsatser med store dele af hospitalernes hidtidige indsatser for især ældre medicinske patienter, borgere med kroniske lidelser (herunder psykiske), borgere med langvarige rehabiliteringsforløb og langvarige lidelser. 3. Fælles kommunale og regionale indsatser og budgetter i forhold til borgere med særlige behov og mange kontakter på tværs af sektorer og sundhedsaktører. 4. Fælles drift af misbrugs- og psykiatrienheder inspireret flere svenske län bl.a. i Kronoberg, Stockholm og Västra Götaland Fremtidens nære sundhedsvæsen

49 C. Flere behandlingsorienterede tilbud / muligheder i kommunalt regi 1. Døgndækkede akutenheder med lægekapacitet. Fx kommunalt ansat læge eller praksislæge, der er frikøbt i et antal timer per uge suppleret med hotline til hospitaler, hvor hospitaler yder support til den kommunale sygepleje i aften- og nattevagt. Der arbejdes i disse år i flere lande på at finde omkostningseffektive alternativer til akutte hospitalsforløb. Det omfatter blandt andet indsatser, hvor borgeren meget hurtigt efter behandling overgår til en kommunal døgnplads inden overførsel til eget hjem. Den kommunale enhed fungerer samtidig som et alternativ til (gen)-indlæggelse og bidrager til, at kun de helt nødvendige akutte forløb realiseres i hospitalsregi. 2. Kommunalt ansatte jordemødre varetager i samspil med sundhedsplejen opgaver i forhold til fx seksuel sundhed og sårbare familier. D. Opprioritering og investering i sundhedsteknologi 1. Etablering af et fælles kommunalt-regionalt sundhedsteknologisk selskab, der har særlig fokus på teknologi, der kan understøtte hjemmebehandling og monitorering. E. Øget arbejde med og synliggørelse af outcome/resultater 1. Kompetenceudvikling og uddannelse på tværs af region og kommuner i at arbejde med og følge effekter frem for mængde og aktivitet. 2. Modelprojekt med involvering af flere hospitaler og kommuner samt forskningsinstitutioner vedrørende kvalitet og effekt (effektmodel). F. Aktive indsatser i forhold til udbygning af finansieringsgrundlag og modelprojekter vedrørende sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 1. Samfundsmæssig satsning på forebyggelse og rehabilitering. Over en 10-årig periode har samfundet afsat mia.kr. til nye sygehusbyggerier. I en ny 10 års periode afsættes nu et tilsvarende beløb til en systematisk satsning på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Der afsættes samtidig midler til forskningsbaseret evaluering af metoder og effekter. 2. Nye modeller for finansiering udvikles. Innovationsscenariet forudsætter et tæt samarbejde på tværs af kommuner og region om at udvikle nye strukturer og samarbejdsformer, når det gælder sundhed. Der er behov for at alle parter ser fordomsfrit på, hvordan et borgerforløb bedst tilrettelægges. Det kan fx være åbenhed i forhold til også at ansætte læger i kommunale tilbud, hvis det giver de bedste resultater fagligt, organisatorisk og økonomisk. Scenariet fordrer med andre ord innovationskraft og risikovillighed på tværs af sektorerne. Udforsk scenariet Hvordan vil det være at være borger i innovationsscenariet? Hvilke indsatsområder og tiltag har det største potentiale? Er der elementer i scenariet, som kommunerne med fordel kan udfolde yderligere i fællesskab? Hvad kan fremme udviklingen af de centrale indsatser i scenariet? Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes med indsatserne i scenariet? 15 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

50 6. Perspektiver og muligheder i scenarierne Samlet set angiver de tre scenarier population, integration og innovation mulige udviklingsveje for fremtidens nære sundhedsvæsen. Indsatsområderne og eksemplerne på konkrete tiltag kan betragtes som byggeklodser, der i praksis kan prioriteres og kombineres på forskellig vis på den videre rejse mod fremtidens nære sundhedsvæsen. Flere af indsatserne retter sig mod ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme samt borgere med psykiske lidelser, men som antydet i de enkelte scenarier, kan scenarierne også udvides med flere tilbud til fx børn, unge og familier. Hvilke byggeklodser, der skal sættes sammen eller føjes til, afhænger af hvilken retning, vi ønsker, for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Mere sundhed til flere En fælles præmis for scenarierne er, at der i fremtidens nære sundhedsvæsen er behov for at skabe mere sundhed til flere inden for en begrænset økonomisk ramme. Vejene til at opnå dette er forskellige i scenarierne. I populationsscenariet investeres der i forebyggelse og sundhedsfremme frem for reparation af sygdomme. Integrationsscenariet sigter mod en mere effektiv udnyttelse af de faglige og organisatoriske ressourcer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Endelig peger innovationsscenariet på, at det kan være nødvendigt at gå helt nye veje og gentænke arbejdsdelingen mellem sektorerne på sundhedsområdet, hvis der for alvor skal sættes ind i forhold til eksempelvis forebyggelse af indlæggelser og ulighed i sundhed. En forudsætning i dette scenarie er, at ressourcerne i sundhedsvæsenet omprioriteres med henblik på at kunne opbygge tilstrækkelig kapacitet i forhold til fx akutenheder, tværfaglige teams og indsatser i borgerens hjem. Det kan fx ske ved ændringer af incitamentsstrukturerne på sundhedsområdet, eller ved etablering af nye forpligtende samarbejdsmodeller. kan fx være kompetencer inden for rådgivning, motiverende samtaler og kommunikation. Der vil også være behov for at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til borgerdeltagelse for at kunne indgå i konstruktive samarbejdsformer med borgerne. Grundtanken er, at den enkelte borger skal klædes på til at mestre egen hverdag og evt. deltage som frivillig i aktiviteter, der fremmer sundhed. Borger- og patientuddannelser spiller derfor også en fremtrædende rolle. Integrationsscenariet afspejler et behov for øget faglig specialisering inden for udvalgte områder som fx kroniske sygdomme, hjerneskadeområdet og misbrugspsykiatri. Endvidere afspejler dette scenarie behovet for nemt og direkte at kunne få adgang til lægefaglige ressourcer. I innovationsscenariet sikres adgangen til særlige kompetencer gennem fx ansættelse af læger i direkte tilknytning til et kommunalt tilbud eller som en fast del af kommunens beredskab på akutområdet. Endvidere vil der være behov for at sikre kompetencer i forhold til telemedicin samt til at kunne følge effekterne frem for kun aktiviteten i sundhedsindsatserne. Sundhed i et samspil Alle tre scenarier sætter på forskellig vis fokus på behovet for at bryde med en silotænkning og udvikle indsatser, der tager højde for, at mange borgere ofte har flere samtidige problemstillinger og mange forskellige kontakter til sundhedsvæsenet. Internt i kommunerne er der fortsat behov for øget integration mellem arbejdsmarkeds-, psykiatri- og sundhedsindsatserne både organisatorisk, ressource- og ledelsesmæssigt. At investere i et øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser er derfor under alle omstændigheder en helt central og nødvendig opgave. Det er samtidig afgørende, at nye indsatser og måder at tilrettelægge sundhedsopgaverne på følges op med viden om kvalitet og effekter. Øget systematisk dokumentation, mere forskning i det nære sundhedsvæsen og forskningsbaserede evalueringer af metoder og effekter vil således være en vigtig prioritering. Det kan med fordel ske i et samspil mellem kommuner og region. Faglige kompetencer i det nære sundhedsvæsen En forudsætning for at kunne videreudvikle det nære sundhedsvæsen er, at de rette kompetencer er til stede. Indsatsområderne i populationsscenariet lægger således op til, at kompetencer og viden i forhold til sundhedsfremme og sundhedspædagogik udbredes i kommunerne. Det En barriere kan være forskellige fagkulturer, manglende viden om de enkelte fagområder og svage relationer på tværs. Skal siloerne ophæves, skal der derfor også arbejdes intensivt med at styrke viden og relationer på tværs i de enkelte kommuners organisation. På samme måde bliver kompetencer i forhold til at kunne lede samarbejde på tværs afgørende. Det samme gælder i forhold til at udvikle samarbejdet på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor, hvor en af de helt centrale ledelsesopgaver bliver at sikre samarbejde og koordinering på tværs. Både internt i den enkelte kommune, mellem kommunerne og mellem sektorerne skal vi turde at sætte os ud på 16 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

