Vi uddanner. Klejnsmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi uddanner. Klejnsmede"

Transkript

1 Vi uddanner Klejnsmede

2 Indhold EUC Syd Tønder 3 Mission, vision og værdigrundlag 3 Smedeteamets undervisningsprincipper 3 Teamets målsætning didaktisk og pædagogisk 4 Den pædagogiske praksis 4 Læring og læringsprocesser 4 Et eksemplarisk projektforløb 5 Talent 7 Faglig påbygning 7 Uddannelsen for klejnsmed og bearbejdningssmed 9 Bearbejdningssmed 9 Uddannelsen klejnsmed 9 Beskrivelse af de enkelte forløb 10 Modulbeskrivelse GF2 11 H1 15 Modulbeskrivelse H1 15 H2 19 Modulbeskrivelse H2 19 H3 22 Modulbeskrivelse H3 22 H4-Svendeprøven 25 Skematisk bedømmelsesplan for smede 27 Praktiske oplysninger 28 2

3 EUC Syd Tønder I Tønder er EUC Syd en del af Campus Tønder, som også består af Tønder Handelsskole, VUC Syd, Tønder 10, Ungeenheden fra Tønder Jobcenter og et fælles vejledningscenter, der servicere alle unge i Tønder. På EUC Syd, Tønder kan man starte på GF1 i fagretningerne: Sundhed & livsstil samt Industriel produktion & mekanik. Her kan de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, blive afklaret i, hvilket fagområde de ønsker at fortsætte deres uddannelse. I Tønder tilbyder vi GF2 inden for uddannelserne: Gastronom, ernæringsassistent, bager, smed, mekaniker og skorstensfejer. Man kan færdiggøre sin uddannelse til klejnsmed, skorstensfejer og lokomotivfører på adressen i Tønder. Den energitekniske afdeling tilbyder kurser inden for olie, gas, ventilation og fyringsteknik. Derudover har vi Teknisk Gymnasium Sønderjylland for unge, der ønsker HTX - en teknisk studentereksamen. Mission, vision og værdigrundlag Hvem er vi? Vi uddanner til job og karriere Vores kendetegn er: Mangfoldighed: forskellighed er vores styrke Innovation: Vi omsætter viden til vækst Bæredygtighed: Vi tager ansvar for miljøet EUC Syds værdigrundlag Jeg skaber tryghed gennem en åben og ordentlig dialog Mit arbejde er præget af faglighed og engagement Mit bidrag er loyalitet og respekt Jeg anvender vores ressourcer med omtanke Smedeteamets undervisningsprincipper Vi i smedeteamet vil bestræbe os på, at der skal være en klarhed i opgaverne. At undervisningen er opbygget med en struktur, som gør, at der er en rød tråd gennem hele forløbet, og at der en passende progression i undervisningen. Derfor vil der være et tæt samarbejde mellem lærerne på hovedforløbet og grundforløbet. Hovedforløbene er sammensat i moduler og afsluttes med et projekt, som skal afspejle målpindene på forløbet. Prøveformen vil være den samme på alle hovedforløb, så eleverne kender forventningerne til svendeprøven. Eleverne bliver bedømt af en lærer fra et andet hovedforløb, så bedømmelsen bliver så objektiv som mulig. Består eleven ikke den afsluttende prøve på hovedforløbene, vil eleven blive genindkaldt til de elementer, som er problemet, på et senere forløb. 3

4 Teamets målsætning didaktisk og pædagogisk Vores målsætning for hvad vi gerne vil opnå med eleverne er, at de igennem deres forløb her på skolen, bliver nogle selvtænkende, fagligt velfunderende elever. Dette gælder ikke kun på det faglige område, men også rent alment. Såsom at tage ansvar og have en ansvarlighed over for sig selv og andre. Den pædagogiske praksis Det er vigtigt for teamet, at eleven føler, det er en nærværende undervisning, og at eleven udfordres efter evne, der hvor eleven befinder sig. At eleven fornemmer den røde tråd i undervisningen, og at det giver mening, og at de kan se sig selv i en helhed. Strukturen er afgørende i opbygningen af lektionerne og klasseledelse vil være centralt. Læring og læringsprocesser Vi skal som lærere sørge for, at der sker en udviklings- og læreproces som er i sociale rammer. Vi skal som undervisere hjælpe eleven videre, dette skal ske i trygge rammer. Zonen (Vygotsky) for nærmeste udvikling. Dvs. hvad eleven ikke kan endnu, kan han sammen med læreren. Det er her dialogen kommer i højsæde, og den skal være ligeværdig menneskeligt. I praksis kan læring også ske ved, at eleven arbejder selvstændigt Learning by doing ved hjælp af konkret materiale. Det teoretiske skal de prøve at omsætte til praksis. En del af den teoretiske indlæring kan med fordel ske ved cooperativ learning. Dette sker ved, at de i grupper laver vidensdeling med de andre på klassen, og at de selv søger de informationer, som er nødvendigt for at løse en given opgave og sluttelig at fremlægge på klassen. Det er også vigtigt, at eleverne får nogle sociale spilleregler om, hvordan vi agerer over for hinanden, dette er med til at fremme et læringsrigt klima. En af metoderne for at opnå overstående mål er ved at undervise efter teorien Problem baseret læring. 4

5 Et eksemplarisk projektforløb For at tilgodese teamets principper vil der være selvvalgte opgaver, eleverne bliver stillet overfor. Dette gøres for at få eleven til at tænke selvstændigt. Eleverne skal ofte i grupper blive enige om, hvordan produktet skal være, for derefter at lave tegninger i cad/cam programmet Inventor. Når eleverne er i gang med opgaverne, vil de skulle overveje, hvordan de kan fremstille produktet i værkstedet. En hjælp til dette er, at skolen har investeret i en 3Dprinter og har et samarbejde med Innovatiosnhuset Mindfactory by ECCO i Tønder. I flere af projekterne arbejder vi med innovationsprincipperne, og H2 kører et forløb med kreativ smed, hvor der er undervisning i dette. Eleven har tegnet sit projekt i Inventor, her en havepejs Eleven har printet sit projekt i 3D-printeren. Det har den klare fordel, at eleven kan se, om projektet er som tænkt, eller om der skal laves forbedringer. 5

