Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Kliniske studiesteder - Holstebro Kommune Pensionistcentret Bakkebo (MTO - Midlertidigt Ophold) Grønningen Vinderup Center for Nære Sundhedstilbud (MTO Midlertidigt Ophold/akutpladser) Birkehøj Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Pensionistcentret Bakkebo og Center for Nære Sundhedstilbud, Holstebro Kommune, er organiseret i forvaltningen: Social, Sundhed og Arbejdsmarked, med fælles direktør. På Pensionistcentret Bakkebo er der en plejeboligleder med ansvar for den daglige drift og udvikling. Center for Nære Sundhedstilbud ledes af en centerleder, med ansvar for såvel den overordnede ledelse, samt daglig drift og udvikling. Den primære sundhedstjeneste i Holstebro Kommune er organiseret med en sundhedschef med ansvar for hele sundhedsområdet. Derudover er der centerledere for nedenstående områder: Center for Plejecentre Center for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Center for Nære Sundhedstilbud Center for Sundhed Center for Træning. Se overordnet organisationsplan for Holstebro Kommune: Sygeplejen følger de overordnede værdier i Holstebro Kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem glæde, udvikling og udsyn. Se mere på: Ligeledes arbejder vi i Holstebro Kommune ud fra kommunens sundhedspolitik. Se mere på: Flere oplysninger om Midlertidige Ophold på nedenstående link. Samarbejdsrelationer På Midlertidigt Ophold samarbejdes med sygehusafdelinger i Region Midt, gerontopsykiatrisk- og andre sygehusambulatorier samt alment praktiserende læger og speciallæger. Desuden samarbejdes med det kommunale akut team, den kommunale visitationsenhed samt kommunale specialfunktioner fx demenskoordinator, sygeplejeklinik, terminalt team, kommunal madordning, kommunale og private ergo- og fysioterapeuter, fodterapeuter, apotek, diætist præster/bedemænd samt borgerens netværk. 2/11

3 Personalesammensætning En overordnet centerleder, en plejeboligleder (Pensionistcentret Bakkebo), administrative medarbejdere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt vicevært og ufaglærte afløsere. Midlertidigt Ophold er uddannelsessted for sygeplejestuderende i 3. semester (samt 5. semester og 6. semesters studerende på Center for Nære Sundhedstilbud). Social- og sundhedshjælper og -assistent elever samt praktikanter i forskellige jobforløb. Sygeplejersken har det sygeplejefaglige ansvar (på Pensionistcentret Bakkebo fungerer sygeplejersken som konsulent). Sygeplejersken arbejder på baggrund af sundhedsloven. Sygeplejersken arbejder professionelt, refleksivt, selvstændigt og udfører, vurderer og uddelegerer opgaver i konkrete situationer. Sygeplejersken har fokus på sygepleje i forhold til grundlæggende behov, samt akutte og komplekse sygeplejeopgaver og sygepleje i ustabile forløb i samarbejde med øvrigt personale og samarbejdspartnere. Sygeplejersken arbejder behandlende, rehabiliterende samt sundhedsfremmende og forebyggende i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistenten varetager opgaver forbundet med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistentens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til sundhedsloven. Social- og sundhedshjælperen varetager professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv. Social- og sundhedshjælperens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til lov om social service. Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i sundhedsområdet, Holstebro Kommune Link til sygeplejerskeprofil: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Borgerne har ud over almen svækkelse ofte flere sygdomsbilleder fx: - Diabetes Mellitus - Nyresygdomme - Akutte og kroniske sår, herunder også tryksår - Psykiske lidelser - Sociale problemstillinger - Misbrugsproblemer - Demens - Hjerte- og lungeinsufficiens/kol - Kredsløbsinsufficiens - Stomi - kateter - sonde-tracheastomi - Cancerlidelser - Apoplexia Cerebri - Dissemineret Sklerose 3/11

4 - Parkinson syge - Inkontinens - Stofskiftelidelser - Ernæringsproblemer - Terminale forløb - Frakturer - Commotio En stor del af borgerne har, ud over deres almene svækkelse, flere problemstillinger/sygdomme på en gang, og de er ofte svært sygdomsbelastede ved indflytningen. Midlertidigt Ophold modtager borgere dels direkte fra eget hjem, hvor de typisk har fået en del hjælp fra døgnhjemmeplejen, dels fra sygehuset. Det tilstræbes at borgeren ydes hjælp til selvhjælp i form af omsorg og pleje, samt at skabe en tilværelse, der på alle måder nærmer sig mest muligt den tilværelse, borgeren havde før indflytning på Midlertidigt Ophold. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i Midlertidigt Ophold er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejersken yder sygepleje hos borgere fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge samt forskellige livsstile, livsvilkår og religioner. Borgere med: nedsat mestringsevne livsstilssygdomme forskellige former for kroniske sygdomme akutte situationer ved tilkald/nødkald behov for hjælp til håndtering af medicin komplekse forløb f.eks. flere diagnoser Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemstillinger. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende områder: Mødet og samarbejdet med borgeren, dennes pårørende og øvrige netværk Det afhængige hverdagsliv herunder syg i eget hjem At lære borgeren at kende (anamnese) At etablere en tillidsfuld relation Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved: - akut og kronisk sygdom (somatisk - psykisk) - nedsat funktionsevne - immobilitet - smertetilstande - ernæringsproblemer - søvn- og hvile problemer - udskillelsesproblemer - indlæggelse og udskrivelse 4/11

