UNDERBILAG 3A TIL RAMMEAFTALE OM EOJ-SYSTEM PROCES OG USE CASES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERBILAG 3A TIL RAMMEAFTALE OM EOJ-SYSTEM PROCES OG USE CASES"

Transkript

1 UNDERBILAG 3A TIL RAMMEAFTALE OM EOJ-SYSTEM PROCES OG USE CASES 1

2 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Rammeaftalen og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Underbilag 3A er gennem Use Cases at beskrive, hvilken funktionalitet Ordregiver forventer, at den tilbudte løsning skal kunne understøtte. De beskrevne Use Cases opfattes af Ordregiver som Den Tilbudte Løsnings kernefunktionalitet. Der er tale om en overordnet, struktureret beskrivelse af enkelte brugersituationer, der dækker normalforløb, varianter over forløb samt noter. Use Cases er beskrevet inden for Ordregivers 7 definerede forretningsmæssige hovedområder: 1. Sagsbehandling 2. Faglig planlægning og Udførerdokumentation 3. Ressourcestyring 4. Håndtering af lægemidler 5. Ekstern dokumentation 6. Forebyggende hjemmebesøg 7. Magtanvendelse Instruks vedrørende bilag: I tilknytning til Evalueringskrav, hvor der skal udarbejdes en løsningsbeskrivelse, skal Tilbudsgiver i Underbilag 3B Løsningsbeskrivelse udarbejde en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan Den Tilbudte Løsning understøtter alle beskrevne Use Cases, samt hvordan hver enkelt Use Case understøttes på en måde, der effektivt understøtter brugernes arbejdsgange og sikrer høj kvalitet i dokumentationen. Tilbudsgivers løsningsbeskrivelse af Use Cases skal således indeholde følgende: En fyldestgørende beskrivelse af, hvordan Den Tilbudte Løsning understøtter alle de beskrevne Use Cases. En fyldestgørende beskrivelse af, hvordan hver enkelt Use Case understøttes på en måde, der effektivt understøtter brugernes arbejdsgange og sikrer høj kvalitet i dokumentationen. Evaluering af besvarelse: Tilbudsgivers besvarelse af dette bilag evalueres i tilknytning til underkriteriet Funktionalitet. Det vægter positivt i Kundens tilbudsevaluering, at: Alle Use Cases er opfyldt. At der til hver enkelt Use Case er givet en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan Den Tilbudte Løsning understøtter hele Use Casen Hver enkelt Use Case understøttes på en måde, der effektivt understøtter brugernes arbejdsgange og sikrer høj kvalitet i dokumentationen. Der evalueres samlet på de enkelte elementer for hver use case. Use-casene vægter lige i evalueringen. Forbehold: Der kan ikke tages forbehold over for bilagets mindstekrav. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING KERNEOMRÅDE, AKTØRER OG KOMPLEKSITET LÆSEVEJLEDNING TIL USE CASES FSIII HOVEDOMRÅDE 1 SAGSBEHANDLING HOVEDOMRÅDE 2 FAGLIG PLANLÆGNING OG UDFØRERDOKUMENTATION HOVEDOMRÅDE 3 RESSOURCESTYRING HOVEDOMRÅDE 4 HÅNDTERING AF LÆGEMIDLER HOVEDOMRÅDE 5 EKSTERN KOMMUNIKATION (MEDCOM) HOVEDOMRÅDE 6 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG HOVEDOMRÅDE 7 MAGTANVENDELSE

4 1. INDLEDNING Nærværende dokument er det funktionelle omdrejningspunkt i forhold til anskaffelsen af det nye EOJ-system i Aalborg Kommune, der rent funktionelt dækker brugernes behov. Dokumentet skal gøre tilbudsgiverne i stand til at forstå, hvilken funktionalitet kommunen forventer, at det nye EOJsystem skal understøtte. Aalborg Kommune ønsker ikke at detailspecificere alle krav, Use Cases og processer og derved sætte en spændetrøje på tilbudsgivernes frihedsgrader i forhold til design af løsning. Det er en hårfin balancegang, da der i visse tilfælde er risiko for, at der tales forbi hinanden som følge af et manglende detailniveau, forskellig opfattelse af begreber, processer og Use Cases. Valget er truffet i forhold til at bevare overskueligheden. I afklaringsetapen skal der udarbejdes en endelig løsningsbeskrivelse, hvor Use Cases gennemgås, og hvor evt. uklarheder afdækkes og detaljeres yderligere med kommunens faglige medarbejdere. Aalborg Kommune har derfor helt bevidst udeladt, at beskrive visse Use Cases (eksempelvis Hent Stamdata, Log-in ), mens andre Use Cases er sammenfattet af flere arbejdsprocesser, hvilket automatisk vil afføde forskellig funktionalitet og interaktion mellem aktør og det nye EOJ-system. Aalborg Kommune har desuden valgt at beskrive Use Cases ud fra den funktionalitet som kendes i dag. Der hersker ingen tvivl om, at fremtiden både bringer nye vilkår og muligheder. Som eksempel kan nævnes FSIII, der i fremtiden bliver en grundlæggende standard for et kommunalt borgerforløb indtil videre på ældre- og sundhedsområdet, men som forventes udbredt til det specialiserede socialområde. I skrivende stund er FSIII endnu ikke indarbejdet i kommunen. Af denne årsag har Aalborg Kommune ikke forsøgt at beskrive FSIII i Use Cases, men alle Use Cases er så vidt muligt bygget op omkring den generiske procesmodel for FSIII. Inden gennemgangen af de processer og Use Cases, som EOJ-systemet skal understøtte, beskrives først den ramme, som det nye EOJ-system skal indgå i, herunder kerneområde, aktører og kompleksiteten i organisationen. 2. KERNEOMRÅDE, AKTØRER OG KOMPLEKSITET Som led i at give tilbudsgiver indblik i den opgaveløsning og kontekst, som det nye EOJ-system i Aalborg Kommune skal indgå i, gives der en kort beskrivelse af organiseringen omkring kerneområdet og aktører uafhængig af organisering. 2.1 Kerneområde Forvaltningsområderne ældre, sundhed og det specialiserede socialområde (handicap, psykiatri og udsatte grupper) er ansvarlige for personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp til ældre og/eller syge og svage borgere, støtte og hjælp for borgere over 18 år i forbindelse med handicap, psykiatri og udsatte grupper og børn der er visiterede til nogle specialtilbudsamt sundhedstilbud til alle borgere i kommunen uanset alder. Det betyder, at ældre, sundhed og det specialiserede socialområde dækker et bredt kerneområde og varetager opgaveløsning inden for en lang række underområder. De berørte tilbud har afsæt i Sundhedsloven (SUL) og Serviceloven (SEL). 4

5 2.1.1 Personlig hjælp og pleje, rehabilitering samt praktisk hjælp ( 83 & 83a SEL) Personlig hjælp og pleje, rehabilitering samt praktisk hjælp omfatter eksempelvis hjælp til rengøring, personlig pleje, madservice, hjælp til indkøb og tøjvask. De enkelte indsatser kræver visitation fra Myndighed Ældre. Ældre- og Handicapforvaltningen er ansvarlig for pleje og praktisk hjælp til borgere over 65 år, samt borgere under 65 år, der har behov for hjælp og er visiterede hertil. Hjælpen kan leveres af kommunal eller privat leverandør Bostøtte ( 85 SEL) Bostøtte omfatter støtte til udviklende, vedligeholdende eller kompenserende formål. Støtten kan gives inden for de forskellige VUM temaer. Det drejer sig om almindelig daglig livsførelse, egenomsorg, socialt liv, sundhed, kommunikation, mobilitet og samfundsliv. Indsatsen kræver visitation fra Myndighed Voksen/Handicap (Ældre- og handicapforvaltningen) og Myndighed Socialafdelingen (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen), og bevilges efter en konkret, individuel vurdering i forhold til Aalborg Kommunes serviceniveau. Hjælpen kan leveres af kommunale eller private leverandører Sygepleje ( 138, 139 SUL) Sygepleje omfatter en bred vifte af forebyggende, sundhedsfremmende, lindrende og behandlende indsatser. Sygepleje ydes ofte på anmodning af en læge fx efter hospitalsindlæggelse eller konsultation af praktiserende læge. Opgaven vurderes og tildeles af en sygeplejerske. Den primære målgruppe er borgere over 65 år, men også yngre borgere, fx alvorligt syge og/eller døende modtager sygepleje. Sygeplejen er organiseret i Ældre- og Handicapforvaltningen Træning ( 140, 140a, 119 SUL, 86 SEL, 44 SEL) Ældre- og Handicapforvaltningen yder flere forskellige slags træning. Genoptræning efter 140 i SUL ydes til borgere i alle aldersgrupper med behov for genoptræning efter et hospitalsophold, og består af en målrettet og tidsbegrænset indsats for, at borgeren skal genvinde sin funktionsevne fra før indlæggelsen. Hospitalet udarbejder en genoptræningsplan efter udskrivelsen, hvorefter kommunen visiterer til et passende genoptræningstilbud. 140a er tilbud om vederlagsfri fysioterapi hvor borger, har frit valg og kan vælge kommunen som leverandør eller en privat leverandør. Terapeuten henter henvisningen fra egen læge i henvisningshotellet. Rehabilitering trænes efter SUL 119 og 140 (KOL, diabetes, kræft, hjerte, osteoporose). Træning efter Serviceloven 86, består af genoptræning efter svækkelse/sygdom uden forudgående indlæggelse samt vedligeholdende træning. 44 SEL ydes til børn med behov for træning. 5

6 Træning kan foregå både individuelt og i gruppe, i borgers eget hjem eller på træningscenter samt virtuelt Aktivitetstilbud Ældre ( 79, 104 SEL) Ældre- og Handicapforvaltningen tilbyder aktivitetstilbud til borgere med udgangspunkt i Servicelovens 79. Dette er et ikke visiteret tilbud. 104 er et særskilt, visiteret tilbud til borgere med demens eller anden svær kognitiv svækkelse. Tilbuddet ydes med et aktiverende og forebyggende sigte både socialt, fysisk og mentalt. Myndighed Ældre visiterer til de forebyggende aktivitetstilbud Aktivitetstilbud Handicap ( 103, 104 SEL) Borgere skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud ( 104 SEL) på baggrund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Borgere skal tilbydes beskyttet beskæftigelse ( 103 SEL), hvis de er under folkepensionsalderen, jf. 1A i lov om social pension, og på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Begge indsatser kræver visitation fra Myndighed Handicap (Ældre- og handicapforvaltningen) eller Myndighed (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Socialafdelingen) Forebyggende hjemmebesøg ( 79a SEL) Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud til borgere over 80 år. Tilbuddet består af en uforpligtende samtale i borgerens hjem om fx trivsel, sundhedstilstand, sociale netværk, økonomi og bolig. Borgere skal tilbydes besøget mindst en gang årligt, men kommunen kan fravælge tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg til borgere, som i forvejen modtager både praktisk hjælp og pleje, og hvor hjemmeplejen således kommer jævnligt. I lovgivningen er der indført begrebet risikogrupper, dvs. borgere der vil profitere af en forebyggende indsats. I Aalborg Kommune (Sundhed og Kulturforvaltningen) tilbydes borgere der bliver 75 år besøg, hvor det vurderes om næste tilbud først skal gives igen ved 80 år eller om vedkommende er i en risikogruppe og at der derfor skal tilbydes årlige besøg. Lovmæssigt er aldersgrænsen for, hvilke borgere der kan tilbydes besøg, hvis man vurderes at være i en risikogruppe, fra 65 til og med 79 år Sundhed og Forebyggelse ( 119 SUL) 6

7 Kommunen har pligt til at yde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgerne i kommunen. Med udgangspunkt i den enkelte borgers situation, motivation og helbredstilstand tilbyder Sundhed og Kulturforvaltningen individuelle forebyggelsestilbud omkring fx kost, rygning, alkohol, motion og livsstilstilbud. Kommunen har indgået sundhedsaftaler med Region Nordjylland på områderne KOL, hjerte/kar sygdomme, type 2 diabetes, osteoporose og kræft. På baggrund heraf laves individualiserede og gruppebaserede rehabiliteringsforløb for borgere med nævnte lidelser. Rehabiliteringen er en tværfaglig indsats og varetages af teams bestående af sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og diætist. Ansøgningen til forløbene sker ved henvisning fra almen praksis, hospital, anden afdeling i kommunen, eller hvis borger selv henvender sig Misbrugsbehandling ( 101 SEL og 141 SUL) Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen yder støtte til behandling af stofmisbrug ( 101 SEL) og alkoholbehandling ( 141 SUL). Behandlingen kan tilbydes borgere over 18 år og skal iværksættes indenfor 14 dage efter henvendelse. Ambulant behandling ydes af Misbrugsafsnittet i Families- og Beskæftigelsesforvaltningen for både stofmisbrug og alkoholbehandling. I dag dokumenteres sagsbehandlingen og behandling i substitutionsudleveringen i Misbrugsafsnittet Hjælpemidler og boligændringer ( 112, 113, 114, 116 SEL) Med udgangspunkt i Serviceloven tilbyder Ældre- og Handicapforvaltningen hjælpemidler til borgere med behov for dette, og hvor hjælpemidlerne kan afhjælpe, at et varigt funktionstab giver borgeren begrænsninger i hverdagen. På samme vis yder forvaltningen hjælp til boligændringer, hvis det som følge af en borgers varige funktionstab er nødvendigt for, at boligen kan være et egnet opholdssted for borgeren. Der bevilges også handicapbiler efter 114. Hjælpemidler, hjælp til boligændringer og handicapbiler visiteres, bestilles og administreres i dag i det nuværende EOJ-system (KMD Care) Tilbud om ældre-/plejebolig eller midlertidigt ophold ( 54, 84 SEL) Hvis en borger pga. funktionstab ikke længere kan færdes og føle sig tryg i sin egen bolig, kan kommunen tilbyde en varig bolig med særlig ældrevenlig indretning. Det drejer sig om en ældrebolig eller plejebolig efter Almenboliglovens 54 med hjælp i henhold til Servicelovens 83. Plejeboliger i ældrecentre adskiller sig ved, ud over den ældrevenlige indretning, også at have et fast tilknyttet personale til at varetage omsorg og pleje døgnet rundt. Alle boliger kræver visitation. Ligeledes kan kommunen tilbyde midlertidige ophold/aflastning, hvis en borger i en kortere periode har brug for ekstra pleje, træning og behandling, eller hvis en pårørende, som normalt passer borgeren i hjemmet, skal aflastes. De midlertidige pladser kræver visitation, og har lovhjemmel i 84 SEL. 7

8 Tilbud om botilbud og midlertidigt ophold handicap og psykiatri ( 85, 105, 107, 108) Længerevarende, ophold i botilbud 108 SEL eller støtte i botilbud 85 SEL efter almenboliglovens 105 (kan sidestilles med 108), gives til borgere ved behov for hjælp og støtte til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden måde. Der kan visiteres til både egne og eksterne tilbud. Midlertidigt botilbud 107 SEL gives til borger ved behov for hjælp og støtte til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling, hvor der samtidig er behov for udredning, udvikling eller stabilisering af borgerens funktionsniveau. Inden for 107 kan der ligeledes tilbydes midlertidigt ophold i forbindelse med aflastning. Der kan visiteres til både egne og eksterne tilbud. Indsatsen kræver visitation fra Myndighed Voksen/Handicap og der tages udgangspunkt i VUM udredning og borgerens funktionsniveau Tilbud om midlertidigt ophold efter 110 SEL Der er tale om midlertidig foranstaltning for borgere, der er hjemløse eller funktionelt hjemløse, med særlige sociale problemer udover hjemløshed som fx alkohol- og/eller stofmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet og manglende socialt netværk. Formålet er at støtte borgeren i komme videre fx til ophold i egen bolig. Visitation foretages af forsorgshjemmets forstander Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) ( 95, 96 SEL) Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, har mulighed for at søge om BPA-ordning. Ordningen er målrettet borgere, der har et ganske særligt behov for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i forhold til pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse, og som ikke kan tilgodeses med hjælp efter Lov om Social Service og 97. Borgerne får med BPA-ordningen mulighed for at ansætte et hjælperteam inden for den bevilligede ramme. Indsatsen visiteres af Myndighed Handicap. Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: Borger eller pårørende kan selv stå for hele BPA- ordningen, herunder også lønadministration. Borger kan overgive arbejdsgiveransvaret til anden part, f.eks. forening Aalborg Kommune skal altid tilbyde at være lønadministrator uanset valg af ordning Personlige hjælper ( 94) 8