51 kanten af egen organisation og bygge broer. Det kræver tillid og risikovillighed. Øget integration på tværs i og mellem de enkelte organisationer kalder samtidig på en højere grad af ensartethed i indsatserne. Set i er borgerperspektiv handler det om, at alle skal kunne forvente den samme kvalitet, uanset hvor man behandles, og et sammenhængende sundhedsvæsen. Set i et samarbejdsperspektiv handler det om at skabe smidige forløb, som er enkle at drive i det daglige, og at ekspertviden er tilgængelig på tværs af sektorerne alle dage, døgnet rundt. Og set i et kommuneperspektiv handler det om at styrke fælles løsninger på tværs af kommunerne, når det giver bedre faglig kvalitet for borgerne. Vi skal være ambitiøse, når det gælder udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Og vi skal samarbejde om og forbedre fælles løsninger i en fælles prioritering. Den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen giver anledning til en række overvejelser i forhold til den kommunale opgaveløsning. Men for at vi kan lykkes med vores indsatser, kræver det samtidig, at en række forudsætninger er til stede i samspillet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. En opfordring herfra vil derfor være, at der både nationalt, regionalt og kommunalt satses helhjertet på udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Vi skal i endnu højere grad dele viden, samarbejde på tværs og turde arbejde på nye måder. Det gælder både i forhold til de aktuelle udfordringer - som vi står midt i og Udforsk fremtidens nære sundhedsvæsen Hvordan vil vi gerne have, at det skal være at være borger i fremtidens nære sundhedsvæsen? Hvilke indsatsområder og konkrete tiltag i de tre scenarier har det største potentiale? - set i et borgerperspektiv - set i et samarbejdsperspektiv - set i et samfundsøkonomisk perspektiv Hvad kan fremme udviklingen af fremtidens nære sundhedsvæsen? 17 - Fremtidens nære sundhedsvæsen

52 Bilag: Proces for udarbejdelse af debatoplægget i forhold til de mange tiltag, som vi med fordel kan bringe i spil i de kommende år. Og det er nu, vi skal i gang. Debatoplægget er udarbejdet i regi af Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet i den midtjyske region (KOSU). De tre scenarier, der beskrives i debatoplægget, er udviklet på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. I august 2014 blev der således gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt sundhedsdirektørerne samt en workshop 18. september 2014 for direktører og chefer på sundhedsområdet. Input fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen er efterfølgende blevet bearbejdet i en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af: Anders Kjærulff, direktør, Holstebro Kommune Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune Hanne Linnemann, chefkonsulent, Aarhus Kommune Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune Lars Kirkegaard, direktør, Skanderborg Kommune Lis Kaastrup, sundheds- og omsorgschef, Viborg Kommune Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet Gruppens arbejde er blevet understøttet af KOSU-sekretariatet, der har varetaget den endelige formulering af debatoplægget. Implement Consulting Group har stået for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, workshop og processtøtte undervejs Fremtidens nære sundhedsvæsen

53 Foto: Brian Rasmussen

54

55 NOTAT Indgange til styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi I regi af Samarbejdsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland er der udarbejdet et udkast til praksisplan for fysioterapi, der er sendt i høring frem til 5. februar Udkastet til praksisplan for fysioterapi viser, at kommunernes udgifter til fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har været stigende de sidste år. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland er således i faste priser vokset med 20 % på 4 år, hvilket svarer til 35 mio. kr. Stigningen skyldes hovedsageligt, at der er henvist flere borgere, men udgiften pr. behandlet borger har også været stigende. Det skal nævnes, at udgiftsudviklingen på landsplan også er stigende, men at Region Midt ligger højest i forhold til de øvrige regioner. Antallet af ydernumre har været konstant siden Styringsniveauer Vederlagsfri fysioterapi gives til borgere med funktionsnedsættelse pga. svært handicap eller bestemte sygdomme som fx parkinsons sygdom og multipel sklerose. Den vederlagsfrie behandling varetages af en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Den enkelte kommune kan desuden vælge at tilbyde vederlagsfri fysioterapi ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommuner eller private institutioner. Borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut, eller ved tilbud om vederlagsfri fysioterapi, som kommunen eventuelt har etableret ved egne eller private institutioner. Kommunerne har siden august 2008 haft myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Ordningen reguleres på forskellig vis på henholdsvis det nationale, regionale og lokale niveau: Nationalt niveau Området reguleres via overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi, der forhandles centralt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Danske Fysioterapeuter. Overenskomsten er landsdækkende. Den gældende overenskomst blev indgået i juni 2014 og næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden 1. januar Regionalt niveau I hver region er der nedsat et samarbejdsudvalg for almindelig og vederlagsfri fysioterapi bestående af 2 medlemmer udpeget af regionsrådet, 2 medlemmer udpeget af kommunerne i regionen samt 4 medlemmer udpeget af Danske Fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget behandler sager vedrørende overenskomsternes gennemførelse i regionen og kommunerne. Regionen og kommunerne i regionen skal desuden udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen skal behandles i Samarbejdsudvalget. Hvis

56 NOTAT der ikke kan opnås enighed om planen, forelægges planen for Landssamarbejdsudvalget, der træffer afgørelse i sagen. I tilfælde af manglende enighed i landssamarbejdsudvalget, har planen virkning efter sit indhold. Landsamarbejdsudvalget består af repræsentanter RLTN og Danske Fysioterapeuter. Praksisplanen udarbejdes inden for rammerne af den gældende overenskomst og danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Fx kriterier for tildeling af nye ydernumre. Praksisplanlægningen skal endvidere tilgodese en række hensyn. Ifølge overenskomsten skal der i udarbejdelsen af planen blandt andet være fokus på følgende: o o o Praksisplanlægningen foretages med henblik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, samt den regionale og kommunale økonomi. Regionen og kommunerne i regionen bør i praksisplanlægningen særligt tilgodese behovet for tilbud om fysioterapi til bevægelseshæmmede i alle lokalområder. Praksisplanen bør endvidere understøtte samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet. Lokalt niveau Størstedelen af de midtjyske kommuner har etableret lokale samarbejdsfora med fysioterapeuterne i kommunen. De lokale samarbejdsfora anvendes blandt andet til at sikre dialog og opfølgning på området lokalt. På samme vis har nogle kommuner etableret dialog med de praktiserende læger om henvisning til ordningen. Med henblik på at afsøge handlemuligheder på området foreslås, at KOSU udarbejder et oplæg om styringsmuligheder på området. Samtidig foreslås det, at tidsplanen omkring praksisplansarbejdet søges ændret, således at der bliver bedre mulighed for at styrke den styringsmæssige dagsorden i planen. Endvidere ønskes en drøftelse i KD-net af de strategiske tilgange til området. Eksempelvis om problemstillingen ønskes løftet op på nationalt niveau.

57 Status for det tværkommunale og sektorielle sundhedssamarbejde i Statussen vil redegøre for de væsentligste indsatser i det tværkommunale og sektorielle sundhedssamarbejde i 2014 med udgangspunkt i KOSU og DKS. Derudover vil der være et afsnit, der omhandler videreførte og nye indsatser i Indsatser i generations sundhedsaftale Den 1. december 2014 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget den nye sundhedsaftale Forude herfor er gået en lang proces både politisk og administrativt med mange involverede politikere, ledere og medarbejdere fra kommunerne, regionen og alm. praksis. Der er derfor tale om en sundhedsaftale, der er solidt fagligt funderet og med en bred politisk legitimitet. Sundhedsaftalen er sendt til behandling og godkendelse i de respektive byråd og i Regionsrådet med frist den 30. januar Den godkendte sundhedsaftale vil formelt træde i kraft den 1. februar Herefter sendes den til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalen indeholder mange nye tiltag og er fundamentet for en ny forståelse af det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Nogle af de væsentligste tiltag i den nye sundhedsaftale er: Fra en instruks-baseret til værdi-baseret sundhedsaftale. Dette betyder, at den nye sundhedsaftale ikke i samme grad vil være funderet på nedskrevne regler, men mere på værdier for samarbejdet. En af disse værdier er Vi sætter borgeren først. På borgerens præmisser er det overordnede mål for sundhedsaftalen. Det betyder bl.a. inddragelse og aktiv deltagelse fra borgeren og pårørende i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Sundhedsløsning tæt på borgeren og mere lighed i sundhed er to overordnede temaer i den nye sundhedsaftale Der vil være fokus på implementeringen og opfølgningen på sundhedsaftalen både administrativt og politisk. Et centralt element er her at skabe gennemsigtighed omkring økonomi og faglighed ved opgaveoverdragelser. Sundhedsaftalen indeholder en række konkrete indsatser som skal udmøntes henover aftaleperioden. En arbejdsplan for de enkelte indsatser kan findes på Sundhedsaftalen kan findes i sin helhed på ovenstående mailadresse. Udviklingen af en ny praksisplan for alm. praksis I 2014 har kommunerne for første gang fået lov til at sætte med ved forhandlingsbordet i Praksisplanudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af en ny praksisplan. Praksisplanen er opdelt i to dele. 1. del af praksisplanen for almen praksis har været i høring i blandt andet kommunerne frem til 1. december Sideløbende hermed har udvalget sat arbejdet i gang med 2. del af praksisplanen. 1

