I/S SIR LYNGBJERG PLANTAGE
|
|
- Malene Pia Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I/S SIR LYNGBJERG PLANTAGE - Status og driftsplan 2006 Indledning Skovdyrkerforeningen Vestjylland har i sommeren 2006 forestået kortlægning, statusopgørelse og driftsplanlægning i I/S Sir Lyngbjerg Plantage nordvest for Holstebro. Det samlede materiale rummer - udover kortene - nogle lister, oversigter og tabeller, der oplyser om ejendommens skovbrugsmæssige indhold. I den indledende plantekst gennemgås fremstilling og indhold af materialet samtidig med, at visse hovedpunkter omkring målsætning og drift fremhæves. Det sker med henvisning til de respektive afsnit, hvor udskrifter og de nærmere detaljer findes. På baggrund af den prioriterede målsætning for ejendommen og den udarbejdede status er foretaget en opstilling af generelle plandispositioner for ejendommens drift og der er lavet en vejledende planlægning - specifikke plandispositioner for de førstkommende aktivitet aktiviteter i den kommende 10 års periode i form temakort med udpegning af bevoksninger som foreslås tyndet eller afdrevet. Endvidere er der i mappen plads til opfølgende planlægning, ajourføring og indsætning af yderligere materiale, så man kan samle materialet om skoven på ét sted. Status Kortlægning og markgennemgang Grundlaget for kortlægningen har været et arealtro luftfoto kaldet et ortofoto optaget i sommeren 2004, af COWI. Ejendomsskel er fastlagt ud fra de offentligt tilgængelige matrikeloplysninger hos Kort- og Matrikelstyrelsen og Viborg Amt samt i dialog med ejendommens ejere. De offentligt tilgængelige kort, der kombinerer matrikelkort og ortofoto, er kun vejledende. Kortlægningen er sket ved dels en tolkning af ortofotoet og dels ved arealgennemgang. Kortet er digitalt dvs. indtegnet og lagret på edb. Det muliggør udtegning af forskellige temakort samt kort i forskellige målestoksforhold. Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af kortene. I forbindelse med korttegningen er ejendommen opdelt i afdelinger - lidt større områder delt af varige skel og linier i terrænet som f.eks. veje. Afdelinger er underopdelt i litra svarende til den enkelte bevoksning. Disse litra udgør de naturlige behandlingsenheder i den kommende periode. De er angivet med afdelingsnummeret plus et bogstav. Ved gennemgangen er højden i de enkelte bevoksninger registreret, middeldiameteren er målt og særlige forhold beskrevet. Hvor der er flere træarter i den enkelte bevoksning, er der af praktiske grunde i bevoksningslisten, i tabellerne og på kortet anført en hovedtræart. Som hovedtræart er valgt den længstlevende og mest stabile af de træarter, der udgør en væsentlig del af bevoksningen. Hvis der ikke foreligger andre oplysninger, er aldersbestemmelsen i eksisterende bevoksninger normalt foretaget ved tælling af årsskud eller ud fra højden og en skønnet bonitet. Side 1
2 Skovkort Skovkortet omfatter matr. nr. 19a m.fl. Vognstrup, Navr med ejendomsnummer Ejendommen tilhører I/S Sir Lyngbjerg Plantage. Kortet er digitaliseret på grundlag af et ortofoto (et oprettet og arealtro luftfoto), og plantagens samlede areal er efterfølgende beregnet til 20,4 ha. Nøjagtigheden på arealfastsættelsen afhænger bl.a. af, hvor veldefinerede bevoksningsgrænserne er, men ligger typisk på 2-4% på bevoksningsniveau. Fordi kortet foreligger digitalt, er det muligt at udtegne det i vilkårlige formater, både i farve og sort/hvid. Det er endvidere muligt at fremstille forskellige temakort - f.eks. farvelagt efter aldersklasse - og plankort, farvelagt efter planaktiviteter. De vigtigste kort i nærværende materiale er: - 2 farvelagte kort i skala 1:4.000 (A4) - 2 farvelagte, plastiklaminerede kort i skala 1:4.000 (A4) - Et antal sort-hvide A4-arbejdskort til daglig planlægning m.v. (1:4.000) Kort og driftsplan kan desuden leveres som pdf-filer. Det er muligt at levere kortet i større målestok fx. 1:2.000 (format A3-A2), men det forudsætter nærmere aftale om pris. Side 2