9 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83 kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaven: den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed og om betaling m.v. Efter henvendelse fra borger, gennemføres et visitationsbesøg og der udarbejdes i samarbejde med borger og evt. pårørende en funktionsvurdering af borgere. På baggrund af funktionsvurderingen og en helhedsvurdering af borgerens situation udmåles hjælp efter 83 og Aalborg Kommunes Kvalitetsstandard Ledsagerordning ( 97 SEL) Ledsagerordningen kan tilbydes borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvor borgeren har mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter i fritiden. Borgeren skal være mellem år ved bevillingstidspunktet, og der er mulighed for at få bevilget 15 timer om måneden. Indsatsen kræver visitation af Myndighed Voksen/Handicap. Borgeren har mulighed for selv at udpege en ledsager, eller kommunen kan stille en ledsager til rådighed Kontaktperson til Døvblinde ( 98 SEL) Kontaktperson kan tilbydes borgere, der er døvblinde. Ordningen er et samlet tilbud om støtte og ledsagelse. Indsatsen kræver visitation af Myndighed Voksen/Handicap eller Myndighed Socialafdelingen. Borgeren skal altid inddrages i udvælgelsen af en støtte/kontaktperson Behandling ( 102 SEL) Der kan bevilges en speciel behandlingsmæssig indsats, når borger har en funktionsnedsættelse, der tilsiger behov for støtte i et omfang, der minimum svarer til et botilbud med døgndækning, når behovet ikke kan tilgodeses efter anden lovgivning. Indsatsen kræver visitation fra Myndighed Voksen/Handicap eller Myndighed Socialafdelingen Kriminelle udviklingshæmmede med dom ( 16 Straffelov) Der kan af Retten iværksættes forskellige typer af foranstaltninger over for denne gruppe kriminelle i stedet for fængselsstraf. Der kan bl.a. dømmes til ophold i sikret afdeling, eller til anbringelse i eller mulighed for anbringelse i institution. Institution er i dette tilfælde nærmere defineret i SEL 108. Fælles er, at der dømmes til kriminalpræventivt tilsyn fra kommunen, jf. Retssikkerhedslovens 16 a Dækning af nødvendige merudgifter 100 SEL Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med og personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som er tilkendt socialpension kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den 9

10 enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter Taleinstituttet og Center for erhvervet hjerneskade 85 og 86 (SEL) Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland i Aalborg tilbyder udredning, specialiseret undervisning, rådgivning og vejledning til børn, unge og voksne med tale-, sprog- og kommunikative vanskeligheder samt til børn og voksne med erhvervet hjerneskade. 2.2 Aktører I følgende afsnit beskrives de forskellige aktører i Aalborg Kommune der interagerer med EOJsystemet Borger I denne sammenhæng, vil borger typisk have folkeregisteradresse i Aalborg Kommune, men kan også modtage hjælp eller træning ved midlertidigt ophold i Aalborg Kommune, f.eks. i forbindelse med ferie. Borgere uden for kommunen kan visiteres til hjælp af Aalborg Kommune, hvor den anden kommune afholder udgifterne. Borgere fra Aalborg Kommune kan ligeledes modtage hjælp eller have bolig i en anden kommune, hvor Aalborg Kommune afholder udgifterne. I de tilfælde hvor en borger har tildelt en værge og derfor ikke selv kan varetage personlige eller økonomiske forhold vil værgen håndtere disse opgaver for borgeren. Borgere uden cpr.nr. tildeles et erstatningscpr.nr. Enkelte borgere ydes hjælp eller behandling anonymt Myndighed Myndighedsperson dækker over de faggrupper, der vurderer borgers behov og på baggrund heraf bevilger og bestiller/registrerer forløb, indsatser, indsatser, aktiviteter, hjælpemidler etc. i Aalborg Kommune. Visitation foregår centralt. Derudover vil udvalgte sundhedsfaglige medarbejdere udføre visitatoropgaver, som en del af deres opgaveportefølje, fx sygeplejen og på selvvisiterende enheder som aktivitetscentre eller sundhedscenter Planlægger Planlægger er en funktion, der kan udføres af en hvilken som helst faggruppe. Nogle planlæggere har opgaven som deres primære opgave, mens andre udfører opgaven i større eller mindre grad som en del af deres øvrige opgaveportefølje. Planlægning af er og aktiviteter kan bestå i at ressourceplanlægge på både kort og lang sigt og i forhold til 10

11 såvel enkeltstående indsatser som forløb. Der skal kunne planlægges for en enkelt ressource ad gangen eller for grupper af ressourcer, hvor det giver mening Sundhedsfaglig medarbejder Samlet betegnelse for faggrupper, der leverer hjælp eller behandling på ældre-, sundheds- og det specialiserede socialområde, fx sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og diætister Socialfaglig medarbejder Samlet betegnelse for faggrupper, der leverer hjælp og støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje/omsorg inden for det specialiserede socialområde, fx pædagoger og pædagogmedhjælper Øvrige medarbejder Samlet betegnelse for medarbejder der nu og da i kraft af specifikke arbejdsopgaver har behov for at se og arbejde i EOJ-systemet. Arbejdsopgaver er fx brugeroprettelser, trække statik/ledelse information, fremfinde materiale når borger/pårørende beder om agtindsigt m.m. Det er fx økonomimedarbejder, administrativt personale, ledere, Borgerservicemedarbejder, psykologer, konsulenter og systemadministratorer. 2.3 Kompleksitet og tværfaglighed Af praktiske hensyn er ældreområdet delt op i en række geografiske områder. Det betyder at hvert område som udgangspunkt hver især varetager de kommunale forpligtelser ift. SEL og SUL over for borgerne i deres lokalområde. På det specialiserede socialområde er Aalborg Kommune opdelt efter målgrupper, der er kommunedækkende. Den enkelte borger kan modtage hjælp og støtte fra flere enheder, og hermed øges behovet for samarbejde på tværs. I Sundhedscenteret er langt de fleste indsatser tværfaglige og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og egne ønsker om, hvad målet med deltagelse skal være. Borgeren er den helt centrale aktør. Mål og indsatser skal kunne ændres i forløbet således at det tilpasses den enkelte borgers behov og udvikling. Myndighed er specialiseret i flere enheder. I Ældre- og Handicapforvaltningen er det visitationsenhederne, Afklaring og Forebyggelse, Støtte og Omsorg og Voksen/Handicap. I Familie- og Beskæftigelse er det Myndighed, Socialafdelingen. Hver myndighed behandler borgerens behov for hjælp. En Udskrivningsenhed varetager udskrivningskoordination i forbindelse med indlæggelse på hospital, mens pladsanvisning til midlertidigt døgnophold og boliger samt visitation af indsatser på plejecentrene foregår i Boligadministrationen. De administrative enheder Økonomiafsnittet og Kvaltitetsenheden varetager bearbejdning af såvel kvantitative som kvalitative strukturerede data, som anvendes til ledelsesinformation. 11

12 Kompleksiteten i Aalborg Kommune er stor, og det betyder, at det nye EOJ-system skal være fleksibelt omkring organisering, men systemet skal også kunne håndtere flere samtidige myndigheder og leverandører samt kommunikation og opgaveoverdragelse mellem flere enheder. 3. LÆSEVEJLEDNING TIL USE CASES I de følgende afsnit beskrives en række Use Cases inden for nedenstående syv definerede forretningsmæssige hovedområder. Formålet er at give en struktureret beskrivelse af de enkelte brugersituationer, hvorved Tilbudsgiver kan beskrive, hvorledes disse tilgodeses i EOJ-systemet. 1. Sagsbehandling 2. Faglig planlægning og udfører dokumentation 3. Ressourceplanlægning 4. Håndtering af lægemidler 5. Ekstern kommunikation 6. Forebyggende hjemmebesøg 7. Magtanvendelse Dokumentet anvender Alistair Cockburns Use Case metode til at beskrive den ønskede funktionalitet for interaktioner mellem brugeren af EOJ-systemet og selve EOJ-systemet. Use Case metodikken er anvendt for at beskrive kravene på en struktureret måde. De fleste Use Cases beskriver anvendelsen af et konkret redskab, men Use Cases Forebyggende hjemmebesøg og Magtanvendelse skiller sig ud ved at gå på tværs af de andre redskaber beskrevet i de første Use Cases. 4. FSIII I fremtiden vil FSIII være grundlæggende standard for et kommunalt borgerforløb på ældreområdet. Alle Use Cases er således så vidt muligt, bygget op omkring den generiske procesmodel for FSIII (Figur 1), dette gælder også for områderne træning- og forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg og hjælpemidler, selvom disse endnu ikke er omfattet af principperne i FSIII og ligeledes for det specialiserede socialområde. I dette dokument er procesmodellen nedbrudt i relation til hver Use Case og anvendes således til at beskrive de processer, EOJ-systemet skal understøtte. 12

13 Figur 1: Generisk procesmodel for FSIII. Blå: Myndighed. Orange: Udfører. Læs mere om FSIII: Indtil FSIII indføres på det specialiserede socialområde anvendes VUM metoden på 4.1 Faglig planlægning og Ressourceplanlægning I Use Cases opereres med begreberne faglig planlægning og ressourceplanlægning. For at undgå begrebsforvirring i nærværende dokument følger beskrivelse af de to begreber: Faglig planlægning: Leverandøren planlægger med henblik på at levere den bevilgede indsats og indsats/r, samt opfølgning under hensyn til bl.a. mål og borgers forventede tilstande. Planlægning kan opdeles i flere elementer, fx: o Yderligere udredning og konkretisering af indsatser og indsatser, så længe det ligger inden for det bevilligede. o Den faglige planlægning fx. formulering af handleanvisning til den enkelte indsats med konkrete mål for indsatsen. o Planlægning af det overordnede forløb af levering af indsats fx at planlægge karakteren af og intervaller for opfølgningen og de forventede tilstande. Ressourceplanlægning: Leverandøren reserverer ressourcer til et givent tidspunkt, eller ressourceplanlægger borgers tid i forbindelse med udførelse af indsatser og indsatser. Ressourcer kan være: o Personale 13

14 o o o o o o Kompetencer Pårørende Rum/Lokaler Bil Cykel Udstyr 4.2 Hvordan er Use Cases bygget op? For hver Use Case anvendes følgende niveauinddeling: Model For hvert hovedområde er indsat en model, der beskriver de processer, EOJ-systemet skal understøtte i relation til Use Casen eller hvordan Use Casen er relateret til modellen. Modellen er nedbrudt fra den generiske procesmodel for FSIII (Figur 1) Scenariebeskrivelse Scenariebeskrivelserne supplerer Use Cases med en beskrivelse af de typiske arbejdsgange, som EOJ-systemet skal understøtte med fokus på kompleksitet og variation i opgaveløsningen. Scenariebeskrivelserne er delt op i forhold til forskellige enheders arbejdsgange relateret til Use Casen Use Case Her er der tale om den specifikke funktionalitet i EOJ-systemet. Der kan være tale om flere lag af Use Cases. Eksempelvis kan det være nødvendigt for en visitator at skulle Søge på stamdata i forbindelse med Åbne sag. Søge på stamdata er således en underliggende Use Case til Åbne sag. Flere Use Cases er teoretisk opdelt, da EOJ-systemet skal understøtte forskellige redskaber, men i praksis vil mange af delprocesserne foregå samtidigt og ikke nødvendigvis lineært. Da Use Cases har fokus på anvendelsen af redskaber, forsøger Use Cases at beskrive dokumentationskravene i såvel SUL som SEL, selvom kravene adskiller sig væsentligt fra hinanden i de to lovgivninger. 14

15 5. HOVEDOMRÅDE 1 SAGSBEHANDLING 5.1 Model 5.2 Scenariebeskrivelse sagsbehandling Sagsbehandling dækker over det typiske brugsmønster, der vedrører oprettelse af sag og sagsbehandling i forhold til tildeling af forløb/indsatser/aktiviteter/bolig på baggrund af borgers oplysninger. Sagsbehandling er kendetegnet ved en række delprocesser, der ikke nødvendigvis skal ses som et fortløbende og sammenhængende flow, især ikke for så vidt angår de selvvisiterende enheder Use Case 1 Åbne sag Sagsåbning (Servicelovs- og Sundhedslovsområdet) Koordinator/sagsbehandler/rådgiver modtager og sagsbehandler ansøgning om hjælp i henhold til Serviceloven eller plejeforløbsplan i henhold til Sundhedsloven. Myndigheden på Servicelovsområdet er organiseret i fire enheder Afklaring og Forebyggelse, Støtte og Omsorg og Visitation Voksen/Handicap alle i Ældre og Handicapforvaltningen, og Myndighed Familie- og Beskæftigelsesforvaltning. Endvidere findes der både i Ældre- og Handicapforvaltning og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen selvvisiterende enheder, fx Svenstrupgård. På Sundhedslovsområdet er der sygeplejekoordinatorer på de 5 områder, en specialiseret central Udskrivningsenhed, der håndterer udskrivninger fra hospitalet, et Sundhedscenter og en træningsenhed. På akutte henvendelser i ydertid, aften og 15

16 weekend tages der via Ældre- og Handicapforvaltningens Vagtcentral direkte kontakt til udfører enhederne om behov for hjælp indtil Myndighed kan behandle sagen. Ansøgningen modtages (evt. via selvbetjeningsløsning) direkte fra borger, pårørende eller en medarbejder i kommunen eller samarbejdspartner (egen læge, sygehus, udfører, andre forvaltninger, anden kommune, boligforening, speciallæge, frivillig organisation), der henvender sig på borgers vegne. Myndigheden kan sagsbehandle flere ansøgninger fra borger på samme tid fx ansøgning om personlig pleje og hjælpemidler eller bo- og dagtilbud. I forbindelse med udskrivelse fra hospital, modtager kommunen ansøgningen via MedCom-standarder. Henvendelser og ansøgninger registreres og dokumenteres på borgeren. Myndighed sender digital kvittering til borger/pårørende/værge/ansøgerkommune. Refusionsborgere, det vil sige borgere henvist fra/til andre kommuner, forvaltninger og lande registreres, herunder også start- og slutdato. Der følges løbende op på, om sagsbehandlingen overholder de politisk vedtagne sagsbehandlingstider fra sagen er modtaget, til der er truffet afgørelse om bevilling eller afslag. Myndighed foretager en intern sagsfordeling. Samtykke indhentes ved åbning af sagen. Use Case 1 Mål og afgræsning Åbne sag At åbne en sag på den konkrete borger. Kontekst Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor 16

17 Use Case 1 Åbne sag Integrationer og link - CPR - Sygesikringen - TeleCare Nord - Vagtcentralsystem - MedCom standarder - Henvisningshotel (Ref.host) - Outlook - Doc2mail - Udbetaling Danmark - FMK - Socialområdet - Netforvaltning - Madservice - Geo data - DAR (Dansk Adresse Register) - Schultz (interne instrukser) - KMD Hjælpemidler - Boligstyring - NT-Kørsel (Web-Solen) - SAPA (Sagsoverblik/Partskontakt) - Statsforvaltningen - Ankestyrelsen - Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) - SEI - Ny i Danmark - KMD Nova - Tilbudsportalen - DS (FSIII og DHUV) - DuBu - Sundhed.dk 17