58 Praksisplanen er grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver, som almen praksis ifølge sundhedsaftalen skal udføre, skal derfor beskrives i praksisplanen og følges op af en såkaldt underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor ressourcer og implementering aftales. Et kardinalpunkt for den kommunale forhandlingsgruppe er, hvordan alm. praksis i fremtiden kan medvirke aktivt til at sikre lægedækning af de kommunale sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen. Et eksempel på dette vil være lægedækningen af kommunale akut- og MTO pladser. Den endelige praksisplan for Region Midtjylland forventes færdig umiddelbart før sommerferien Videreudvikling og implementering af KKR målsætninger I 2014 er der blevet arbejdet videre med de fire KKR målsætninger. På DKS mødet den 2. juni blev der givet en status fra arbejdsgrupperne, der har arbejdet med målsætninger. Generelt havde arbejdsgrupperne leveret et godt materiale på målsætninger, men samtidig var der er en bred erkendelse af, at der var behov for at forsætte arbejdet. Derfor arbejdes der videre med målsætningerne. Status for arbejdet med målsætningerne ultimo 2014 er: Målsætning 1 Forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser Den kommunale standarder for akutpladser er omsat til en elektronisk pjece og vil blive gjort tilgængelig på Tillige vil det blive muligt at bestille fysiske eksemplarer af pjecen via KOSU sekretariatet. Pjecen forventes offentliggjort med udgangen af januar Den 28. januar 2015 vil der blive afholdt en temadag om tidlig opsporing, som afsæt for kommunernes videre arbejde med bl.a. metoden TOBS. Målsætning 2 Kvalitet på kronikerområdet Der arbejdes videre med at skabe en model for monitorering af kvaliteten af kronikerindsatsen på tværs af kommunerne. Primo 2015 vil det foreløbige arbejde blive præsenteret for KOSU. Det er hensigten, at pilotteste en beta-model for monitorering i løbet af Pilottesten vil ske i et mindre antal kommuner og såfremt resultaterne herfra er positive vil modellen senere på året kunne udrulles til de øvrige kommuner. Målsætning 3 Komplekse genoptræningsopgaver Der arbejdes med et inspirationskatalog til, hvordan man kan arbejde med de komplekse genoptræningsopgaver. Arbejdet tager udgangspunkt de seks anbefalinger, der blev fremlagt på mødet i DKS den 2. juni. Arbejdsgruppen, der arbejder med kataloget, mødes første gang i januar 2015 og det er forventningen, at man medio 2015 har et færdigt produkt. Målsætning 4 Bedre sammenhæng indenfor voksenpsykiatrien I samarbejde med rammeaftalesekretariatet for det specialiserede socialområde er der blevet igangsat udarbejdelsen af et fælles rammepapir for voksenpsykiatrien på tværs af de 19 midtjyske kommuner. Det er forventningen at, der foreligge et udkast til rammepapiret i foråret

59 Studiegruppe og debatoplæg Udviklingen af det nære sundhedsvæsen tager i disse år fart og omfanget af opgaver, der skal løses i den primære sektor er støt voksne. Konkrete eksempler herpå findes bl.a. i den nye sundhedsaftale. Kommunerne i den midtjyske region er ambitiøse på det nære sundhedsvæsen. Samtidig skal de politiske og faglige ambitioner balanceres i forhold til relativt snævre økonomiske rammer for kommunerne. Set i lyset af ovenstående er der i regi af KOSU og DKS nedsat en studiegruppe, der har udarbejdet et debatoplæg på det nære sundhedsvæsen i fremtiden. Oplægget skal dels bruges til en dialog mellem de midtjyske kommuner på hvilke veje det nære sundhedsvæsen skal bevæge sig fremadrettet og dels skal oplægget ses som et indspil til den nationale debat om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Debatoplægget blev drøftet på DKS den 22. december 2014 og vil primo 2015 blive behandlet administrativt og politisk i de relevante organer. Nyt fra KOSU sekretariatet 2014 har budt på en række forandringer for KOSU sekretariatet. De væsentligste af dem er: Ansættelse af Sine Møller Sørensen som ny KOSU konsulent. Sine har bl.a. taget hånd om praksis områderne og udarbejdelsen af debatoplægget. KOSU sekretariatet har holdt flyttedag fra Favrskov Kommune til Aarhus Kommune. Primo 2015 vil der være etableret en ny KOSU hjemmeside. Hjemmesiden får webadressen Her vil man bl.a. kunne finde dagsordner, bilag, referater m.m. Det er hensigten, at interesserede fremadrettet skal hente dagsordner m.m. her. Det betyder, at der i fremtiden ikke vil blive udsendt KOSU dagsordner pr. maillister til en bredere kreds. Der følger mere information herom i det nye år. Tillige arbejder sekretariatet på, at KOSU og DKS dagsordner kommer på e- dagsorden i løbet af KOSU har fået nyt logo. Logoet kan ses i sidehovedet på dette notat. Tiltag i 2015 Udmøntning og implementering af sundhedsaftalen Det tværsektorielle sundhedssamarbejde bliver i 2015 centret omkring udmøntningen af en lang række konkrete tiltag i den nye sundhedsaftale. Teamgrupperne under sundhedsaftalen har udarbejdet en arbejdsplan for disse tiltag (arbejdsplanen er vedlagt dette notat). Planens realisering vil kræve en stor arbejdsindsats fra temagruppernes side i tæt sammenspil med klyngeniveauet, som får en central opgave med at koordinere den konkrete implementering på hospitalerne og ude i kommunerne. Arbejdsplanen vil i starten af 2015 blive udfoldet mere i forhold til de konkrete indsatser. Sundhedskoordinationsudvalgets medlemmer tilkendegav på mødet den 1. december 2014, at man fandt omfanget af tiltag, der skal iværksættes i 2015 for omfangsrigt. Derfor bad man administrationen om at genvurdere, hvorvidt nogle af tiltagene kan fremrykkes til

60 På det politiske niveau vil Sundhedskoordinationsudvalget arbejde med sundhedsaftalen gennem tematiserede møder. Møder i Sundhedskoordinationsudvalget i 2015 vil have følgende temaer: 27. marts: Akutområdet 4. juni: Genoptræning 9. oktober: Børn og unge med psykiske problemer 9. december: Forebyggelse Det er hensigten, at de tematiserede drøftelser skal åbne op for den politiske dialog om, i hvilke retninger samarbejdet skal udvikle sig indenfor de enkelte temaer. På mødet den 4. juni vil Sundhedskoordinationsudvalget tage stilling til, hvilke temaer man ønsker for møderne i Kronikerområdet reviderede kronikerprogrammer og kronikerhandleplan Revidere kronikerprogrammer I første halvår 2015 vil der i tværsektorielle arbejdsgrupper blive arbejdet med en revision af kronikerprogrammerne på hjertekar, diabetes og KOL. Baggrunden for revisionen er et ønske om at forkorte og gøre kronikerprogrammerne lettere tilgængelig. Derudover vil linket til de nationale retningslinjer blive styrket. For at skabe større sammenhæng mellem de enkelte kronikerprogrammer vil flere afsnit blive fælles på tværs af programmerne. Det drejer sig bl.a. om stratificering, palliation, implementering og monitorering. Kronikerplan Der vil i 2015 blive udarbejdet en tværsektoriel kronikerplan. Planen skal forsøge at samle op kronikerområdet i kommunerne og i regionen med henblik på, hvad der måtte mangle i den nuværende indsats. En afrapportering fra arbejdet kan forventes til sommeren Nyt regime på genoptræningsområdet Pr. 1. januar 2015 træder den nye bekendtgørelse og vejledning for genoptræningsområdet i kraft. En af de væsentligste ændringer i den nye bekendtgørelse er en ny niveauopdeling af genoptræningen i fire niveauer. Denne opdeling betyder bl.a. at kommunerne får kompetencen til at vurdere om en borger skal have genoptræning på basalt eller avanceret niveau indenfor den almene genoptræning. Op mod 90 % af al genoptræning forventes at ligge indenfor disse to niveauer. De sidste to niveauopdelinger genoptræning på specialiseret niveau og Rehabilitering på specialiseret niveau skal varetages dels af sygehuset og dels via et begrænset antal rehabiliteringstilbud primært målrettet specifikke patientgrupper. På alle fire niveauer er det en lægefaglig vurdering, der ligger til grund for, hvilket tilbud den enkelte borger skal tilbydes. En anden interessant ændring i den nye bekendtgørelse er, at genoptræningsplanerne fremadrettet skal indeholde en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivningen fra sygehuset, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor. I regi af temagruppen for behandling, pleje og genoptræning er der nedsat en arbejdsgruppe, der i første halvår 2015 skal arbejde med det gode genoptræningsforløb. Gruppen kommer bl.a. til at se på konsekvenserne af den nye bekendtgørelse med tilhørende vejledning. 4

