FORSLAG TIL NY STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER

Transkript

1 NOTAT FORSLAG TIL NY STRUKTUR FOR DAGTILBUD OG SKOLER Indledning Dette notat er, sammen med bilagene til Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 24. januar 2011, den samlede fremstilling til belysning af sagen om forslaget til ny struktur (Distriktsmodellen) for dagtilbud og skoler i Ringsted Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget sendte den 12. oktober 2010 sit forslag til ny struktur for dagtilbud og skoler i høring. Forslaget bygger på en vedtagelse i Byrådet den 28. juni 2010: På baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets anbefaling foreslås der, at der alene arbejdes videre med Distriktsmodellen. Administrationen skal derfor udarbejde forslag til ændrede styrelsesvedtægter og bilag til disse for hhv. folkeskoler og dagtilbud. Høringsperioden udløb den 8. december 2010 og den formelle indsigelsesperiode udløber den 5. januar Høringsmaterialet har været offentliggjort på kommunens hjemmeside, været annonceret i Lokalbladet og sendt til alle bestyrelser og MED udvalg i skolerne, dagtilbuddene og de specialiserede institutioner. Som en del af høringen har der været afholdt offentligt informations- og debatmøde den 24/11, samt Børneforum og Skoleforum for bestyrelserne og Børne- og Undervisningsudvalget. Sideløbende med høringsprocessen har forvaltningen til yderligere belysning af sagen anvendt de formelle evalueringer udarbejdet af henholdsvis KLs konsulenttjeneste for Bornholm og Evalueringsinstituttet for Lolland. Forvaltningen har holdt møder med forvaltningschefer fra Stevns og Lolland, samt udført telefoninterview med embedsmænd fra både skoler og daginstitutioner i Vordingborg, Næstved, Kalundborg, Køge, Rudersdal, Gladsaxe og Odense kommuner. Rapporterne fra KL og EVA er bilag til udvalgsmødet. Derudover har forvaltningen konsulteret Undervisnings- og Socialministerierne i lovgivningsmæssige spørgsmål og Kommunernes Landsforening om overenskomstmæssige forhold. Endelig har forvaltningen fået bistand fra Løn- og Personalekontoret i de arbejdsjuridiske og ansættelsesmæssige forhold, fra Økonomisk Afdeling til de økonomiske konsekvensberegninger og fra Teknisk Forvaltning til analyserne vedrørende befordring, busruter og buskapacitet. Side 1

2 Forslaget til ny struktur I Børne- og Undervisningsudvalgets forslag fra oktober 2010 er Distriktsmodellen karakteriseret ved: - At skoler og dagtilbud organiseres ens i fem geografiske distrikter - At hvert distrikt består af én skole og én daginstitution med en række afdelinger - At hver af skolens afdelinger har mindst indskoling (BH kl kl.). Derudover vælger skolen selv hvilke undervisningstilbud, der placeres hvor. - At der i hver fysisk afdeling etableres et afdelingsråd af forældrerepræsentanter. I hver skole og i hver daginstitution etableres henholdsvis en skolebestyrelse og en forældrebestyrelse, som består af formændene for afdelingsrådene. I skolerne vil skolebestyrelsen desuden bestå af et antal direkte valgte forældrerepræsentanter - At hver af de fem skoler og de fem daginstitutioner har en leder og at hver afdeling har en daglig leder, som refererer til skole- / daginstitutionslederen. - Det er Byrådets kompetence at oprette og nedlægge afdelinger i distrikterne. Nedlægning af en afdeling skal for skolernes vedkommende ske efter folkeskolelovens regler om høring og tidsfrister mv. ifm. skolelukninger. Høringsforslaget fra 12. oktober 2010 består af: 1) Selve forslaget 2) Udkast til styrelsesvedtægter for daginstitutioner 3) Udkast til styrelsesvedtægt for skoler 4) Udkast til bilag til styrelsesvedtægt for skoler Alle fire dokumenter er bilag til Børne- og Undervisningsudvalgets møde. Konklusioner på høringssvarene Der er i alt kommet 70 høringssvar. 41 svar fra dagtilbudsområdet, 26 svar fra skoleområdet, 2 svar fra de specialiserede tilbud og 1 svar fra en lokalforening. Høringsmaterialet og alle høringssvar er tilgængelige på kommunens hjemmeside: under menupunktet: Borger -> Børn, unge og familier -> Strukturdebat for dagtilbud og skoler -> Strukturdebat Principielt har Børne- og Undervisningsudvalget sendt et forslag om struktur for dagtilbud og skoler i høring med henblik på at få kvalificeret forslaget om Distriktsmodellen. En stor del af høringsparterne har dog benyttet Side 2