18 Use Case 1 Frekvens Åbne sag Frekvens vil variere for de forskellige medarbejdergrupper mellem 1-50 pr. medarbejder pr. dag. Aktører - Koordinatorer - Rådgivere - Sagsbehandlere - Selvvisiterende enheder (Sygepleje, Sundhedscenter, Træningsenhed, Aktivitetsområdet og tilbud på Det specialiserede socialområde) Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Der forudsættes ikke andre Use Cases, men henvisning/henvendelse fra borger, pårørende eller samarbejdspartnere er påkrævet. At aktøren får præsenteret nye ansøgninger/henvendelser/henvisninger. Nye borgere er oprettet med stamoplysninger mv. Ansøgning/henvendelse/henvisning er håndteret. Der er oprettet relevante sager. At relevante medarbejdere opnår overblik. Normalforløb 1 Aktør får præsenteret nye ansøgninger/ henvendelser/henvisninger, og vælger den/dem, der skal arbejdes videre med. 2 Aktør får overblik over tidligere og eksisterende sager samt allerede eksisterende forløb/indsatser/aktiviteter, borgers tilstand samt forventet tilstand for borgeren. Ved enkeltsagsprincip skal data kunne vises på tværs af sager. 18

19 Use Case 1 Åbne sag 3 Aktør opretter en sag og registrerer obligatoriske oplysninger, i de tilfælde hvor det ikke er sket automatisk: Ansøgnings-/henvendelses-/modtagelsesdato. Ansøgning/henvendelse/henvisning fra. Ansøgning/Henvendelses/henvisningsårsag. Lægeligt stillet diagnose (kun obligatorisk for henvisninger). Hvis borger ikke er oprettet i EOJ-systemet, oprettes der automatisk journal, når sagen oprettes. 4 Aktør registrerer ansvarlig sagsbehandler/enhed. 5 Aktør registrerer relevante oplysninger fra ansøgningen/henvendelsen/henvisningen, som ikke automatisk er registreret på sagen, fx oplysninger fra telefonopkald eller fritekst fra henvisning. 6 EOJ-systemet markerer ansøgningen/henvendelsen/henvisningen som håndteret, når der oprettes en sag (sagsproces). Aktøren kan oprette flere sager på baggrund af samme henvendelse/henvisning eller samle flere henvendelser til en sag. 7 Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger dokumenteres for hver enkelt sag (f.eks. sygepleje, hjemmepleje, botilbud) herunder eventuelle forbehold jævnfør gældende lovgivning. Nr. Varianter 3.a1 Aktør vurderer, at der ikke skal oprettes en sag. Pkt. 4-6 udgår. Aktør håndterer ansøgning/henvendelse/henvisning og markerer denne som håndteret. 19

20 Use Case 1 Åbne sag 3.b1 Aktør kontakter henvender for yderligere oplysninger, før der tages stilling til, om sagen skal oprettes. Aktør vurderer, at ansøgning/henvendelsen/ henvisningen omhandler en eksisterende sag og opdaterer denne med de nye oplysninger. 3.c1 Aktør opretter en sag på anonym borger. 4.a1 Aktør kender endnu ikke ansvarlig sagsbehandler, som derfor registreres senere. 5.a1 Aktør registrerer mellemkommunale refusionsborgere henvist til/fra andre kommuner samt nærmere definition af delegationsaftale (handle- og betalingskommune). Registreringen indgår i stamdata. 5.b1 Aktør registrerer særligt dyre enkeltsager med henblik på statsrefusion. Registreringen indgår i stamdata Use Case 2 Sagsoplysning Oplys sagen Myndighed Servicelov Koordinator/sagsbehandler/rådgiver orienterer sig i borgers journal i forhold til eksisterende dokumentation, indsatser og lignende. Koordinator/sagsbehandler/rådgiver vurderer, om der kan træffes afgørelse på baggrund af tilgængelige oplysninger. Hvis ikke, indhenter Koordinator/sagsbehandler/rådgiver de nødvendige oplysninger. Det kan fx være ved samtale med borger, typisk som besøg i borgers hjem, hvor borger opholder sig, som konference på somatisk eller psykiatrisk hospital eller ved aflastningsophold. Det kan også være indhentning af udtalelse fra læge eller samarbejdspartner. Hvis koordinator/sagsbehandler/rådgiver indhenter oplysninger fra tredjepart, fx læge, skal borger give samtykke til dette, og sagen betragtes som passiv, mens den afventer i forhold til måling af sagsbehandlingstid. I forbindelse med udredninger foretaget af psykologer og i Specialtilsynet gemmes dennes dokumentation isoleret. EOJ-Systemet adviserer Koordinator/sagsbehandler/rådgiver så de løbende kan følge op på, om sagsbehandlingstiden overholdes. 20

21 Når den faglige vurdering er udført gennemfører rådgiver på handicapområdet en matchning i forhold til mulige leverandører Borger kan selv følge sagsforløb via en borgerportal. Oplys sagen Sygepleje og Træning (Sundhedslov) På baggrund af henvisningen orienterer sygeplejekoordinator/koordinator for træningsenheden sig i borgers øvrige journal og tager ved behov kontakt til henvisende part for at få uddybet behovet eller at få uddybet startdatoen. Evt. yderligere oplysninger fra henviser knyttes til sagen, så de er tilgængelige for leverandør. Ved behov kontakter sygeplejekoordinator/koordinator for træningsenheden leverandør før tildeling fx for at få oplyst kapacitet og kompetencer ift. diagnose og borgerproblematik. Oplys sagen Sundhed Sundhedscenter vurderer, om der er behov for indhentning af yderligere oplysninger, fx ved en telefonisk samtale med borger, udtalelse fra læge eller korrespondance med læge eller hospital. Det vurderes ligeledes om borger opfylder henvisningskriterierne fx om borger tidligere har modtaget lignende tilbud. Borgeren udspørges om KRAM faktorer. Oplys sagen Aktivitetscenter Aktivitetsmedarbejder inviterer borger til startsamtale for at få borgers behov uddybet. Behovet for aktivitetstilbud dokumenteres. Hvis der er tale om behov for vedligeholdende aktivitetstilbud, videreformidles sagen til koordinator. Use Case 2 Mål og afgræsning Kontekst Sagsoplysning Indsamling af information, der giver tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sagen, evt. træffe afgørelse og bestille relevante forløb/indsatser/aktiviteter/bolig/ophold. Understøttelse af såvel Fælles Sprog III som VoksenUdredningsMetoden (VUM). Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor Integrationer og link Se Use Case 1. 21

22 Use Case 2 Frekvens Sagsoplysning Frekvens vil variere for de forskellige medarbejdergrupper mellem 1-50 pr. medarbejder pr. dag. Aktører - Koordinatorer - Rådgivere - Sagsbehandlere - Selvvisiterende enheder (Sygepleje, Sundhedscenter, Træningsenhed, Aktivitetsområdet og tilbud på Det specialiserede socialområde) Forudsætninger At Use Case 1 er gennemført. Udløses af Aktør har startet sagsbehandling. Slutbetingelser Nr. At sagen er oplyst så der kan træffes afgørelse/bestilling. Normalforløb 1 Aktør får præsenteret åbne sager og vælger den sag, der skal oplyses med henblik på afgørelse eller vurdering i forhold til bestilling. 22

23 Use Case 2 Sagsoplysning 2 Aktør udreder borger og registrerer relevante oplysninger i henhold til FSIII procesmodellen eller VoksenUdredningsMetoden (VUM), herunder: Tilstande (behovsområder, udredningstemaer og tyngder). Borgers ønske og indsatsens formål Forventet tilstand/indsatsmål. Generelle oplysninger, fx økonomisk status Bemærkninger til helhedsvurdering. Der foretages på handicapområdet matchning i forhold til mulige leverandører af indsatsen. I forhold til henvendelser til eksterne leverandører skal der være mulighed for anonymisering. KRAM faktorer. 3 EOJ-systemet genererer grundlaget for afgørelse/bestilling. Nr. Varianter 2.a1 Aktør vurderer, at der er behov for indhentning af oplysninger fra tredjepart og indhenter samtykke til dette hos borger, skriftligt eller mundtligt. Aktøren registrerer samtykket på sagen, samt hvad samtykket omfatter. 2.a2 Aktør indhenter oplysninger hos tredjepart. Oplysningerne registreres på lige fod med øvrige relevante oplysninger for sagen. EOJ-systemet understøtter logistikken omkring indhentning af oplysninger, fx påmindelse om opfølgning, hvis fx lægen ikke svarer samt sætter sagen i bero mens oplysningerne afventes. 23

24 Use Case 2 Sagsoplysning 2.b1 Aktør vurderer, at der er behov for indhentning af oplysninger fra tredjepart, men borger vil ikke give samtykke til dette. Aktøren registrerer på sagen, at der ikke er givet tilladelse til indhentning af oplysninger fra tredjepart Use Case 3 Afgørelse/bestilling Scenariebeskrivelse Foretage afgørelse og bestilling - Myndighed Servicelov På baggrund af sagens oplysninger, tager koordinator/sagsbehandler/rådgiver stilling til, om borger er berettiget til det ansøgte og træffer afgørelse om bevilling eller afslag. På nogle sager træffer Visitationschef/Visitationsudvalg/Teamchef afgørelse efter rådgivers indstilling. Inden et eventuelt afslag, kan koordinator/sagsbehandler/rådgiver gennemføre en partshøring. Når afgørelsen er truffet, skal denne registreres og meddeles borger skriftligt. Afgørelse indeholder bl.a. beskrivelse af de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen og det evt. bevilgede samt en klagevejledning. Registreringen sker med startdato på tilbuddet samt startdato på tilbuddets enkelt indsatser. På både tilbud og enkeltindsatser registreres en slutdato når denne er aktuel. På enkeltindsatser registreres desuden time/minutantal pr. uge/dag. Ved aflastningspladser angives udover ovenstående det samlede antal aflastningsdøgn pr. uge, samt egenbetaling. I nogle tilfælde afsluttes sagen uden, at der træffes afgørelse. Det kan fx være hvis borger trækker sin ansøgning, flytter eller dør. Borger tilbydes en 141 handleplan (Serviceloven). På baggrund af afgørelsen, bestiller Myndighed indsatser, hjælpemidler eller bolig hos relevante leverandører/boligstyrer. På plejehjem varetager plejehjemsleder denne funktion. Bestilling overføres til udfører internt i systemet eller sendes via sikker mail til eksterne leverandører på handicapområdet. Boligstyring er beskrevet i Use Case for Boligstyring, men man skal kunne følge boligsagen. 24

25 Koordinator/sagsbehandler/rådgiver markerer, hvornår bevillingen starter og angiver en dato for myndighedsopfølgning. I nogle tilfælde sættes en slutdato. Koordinator/sagsbehandler/rådgiver undersøger listen over de borgere der står uden startdato og dermed er i venteposition og får overblik over sager, der stadig er i proces. Hvis borger beder om aktindsigt, partshøring eller ankesager adskiller og udtrækker koordinator/sagsbehandler/rådgiver sagselementer og sender til parterne. Foretage afgørelse og bestilling Sygepleje På baggrund af anmodningen opretter sygeplejekoordinator de indsatser anmodningen drejer sig om. I mange tilfælde starter man med en sygeplejefaglig udredning, hvorefter anmodningen yderligere konkretiseres og evt. kropsbårne hjælpemidler bevilges og/eller relevante indsatser oprettes (Se Use Case 5 Faglig planlægning og udfører dokumentation). Foretage afgørelse og bestilling Sundhedslov Udskrivningsenhed Koordinator i Udskrivningsenheden kategoriserer sagen, tildeler forløb og vælger leverandør ud fra kommunes tilbud. Koordinator er også tovholder for sager som efter vurdering får forløb i andet regi fx frit valgs borger og koordinator har overblik og mulighed for at følge op på disse grupper af borgere. Foretage afgørelse og bestilling Sundhedslov Træningsenhed På baggrund af sagens oplysninger tager koordinator for træningsenhed stilling til, om borger opfylder henvisningskriterierne og derfor skal have tildelt et forløb. Foretage afgørelse og bestilling Sundhedslov Sundhedscenter På baggrund af sagens oplysninger tager koordinator stilling til, om borger opfylder henvisningskriterierne og derfor skal have tildelt et forløb. Ud fra dette planlægges indkaldelse til første samtale (Se Use Case 7 - Ressourceplanlægning). Det vurderes ydermere, om borger har behov for tolkebistand eller kørsel. Forløbet registreres, ofte som en overordnet ramme, fx Diabetesforløb, knyttes til henvisningen og videre planlægning af indsatser foregår under første samtale med borger. Borgers sag kategoriseres med særlige forhold fx målgrupper, projekter og borger henvises til individuelt eller holdforløb. I tilfælde hvor borger ikke opfylder henvisningskriterierne, kan borger videresendes til andet tilbud eller returneres til henviser. Use Case 3 Mål og afgræsning Afgørelse/bestilling Træffe afgørelse samt bestille relevante indsatser hos relevant leverandør. 25

26 Use Case 3 Afgørelse/bestilling Kontekst Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Integrationer og link Se Use Case 1. Frekvens Frekvens vil variere for de forskellige medarbejdergrupper mellem 1-50 pr. medarbejder pr. dag. Aktører - Koordinatorer - Rådgivere - Sagsbehandlere - Visitationsudvalg - Visitationschef/teamchef Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Selvvisiterende enheder (Sygepleje, Sundhedscenter, Træningsenhed, Aktivitetsområdet og tilbud på Det specialiserede socialområde) Use Case er gennemført. Aktør skal også kunne bestille indsats uden at træffe afgørelse. Koordinator/sagsbehandler/rådgiver m.fl. vurderer, at sagen er klar til afgørelse og/eller bestilling. Der er truffet afgørelse, bestilt relevante forløb/indsatser/aktiviteter og sagen er overdraget til kommunal eller privat leverandør. Normalforløb 1 Aktør vurderer behovet for forløb/indsatser/aktiviteter ift. eksisterende forløb/indsatser/indsatser/aktiviteter og forventet tilstand. 1.1 Serviceloven: Aktør træffer afgørelse om bevilling eller afslag på det ansøgte. 26

27 Use Case 3 Afgørelse/bestilling 2 Aktør vælger relevante forløb/indsatser/aktiviteter (Aktøren har mulighed for at vælge andre end de foreslåede, afhængig af aktørens rettigheder). Forløbet/indsatser/aktiviteter knyttes til borgers tilstand og forventet tilstand samt til sagen, så dokumentationen altid kan føres tilbage til den relevante sag. 3 Aktør tilpasser forløbet/indsatser/ aktiviteter i forhold til det bevilgede/behovet, så oplysninger overleveres til faglig planlægning og ressourceplanlægning hos den valgte leverandør. EOJ-systemet understøtter kommunens vedtagne standardtider og frekvens, som default tid/frekvens eller ramme, det er dog muligt for aktøren at fravige ved behov. 3.a1 obs Borger accepterer digitalt samtykke til forløb/ indsatser/aktiviteter, når det er relevant. 3.a2 obs Borger afgiver digital fuldmagt til træk i Social pension. 4 Aktør angiver opfølgningsdato på forløbet/ indsatser/aktiviteter. EOJ-systemet understøtter advisering vedr. opfølgningsdatoer. 5 Når bestillingen er færdig, overføres den automatisk til den/de valgte leverandør/er. 6 EOJ-systemet autogenerer afgørelsesbreve vedr. bevilling, som kan tilpasses manuelt samt tilføjes bilag inden afsendelse via digital postløsning fx Doc2Mail til borger. Ved afsendelse låses og gemmes brevet automatisk og knyttes til sagen. 27

28 Use Case 3 Nr. 1.1.a1 1.1.a2 Afgørelse/bestilling Varianter Koordinator afgør med udgangspunkt i helhedsvurderingen, at borger ikke er berettiget til det ansøgte. EOJ-systemet autogenerer breve vedr. afslag, som kan tilpasses manuelt inden afsendelse via digital postløsning fx Doc2Mail. Resten af punkterne udgår. 3.a1 Borger der ikke kan afgive digitalt samtykke til forløb/indsatser/aktiviteter, skal kunne afgive mundtligt/skriftligt samtykke når det er relevant. 3.b1 Borger der ikke kan afgive skriftlig fuldmagt til træk i Social pension skal kunne afgive mundtligt/skriftligt fuldmagt når det er relevant. 3.c1 Aktør bestiller forløb/indsatser/aktiviteter, der skal leveres i borgers hjem. Aktør udfylder myndighedens del af ArbejdsPladsVurdering (APV). 4.a1 Hvis startdato for forløb/indsatser/aktiviteter ikke kendes, sættes borger på venteliste i forhold til forløb/indsatser/aktiviteter. 5.a1 I nogle tilfælde skal borger modtage forløb/ indsatser/aktiviteter fra leverandør i andet lokalområde/kommune, f.eks. ophold hos pårørende, men myndigheden fastholdes i det lokalområde/kommune, hvor borger har folkeregisteradresse Use Case 4 Boligstyring Scenariebeskrivelse Boligadministration Aalborg Kommune administrerer et antal boliger af forskellig type som plejehjem, ældreboliger og botilbud grupperet på permanent og midlertidige boliger. Boligerne administreres på ventelister, plejeboliggaranti, tilbudsdatoer, boligaccept, klargøringsdato, ind- og udflytningsdatoer. Alle boliger er oprettet med type, adresse, sted, tilhørsforhold, permanent eller midlertidig, antal rum, antal kvm. 28