61 Fælles servicecenter for telesundhed Med opbakning fra Task Forcen for det nære sundhedsvæsen, har Aarhus og Horsens kommuner i samarbejde med Region Midtjylland og en række private aktører (OPI-samarbejde) udviklet et koncept for et fælles servicecenter for telesundhed i den midtjyske region. Grundtanken med servicecentret er, at alle telesundhedsløsninger indenfor den midtjyske region vil få et fælles støttesystem, der blandt andet vil lette vejen for implementering af telesundhedsløsninger, styrke samarbejdet mellem primær og sekundær sektor, samt på tværs af kommunerne og endeligt reducere driftsudgifterne. Konceptet vil i 2015 og 2016 blive testet i et pilotprojekt. Efter de to år vil der blive foretaget en evaluering af projektet med henblik på at servicecenteret overgår til at være en driftsorganisation. Kd-net vil i januar 2015 tage stilling til hvilke kommuner, der skal indgå i pilotprojektet og hvordan der tilvejebringes kommunale midler til projektet. Bilag: Oversigt over KOSU og DKS dagsordner i KOSU Dagsorden for KOSU mødet Emne Gennemgang af dagsorden for Sundhedsstyregruppen den 17. marts 2014 Analyse af den kommunale medfinansiering Implementering af KKR målsætningerne Praksisplanen Finansieringsmodel for fælles kommunale tiltag på sundhedsområdet Den kommunale FMK implementering Psykiatriområdet Triple Aim udvikling og perspektiver Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D D D O D D/A D/A D Dagsorden for KOSU mødet Emne Gennemgang af Sundhedsstyregruppens dagsorden den fokus på sundhedsaftalen Studiegruppe Arkitekturen for fremtidens nære sundhedsvæsen Praksisplanen Medfinansieringsanalyse Økonomiaftale for 2015 og Sundhedsvæsenets resultater Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D D/A O D/A D 5

62 Arbejdsgruppe til rammepapir for psykiatriindsatsen i kommunerne Telemedicinsk support center Fælles medicinkort FMK D D O Dagsorden for KOSU mødet Emne Gennemgang af Sundhedsstyregruppens dagsorden 21. august 2014 fokus på sundhedsaftalen Drøftelse af sundhedspolitiske mål i udkastet til den politiske aftale Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser Koordinering af tværgående tiltag med PLO-M Praksisplan for fysioterapiområdet Status på studiegruppe om fremtidens nære sundhedsvæsen Henvendelse fra Tandplejeinformation OPP vedr. sundhedsaftalen Høring af bekendtgørelse på genoptræningsområdet Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D D D D O O O Dagsorden for KOSU mødet Emne Gennemgang af dagsorden og tillægsdagsorden til Sundhedsstyregruppen den 24. november 2014 Kommunalt debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen Praksisplanen for almen praksis status på arbejdet med 2. del Triple Aim version 2.0 Genoptræningsområdet DÆMP Den Ældre Medicinske Patient Praksisplan for fysioterapi Overblik over tværgående projekter mellem kommuner og almen praksis Udvikling af fælles redskaber til udredning af funktionsevne på neurologiområdet Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D D/A D D O O/D O (skriftlig) O (skriftlig) O (skriftlig) DKS Dagsorden for DKS mødet Emne Kommissoriet for DKS Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D/A 6

63 KKR målsætningerne for sundhedsområdet Hvordan skal vi håndtere psykiatrien? (den fjerde KKR målsætning, integration af psykiatrien i somatikken i sundhedsaftale m.m.) Sundhedsaftale arbejdet i temagrupperne og den politiske aftale Status på arbejdet med en ny praksisplan D/A D/A O/D O Dagsorden for DKS mødet Emne Implementering af KKR målsætningerne, Sundhedsaftalen og arkitekturen for det nære sundhedsvæsen i fremtiden Rammepapir for psykiatrien i de midtjyske kommuner (KKR målsætning 4) Praksisplanen Ledsagelse i forbindelse med hospitalsbesøg Oprettelse af fælles telemedicinsk support center telemedicinsk sårbehandling som prøvesten Sundhedsinnovation MTIC kommunal finansiering Tonning af sygeplejeuddannelsen velfærds- og sundhedsteknologi Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D/A D/A O/D O O (skriftlig) O (skriftlig) O (skriftlig) Dagsorden for DKS mødet Emne Udbredelse af triple aim tankegange Sundhedsaftalen konsekvenser for kommunerne og strategi for implementering Tværsektorielt modul om patientforløb Tværsektoriel audit af telemedicinsk sårvurdering Praksisplan for almen praksis Praksisplan for fysioterapi Koordinering af tværgående projekter med almen praksis Udarbejdelse af debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) D D D A O O O (skriftlig) O (skriftlig) Dagsorden for DKS mødet Emne Orientering (O), Drøftelse (D) eller Aftale/beslutning (A) 7

64 Debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen Praksisplan for almen praksis Erfaringer med fast tilknyttet læge på plejecenter i Viborg Kommune Implementering af sundhedsaftalen Dokumentationsspor i forhold til det nære sundhedsvæsen Fastlæggelse af fælles redskab til udredning af funktionsevne hos apopleksipatienter Opfølgning på høring af forslag til praksisplan for kiropraktikområdet Status på det tværkommunale arbejde omkring KKR-målsætningerne D/A D O/D D D A O (skriftlig) O (skriftlig) 8

65 Den Digitale Hotline. Status og oplæg til videreudvikling 1. Baggrund Den Digitale Hotline (DDH) er en telefonservice for midtjyske borgere, som har brug for hjælp til det digitale møde med det offentlige Danmark. På telefonnummeret kan pt. 1,3 mio. borgere ringe 60 timer om ugen. Den Digitale Hotline har fra starten været et ambitiøst strategisk alternativ til statens forslag om at centralisere al offentlig telefoni i store enheder. Senest har KL, som reaktion på Digitaliseringsstyrelsens analyse af ikke-digitale henvendelser til det offentlige i, analyseret selvsamme område, og anvist alternative kommunale modeller, til den statslige centralisering ii : Den Digitale Hotline i Midtjylland repræsenterer én af disse modeller. 2. Ressourcer Projektøkonomien tager udgangspunkt i kommunernes størrelse og kommunernes afledte relative bidrag til bemandingen. Det betyder, at økonomien først og fremmest består af in kind finansiering, gennem kommunernes egne bidrag til bemanding, og derfor kun i mindre grad kræver en penge-opaf-lommen-økonomi'. Projektøkonomien iii for 2015 ser til illustration ud på følgende måde for tre udvalgte kommuner iv : 2015 Befolkning Projektomkostning (kr.) In kind finansiering Bemanding (kr.) Op af lommen (kr.) Lemvig Viborg Aarhus januar 2015 Side 1 af 6 KULTUR OG BORGERSER- VICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Udviklingsafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: bs-sek@mkb.aarhus.dk Direkte tgl@aarhus.dk Sagsbehandler: Torben Glock Det skal i den forbindelse fremhæves, at de telefoniske henvendelser fra borgerne under alle omstændigheder vil skulle løses af de kommunale borgerservicemedarbejdere, enten i kommunernes individuelle telefontid eller ved personligt fremmøde. 3. Organisering af indsatsen Kommunaldirektørkredsen i Midtjylland er øverste organ for projektet. Samarbejdet mellem kommunerne er i øvrigt organiseret således: Repræsentantskab 19 kommuner Styregruppe 9 kommuner (Aarhus, Silkeborg, Favrskov, Syddjurs, Horsens, Herning, Holstebro, Struer og Samsø) Projektledelse 2 kommuner (Aarhus og Randers) 4 tværkommunale arbejdsgrupper (pt. medarbejder og serviceudvikling, teknik, kommunikation og SKAT)

