2013 Besøg på 2013 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

Transkript

1 2013 Besøg på 2013 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

2 1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål Guldbæk Friskoles idégrundlag Skolens størrelse Skolens dagligdag Lektionstimetal. 2. Besøgsdel Morgensamling 2.1. Klassebesøg årgang/tema Klassebesøg årgang/tema Klassebesøg årgang/dansk Klassebesøg 0. årgang/dansk 2.5. Klassebesøg årgang/power-pause Klassebesøg årgang/dansk Klassebesøg 3. årgang/mat.specialuv Klassebesøg årgang/dansk Klassebesøg årgang/matematik Klassebesøg 6. årgang/tysk 3. Skolefaciliteter. 4. Undervisningsområder/beskrivelse Undervisningsområder/bibliotek Undervisningsområder/Specialundervisning Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk Undervisningsområder/Temaundervisning Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform Undervisningsområder/mål/evaluering Personale/praktikskole Personale/lærerteam Sammenfatning. Bilag 1. og 2.

3 Besøgsdag Besøget gennemført onsdag d. 13. marts 2013, i tidsrummet til Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og leder. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Lærer Anders Ågaard From Lærer Anne Marie Duedahl Lærer Tina Drilling Lærer Theis Andersen Støttepædagog Martin Bech Pedersen 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens undervisningssprog er dansk Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår : 42 skoleelever. Eleverne er i indeværende år fordelt på årgang. I skoleåret forventes antallet af elever at være 48 elever. Skolen har 28 børn i børnehaven i alderen 3 6 år Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde til fælles morgensamling for hele skolen til modul ( 2. lektioner ) til pause til modul ( 2 lektioner ) til spisefrikvarter til lektion til lektion. En enkelt elev tages ud af den almindelige undervisning i 5 lek. om ugen. 3 lek. pr.uge benyttes til læsekursus til børn i 1.-2.kl. Enkelte elever har pædagogisk støtte i klasseundervisningen.(varetages af pædagog) Temablokke er lagt ind som et 2-timers modul, tre dage om ugen. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk, tysk, musik og natur-teknik (2.-6. kl.)

4 Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende: 0. årg. : 21 lektioner min. morgensamling hver uge 1. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 2. årg. : 25 lektioner min. morgensamling hver uge 3. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 4. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 5. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 6. årg. : 29 lektioner min. morgensamling hver uge Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på folkeskoler i Støvring eller Skipper Clement privatskole i Aalborg. Besøgsdel Morgensamling. ( 8.00 til 8.20.) Alle skolens elever er samlet for at synge morgensang. Børnene kender sangene og synger med. Børnehaven deltager i morgensamlingen denne morgen. Præsentation af dagens program. Fællestema om Australien er netop afsluttet med fremlæggelser i alle klasser. Der arbejdes nu målrettet frem mod årets skolefest den , hvor årg.skal opføre forestillingen Hvordan april blev til kl. står for anden underholdning, som har relation til det afsluttede tema Klassebesøg 2. til 6. årgang. ( ) Gitte og Anne Marie ( 28 elever) Eleverne har fået tildelt deres roller til forestillingen dagen i forvejen og arbejder nu med læseprøve, skuespil og sange, som skal synges af de forskellige måneder. Børnene er motiverede og koncentreret under øvningen. 4 børn, som ikke skal deltage i denne del af øvningen, går i værkstedet, hvor de sammen med Tina skal male kostumer, som skal bruges til forestillingen. De snakker om årstider, måneder og hvilke farver der passer til de enkelte måneder. Et enkelt barn kommer senere ind i salen og har svært ved at deltage. Barnet har følgeskab af støttepædagog, som forsøger at guide, men barnet deltager kun kort og forlader klassen igen. I slutningen kommer de tilbage. De øvrige elever lader sig ikke forstyrre og det foregår stille og roligt.