3 1. Bevoksningsliste Oplysningerne om hver enkelt litra findes i bevoksningslisten hvor arealberegningen fra kortet fremgår sammen med resultaterne fra markgennemgangen. På grundlag af alder og højde er der for hver træart beregnet en bonitet (det er dog ikke muligt i de yngste kulturer). På grundlag heraf er for hver af de lidt ældre, bevoksede arealer beregnet en vedmasse. Der vil være tale om gennemsnitstal for situationen midt mellem to hugster, og disse tal er kun orienterende. Yderligere forklaring til bevoksningslisten er indsat bagest bag faneblad 1. Af oversigtsgrunde er træarterne grupperet i 8 såkaldte driftsklasser. Disse har hver sin farve på kortet. Opdelingen er tilpasset midt- og vestjyske forhold og går ikke på slægtskabet mellem de enkelte træarter, men på den driftsmæssige lighed mellem træarterne i de enkelte klasser. Der opdeles i følgende: Bøg (grøn) Eg (rød) Ædel løvtræ Andet løvtræ (rød) Gran (grå) Ædel nål (mørk grøn) Andet nål (brun) Bryn (lysegrøn) En god og stabil løvtræart med et langt liv. En god og stabil løvtræart med et langt liv. Gode og stabile arter som ahorn og ask. De dårlige løvtræer med et kortere liv og en mindre værdifuld produktion. Rødgran, sitkagran og omorikagran er vækstmæssigt nogenlunde ens, og udskilles særligt, da der knytter sig særlige stabilitets- og sundhedsproblemer til denne driftsklasse. Den bedste del af de vedproducerende nåletræer: Normalt har de et langt liv og en stor, god produktion. De er oftest stabile og sunde, og de kan ofte bruges som skærm. Velegnede til blandingsbevoksninger. Lærk og de gode fyrrearter: Skovfyr og østrigsk fyr. Det er gode pioner- og hjælpetræarter med et relativt langt liv og middel produktion. Normalt kan de holdes som skærm og underplantes. Ydre og indre bælter af værnskov som regel bestående af løvtræer og buske. Side 3
4 2. Arealoversigt Arealtabellen giver en oversigt over ejendommens arealer fordelt til driftsklasser (grupper af træarter) og anlægsårgange. Den kan bl.a. bruges i forbindelse med planlægning og ved udfyldelse af ansøgninger og statistik til det offentlige, brandforsikringen m.v. Af plantagens 20,4 ha er 19,7 ha bevokset med skov. Det resterende areal udgøres af hedearealer, overdrev, veje og arealer med anden anvendelse. Bevoksningerne er spredt over et relativt bredt spektrum af aldre, bevoksningsstørrelser og træarter. En tredjedel af det bevoksede areal udgøres af løvtræer, med hovedvægten på bøg i ensaldrende ældre renbestande. Der er imidlertid også unge veludviklede kulturer og yngre bevoksninger af bøg. Egen findes i såvel gamle bevoksninger som unge kulturer og udvikler sig vækstmæssigt fornuftigt på såvel kort som længere sigt. Birken findes indblandet som naturlig fremvækst i mange kulturer, lysninger og yngre bevoksninger. Nåletræet udgør de resterende knapt 2/3 af det bevoksede areal. Heraf udgør de ædle nåletræarter som ædelgran og douglasgran m.fl. godt 55%. Blandt andet findes et større areal med afdriftsmoden ædelgran. Rødgran, omorika og sitkagran udgør 1/3 af nåletræsarealet, hovedsageligt med vægten på yngre og mellemaldrende bevoksninger. De fleste bevoksninger præges af indblanding af øvrige nåletræarter og spredt opvækst eller indblanding af løvtræ. Da de fleste nåletræarter ikke bliver meget ældre end 70 år, er der således relativt store andele af skoven som udgøres af hugstmodent træ. I det seneste årti er der forynget 1,7 ha, som primært er tilplantet med nåletræ. Generelt er bevoksninger yngre end 20 år domineret af nåletræ, oftest i en blanding af 1-3 træarter. Det er vanskeligt at komme med realistiske bud på fremtidens afsætning og priser for såvel nåletræer som løvtræer, der plantes i dag. Men set i forhold til markedet af i dag, vil en fortsat konvertering af tømmerproducerende bevoksninger til løvskov (af hovedsageligt rekreativ værdi) føre til en nedgang i potentialet for afsætning af traditionelle skovprodukter. Sådanne tab opvejes dog i mange tilfælde af herlighedsværdier knyttet til løvtræ og flere lysåbne områder i skoven. Meget taler imidlertid for, at det vil være en god idé i fremtiden også at kunne afsætte træprodukter. Side 4