66 Teamet af hotlinemedarbejdere består aktuelt af ca. 80 medarbejdere fra 17 kommuner v. Medarbejderne i DDH arbejder i vagtperioderne under en fælles HK aftale, som er indgået mellem de deltagende kommuner og HK. 18. januar 2015 Side 2 af 6 4. Den forventede effekt Projektets business case læner sig op af udregningerne fra statens analyse. I statens analyse opnås det samlede effektviseringspotentiale efter en fuld indfasning på ca. 4,5 år. Det årlige effektiviseringspotentiale udregnes, som en kombination mellem en samlet besparelse pr. henvendelse på 29. kr., og en henvendelsesvolumen på ca. 15 mio. henvendelser årligt. Den Digitale Hotline har i det nuværende setup konsolideret gode agile modeller for organisering og økonomi, som kan matche besparelsen pr. henvendelse hurtigere og ved langt mindre volumener, end den statslige model: årlige henvendelser = 3 kr. besparelse pr. henvendelse årlige henvendelser = 13 kr. besparelse pr. henvendelse årlige henvendelser = 25 kr. besparelse pr. henvendelse Årsagen hertil er, at DDH benytter sig af allerede eksisterende ressourcer, kapacitet og kompetencer i kommunerne, lige fra telefonsystem, arbejdspladser, lokaler, og ikke mindst medarbejdere. Den Digitale Hotline havde i uge 2 (2015) en volumen svarende til ca årlige henvendelser en fordobling af volumen siden maj I statens beregninger skønnes netop henvendelser om hjælp til selvbetjening at udgøre ca i Midtjylland. Det svarer således stort set til det henvendelsesniveau DDH har p.t. Yderligere volumen kan hentes ved at inkludere kommunernes omstillinger (skønnet henvendelser) samt ikke mindst generel information og lokal info (skønnet henvendelser) i samarbejdet. Ved således løbende at have fokus på, at inkludere nye henvendelsesvolumener, forventes Den Digitale Hotline også på sigt, at kunne opnå samme effektive henvendelsespriser, som ved etablering af centrale statslige kontaktcentre. 5. Investering i samarbejde og bæredygtig udvikling Som supplement til den skitserede business case, bør også indgå mere strategiske aspekter. Kommunerne i samarbejdet er med til at skabe nye modeller for, hvordan en fremtidig tværkommunal organisering kan etableres for centrale serviceydelser. Den Digitale Hotline er en realitet og i reel drift. Hver dag bemandes hotlinen af medarbejdere fra fire forskellige kommuner i et virtuelt kollegaskab. Udad-

67 til kan borgerne således få vejledning 60 timer om ugen, mens kollegerne i DDH indadtil daglig videndeler med hinanden og giver kollegial sparring på det lukkede sociale medie Yammer. 18. januar 2015 Side 3 af 6 Kommunernes investering kan formuleres, som givende følgende umiddelbare gevinster: - 60 timers åbningstid for egne borgere - Frihed til at anvende services fra DDH fleksibelt i udmøntningen af lokale kanalstrategier. - Etablering af attraktive arbejdspladser med mulighed for tværkommunalt kollegaskab og kompetenceudvikling. - Venskabskommuner (vagtbytte, beredskab, videndeling) - Best Practice kultur til gavn for egen kommune - Erfaring med netværksledelse og virtuelt koncept 6. Oplæg til de næste skridt På baggrund af mandat fra repræsentantskabet den 11.november 2014, arbejder styregruppen med formuleringen af en ny og ambitiøs vision og strategi for den videre udvikling af samarbejdet. Det er målsætningen, at DDH på sigt skal øge sin volumen betragteligt gennem nye samarbejder og fortsat udvikling. Følgende udviklingsprojekter er forberedt til implementering i løbet af det kommende halvår: Samarbejde med nordjyske kommuner. På baggrund af en anbefaling fra borgerservicecheferne i Nordjylland, har de nordjyske kommunaldirektører støttet muligheden for at indlede et samarbejde mellem nordjyske kommuner og Den Digitale Hotline. Det forventes, at samarbejdet etableres i foråret 2015 afhængig af den enkelte kommunes interne beslutningsproces, organisering og markedsføring. DDH styregruppe har etableret tværkommunale arbejdsgrupper, som skal sikre samarbejdet med de nordjyske kommuner og en god implementeringsproces. Hensigten er, at de nordjyske kommuner i løbet af 2015 kan indgå i in kind finansiering ved, at medarbejderne indgår i vagtplanen. De første måneder finansieres deres deltagelse ved et økonomisk tilskud for at komme hurtigere i gang med samarbejdet. Denne model er tidligere benyttet i DDH. Oplægget til beslutning er, at DDH Midtjylland indgår i samarbejde med de nordjyske kommuner.

68 Samarbejde med SKAT. Den nuværende bekendtgørelse på skatteområdet giver ikke kommunerne mulighed for at vejlede borgere i skatterelaterede spørgsmål på telefon. Borgerservice skal vejlede og vejleder allerede i dag borgere i bestemte skatterelaterede sager og spørgsmål, når de møder personligt op. Medarbejderne i kommunerne har således allerede de relevante skattefaglige kompetencer og opgaver. Et nyt samarbejde med SKAT skal gøre forsøg med vejledning til borgerne over telefonen på disse områder 18. januar 2015 Side 4 af 6 For SKAT kan det betyde, at borgere naturligt kan få vejledning på telefonen i egen kommune, og således tage trykket på SKATs egne telefonkanaler på de områder, hvor kommune i forvejen vejleder borgere ved fysisk fremmøde. For kommunerne flyttes borgerne fra dyrere fysiske kanaler (fremmøde) til billigere kanaler (telefoni), og der søges etableret en mere sammenhængende vejledning til borgerne ved fremmøde og på telefon og således en mulighed for at arbejde kanalstrategisk med området. Oplægget til beslutning er at gennemføre et pilotprojekt i foråret 2015 i forbindelse med SKATs udsendelse af årsopgørelser. Initiativet har været forelagt SKAT øverste ledelse. På baggrund af en efterfølgende evaluering, kan det besluttes om der skal etableres et permanent samarbejde med SKAT. En permanentgørelse af initiativet vil forudsætte ændringer i den bekendtgørelse, der er grundlaget for den nuværende fordeling af henvendelserne. DDH har sammensat en arbejdsgruppe, som skal sikre et vellykket pilotsetup sammen med SKAT. Intern kommunalserviceudvikling og fortsat samarbejde med Region Midtjylland. I takt med at digitale selvbetjeningsløsninger tilbydes borgerne jf. KLs bølgeplan, er det ambitionen, at DDH kan påtage sig vejledningsopgaven i selvbetjeningsløsningerne. Senest er Byg og Miljø løsningen et eksempel på, at DDH kan påtage sig vejledningsopgaver fra nye fagområder. Det er besluttet at arbejde med en ambitiøs indsats for, at fagforvaltninger bredt i kommunen, gøres opmærksomme på muligheden for samarbejde med DDH og samtidig bidrage til kvalitetsudviklingen og strømliningen af det tværkommunale optag af kommunale vejledningsopgaver. Oplægget til beslutning er, at der er opbakning til denne udvikling samt til et fortsat samarbejde med region Midtjylland (evt. også region Nordjylland i en senere fase).