6 Eleven har lavet skærefiler ud fra tegninger i Inventor og kan skære pladerne ud på plasmaskærer eller skærebrænder. De håndværksmæssige kompetencer får frit spil i værkstedet, når ens egne projekter skal fremstilles På smedeuddannelsen bestræber vi os på at have de traditionelle læringselementer med, samt prøver at forny os med tiden. Vi underviser fra esse til 3D-print. Essen har vi med indover ved materialeforståelse, så eleverne bedre kan forstå det komplekse, når stål bliver opvarmet. Her læres om materialeforståelse; hvad sker der, når stål opvarmes? Hvilke forholdsregler kan der tages, så stålet ikke tager skade? Eleverne kan bedre forstå, at når der svejses i stål, kan der opstå forandringer. 6

7 Talent EUC Syds talentdefinition Talent er at gøre noget nemmere og mere kvalificeret end andre i forhold til sit fag, samt at besidde potentialet og motivationen til at udvikle dette endnu mere i fremtiden. Ifølge Uddannelsesordning for uddannelsen til smed kan der køres talent på smedeuddannelsen. Det kan foregå på den måde, at niveauet er over det normale niveau. Ellers vil der her i Tønder arbejdes efter vores håndbog for talent. Der vil være særlige ønsker fra os til virksomheden, hvis de vælger talent, både med at give lærlinge fri til faglig påbygning og selve arbejdet hos virksomheden. Nogle af de fag vi kører på faglig påbygning vil være de fag, der er omtalt hos Uddannelsesordning for uddannelsen til smed, bl.a. statik og styrkelære. Talent kan vælges af virksomheden og den enkelte elev, men vi ser gerne, at det bliver i samarbejde med EUC Syd. Talent skal indskrives i kontrakten fra start, men kan fravælges senere. Der laves en plan for talenteleven om, hvilke emner der kan være relevante, og hvad elevens firma kan godtage. Emner der kan være relevante for EUC Syd: Eleven deltager i faglig påbygning Eleven kan deltage i oplysning vedr. smedeuddannelsen hos folkeskoler og lignende Eleven deltager i Skills. Faglig påbygning Alle elever kan vælge 4 ugers Faglig påbygning, og der er udbudt 2 fag specielt for talentlinjen, projektledelse samt statik og styrkelære. De Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag som er valgt på hovedforløbene kan bruges på den måde, at de fag der ikke vælges på hovedforløbene, kan eleverne tilvælge senere som faglig påbygning. Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H1: 1. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger; fag nr Tig svejsning kantsømme plade på rør, 1 uge: Tig svejsning stumpsøm u legeret plade, 1 uge: (44451) Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H2: 1. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade, 1 uge; fag nr Mag svejsning stumpsømme plade, 1 uge; fag nr Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelses specifikke fag på H3: 1. Tegningsforståelse og dokumentation, 3 uger, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger fag nr Der udbydes følgende ekstra fag til faglig påbygning: 1. Statik og styrkelære, fag nr Projektledelse 1, fag nr Hydraulik, fag nr Inventor (Udvidet) er ikke beskrevet i Elevplan, men er tænkt som en udbygning af det eleverne har fået på hovedforløbene. 7

8 8

9 Uddannelsen for klejnsmed og bearbejdningssmed Uddannelsesordning for uddannelsen til smed 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 463 af 14. april om uddannelsen til smed. EUC Syd uddanner klejnsmede og bearbejdningssmede, og det efterfølgende omhandler disse. Grundforløbet GF1 og GF2 kan tages både på adresserne i Haderslev og Tønder. Bearbejdningssmed Vejledende struktur for bearbejdningssmed, 2 år og 6 måneder - trin 1 Grundforløb Skole 20 uger GF1 Skole 20 uger GF2 Praktik Skole 10 uger H1 Hovedforløb Praktik Skole 10 uger H2 Praktik Afsluttende prøve for uddannelsens Trin 1 smed, bearbejdning. Skolen afholder mod slutningen af skoleundervisningen en eksamen, der består af et praktisk orienteret projekt. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1, Smed (bearbejdning). Projektet bedømmes på skolens foranstaltning. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til Industriens Uddannelser, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Projektet til bearbejdningssmed laver eleven som det afsluttende projekt på H2 med de andre elever. Trin 1 er H1+H2 Trin 2 er H3+H4 Vejledende studielængde for specialet klejnsmed, 4år og 6 måneder Uddannelsen klejnsmed Grundforløb Skole 20 uger GF1 Skole 20 uger GF2 Praktik Skole 10 uger H1 Praktik Skole 10 uger H2 Hovedforløb Praktik Skole 10 uger H3 Praktik Skole 5 uger H4 Praktik 9

10 Beskrivelse af de enkelte forløb GF1 Grundforløbets 1. del skal give de unge introducerende erhvervsfaglige kompetencer, generelle erhvervsfaglige kompetencer og almene kompetencer. Gennem helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning skal de unge gradvist opbygge kompetencer og afklare det uddannelsesvalg, de skal træffe ved slutningen af 1. del. Eleverne skal arbejde med praktiske arbejdsopgaver inden for det hovedområde og den fagretning, de har valgt. Undervisningen skal være tilrettelagt med et stærkt holdfællesskab i et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Eleverne skal opnå samme kompetencemål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde og fagretning, de har valgt. Grundforløbets 2. del vil derimod være specifikt målrettet den enkelte uddannelse, eller om muligt flere beslægtede uddannelser. Optagelseskrav er 02 i dansk og matematik, niveau G, har eleven ikke det pågældende niveau, vil der være optagelsesprøver på skolen, niveau G. GF2 Grundforløbets 2. del er specifikt rettet mod smede hovedforløbet. Optagelseskrav er 02 i dansk og matematik, niveau G. Har eleven ikke det pågældende niveau, vil der være optagelsesprøver på skolen, niveau G. Det uddannelsesspecifikke fag nr , 12 uger Varighed: 12 uger Overgangskrav til hovedforløbet: Bestået praktisk grundforløbsprøve Dansk, matematik, engelsk på E niveau, fysik F niveau. Grundfag: Dansk Engelsk Matematik Fysik Varighed: 4 uger Valgfag: Grundfag Talent Varighed: 4 uger Det uddannelsesspecifikke fag har en række målpinde, der skal sørge for, at eleven får de grundlæggende kompetencer inden for smedeuddannelsen. De samme overgangskrav gælder for mesterlære til hovedforløbene, men de kan tage grundforløbsprøven på virksomheden. Desuden behøver mesterlærlinge ikke overgangskravet på 02 i dansk og matematik på G niveau på start af uddannelsen, men skal opfylde de samme krav ved start på hovedforløb. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Arbejdsmiljø og sikkerhed, Svejsning og termisk skæring ( 17-kursus), jf. Arbejdstilsynets regler. 2) Kompetencer svarende til Førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til Elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september