5 - rehabiliteringsforløb - demenstilstande - terminale forløb - respiration og cirkulationsproblemer - psyko- sociale forhold - tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde - medicinadministration - problemer med hud og slimhinder - sexualitets problemer Gennemgående for alle områder er etiske overvejelser samt overholdelse af hygiegniske principper. mke sygeplejeopgaver Metoder i klinisk praksis Arbejdsstillinger og forflytningsteknik er væsentlige elementer i forhold til udførelse af sygepleje relateret til lejring og mobilisering. Refleksioner i sygeplejen, her inddrages sygeplejeteori fx reflektere med udgangspunkt i Virginia Henderson, Dorthea Orem, Jocelyn Lawler og/eller Kari Martinsen og deres syn på sygepleje. Samt teori om mestring fx oplevelse af sammenhæng beskrevet af Aron Antonowsky. Sygeplejeopgaverne dokumenteres i omsorgssystemet med Fællessprog 3 som metode, hertil anvendes sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, mål, planlægning, samt tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle og evaluere sygepleje. Patientens livshistorie og døgnrytme. Oplevelsen af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til beboernes komplekse, akutte og kroniske sygdomme, herunder screeningsmetoder til vurdering af den fysiologiske tilstand, eks.: Ernæringsscreening, VAS score, Braten scala, TOBS, Bristol skala, urinstix, blodsukkermåling og ABCDE. Benytte FMK - fælles medicin kort til korrekt medicinhåndtering. Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. VAR healthcare (tidl. Praktiske Procedure i Sygeplejen) Vidensdeling og udvikling på mono- og tværfaglige møder. Sundhedsfaglig information og vejledning til borgere og pårørende med inddragelse af didaktiske og kommunikative metoder. Indberetning af utilsigtede hændelser som led i kvalitetssikring. 5/11

6 4 Uddannelsesmæssige forhold Semestrets struktur og opbygning Semesteret består af 1 uges teoretisk undervisning, 8 ugers klinisk undervisning og 11 ugers teoretisk undervisning. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 2 ECTS som tværprofessionelle uddannelseselementer integreret i den kliniske undervisning. Du skal i den kliniske periode deltage i et forudsætningskrav for at kunne gå til prøve. I semesteret er der to interne prøver. En intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering og en intern, individuel mundtlig prøve med fokus på klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen rettet mod patient-/borgerforløb. Tema 3. semester Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. (Kilde: studieordningen, VIA, 2016) O Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Nedenfor er beskrevet uddannelsesaktiviteter, der kan hjælpe dig til at øve og opnå 3. semesters læringsudbytter og færdigheder. Indhold Læringsudbytter jf. studieordningen fordelt på kompetencer: Du anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ- og gruppeniveau. I forventningssamtalen drøfter vi dine forudsætninger fra 2. semester og aftaler hvordan du kan øve dig videre i klinisk beslutningstagen på 3. semester. Du tildeles ca. 3 skiftende borgerforløb, så du kan øve dig i overblik og klinisk beslutningstagen. Med tiden påtager du dig sygeplejen ift. udvalgte problemstillinger hos dine borgere og varetager planlægning, koordinering i forhold hertil. Fx opretter og justerer dokumentation udfra borgerens sundhedstilstand og tager stilling til hvilken sygepleje du selv kan udføre og vurderer hvilke andre sundhedsprofessionelle, der kan inddrages i pleje- og behandlingsforløbet. Du skal øve dig i at fremlægge og formidle borgerens helhedssituation og problemstillinger mundtligt og skriftligt til både plejegruppen og andre relevante samarbejdspartnere. Du viser, at du har viden om klinisk beslutningstagen og argumenterer for hvilke områder, der indgår samt betydningen af denne proces. (POMI modellen) 6/11

7 Du viser hvordan du anvender viden fra forskellige fagområder samt relevant forskning i den kliniske beslutningstagen. Du integrerer patient/borger involvering i organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb på tværs af organisationer og professioner. Du øver dig i at inddrage og afstemme borgerens ønsker og mål i pleje og behandlingsforløbet. Indhenter samtykke fra borgeren og eventuelle pårørende, i forhold til videregivelse af oplysninger Du medvirker til at tydeliggøre aftaler, således at borger og pårørende oplever medbestemmelse og involvering i pleje og behandlingsforløb. Du anvender sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og palliative forløb. Du øver dig i at indsamle og anvende data samt planlægge og udføre sygeplejeopgaver hos tildelte borgere, og øver dig i at justere sygeplejen efter borgerens situation og ressourcer. Du øver dig i at tydeliggøre borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og medtænke disse i plejeforløbet. Du anvender din viden fra anatomi, fysiologi, sygdomslære som begrundelse for observationer og udført sygepleje. Du vurderer medicinhåndtering inden for en rammeordination og rammedelegering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb og formidler viden herom. Du øver medicinhåndteringen hos tildelte borgere, og observerer og dokumenterer virkning og bivirkninger. Du arbejder sammen med sygeplejersken ved behov for lægekontakt og i arbejdet med FMK (fælles medicinkort) Du samarbejder med sygeplejersken hos borgere i palliative forløb om håndtering af tryghedskassen. Du anvender din viden om de præparater, du er medansvarlige for i behandlingen af borgerens sygdomssituation. Du anvender klinisk lederskab af patient- /og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring. Du øver dig i at vurdere hvilke fagprofessionelle der inddrages i borgerens pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med visitationen. Du øver dig i at være opsøgende og tage initiativ til at drøfte kvalitet i pleje og behandlingsforløb. 7/11