69 Bilag: Fakta om Den Digitale Hotline: 18. januar 2015 Side 5 af 6 Åbningstider: Mandag til torsdag: kl Fredag: kl Søndag: kl Medarbejdere Antal medarbejder i DDH teamet: 83 Max antal samtidige medarbejdere (jan. 2014): 4 Teknologi Telefonsystem: Genesys (hosting i Syddjurs Kommune) Licenser i alt: 8 (mulighed for 8 samtidige brugere) Arbejdsplads: Bærbar (opsættes af Syddjurs kommune) og headset Registreringsmodul: Survey Monkey Værktøj til videndeling og kollegial sparring: Yammer Vejledningsværktøj: Selvbetjening.nu (2. generation) Servicemål og KPI er: Tilgængelighed: Mål: 88 % KPI: uge 46 uge 3: 89 % - 93 % Ventetid: Mål: gennemsnitlig under 2 min. (3 mdr.) KPI: 28 sekunder (gennemsnit for 3 måneder) Straksafklaring (af relevante besvarede opkald): Mål: 85 % KPI: 90 % (gennemsnit) Medarbejdertilfredshed (august anonym): Jeg er glad for at være en del af DDH Meget enig og enig : 78 % Hverken eller : 22 % Uenig og meget uenig : 0 % i Læs PP præsentation af rapporten her: alyse%20af%20ikke%20digital%20borgerbetjening.pdf ii Læs rapporten her: DF

70 iii Inkluderer alle udgifter inkl. lønudgifter til projektledelse og It Support, udgifter til licenser, teknisk tilretning, markedsføring og uddannelse. Projektøkonomien er under forudsætning af et 19 kommune setup. iv Projektøkonomien justeres tilsvarende, når nye samarbejdskommuner (myndigheder) bliver en del af projektets organisering og finansiering. v De resterende 2 kommuner i Region Midt deltager også, men bidrager efter eget ønske indtil videre ikke med in kind finansiering (lokale medarbejderressourcer), men bidrager i stedet med anden finansiering. 18. januar 2015 Side 6 af 6

71 Program - UDKAST Den 19. januar 2015 Foreløbigt program studietur til Bruxelles marts 2015 Torsdag den 5. marts Fly Billund-Bruxelles Generalforsamling Central Denmark EU Office og let frokost Møde med EU-Kommissær Margrethe Vestager, DG Konkurrence Møde og debat med medlemmer af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod og Ulla Tørnæs med Jørgen Gaarde som ordstyrer, Europa-Parlamentet Møde med Janis Emmanouilidis, Director of Studies, European Policy Centre Middag med indlæg fra ambassadør Louise Bang Jespersen og deltagelse af medlemmer af Europa-Parlamentet Fredag 6. marts Møde med kontorchef Benjamin Angel, Europe-Kommissionen, Generaldirektoratet for Økonomi og Finansielle Forhold, om Junckers investeringsplan (EFSI) Møde vice-generaldirektør Jens Nymand-Christensen, Europe-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur Møde med Danmarks faste repræsentant over for EU, ambassadør Jeppe Tranholm- Mikkelsen, Danmarks EU-repræsentation Frokost Fly Bruxelles-Billund Central Denmark EU Office Avenue de Tervueren 35 :: 1040 Bruxelles :: Belgium Tel :: :: info@centraldenmark.eu

72 Viborg, den 20. januar 2015 Orientering vedr. fremdrift af CeDEPI projekt Projektet startede 15. juni 2014, og har været i drift i et halvt år. Indledning: Region Midtjylland og 11 midtjyske kommuner fik i juni 2014 tilsagn om støtte fra EIB til et stort fælles energispareprojekt. Parterne skal investere for 431 mio. kr. i energisparetiltag. EIB støtter med 17,3 mio. kr. til rådgivning. Partnerne har en egenbetaling på 10 %, således EIB støtten på 17,3 mio.kr. svarer til 90 %. Energispareprojektet hører under ELENA-ordning (European Local Energy Assistance). Der kan spares kilowatt-timer i bygninger, i gadebelysning og på transportområdet. Med EU støtten forventes det at der kan opnås en årlig besparelse på CO2-udledningen på tons. Projektet retter sig mod bygninger og deres varmeanlæg, lys og ventilation, mod udskiftning og styring af gadebelysning samt mod transportområdet, hvor elbiler skal overtage udvalgte transportopgaver. De 17,3 mio. kroner fra EU skal bruges til projektforberedelse, planlægning, kravspecifikationer, udbud, herunder tilknytning af rådgivere og specialister. Martin Petersen, tidligere driftschef i Ringkøbing-Skjern kommune leder projektet, sammen med 7 specialister. I februar afsluttes et EU udbud på rådgivning til projektet, fordelt på 4 delaftaler (ESCO, OPP; bygningers installationer, gadebelysning og transport). Der indgås en række parallelle rammeaftaler indenfor disse områder, som partnerne kan gøre brug af og udbudsforpligtelsen er således overholdt. Status pr. 1. januar 2015: Der er fra EIB godkendt en opstartsrapport som dækker de første tre måneder. Rapporten oplyser i hovetræk om hvem der er ansat, som projektleder og specialister, at de medarbejdere/ specialister som skulle til kommunerne er fordelt, samt hvordan projektet er organiseret. Udfordringer som er identificeret i rapporten: 1. Tidsforbrug i forbindelse med projektopstart. Flertallet af specialister blev ansat og en , svarende til 3½ og 4½ måned efter projektstart. Desuden skal en specialist på barselsorlov Solcelleprojekter: At forudsætningerne for dette er ændret siden ansøgning, idet der nu jf. lovgivningen forlanges, at der for hvert anlæg laves en selskabskonstruktion med regnskab. Der planlægges derfor ikke solcelleprojekter i kommunalt regi, men sandsynligvis i regionens projekter.

73 Ordningen har haft den virkning, at der ikke længere investeres i solcelleprojekter i kommunerne, da rapporteringen er besværlig/omstændelig, og evt. el produktion som leveres til el-nettet bliver reguleret i kommunens bloktilskud. Medio december 14 blev der til EIB fremsendt udkast til halvårsrapport, som er under behandling. Udfordringer som er identificeret i halvårsrapporten: 1. At der i nogle af kommunerne er foretaget investeringer, som er omtalt i ELENA ansøgningen, men som på grund af gennemførelsestidspunktet ikke kan tælle med i investerings porte følgen. Partnerne er blevet bedt om at redegøre for om de kan finde alternative projekter, så den samlede investering kan opnås. 2. Alle planlagte investeringer i solcelleprojekter forventes at blive opsuget af andre ELENA projekter i de samme kommuner. (Udvikling fra første rapport). 3. Arbejdsgruppen omkring transport (elbiler) er meget lille, da der kun er to kommuner der har indmeldt el-bilsprojekter. Der er svært at få noget frugtbart op at stå på dette grundlag. CeDEPI projektets to elbils projekter var tænkt som fyrtårnsprojekter. I forløbet med CeDEPI projektet er det afdækket, at næsten alle kommuner arbejder med elbilprojekter, men medarbejderne som arbejder med dette, er ikke en del af kredsen omkring CeDEPI projektet. En koordination af elbils projekter på tværs af kommunerne syntes oplagt, men der er ikke i CeDEPI regi afsat resurser til dette. Derudover indeholder udkastet til rapporten oplysninger om, at der er afholdt møder med partnerne, og fremdrift i planlagte og afholdte investeringer, afholdte lønudgifter og redegørelse for rammeudbud af rådgivningsydelser (EU-udbud). Andet fokusområde: Projektet har en milepæl for investeringer som ligger i juni 2015, hvor der gerne skal være opnået kontrahering på 20 % af de indmeldte samlede investeringer (20 % af 431 mio.kr.). Dette er et fokusområde i projektet frem til da.