3 lejligheden til primært at udtrykke en holdning til modellen som sådan og er ikke eller kun sekundært kommet med forslag til forbedringer og justeringer af den. Overordnet gælder det, at 64 af de 70 svar udtrykker negative forventninger til eller stærk bekymring ved udsigten til Distriktsmodellen. 5 ud af de 70 svar er neutrale, men har opmærksomhedspunkter og 1 ud af de 70 er positivt stemt over for modellen. En overvejende del af svarene udtrykker stor modstand mod distriktsmodellen. Ord og sætninger som: forkastes, droppes helt, revurderes, kun negative konsekvenser, opfylder ikke mål fra høringsmaterialet, uheldigt at vedtage en distriktsmodel, opfordrer kraftigt til, at distriktsmodellen tages af bordet er kendetegnende for mange af svarene fra både MED udvalg og bestyrelser. Modstanden kommer kraftigst til udtryk i svarene fra dagtilbudsområdet. Modstanden mod Distriktsmodellen har en række fælles karakteristika: Der efterlyses en vision for ændringerne og en mere præcis beskrivelse af de udfordringer som den nye struktur er løsningen på. Det kendetegner mange af svarene, at der ikke er grund til at ændre på noget som fungerer. Fra flere af skolerne peges der på, at Distriktsmodellen ikke er løsningen på den udfordring, som oprindelig satte debatten om strukturen i gang, hvilket var muligheden for at skabe et økonomisk råderum. Mange stiller også spørgsmålstegn ved, om den nye ledelsesstruktur vil befordre bedre kvalitet i dagtilbuddene og skolerne. Der peges i den forbindelse på faren for dobbeltadministration. Fra dagtilbudsområdet bliver modellen ikke anbefalet ud fra en vurdering af at det ikke hænger sammen at tage ledelsestid ud af afdelingerne til en distriktsleder. Det er gennemgående i høringssvarene, at der stilles spørgsmålstegn ved forslagets forældreindflydelsesdel. Primært er det udsigten til dobbeltarbejde i både afdelingsråd og bestyrelse, som bekymrer, men også afstanden fra bestyrelsen til den enkelte afdeling bekymrer. Mange peger på at den foreslåede model forringer forældrenes og medarbejdernes engagement. I svarene fra medarbejderne er der gennemgående utilfredshed med den ringere medarbejderrepræsentation i bestyrelserne. Desuden stiller medarbejderne spørgsmål ved om fagligheden bliver forbedret i den nye struktur. Flere stiller spørgsmålstegn ved, om distriktsmodellen vil betyde at de mindre landsbyskoler kan overleve. Det er også kendetegnende for svarene, at distriktsmodellen opfattes som en organiseringsform, hvor Byrådets medlemmer ikke tager de nødvendige beslutninger, men lægger det ansvar ud i distrikterne. I dagtilbudssvarene peger flere på, at der ikke behøver være samme model for skoler som for børneområdet. Side 3