5 Klassebesøg 0. til 1. årgang. ( ) ( 18 elever ) lærere Anders og Theis Eleverne har dobbeltlektioner. Er delt op i et filmhold og et sproghold. Sprogholdet skal tegne begreber,(eksempelvis dybfryser) hvis de ikke kender ordet, skal de bare bruge deres fantasi og tegne hvad de tror det er!! På skift bliver de sendt op i klassen hvor de bliver filmet imens de forklarer begreber, de har lært i temaet om Australien eks. boomerang, kænguro, aboriginal. Til skolefesten skal forældrene forsøge at gætte begreberne ud fra børnenes forklaringer. Børnene er spændte, fordi de skal filmes, men læreren guider og opmuntrer dem stille og roligt. Et enkelt barn vil ikke sige noget, men læreren tilbyder, at barnet kan sidde ved siden af de andre uden at sige noget, hvis hun har lyst. Det beslutter hun sig for og glemmer pludselig utrygheden og deltager fint i samtalen med de andre to elever om begrebet Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i værkstedet kl. (4 elever ) I værkstedet er 4 elever sammen med Tina godt i gang med at male kostumerne til forestillingen. Børnene er engagerede og forventningsfulde. Læreren er positiv og anerkendende overfor børnene, som udviser tilfredshed med deres indsats. Kl I salen hos Gitte og Anne Marie har 2.-6.kl. øvet hele skuespillet igennem og er nu i gang med at øve alle de sange, der hører til forestillingen. Mange børn skal synge solo, da der er en sang til hver måned. De virker afslappede og Gitte øver med hvert enkelt barn, som får opmuntring og anerkendelse for indsatsen. Til sidst uddeles sange og teksthæfter, som skal øves hjemme. God stemning hele vejen. Et velfortjent frikvarter afholdes ude Klassebesøg årgang. ( ) Dansk med Tina (6 elever) som starter timen med at præsentere eleverne for de næste to lektioners program. De arbejder med dansk grammatik hver onsdag. Stavevejen. Herefter Power Pause. Klassen fortsætter deres arbejde med filmanalyse, som tager udgangspunkt i filmen Drømmen. Forud har eleverne haft til opgave at finde ud af, hvordan det var at gå i skole i de har arbejdet med begrebet den sorte skole, prygle-regulativet og lovgivningen. De har fået kendskab til instruktør og forfatter bag manuskriptet. Timen starter med konfliktløsning i klassen, da en pige føler hun er blevet dårlig behandlet i frikvarteret. Læreren har god kontakt med eleven og de andre elever bidrager stille og roligt med at løse problemet. Undervisningen går herefter i gang. Klassen arbejder stilfærdigt og deltagende. Power Pause er et fast gymnastikprogram i klassen alle deltager også læreren. God dialog lærer/elever Klassebesøg 0. årgang. ( ) Eleverne har dansk med Anne Marie (10 elever ) Eleverne arbejder med deres Dagbøger, hvor børn og forældre hjemme har tegnet/skrevet om en oplevelse, som de nu er i gang med at fremlægge for de andre i klassen.

6 Et barn sidder oppe hos læreren med sin dagbog og er ved at fremlægge. De øvrige børn sidder på bordene og kommer på skift op til læreren med deres dagbog. Læreren læser op barnet fortæller og de øvrige børn i klassen stiller spørgsmål. De er meget uro i klassen, børnene har svært ved at lytte til den der er oppe. De afbryder og venter ikke på tur. Nogle af børnene har travlt med andre ting, kører rundt på bordene, skubber til hinanden og er ukoncentrerede. Læreren er anerkendende og forsøger ved venlige irettesættelser at få børnene til at følge med og lade det barn fortælle, der er oppe. Barnet bliver mange gange afbrudt og afledes af de andre børn, som har svært ved at huske at række hånden op. Et barn sidder med sin mp3 afspiller og høretelefoner i ørene. Den gode stemning bevares dog, trods megen uro Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i 3.-4.kl. (9 elever i 3.kl. og 5 elever i 4.kl. ) Eleverne har dansk med Gitte. Børnene er i gang med at læse romanen Loppen og Isprinsessen. Temaet er mobning. Børnene er i fuld gang med at laminere en collage (i romanen kaldet kataloger ) hvor de har beskrevet en klassekammerat v.hj. af udklip. De skal fremlægge for hinanden. Eleverne arbejder imens de venter med individuel skriftlig dansk. God stemning og god dialog lærer elever imellem Klassebesøg specialuv.. ( ) Eleven har mat med Ander s. ( 1 lærer 1 elev) Eleven og læreren spiller matematikbrætspil Rådne køer. Eleven er afslappet og tilpas med situationen. God dialog lærer elev Klassebesøg årgang. ( ) Besøg i kl. (12 elever ) Klassen har dansk med Theis. Eleverne i klassen arbejder individuelt med skriftlig dansk. Der er fuldstændig arbejdsro i klassen. Læreren går stilfærdigt rundt og hjælper. (En mobiltelefon ringer!!) 2.9. Klassebesøg årgang. ( ) Klassen har matematik med Tina. Eleverne har matematik udenfor på fodboldbanen. De spiller Gange-Stratego. Der er høj aktivitet både faglig og fysisk. Børnene er engagerede og aktive Klassebesøg 6. årgang ( ) Eleverne har tysk med Tina (2 elever) De er i gang med at spille Domino-tysk, hvor de skal få sætningerne til at passe sammen. Eleverne læser sætningerne højt. Derefter arbejder de med nye tyske gloser og tysk grammatik. De tager udgangspunkt i bogsystemet Du bist dran fang an af Tanja Jessing. Bagefter spiller eleverne et On-line spil, som de selv kan finde under EMU. De benytter også materialer under atschool eduweb.co.uk. Eleverne er engagerede. God dialog lærer-elever.