74 Viborg, November 14th 2014 CeDEPI Inception Report Name of project: ELENA-project Central Denmark Energy Planning and Investment (CeDEPI) Number of project: ELENA Reporting period: June 15 th 2014 to October 15 th 2014 This report has been prepared in accordance with the contract between the European Investment Bank (EIB) and Central Denmark Region. The purpose is to summarize the initial three months project progress. 1 DETAILED WORK PROGRAMME 1.1 Recruitment of Programme Manager Martin Petersen has been employed as Programme Manager for the ELENA-project - Central Denmark Energy Planning and Investment. 1.2 Recruitment of additional staff Recruitment of staff has been accomplished through job advertisements in public media, on jobsites and on the Central Denmark Region online website. Programme manager Martin Petersen and Central Denmark Region have hired seven staff members. Table 1 lists the current status of the allocation of staff. For part of the Project Department this allocation may vary throughout the duration of the project. Martin Petersen and Eva Støttrup Hancock will work fulltime in the Project Secretariat. Navid K.T. Jensen will work part time in the Project Secretariat and part time seconded to the partnering municipalities. Ekaterina Harming, Jens Munch Casper, Peter Merrild Sørensen, Emil Mortensen and Jesper Buchardt will be seconded to the partnering municipalities for the entire duration of the CeDEPI-project. Table 1: Current status of allocation of staff Staff Current status Status throughout the project period Martin Petersen Project Secretariat Fulltime Eva Støttrup Hancock Project Secretariat Fulltime Navid K.T. Jensen Project Secretariat To be seconded parttime Ekaterina Harming Randers Municipality To be seconded fulltime Jens Munch Casper Randers Municipality To be seconded fulltime Peter Merrild Sørensen Viborg Municipality To be seconded fulltime Central Denmark Region Page 1 of 8

75 Viborg, November 14th 2014 Emil Mortensen Viborg Municipality To be seconded fulltime Jesper Buchardt Silkeborg Municipality To be seconded fulltime All employees have been employed at the Central Denmark Region and have their primary affiliation to the Central Denmark Region in Viborg. The employees seconded to the partnering municipalities will be integrated into the ELENA team though continuous communication and project meetings regarding progress of the project, and current status of the secondment. Furthermore the programme manager will visit each seconded employee. Further staff details and short resumes are attached as Annex A. 1.3 Setting up IT-system Based on experiences from the REEEZ (Zealand Region of Denmark), CEICAD (Capital Region of Denmark) and EPSD (Southern Region of Denmark) projects a new project management spreadsheet has been developed. The purpose is to keep track of all investments and ongoing activities (current status, tasks, timesheets, finance, energy and CO2 savings etc.) and hereby enhance the cooperation between the municipalities and the project department. A public campaign-webpage concerning the project has been initiated. The webpage will serve as a communication platform, containing general information about CeDEPI (i.e. purpose, status, results). This will provide information to the general public as well as to the municipalities. Information from this webpage can also be used on the local municipality websites. Furthermore the webpage may be used to announce upcoming workshops and to upload meeting reports, hereby serving an internal communication purpose as well. 1.4 Planned/expected Work Programme for the Project Department The project department is to act as the CeDEPI command centre. The department is responsible for: Daily administration of the project. Implementation of tenders and concluding contracts with external advisors/consultants in collaboration with the project groups and partners. Coordination of external advisors in collaboration with the partners. Providing technical assistance to the partners to prepare the investment programme including tender preparation. Internal communication with the project group. Facilitating relevant conferences and workshops. Coordination of legal assistance. Collection and registration of data governing partner investments. Central Denmark Region Page 2 of 8

76 Viborg, November 14th Work Plan The CeDEPI organization has been established with a steering committee appointed by the local government. The committee is responsible for budget, time schedules and reports to the EIB with meetings every three months (depending on project activities and progress). All partner municipalities have appointed representatives to an Advisory Group which advises the steering committee about general decisions and local priorities. The Advisory Group is scheduled for meetings approx. every three months (depending on project activities and progress meeting may be more or less frequent). Partner groups consisting of technical staff from the municipalities are divided into four energy segments: building installations, building envelope, street lighting and transport. The groups will assist the project department in analysing the need for external technical assistance and conferences/workshops. The extent will reflect the investment sums in the given segment. The partner groups will have four annual meetings, which the project department will also be attending. Central Denmark Region Page 3 of 8

77 Viborg, November 14th 2014 Steering Committee Chairman, Carsten Kronborg, Central Denmark Region Martin Petersen, Programme Manager Henrik Brask Pedersen, Central Denmark Region Jacob Philipsen, Herning Municipality Flemming Nordentoft Møller, Ringkøbing-Skjern Municipality Arne Gynther, Syddjurs Municipality Per Christensen, Viborg Municipality Local Government Advisory Group Martin Petersen, Programme Manager Anders Eklund, Central Denmark Region Anita Guldbæk, Favrskov Municipality Claus Pedersen, Herning Municipality Anne Marie Muff, Herning Municipality Flemming N. Møller, Ringkøbing-Skjern Municipality Jens Jørgen Nøhr, Syddjurs Municipality Lars Thygesen, Silkeborg Municipality Lars Bo Jensen, Randers Municipality Mogens Wase Hansen, Horsens Municipality Niels Abildsten, Hedensted Municipality Per Kristian Jensen, Norddjurs Municipality Henri Nielsen, Horsens Municipality Thomas Lyngvad, Silkeborg Municipality Thorkild Vestergaard, Viborg Municipality Uffe Vinther Kristensen, Samsø Municipality Project Department Martin Petersen Jesper Buchardt Eva Støttrup Hancock Ekaterina Horning Peter Merrild Sørensen Emil Mortensen Jens Munch Casper Navid Khalili-Tabrizi Jensen Buildings - Installations Buildings - Envelope Street lighting Transport Partner Groups Figure 1: Organisational Diagram Central Denmark Region Page 4 of 8

78 Viborg, November 14th 2014 The project department is very aware of and keen to learn from the experiences of the other Danish ELENA-projects (REEEZ, CEICAD and EPSD). The department will keep a continuous dialogue with these programs to ensure the sharing of knowledge and to optimize the project work and results. 1.6 Client advisor An EU procurement procedure on technical assistance have been initiated in collaboration with the consulting firm Bascon A/S. Initial meetings took place on July 10 th Small-scale tender prior to the EU procurement None of the partnering municipalities has reported a need for technical assistance at this stage. Hence no small-scale tenders have been initiated prior to the EU procurement. 1.8 EU procurement In collaboration with Bascon A/S an estimated time schedule for the procurement process has been established: Table 2: Estimated time schedule, EU procurement September 10 th 2014 September 11 th 24 th 2014 September 25 th 30 th 2014 November 4 th 2014 September 30 th December 19 th 2014 December 5 th 2014 December 19 th 2014 December 19 th 2014 January 19 th 2015 January 22 nd 2015 January 29 th 2014 January 30 th February 13 th 2014 February 13 th 2014 February 14 th February 23 rd 2014 February 24 th 2015 Workshop Preparation of procurement strategy and draft for procurement notice Adjusting comments from Central Denmark Region Submission of procurement notice Preparation of tender documents Deadline for requesting prequalification Announcement for prequalification Submission of tender documents Deadline for submission of questions by the tenderers Submission of final responses to questions, and supplementing information Tender deadline Tender assessment Announcement to tenders Standstill period Contracting Central Denmark Region Page 5 of 8

79 Viborg, November 14th Project planning At this stage we haven t foreseen any changes to the project planning. Hence the objectives in the current timetable are still valid. 2 IDENTIFIED ISSUES Recruitment Completing the EIB-contract in mid-june 2014 the recruitment process began in the middle of the public holiday season in Denmark. Hence job interviews were postponed to late August to ensure qualified labor as well a sufficient number of applications. Consequently most staff members will start on October 1 st or November 1 st The recruitment process has not been ideal, and therefore the initial two months of the project have been undertaken by the project manager alone. The scope of the reduced labor is currently unknown, but it is not expected to postpone other project activities. With the current employments the expenditures stay within the budget frame. Photovoltaics The current Danish legislation makes it less economically attractive to invest in photovoltaics. It is expected that scheduled photovoltaic projects will be converted into investments in the other energy segments of the project leaving the total investment sum unchanged. The Project Department is fully aware of the challenges regarding the PV-projects as well as the requirements of the leverage factor. The Project Department will contact the involved municipalities informing them to make the necessary preparations to compensate for the possible missing investments in PV s. This will keep to the budgeted sum of investments (EUR 57,765,565) unchanged, ensuring the requirements of the leverage factor. This however may result in changes to the environmental objectives (stated on pg. 29 in the EIB-contract). The planned PV-projects will generate approx. 1,600 MWh/a providing GHG-savings of 485 CO2-eq/a. In case of the PV-investments being converted into other EE-projects, the GHG-savings may change (depending on the type of energy savings the investment generate). Maternity leave Ekaterina Horning will be on maternity leave estimated from February Possibilities of hiring a temporary replacement are currently being assessed as well as the cost of doing so. None of which are yet clarified. Description of projects The description of the investment projects in the municipalities comes in various details. The project department will assist the municipalities to continue specify the projects in more detail to ensure a full overview. Central Denmark Region Page 6 of 8