4 Bestyrelser, afdelingsråd og overgangen til dem I lighed med kommentarerne på henholdsvis Skoleforum og Børneforum berører mange af høringssvarene forslaget om afdelingsråd, bestyrelser og den foreslåede overgangsordning. I forbindelse med forslaget om at lade formændene for afdelingsrådene være medlemmer af henholdsvis skole- eller forældrebestyrelse peges der på, at det kan være en stor opgave for formanden at være deltager begge steder. Ligeledes peges der på, at det kan være meget omstændeligt at få den formelle forældreindflydelse til at fungere, når sagerne skal behandles flere steder, jf. forslaget om at afdelingsrådene er høringspart i bestyrelsens afgørelser. Forslaget om afdelingsråd og det indirekte valg til bestyrelsen var et ønske fra Byrådet for at sikre forældreindflydelsen i de enkelte afdelinger af skolen / daginstitutionen Erfaringen fra Bornholm, Vordingborg, Stevns og Lolland kommuner peger på, at det formentligt ikke gør nogen forskel om de enkelte afdelinger gennem styrelsesvedtægten er sikret repræsentation i bestyrelsen. På Bornholm, som har formelle afdelingsråd og bestyrelser, er der vanskeligheder med at få pladserne besat med interesserede forældre. I Lolland, som kun har bestyrelser, er der indgået en slags gentlemanaftale om at alle afdelinger er repræsenteret i bestyrelsen og den del har fungeret tilfredsstillende. På Stevns og i Vordingborg kommune, som ikke har sikret afdelingerne formelt i bestyrelserne, er det erfaringen, at forældrene i de mindre afdelinger gerne vil være sikre på at afdelingen er repræsenteret i bestyrelsen, hvorfor der blandt disse forældre er stor interesse for at stille op ved valgene. Der er blandt høringsparterne også forældre, som mener, at det er godt, at der formelt er afdelingsråd og indirekte valg til bestyrelserne. Formelt kan styrelsesvedtægten udformes uden bestemmelsen om etablering af afdelingsråd, men fx med en hensigtserklæring om, at der etableres forældreråd eller lignende i den enkelte afdeling og desuden, at Byrådet gerne ser at alle afdelinger er repræsenteret i bestyrelsen uden at det formelt skal sikres gennem det indirekte valg. Et af høringssvarene peger på, at formuleringen i forslaget til styrelsesvedtægten om at et af skolebestyrelsens medlemmer skal vælges blandt specialklassens eller centerklassens forældre er uheldig, da dette ofte er vanskeligt bl.a. på grund af de store afstande mellem hjem og skole. Der foreslås, at formuleringen i stedet bliver, at der vælges en repræsentant for specialklassens forældre. Denne formulering vil være i overensstemmelse med Folkeskolelovens paragraf 42. Valdemarskolen vil som den eneste af de nye bestyrelser kun have fem medlemmer, da skolen er uden specialklasse eller centerafdeling. Skolens bestyrelse foreslår i sit høringssvar, at bestyrelsen for skolen i distrikt Midt også får syv medlemmer, da en skole af den størrelse har brug for Side 4

5 alle syv forældrerepræsentanter. Formelt set kan styrelsesvedtægten godt udformes, så alle skolebestyrelser har syv forældrerepræsentanter. Flere MED udvalg og også de faglige organisationer påpeger, at det er uheldigt, at der bliver færre medarbejderrepræsentanter til en større gruppe af medarbejdere, som er fordelt på flere adresser. Byrådet fastsætter antallet af medarbejderrepræsentanter i daginstitutionens forældrebestyrelse. Skal der være flere end to medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen forudsætter det dispensation fra Folkeskolelovens paragraf 42 stk 2. Undervisningsministeriet oplyser, at en eventuel dispensation kun kan gives ved forsøg i en tidsbegrænset periode og at der ikke tidligere er givet dispensation for antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Skal der gives mulighed for tre medarbejderrepræsentanter kræver det således at der formuleres et forsøgsprojekt, hvortil det så søges dispensation. Mange bestyrelser peger på, at den foreslåede overgangsordning er uheldig. Det nævnes, at der vil være stor forskel på arbejdet i afdelingsråd og bestyrelse, og nogle forældre vil have interesse for det nære arbejde i afdelingen, medens andre har for det strategiske arbejde i bestyrelsen. Ligeledes peger flere på, at det tidsmæssigt vil blive presset at få bestyrelserne til at fungere allerede til august 2011, hvor vigtige principper for skolen og daginstitutionen skal fastlægges. Der er i høringssvarene forslag om at lave nyvalg til bestyrelserne og afdelingsrådene i foråret En bestyrelse foreslår at lade alle de nuværende bestyrelsesmedlemmer udgøre den nye bestyrelse, indtil deres valgperiode udløber. Dette kan Byrådet for dagtilbuddenes vedkommende beslutte skal gælde. For skolerne er det muligt i distrikt Vest jf. Folkeskolelovens paragraf 42 stk 10 om sammenlægning af to skoler. Undervisningsministeriet oplyser, at der ikke skal forventes bevilget dispensation, så bestemmelsen udvides til at kunne gælde ved sammenlægningen af tre skoler. Der kan til belysning af problemstillingen ikke henvises til erfaringer fra andre kommuner. Som det fremgår af høringsmaterialet, forudsætter modellen med afdelingsråd og deraf følgende indirekte valg til bestyrelserne, for skolernes vedkommende en dispensation i Undervisningsministeriet. Denne dispensation er søgt, men Ringsted Kommune har endnu ikke modtaget svar. Det økonomiske råderum og gælden på skolerne Høringsmaterialet indeholdt bl.a. følgende om de økonomiske konsekvenser af strukturforslaget: Side 5