29 Boligadministration opretter og nedlægger boliger og alle boliger udstilles på Tilbudsportalen. Scenariebeskrivelse Boligstyring Boligstyrer modtager indstilling til permanent eller midlertidig bolig (pleje, ældre, botilbud) fra koordinator/rådgiver. Borgeren registreres som boligsøgende. Boligstyrer undersøger via EOJ-systemet om der er ledig bolig der matcher borgerens behov og ønske, hvis ikke tilføjes borger på venteliste til bolig. Derefter sendes et ventelistetilsagn til borgeren eller borgeren tilbydes en bolig efter prioritering i samarbejde med koordinator. På handicapområdet sættes borgeren på venteliste til det tilbud der matcher borgeren eller tilbydes en eventuelt ledig bolig efter prioritering i samarbejde med Myndighed på området. Boligstyrer orienterer stedet om hvilken bolig der er sendt i tilbud. Ved refusionsborger orienteres hjemkommune løbende. Når borgeren har modtaget tilbuddet gives besked tilbage til Boligstyrer om at tilbuddet ønskes anvendt. Boligstyrer tager kontakt til boligselskab og bestiller lejekontrakt der sendes til borger. Tillæg til boligstøtte sendes til Udbetaling Danmark. Der gives endvidere besked til stedet og koordinator/rådgiver om overtagelsesdato. Ved midlertidig bolig sendes bevilling til borger med angivelse af opholdsperiode samt borgerens eventuelle egenbetaling for opholdet. Ind- og udflytningsdatoer registreres i EOJ-systemet. Use Case 4 Mål og afgræsning Opfølgning Tildeling af permanent og midlertidig bolig til borger. Kontekst Integrationer og link Frekvens Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Boligportalen Udbetaling DK 8-10 gange dagligt pr. aktør. Aktører Boligstyrere. Forudsætninger At Use Case 1-3 er gennemført (hæftes på Use Case 3). Udløses af Indstilling om boligtilbud til borger. 29

30 Use Case 4 Slutbetingelser Nr. Opfølgning At borgeren kan flytte i en tilbudt bolig. Normalforløb 1 Borgeren registreres som boligsøgende. Aktør undersøger om der er ledig bolig der matcher borgerens behov og ønske, samt om borger er omfattet af plejeboliggaranti. Hvis ikke der er en matchende bolig sættes borger på venteliste. 2 Ventelistetilsagn til borgeren eller borgeren tilbydes en bolig efter prioritering i samarbejde med koordinator. På handicapområdet sættes borgeren på venteliste til det tilbud der matcher borgeren eller tilbydes en eventuelt ledig bolig efter prioritering i samarbejde med Myndighed på området. 3 Aktør orienterer stedet/koordinator/rådgiver om hvilken bolig der er sendt i tilbud. 4 Borgers accept af tilbuddet dokumenteres og videreformidles til stedet/koordinator/rådgiver. 5 Boligstyrer tager kontakt til boligselskab og bestiller lejekontrakt der sendes til borger. 6 Aktør giver Udbetaling Danmark besked via et egenoprettet skema. 7 Ved midlertidigt ophold sender aktør bevilling til borger med angivelse af opholdsperiode samt borgerens eventuelle egenbetaling for opholdet. Opholdsperiode registreres i EOJ-system. Nr. Varianter 1.a1 Ved refusionsborger orienteres hjemkommune løbende. 2.a1 Borger takker nej til tilbud og stedet/koordinator/rådgiver informeres. Borger 30

31 Use Case 4 Opfølgning tilkendegiver om de fortsat ønsker at stå på venteliste. Borger slettes af venteliste eller sag sættes i bero. Borgers tilkendegivelse dokumenteres. 31

32 6. HOVEDOMRÅDE 2 FAGLIG PLANLÆGNING OG UDFØRERDOKUMENTATION 6.1 Model 6.2 Scenariebeskrivelse Faglig planlægning og udførerdokumentation Faglig planlægning, levering og opfølgning dækker over mange forskellige opgaver, som leverandøren varetager efter, at en bevilling er modtaget. På nogle områder som fx Serviceloven er der oftest en klar adskillelse af myndighedsfunktionen og leverandørens faglige planlægning, levering og opfølgning. På andre områder som fx Sundhedslovs området, vil der ikke nødvendigvis være udarbejdet en bevilling for en indsats inden faglig planlægning, levering og opfølgning sættes i gang. Her kan myndigheds- og leverandørrollen varetages af den samme medarbejder. Opgaverne vedrørende faglig planlægning, levering og opfølgning rummer en lang række delopgaver som fx: Systematisk opsamling og vurdering af borgerens tilstand, ressourcer og behov. Til opsamling anvendes værktøjer/metoder som Tidlig Opsporing, Sygeplejefaglig Udredning, tests, målinger, VRAP (Viden og Refleksion Af Praksis) m.v. Udarbejdelse samt løbende justering af handleanvisning/delmål. Evaluering af de handlinger/delmål der er igangsat. Kontakt til samt koordinering med samarbejdsparter både inden- og uden for kommunen. 32

33 Faglig planlægning, levering og opfølgning hænger tæt sammen, idet indsamling af oplysninger samt observationer kan indgå i alle delopgaver. Opgaverne er varierede og mangfoldige afhængig af den kontekst de foregår i, og mange steder foregår alle opgaver samtidigt og kontinuerligt, for at sikre at borgerens dokumentation, altid er opdateret ift. borgerens tilstand, behov og ressourcer. Opgaverne hænger også tæt sammen med ressourceplanlægning, da ændringer ift. borgerens tilstand ofte får indflydelse på denne del af planlægningen. Opgaverne er ofte præget af mange afbrydelser, hvor aktøren bliver nødt til at afbryde dokumentationen for, senere at vende tilbage og arbejde videre med dokumentationen. Aktørerne har i opgaveløsningen brug for løbende information om borgerens tilstand, status samt fremdrift i forløbet. En vigtig opgave i forbindelse med levering og opfølgning, er tidlig opsporing og forebyggelse af en forværring i borgerens tilstand, og dermed også forebyggelse af indlæggelse. Medarbejderne har brug for at blive guidet til systematisk at opsamle viden om ændringer i borgerens tilstand, ressourcer og behov. Fx ved at understøtte en brugervenlig og intuitiv vurderingsmetode. I alle led sker faglig planlægning, levering og opfølgning i samarbejde med borgeren, pårørende eller værge Use Case 5 Planlægning Planlægning Personlig pleje og Praktisk bistand Leverandøren danner sig et overblik over myndighedens bevilling/afgørelse, samt beskrivelsen af borgerens tilstand for at vurdere, hvordan indsatsen til borgeren skal leveres. På baggrund af oplysningerne samt første møde med borgeren, opdaterer og konkretiserer leverandøren handleanvisningen for den enkelte borger, så det fremgår, hvad borgeren skal støttes i, på hvilken måde og på hvilke tidspunkter. Der planlægges både ift. enkeltindsatser og indsatser over tid. Borger orienteres telefonisk om start af leverance og de enkelte leverancer. Adviseres med SMS til borgere der har tilmeldt sig dette. Planlægning Plejebolig og midlertidigt døgnophold Faglig planlægning kan foregå over nogen tid, hvor leverandør danner sig et overblik over borgerens tilstand og vurderer, hvad borgeren selv kan, samt hvilken støtte borgeren har brug for. I planlægningsfasen oparbejdes også kendskab til borgerens livshistorie for at vurdere, hvordan borgeren bedst kan støttes i at skabe et hjem og en hverdag i boligen. På baggrund af dette, opdaterer og konkretiserer leverandør handleanvisningen for den enkelte borger, så det fremgår, hvad borgeren skal støttes i, på hvilken måde og på hvilke tidspunkter. Leverandør noterer borgerens ønsker til livets afslutning. Ved midlertidigt døgnophold fastlægges perioder både i borgerens kalender og i forhold til boligstyring. 33

34 Planlægning Sygepleje Sygeplejen danner sig et overblik over henvisningsårsag samt eksisterende oplysninger i borgerens journal. Ved behov indhentes oplysninger fra henvisende instans. Faglig planlægning dækker også over varetagelse af sygeplejefaglig udredning, screening samt evt. målinger der udføres hos borgeren, hvorefter varetagelsen af indsatsen kan planlægges / konkretiseres, eventuelt uddelegeres. Der vurderes om indsatsen skal leveres i eget hjem eller i sygeplejeklinik. Planlægning dækker desuden over søgning i faglige standarder og retningslinjer fx PPS eller PRO medicin, for at kvalificere varetagelsen af indsatsen. Borger orienteres telefonisk om start af leverance og de enkelte leverancer adviseres med SMS til borgere der har tilmeldt sig dette. Planlægning Træningsenhed Terapeuten vurderer oplysningerne i bevillingen/sagen samt de uddybende oplysninger fra Myndighed og orienterer sig i borgers journal. Der vurderes behov for kørsel, tolk, samt hvorvidt første intervention skal foregå i borgers hjem eller på træningscenter. Indledningsvis planlægges forløbet med udgangspunkt i borgers træningsbehov samt mål og delmål for træningen. Borgeren informeres om planen for forløbet. Borgers samtykke til indhentning og/eller videregivelse af oplysninger til eksterne samarbejdspartnere dokumenteres. Der anvendes justerbare standardtekster som understøtter Ældre- og Handicapforvaltningens dokumentationsstandard. Borger orienteres om start af træning ved digital post/telefonkontakt til borger selv og til personale og de enkelte leverancer adviseres med SMS til borgere der har tilmeldt sig dette. Planlægning Aktivitetscenter Medarbejder på aktivitetscenter bestiller, ved behov, fast kørsel i forbindelse med fremmøde i aktivitetstilbuddet, og kørselsleverandøren informeres om den opdaterede køreliste. Borgerens kalender opdateres med oplysninger om fast deltagelse i aktivitetstilbud på bestemte tidspunkter, så andre aktører, fx hjemmeplejen, kan handle på ændringerne. Planlægning Sundhedscenter Forskellige former for rehabiliteringsforløb og forebyggende tilbud, både på diagnoser og livsstilsfaktorer udbydes af Sundhedscentret. Tilmelding til forløb eller tilbud sker via lægehenvisning, genoptræningsplan eller efter henvendelse fra borger. 34

35 Forløbets/tilbuddets indhold og form planlægges i samarbejde med borger og foregår tværprofessionelt i teams. Borgers samtykke til indhentning og/eller videregivelse af oplysninger til eksterne samarbejdspartnere dokumenteres. Der vurderes behov for kørsel og tolk. Der tages udgangspunkt i borgerens tilstand samt borgerens ønsker, behov og opstillede mål for forløbet. Borger orienteres om start af forløbet ved digital post/telefonkontakt til personale, og de enkelte leverancer adviseres med SMS til borgere der har tilmeldt sig dette. Planlægning det specialiserede socialområde (Generelt for nedenstående) Leverandør danner sig et overblik over Myndighedens afgørelse/bestilling, herunder indsatsformål og mål. På baggrund af indsatsmålene, øvrige oplysninger, første møde med borgeren (+værge/pårørende) og borgerens motivation, ønsker og behov, formuleres individuelle delmål og konkrete handlinger for indsatsen (VRAP-metoden). Delmålene danner udgangspunkt for den daglige indsats og dokumentation. I planlægningsfasen oparbejdes også kendskab til borgerens baggrund/livshistorie, ligesom der sker en vidensindsamling om fysiske, psykiske og sociale forhold. Af delmål og konkrete handlinger fremgår, hvad borgeren støttes i, på hvilken måde og på hvilke tidspunkter. Borgerens kalender opdateres med oplysninger om fast deltagelse i tilbud på bestemte tidspunkter, så andre aktører, fx Bostøtte og Botilbud, kan handle på ændringerne. Dagtilbud/Dagbeskæftigelse Leverandøren på Dagtilbud/Dagbeskæftigelse bestiller, ved behov, kørsel i forbindelse med fremmøde i tilbuddet, og kørselsleverandøren informeres om den opdaterede køreliste. Ved indskrivning i forbindelse med 103 (SEL) oprettes borgeren til udbetaling af arbejdsdusør og betaling af skat. Botilbud Borger og leverandør på botilbud koordinerer med dagtilbud/skoler/daginstitutioner/pårørende/hjemmeplejen/hjemmesygeplejen m.v. Borger oprettes i forhold til brugerbetaling for valgfrie ydelser samt til eventuel borgerkonto. Bostøtte Leverandør fastsætter sammen med borger tidspunkter for indsatsen i borgerens kalender. Borger adviseres om besøg via SMS. Aflastning/midlertidigt døgnophold 35

36 Leverandør fastsætter sammen med borger (+pårørende/værge) tidspunkter for aflastningsperioderne. Perioder fastlægges både i borgerens kalender og i forhold til boligstyring. Behandling/undervisning Leverandør danner sig et overblik over Myndigheds afgørelse/bevilling, borgerens tilstand samt vurderer, hvilken indsats borgeren har brug for. Der dokumenteres forskellige faglige vurderinger, undersøgelser og indhentes samtykke for plan for forløbet og indhentning og/eller videregivelse af oplysninger til eksterne samarbejdspartnere. Indsatsen planlægges i forhold til specifikke medarbejdere eller en gruppe af medarbejdere ud fra den bevilgede indsats fra indsatskataloget, hvorefter leverandør ressourceplanlægger aftalen i borgers og personales kalendere. Borger orienteres telefonisk eller via digital post om start af leverance og de enkelte leverancer adviseres med SMS til borgere der har tilmeldt sig dette. Use Case 5 Planlægning Mål og afgræsning Varetagelsen af faglig planlægning med henblik på at levere den/det bevilgede forløb/indsats/aktivitet. Den faglige planlægning omfatter ikke forhold vedr. reservation af ressourcer, da dette er beskrevet i Use Case Ressourceplanlægning. Kontekst Integrationer og link Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Medicin.dk /Pro medicin Exorlive.dk Pleje.net Interne retningslinjer/instrukser/arbejdsgange TeleCare Nord Outlook Digifys.dk Digirehab.dk 36

37 Use Case 5 Planlægning Danmarks Statistik Frekvens Aktører Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Datawarehouse ppsnet.dk medicin.dk ATA.dk NemId-Borgerportal/SMS Browseradgang direkte fra brugerflade Meget varieret, men op til 30 x dagligt pr. aktør. Sundhedsfaglige/socialfaglige medarbejdere/specialfaglige medarbejdere. Use Case 1-3 er gennemført. Bevilling/bestilling af forløb/indsatser/ aktiviteter eller registrering af ændring af bevilgede ramme i forbindelse med opfølgning (Se Use Case Opfølgning). At dokumentationen er udført med mål, delmål og handleanvisning, så ressourceplanlægningen kan udføres og leveringen kan igangsættes. Normalforløb 1 Aktør præsenteres automatisk for den eller de borgere, der skal udføres faglig planlægning for. 2 Aktør konkretiserer yderligere det bestilte forløb/indsats/aktivitet inden for den bevilgede ramme. Faglig planlægning af handlingsanvisninger/ mål/delmål på forløb/indsats/aktiviteter. Afhængigt af det bestilte understøtter EOJ-systemet aktøren i relevant registrering og viser, hvor langt i processen aktøren er. 37