80 Viborg, November 14th 2014 Allocation of assistance from the project department to the municipalities Allocating the technical assistance from the project department to the partnering municipalities has proved to be a challenge. Seven staff members have been hired for the entire duration of the project as opposed to 20 short duration employments. This means a high demand for communication and collaboration between the project department and municipalities in allocating the labor appropriately. The project department is very aware of the challenges and confident that these can be resolved through continuous communication and in the spirit of collaboration. Central Denmark Region Page 7 of 8

81 Viborg, November 14th 2014 ANNEX A: EMPLOYEES OF THE CEDEPI PROGRAM Martin Petersen Programme Manager Education: HD in marketing Professional Experience: Building administration, Ringkøbing-Skjern Municipality Start date: Jesper Buchardt Education: Energy Technologist Professional Experience: Client Advisor, Silkeborg municipality Start date: Ekaterina Harming Education: M.Sc indoor climate and energy Professional Experience: recent graduate Start date: Eva Støttrup Hancock Education: M.Sc, Construction Management Professional Experience: Project manager, Building Services, Ministry of Defense. Start date: Peter Merrild Sørensen Education: Electrician Professional Experience: Electrician, El:Con (NRGi) Start date: Emil Mortensen Education: B.Sc indoor climate and energy Professional Experience: recent graduate Start date: Jens Munch Casper Education: Energy Technologist Professional Experience: Energy Consultant, Randers Municipality Start date: Navid Khalili-Tabrizi Jensen Education: M.Sc Integrated Energy Design Professional Experience: recent graduate Start date: Central Denmark Region Page 8 of 8

82 Kommissorium for arbejdsgruppe om fælles vagtcentral. KKR Midtjylland følger sammenlægningen af redningsberedskaber i Midtjylland. Og det tegner sig til, at der bliver 6 redningsberedskaber. I den sammenhæng er det et ønske at få belyst, hvad der taler for eller imod at oprette en fælles vagtcentral. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de 6 redningsberedskabsområder, der er på tale. Da arbejdsgruppen skal drøfte emner af faglig, teknisk, økonomisk og juridisk karakter foreslås følgende sammensætning: 1 teknisk direktør (formand) 3 brandchefer En fra Aarhus på grund af sin størrelse og derfor måske også har forskellige behov i forhold til vi andre. En fra et kommunalt beredskab. En der har slukningsaftale med Falck. 1-2 it kyndig på alarmområdet 2 med juridisk/økonomisk baggrund Desuden deltager en KKR konsulent i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal medvirke til at afdække følgende: Hvem kan der med fordel kan samarbejdes med om vagtcentralen? region, politi, andre, herunder hvilken geografisk afgrænsning, der kan komme på tale. Dernæst: Tekniske forhold - hvilke alarmsystemer anvendes i dag i redningsberedskaberne og, hvilken kobling kan der skabes til det, regionen/ politiet/andre anvender? Faglige forhold omkring redningsberedskabet for eksempel om der er synergieffekter ved at have en fælles vagtcentral (eller det modsatte) Organisatoriske forhold hvilke modeller kan opstilles for en fælles vagtcentral? Er det en ydelse, der købes eller er det en kommunal enhed, der sidder sammen med regionens vagtcentral? Økonomiske konsekvenser - hvilke udgifter afledes af forskellige modeller for en fælles vagtcentral? Og hvordan kan dette fordeles mellem kommunerne?

83 Kontraktmæssige forhold hvilke aftaler har kommunerne med eksterne parter? Og hvordan påvirker det en evt. fælles vagtcentral? Arbejdsgruppen har ansvaret for at føre drøftelser med eksterne parter om ovenstående og for i samarbejde hermed at få lagt en proces og tidsplan for arbejdet, således at der i begyndelsen af 2015 ligger en analyse, der kan anvendes som beslutningsgrundlag i kommunerne (og eventuelle andre parter) for, hvorvidt der skal oprettes en fælles vagtcentral. Arbejdsgruppen drøfter og justerer kommissoriet på sit første møde.

84 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Sagsoversigt til KKR mødet den 24. februar 2015 Den 12. december 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 18. november Der kommer en rettelse til mødeoversigten, idet det ikke fremgår af deltagerlisten, at Per Møller Jensen deltog i mødet. EGL@kl.dk Direkte Mobil Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C 2. Siden sidst 2.1. Orientering Side 1/3 Møde mellem medlemmer af Praksisplanudvalg og Sundhedskoordinationsudvalg og udvalgs- næstformænd på sundhedsområdet primo april 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Fokusområder for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet Her skal udarbejdes oplæg fra KD net jf. KKRs beslutning den 18. november Optaget på pædagoguddannelsen Her kommer et oplæg om dimensioneringen af pædagoguddannelsen. Foreløbig er der i praktikpladsforum drøftet en nedjustering på mellem 0 og 5 %

85 3.3. Væksthuset efter 2015 input til den nye nationale rammeaftale Her afventes en sagsfremstilling fra KL hvor de redegør for fire forhandlingstemaer: Væksthusets rolle i erhvervspolitikken Økonomi/finansiering Organisering og styring Evaluering og effektmåling KL anmoder KKR at drøfte disse temaer og komme med input til evt. andre temaer Rammeaftale 2016, pejlemærker for udviklingsstrategi og styringsaftale Her ventes et oplæg fra den administrative styregruppe efter afholdelse af januarkonferencen den 12. januar 2015 og drøftelser på KD-net den 30. januar Sundhedsaftalen implementering (evt) Sundhedsaftalen er vedtaget i alle byråd og regionsråd. Her drøftes implementering i 2015 og hvad det betyder for kommunerne. Endvidere redegøres for kommunikationsplan 3.6. Praksisplanen drøftelser om 2. version af praksisplanen (evt) Hvor langt er man kommet med drøftelserne om praksisplanene? Hvornår kommer 2. version og hvilke aftaler forventer praksisplanudvalget at indgå? Hvordan inddrages kommunerne? 3.7. Beredskaber status for sammenlægning Status for drøftelserne 3.8. Fælles vagtcentral (evt)., orientering Her kommer evt. et punkt om drøftelserne om en fælles vagtcentral og de foreløbige drøftelser i arbejdsgruppen. 2

86 4. Udpegninger 5. KKR 5.1. Bornholm status 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til dagsordenen for næste møde i KKR Midtjylland 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt 3

87 De nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) De regionale arbejdsmarkedsråd - den administrative organisering Grenaa, 22. januar 2015 Med beskæftigelsesreformen har kommunerne fået et større tværkommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken, idet arbejdsmarkedets parter ikke længere skal overvåge og kontrollere kommunernes beskæftigelsesindsats via de Regionale Beskæftigelsesråd men i stedet rådgive og gå i dialog med kommunerne om dette. Via KKR får kommunerne til opgave at drøfte tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Opgaverne i de regionale beskæftigelsesråd samt i KKR Midtjylland Som loven lægger op til, får de nye regionale arbejdsmarkedsråd til opgave at drøfte og udvikle de mere overordnede strategier for indsatser på tværs af kommuner, a-kasser, uddannelsesinstitutioner mv. De regionale arbejdsmarkedsråd får en rådgivende og understøttende opgave i forhold til kommunerne og ikke den kontrollerende og overvågende opgave, som de regionale beskæftigelsesråd havde. De regionale arbejdsmarkedssråd får følgende opgaver: At indgå i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner At rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen At samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, samt koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen At koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed At godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje At varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene, og som de hidtidige regionale og lokale beskæftigelsesråd har varetaget Derudover videreføres praksis hvor nu de regionale arbejdsmarkedsråd, mod hidtil de lokale beskæftigelsesråd, afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste Kommunerne forpligtes til at drøfte tværkommunale samarbejder om beskæftigelsesindsatsen i KKR. Der er således fra forligskredsen en forventning om, at kommunerne i KKR reelt drøfter og iværksætter konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet. Ud fra denne nye rolle- og opgavefordeling får KKR, ifølge KL, fire hovedopgaver: 1. At udpege fokusområder for det tværkommunale samarbejde i KKR 2. At sikre et politisk grundlag for de kommunale medlemmer af de to regionale arbejdsmarkedsråds arbejde samt holde løbende dialog mellem de udpegede og KKR KD Net Inger B. Nehm Torvet 3, 8500 Grenaa M inbn@norddjurs.dk ww.kd-net.dk