6 Inden Byrådets endelige afgørelse om den fremtidige skolestruktur efter gennemførelsen af den nærværende høring, vil der være skabt et mere præcist overblik over de økonomiske ændringer, som en distriktsmodel vil give. Der er udarbejdet et selvstændigt notat om økonomien i distriktsmodellen. Notatet er bilag til Børne- og Undervisningsudvalgets møde. Konklusionerne i det økonomiske notat er, at det er kun ved klassedannelsen på skoleområdet, at Distriktsmodellen kan give et øget økonomisk råderum. Råderummet kan opnås ved at flytte børn mellem de fysiske afdelinger, og dermed få flere børn i hver klasse. Det forudsætter at børnene køres rundt i distrikterne for at skabe de økonomisk mest rentable klassestørrelser. Der skal køres børn fra både by til land og omvendt, hvis potentialet skal indhentes fuldt ud. Hver gang man på den måde sparer en klasse væk, opnås et økonomisk råde rum. Lærerlønudgiften til en klasse er beregnet til kr. årligt. I den første konklusion forudsættes det, at den økonomisk set optimale klassedannelse allerede sker ved indskrivningen til børnehaveklassen og gennemføres til og med 6. klasse. Hvis der regnes med en klassestørrelse på 24, vil råderummet reduceres med 0,3 mio. kr. (0,5 klasse mere) - Hvis der regnes med en klassestørrelse på 26 vil det økonomiske råderum øges med ca. 5,5 mio. kr. (8,5 klasser) - Hvis der regnes med en klassestørrelse på 28 vil det økonomiske råderum øges med ca. 8,1 mio. kr. (12,5 klasser) I den anden konklusion forudsættes det, at den økonomisk set optimale klassedannelse sker fra 4. til 6. årgang. - Hvis der regnes med en klassestørrelse på 24, vil råderummet ikke ændres - Hvis der regnes med en klassestørrelse på 26 vil det økonomiske råderum øges med ca. 1,3 mio. kr. (2 klasser) - Hvis der regnes med en klassestørrelse på 28 vil det økonomiske råderum øges med ca. 2,6 mio. kr. (4 klasser) I ovenstående er ikke medtaget udgifter til øget befordring af elever. Dette skønnes at ligge mellem 0,5 og 1,0 mio. kr årligt. Som en særlig økonomisk problemstilling peger flere af høringssvarene på, at nogle skoler har en betydelig gæld og at dette vil blive en belastning for den nye distriktsskole. Side 6

7 Skoleområdet har ved udgangen af dette skoleår oparbejdet en samlet gæld på kr. 28,6 mio. To skoler har et meget lille overskud, resten har underskud som svinger fra kr. 0,04 mio til kr. 8,2 mio. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at håndtere gælden og har i samarbejde med direktionen udarbejdet et forslag, hvor skolerne bidrager med halvdelen og kommunekassen med halvdelen til gældsafviklingen. Der foreslås en model, hvor der afdrages med 1% af skolernes budget hvert år i seks år, svarende til i alt kr. 13,2 mio. Resten af gælden på kr. 15,4 mio eftergives. Dette skønnes at kunne være forsvarligt ift. at opretholde en forsvarlig drift på skolerne. Den foreslåede model betyder at de fem kommende skolers bidrag og afskrivningen fordeler sig således: Samlet afdrag Gæld der eftergives Distrikt Nord-Øst Distrikt Nord-Vest Distrikt Midt Distrikt Vest Distrikt Syd I alt Placering af børn i daginstitutionens afdelinger Ifølge Dagtilbudslovens paragraf 27 skal forældre have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. Kommunen skal så vidt muligt tage hensyn til forældrenes ønsker ved anvisning af plads. Socialministeriet definerer et konkret dagtilbud til at være én af de nuværende institutioner, altså en afdeling i distriktet. Børnene kan således ikke flyttes rundt mellem afdelingerne i løbet af deres tid i dagtilbud. Forvaltningen skønner, at anvisning af plads vil ske på samme måde som i dag, hvor visitationskontoret ud fra forældrenes ønsker og gennem den løbende kontakt med institutionslederen fordeler børnene til afdelingerne i distriktet og ikke kun til institutionen. Institutionslederen forventes at samarbejde med de daglige ledere om børnenes placering. Der er i de adspurgte kommuner ikke erfaringer med at bruge pladsanvisningen systematisk til at skabe et økonomisk råderum eller tage pædagogiske hensyn. Side 7