8 Du øver dig i at formidle relevante oplysninger om dine borgere, deres problemstillinger og plejeforløb. Du deltager aktivt i teamsamarbejdet og sikrer koordinering af borgerens pleje- og behandlingsforløb. Du anvender viden om klinisk lederskab og sygeplejerskens ansvar heri. Du anvender professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling, herunder medtænker patient/borgers egne ressourcer. Du undersøger hvilke teknologiske hjælpemidler, der er tilgængelige og anvendes på klinikstedet og vælger sammen med din vejleder, hvilke teknologier/kommunikationsredskaber du skal opnå øvelse i fx i omsorgssystemet. Du anvender de velfærdsteknologiske løsninger, der er tilgængelig på klinikstedet, således at borgerens ressourcer og selvstændighed understøttes, fx kugledyne til beroligelse og bedre søvn. Du anvender situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger i professions-faglig og tværprofessionel praksis. Du øver dig i forskellige kommunikationsformer fx guidning, information og vejledning hos borgere og pårørende samt mundtlig og skriftlig formidling. Du arbejder med at opbygge konstruktive relationer med dine samarbejdspartnere. Du øver dig i at opbygge og evt. afslutte omsorgsfulde relationer med patienter og pårørende. Du anvender din viden om sygeplejefagets værdier som grundlag for vurderinger i sygeplejen. Du reflekterer over tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i patient-/borgerforløb. Du arbejder aktivt med at reflektere i praktikportalen fx gennem praksisbeskrivelser og eller beskrivelser af samarbejdssituationer. Du reflektere med teamet med sigte på kvalitetssikring og -udvikling. Du indgår i gruppebaserede refleksioner sammen med din vejleder og andre elever og studerende på klinikstedet. Du gennemfører den obligatorisk studieaktivitet. Du anvender din viden om sundhedsvæsenets opbygning og funktion som baggrund for planlægningen af plejeforløb og for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Du anvender og begrunder metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 8/11

9 Du undersøger og vurderer hvilke kliniske retningslinjer og standarder, der er aktuelle i plejeog behandlingsopgaver hos tildelte borgere. Du øver dig i at argumentere for dine valg af kliniske metoder fx screeninger. Du deltager i indrapportering og eventuelle drøftelser af UTH (utilsigtede hændelser) Du anvender relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltager i innovations- og udviklingsarbejde. Du anvender aktivt din praktikportal og ajourfører din studieplan og dit pensum. Du fordyber dig, efter aftale med din kliniske vejleder/dit behov, i forskellige studieopgaver fx gennem anvendelsen af studiestedets kliniske øvelser. Du øver dig i at søge og formidle relevant forskning omkring aktuelle problemstillinger. Du tager ansvar for dine læreprocesser fx ved at søge vejledning og være aktiv i planlægning og evaluering af dine læringsudbytter. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og dig inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Det fælles elektronisk evalueringsskema, der ligger på uddannelsens hjemmeside, præsenteres og benyttes. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem dig og din kliniske vejleder med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. På planlægningsmøderne kan vi drøfte dit studieforløb ud fra evalueringsskemaet. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles en evalueringssamtale mellem dig og din kliniske vejleder. Du skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Dette foregår efter eksamen. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med din kliniske eller daglige vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i praksisfællesskabet og hermed indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Fordybelse i fokusområder eller andet sygeplejefagligt relevant som optager dig. Inddrage POMI model, model for Klinisk Lederskab, samt Bjørks model for praktisk færdighedsudøvelse. 9/11

10 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før - under - og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion. Deltager i følgedage/situationer. Varetager overordnede planlægnings- og vejledningsopgaver herunder anvendelse af Praktikportalen. Afholde startdrøftelse. Gennemfører ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. Deltager i den obligatoriske studieaktivitet sammen med underviser. Afholder afsluttende evalueringssamtale. Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlige er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker, enten fra den kliniske vejleder eller den studerende. Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen. Den uddannelsesansvarlige er sammen med sygeplejeledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene. Kontaktoplysninger: I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point = sider. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 = sider og den studerende 1/3 = sider af den samlede litteratur. 10/11

11 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan og er forberedt til vejledningsmøder. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og øvrige opgaver i teamet. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser, som forudsætningskrav til semestrets prøver. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder. Udarbejdet af kliniske vejledere 3. semester og uddannelsesansvarlig August 2017/Kirsten Skovgaard 11/11