38 Use Case 5 Planlægning 3 Aktøren registrerer hvem der er ansvarlig for leveringen. 4 Når faglig planlægning er færdig, overdrages forløb/indsats/aktivitet til ressourcetildeling. Nr. Varianter 1.a1 Faglig planlægning medfører ikke ændringer i ressourcetildelingen. Forløb/indsats/aktivitet fortsætter til levering og springer ressourcetildeling over. 1.b1 Faglig planlægning medfører akut indsats/ændret indsats som borgeren har brug for og opgaven videregives/returneres til Myndighed Use Case 6 Levering Levering Hjemmepleje/rengøring, hjemmesygepleje, træningsenhed, plejebolig, aflastning, dagtilbud, bostøtte og øvrige botilbud Leverandør leverer forløb/indsatser/aktiviteter til borgeren på baggrund af en plan der skal kunne anvendes fleksibelt. Det sker både på enkeltborgere og på gruppe af borgere. Medarbejderne orienterer sig løbende i eksisterende dokumentation om borgerens baggrund, ønsker, tilstand samt forudgående hændelser. Uanset, hvor borger opholder sig gælder det, at afvigelser fra det planlagte og fra det forventede løbende dokumenteres. Der anvendes værktøj til tidlig opsporing af alle leverandører. Der dokumenteres både ift. enkeltindsatser og indsatser over tid, således at det er muligt at lave opfølgning på mål og delmål på baggrund af dokumentationen, jf. Fælles Sprog III. Der dokumenteres både ift. handlinger og refleksioner, således at det er muligt at lave opfølgning på delmål og indsatsmål på baggrund af dokumentationen, jf. VRAP. Dokumentation af indsatser og handlinger sker både på enkelt borgere og gruppe af borgere/hold. 38

39 Ved nogle indsatser sker der elektronisk fremmøderegistrering af borger. På nogle områder fremmøderegistreres borger og efter gældende regler indberettes til SEI, Sundhedsdata.dk og udtrækkes til Danmarks Statistik. For nogle faggrupper eks. psykologer sker dokumentationen isoleret. Levering Sundhedscenter Borger møder ind til planlagte indsatser og aktiviteter enten på Sundhedscentret eller på andre lokaliteter. Medarbejderen udfører dokumentation i journal, eks. forløbsbeskrivelser og diverse tests. Borgeren fremmøderegistreres med tilhørende indberetning til SEI, Sundhedsdata.dk og udtræk til Danmarks Statistik. Hvis borger ikke har gennemført indsatser eller aktiviteter eller udebliver to gange, undersøges dette, og det vurderes om det er sundhedsfagligt nødvendigt at borger får ny aftale. Borger kan få leveret forskellige indsatser og aktiviteter i indsatsen og dette varetages på et tværprofessionelt niveau og er af forskellig karakter fx undervisning/uddannelse, træning, vejledning. Levering kan foregå både individuelt og på hold. Hvis en holdaktivitet gennemføres andet sted eller der leveres anden indsatse/aktivitet, justeres leveringen. Under levering dokumenteres der kontinuerligt, og den forløbsansvarlige ajourfører sig løbende om status i borgers forløb. Levering Aktivitetscenter Borgerens fremmøde til aktivitetstilbuddet registreres. Hvis borger på forhånd har meldt afbud, registreres dette og evt. mad og kørsel afbestilles. Hvis borger udebliver uden afbud, undersøges baggrund og borger/pårørende/hjemmepleje kontaktes, hvis der ikke er forklaring. Evt. hjemtransport aflyses og afvigelsen, evt. årsag samt hvem der er (forsøgt) kontaktet registreres. Levering Behandling/undervisning Borger møder ind til planlagte aftaler på aftalt lokalitet. Leverandøren udfører nødvendig dokumentation og diverse tests. Borgeren fremmøderegistreres med tilhørende indberetning til SEI og Danmarks Statistik. Hvis borger ikke har gennemført indsatser eller aktiviteter undersøges dette, og det vurderes om det er sundhedsfagligt nødvendigt at borger får ny aftale. 39

40 Borger kan få leveret forskellige indsatser og aktiviteter i indsatsen og dette varetages på et tværprofessionelt niveau og er af forskellig karakter fx uddannelse, træning, vejledning. Levering kan foregå både individuelt og på hold. Hvis en holdaktivitet gennemføres andet sted eller der leveres anden indsatse/aktivitet, justeres leveringen. Under levering dokumenteres der kontinuerligt, og den forløbsansvarlige ajourfører sig løbende om status i borgers forløb. Der holdes løbende styr på fremdriften i borgerens planlagte forløb, hvor meget er gennemført, hvad der resterer, og hvad der evt. er aflyst inkl. årsag, med henblik på løbende at tilpasse forløbet. Use Case 6 Mål og afgræsning Kontekst Integrationer og link Frekvens Levering Case beskriver de aktiviteter, der ligger i at tilgå overblik, udføre indsats/indsatse/aktiviteter hos borger og dokumentere levering. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. SEI Danmarks Statistik Datawarehouse ATA NAB og SMDB Hændelseslog Ankestyrelsen NemId-Borgerportal/SMS Ppsnett.dk Digifys Exorlive Instruktioner Medicin.dk Telemedicin Browseradgang direkte fra brugerflade. Meget varieret, men op til 30 x dagligt pr. aktør. 40

41 Use Case 6 Aktører Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Levering Sundhedsfaglige/socialfaglige medarbejdere/specialfaglige medarbejdere. Forløb/indsats/indsatse/aktivitet er registreret og har været gennem faglig planlægning (Use Case 5) og ressourceplanlægning har genereret et overblik medarbejderen kan tilgå (Use Case 7). Tidspunktet for levering indtræffer, enten planlagt eller akut. Indsatser/indsatser/aktiviteter er udførte og dokumenteret efter gældende lovgivning/ regler. Normalforløb 1 Aktør præsenteres for den opgave, der skal udføres. 2 Aktør åbner opgaven, der skal udføres. 3 Aktør orienterer sig i borgers journaloplysninger, som er relevante for den aktuelle opgave. 4 Aktør udfører opgaven. Afhængigt af det bestilte understøtter EOJsystemet aktøren i relevant registrering og viser, hvor langt i processen aktøren er. 5 Nogle aktører udfører fremmøde- og/eller leveranceregistrering. 6 Aktør udfører dokumentation efter gældende metode og lovgivning herunder målinger jf. Fælles Sprog III. Nr. Varianter 41

42 Use Case 6 Levering 3.a1 Aktør orienterer sig i flere borgeres journaloplysninger på én gang. 4.a1 Aktør kan ikke gennemføre indsats/indsatse/aktivitet. Aktører dokumenterer at indsatsen/indsatse/aktiviteten ikke er gennemført samt begrundelse. Der tages stilling til og gives besked om en evt. erstatningsleverance. 4.b1 Aktør observerer/vurderer, at der er sket ændringer i borgers tilstand som del af leverandørens opfølgning. Aktør dokumenterer ændring i borgers tilstand og tager stilling til, om forløbet/indsatsen/indsatsen/aktiviteten skal: Afsluttes Fortsættes Ændres indenfor rammen Revisiteres Fortsættes i pkt. 4. (Normalforløb) Når aktøren registrerer et af de fire udfald udløses relevante advisering eller afslutning i EOJ-systemet 6.a1 For nogle faggrupper eks. psykologer og Specialtilsynet udføres dokumentation isoleret efter gældende lovgivning. 42

43 7. HOVEDOMRÅDE 3 RESSOURCESTYRING 7.1 Model Ressourcestyring Ressourcestyring 7.2 Scenariebeskrivelse Ressourceplanlægning Dette scenarie beskriver ressourceplanlægningsprocessen, efter sagsbehandling og faglig planlægning er afsluttet. Scenariet omhandler ressourceplanlægning af alle typer forløb, indsatser, indsatser og aktiviteter på tværs af alle faggrupper. Medarbejderen håndterer en meget høj grad af kompleksitet, hvor mange parametre sammenholdes for at opnå optimal planlægning, både af hensyn til borger og medarbejder. Det kan fx være at koble indsatser med medarbejders faglige kvalifikationer og kompetencer eller tværfaglige opgaver, hvor to forskellige aktører skal samarbejde. Ressourceplanlægning omfatter langtidsplanlægning, som kan betragtes som en grundplan samt en dag til dag tilpasning ift. løbende ændringer. Medarbejderen har behov for at kunne overskue og sammenholde data med mange forskellige vinkler afhængigt af den aktuelle opgave. Medarbejderen skal kunne se hvornår andre aktørers planlægning hos borger finder sted. Der er et generelt behov for at kunne booke biler/cykler/lokaler/materialer o.a. Ligeledes er der behov for at kunne planlægge på anonyme borgere. Aktør ressourceplanlægger tid på medarbejder, hvor borger ikke er involveret, ex. personalemøder. 43

44 I det følgende foldes kompleksiteten i de forskellige områder mere ud. Scenariebeskrivelse Ressourceplanlægning Personlig pleje og Praktisk bistand, Sygepleje og Bostøtte Nye borgere eller ændringer og tilføjelser til allerede planlagte indsatser/indsatser hos borger planlægges efterhånden, som opgaverne/ændringerne kommer ind. Ud fra den tildelte/visiterede indsats (tid og frekvens) hos borger, vurderer aktør hvilke(n) medarbejder(e), der er til rådighed, som bedst kan løfte opgaven. Aalborg Kommune har et mål om så få forskellige hjælpere i hjemmet som muligt og der tages hensyn til faglige kompetencer ift. opgaveløsningen. Derudover tages der bl.a. hensyn til transporttid, øvrige besøg i området/opgangen og borgers øvrige aftaler. For at få planlægningen til at gå op, kan det være nødvendigt at flytte allerede planlagte besøg til et andet tidspunkt eller en anden medarbejder. Ud over den mere langsigtede planlægning tilpasser aktøren dagligt og i løbet af dagen planen, så der tages højde for akutte ændringer og behov. Det kan fx være, at borger er blevet indlagt eller udskrevet, eller at personalet er fraværende. Aktøren har i løbet af dagen behov for overblik, så akutte opgaver kan lægges ind i dagens plan. Det kan fx være nødkald eller akut opstået behov for hjælp. Det kan også være for at servicere borgere, der ringer for fx at rykke for besøg. Scenariebeskrivelse Ressourceplanlægning Plejebolig/Botilbud og Midlertidig døgnophold Kendetegnet ved plejebolig og midlertidigt døgnophold er en stor fleksibilitet i, hvornår og af hvem opgaven løses, da borger og medarbejder primært opholder sig på samme fysiske enhed. Opholdsstedets borgere fordeles som udgangspunkt mellem medarbejderne fra dag til dag eller for en uge ad gangen med udgangspunkt i personalets vagtplan og medarbejdernes kompetencer. Løbende ændringer i planlægningen håndteres af det enkelte personale i samarbejde med kollegerne. Scenariebeskrivelse Ressourceplanlægning Træningsenheden og Sundhedscenter Taleinstituttet En første aftale på træning og forebyggelse med borgeren er som regel ressourceplanlagt af en koordinator. Herefter varetages planlægningen af den enkelte medarbejder, som har kontakten til borger. En borger kan have flere igangværende forløb samtidigt både på samme eller på forskellige enheder. I planlægningen tager medarbejderen hensyn til borgers evt. eksisterende aftaler samt tilgængelige personaleressourcer, lokaler og lign. Vejlednings-/træningsindsatser kan planlægges enten som individuelle indsatser eller på et hold sammen med andre borgere. Ressourceplanlægningen på hold kan foretages ved løbende indtag eller på fastlagte start- og slutdatoer. 44

45 I nogen tilfælde tildeles borgeren en pakke og der holdes løbende status på forbrug på borgeren. Borger kan i forbindelse med planlægning af aftaler tildeles kørsel og tolk afhængigt af lovgivning eller retningslinjer for de enkelte indsatser. Derfor er der afhængighed mellem de planlagte aftaler og bestilling af kørsel eller tolkebistand. I de tilfælde hvor der ikke kan ressourceplanlægges, kommer borger på en venteliste for at blive tilmeldt indsatser og aktiviteter f.eks. indkaldelse til visitationssamtale eller deltagelse på KOL-hold. Der er politisk vedtagne standarder for hvor længe, borger må vente. Scenariebeskrivelse ressourceplanlægning dag- og aktivitetstilbud Kendetegnet ved aktivitetscenter er en stor fleksibilitet i, hvornår og af hvem opgaven løses, da borger og medarbejder primært opholder sig på samme fysiske enhed, de dage, borger er registreret til fremmøde. Holdaktiviteter administreres løbende ved lister. Der skal kunne foretages ressourceplanlægning på tværs af tilbuddene for bedre at kunne udnytte ressourcerne. Startsamtaler og evalueringssamtaler ressourceplanlægges ud fra overblik over medarbejdernes ledige tidspunkter og borgers kalender. Evt. tolk og kørsel bestilles, når det er relevant Use Case 7 Ressourceplanlægning Use Case 7 Mål og afgræsning Kontekst Integrationer og link Frekvens Ressourceplanlægning Optimal ressourceplanlægning af indsats, indsatse og aktivitet. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. SD-Løn GIS-data Nem-SMS/eBoks Kommende nøglesystem GPS (uden at være overvågning) DS Outlook Meget varieret, men op til 30 x dagligt pr. aktør. 45

46 Use Case 7 Ressourceplanlægning Aktører Forudsætninger Use Case 1-3 og 5. Sundhedsfaglige/socialfaglige medarbejdere/specialfaglige medarbejdere. Der er oprettet en journal på borger og tildelt forløb og/eller indsatser. Der er kalender og grundplan i forhold til fx: Medarbejder. Kompetencer. Lokaler. Udstyr. Holdaktiviteter: Medarbejderne har en personaleplan indeholdende en grundplan, hvor der er afsat bestemte tider til udvalgte typer af opgaver og kompetencer. Medarbejderens kalender og grundplan er ajourført med fx kompetencer, opgavetyper, geografi, fravær samt ikke borgerrelaterede personaleaktiviteter. Prioriterede faste kontaktpersoner fremgår i borgers journal. Overblik over borgers kalender (besøg, andre aftaler, fravær o. lign) sammen med andre relevante kalendere. Det er muligt via Doc2Mail og SMS at sende relevant information til borgerne, fx indkaldelser. Udløses af Slutbetingelser Nr. Ny borger eller ved ændringer og tilføjelser i borgers eksisterende plan. Der er dannet en plan med overblik over medarbejderes opgaver samt borgerens aftaler. Borger (og andre) kan se, hvornår indsats, indsatse og aktivitet er planlagt til levering. Normalforløb 1 Aktør får vist den borger, der skal planlægges for. Aalborg Kommune har ventetidsgarantier, som skal overholdes i forbindelse med ressourceplanlægning. 46

47 Use Case 7 Ressourceplanlægning 2 Aktør vælger forløb/indsats/indsatser/aktivitet, der skal planlægges. Afhængigt af typen viser EOJ-systemet forskellige parametre, som er gældende for denne type, nogle kan være prædefineret til typen, andre tilføjer/fravælger aktøren, når det er relevant. 3 I et overblik ser aktør borgers planlagte indsatser og aktiviteter samt mulige tidspunkter, hvor alle udsøgte ressourcer er til rådighed ift. det forløb/indsats/indsatse/aktivitet, der skal planlægges. Aktøren vælger ønsket tidspunkt og planlægger. 4 Aktøren noterer evt. bemærkning på indsatsen/indsatsen/aktiviteten enten på den enkeltstående eller alle aftaler. 5 Borgere der har tilvalgt sms notifikation modtager automatisk sms, som advisering omkring aftaler. 6 Der genereres relevante redigerbare meddelelse som aktøren kan redigere og sende via Doc2mail. Genereret brev gemmes automatisk i borgers journal. Nr. Varianter 1.a1 Borger aflyser, bliver indlagt eller lignende. Tiden og evt. ressourcer frigives til andre opgaver. Aktør genplanlægger evt. aftalen, hvis det er muligt og fortsætter til pkt. 3. I nogle tilfælde er det relevant, at dokumentere ændringen er foretaget på baggrund af borgers aflysning. 1.b1 Medarbejderen er fraværende fx pga. sygdom eller andre akutte opgaver. Aktør tilgår overblik, der viser medarbejderens/ressourcens planlagte aftaler for dagen eller i en periode. 47