8 Forskellige former for klassedannelse i skolerne I høringsmaterialet kan man på side elleve læse: Der vil blive nedsat et udvalg, som nærmere skal beskrive, hvordan dette [fordeling af elever mellem den enkelte skoles fysiske afdelinger] kan foregå. Erfaringer fra kommuner med lignende skolestrukturer vil blive inddraget i dette arbejde. Ifølge Folkeskolelovens paragraf 40, 44 og 45 fastlægger kommunalbestyrelsen rammer for klassedannelsen og skolebestyrelsen fastlægger principper for undervisningens organisering og elevernes placering i klasser. På det grundlag beslutter skolelederen, hvem der skal gå i hvilke klasser. Rammerne og principperne må ikke være tekniske skoledistrikter, hvor børn, der bor i et bestemt område, er tilknyttet en bestemt afdeling. Høringsmaterialet foreslår et overordnet princip, hvor der ved indskrivningen tages hensyn til forældrenes ønsker og til hvilken afdeling, der ligger tættest på hjemmet. Udkastet til styrelsesvedtægten sikrer ikke, at børnene kommer til at gå i den lokale afdeling. Udkastet sikrer heller ikke, at der ikke kommer huller i klasserækken efter indskolingsårgangene i den enkelte afdeling. Fra flere af de mindre skoler anføres det i høringssvarene, at det vil være uheldigt, hvis dels mulighederne for udvidet samordnet undervisning (dvs flere årgange i samme klasse), dels mulighederne for at lade SFO have førskoleordning ikke kan fortsætte i den nye struktur. Forvaltningen har spurgt specifikt til dette i Undervisningsministeriet og fået det svar, at i Distriktsmodellen vil afdelingerne kunne betragtes som de tidligere selvstændige skoler mht. at kunne kategoriseres som mindre landskoler, der er i fare for at lukke. De nuværende ordninger med samordnet undervisning og førskole SFO kan altså fortsætte. (Se i øvrigt det selvstændige notat om Det økonomiske råderum, hvor disse muligheder er lagt ind som forudsætninger) Et par høringssvar peger på, at det er uhensigtsmæssigt at Byrådet beslutter, at der er indskoling (børnehaveklasse til og med 3. klasse) i hver af skolens afdelinger. Argumentet er, at det mindsker fleksibiliteten og skolens muligheder for at forsøge sig med andre former for klassedannelse. I stedet foreslås det i svarene, at Byrådet blot sikrer sig, at der er undervisning i alle afdelingerne. Udgangspunktet for at ændre på strukturen var en forventning om, at det gennem en anden organisering af dagtilbud og skoler ville blive muligt at opnå en højere grad af pædagogisk, administrativ og økonomisk fleksibilitet. Tanken bag var, at færre distrikter med flere børn giver rammerne for bedre at tilpasse hold og klasser efter lokale forhold og ønsker i modsætning til i dag, hvor de flere og mindre distrikter binder børnene til bestemte skoler og dagtilbud. Det mulige økonomiske rationale er belyst selvstændigt i sagsfremstillingen. Side 8

9 Et større volumen af børn giver nogle pædagogiske muligheder for at lave varierede hold efter børnenes forudsætninger, de pædagogiske aktiviteter og behovet for at yde specialpædagogisk bistand til grupper af børn. (Se evt. høringsforslagets side 5 og side 6) Nedenfor er forskellige muligheder for at opnå den ønskede fleksibilitet i praksis beskrevet. a) Samlæse klasser lodret i den enkelte afdeling Samlæsning af klasser på tværs af årgange (dvs at børn med forskellige aldre går i samme klasse ) er mulig uden dispensation i børnehaveklasse til anden klasse. Samordningen af undervisningen kan foregå i dele af, men ikke hele undervisningstiden. Efter anden klasse skal der søges dispensation og den gives kun til skoler med mindre end 150 elever, beliggende i landområder og hvor begrundelsen for samordningen er ønsket om at bevare den lille skole. Dette praktiseres i dag i forskellig grad på Kværkeby Skole, Kildeskolen, Vetterslev-Høm skole og Allindelille Skole, I distriktsmodellen eksisterer mulighederne for samordnet undervisning stadigvæk. Denne mulighed medfører ikke i sig selv, at elever transporteres rundt mellem afdelingerne. b) Semesterlæse nogle af fagene i én af skolens afdelinger En mulighed er også at lægge klasser sammen på tværs af afdelinger i en begrænset periode. Dette kunne fx være alle skolens klasser, der i et halvår har fysik sammen i den afdeling af skolen, som er særlig indrettet til formålet. Dette medfører transport af eleverne mellem afdelingerne. Muligheden for at samlæse årgange i enkeltfag eksisterer også i dag, hvor selvstændige skoler kan indgå et makkerskab om dele af undervisningen. c) Fleksibel klassedannelse samling af elever Samlingen af eleverne kan ske forskelligt op igennem skoleforløbet. I forslaget er børnehaveklasse til og med tredje klasse fastlagt til at være i hver afdeling. Men i resten af skoleforløbet kan skolen vælge at lade eleverne modtage undervisning i alle skolens afdelinger og også vælge at samle eleverne i enkelte af afdelingerne i dele af deres undervisningstid. Et eksempel kunne være, at skolen vælger at specialisere sine tre afdelinger for at udnytte de faglige ressourcer fuldt ud. Det ville betyde at eleverne har naturfag i én afdeling, humanistiske fag i anden og udtryksfag i en tredje. Denne form for fagcentertankegang som i sin tid var det pædagogiske grundlag for Solhammerskolen vil betyde at eleverne skifter afdeling i løbet af skoleåret. Måske vil skolen også benytte sig af holddeling, så det er grupper af elever, som i perioder har undervisning i en anden afdeling. Et andet eksempel kunne være, at skolen ønsker at have klasser på mindst 24 elever, men elevtallet falder ujævnt i de forskellige afdelinger fra det ene år til det andet. Princippet kunne være, at klasserne blev dannet i de afdelinger, hvor der var flest elever i nærområdet. Det ville betyde at en afdeling kunne have elever i fjerde og femte klasse, medens sjette klasse lå i en an- Side 9