11 MODULBESKRIVELSE GF2 Eleven undervises i følgende moduler Teknisk tegning Faglig undervisningsmål: Eleven undervises i at aflæse og lave simple arbejdstegninger efter de gældende standarder og efterfølgende lave simpel arbejdstegninger i Inventor (it tegneprogram), hvor et af læringsmålene er, at de undervises i selve platformene i programmet. Modulets mål er at: At give eleverne forståelse for teknisk tegning, og derigennem kommunikere sammen med andre smede og tekniske personer. At eleverne forstår vigtigheden i dette og at det er et af hovedelementerne i smedefaget. At eleverne senere kan tegne deres egne projekter og forstå, at projekter starter med de tekniske tegninger for at de senere kan udføre projekterne i værkstedet. Termisk sammenføjning Faglig undervisningsmål: Eleven får kendskab og kan anvende de mest gængse svejsemetoder, herunder proces 135 mag. Modulets mål er at: Eleven undervises i at indstille svejseapparaterne til det ønskede materiale. Eleven skal kunne aflægge en godkendt prøve i stillingerne PA og PB. Eleven får kendskab til de forskellige materialer og hvilke gasarter der kan bruges. Eleven kan følge procedurerne, som de har tillært sig ved 17. Eleven skal undervises i at være selvkritiske over for deres produkt. Eleverne undervises i at afrense deres produkt/prøver for at opnå en bedre finish. Eleverne for kendskab til de forskellige fagbenævnelser til faget. Eleven kan på virksomheden, efter endt skoleophold, have kendskab til og medvirke til: Normer og standarder anvendt ved fremstilling af arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation Udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værkstøjer Udførelse og anvendelse af enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation Foretage måling med forskellige måleværktøjer på og redegøre for deres anvendelighed til en given opgave i forhold til standarder og toleranceangivelser Standarder og kvalitetskrav ved anvendelse af forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb Materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget Regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt Anvendelse af forskellige svejsemetoder og udføre kvalitetskontrol efter gældende normer, samt begrundelse af valg af egnet svejsemetode i et fremstillingsforløb Anvendelse af måleværktøjer og foretagelse af mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser. 11

12 Hydraulisk maskinel bearbejdning Faglig undervisningsmål: Eleverne udvikler kompetencer, så de vælge den relevante arbejdsmetode til den specifikke opgave. Eleven kan anvende de almindelige maskiner i et værksted. Eleven får kendskab til de sikkerhedsprocedurer, der omhandler de respektive maskiner. Modulets mål er at: Eleven får kendskab og kan anvende de mest almindelige maskiner i et smedeværksted. Eleverne kan samarbejde omkring brugen af maskinerne. Eleverne kender til fagbetegnelserne for maskinerne og kan kommunikere omkring dette. Afkortning og tildannelse Faglig undervisningsmål: Eleverne udvikler kompetencer, så de kan vælge den relevante arbejdsmetode til den specifikke opgave. Eleven kan anvende de almindelige manuelle maskiner i et værksted. Eleven får kendskab til de sikkerhedsprocedurer, der omhandler de respektive maskiner. Eleven får kendskab til måltolerancer og deres betydning for et samlet projekt. Der undervises i værkstedet for alm. håndværktøj. Modulets mål er at: Eleven får kendskab og kan anvende de mest almindelige manuelle maskiner i et smedeværksted. Eleverne kan samarbejde omkring brugen af maskinerne. Eleverne kender til fagbetegnelserne for maskinerne og div. former for værktøj og kan kommunikere omkring dette. Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed, samt arbejdsrelevant ergonomi Materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget Grundlæggende metoder og redskaber Anvendelse af de sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt Planlægning og udførelse af fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller og plastmaterialer Tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil Udførelse af bearbejdning af plader og klipning i tyndere materiale med hånd-, maskinprofil og kurvesakse Udførelse af afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav Udvælgelse, anvendelse og vedligehold af det mest gængse håndværktøj, der anvendes inden for faget Anvendelse af måleværktøjer og foretagelse af mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser Vurdere om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetskrav Udvælge, anvende og vedligeholde de mest gængse håndværktøjer som anvendes inden for faget og redegøre for værktøjernes anvendelighed til konkrete arbejdsopgaver Demonstrere viden om og udføre enkel bearbejdning af plader Demonstrere viden om samt udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskinprofil og pladesakse Demonstrere viden om samt udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav under overholdelse af fastsatte tolerancekrav Foretage måling med forskellige måleværktøjer på og redegøre for deres anvendelighed til en given opgave i forhold til standarder og toleranceangivelser 12

13 Spåntagende bearbejdning Faglig undervisningsmål: Eleverne udvikler kompetencer så de kan vælge den relevante arbejdsmetode til den specifikke opgave. Eleven kan anvende de drejebænke og dens metoder, der er i et værksted. Eleven får kendskab til de sikkerhedsprocedurerne, der omhandler de respektive maskiner. Modulets mål er at: Eleven får kendskab og kan anvende de mest almindelige drejebænke i et smedeværksted. Eleverne kan samarbejde omkring brugen af maskinerne. Eleverne kender til fagbetegnelserne for maskinerne og div. former for værktøj og kan kommunikere omkring dette. Konstruktion Faglig undervisningsmål: Eleven kan selvstændigt udføre simple konstruktionsopgaver efter tekniske tegninger. Eleven kan udvikle kompetencer til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaverne. Eleven undervises gennem praktisk metodelære, at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Eleven kan anvende anerkendte værktøjer inden for branchen. Eleven kan udvikle kompetencer til at arbejde innovativt ved selvvalgte opgaver. Eleven kan følge en arbejdsplan for et selvvalgt projekt, med div. beregninger som kostpris og vægt. Desuden skal eleverne kunne lave deres egne tekniske tegninger over et produkt. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for Spåntagende bearbejdning Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed, samt arbejdsrelevant ergonomi Sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed Normer og standarder anvendt ved fremstilling af arbejdsopgaver Tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af Spåtagende emner Anvendelse af måleværktøjer og foretagelse af mål- og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser Vurdere om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetskrav Planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagende og spånløs bearbejdning af div. stålmaterialer Eleven kan og skal bruge de overnævnte kompetencer i de foregående moduler. Fagligt Indhold: Eleven kan løse bundne opgaver efter tekniske tegninger, eller det kan være selvvalgte opgaver som er godkendt af læreren. Eleverne skal igennem en række bundne opgaver, hvor formålet er at sikre, at eleverne opnår de kompetencer, der er nødvendige. Eleven skal inddrage erfaringer og kompetencer fra de fag som de er undervist i: Modul 1. Teknisk tegning Modul 2. Termisk sammenføjning Modul 3. Hydraulisk Maskinel bearbejdning Modul 4. Afkortning og tildannelse Modul 5. Spåntagende bearbejdning 13