48 Use Case 7 Ressourceplanlægning 1.b2 Aktøren vælger indsats eller aktivitet, der skal genplanlægges og fortsætter til pkt. 3. Aktør kontakter borger ved behov. Et evt. erstatningsbesøg markeres som et erstatningsbesøg med henblik på indberetning. I få tilfælde kan aktøren vælge at aflyse, dette dokumenteres. 3.a1 Foreslået resultat kan ikke anvendes. Aktøren har mulighed for at tilpasse kriterierne, så der bliver flere muligheder og evt. overbooke en eksisterende aftale. 3.b1 Aktør planlægger en indsatse/besøg hos borger samtidigt med en eller flere aktører fra andet fagområdet fx sosu-hjælper og terapeut mødes i hjemmet. Afhængigheden fremgår tydeligt af aftalen. 6.a1 Der kan gives besked til eksterne samarbejdspartnere omkring ressourceplanlagte aftaler fx til jobcentre, praktiserende læge. Dette kan foregå pr. sikker mail eller korrespondancemeddelelse. Noter Holdkalender En holdkalender indeholder et givent antal deltagere, hvor muligheden for overbookning kan forekomme. Udløbsdato Hvis indsats og indsatse har frekvens på antal gange eller slutdato på udførelse, så fremgår indsats og indsatse ikke længere som værende aktiv, når dato er overskredet. Manuel registrering kan forekomme. Ressourceplanlægning uden fast tid Der kan forekomme planlægning af indsatser og indsatser til udførelse uden at fastlægge tidspunkt for udførelse præcist, men derimod vælge udførelse i bestemt vagtlag, eller indenfor x antal timer. 48

49 Use Case 7 Ressourceplanlægning Ressourceplanlægning i fast tid Der kan forekomme fastlæggelse af indsatser, indsatser og aktiviteter til udførelse på bestemt tidspunkt eller indenfor bestemt tidsrum og må ikke flyttes. Prædefineret forløb/indsatser Indsatser og aktiviteter med prædefinerede parametre, som kan bruges ved ressourceplanlægning af sammenhængende forløb/indsatser, sættes op, så man ikke hver gang skal definere alle parametre. 7.3 Scenariebeskrivelse Registrering af ikke-ressourceplanlagt udført indsats/indsatse/handling/opgave Der kan opstå situationer, hvor borger har behov for akut besøg/anbringelse/indskrivning Use Case 8 Registrering af ikke-ressourceplanlagt udført indsats/indsatse/handling/opgave Use Case 8 Mål og afgræsning Kontekst Ikke-ressourceplanlagt udført indsats/indsatse/handling/opgave Registrering af ikke-ressourceplanlagt udført indsats, indsatse og aktivitet. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Integrationer og link Nødkald (Vagtcentral) DS SD-Løn GIS-data Nem-SMS/eBoks Kommende nøglesystem, pt. i udbud GPS (uden at være overvågning) Outlook Frekvens Aktører Meget varieret, men op til 30 x dagligt pr. aktør. Sundhedsfaglige/socialfaglige medarbejdere/specialfaglige medarbejdere. 49

50 Use Case 8 Forudsætninger Udløses af Ikke-ressourceplanlagt udført indsats/indsatse/handling/opgave Indsatsen, indsatsen og aktiviteten er udført uden at have været ressourceplanlagt. Akut opstået behov for indsats, indsatse og aktivitet. Slutbetingelser Udført indsats, indsatse og aktivitet er registreret. Nr. Normalforløb 1 Aktør har udført ikke-ressourceplanlagt indsats, indsatse eller aktivitet. 2 Aktør opretter evt. journal og forløb på borger, hvis dette ikke allerede er oprettet. 3 Aktør vælger indsats, indsatse eller aktivitet samt de ressourcer, der er brugt. Aktør skal manuelt kunne gennemtvinge registrering uagtet om ressourcerne var til rådighed i EOJ-systemet. 4 Ved behov for efterregistrering, vil EOJ-systemet automatisk fremmøderegistrere aftalen når aktør har valgt indsats, indsatse eller aktivitet. Nr. Varianter 1.a1 Registrering af anonyme borgere 50

51 8. HOVEDOMRÅDE 4 HÅNDTERING AF LÆGEMIDLER 8.1 Model Håndtering af lægemidler 8.2 Scenariebeskrivelse Håndtering af lægemidler Dette scenarie beskriver et typisk brugsmønster, der er kendetegnet ved medicinhåndtering i kommunen. Medicinhåndtering varetages kun efter delegation fra læge. Delegationen kommer oftest som en ordination via FMK, men kan også modtages mundtligt eller korrespondancemeddelelse. En forudsætning for korrekt medicinhåndtering i kommunen, er en opdateret medicinoversigt. Medicinhåndtering er en meget kompleks opgave, der omfatter den samlede proces fra tilknytning af borger til FMK, modtagelse af ny ordination i FMK, oprettelse og ajourføring af en medicinoversigt, medicinbestilling, modtagelse af medicin fra apotek, opbevaring af medicin, dosering (dispensering af tabletter/kapsler i doserings-æsker), medicingivning, observation af virkning / bivirkning af medicin samt bortskaffelse af medicin. Opgaven omfatter desuden kontinuerlig opdatering af medicin-oversigt ift. nye ordinationer. I forbindelse med støtte til indtagelse af medicin omfatter opgaven også egen kontrol. En borger kan være henvist til enkeltdele af den samlede medicinhåndtering, fx medicingivning, selvadministration m.v. Hos borgere der er i stabil medicinsk behandling, kan en læge ordinere, at en borgers tabletter/kapsler dosisdispenseres fra apoteket. I de tilfælde, hvor borgeren skal have støtte til 51

52 medicingivning af dosisdispenseret medicin, er det fortsat en forudsætning med en opdateret medicinoversigt. Flere opgaver inden for medicinhåndtering kan være videredelegeret til personale uden autorisation, dog har den autoriserede sundhedsperson stadig det overordnede ansvar. Det betyder, at den autoriserede sundhedsperson har behov for et overblik over de videredelegerede indsatser/indsatser Use Case 9 Hent data fra FMK og opret lokal medicinoversigt Efter en læge har henvist en borger til medicinhåndtering i kommunen, skal medicinoplysninger i FMK hentes ind i den lokale medicinoversigt (arbejdsprocessen indeholder forberedelse, tilknytning og opdatering og sammenknytning). Medicinoplysningerne anvendes i forbindelse med dispensering og administration. Der er behov for, at medicinoplysningerne er datobaserede og tydeligt viser givningstidspunkter og hvilke ændringer der er tale om, så medicinordinationer kan startes og sluttes på nøjagtigt tidspunkt. Use Case 9 Mål og afgrænsning Kontekst Hent lægemiddelordinationer, recepter og effektuering fra FMK og opret lokal medicinoversigt At borgerens lokale medicinoversigt til en hver tid er korrekt opdateret, med de aktuelle ordinationer. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Integrationer og link Fælles Medicin Kort Signaturcentralen Datawarehouse Dansk Lægemiddel Ordination (DLI) online NSP-services Frekvens 50 gange om dagen for hele ÆH. Aktører Autoriserede sundhedsfaglige medarbejdere samt ikke autoriserede via trustløsning. 52

53 Use Case 9 Forudsætninger Hent lægemiddelordinationer, recepter og effektuering fra FMK og opret lokal medicinoversigt Borger er oprettet i EOJ-systemet. Borger er henvist til medicinhåndtering i kommunen af en læge. Brugeren har en digital signatur med kommunes CVR nummer, oprettet via Signaturserver og har et autorisations ID (via autorisationsregistret). Sygeplejestuderende skal kunne modtage en autorisation på vegne af en autoriseret sundhedsperson (trustløsning). Plejehjemsassistenter og pædagoger har trustløsning. Alle medarbejdere, der håndterer borgers medicin, skal kunne tilgå medicin oversigten elektronisk, f.eks. også privat leverandør eller vikarer. Udløses af EOJ-systemet modtager henvisning til medicinhåndtering hos en borger fra en læge. Slutbetingelser Opdateret lokal medicinoversigt over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer, recepter og effektueringer, der opfylder Sundhedsstyrelsens krav obligatoriske oplysninger om medicinhåndtering i kommunalt regi. Se vejledning fra Sundhedsstyrelsen: Nr. Normalforløb 1 Aktør logger på borgers FMK via EOJ-systemet med digital signatur. 2 Aktør klargør og tilknytter borgers medicinoversigt til FMK. 3 Aktør opdaterer nye ordinationer. Aktøren kan se en samlet oversigt over alle ordinationer. 53

54 Use Case 9 Hent lægemiddelordinationer, recepter og effektuering fra FMK og opret lokal medicinoversigt 4 Aktøren tilretter ordinationerne i forhold til givningstidspunkter. Dato for evt. synonympræparaters igangsættelse registreres og evt. fremaddateres, hvis præparatet skal gives fra en senere dato end dags dato 5 Aktøren markerer de enkelte præparater i forhold til, hvem der administrerer/dispenserer de enkelte præparater (borgeren selv, kommunen eller apoteket). 6 Aktøren markerer de enkelte præparater i forhold til kommunens kategorisering, f.eks. tabletter eller dråber. 7 Aktør kontrollerer, at ordinationerne har de nødvendige obligatoriske oplysninger lokalt for at kunne håndtere borgers medicin forsvarligt ud fra medicinoversigt. Lokale bemærkninger registreres. Obligatoriske oplysninger findes i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen. Nr. Varianter 3.a1 Aktør opretter lokalt manuelt lægemidler eller medicin udleveret af læge uden recept, fx ved vagtlægebesøg. 3.b1 Aktør åbner privatmarkerede lægemiddelordinationer via FMK ved værdispringshandling eller samtykke. Det skal være muligt at håndtere privatmarkeret medicin. 3.c1 Aktør orienterer sig om eventuelle løse recepter skal oprettes som en lokal ordination eller ignoreres. 4.a1 Aktør identificerer lægemiddel, der afviger fra det forventede eller, hvor der er åbenlyse fejl og tilgår evt. FMK historiske data eller lokale historiske data for at identificere fejlen. Aktør tager kontakt via korrespondancemeddelelse til læge, praksis eller sygehus for udredning og får ajourført FMK. Aktør sikrer at lægemidlet ikke er registreret i administrations og dispenseringsværktøjet. 54

55 Use Case 9 Hent lægemiddelordinationer, recepter og effektuering fra FMK og opret lokal medicinoversigt 7.a Aktør registrerer om medicinen skal gentages hver dag, hver x ne dag, hver x ne måned eller varierende doseringsperioder. Noter Use Case 10 Søg og opdater lokal medicinoversigt på baggrund af ændringer fra FMK Søg og opdater medicinoversigt på baggrund af ændringer fra FMK dækker over indsatser, hvor en læge har foretaget ændringer i borgerens ordinationer, og en medicinansvarlig skal gøres opmærksom på ændringer i FMK, og derefter indhente medicinoplysninger fra FMK ind i den lokale medicinoversigt. En forudsætning for korrekt medicinhåndtering i kommunen er, at den lokale medicinoversigt altid er opdateret med de aktuelle ordinationer. Et element i medicinhåndteringen er at vurdere, om borgeren får flere lægemidler af samme generiske indholdsstof, men forskellige navne (en borger er over- eller underdoseret). En forudsætning for dette er et overblik over ordinationer og de ordinerede lægemidlers generiske indholdsstof. Use Case 10 Mål og afgrænsning Kontekst Søg og opdater medicinoversigt på baggrund af ændringer fra FMK At aktør til enhver tid bliver gjort opmærksom på alle ændringer i FMK for borgere i eget område/enhed så medicinoversigten altid er opdateret. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Integrationer og link Fælles Medicin Kort Signaturcentralen Datawarehouse Dansk Lægemiddel Ordination (DLI) online NSP-services Frekvens Gennemsnitlig 3-5 gange pr. aktør om dagen. Aktører Autoriserede sundhedsfaglige medarbejdere samt ikke autoriserede via trustløsning. 55

56 Use Case 10 Forudsætninger Søg og opdater medicinoversigt på baggrund af ændringer fra FMK Borgeren er henvist til medicinhåndtering i kommunen. Borger er oprettet i EOJ-systemet og tilknyttet FMK. Brugeren har en digital signatur med kommunes CVR nummer, oprettet via Signaturserver og har et autorisations ID (via autorisationsregistret). Brugeren er logget på FMK via EOJ-systemets medicinoversigt. Udløses af Slutbetingelser Advisering fra FMK om ændringer. Opdateret medicinoversigt over borgerens aktuelle lægemiddelordinationer, recepter og effektueringer, der opfylder Sundhedsstyrelsens krav om obligatoriske oplysninger om medicinhåndtering i kommunalt regi. Se vejledning fra Sundhedsstyrelsen: Nr. Normalforløb 1 Aktør foretager udsøgning af adviseringer om ændringer i FMK for en gruppes borgere. 2 Aktør tilgår de fremsøgte borgeres medicinoversigt og orienterer sig i ændringer fra FMK. 3 Aktør tager stilling til ændringerne. Aktør accepterer ændringer enten på én gang eller enkeltvis, og de oprettes automatisk på medicinoversigt. Aktøren kan se seponeringsdato eller behandlingsslutdato og behandlingsslutdato kan sættes lokalt. 4 Aktør tilføjer ordinationen de nødvendige oplysninger for at kunne håndtere lægemiddelordinationerne lokalt i EOJ-systemet (se Use Case 9). 56

57 Use Case 10 Søg og opdater medicinoversigt på baggrund af ændringer fra FMK Aktør tilgår på det pågældende præparat for at fremsøge oplysninger om præparatet 5 Aktøren kan nu få samlet overblik over en borgers aktuelle lægemiddelordinationer, herunder et overblik over specifikke lægemidler på specifikke datoer. Nr. Varianter 3.a1 Aktør identificerer lægemiddel, der afviger fra det forventede eller, hvor der er åbenlyse fejl. Aktør tager kontakt via korrespondancemeddelelse til læge, praksis eller sygehus for udredning og får ajourført FMK. Aktør sikrer at lægemidlet ikke er registreret i administrations og dispenseringsværktøjet. 3.b1 Aktør orienterer sig om eventuelle løse recepter skal oprettes som en lokal ordination eller ignoreres. Noter Use Case 11 Lægemiddeldispensering Lægemiddeldispensering dækker over indsatsen, hvor en autoriseret sundhedsmedarbejder ophælder lægemidler (i kapsel eller tabletform) i doseringsæsker, normalt til 14 dage ad gangen. Borgeren kan få lægemidlet på flere tidspunkter på en dag. Dispenseringen foregår ved, at en autoriseret sundhedsmedarbejder finder et lægemiddel i dispenseringsoversigten, identificerer det pågældende lægemiddel og optæller det angivne antal tabletter/kapsler i doseringsæsken. Use Case 11 Lægemiddeldispensering Mål og afgrænsning At der dispenseres korrekt medicin til borger hver gang, og borger får den rigtige dosis på alle tidspunkter. 57

58 Use Case 11 Lægemiddeldispensering Kontekst Integrationer og link Frekvens Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Fælles Medicin Kort NSP-services Signaturcentralen Datawarehouse Dansk Lægemiddel Ordination (DLI) online Ca. 1-3 gange månedligt pr. borger I gennemsnit 2-4 x dagligt pr. aktør. Aktører Forudsætninger Autoriserede sundhedsfaglige medarbejdere samt ikke autoriserede via trustløsning. Borgeren er henvist til medicinhåndtering i kommunen af en læge. Borger er oprettet i EOJ-systemet og tilknyttet FMK. Brugeren har en digital signatur med kommunes CVR nummer, oprettet via Signaturserver og har et autorisations ID (via autorisationsregistret). At ændringer er hentet via FMK og opdateret i medicinoversigt. Udløses af At aktøren skal varetage dispensering af medicin. Slutbetingelser Nr. Borgers aktuelle lægemiddelordinationer er dispenseret korrekt. Normalforløb 1 Aktør har borgers indsats medicindispensering på dagens overblik/opgaveliste via ressourceplanlægningen, planlagt med fast frekvens eller som ekstra besøg ved opstået behov. 58