5 3. Vedmasse og tilvækst På samme måde, som for arealerne er der lavet en oversigt over ejendommens vedmasseforhold. Det skal fremhæves, at vedmasseoplysningerne blot skal betragtes som det bedst mulige vejledende skøn. Enheden er m 3 salgbar masse > 5 cm. Cirka 70% af den stående vedmasse udgøres af nåletræ. Heraf udgør rødgran, omorika og sitkagran 23%, primært i form af yngre og mellemaldrende bevoksninger. De ædle nåletræer udgør knapt 75% af nåletrævedmassen, og heraf udgør den afdriftsmodne ædelgran mere en 80%. Knapt 30% af den stående vedmasse udgøres af løvtræ, hvoraf bøgen tegner sig for de 85%. Der er hovedsageligt tale om mellemaldrende og ældre bevoksninger med en høj stående vedmasse. Tilvæksten i vedmassen over de kommende 10 år er beregnet til ca m 3. Det forudsætter imidlertid at der ikke hugges noget træ i perioden, hvilket samtidig ville medføre at den gennemsnitlige stående masse stiger fra ca.140 m 3 /ha til ca. 260 m 3 /ha. Tyndes de yngre og mellemaldrende bevoksninger samtidig med at de hugstmodne nåletræbevoksninger afvikles, vurderes det, at vedmassen vil aftage let i perioden, for derefter at stige i den efterfølgende 10-årsperiode hvor de nuværende kulturer for alvor begynder at producere vedmasse. Der er ikke lavet jordbundsanalyser, men indtrykket er, at jorden under plantagen domineres af moræneaflejret sand og grus. Boniteten for grandriftsklassen varierer mellem 2 og 4, hvilket afspejler de forholdsvis varierende jordbundsforhold og tilgængelig af vand. Bøgen udvikler sig svarende til bonitet 3 til 5. Hugsten i de kommende år vil være delt på gavntræ og oparbejdning af flis. Dertil kan der blive tale om afsætning af brænde til selvskovere fra løvtræbevoksningerne. Hugstmængderne er vanskelige at budgettere, og vil som oftest bero på en konkret vurdering i forbindelse med igangsætning af de enkelte skovningsopgaver. Gavntræet vil hovedsageligt bestå af tømmereffekter, emballagetræ og energitræ. For den del af træet, der udgøres af ædelgran og rødgran vil tømmerandelen og salgsprisen være relativt god. En væsentlig del af hugsten vil udgøres af afdriftstræ i ældre ædelgran, samt tyndingsudbytter fra bøgebevoksningerne. Efterhånden som den igangværende tyndingsrunde er gennemført, vil det være relevant at overveje hvordan den kommende tynding om små 10 år skal udføres. I bevoksninger med nåletræ på år, samt det meste løvtræ er det ofte mest lønsomt at der tyndes til flis. Et fornuftigt flisprojekt forudsætter at der oparbejdes relativt store mængder i et samlet projekt på ejendommen. Efterhånden som de yngre løvtræbevoksninger vokser til, vil der kunne foretages en del udtynding ved hjælp af selvskovere. Side 5
6 Driftsplan Driftsplanen for ejendommen tager afsæt i tre grundforudsætninger: - Ejers målsætning - De naturgivne vækstvilkår på arealet - Skovens status Statusbeskrivelsen fremgår ovenfor. De to førstnævnte forhold behandles i dette afsnit og udgør, sammen med materialet bag mappens øvrige faneblade, driftsplanen. Målsætning Sir Lyngbjerg Plantage er grundlagt 1879 hvor de første plantninger blev foretaget. I dag ses den anden og tredje generation af skov på ejendommen. De overordnede mål for ejendommens drift er: A) Ejendommen skal bevares pæn og tilgængelig, så den fremstår velordnet til glæde for såvel ejerkredsen som besgønde skovgæster. B) Det tilstræbes at driften har en balancerende økonomi. C) De særegne værdier i form af den vidtstrakte udsigt, landskabets særpræg og den gamle løvskov ønskes bevaret for kommende generationer. Målene specificeres nærmere i 4 delmål, der indarbejdes i driften via de generelle plandispositioner: 1. Arealer og adgangsforhold omkring udsigtstårn og mindesten skal fortsat friholdes for vegetation, så den rekreative værdi ikke forringes. 2. Skoven skal være så varieret som muligt med både er løv- og nåletræer, samt åbne arealer og hedevegetation. 