14 Valgfag: Valgfag kan bruges til faglig og boglig støtte. Eleven får kendskab til de Innovative principper Eleven for kendskab til bæredygtighed Eleven lærer at planlægge en arbejdsproces For de elever der har merit i grundfagene og som af læreren betegnes talent, vil der være et modul omhandlende Innovation og bæredygtighed. Eleverne får en bunden opgave, og der vil indgå følgende elementer: Opgave: Vindmølle bæredygtighed i Ipraxis. Rapport: Der henvises til rapportvejledning som indeholder, Klippeplan, Udregning af materiale kostpris, Sikkerhed, Tegninger, Dagbog, Tidsplan. Forløbet vil være delvis selvinstruerende ved IT, men de kan komme i værkstedet om formiddagen. Desuden kan der arbejdes med flere projekter, hvor kendskab til cad/cam kan være en af dem. Afsluttende projekt grundforløbsprøven 14

15 H1 H1 har en varighed af 10 uger. Forløbet er opdelt i 7 moduler som lever op til målpindene til smedeteknik 1 og 2 ugers valgfrie uddannelsesspecifikke fag. De uddannelsesspecifikke fag vælges af eleven på H1. Derved sikrer vi som skole, at vi har de oplysninger, vi skal bruge til de senere forløb. Der er lavet et skema over fagene som eleven udfylder. Der kan IKKE udstedes skolebevis, hvis de uddannelsesspecifikke fag ikke er bestået. Der skelnes i øvrigt ikke mellem obligatoriske og valgfrie uddannelsesspecifikke fag. Dette gælder for alle forløb. H1 Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag Varighed: 2 uger Smedeteknik 1 Fag nr : Begynder; varighed 8 uger Talent niveau: Rutineret Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelsesspecifikke fag på H1: 3. Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger; fag nr Tig svejsning kantsømme plade på rør, 1 uge: Tig svejsning stumpsøm u legeret plade, 1 uge: (44451) Eleven undervises i følgende moduler MODULBESKRIVELSE H1 Flammeskæring Eleven undervises i diverse flammeskærings teknikker Eleven undervises i flammeskæring, både teori og praksis Eleven undervises i, lige-, skrå og faconsnit i plade og rør Grundlæggende tegning i Inventor Eleven undervises i grundlæggende tegning i Inventor Eleven undervises om tegnestandarter Eleven undervises i at tegne i sheet metal Eleven undervises i at tegne i standard ipt Eleven undervises i fremstilling af arbejdstegninger Håndtegning, geometri og konstruktion Eleven undervises i simple geometriske teknikker ved vinkler, linjer og cirkler. Eleven undervises i udfoldningstekniker ved pladekonstruktion Eleven kan på virksomheden, efter endt skoleophold, medvirke til: Eleven kan udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler, samt udføre flammeskæring af lige-, skrå og faconsnit i plade og rør, således at EN serie B overholdes Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer. Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer. Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materialespecifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. 15

16 Pladeudfoldning Eleven undervises i pladeudfoldning i teori og praksis Eleven skal i værkstedet fremstille et emne i tyndplade ud fra egne manuelle udfoldningsteknikker Produktet skal tig svejses Termisk sammenføjning, hvor de uddannelsesfrie valgfag er inddraget, der vælges imellem 2 pakker: Pakke 1: 1. Tig svejsning af kanstsømme plade på rør Fagnr ; 5 dage Eleven undervises i grundprincipperne ved tig svejsning Eleven undervises om tilsats materialer ved tig svejsning Eleven undervises i diverse Wolframelektroder Eleverne undervises i sikkerhed ved svejsning Eleven undervises i visuel kontrol af svejsning Faglig indhold Materiale lære Tig svejse øvelser Tig svejse prøver 2. Tig svejsning stumpsøm ulegeret plade, 1 uge Fagnr: 40105/44451; 5 dage Eleven undervises i de grundligge principper ved tig svejsning Eleven undervises i svejsning af kant og stumpsømme Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materialespecifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af kantsømme i ulegeret plade med godtykkelse fra 2-6 mm i materialegruppe jf. CR ISO i svejsepositionerne PA, PB, PF og PD. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG-svejsning (proces 141) af kantsømme i ulegeret plade, på følgende områder: svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed, varmebehandling. Deltagerne kan efter endt uddannelse med anvendelse af svejsemetoden Tig svejsning (proces 141), udføre svejsning af kant og stumpsømme i plade på grundlæggende niveau i materialegruppe jf. CR Fagligt indhold Materialelære Tig svejse øvelser Tig svejse prøver 16

17 Pakke 2: Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger Fag nr Eleven undervises i at svejse med beklædt elektrode proces 111 Eleven undervises om de forskellige elektrode typer Eleven undervises om anvendelse af de forskellige elektrode typer Eleven lærer om forskellige svejse stillinger Eleven undervises i sikkerhed ved svejsning Eleven undervises i at anvende VPS-svejse specifikation Eleven undervises i visuel kontrol af svejsninger Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af stumpsømme i plade i materialegruppe , defineret i DS /ISO i svejsepositionerne PA og PF. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af stumpsømme i plade, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder, svejserækkefølge og procedure, fugeformer og tildannelse, certificering af svejsere, miljø og sikkerhed, varmebehandling. Fagligt indhold Materiale lære Elektrode svejse øvelser Elektrode svejse prøve 17

18 Afsluttende projekt: Der afsluttes med et projekt med krav om visse elementer, det skal indeholde. Projektet skal afspejle de målpinde, der er fastsat af ministeriet og som afspejler de læringsforløb på H1. Der lægges op til, at der arbejdes efter de retningslinjer, der er for svendeprøven, så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en rapport og simple tegninger i Inventor. Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er karakteren for H1. Projektet vurderes af læreren og en skuemester 18 Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper samt i andre former for samarbejde med kollegaer herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. Eleven kan arbejde med ideoplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav og herunder har forståelse for bæredygtighed. Eleven har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked. Eleven kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer. Eleven har kendskab til manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, og er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og mateirale specifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. Eleven kan på baggrund af relevante informationer, og ud fra hensyn til tekniske og økonomiske faktorer, anvende de relevante begreber og terminologier, samt fremstille styklister, beregninger på materialeforbrug og kostpris. Eleven kan udarbejde en rapport, der dokumenterer indholdet i ovenstående emner og en konklusion.