59 Use Case 11 Lægemiddeldispensering 2 Aktør tilgår borgers medicinoversigt her fremgår det tydeligt, om der er ændringer fra FMK, som aktøren skal tage stilling til inden dispensering. Hvis det er tilfældet, gås til Use Case 10. Aktøren orienterer sig om eventuelle CAVE oplysninger. Aktør orienterer sig om det sidst bestilte medicin er udleveret fra apotek. 3 Aktør registrerer perioden, som dispenseringen gælder. 4 Aktør ændrer evt. synonympræparat. 5 Aktør dispenserer borgers medicin ud fra dispenseringsoversigt, som altid viser, hvilket lægemiddel der er dispenseret, både generiske og synonympræparater, hvilket lægemiddel der er i gang med at blive dispenseret og hvilket der mangler. Aktør orienterer sig om eventuelle bemærkninger til ordinationen. 6 Aktør tjekker, om antal dispenserede tabletter/kapsler, svarer til det viste antal på dispenseringsoversigt. 7 Aktør registrer at præparatet er dispenseret inden man går videre til næste præparat. 8 Aktør bestiller medicin til næste dispensering (se Use Case 12 - Administrere lægemiddelordinationer). Nr. 5a Noter Varianter Aktør tilgår på det pågældende præparat for at fremsøge oplysninger om præparatet Use Case 12 Administrere lægemiddelordinationer Autoriseret sundhedspersonale Administration af lægemiddelordinationer dækker over indsatser, hvor medarbejderen 59

60 administrerer fx injektioner, plastre og inhalationer. Administrationen foregår ved, at en autoriseret sundhedsmedarbejder finder et lægemiddel i dispenseringsoversigten eller administrationsoversigten, identificerer det pågældende lægemiddel og administrerer lægemidlet til borgeren. Ikke autoriseret sundhedspersonale Administrere lægemiddelordinationer omfatter indsatser, hvor medarbejdere tager tabletter fra doseringsæsken, eller dosispose og giver til borgeren (medicingivning). I forbindelse med medicingivning fra doseringsæske, skal medarbejderen fortage en egenkontrol af, at antallet tabletter i doseringsæsken stemmer overens med antallet på administrationsoversigten. Herefter administrerer medarbejderen evt. mixturer, inhalationer m.m. Medicingivning kan ske flere gange i løbet af en dag. Indsatsen administrere lægemidler omfatter også videredelegeret medicinadministration af lægemidler der ikke kan optælles i en doseringsæske, det kan f.eks. dreje sig om øjendråber eller salver/cremer. Use Case 12 Mål og afgrænsning Kontekst Integrationer og link Frekvens Aktører Administrere lægemiddelordinationer Medicin gives/udleveres til borger på rette tid, og at medarbejdere, der administrerer borgeres lægemidler, har mulighed for at kontrollere, at det antal tabletter eller andet, de hælder op/giver til en borger på et bestemt tidspunkt, er korrekt i forhold til et kontroltal på en administrationsoversigt. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Fælles Medicin Kort NSP-services Signaturcentralen Datawarehouse Dansk Lægemiddel Ordination (DLI) online 10 gange pr. aktør om dagen. Sundhedsfaglige og socialfaglige medarbejdere. 60

61 Use Case 12 Forudsætninger Administrere lægemiddelordinationer Borger er oprettet i EOJ-systemet og er tilknyttet FMK. Borger er henvist medicinhåndtering i kommunen af en læge. Medarbejdere skal kunne tilgå administrationsoplysninger i EOJsystemet uden at gøre brug af digitale medarbejdercertifikater. At der er mulighed for at bruge en tydelig tællefunktion for tabletter, suppositorier og andet ud fra en kategorisering i EOJsystemet i kommunen. At der er mulighed for at markere når et givent lægemiddel er administreret. Udløses af Slutbetingelser At aktør skal administrere medicin. Borgeren får den rette medicin udleveret/givet til rette tid. Nr. Normalforløb 1 Aktør udfører opgaven medicinadministration, som det fremgår af aktørens dagsplan. 2 Aktør kontrollerer, at der er sammenhæng mellem administrationsoversigt, og antal tabletter/kapsler i doseringsæskerne eller mængde af ikke ophældt medicin (F.eks. 15 ml. parafin) inden givning, i en enkel og forståelig visning. 3 Aktør registrerer når et lægemiddel er administreret. Nr. 1a Varianter Aktør tilgår på det pågældende præparat for at fremsøge oplysninger om præparatet 61

62 Use Case 12 Administrere lægemiddelordinationer 3.a1 Det registreres, hvis der er givet anden end faste lægemiddelordinationer (P.N. medicin (= pro necessitate, som betyder medicin efter behov). Aktøren kan tydeligt se via medicinlisten om der er administreret PN medicin inden for de sidste 24 timer på præparatniveau. 3.b1 Aktør evaluerer på virkningen af det givne PN præparat. Noter Aktør trækker rapport over registreret PN medicin og sender til borgers læge via en korrespondance Use Case 13 Anmodning om genbestilling og receptfornyelser Dette scenarie beskriver et typisk brugsmønster, der er kendetegnet ved anmodning om genbestilling og receptfornyelse i kommunen. Når en medarbejder observerer, at en borgers medicinbeholdning er ved at være lav benyttes EOJ-systemets snitflade til FMK til at genbestille eller anmode om receptfornyelse. Medarbejdere kan ud fra borgers medicinoversigt markere et eller flere lægemidler, som skal genbestilles eller receptfornys og kan tilføje oplysninger om udleveringen. En genbestilling af et lægemiddel kan kun gennemføres, hvis der eksisterer en flergangsrecept på lægemidlet, og der er flere udleveringer tilbage på den, hvilket EOJsystemet kontrollerer via FMK. Hvis der er flere udleveringer, skal genbestillingen automatisk sendes til apoteket, og hvis dette ikke er tilfældet, skal EOJ-systemet anmode behandlingsansvarlige læge om at få fornyet recepten, evt. sygehuslæge. Det hele sker via FMK-snitfladen, idet genbestilling og receptfornyelse derved kommer rigtigt ind i apotekets, lægens eller sygehusets system. En af opgaverne i forbindelse med genbestilling af medicin, er at sikre, at al den medicin der er bestilt, bliver afhentet samlet. Use Case 13 Mål og afgrænsning Kontekst Anmodning om genbestilling og receptfornyelse At borgeren altid har sin medicin tilgængelig, når der skal dispenseres, hvorved genbesøg minimeres. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. 62

63 Use Case 13 Integrationer og link Anmodning om genbestilling og receptfornyelse Fælles Medicin Kort NSP-services Signaturcentralen Datawarehouse Dansk Lægemiddel Ordination (DLI) online Frekvens 2-4 gange pr. aktør om dagen. Aktører Forudsætninger Sundhedsfaglig og socialpædagogisk medarbejder med autorisation samt anden sundhedsfaglig eller socialpædagogisk medarbejder via trustløsning. Borger er oprettet i EOJ-systemet og tilknyttet FMK. Borgeren er henvist til kommunal medicinhåndtering af læge. Udløses af Slutbetingelser At borgeren mangler medicin til næste dispensering eller administration. Genbestilling af medicin (recept med flergangsudlevering) sendes automatisk til apotek, der effektuerer udleveringen til borger på ønsket måde. Receptfornyelse sendes automatisk til egen læge, speciallæge og på sigt også hospitals læger, som opretter recept til borger, som igen effektueres af apoteket til udlevering. Bestilling af medicin behandles som én bestilling uanset om det er en receptfornyelse eller en genbestilling. Nr. Normalforløb 1 Aktør tilgår lokal medicinliste via EOJ-systemet under besøg for at dispensere/administrere (mobilt). 2 Aktør vælger bestilling af medicin og orienterer sig om hvad der sidst er bestilt og om medicinen har en flergangsrecept. 3 Aktør udvælger den ordinerede medicin der skal receptfornys eller genbestilles. 63

64 Use Case 13 Anmodning om genbestilling og receptfornyelse 4 Aktør tilføjer bestillingen oplysninger om udleveringssted (fx sendes til adresse, sendes til anden adresse, afhentes e.l.) læge er forvalgt iht. ordinerende læge, ligeledes primært apoteksvalg, dog med mulighed for at vælge anden læge/sygehus/apotek. Aktør tilføjer evt. bemærkning til bestillingen til henholdsvis læge og apotek. 5 Bestillingen sendes, og apotek modtager genbestilling, og praktiserende læge modtager receptfornyelse. Bestillingen sendes samlet til apotek. Nr. Genbestillingen fremgår af medicinoversigt i EOJ-systemet i kommunen. Varianter 5.a1 Lægen afviser anmodning om receptfornyelse. Fx fordi borgeren ikke længere skal have det pågældende lægemiddel. Det skal her fremgå i EOJ-systemet, at anmodningen er modtaget men afvist. 5.b1 Lægen som anmodning om receptfornyelse er sendt til reagerer ikke. Fx fordi lægens praksis er ferielukket, nedlagt eller overdraget. Det skal håndteres, at anmodning om receptfornyelse ikke glemmes. 5.b2 Aktør bestiller forkert medicin og denne annulleres. Noter 64

65 9. HOVEDOMRÅDE 5 EKSTERN KOMMUNIKATION (MEDCOM) 9.1 Model Ekstern kommunikation (MedCom) 9.2 Scenariebeskrivelse Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation omhandler i denne sammenhæng kommunikation til og fra Aalborg Kommunes eksterne samarbejdspartnere (hospital, lægepraksis, apotek, private fysioterapeuter, andre kommuner), hvilket omhandler udveksling af MedCom beskeder via VANs leverandør og sundhedsdatanettet. MedCom standarderne er en del af den nationale digitaliseringsstrategi og er dermed også en del af sundhedsaftalerne i regionerne, og alle kommunerelaterede standarder er i fuld drift i hele sundhedssektoren, også i Aalborg Kommune. Følgende scenariebeskrivelser beskriver de handlinger, der går i gang før og efter der hhv. modtages og sendes ekstern kommunikation. I Aalborg Kommune håndteres meddelelser sendt med samme standard ofte af forskellige enheder afhængigt af, om borger bor hjemme, på plejecenter/botilbud eller er på midlertidigt ophold. Udveksling af data forudsætter samtykke fra borger, hvor det er nødvendigt i forhold til lovgivningen. I det følgende beskrives de enkelte standarder og de opgaver Aalborg Kommune varetager i den forbindelse. 65

66 Indlæggelse og udskrivelse En stor del af den eksterne kommunikation Aalborg Kommune modtager og sender er relateret til en indlæggelse og planlægningen af hjemtagelsen af borger. Nedenstående Figur 2 viser det vedtagne flow i Region Nordjylland. Hjemtagelsen af borger sker ofte i tæt samarbejde mellem flere faggrupper, som løbende orienterer sig i borgers journal samt sendt og modtaget ekstern kommunikation. Figur 2: Ekstern kommunikation Indlæggelsesadvis Aalborg Kommune modtager besked om, at borger er indlagt ved modtagelse af Indlæggelsesadvis. De enkelte enheder handler afhængigt af den opgave de har i relation til indlæggelsen, som fx at sætte borger i fravær i forhold til de indsatser borgeren modtager. Indlæggelsesrapport, ILR Ved modtagelsen af Indlæggelsesadvis afsendes automatisk Indlæggelsesrapport til hospitalet, indeholdende eksisterende udvalgte data fra EOJ-systemet. Den automatiske 66

67 Indlæggelsesrapport kan suppleres med en manuel Indlæggelsesrapport i henhold til MedCom standard version Hvis kommunen har været involveret i indlæggelsen, dokumenteres de relevante oplysninger, så de ved modtagelsen af indlæggelsesadvis kan blive tilføjet i den Supplerende indlæggelsesrapport og blive sendt til hospitalet. Den supplerende Indlæggelsesrapport udfyldes af forskellige enheder. Plejeforløbsplan, PFP Hospitalet sender Plejeforløbsplan indenfor 48 timer til kommunen på alle borgere der har været indlagt. Dog undtaget borgere der kun modtager praktisk hjælp eller hjælpemidler. Borger er ikke nødvendigvis kendt af kommunen. Kommunen kan modtage flere plejeforløbsplaner under en indlæggelse, og Udskrivningsenheden vurderer løbende Plejeforløbsplaner op imod tidligere modtagne, fx dato for forventet udskrivelse. Udskrivningsenheden vurderer på baggrund af den modtagne Plejeforløbsplan for hjemmeboende borgere, hvilken hjælp borger har behov for ved udskrivelsen. Ved behov for sygepleje, videresendes Plejeforløbsplanen til sygeplejekoordinator og hjemtagelsen af borger koordineres med sygeplejen. For borgere, der bor på plejecenter/botilbud, vurderes Plejeforløbsplanen af plejecenteret/botilbuddet. Melding om færdigbehandling, MOF Hvis en færdigbehandlet borger ikke kan hjemtages af kommunen, sender hospitalet en Melding om færdigbehandling til Aalborg Kommune og kommunen betaler herefter hospitalet pr. indlagte døgn indtil borger udskrives. Standarden indeholder dato for hvornår borger var færdigbehandlet. Melding om færdigbehandling anvendes efterfølgende til kommunens afregning med hospitalet. Er borgeren alligevel ikke færdigbehandlet sendes ny Melding om færdigbehandling og holdes op i mod den først modtagne færdigbehandlingsdato. Udskrivningsrapport, USR Hospitalet udfylder en Udskrivningsrapport, hvis der er faglige oplysninger/dokumentation, der skal formidles til kommunen i forbindelse med udskrivelse. Udskrivningsrapporten kan indeholde nye indsatser/indsatser/aktiviteter/forløb. Udskrivningsrapporten sendes samme dag inden udskrivningen og vurderes og håndteres af Udskrivningsenheden. Denne informerer leverandøren. Udskrivningsadvis Aalborg Kommune modtager besked om, at borger er udskrevet ved modtagelse af Udskrivningsadvis. Borgers indsatser/indsatser/aktiviteter/forløb aktiveres af leverandør. Den Gode Genoptræningsplan, GGOP Hospitalet sender en Genoptræningsplan, GGOP, når en borger har behov for genoptræning efter udskrivelse. En udskrivelse kan både være efter indlæggelse, et skadestuebesøg eller et ambulant besøg/forløb. Udskrivningsenheden modtager GGOP og vurderer hvilke forløb 67

68 (basal eller kompleks), der skal igangsættes samt hvilken leverandør, der bedst kan varetage opgaven. Leverandøren kan være et træningscenter, sundhedscenter eller et rehabiliteringscenter. Ved genoptræning på ortopædkirurgisk område har borger frit valg med hensyn til leverandør (privat eller kommunal). Udskrivningsenheden orienterer borger om dette og afventer borgers valg. Leverandør af træning orienterer sig i Genoptræningsplanen samt evt. tilføjelser fra Udskrivningsenheden for at planlægge forløbet. Genoptræningsplaner for børn håndteres af Træningscenter for Børn og Unge. Genoptræningsplaner til genoptræning inden for KRAM faktorerne håndteres af Sundhedscentret. Sygehushenvisning, REF01 Praktiserende læge eller sygehus sender Sygehushenvisninger på borgere, som har behov for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Tilbuddene leveres af Sundhedscentret eller hjemmesygeplejen. Epikrise Efter gennemført forløb på genoptrænings- og forebyggelsesområdet sender borgers forløbsansvarlige Epikrisen til borgers praktiserende læge/henvisende læge og/eller evt. sygehuset. Epikrisen sendes fra flere forskellige lokationsnumre, afhængigt af, hvor borger har modtaget forløbet. Epikrisen er en opsamling på forløbet, hvor den forløbsansvarlige samler information om hvad der er sket, borgers opfyldelse af mål samt plan for det videre forløb. Der er stort sammenfald mellem epikrisen og dokumentationen af den afsluttende samtale med borger. Epikrisen kan udfyldes løbende og skal på forebyggelsesområdet sendes senest fem dage efter forløbets afslutning. Korrespondancemeddelelse Korrespondancemeddelelsen anvendes i kommunikation med læger, hospitaler, apoteker og andre kommuner, korrespondancemeddelelser kan både modtages og sendes. Korrespondancemeddelelsen håndteres af forskellige aktører afhængigt af borgers opholdssted samt indhold i selve meddelelsen. Alle relevante MedCom-standarder skal være implementerede og tilgængelige, dvs. skal kunne modtages og besvares, hvis standarden tillader dette. Alle delelementer i standarderne skal kunne anvendes og være søgbare, eksempelvis afsenderinformation (om meddelelsen er fra læge, sygehus, apotek, osv.), vedhæftede filer hvor muligt, mv. 68