3. Vildt, flora og den øvrige fauna tilgodeses i ekstensivt drevne områder på de stejle skrænter mod nordøst. 4. Skovens bevoksninger plejes med udtynding og afdrift, så indtægtsmulighederne udnyttes under hensyntagen til at bevoksningerne bevarer præget med en høj andel indblandede træarter. Vækstvilkår Den bevoksede del af Sir Lyngbjerg Plantage ligger på en eroderet moræne. Det medfører at jordbunden er relativt frugtbar, sammenlignet med mange andre vestjyske lokaliteter. Muligheden for at bevare og udvikle den relativt frodige løvskov er således tilstede. Vækstbetingelserne gør, at selv mindre nøjsomme træarter som bøg kan udvikle sig fornuftigt på lokaliteten. Evt. kan der tilføres en mindre mængde grundgødning til de nyetablerede kulturplanter, for at fremme kulturetableringen. 4. Generelle plandispositioner Her samles generelle overvejelser af mere overordnet karakter, f.eks. om træartsvalg, tyndingsprincipper, gødskningsstrategier m.v. de kan udarbejdes i forbindelse med en samlet planlægning eller opstå i forbindelse med den løbende rådgivning. Side 6
7 5. Specifikke plandispositioner Her kan indsættes specifikke planer om f.eks. foryngelse og hugst - i form af kortbilag, sorterede bevoksningslister m.v. Planerne har typisk en 'mellemlang' planhorisont på 1-3 år. Fremtidig drift For at samle dokumentationen af skovdriften, er der gjort plads til følgende materiale: 6. Juletræer og pyntegrønt Særlige forhold omkring kulturpleje, udbytteplanlægning, salgskontrakter eller andet, der særligt relaterer til juletræer og pyntegrønt. 7. Jagt Etiske regler, afskydningspolitik, paroler, jagtlejekontrakter og lignende. 8. Ejendoms- og matrikelforhold Matrikelforhold, ejendomsvurdering, forpagtningsaftaler, ejendommens historie etc. 9. Administration og tilskud Materiale om tilskudssager, skovstatistik, forsikringsforhold etc. Hvis man ikke har noget at indsætte her bør man måske tænke sig om; Skovbrandforsikringer er relativt billige og man skal være opmærksom på, at der mange steder påhviler det udbrændte areal en gentilplantningsforpligtelse. 10. Skovdyrkerforeningen Her kan indsættes besøgsrapporter og lignende materiale fra Skovdyrkerforeningen. 11. Løbende registrering og ajourføring Det tilrådes, at der gemmes visse oplysninger fra den løbende drift. Specielt er det klogt at gemme proveniensoplysninger ved nye tilplantninger. Da kortet er digitaliseret og samtlige oplysninger lagret på EDB, er ændringer med tilhørende nyudtegninger/nyudskrifter en forholdsvis enkel og dermed billig procedure. Revisioner kan udføres af Skovdyrkerforeningen, som desuden også kan udføre specielle analyser og udtegne specialkort efter nærmere aftale. 12. Arbejdskort Et antal kopier af de sort/hvide arbejdskort af ejendommen er indsat under punkt 12. Holstebro, august 2006 Anders Lomholt Skovfoged Side 7
8 4. Generelle plandispositioner Målsætningen udmøntes i nedenstående overordnede retningslinier. Der henvises desuden til kortmaterialet Skovudvikling og træartsvalg Vækstvilkårene gør at træartsvalget i hovedsagen er frit på Sir Lyngbjerg. De fleste arter kan udvikle sig til sluttede bevoksninger som afhængig af plejeindsatsen vil fremstå mere eller indre tætte. Det lysåbne skovpræg kan fremmes, både ved træartsvalget og skovdyrkningen. En bevidst variation mellem arter, og mellem nåle- og løvtræ medfører at skoven også fremover vil fremstå variaret og med en høj rekreativ værdi. Nåletræet bør fortsat dominere arealanvendelsen, men gerne med et langstrakt skifte mod mere stabile og værdifulde arter som douglasgran og lærk. Sådanne arter vil på sigt kunne selvforynges, og dermed reducere kulturomkostningerne. Samtidig trives sådanne arter i blanding med løvtræarter som bøg, og de store nåletræer udgør på sigt et vigtigt element i en æstetisk værdifuld skov Omdriftsalder: Nøglearterne har følgende omdriftsaldre: Almindelig ædelgran år Lærk og skovfyr: år Rødgran: år For eg og bøg, der her på egnen ikke sigter mod kortsigtet produktion af