19 H2 H2 har en varighed af 10 uger. Forløbet er opdelt i 5 moduler, som lever op til målpindene i smedteknik 2, valgfrie uddannelsesspecifikke fag og et valgfag tilrettelagt af EUC Syd Tønder. H2 Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag 1 uge Valgfag Aluminium Tysk 2 uger Smedeteknik 2 Fag nr rutineret Varighed: 7 uger Talent niveau: Avanceret Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelsesspecifikke fag på H2: 3. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade, 1 uge; fag nr Mag svejsning stumpsømme plade, 1 uge; fag nr Der er 2 ugers valgfag på uddannelsen, og der er valgt at lægge det på H2. Eleverne har valget mellem Aluminium og Tysk. Eleven undervises i følgende moduler MODULBESKRIVELSE H2 Eleven kan på virksomheden, efter endt skoleophold, medvirke til: Konstruktion: Eleven undervises i materialeforståelse, og hvordan materialet vil opføre sig under varmebehandling. Eleven undervises i, hvordan man bedst konstruerer en opgave, og de undervises i de gængse kontrolmålinger. Eleven vil få indsigt i, hvilke stålklasser de skal anvende til forskellige opgaver. Eleven vil få indsigt i, hvordan man dimensionerer sine projekter ved statik og styrkelære og få indsigt i, hvad CE-mærkning er. Eleverne vil bliver undervist i de gængse standarder for smedefaget. Modulet slutter af med et projekt, hvor de skal inddrage overstående i en fremlægning foran klassen. Projektet vil være som gruppearbejde og er som udgangspunkt opstillet som en case, men kan være selvvalgt, hvis det opfylder kravene fra lærerens side. Tegninger vil være i Inventor. Termisk sammenføjning De uddannelsesfrie valgfag er inddraget, der vælges imellem 2 pakker 5. Mag svejsning Kantsømme på plade/plade, 1 uge; fag nr Mag svejsning stumpsømme plade, 1 uge; fag nr Der vil primært være undervisning i mag svejsning proces 135. Eleven undervises i den gængse teori. Eleven har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter i et internationalt marked. Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver Eleven kan udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i stål og stållegeringer Eleven kan foretage kontrolmålinger løbende og på det færdige produkt, samt forstå materialetemperaturs virkning på måleresultater. Eleven kan svejse kantsøm med mag, proces 135 Eleven kan vælge de forskellige beskyttelses gasser, der passer til grundmaterialet Eleven kan indstille svejseapparatet Eleven kan følge en svejsespecifikation, wps Eleven kan visuelt kontrollere sine egne svejsninger 19

20 Kreativ smed Modulet omhandler Iværksætteri og innovation. Eleverne skal i grupper starte en virksomhed op, hvor de skal lave en forretningsplan. De skal vælge hvilken type virksomhed det skal være, og hvad krav det indebærer. Der afsluttes med et selvvalgt projekt, som skal være firmaets varetegn. Derved inddrages de innovative principper som er en bærende del af projektet. Bæredygtighed vil være et emne, der skal indgå. I forløbet bliver eleverne bl.a. undervist igennem et I-Praxis forløb, med henblik på opstart af egen virksomhed. Aluminium Eleverne får et grundlæggende kendskab til de forskellige legeringer. Eleverne får kendskab til de forskellige svejseformer og tilsatsmateriale. Der vil blive arbejdet i grupper omkring en case, som skal fremlægges på klassen. Eleverne skal lave et selvvalgt projekt som skal tegnes i Inventor. Der vil blive svejst i tig, og hvis der er tid i mig. Del 1: Materialelære + gruppearbejde ved en opstillet case. Del 2: Fremstilling af et emne, der er tegnet i Inventor. Afsluttende projekt Der afsluttes med et selvvalgt projekt med krav om visse elementer, det skal indeholde. Projektet skal afspejle de målpinde, der er fastsat af ministeriet og som afspejler de læringsforløb, der er på H2. Der lægges op til, at der arbejdes efter de retningslinjer, der er for svendeprøven, så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en rapport og tegninger i Inventor. Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er karakteren for H2. Projektet vurderes af læreren og en skuemester. Projektet vil være den færdige prøve som bearbejdningssmed, og gemmes derfor, hvis der skulle gøres brug af dette. Eleven kan fremstille skitse tegning ved isometrisk tegning Eleven kan tegne et produkt i Inventor Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper Eleven kan forestå dokumentation af produkt, pris-materialer ect. Eleven kan konstruere et produkt og inddrage de innovative processer Eleven får kendskab til forskellige legeringer og dets egenskaber og kan derfor være med til at vælge en egnet legering Eleven får kendskab til, hvilke legeringer der er svejsbare Eleven kan vælge det tilsatsmaterialer, der skal anvendes Eleven kan tage forholdsregler til korrosion ved aluminium bl.a. ved galvanisk tæring og andet Eleven kan være med til at vælge en egnet overfladebehandling Eleven kan grundlæggende svejse i aluminium Eleven kan præsentere en opgave for evt. kunder Eleven kan være med til at konstruere et projekt og holde en tidsplan Eleven kan selvstændigt udføre tekniske tegninger i Inventor efter DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553 Eleven kan dokumentere sine valg igennem en rapport ud fra svendeprøvens kriterier, men som er tilpasset niveauet på H2. Eleven kan kontrollere egne svejsninger efter DS 5817 Eleven kan foretage kontrolmålinger på dit projekt, så det overholder DS Eleven kan samarbejde med andre i produktionen, så der undgås flaskehalse 20

21 Generelle færdigheder Igennem overstående moduler, har eleven fået undervisning i generelle færdigheder inden for afkortning af materialer og div. bearbejdningsformer. Eleven kan fremstille konstruktioner i tynde plade-, rør- og stålprofiler ved hjælp af valse, kantbukker og CNC-skærer maskiner, samt udføre hånd/cnc flamme- og plasmaskæring af forskellige typer af plader, rør og profiler, således at EN serie B overholdes Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, indstille parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler og har kendskab til skæremetodens anvendelighed, samt den generelle teori. Eleven udfører følgende termiske sammenføjningsmetoder, proces 111, og 141, i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) kravet er niveau C efter EN 5817 Eleven kan overholde gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter 21