69 9.2.1 Use Case 14 Modtag besked Use Case 14 Mål og afgræsning Kontekst Integrationer og link Modtag besked At besked er modtaget af korrekt modtager og dokumenteret. Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. MedCom-standarderne. Frekvens Aktører I alt ca meddelelser pr. måned. Afhængigt af standard, opgave og organisering op til 50 pr. aktør om dagen. Indlæggelsesadvis ca pr. måned. Positiv kvitteringer ca pr. måned. Plejeforløbsplaner ca pr. måned. Melding om færdigbehandling ca. 50 pr. måned. Udskrivningsrapport ca. 400 pr. måned. Udskrivningsadvis ca pr. måned. Korrespondancemeddelelser ca pr. måned. Dynamiske Genoptræningsplaner ca. 650 pr. måned. Sygehushenvisninger ca. 200 pr. måned. Myndighed (eks. Udskrivningsenheden) Udførerdelen Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Ekstern kommunikation kan modtages på et eller flere lokationsnumre, som administreres af Aalborg Kommune. EOJ-systemet modtager ekstern kommunikation. Ekstern kommunikation er modtaget, dokumenteret og relevante opgaver er igangsat. Normalforløb 69

70 Use Case 14 Modtag besked 1 Aktør præsenteres for ulæste indgående beskeder for aktuelle område, bestemt borger eller gruppe af borgere. 2 Aktør præsenteres for en oversigt/liste iht. valgt filtrering (eks. Udskrivningsadvis). 3 Aktør foretager sortering (eks. dato/tid, cpr, afsender, modtager etc.) på baggrund af oversigten. 4 Aktør vælger en besked og får vist hele indholdet af besked. 5 Relevante data overføres automatisk til borgers journal. Nr. Varianter 1.a1 Aktør videresender besked og tilføjer anden modtager (kan være både intern eller ekstern, fx anden kommune) Use Case 15 Send besked Use Case 15 Mål og afgræsning Send besked At besked er oprettet, dokumenteret og afsendt til korrekt modtager. Kontekst Integrationer og link Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. MedCom-standarderne. Frekvens I alt ca meddelelser pr. måned. Afhængigt af standard, opgave og organisering op til 50 pr. aktør om dagen. Indlæggelsesrapporter ca pr. måned. Positiv kvitteringer ca pr. måned. Korrespondancemeddelelser ca pr. måned. 70

71 Use Case 15 Aktører Forudsætninger Udløses af Slutbetingelser Nr. Send besked Myndighed (ex. Udskrivningsenhed) Udførerdelen Sundhedscenter Ekstern kommunikation kan afsendes fra et eller flere lokationsnumre, som administreres af Aalborg Kommune. Henvendelser fra samarbejdspartnere (sygehus, praktiserende læge m.fl.) Hændelser, som skal videreformidles til samme. Relevant information og besvarelser til samarbejdspartnere er videreformidlet, afsendt og dokumenteret Normalforløb 1 Aktør videreformidler beskeder for aktuelle områder, bestemt borger eller gruppe af borgere. 2 Aktør besvarer henvendelse fra samarbejdspartner (sygehus, praktiserende læge m.fl.). 3 Relevante data overføres automatisk til dokumentation i borgers journal. Nr. Varianter 1.a1 Aktør videresender besked og tilføjer anden modtager (kan være både intern eller ekstern, fx anden kommune). 71

72 10. HOVEDOMRÅDE 6 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG 10.1 Model Forebyggende hjemmebesøg 10.2 Scenariebeskrivelse Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er lovbestemte med udgangspunkt i SEL 79a har Kommunen pligt til at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år mindst en gang årligt. Alle borgere har ret til dette besøg, og formålet er at drøfte aktuel livssituation, behov for hjælp til at bevare og udnytte egne ressourcer og funktionsniveau. Der kan tales om alle livsforhold som fysisk, psykisk og social mestringsevne eks. Økonomi, bolig, socialt netværk osv. I Aalborg kommune tilbydes forebyggende hjemmebesøg, og det foretages af forebyggende medarbejdere, som er forankret i Sundhedscenter Aalborg. Der tilbydes på nuværende tidspunkt ikke forebyggende hjemmebesøg til borgere, der i forvejen har både pleje og praktisk hjælp. Der tilbydes et besøg i det år borger fylder 75 år. Hvis alt vel får borger igen besøg ved 80 år og efterfølgende en gang årligt. Derudover bliver borgere mellem 65 år og 79 år som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer, tilbudt et årligt besøg. Borger kan selv henvende sig eller familie, øvrige samarbejdspartnere kan henvise. Henvisnings årsag kan være på baggrund af ændringer i borgers liv, der er belastende for borger, eks. tab af ægtefælle, længerevarende sygehusophold, alvorlig sygdom i den nærmeste familie, usund livsstil eller andre belastende hændelser Use Case 16 Planlægning af forebyggende hjemmebesøg Use Case 16 Mål og afgræsning Planlægning af forebyggende hjemmebesøg Alle borgere bosiddende i Aalborg kommune får tilbudt lovpligtigt forebyggende hjemmebesøg i overensstemmelse i ovenstående. 72

73 Use Case 16 Kontekst Integrationer og link Frekvens Aktører Forudsætninger Planlægning af forebyggende hjemmebesøg Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Cpr register. KMD Nova i forhold til viden om borgers nationalitet, henvendelser fra samarbejdspartnere og pårørende ved borgere uden cpr-nummer. Digital post. Nem sms. GIS data-planlægning. Out look. Øvrige kommunale aftaler gange dagligt. Forebyggende medarbejdere ansat i Sundhedscenter Aalborg Sundhed- og kultur forvaltning. Borger oprettes ved det fyldte 75 år. Borger frasorteres og tilgangsføres automatisk ud fra opsatte kriterier. Dette kan bestemmes politisk, hvis borger fx får pleje/sygepleje/træning/rengøring eller bor på plejecenter. At der er mulighed for at sortere i borger ud fra civilstand, alder, adresse, område, køn. Udløses af At borger er fyldt 75 år og skal have tilbudt forebyggende hjemmebesøg også borgere, der er tilflyttet kommunen efter det fyldte 75 år. eller Påmindelse om, at det er tid for borgers næste tilbud om besøg (efter et år). eller Påmindelse om, at borger 65+ er blevet enke/enkemand, eller andre kommunalt fastlagte kriterier som fx indlæggelser, dødsfald mm. 73

74 Use Case 16 Planlægning af forebyggende hjemmebesøg eller Henviste 65+ borgere. Slutbetingelser Nr. At relevante borgere får tilbudt hjemmebesøg ud fra lovgivning og efter behov. Normalforløb 1 At borger præsenteres for borger som skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg. 2 EOJ-systemet understøtter optimal planlægning af besøg med hensyntagen til fx geografi, allerede planlagte besøg og evt. ægtefæller. Aktøren har mulighed for at lave manuelle tilpasninger af hensyn til parametre, som systemet ikke kan tage højde for f.eks. planlagte besøg af andre faggrupper. 3 Aktør sender via doc2mail tilbud til den udsøgte gruppe af borgere standardbreve med konkret dato for besøget. EOJ-systemet registrerer automatisk dato for afsendelse af tilbud samt gemmer brev på den enkelte borger. 4 Forebyggende hjemmebesøg gennemføres hos borger. Nr. Varianter 2.a1 Borger har tidligere afvist at modtage forebyggende hjemmebesøg fremadrettet. Kommunen tilbyder alligevel besøg, men i åbent brev uden dato en gang årligt ved år ingen brev ved nej tak. 2.b1 Nej tak borgere kontakter forebyggende medarbejder om ønske for besøg. 74

75 Use Case 16 Planlægning af forebyggende hjemmebesøg 2.c1 Forebyggende hjemmebesøg kan på sigt tilbydes som gruppeseancer eller temadage. Disse skal tælle på lige fod med et besøg i borgers hjem. 3.a1 På sigt kan tilbud til borger foregå på andre måder end ved brev, fx NemSMS. 4.a1 Borger kontakter Forebyggelseskonsulent, borger ønsker ikke at modtage det tilbudte besøg. Aktøren registrerer aflysningen samt årsag. EOJ-systemet fremskriver dato for besøg et år frem 4.b1 Borger kontakter forebyggende medarbejder, ønsker at flytte besøg til en anden dato. Noter Forebyggende medarbejder planlægger nyt besøg. Standardbreve kan være med eller uden foreslået dato. Standardbreve skal kunne genereres til en gruppe af borgere på én gang Use Case 17 Registrering af forebyggende hjemmebesøg Use Case 17 Registrering af forebyggende hjemmebesøg Mål og afgræsning At der registreres nødvendige lovpligtige og relevante oplysninger til brug for dokumentation af kommunens forpligtelse. Kontekst Mobilt, hvor borger opholder sig eller på stationær/bærbar PC på kontor. Integrationer og link Danmarks statistik. Frekvens 3-10 gange dagligt. 75

76 Use Case 17 Registrering af forebyggende hjemmebesøg Aktører Forebyggende medarbejder ved Sundheds- og kultur forvaltning, Sundhedscenter, Aalborg Kommune. Forudsætninger At borger har fået brev om forebyggende hjemmebesøg med dato. eller Aftale lavet pr. tlf. Udløses af Slutbetingelser Nr. At forebyggende medarbejder foretager forebyggende hjemme besøg. At besøget er gennemført, registret og dokumenteret. Normalforløb 1 Borger har modtaget brev med dato og klokkeslæt for forebyggende hjemmebesøg. 2 Aktøren dokumenterer relevante oplysninger under besøget, herunder evt. igangsættelse af henvendelse til andre kommunale faggrupper eller frivillige foreninger. EOJ-systemet registrerer automatisk besøget som gennem-ført, når forebyggende medarbejder har startet dokumentationen. 3 EOJ-systemet fremskriver automatisk dato for næste besøg. Nr. Varianter 1.a1 Borger lukker ikke op, da aktøren ankommer. Aktøren registrerer forgæves gang. EOJ-systemet genererer automatisk standard brev til borger vedr. forgæves gang og åbent tilbud om at henvende sig, hvis borger ønsker besøg. 76

77 11. HOVEDOMRÅDE 7 MAGTANVENDELSE 11.1 Model Magtanvendelse 11.2 Scenariebeskrivelse Magtanvendelse Dette scenarie beskriver den typiske proces i forbindelse med magtanvendelse. Det gælder både akut magtanvendelse, samt ansøgning om/udøvelse af godkendt magtanvendelse. Magtanvendelse omfatter alle tilfælde, hvor en borger ved en andens fysiske indgriben begrænses i sin frie færden og dermed i sin selvbestemmelse. Magtanvendelse foreligger, hvor borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen. Hvis borgeren enten direkte modsætter sig foranstaltningen, forholder sig passiv, eller ikke er i stand til at give informeret samtykke, vil der således være tale om magtanvendelse. Lovlig magtanvendelse i denne sammenhæng indebærer, at borgeren har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Alle former for magtanvendelse skal registreres og indberettes. Ifølge Serviceloven kræver magtanvendelse forudgående godkendelse jf I akutte situationer kan 77

UNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM. Use case Opfølgning

UNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM. Use case Opfølgning UNDERBILAG 3A.1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM Use case Opfølgning INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Rammeaftalen og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag:

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Serviceloven - sagsbehandlingstider Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,

Læs mere

UNDERBILAG 3A TIL KONTRAKTBILAG 3 - USE CASES

UNDERBILAG 3A TIL KONTRAKTBILAG 3 - USE CASES UNDERBILAG 3A TIL KONTRAKTBILAG 3 - USE CASES 1 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Dette Underbilag 3A indeholder use cases og 2 KP er (KP39-Kp40) og skal bidrage til at beskrive, hvilken funktionalitet vhk

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85

Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85 Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Kvalitetsstandard Lovgrundlag Formål Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85 ABL 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold

Læs mere

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne 10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2016 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2017 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,

Læs mere

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud 7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Procesbeskrivelser på social-, psykiatri- og handicapområdet for voksne

Procesbeskrivelser på social-, psykiatri- og handicapområdet for voksne Procesbeskrivelser på social-, psykiatri- og handicapområdet for voksne Nedenfor kan du læse beskrivelser af det typiske forløb for sager på social-, psykiatriog handicapområdet, hvor der er fastsat frister

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at

Læs mere

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015

Bilag 1 Tidsfrister for afgørelser i 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-1-15 Dato: 29.10. Bilag 1 Tids 2016 i Velfærd og Sundhed, samt opfølgning på udmeldte er i Opfølgning

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne

Læs mere

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område

Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område 1 Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område Serviceloven Sundhedsloven Almenboligloven Trafikselsskabsloven Specialundervisningsloven Lov om Ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven 108 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 108 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Socialservice 108 tilbyde ophold i boformer,

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Lov om social service 107

Lov om social service 107 Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2018 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2019 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2018 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2019 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2013 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2014 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på er i og udmelding af tids for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,

Læs mere

Midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne 12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Sagsbehandlingstider: Socialområdet Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte

Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte Tidsfrister for visitation og levering af hjælp og støtte Norddjurs Kommune har vedtaget tidsfrister for visitation og levering af hjælp indenfor forskellige områder. Hvis tidsfristerne ikke overholdes,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Torhild Højgaard Sagsnr. 27.69.04-A26-3-14 Dato:18.11. Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er 2015 Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Vejledende serviceniveau Almenboligloven 105 med en socialpædagogisk indsats efter Servicelovens 85

Vejledende serviceniveau Almenboligloven 105 med en socialpædagogisk indsats efter Servicelovens 85 Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende serviceniveau Almenboligloven 105 med en socialpædagogisk indsats efter Servicelovens 85 (ABL 105 udgør det juridiske grundlag for selve boligen) I henhold til

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kompensationsprincippet

Kompensationsprincippet Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Introduktion Greve Kommune bevilger aflastning efter Lov om Social Service 84. Kvalitetsstandarden for aflastning beskriver det politisk

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler. 1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen? Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service Borgerstyret personlig assistance (BPA) At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje,

Læs mere

Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2.

Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura. For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2. Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen. Version 0.2. Indhold Indledning... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

96 Lov om social service

96 Lov om social service Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88 Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandarder for træning Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et

Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et Voksne med Særlige Behov - myndighedsområd et Borgerens første henvendelse Borgeren retter selv henvendelse Henvendelser fra interne samarbejdspartnere f.eks. Jobcenteret, Sundhed, Pleje & Omsorg, Den

Læs mere

Lov om social service 103

Lov om social service 103 Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Beskyttet beskæftigelse efter serviceloven 103 Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk

Læs mere

Mål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget

Mål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget - 1 - Mål- og rammebeskrivelser for på bevillingsrammerne under Social- og Sundhedsudvalget 50.52 Tilbud til ældre pensionister 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov 50.56 Sundhed og forebyggelse 50.58

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard Servicelovens 86 stk. 1 og 2, 11, stk. 7, samt 44. Lovgrundlag Servicelovens 86, stk. 1; Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 LOVGRUNDLAG FORMÅL 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan

Læs mere

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering. Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Længerevarende botilbud Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område

Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område 1 Oversigt over de centrale lovgivningsområder og paragraffer på Socialudvalgets område Lov om social service = SEL Sundhedsloven = SUL Lov om almene boliger = ABL Lov om trafikselskaber = TSL Lov om specialundervisning

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning:

Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning: Myndighedsområdet 17. august 2010 Gældende kvalitetsstandard for visitation i henhold til flg. lovgivning: - servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - lov nr. 564 af 6. juni

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018

Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 95 Borgerstyret personlig assistance - BPA... 6 95. stk. 1

Læs mere