kvalitetstræ, regner vi nærmest omdriftsalderen for uendelig, mens fx birk, bævreasp, contortafyr og bjergfyr har et kort produktivt liv på år Rekreative arealer (pkt. 1): Driftstiltag skal generelt sigte på at gøre en indsats, der hvor den giver højest rekreativ nytte. Det gælder fx. ejendommens perler såsom udsigten fra toppen af Sir Lyngbjerg eller den flotte bøgesøjlehal. Bevoksninger som skærmer udsigten fældes, ligesom opvækst der generer færdslen ryddes. Eksempelvis ryddes opvæksten i Haven nedenfor kælkebanen, så anvendelse igen bliver mulig. En løbende sanering af opvæksten omkring mindestenene og langs stisystemet bør foretages, så besøgende fortsat kan færdes ugenert. Opvækst af uønskede arter, fx glansbladet hæg bør nedskæres løbende. De arealer som afdrives for at bevare udsigten, udvikles på sigt med hedevegetation og selvsåede buske Skovens variation (pkt. 2): Variationen mellem gamle og unge bevoksninger bevares, ligesom der på karakteristiske steder i skoven bevares solitære egetræer og store ædelgraner. 1
9 Blandingen af træarter tilgodeses ved hugstindgrebene, så der også fremover vil findes et varieret skovbillede. Det tilstræbes at anvende en forholdsvis hård tyndingsgrad i yngre og mellemaldrende bevoksninger, så skovens bevoksninger fremstår mere åbne og lyse end tilfældet er i dag Vildt, flora og fauna (pkt. 3): Hensynet til naturen vejer, ligesom publikums adgang, tungt i skovdriften. En del af den nordøstlige skovkant udgøres af blandet løvtræ med enkelte nåletræholme. Arealerne er svært tilgængelige for maskiner, og har samtidig et urørt præg med en høj naturværdi. Den sparsomme aktivitet på sådanne arealer bør koncentreres om pletvise tyndingsindgreb Skovningsaktivitet (pkt. 4): Skovningsindgrebene bør sigte mod at udvikle stabile bevoksninger, som også fremover vil producere salgbar vedmasse. Den hårde hugst i yngre nåletræbevoksninger bevirker desuden at træerne udvikler en højere vindstabilitet. De første udtyndinger i nåletræ bør koncentreres om fjernelse af de største grovgrenede individer, samt afstandsregulering af de øvrige træer. Herved forbedres kvaliteten af den stående vedmasse på længere sigt, og dermed også potentialet for at producere vedmasse af relativt større dimension. Bøgebevoksningerne bør løbende tyndes hårdt, så de blivende træer kan udvikle sunde og vitale kroner. Det betyder at de førstkommende tyndingsindgreb vil være voldsomme, som følge af den nuværende opknebne bevoksningsstruktur. Den gamle nåletræmasse, som hovedsageligt består af ædelgran, er afdriftsmoden. De allerede hårdt tyndede bevoksninger bør udtyndes yderligere så den naturlige opvækst af løv- og nåletræ fremmes. De sluttede ældre ædelgranbevoksninger, bør tyndes hårdt med henblik på at selvsåning kan etablere sig eller der kan underplantes efterfølgende. 2
10 5. Specifikke plandispositioner Her indsættes de planer, der omsætter de generelle planer til specifikke, praktiske gøremål. For eksempel punkterne som blev drøftet ved konsulentbesøget den 26. juni 2006, samt udarbejde specifikke hugstplaner og budgetoverslag og tilhørende temakort. 1
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mere3. Skovenes produktive funktioner
3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 29-09-10, 14:24 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 150, til 159 Aldersklassetael primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereFuresø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden
Læs mereRydning af opvækst, NST Vestjylland #2
Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereIndblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereSalgsprospekt. Nedergård Østerskov Vejlevej Nørre Snede
1 Salgsprospekt For Nedergård Østerskov Vejlevej 41 8766 Nørre Snede Areal: 130 ha. Kontantpris: 14.500.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Nedergård Østerskov er en smuk, varieret og spændende skov- og
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mere1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereSkovplanen November 2015 Revideret august 2017