10 den afdeling. Sådanne huller i klasserækken i den enkelte afdeling vil betyde at forældrene har deres børn gående i flere afdelinger af skolen på skift i deres skoleforløb. En variant kunne være, at skolen ønsker at danne lige store klasser eller klasseoptimerer, jf afsnittet om økonomi det ville komme til at betyde, at børn fra det samme område kommer til at gå i forskellige afdelinger af skolen, og at dette vil variere fra år til år afhængig af børnetallet. Det skal dog bemærkes, at forvaltningen ikke kan anbefale, at man begynder at køre seks syvårige rundt i bus alene med det formål at optimere klassedannelsen. Et tredje eksempel kunne være, at skolen valgte at gøre en afdeling til udskolingsafdeling med sin særlige profil i stil med det miljø, som karakteriserer tiendeklassecentret. Det kunne komme til at betyde, at en afdeling slet ikke har elever på mellemtrinnet, men derimod elever i skolestarten og udskoling. Udskolingen kunne i princippet godt ligge i en afdeling på landet, men i praksis ville det nok være én af de nuværende overbygningsskoler med de fornødne faglokaler, som ville blive valgt. Hvad angår dette tredje eksempel, så er det forvaltningens opfattelse, at det vil være meget uhensigtsmæssigt ud fra et både fagligt og økonomisk perspektiv, at etablere udskoling i andre afdelinger end på de fem skoler, hvor de i dag er placeret. Distriktsmodellen giver i princippet videre rammer for fleksibelt at placere eleverne ud fra de pædagogiske, økonomiske og administrative principper, som bestyrelsen fastlægger. Men, det er forvaltningens indtryk, at det i Vordingborg, Næstved, Stevns og Lolland kommuner imidlertid er svært at komme væk fra, at skolens enkelte afdeling opfattes som en selvstændig skole. Ovenstående muligheder for fleksibilitet forudsætter som nævnt, at børnene i mere eller mindre grad transporteres rundt til de forskellige afdelinger. Erfaringerne fra kommunerne er, at mulighederne for at udnytte skolens forskellige afdelinger på denne måde stort set ikke udnyttes. Flere af de adspurgte ledere i de nævnte kommuner kunne godt tænke sig i højere grad at udnytte fleksibiliteten, men gjorde det ikke, da en sådan løsning ikke hidtil havde kunnet vinde genklang hos skolernes forældregrupper. Det viser sig, at bestyrelserne er generelt imod at sammenlægge klasser på tværs af afdelingerne. I de af kommunerne, hvor børnetallet i en afdeling er lavt, løses problemet som regel ved lodret, samordnet undervisning. Den nye struktur har fx på Stevns givet anledning til stor usikkerhed og kritik blandt forældrene, da de oplever ikke at kunne være sikre på, hvilken afdeling deres barn skal gå i, og om by-børn fx skal køres ud til landskolerne. Høringsfasen har også vist tydeligt, at forældrene i Ringsted ikke ønsker transport af eleverne mellem afdelingerne. Side 10