22 H3 Valgfrie Uddannelsesspecifikke fag Varighed: 3 uger Smedeteknik 3 Fag nr Avanceret Varighed: 7 uger Talent: Ekspert Eleven vælger mellem 2 pakker ved de Uddannelsesspecifikke fag på H3: 3. Tegningsforståelse og dokumentation, 3 uger, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge, fag nr Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger, fag nr Eleven undervises i følgende moduler MODULBESKRIVELSE H3 Eleven kan på virksomheden, efter endt skoleophold, medvirke til: Tykpladeprojekt fyrfad: Eleverne skal fremstille et fyrfadslys i tykplade. Tegning og dokumentation herunder isometrisk skitsetegning. Teori og praktik med styrede maskiner plasmaskærer og flammeskærer. Afkortning og tildannelse ved brug af håndflammeskæring og slibning på båndsliber og vinkelsliber. Termisk sammenføjning ved proces 111 og 135. Materialelære omhandlende varmebehandling før, under og efter svejsning med udgangspunkt i Tilstandsdiagrammet Jern-kulstofdiagram. Materialelærens afsnit styrke og svejsekontrol. 22 Eleven får viden om varmebehandling af stål før, under og efter svejsning. Eleven kan redegøre for varmepåvirkninger ved de forskellige svejse og skæremetoder. Eleven lærer at læse og forstå en wps svejseprocedure specifikation, efter krav fra DS Eleven kan redegøre for forskellige ståltyper og legeringer. Eleven kan anvende og får viden om: svejsemetoderne 111 elektrode 135 mag massiv tråd.

23 I-bjælke: Eleverne skal fremstille en større I-bjælke af fladjern, hvor 3 mindre I-bjælker stillingssvejses op under i 45 grader. Opgaven skal ses som en øvelse i montage, hvor de mindre bjælker skal ses som understøtning. Derfor skal de 3 mindre I-bjælker tildannes ved hjælp af flammeskæring som ved montage. I-bjælkerne skal svejses med mag136, men ved montage svejsning af de 3 mindre I-bjælker bruges 111. Bjælkerne skal varmerettes og understøtter dermed materialelære fra teorien på H3. For at sikre, at eleverne forstår vigtigheden ved temp., når der svejses, skal de lave en svejseprocedure, wps. Eleverne kontrollerer temp. inden de påbegynder en ny svejsning. 1. Nødvendigt teori rep., men skal ses sammen med materialelære om varmeretning 2. Svejseøvelser kantsøm mag 136 og stigning i T-profil samt stumpsøm i 6mm pl 2 strengs 3. Opretning af prøve ved varmeretning, flangerne i t-profil rettes op 4. Svejsning af kantsøm ved mag Udskæring/tildannelse af I-profiler ved flammeskæring 6. Stillinssvejsning af I-profil. Udd.spec.valgfag Styrende maskiner og 7125 tegningslæsning ved Inventor. Eleverne skal i grupper oprette et firma, hvor de skal samarbejde om et fælles projekt, som de i den sidste uge skal fremstille i værkstedet. De bliver derfor opdelt i firmaet alt efter, hvilket fag de har valgt. Indhold i fagene første 2 uger 7125-tegningslæsning styrende maskiner Sheet metal Deformationshærdning-teori formbearbejdning Sketch K-værdi - bukketeori Content center Plasma-flammeskæring Styrkeberegning ved Div. programmer til kantbukker o. lign. Inventor Fremstilling af værkstedsvogn-sidste uge Konstruktion/tegning Programmering/produktion Tolerancer Kontrol måling Eleven kan svejse kantsøm med mag, proces 135. Eleven undervises i at svejse lodret stigende ved proces 111. Eleven kan vælge de forskellige beskyttelsesgasser, der passer til grundmaterialet. Eleven kan indstille svejseapparatet. Eleven kan følge en svejsespecifikation, wps. Eleven kan visuelt kontrollere sine egne svejsninger efter DS Eleven kan svejse flere strenge m.h.t. viden om varmepåvirkning. Eleven kan flammeskære i tyk plade. At eleven kan udføre montageopgaver, hvor tildannelse på stedet er nødvendigt. Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver Eleven kan selvstændigt udføre tekniske tegninger i Inventor efter DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553 Eleven kan dokumentere sine materialevalg Eleven kan samarbejde med andre, og planlægge hvilke arbejdsopgaver de hver især varetager Eleverne får kendskab til de forskellige ståltyper og egenskaber Eleverne kan hjælpe til varmebehandling af efter svejsning Eleverne kan bruge styrende maskiner. 23

24 Afsluttende projekt Eleven kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, Der afsluttes med et projekt med krav om visse elementer, det skal indeholde. Projektet skal afspejle de herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere målpinde, der er fastsat af ministeriet og som afspejler løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. de læringsforløb på H3. Der lægges op til, at der arbej- Eleven kan selvstændigt udføre tekniske tegninger i Inventor efter DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553. des efter de retningslinjer, der er for svendeprøven, Eleven kan dokumentere sine valg igennem en rapport så eleverne bliver fortrolige med disse. Der laves en ud fra svendeprøvens kriterier. Eleven kan kontrollere rapport og tegninger i Inventor. egne svejsninger efter DS 5817 niveau B. Der afgives en karakter for det færdige projekt, som er Eleven kan foretage kontrol målinger på dit projekt, så det overholder DS niveau B. karakteren for H3. Eleven kan samarbejde med andre i produktionen, så der undgås flaskehalse. Projektet vurderes af læreren og en skuemester. Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i Generelle færdigheder plade, rør og profiler, indstille parametre til skæring Igennem overstående moduler har eleven fået undervisning i generelle færdigheder inden for afkort- af forskellige typer af plader, rør og profiler og har kendskab til skæremetodens anvendelighed, samt ning af materialer og div. bearbejdningsformer. den generelle teori. Eleven kan udføre proces 111, proces, , og proces 141, i stillingerne PB-FW, PA-BW og PD-FW (EN 287-1) til niveau B efter EN Eleven kender svejsemetodernes anvendelighed, den generelle svejseteori, og kan vælge relevant svejseudstyr, tilsatsmateriale efter en given opgave, kender til bedømmelse af svejsekvalitet og svejsefejl, og kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse, samt udføre automatiseret svejsning herunder udvikle simple svejsefixturer. Eleven kan overholde gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter. 24