November 2015 Revideret august 2017 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereAalborg kommunes skove
Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012
Læs mere27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald
27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereTræplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Læs mere1. OVERVÅGNING OG EVALUERING
1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning
Læs mereSkovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mereTilskud til fremme af god og flersidig skovdrift Vejledning nr. 1: foryngelse af skov og driftsplanlægning
Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift Vejledning nr. 1: foryngelse af skov og driftsplanlægning Indhold/side: HVEM KAN FÅ TILSKUD? 4 FORYNGELSE AF SKOV (ANSØGNINGSSKEMA G1 OG F1) 4 Formål...
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mere3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove
3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal
Læs mereVejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereGILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING
GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med
Læs mereSalgsprospekt. Falslev Plantage Ådalsvej 10, Assens 9550 Mariager
1 Salgsprospekt For Falslev Plantage Ådalsvej 10, Assens 9550 Mariager Areal: 38,6 ha. Kontantpris: 4.500.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Falslev Plantage er en dejlig, varieret skov- og jagtejendom
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereØst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier
Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan
Læs merePlan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a
Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereSalgsprospekt. Nedvad Skov Nedvadvej 7323 Give
1 Salgsprospekt For Nedvad Skov Nedvadvej 7323 Give Areal: 26,4 ha. Kontantpris: 2.375.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Nedvad Skov er en varieret og spændende skov- og jagtejendom på ca. 26,4 ha.,
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereVelkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014
Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereFORSLAG TIL PLAN EFTER STORMFALD RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT. Gødding Skov Engelsholm Skov Frederikshåb Plantage
FORSLAG TIL PLAN EFTER STORMFALD RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Gødding Skov Engelsholm Skov Frederikshåb Plantage Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2001 1 1. INTRODUKTION 3 1.1. Stormfaldet
Læs mereSkove og plantager 2006
Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mere6. Areal og forråd pr. 1. januar 1997
6. Areal og forråd pr. 1. januar 1997 6.1. Korttegning Det kortmateriale, som hører til driftsplanen, omfatter: Oversigtskort: Leveres i 9 eksemplarer i skala 1:100.000. Skeletkort: Håndkort: Kulturkort:
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereTysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereSalgsprospekt. Moselund Plantage Fundervej 7442 Engesvang
1 Salgsprospekt For Moselund Plantage Fundervej 7442 Engesvang Areal: 165 ha. Kontantpris: 17.900.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Moselund plantage er en varieret og velpasset skovejendom på ca. 165
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereSkovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over
Læs mereGPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014
GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav
Læs mereNaturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereSalgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.
Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereDønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Læs mereKommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:
Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen
Læs mere