11 Det er forvaltningens vurdering, at spørgsmålet om, hvilken klasse og hvilken afdeling et barn skal gå i, har overordentlig stor betydning for både forældre og børn. Evalueringen fra Lolland peger dog på at det har størst betydning for forældrene. Men forvaltningen finder det ikke hensigtsmæssigt, at skolen mister accept og opbakning fordi forældre og børn er utrygge ved, hvor barnet skal gå i skole. I forslaget til distriktsmodel kan usikkerheden dog mindskes på forskellige måder. Som nævnt tidligere er det ikke lovligt at lave tekniske skoledistrikter, så alle børn i et geografisk område er sikret skolegang på samme skoleenhed. Derfor kan der i distriktsmodellen ikke opnås den samme sikkerhed for, hvilken enhed ens barn skal gå på, som forældrene har i dag. Udkastet til styrelsesvedtægt sikrer ikke at børnene kommer til at gå i den lokale afdeling. Udkastet sikrer heller ikke, at der ikke kommer huller i klasserækken efter indskolingsårgangene. Hvis der ønskes en større sikkerhed for, at de mindste børn skal kunne gå i den lokale afdeling, kan der i vedtægten indskrives et princip om, at børn i indskolingen ikke må skoleplaceres alene af et økonomisk hensyn til optimeringen af klassestørrelsen. Dette vil ikke give fuld sikkerhed for at alle børn kan gå i de samme fysiske enheder, som de ville gå i uden en distriktsmodel. Men det vil give større sikkerhed for at forældrenes ønske efterkommes. Som nævnt tidligere vil et sådan princip i styrelsesvedtægten minimere mulighederne for at skabe et økonomisk råderum. Det kan også problematiseres om et sådan princip er for vidtgående i forhold til at Byrådet fastlægger rammerne. Det vil i hvert fald mindske bestyrelsernes muligheder for at fastlægge retningslinjer for skolens klassedannelse. Hvis der ønskes den samme sikkerhed med hensyn til placering af de store elever i de afdelinger, som i dag er overbygningsskoler kan der ligeledes indskrives et princip om det. Udpegningen af lederne Flere har ønsket, at bestyrelserne er med til at udpege de nye ledere af henholdsvis skoler og daginstitutioner. Argumentet er, at det er vigtigt, at den nye leder passer godt sammen med den bestyrelse, som han eller hun skal udforme den nye skole eller institution sammen med. Som nævnt i høringsmaterialet er der foreslået en proces, hvor de nye ledere findes ved omplacering af de eksisterende ledere. Processen er i særlig grad væsentlig på skoleområdet, idet den alt overvejende del af skolelederne er tjenestemænd. Ringsted Kommune har i spørgsmålet om besættelse af lederstillinger søgt rådgivning i Kommunernes Landsforening, dels for at sikre en korrekt personalemæssig håndtering af kommunens ansatte, og dels for at sikre at kommunen undgår store merudgifter. KL tilråder entydigt, at besættelsen af lederstillingerne på skolerne i en evt. ny struktur håndteres som en omplacering af allerede ansatte ledere, hvilket også har været en Side 11

12 forudsætning for den økonomiske kalkule i det udsendte høringsmateriale. Ellers må der kunne påregnes en udgift i størrelsesordenen fem millioner kroner til løn i opsigelsesperioder, pensionsudgifter og rådighedslønninger. Dette beløb er ikke reserveret i forslaget til den nye struktur. Erfaringen fra andre kommuner er også, at udpegningen af ledere (der jo skal omplaceres fordi de allerede én gang er fundet egnet til at være ansat) bør være en forvaltningsmæssig opgave. En række praktiske forhold omkring vurderingen af begrebet passende stilling i forhold til forhandlingerne omkring den enkelte skoleleder vil betyde at det kan være endog meget svært at give bestyrelserne nogen reel medindflydelse. Det er forvaltningens vurdering, at det er problematisk at inddrage bestyrelserne, når de alligevel ikke kan forventes at få en reel indflydelse, lige som et sådant forløb vil kunne bringe enkelte af lederne i en helt urimelig arbejdssituation. Til yderligere belysning af problemstillingens især tekniske side henvises der til det andet nyhedsbrev, som forvaltningen udsendte i høringsperioden. Nyhedsbrevet er bilag til dagsordenen for Børne- og undervisningsudvalgets møde. Øvrige erfaringer fra de andre kommuner Den overordnede konklusion på forvaltningens undersøgelser hos referencekommunerne er, at det er væsentligt at medtænke to forudsætninger, som ligger til grund for de omtalte kommuners erfaringer med distriktsmodellen / områdeledelse. En vigtig forudsætning er, at alle de kommuner, der har været kontakt til, er fusionerede ifm. kommunalreformen i Kommunesammenlægningen betød, at naboskoler og -institutioner, der tidligere var skilt ad af en kommunegrænse, nu blev tætliggende enheder i samme kommune. Kommunesammenlægningen betød også, at der opstod ledig kapacitet på især skoleområdet, fx er Lolland Kommune en fusion af syv mindre kommuner, der alle skulle have et fuldt skoletilbud til sine borgere. Fusionen har betydet, at fx overbygningselever med fordel både pædagogisk og økonomisk har kunnet samles i større enheder. Evalueringsinstituttet peger på, at det kan være vanskeligt at afgøre, om oplevet utilfredshed skyldes reaktioner på kommunesammenlægningen, eller om det skyldes distriktsmodellen. En anden vigtig forudsætning er, at omstruktureringen i flere af de omtalte kommuner har været et led i en besparelsesrunde. Dette er fx årsagen til, at man i Næstved Kommune for nylig er gået bort fra distriktstanken og i stedet har sammenlagt og nedlagt skoler. Byrådet ønskede at spare mere end distriktsmodellen umiddelbart gav af gevinster. Det betyder også, at mange af holdningerne mod distriktsmodellen reelt er en reaktion på en besparelse og ikke en strukturændring som sådan. Side 12