25 H4-Svendeprøven Smedeteknik 4 Fag nr Avanceret Varighed: 5 uger Talent: Ekspert Gennemførelse af smedeteknik 4 (svendeprøven for smedeuddannelsen). Prøven består af et individuelt, selvvalgt projekt, som skal løses både teoretisk og praktisk på 102 timer. Projektet kan også udføres i grupper, hvor eleverne skal lave hver deres del, og det skal fremgå præcis hvilken del, den enkelte elev har lavet. Projektets praktiske del har en varighed af 51 klokketimer (68 lektioner á 45 minutter). Projektets tekniske dokumentation udarbejdes under den første del af forløbet, hvor der er afsat 46 klokketimer (61 lektioner á 45 minutter) hertil. Krav til indholdet fremgår af svendeprøvens opgaveformulering. Der er afsat 5 klokketimer (7 lektioner á 45 minutter) til udarbejdelse af den skriftlige konklusion. Svært ordblinde og flersprogede elever har ret til at få teksten elektronisk. Eleverne må gerne bruge mere end de 46 klokketimer, der er afsat, i form af arbejde udenfor skolen. Den skriftlige konklusion udarbejdes først, når projektet er afleveret. Dokumentationen Prøvens teoretiske del består af tegninger, beskrivelser, beregninger og tidsplanlægning m.m., som tilsammen udgør den tekniske dokumentation, som danner grundlag for fremstillingen af den praktiske opgave i værkstedet. Den tekniske dokumentation udarbejdes de første 10 dage af svendeprøven, og der anvendes 61 lektioner (46 timer). Hjemmearbejde er tilladt ud over den fastsatte tid i skemaet. Når den tekniske dokumentation er afleveret på 10. dagen, kan der ikke længere rettes i materialet. Rettelser som efterfølgende er nødvendige medtages i konklusionen. De første dage anvendes til at udarbejde en projektbeskrivelse, som består af: En beskrivelse af produktet, med beskrivelse af udfordringer i fremstillingen Beskrivelse af hvilke bearbejdningsmetoder der indgår (klippe, save, skære, bukke, valse og CNC bearbejdning på skolens udstyr) Beskrivelse af anvendte termiske sammenføjningsmetoder (MAG, TIG og elektrode svejsning skal indgå) En plan for, hvordan tiden udnyttes optimalt, så projekterne bliver færdige og kvalitetskravene overholdes En liste med materialeformer og dimensioner, som indgår i projektet Isometrisk skitse af projektet Prisoverslag. Den 3. dag er sidste mulighed for omvalg af projektemner. Her skal projektbeskrivelse, den isometriske skitse samt et prisoverslag være afleveret og godkendt af skolens eksaminator. Projektkontrakten underskrives af eksaminator og elev. Kontrakten angiver svendeprøvens opgavesammensætning. Den tekniske dokumentation skal som minimum bestå af: Forside, indledning, indholdsfortegnelse, projektbeskrivelse, kvalitetskrav/standarder, samlingstegning, delsamlingstegninger, angivelse af tegningsnumre, en svejseplan, detailtegninger, stykliste, prisberegning, en konklusion og evt. nogle bilag. Den tekniske dokumentation skal afleveres i 3 eksemplarer til eksaminator, samt et eksemplar til eget brug. 25

26 Den 8. dag skal en plan for materialefremskaffelse være klar. Materialer kan bestilles gennem skolen, elevens virksomhed, eller anden leverandør. Alle materialer skal være til stede på skolen, ved start på den praktiske del af prøven eller efter aftale. Den praktiske del Det selvvalgte projekt skal omfatte de væsentligste materialetyper, svejsediscipliner og arbejdsprocesser, som uddannelsen tager sigte på, og som udgør grundlaget for bedømmelse af det praktiske arbejde. Projektet skal indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet klejnsmed og rustfast klejnsmed: Klejnsmede skal til projektopgaven anvende materialer og stålkvaliteter jf. DS/ EN Gruppe 1.1. Rustfaste klejnsmede skal til projektopgaven anvende materialer og stålkvaliteter jf. DS/EN Gruppe 8.1. Materialer ud over det aftalte beløb skal være aftalt med eksaminator inden godkendelse af dokumentation. Komponenter der ikke indgår i bedømmelsesgrundlaget må klares via egenfinansiering. Projektets praktiske del skal kunne fremstilles på skolens udstyr. Elevens læreplads kan, og skolen skal være behjælpelig med at fremskaffe et svendeprøveprojekt. Bedømmelse af teori og praktik Uddannelsens kompetencekrav skal leve op til følgende kvalitetskrav og niveauer for de praktiske opgaver: Svejsninger bedømmes efter: DS/EN ISO 5817 niveau B Vinkler og lineære mål efter: DS/EN ISO13920 serie B Termisk skæring / snitflader efter: DS/EN ISO 9013 Tegninger bedømmes efter: DS128 Målsætning bedømmes efter: DS129 Svejsesymboler bedømmes efter: DS/ ISO 2553 Produktets kompleksitet Produktets funktionalitet Produktets design. Tredje sidste dag udarbejdes en konklusion, som er en evaluering af prøven og det færdige produkt. Konklusionen skal afleveres til eksaminator og skuemestre og danner grundlag for samtalen ved eksaminationen, og er derfor vigtig. Eleven kan derfor med fordel løbende udarbejde en dagbog, tage notater eller samle erfaringer på anden måde, om problemer eller ændringer under projektforløbet og indskrive dette i sin konklusion. Der er afsat 5 timer (7 lektioner á 45 minutter) til at udarbejde en konklusion og planlægge fremlæggelsen af projektforløbet. 26

27 Skematisk bedømmelsesplan for smede Grundfag Niveau Fag.nr. H1 H2 H3 H4 Smedeteknik 1 Begynder X Smedeteknik 2 Rutineret X Smedeteknik 3 Avanceret X Smedeteknik 4 Avanceret X Karaktererne er standspunkt Valgfri uddannelsesspecifikke fag-pakker Niveau Fag.nr H1 H2 H3 H4 Pakke 1 Lysbuesvejsning stumpsømme på plade, 2 uger AMU X Pakke 2 Tig svejsning kantsømme plade på rør, 1 uge Tig svejsning stumpsøm u legeret plade, 1 uge AMU AMU Pakke 3 Mag svejsning Kantsømme på plade/plade, 1 uge AMU X X X Pakke 4 Mag svejsning stumpsømme plade, 1 uge AMU X Pakke 6 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 1, 1 uge Maskinel bearbejdning med styrede maskiner 2, 2 uger Pakke 5 Tegningsforståelse og dokumentation, 3 uger Amu fag skal bedømmes bestået/ikke bestået. Karaktererne er standpunkt X X 7125 X Valgfag Niveau Fag.nr. H1 H2 H3 H4 Aluminium X Tysk X Aluminium bedømmes bestået/ikke bestået. 27