7 Skolefaciliteter. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og en ny pcstyret projektor, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. På det fælles gangareal er ophængt mange plancher fra emnet om Australien. Værkstedsrum. Værkstedsrum, velegnet til billedkunst, natur/teknik. Der er depotskabe, vask og en høvlebænk. Skolen har en forholdsvis ny keramikovn. Værkstedslokalet mangler procesventilation. IT-rum. IT-rummet har 12 bærbare, som har adgang til Internettet. En pc med scanner er installeret på 1. sal.. Der bruges Linux på de nye pc er. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig hjemkundskabsundervisningen. Her er ophængt et Lydøre. Det lyser grønt, gult og rødt for at vise støjniveau i forskellig grad. Udeområde og legeplads. Skolen gør flittigt brug af udeområde og legeplads. Skolens forældre har netop opført et nyt legestativ med bl.a. barkflisunderlag. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår den daglige rengøring, samt hovedrengøring 2 gange årligt. Toiletforhold. Toiletforholdene er relativt nye, og der er brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med.

8 Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har intet selvstændigt skolebibliotek. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved CVU Nordjylland Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør. Støttemidler meldes ud fra undervisningsministeriet for et år ad gangen, og tildeles afhængig af ansøgning og behov Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. Fysik/kemi undervisning. Der er i indeværende skoleår ingen elever der har fysik. Tyskundervisning. Der er 2 elever på 6.årg., der modtager undervisning i tysk i dette skoleår Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning. Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik (delvist skemalagt), historie, sløjd, håndarbejde og billed-brugskunst er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 3-4 temaer på et år. Temaerne tager ofte udgangspunkt i litteraturen, kunsten, videnskaben eller historien. Præsentation af et nyt Tema starter altid oplæg/øjenåbner/oplevelse og herefter brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnerne, som udspringer af det overordnede tema. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige

9 lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Temaforløb afsluttes altid med temafremlæggelser for øvrige elever og sommetider forældre. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder, der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår, at kompensere for dette undervisningsmæssigt. I indeværende skoleår er der blevet arbejdet med temaerne Huse og Australien. Endvidere er tematimerne blevet brugt til at afholde kurser i sang, hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og IT Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Elevarbejder, porteføljer, er for alle elever nu placeret i ringbind på en reol i fællesrummet. Arbejdet med projektopgave foregår på 7. klassetrin Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter delmål og slutmål i alle fag. Målene har skolen selv udarbejdet med udgangspunkt i Fælles mål. Delmål og slutmål fremgår af skolens hjemmeside. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Skolen bruger ikke Nationale Test i dansk og matematik, som kommunale folkeskoler skal bruge. Man arbejder også med portefølje for hver enkelt elev. I bl.a. engelsk evaluerer man på den måde, at en anden lærer end den der underviser klassen, er inde for at teste elevernes ordforråd, grammatik, læse- og samtale færdigheder. For at styrke læsningen, arbejdes der med boganmeldelser hver måned og indholdslæsning. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse. Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen.

10 Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene. Der arbejdes målrettet med anerkendelse og trivsel i undervisningen i alle klasser. Skolen vægter skole-hjem samarbejdet højt og er i tæt dialog med forældrene i dagligdagen samt via Skoleintra Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer, afhængig af de lærerstuderendes eget valg, 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Skolens leder fremhæver forskellige lærerkurser som god inspiration for lærerstabens fortsatte faglige udvikling. I indeværende skoleår er hele personalegruppen i gang med efteruddannelse omkring Anerkendende pædagogik. Et kursus som strækker sig over en hel lørdag, 3 tirsdage a 1½ time samt en aften. Der arbejdes med teori samt Cases fra praksis. Underviser Lotte Secher Sammenfatning. Med baggrund i besøget på Guldbæk Friskole, de fysiske rammer skolen virker i, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder og den undervisning jeg har fulgt, ser jeg en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Undervisningssproget er dansk. Skolens atmosfærer virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener både til leg og undervisningsaktiviteter. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Alle årgange har temamoduler

11 samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser omkring 8-17 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer. IT-rummet og12 bærbare pc er samt projektor i fællesrummet giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og høre elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag en enkelt besøgsdag kan give, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Jeg oplever en skole i udvikling, der orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling Bilag 1. ( bekendtgørelser ) Bilag 2. ( skolens skemaplan ) Bilag 1. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. - herunder om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: I medfør af 9 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, fastsættes: 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves, jf. dog 9 a. 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med 1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af 8 a, stk. 5, historie, 2) at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og 3) at skolen opfylder kravene i 1, stk. 2, 4. pkt., og 2, stk. 3, 1. pkt. 9 b. Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i 9 a, stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 4 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn.

12 Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 755 af 24/06/ Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Annemette Nielsen