13 Det kan således være vanskeligt at uddrage, hvilke effekter og reaktioner der skyldes Distriktsmodellen som sådan, og hvilke der skyldes andre initiativer. På baggrund af oplysningerne fra de undersøgte kommuner er det dog forvaltningens skøn: At det er vanskeligt at opløse den enkelte afdelings status som selvstændig enhed. Forældre og medarbejdere opfatter sig ikke som en del af en større skole eller daginstitution. Identiteten er forbundet med afdelingen. At bestyrelser ikke foreslår afdelinger nedlagt, selv om det samlet set kunne give et rationale. I stedet forsøger man at samordne undervisningen lodret. At forældre ikke ønsker at deres børn køres rundt mellem afdelingerne, men at de skal have et fast sted at gå i børnehave eller skole. At forvaltningerne er positivt indstillet over for de nye muligheder for forbedring af kommunens ledelse. Især styrkelsen af den strategiske, langsigtede ledelse fremhæves. At rationaliseringsgevinster primært skyldes en tilpasning af kapaciteten som følge af kommunesammenlægningerne og øvrige krav om besparelser, ikke distriktsmodellen i sig selv. At i Lolland er de faglige miljøer for især de ældste elever blevet forbedret i og med de større overbygningsskoler. At eleverne i skolerne i mindre omfang end deres forældre oplever den øgede afstand til skolen som et problem. At medarbejderne generelt er negativt indstillet over for modellen dette gælder både i dagtilbud og skoler. Især er oplevelsen af fravær af ledelse et problem. At lederne indenfor dagtilbudsområdet er delte i spørgsmålet om områdeledelse er godt eller ej. At distriktsmodellens succes er meget afhængig af, om de tidligere selvstændige skoleledere oplever det positivt, at de er blevet daglige ledere / afdelingsledere. At en ændring af strukturen skal have tid mindst fire år for at slå igennem og at der i implementeringsfasen ikke må sås tvivl om hvilken struktur, der ønskes. At implementeringen kræver en ekstraordinær indsats på især ledelsesområdet. Side 13

14 Overgangsordning I høringsmaterialet står der, at der skal udarbejdes en mere detaljeret implementeringsplan. Ligeledes peger flere af høringssvarene på, at organisationsændringer kræver en ekstraindsats og der efterlyses en plan for denne indsats. Erfaringerne fra de adspurgte kommuner er, at det især er etablering af velfungerende ledelsesteam, som er en udfordring. Flere skolechefer peger på, at skulle de i dag gøre processen om, ville de bruge flere ressourcer på ledergruppen. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at få ekstern hjælp til omstillingsprocessen og er blevet bevilget ekstern konsulentbistand finansieret af de midler, som er afsat til ledelsesudvikling i Ringsted. Når den endelige struktur kendes, vil forvaltning sammen med sine ledere, MED udvalg og repræsentanter fra bestyrelserne kunne udarbejde en detaljeret overgangsplan. Øvrige dokumenter til belysning af sagen Forslag til struktur for dagtilbud og skoler (12/10-10) Udkast til styrelsesvedtægt for daginstitutioner (12/10-10) Udkast til styrelsesvedtægt for skoler (12/10-10) Udkast til Bilag til styrelsesvedtægt for skoler (12/10-10) Notat om økonomi distriktsmodel Nyhedsbrev 1 om spørgsmål og svar i høringsperioden (nov. 2010) Nyhedsbrev 2 om spørgsmål og svar i høringsperioden (dec. 2010) Alle dokumenter er bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde den 24. januar 2010 Den 5. januar Bo Clausen, Børne- og Kulturforvaltningen. Side 14