28 Praktiske oplysninger Erhvervsuddannelsen smed udføres på adressen: EUC Syd Plantagevej 35 DK-6270 Tønder Kontaktpersoner Funktion Navn Telefon Mail Afdelingschef Elisabeth Ibing Holm Sekretær Dorte Kathrine Mensel Kontakt og underviser Faglærere smede: Underviser Grete Kristensen Underviser Henrik Bomholt Underviser Martin Lundehave Andresen Underviser Mogens Tastesen Grundfagslærere: Underviser Jan Frederiksen Underviser Sarah Fredslund Iversen Underviser Sten Scheller Værkstedsassistent Henning Jensen Skp Bruno Koch Studievejleder Jens Chr. Malle Skolehjem/planlægger Charlotte Fonnesbæk Oplysninger om skolehjem Find senest opdaterede oplysninger vedr. skolehjem her: > Erhvervsuddannelsen > Skolehjem på EUC Syd 28 Hilmar Finsens Gade 18 DK-6400 Sønderborg Tlf

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 318 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.13T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 221

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 221 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Februar 2011. Vejledning i gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen

Februar 2011. Vejledning i gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen Februar 2011 Vejledning i gennemførelse af svendeprøven for smedeuddannelsen Vejledningen er gældende for følgende specialer Klejnsmed, smed (aluminium) og smed (rustfast), der har gennemført grundforløbet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed BEK nr 395 af 01/05/2018 Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06587 Senere ændringer til

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Smed, version 10

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Smed, version 10 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Smed, version 10 September 2017 Indhold Indledning... 3 Processen... 3 Afdelingens organisering.... 3 Lærekvalifikationer... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: Praktikerk læri ng special et Svejs er Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmekaniker BEK nr 493 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.33T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed BEK nr 444 af 04/05/2017 Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j. nr. 17/04820 Senere ændringer til

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Hovedforløb Smed Revideret den 1/6 2018 Indhold 2.0 Hovedforløb... 3 2.1 Praktiske oplysninger... 3 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 4 2.3 Kriterier for vurdering

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, aluminium Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Smed, version 10

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Smed, version 10 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Smed, version 10 August 2018 Indhold Indledning... 3 Processen... 3 Afdelingens organisering.... 3 Lærerkvalifikationer... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDNNELSESPLN FOR GRUNDUDDNNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDNNELSE SPECILE Produktion og Udvikling Klejnsmed NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation, udtalelser

Læs mere

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser: Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole 4. Hovedforløb ækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen smed Udstedt af det Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. 463af 14. april om uddannelsen smed. 2. Der

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 23

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 23 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED Teknologi Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for smedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse 451 af 7. maj 2014

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Smed

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Smed LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløb 2 Smed August 2018 Indhold 1. Pædagogisk og didaktisk grundlag... 3 Struktur og temaer i grundforløb 2 for smedeuddannelsen.... 3 Oversigt over fag og niveauer i Smed...

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, b ea rbejdning Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb EUX-SMED. Teknologi. Side 1 af 33

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb EUX-SMED. Teknologi. Side 1 af 33 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan Hovedforløb EUX-SMED Teknologi Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: CNC tekniker

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: CNC tekniker Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: CNC tekniker Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Værktøjsmager Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 3 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et VVS - en ergitek nik Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11.04.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Udstedelsesdato:28.03.2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for smedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Indhold Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen... 1 Evaluering og indstilling til grundforløbsprøve... 1 Løbende evaluering i grundforløbet...

Læs mere

Grundforløbsprojektoplæg

Grundforløbsprojektoplæg Grundforløbsprojektoplæg Oplæg til afsluttende eksamensopgave, på Teknisk designer grundforløb. I forbindelse med grundforløbet på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres et eksamensforløb på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen Udstedelsesdato: 16. maj 2008 Udstedt af det faglige udvalg for beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 04/03/2008 om

Læs mere

NB! Valgfri specialefag og valgfag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder.

NB! Valgfri specialefag og valgfag kan gennemføres i forbindelse med eller uafhængigt af de anførte skoleperioder. Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato]

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 03/06/2009 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Denne plan er opdateret den 15. januar 2019 og beskriver grundforløbet 2. del på industriteknikker uddannelsen.

Denne plan er opdateret den 15. januar 2019 og beskriver grundforløbet 2. del på industriteknikker uddannelsen. Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Grundforløbets formål... 3 Elevrettede beskrivelse... 4 Struktur og indhold på uddannelsesforløbet... 4 Lærerkvalifikationer...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer BEK nr 338 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04106 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2016 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 15. december

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for modelsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 151 af 4. marts

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

UG2. Indkaldelse til møde i UG 2 den 17. april 2015 kl. 10.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. lilla mødelokale

UG2. Indkaldelse til møde i UG 2 den 17. april 2015 kl. 10.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. lilla mødelokale Jbn 15. april. februar 2015 UG2 Indkaldelse til møde i UG 2 den 17. april 2015 kl. 10.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. lilla mødelokale Afbud fra Steen Carmel Til mødet foreslås følgende

Læs mere

Introduktion til hovedforløb Kranmekaniker

Introduktion til hovedforløb Kranmekaniker Introduktion til hovedforløb Kranmekaniker Indhold 1.0 INTRODUKTION TIL HOVEDFORLØBENE... 3 1.1 Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 1.3 Retningslinier for gruppearbejde...

Læs mere

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2. Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Fagligt oplæg

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2018 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Uddannelsesordning for Flytekniker

Uddannelsesordning for Flytekniker Uddannelsesordning for Flytekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen indeholder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser:

Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Dækker følgende uddannelser: Undervisningsplan for Vejle Tekniske kole/grindsted Tekniske kole 3. Hovedforløb ækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undervisningstimefordelingsplan...

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEEVIS OG UDDNNELSESPLN TIL EUD (EFTER IKV) UDDNNELSESRETNING Smed SPECILE NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ GGRUND F DOKUMENTTION, UDTLELSER FR NUVÆRENDE OG

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Smedeuddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for smedeuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 15. december

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Udstedelsesdato: 15 juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11. april 2012

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsteknikeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsteknikeruddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsteknikeruddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for skibsteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen smed Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. 1641 af 15/12/2015 om uddannelsen smed. Skolen kan

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til [smed]

Uddannelsesordning for uddannelsen til [smed] 1. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen [smed] Udstedt af det Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen [uddannelsens

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Skibsmontør

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Skibsmontør LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløb 2 Skibsmontør September 2017 Indhold 1. Pædagogisk og didaktisk grundlag... 3 Struktur og temaer i grundforløb 2 for skibsmontør-uddannelsen.... 3 Oversigt over fag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker Udstedt af det Faglige Udvalg for Beklædning i henhold til bekendtgørelse nr. 497 af /04/015 om uddannelsen

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Smedeuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for Smedeuddannelsen Tekstdel - Uddannelsesordning for Smedeuddannelsen Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere