Politiske rammebeslutninger vedrørende skolereformen

Transkript

1 Politiske rammebeslutninger vedrørende skolereformen - Opsamling på analyserapport og høringssvar i forhold til Skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler Dokumentnr.: side 1

2 Indhold Forord Digitale læringsmiljøer Internationalisering og fremmedsprog Personalets efteruddannelse og kompetenceudvikling Tværfaglighed og helhed i skoledagen Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Bevægelse og motion Inklusion Mål og evaluering Forældre og elevindflydelse Skolen som arbejdsplads Økonomi Bilag 1: Skolernes ferieplan for skoleåret 2014/15 og 2015/16 i Odder Ferieplan for skoleåret 2014/15 for skolerne i Odder Ferieplan for skoleåret 2015/16 for skolerne i Odder Bilag 2: Ferieplan samt PUK-dage for lærerpersonalet - skoleåret 2015/ Bilag 3: Forvaltningens anbefalinger til politisk vedtagelse Bilag 4: Høringssvar til analyserapport og Opsamlingsnotat fra analysedøgnet Høringssvar fra Skanderborg-Odder Lærerkreds Høringssvar fra BUPL Østjylland Høringssvar fra FOA Århus Høringssvar fra MED udvalget på Vestermarkskolen: Høringssvar fra MED-udvalget i Gylling Skole og Børnehus Høringssvar fra MED-udvalget på Hovskole Høringssvar fra Saksild Skoles MED-udvalg Høringssvar fra Parkvejens Skoles MED-udvalg Høringssvar fra OmrådeUdvalget for Børn og Unge Høringssvar fra skolebestyrelserne i Odder kommune Høringssvar fra Parkvejens skolebestyrelse Høringssvar fra skolebestyrelsen på Saksild Skole Dokumentnr.: side 2

3 4.13 Bemærkninger/høringssvar til dele af Opsamlingsnotat fra Analysedøgnet fra lærernes Faglig klub på Skovbakkeskolen den 14/ Bilag 5: Opsamlingsnotat fra analysedøgnet d november Dokumentnr.: side 3

4 Forord Proces Folkeskolen står overfor en stor forandring i de kommende år. Folkeskolerne i Odder skal implementere Odder Kommunes skolestrategi, skolereformen og de nye arbejdstidsregler på samme tid. Aftalerne rummer mange forskellige elementer og fordrer, at kommunen arbejder med den over flere år. Arbejdsgrupper og fasegrupper bestående af medarbejdere, ledere og forvaltning har drøftet og analyseret 14 temaer i september og oktober. Grupperne har beskrevet en række anbefalinger til den fortsatte implementering. Analyseprocessen har været forceret. Det skyldes, at skolerne på flere områder ikke kan påbegynde kommende skoleårs planlægning, før byrådet har vedtaget grundlæggende rammeforhold. Det har været et vigtigt mål at sikre politisk vedtagelse på grundlæggende rammeforhold inden jul Grundlæggende rammeforhold er blandt andet ressourcetildelingsmodel, ferieplanlægning, antal arbejdsdage på skolen og arbejdspladser. Andre anbefalinger omhandler tiltag i forhold til det fortsatte arbejde med udviklingen af skolerne. Analyserapporten blev udsendt til høring på skoler og faglige foreninger den 1. november. Høringsparterne har derfor kun haft 14 dage til at lave høringssvar. Forvaltningen har afholdt en række debat og dialogmøder med centrale parter i november for at sikre, at alle folkeskolens parter høres. Tre af disse møder afholdes efter dette notat. Resultaterne herfra vedlægges senere som bilag, så byrådet får det fulde billede inden vedtagelse. Efter politisk vedtagelse vil forvaltningen udarbejde en drejebog 3, som beskriver den kommende implementeringsproces for de indsatser, som skal implementeres på tværs af det samlede skolevæsen. Prioritering af tiltag Analyserapporten indeholder en række anbefalinger til drejebogens temaer. I efterfølgende notat prioriteres tiltag og principper fra fasegrupper, høringssvar, dialogmøder m.fl. Åbenhed har været en vigtig værdi gennem hele processen. Nye tiltag er derfor medtaget i opsamlingsnotatet. Med reformen stilles der krav til børnenes læring og trivsel. Det er de parametre, skolevæsnet bliver evalueret efter. Endvidere skal Odder Kommune fremadrettet arbejde med at nå målene for folkeskolereformen: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bland andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fra forskningen og dialogen i fasegrupperne ved vi, at medarbejdernes kompetencer er det parameter på skolen, som har størst effekt for elevernes læring og trivsel. Kompetenceudvikling blandt medarbejderne på Dokumentnr.: side 4

5 skolerne er også det andet ben i den nye skolereform. Flere timer og variation i skoledagen kan ikke alene sikre, at skolerne forbedrer elevernes kompetencer og skaber øget trivsel, såsom de ovenstående nationale mål foreskriver. Odder kommune vil derfor prioritere kompetenceudviklingen i vægtningen af tiltagene. Indenrigsministeriets pulje til efteruddannelse er ikke tilstrækkelig til at sikre det nødvendige kompetenceløft. Det anbefales derfor, at byrådet prioriterer ekstra ressourcer til kompetenceudvikling i budgetårene Dokumentnr.: side 5

6 1. Digitale læringsmiljøer 1.1 Forvaltningen indstiller a. At ipads og 1:1 forbliver en del af elevernes og lærernes hverdag efter projektperioden. b. At der udover en overordnet kursusvirksomhed på en eller flere dage, tilbydes struktur og rum for videndeling, hvor de faglige, didaktiske og tekniske kurser sættes i spil. c. At det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere evaluering af Ipad-satsningens indflydelse på børnenes læring og trivsel. d. At der nedsættes en arbejdsgruppe, som drøfter den digitale satsning og opstiller effektmål. e. At der laves en overordnet digital overleveringsplan for 0-18 års området. f. At skolerne på sigt indrettes til at understøtte de digitale læringsmiljøer. 1.2 Baggrund a. 1:1 forbliver kommunens digitale strategi Ensartet integration af teknisk platform og 1:1 vil sikre at der bruges tid på læring og ikke teknik. Undervisningsdifferentiering lettes. Motivation og refleksion, samt fleksibilitet ift. løsning af opgaver er en stor parameter i effektmålingen. Lærerne har fået frisat tid til reel undervisning, og der er skabt rum til nye undervisningsformer. Rollen som klasseleder er ændret, og det er vigtigt at der til stadighed er opmærksomhed på at få alle med. Fasegrupperne anbefaler, at der differentieres på device og at lærerne udstyres med devices, der har fornøden plads og i det hele taget får flere tekniske muligheder end eleverne. Forvaltningen mener, at det er for snævert at vælge platform på den lange bane. Argumentet er, at vi er nødt til at være åbne og nysgerrige, da virkeligheden ændrer sig hele tiden og præmisserne for, hvilken device, der understøtter god læring ændres. Forvaltningen vurderer, at medarbejderne skal understøttes i enhver forandring, som pågår i denne forbindelse og at der til stadighed vil være behov for vejledning og teknisk assistance. Forslagsstiller: Fasegrupperne Høringssvar: Af høringssvaret fra Skanderborg-Odder Lærerkreds fremgår det også at fasegruppen har udarbejdet gode anbefalinger, men kredsen finder det værd at understrege, at det bliver for snævert udelukkende at satse på ipads. Bøger, PC, film, blyanter, papir, spil, tegneserier, kridt og tavler er stadig gode læremidler. Det er fortsat den enkelte lærers faglige, relationelle og didaktiske formåen, der er afgørende for den læring, der finder sted hos eleverne. Dokumentnr.: side 6

7 b. Kurser, struktureret videndeling og læringscenteret Implementeringen af digitale læringsmiljøer handler om, at medarbejderne kan anvende it-redskaber til at skabe merværdi i undervisningen. Det er et langsigtet perspektiv, og Kommunen må derfor påregne, at det er et særligt indsatsområde de næste 4-5 år. I indsatsen spiller læringscenteret en vigtig rolle. Medarbejderens kompetencer er det parameter, som har størst indflydelse på elevernes læring. Fasegrupperne understreger, at der skal etableres formaliseret rum til videndeling og sammenhængende kurser. Kurserne bør understøtte brugen af it i fagene. Medarbejderens efteruddannelse skal målrettes efter den ønskede effekt på de valgte digitale læringsmiljøer. Dette skaber en rød tråd igennem kompetenceløftet for den enkelte medarbejder. Forslagsstiller: Fasegrupperne Høringssvar Af den fælles erklæring fra analysedøgnet fremgår det at der bør udpeges fælles strategiske pejlemærker for skolevæsenet, disse udpeges i samarbejde med ledelsen og de faglige organisationer. Derudover udtaler MED udvalget på Vestermarkskolen, at kursusaktivitet bør foregå på hele dage eller i sammenhængende forløb. Skolebestyrelserne i Odder Kommune påpeger også at uddannelsesforløb bør følges op med supervision, når lærerne er tilbage i praksis. c. Evaluering af ipad projektets effekt på kort og lang sigt. Skolebestyrelserne i Odder kommune skriver i høringssvaret, at det er væsentligt, at der bliver samlet op på erfaringer i forhold til det vi ved nu, og at disse bliver evalueret. Forvaltningen bemærker, at der er koblet et svensk forskerteam med professor Isa Janhke og to Ph.d studerende på ipad-projektet. Forskerteamet undersøger lærernes læring og undervisning og elevernes brug af ipad. Forvaltningen er meget opmærksom på afgangsprøver og nationale test. Forslagsstiller: De samlede skolebestyrelser d. Nedsættelse af arbejdsgruppe, som drøfter den digitale satsning Forvaltningen vurderer, at der bør nedsættes en arbejdsgrupper, der drøfter den digitale satsning set op mod Folkeskolens afgangsprøver, digitale hjælpemidler og Fælles mål. Forslagsstiller: Forvaltningen e. Overordnet digital overleveringsplan for 0-18 års området. Fasegrupperne foreslår, at der skal udarbejdes en overleveringsplan for digitale læringsmiljøer. Forvaltningen tilføjer, at den bør understøtte sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole samt overgangen til ungdomsuddannelserne. Ved at binde de faglige områder endnu tættere sammen og ved også at inddrage børnenes fritidsbaserede erfaringer, lægges der op til, at der videreudvikles på den læring, Dokumentnr.: side 7

8 som børnene allerede har tilegnet sig. Det er nødvendigt for, at vores børn kan navigere i en digital verden, hvor kvalifikationskravene konstant ændrer sig. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen f. Skolens indretning i forhold til understøttelse af digitale læringsrum Fasegruppen er enig om, at ipad en har rykket ved de kendte normer omkring brugen af IT i folkeskolen. Interaktionen bliver fundamentalt anderledes, når man medtænker mobilitet, multi-touch og tabletformatet. Med fokus på audio/visuelle og mobile læringsrum, styrkes elevens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. Forslagsstiller: Fasegruppen 2 Internationalisering og fremmedsprog 2.1 Forvaltningen indstiller a. At sprogundervisning varetages af uddannede sprogundervisere med tilsvarende pædagogiske og didaktiske kompetencer til det klassetrin, de skal undervise på. b. At det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk c. At der etableres et fagudvalg på tværs af skoler og faser, hvor faglige input skal være i fokus, og alle skal være forpligtede til at deltage og bidrage. Herved kan der skabes udvikling og etableres en rød tråd gennem sprogundervisningen i det fælles skolevæsen. d. At engelsk i 1.kl fremadrettet først introduceres efter jul, samt at 2.fremmedsprog indføres efter jul det første år, så der er mulighed for at udarbejde nyt materiale og pædagogisk/didaktisk at blive opkvalificeret. e. At der etableres en international vejledningsstilling, som kan styrke kendskab til: Etwinning, projektmidler fra EU, optimal brug af de digitale læringsmiljøer til autentisk kommunikation, samarbejde med erhvervslivet, samarbejde med venskabsby, materialer fra NGO er, etc. f. At effekten af tidligere sprogstart i tysk og fransk evalueres på 7. klassetrin i skoleåret 2016/17 Dokumentnr.: side 8

9 2.2 Baggrund a. Opkvalificering af sproglærere Lærernes kompetencer er det enkeltparameter, som har størst indflydelse på børnenes læring. Fasegrupperne vurderer, at det er vigtigt, at den tidlige sprogstart varetages af uddannet personale. Forvaltningen er enig i vurderingen og indstiller, at der afsættes midler til kompetenceudvikling af sprogunderviserne i det fælles skolevæsen. Forslagsstiller: Fasegrupperne Høringssvar: DLF understreger i deres høringssvar at der i konklusionerne bør tilføjes, at der er behov for at sikre et vist antal linjefagsuddannede i alle fag. b. Det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk Det er en særlig opgave at finde egnede sproglærere på de små skoler, da tysk og fransk i mange år kun har været udbudt fra 7. klassetrin. På de flest små skoler findes der derfor ikke de nødvendige kompetencer til at løfte opgaven. Det anbefales at finde en metode for deling af ressourcerne i det fælles skolevæsen. Forslagsstiller: Forvaltningen og de samlede skolebestyrelser. Høringssvar: De fælles skolebestyrelser udtrykker bekymring for, hvorvidt de små skoler kan finde de egnede lærerkræfter lokalt til at varetage undervisningen i fremmedsprog. De anbefaler derfor, at der findes en metode for deling af ressourcerne i det fælles skolevæsen. DLF udtrykker, at såfremt sproglærere skal læse timer på flere skoler, skal der være opmærksomhed på, at der finder grundige drøftelser sted forud for de konkrete beslutninger, hvor skoleleder, berørte lærere og lærerkredsen inddrages. c. Den røde tråd i sprogundervisningen et toårigt udviklingsprojekt En arbejdsgruppe kan udvikle fælles mål for sprogundervisningen i det fælles skolevæsen. Fasegruppen vurderer, at det fælles arbejde vil skabe en rød tråd i elevernes undervisning og dermed styrke udviklingen og få effekt på læringen. Arbejdsgruppen skal samtidig udvikle undervisningsmateriale og indhente og videreformidle inspiration og ny viden til deres kollegaer. Forvaltningen er tovholder for arbejdsgruppen. I gruppen skal sproglærere fra de enkelte skoler være repræsenteret. Forslagsstiller: Fasegrupperne Dokumentnr.: side 9

10 d. Introduktion af engelsk i 1. klasse Ved først at introducere engelsk efter jul i 1. kl. opnår skolevæsenet, at eleverne er mere undervisningsparate og, at de dermed vil opnå større effekt af undervisningen i engelsk. Forslagsstiller: Fasegrupperne e. International vejleder Fasegrupperne vurderer, at en vejlederstilling kan styrke arbejdet med et internationalt udsyn i det fælles skolevæsen. Forvaltningen vurderer, at der primært er behov for en igangsættende funktion. Derfor indstiller forvaltningen, at vejlederstillingen indgår som et toårigt udviklingsprojekt. Forslagsstiller: Fasegrupperne f. Evaluering af effekt af tidlig sprogstart Fasegrupperne anbefaler, at der tilføres timer til tysk og fransk på 8. og 9. klassetrin. Det kan være vanskeligt at forudsige effekten af at fordele det samme antal sprogtimer på flere klassetrin. Forskning viser, at tidlig sprogstart kan kvalificere børns brug af medier, medierne bliver således en medspiller i sprogudviklingen. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, om det samme vil være tilfældet i tysk og fransk. Forskning viser ydermere, at lærernes kompetencer er det væsentligste parameter for børnenes læring. Det kan dog ikke udelukkes, at mere undervisning, varetaget af undervisningskompetente lærere, kan øge børnenes læring ydereligere. Forvaltningen anbefaler, at effekten af den tidlige sprogstart evalueres på 7. klassetrin i skoleåret 2016/17 med henblik på at få et billede af fordelingen af sprogtimer. Evalueringen skal danne basis for en senere drøftelse om udvidelse af antal lektioner i tysk og fransk på 8. og 9. klassetrin. Forslagsstiller: Forvaltningen Høringssvar: Den fælles skolebestyrelse mener at det ikke vil give den ønskede forbedring af elevernes faglige niveau, hvis timerne tages fra kl. Derudover mener Parkvejens Skolebestyrelse at hvis der fortsat skal tilbydes tysk og fransk i Odder Kommune er det nødvendigt at der tilføres de nødvendige midler til dette. Dokumentnr.: side 10

11 3 Personalets efteruddannelse og kompetenceudvikling 3.1 Forvaltningen indstiller a. At hele personalegruppen i det fælles skolevæsen har mulighed og pligt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Hertil skal stilles krav til, at der i samarbejde med skoleledelsen udarbejdes en individuel uddannelsesplan for hver enkelt i personalegruppen b. At der nedsættes en arbejdsgruppe, der udpeger fælles strategiske pejlemærker for efteruddannelse og kompetenceudvikling i det fælles skolevæsen. c. At der nedsættes en arbejdsgruppe, som nytænker læringscentrenes og vejledernes rolle i det fælles skolevæsen 3.2 Baggrund a. Efteruddannelse eller kompetenceudvikling for hele medarbejdergruppen Ledelsen og medarbejderen skal udforme et kompetenceplan i samarbejde med den enkelte. Det skal ske med udgangspunkt i de reelle behov og have bund i de strategiske pejlemærker, både centrale som lokale. Derudover skal der opfølges med supervision efter endt forløb, således at læring forankres i praksis. Forløbene skal understøttes af ledelsen, der skal udarbejdes en målbeskrivelse, der gør det klart for medarbejderen, hvilket mandat man kommer hjem med og hvordan ledelsen vil støtte op under forankringen. Uddannelsesaftalen/udviklingsplanen bør være dynamisk og et fælles værktøj, der sikrer, at medarbejderen og organisationen får noget ud af uddannelsen. Effektiv efteruddannelse og kompetenceudvikling tilfører værdi for både organisation og medarbejdere, dvs. det skaber læring og fører til gode, varige og konstruktive ændringer. Der bør derfor arbejdes med, hvordan man måler effekten af uddannelsen og hvad man gerne vil se forandre sig, så ledere, forvaltning og medarbejdere har samme forståelsesramme. Forslagsstiller: Fasegrupperne og parterne ved analysedøgnet Høringssvar: Skolebestyrelserne i Odder kommune skriver i høringssvaret at uddannelsesforløb bør følges op med supervision, når lærerne er tilbage i praksis. - Der skal opfølgning til før det rykker. MED udvalget fra Parkvejens skole pointerer vigtigheden i at der afsættes midler til personalets efter- og videreuddannelse. Ved analyse døgnet var parterne enige om at den strategiske kompetenceplanlægning suppleres af en personlig kompetenceplan for hver enkelt medarbejder. Planen udformes på en måde, så den er Dokumentnr.: side 11

12 velafbalanceret, realistisk og operationel. Endvidere skal der fokus på praksisnær kompetenceudvikling, og de fag-faglige og didaktiske discipliner skal prioriteres. BUPL påpeger i deres høringssvar at efteruddannelse for pædagogerne er en vigtig forudsætning for implementeringen af reformen. b. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der udpeger fælles strategiske pejlemærker Ved analysedøgnet blev parterne enige om, at der skal udpeges fælles strategiske pejlemærker for efteruddannelse og kompetenceudvikling i skolevæsenet. Pejlemærkerne udpeges i samarbejde med ledelsen og de faglige organisationer. Forvaltningen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at varetage arbejdet. Arbejdsgruppen skal inddrage anbefalingerne omkring organisering af kursusvirksomhed i deres arbejde. Fasegrupperne anbefaler, at videndeling og sammenhængende kurser, der i udformningen tager sit udgangspunkt i den langsigtede effektmåling, giver medarbejderen mulighed for refleksion og fordybelse. Refleksion er en helt central del af læring, det er ved at være nysgerrig og kritisk over for den måde, vi tænker og handler på, at vi bliver bedre og dygtigere. Det er vigtigt, at kurser ikke planlægges som eftermiddags- eller aftenkurser, der klares sideløbende med skolearbejdet. Der bør tages hensyn til indskolingens særstilling, både i forhold styrkelsen af personalets kompetencer som klasseledere og elevernes behov for nærhed og relationer, der har betydning for, hvor længe det faste personale kan fritages fra undervisning Forvaltningen anbefaler, at pejlemærkerne refleksivitet og praksisbetoning gøres til 2 vigtige parametre i udformningen af uddannelsesforløb. Disse kan variere lokalt og bør ikke være centralt defineret. Udformningen af forløb bør tage sit udgangspunkt i de opstillede mål for skolestrategiens succes. Efteruddannelsen bør have fokus på deltagernes egen praksis, og at teorien kobles til hverdagspraksis. Der skal lægges stor vægt på at uddannelsens indhold og udbytte kan omsættes i daglig praksis og derved skaber synlig værdi. Forslagsstiller: Parterne ved analysedøgnet Høringssvar Af den fælles erklæring fra analysedøgnet fremgår det at der bør udpeges fælles strategiske pejlemærker for skolevæsenet, disse udpeges i samarbejde med ledelsen og de faglige organisationer. Derudover udtaler MED udvalget på Vestermarkskolen og DLF, at kursusaktivitet bør foregå på hele dage eller i sammenhængende forløb. Skolebestyrelserne i Odder Kommune påpeger også at uddannelsesforløb bør følges op med supervision, når lærerne er tilbage i praksis. BUPL skriver i høringssvaret at en vigtig forudsætning for implemeneringen af reformen er at de pædagogiske medarbejdere medtænkes, og at de på lige fod med andre personalegrupper får udpeget pejlemærker, lavet kompetenceplan der bunder i og kan udføres i praksis Dokumentnr.: side 12

13 c. Læringscenteret og vejledere i en ny kontekst, nedsættelse af en arbejdsgruppe Skolestrukturen i Odder Kommune bliver udfordret af intentionerne i skolereformen og de nye arbejdstidsregler. Forvaltningen indstiller, med baggrund i fasegruppernes anbefaling om at styrke den interne videndeling og brug af vejlederressourcer, at der nedsættes en arbejdsgruppe. Gruppen skal undersøge muligheden for at gentænke læringscentret som et fælleskommunalt projekt. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen Høringssvar: DLF udtrykker, at der bør etableres et netværk af faglige vejledere, som er tilknyttet læringscenteret. Vejlederne skal være udstyret med en legitimitet fra ledelsen, der understreges af udnævnelse til faglige vejledere med deraf følgende løntillæg. 4 Tværfaglighed og helhed i skoledagen 4.1 Forvaltningen indstiller a. At der gennem et konsulentstyret coaching forløb sker en rolle og kompetenceafklaring, hvor der skabes klarhed hos medarbejderne om, hvilke opgaver de enkelte faggrupper kvalificeret kan løse, og hvordan samarbejdet skal foregå. b. At der udarbejdes en opgave/kompetenceprofil til inspiration til den understøttende undervisning og redskab til den overordnede roller og kompetencer i det tværprofessionelle samarbejde. c. At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal medvirke til at nytænke fremtidens fritidstilbud i Odder Kommune. d. At ledelsen og skolebestyrelsen sætter principper for organiseringen af skoledagen så der skabes klare procedurer, retningslinjer og rammer for samarbejdet. e. At fokus på overgangene 0-18 understøttes af fælles dialogplatforme og sprog om barnet/eleverne mellem institutionerne 4.2 Baggrund a. Konsulentstyret coaching forløb Undersøgelser viser, at det tværprofessionelle samarbejde har en positiv effekt på børns læring og trivsel (Rambøll 2011 og EVA sep. 2013). For at opnå den ønskede effekt er et ligeværdigt samarbejde mellem faggrupperne nødvendig. Det ligeværdige samarbejde bygger på en klar rolleafklaring, kendskab til og respekt for hinandens kompetencer og tid til at samarbejde. Dokumentnr.: side 13

14 Fasegrupperne og forvaltningen vurderer, at et coaching forløb vil have en positiv effekt for det tværprofessionelle samarbejde, og derved effekt på børnenes læring og trivsel. Effekten er afledt af, at medarbejderne kvalificeres til at samarbejde på tværs af personalegrupper i deres teams. Forløbet skal afdække de konkrete roller, kompetencer og forventninger i det tværprofessionelle samarbejde. Forslagsstiller: Fasegrupperne b. Opgave og kompetenceprofil i forhold til varetagelsen af den understøttende undervisning De faglige foreninger, skolelederne og forvaltning blev på analysedøgnet enige om, at det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en opgave/kompetenceprofil omkring det tværprofessionelle samarbejde i forbindelse med den understøttende undervisning. Hovedformålet med den understøttende undervisning er at arbejde med mål, evaluering, læring og trivsel. Indholdet i den understøttende undervisning præciseres og sættes i sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Med afsæt i det skal opgaven løses af de medarbejdere, der har de faglige kvalifikationer. Opgave/kompetenceprofilen skal inspirere til, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan inddrages i den understøttende undervisning. Arbejdet foretages af forvaltningen. Forslagsstiller: Parterne fra analysedøgnet Høringssvar: DLF påpeger at der er vigtigt, at der holdes fokus på de opgaver, der skal løses i skolen, og at opgavernes indhold er bestemmende for, hvem der skal løse dem og hvilke tværprofessionelle samarbejder, der skal iværksættes. De understreger at de finder, at der er rigtig god mening i, at det er lærerne, der varetager undervisningen. BUPL udtrykker at den understøttende undervisning skal og kan vægtes på mange måder, hvilket vil afspejle sig i at den enkelte skole vil udmønte indholdet forskelligt. BUPL påpeger endvidere, at udgangspunktet for anvendelsen af tiden ikke mere er fag-faglig undervisning, men de pædagogfaglige fokusområder (jf. BUPLs høringssvar). FOA understreger i deres høringssvar, at deres medlemmer, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, kan spille en væsentligrolle i den understøttende undervisning. FOA Århus støtter op om ovenstående anbefaling og anmoder om, at de pædagogiske assistenters kompetenceprofil bliver en del af opgave og kompetenceprofilen. Områdeudvalget noterer, at den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagdelte undervisning og bidrage til at fremme elevernes læring og trivsel. Formålet skal beskrives og på baggrund heraf skal opgaven løses af kvalificerede medarbejdere og ikke på baggrund af en procentuel fordeling. Dokumentnr.: side 14

15 c. Arbejdsgruppe, der gentænker fritidstilbuddet i Odder Kommune Forvaltningen vurderer, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at gentænke fritidstilbuddet i Odder Kommune. Vurderingen understøttes af indkommende høringssvar. Gruppens arbejdsopgave bliver at afdække, hvordan SFO og klubtilbuddet i Odder Kommune skal sammensættes. Arbejdsgruppen skal i opgaveløsningen anerkende fasegruppernes principielle anbefalinger: - At fritidsdelen er af stor betydning for barnets udvikling og at et attraktivt fritids- og klubtilbud derfor bør bibeholdes i kommunen - At der skal være fokus på det hele barn. Forslagsstiller: Forvaltningen, Parkvejens Skolebestyrelse, de samlede skolebestyrelser og BUPL Høringssvar: Parkvejens skolebestyrelse, de samlede skolebestyrelser og BUPL påpeger i deres høringssvar, at det er vigtigt at der iværksættes et arbejde omkring fremtidens fritidstilbud i Odder Kommune. Arbejdet skal afdække indhold, sammenhæng med undervisningstiden og tilbuddets organisering. BUPL understreger, at det er vigtigt at fokus både rettes mod SFO og klubtilbud. DLF vil opfordre til at der ikke laves anbefalinger om det hele barn. Lærerne har i mere end hundrede år haft stående i vores logo: Vi lærer for livet og det fremgår af folkeskolelovens formål, at vi uddanner og danner til at kunne begå sig i livet. Det er med andre ord i bedste fald overflødigt. I værste fald antyder der, at nogen har patent på den tankegang, at de arbejder med hele mennesker. d. Principper for organisering af skoledagen Fasegrupperne vurderer, at organisering af skoledagen skal afspejle, at der arbejdes med professionelle læringsfællesskaber. Ledelsen er forpligtet på at skabe understøttende strukturer, som understøtter det ligeværdig samarbejde. Det er ledelsen og skolebestyrelsens ansvar at sikre en optimal organisering af skoledagen. Skolebestyrelserne skal derfor drøfte og vedtage principper for organiseringen af dagen. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen e. Nedsættelse af arbejdsgruppe i forhold til overgange i børne- og ungelivet På baggrund af fasegruppernes anbefaling og som følge af ny dagtilbudsstrategi og skolereform anbefaler forvaltningen, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde med den røde tråd i børne- og ungelivet. Forslagsstiller: Fasegrupperne Dokumentnr.: side 15

16 5 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet 5.1 Forvaltningen indstiller a. At der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole/sfo, kultur- og foreningsliv, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Gruppen skal afdække, hvordan der mest effektivt etableres samarbejde mellem skole og idræts-, kultur- og foreningslivet i Odder Kommune. b. At der afsættes midler til at understøtte udviklingsarbejdet c. At forvaltningen undersøger, hvorvidt kommunen kan sikre lige adgang til transport og faciliteter 5.2 Baggrund a. Nedsættelse af arbejdsgruppe Det er Kommunalbestyrelsen, der skal fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder med kultur- og foreningslivet, musik- og ungdomsskoler, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Det er specifikt mål og rammer for det overordnede samarbejde på tværs af skolerne. Det vurderes af forvaltningen at der på nuværende tidspunkt ikke er et gennemarbejdet grundlag for vedtagelse af konkrete mål og rammer på området. I stedet anbefales det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som undersøger og afdækker mulige samarbejder og deres effekt på elevernes læring og trivsel. Gruppen skal endvidere arbejde med fasegruppernes anbefalinger: - At der etableres mulighed for, at kommunens ressourcer frit kan benyttes, - At der etableres en digital platform, hvor det pædagogiske personale kan se hvilke tilbud, aktiviteter og samarbejdsmuligheder, der er i Odder Kommune. - At kommunen udarbejder retningslinjer for indgåelse af samarbejder mellem skole og civilsamfund og anerkender, at et samarbejde er ressourcekrævende for både skole og samarbejdspartner. På baggrund af arbejdet afgiver arbejdsgruppen anbefalinger til overordnede mål og rammer. Arbejdsgruppens arbejde skal ligge færdig ultimo februar. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen Høringssvar: Den fælles skolebestyrelse påpeger, at dialog og nytænkning er nødvendig for at opdage mulighederne i involvering af frivillige/foreninger i skole. Det vil kræve mange ressourcer at få folk involveret, og frivillighed vil ikke komme i gang af sig selv. Som udgangspunkt skal der være klarhed over: Hvad er målet? Hvad kan vi hjælpe hinanden med? Hvilke krav stiller vi til kvaliteten af aktiviteterne, hvis de skal indgå i elevernes læringsmål. Dokumentnr.: side 16

17 b. Ressourcer til udviklingsforsøg Forvaltningen vurderer, at der er økonomiske omkostninger ved at opstarte samarbejder. En løsning er at afsætte midler til etablering af udviklingsforsøg på skolerne. Forsøgene skal tage udgangspunkt i de overordnede mål og rammer og lægge grunden for det fremtidige samarbejde med lokalsamfundet. Forslagsstiller: Parkvejens Skolebestyrelse og de fælles skolebestyrelser Høringssvar: Parkvejens Skolebestyrelse og den fælles skolebestyrelse påpeger, at opgaven med at skabe de nødvendige kontakter og rammer for samarbejdet med lokalsamfundet er en stor og ressourcekrævende opgave, der ikke kan løses af skolerne alene, men at arbejdet skal støttes økonomisk og fagligt. c. Lige adgang til transport og faciliteter Fasegrupperne har tilkendegivet, at kørerplan og omkostninger til transport er et hindrende parameter for at benytte kommunens mange faciliteter. Særligt landsbyskolerne har disse udfordringer. Herudover er der forbundet forskellige omkostninger ved at anvende kommunens faciliteter. Forvaltningen anbefaler, at det undersøges hvorledes skolerne kan få lige muligheder til at benytte kommunens faciliteter. Forslagsstiller: Fasegrupperne 6 Bevægelse og motion 6.1 Forvaltningen indstiller a. At skolernes personale får et kursus/inspirationsforløb, som understøtter de kompetencer og redskaber, der skal i spil for at etablere effektfulde og varierede aktiviteter. Kompetenceløftet skal understøttes af en arbejdsgruppe eller en vejleder på skolerne. b. At skolebestyrelserne udarbejder principper for skolernes organisering af bevægelse og motion. c. At der afsættes øremærkede midler til indkøb af materialer og redskaber, der skal bruges specifikt i aktivitetsbåndene og i den faglige undervisning. d. At motion og bevægelse fremadrettet indtænkes i al anlæg på skoleområdet, både inden- og udendørs, samt at omklædningsfaciliteter bliver prioriteret. 6.2 Baggrund a. Kompetenceudvikling: Forskning viser, at daglig motion og bevægelse har en positiv effekt på elevernes trivsel og deres læring. For at motion og bevægelse inddrages korrekt og får den ønskede effekt, er det fasegruppernes vurdering, at Dokumentnr.: side 17

18 medarbejderne i det fælles skolevæsen skal have et inspirationsforløb. Forløbet skal give medarbejderne viden om betydningen af bevægelse og motion ift. børns læring, og konkrete aktiviteter, der kan inddrages i undervisningen eller i bevægelsesbånd. Forvaltningen anbefaler at der afsættes midler til kompetenceudvikling. Forslagsstiller: Fasegrupperne b. Principper for organisering af bevægelse og motion: Forskning viser, at mennesket midt på dagen har et dyk i deres koncentrations- og indlæringsevne. Bevægelse eller hvile er de to elementer, der kan gå ind og øge niveauet igen. Derudover viser forskning,at bevægelse og pulstræning er med til at styrke børns hukommelse og deres generelle trivsel. På den baggrund vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt for elevernes udbytte af bevægelse og motion, at det inkorporeres midt på dagen. Det påhviler skolebestyrelsen at udarbejde principper for skolens organisering. Det anbefales derfor, at skolebestyrelserne udarbejder principper for integrering af bevægelse og motion i skoledagen. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen Høringssvar: Både DLF og Vestermarkskolens MED-udvalg understreger i deres høringssvar, at organisering og integrering af bevægelse og motion skal kunne fastsættes lokalt og at en centralbeslutning kan begrænse skolernes udfoldelsesmuligheder. c. Midler til indkøb af materialer og redskaber Fasegrupperne vurderer, at der er behov for midler til indkøb af materialer og redskaber til at understøtte opstarten af arbejdet med bevægelse og motion. Forslagsstiller: Fasegrupperne d. Ny anlæg Fasegrupperne anbefaler, at der i forbindelse med nyanlæg på skoleområdet indtænkes motion og bevægelse i principperne for anlæg. Forslagsstiller: Fasegrupperne Dokumentnr.: side 18

19 7 Inklusion 7.1 Forvaltningen indstiller a. At der udarbejdes en procesbeskrivelse og handleplan på inklusionsområdet (0-18 år) i Odder Kommune. Det psykologiske og pædagogiske personale skal inddrages i arbejdet. b. At hver skole får udarbejdet en beredskabsplan, og får klargjort hvilke støtteforanstaltninger medarbejderne kan gøre brug af c. At de økonomiske ressourcer til inklusionsområdet som minimum fastholdes d. At der nedsættes en arbejdsgruppe der afdækker udfordringer og muligheder ved skolereformen for børn og medarbejder i Odder Kommunes specialrækker. e. At hele det pædagogiske personale skal på inklusionsmodul eller tilsvarende og at der iværksættes en opfølgningsplan så teori og praksis kan forenes. f. At trivselsorganisationen skrives ind i Odder kommunes handleplan for fællesskaber, som en måde at rammesætte forældreinddragelse/indflydelse og tydeliggøre forældrenes medansvar for klassernes sociale udvikling og trivsel. 7.2 Baggrund a. Der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for børn og unges fællesskaber Det anbefales, at der udarbejdes en fælles kommunal handleplan for børn og unges fællesskaber/inklusion ( 0 18 år). Handleplanen skal finde modeller for PPR s rolle og arbejde herunder fasegruppernes anbefalinger om, at samarbejdet med PPR styrkes, herunder at der sættes fokus på supervision, sparring og aktionslæring. Handleplanen bør rumme en procesbeskrivelse. Forslagsstiller: Fasegrupperne Høringssvar: Lærerforeningen udtrykker at det er deres opfattelse at der er et meget stort behov for udarbejdelse af handleplaner både på kommunalt niveau og på de enkelte skoler. b. Skolerne udarbejder en handleplan hvori der redegøres for beredskab og støtteforanstaltninger Forskning 1 i inklusion viser, at skoler, der arbejdersystematisk med skolens kultur, rammer/støttestrukturer og viden om praksis lykkes bedre med at understøtte børnenes fællesskab. Skolerne er i gang med at lave handleplaner for fællesskaber. Heri skal der redegøres for understøttende inklusionstiltag, så det er tydeligt 1 Dokumentnr.: side 19

20 for medarbejdere og forældre, hvorledes der kan handles i forskellige situationer. Det er vigtigt for børnenes læring og trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø, at der er klare rammer for inklusion og nødvendige støttestrukturer. Der skal på skolerne afsættes den fornødne tid og ressourcer til at understøtte inklusionsarbejdet. Forslagsstiller: Fasegrupperne c. Der nedsættes en arbejdsgruppe som afdækker skolereformens konsekvenser for børn og medarbejder i Odder Kommunes specialrækker. Der er i drejebogen og analyserapporten ikke taget højde for specialklasserne. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som analyserer og finder løsninger på specialklasseområdet i lyset af skolereformen. Forslagsstiller: Børn og familiecenteret, Parkvejens Skole og BUPL Høringssvar: Parkvejens skole, BUPL og Børn og familiecentret efterlyser at der nedsættes en arbejdsgruppe, som vurderer, hvilke konsekvenser folkeskolereformen har for specialrækkerne. d. Fastholdelse af økonomiske ressourcer til inklusionsområdet De midler som Kommunalbestyrelsen har afsat til inklusion i skolevæsenet og på PPR må ikke gøres til genstand for besparelser. I en omlægningsfase er der som minimum behov for de eksisterende ressourcer til at nytænke tiltag. Forslagsstiller: Fasegrupperne og forvaltningen e. At hele det pædagogiske personale skal på inklusionsmodul eller tilsvarende og at der iværksættes en opfølgningsplan så teori og praksis kan forenes. De forskellige fasegrupper har understreget, at opkvalificering af medarbejderne skal prioriteres. Der er forskellige vurderinger af, hvad opkvalificeringen skal bestå af. Der er dog bred enighed om, at den viden, som nu er i organisationen skal deles og kobles til praksis. Herudover skal der findes løsninger på opkvalificering af de medarbejdere, som endnu ikke har fået kurser i inklusion. Efteruddannelse og opfølgning bør være en del af den fælleskommunale handleplan, som er stillet forslag om jf. pkt. a. Forslagsstiller: fasegrupperne Høringssvar Lærerforeningen bemærker, at den enkelte lærer er bedre rustet til at inkludere såfremt de faglige kompetencer er i top. Sikringen af lærernes faglige niveau svarende til linjefagskompetence har også en positiv effekt på løsningen af inklusionsopgaven. Lærerforeningen høringssvar understøttes af flere af fasegrupperne, som mener at det faglige niveau fremover må prioriteres. I principnotat fra analysedøgnet er parterne enige i, at der skal ske en drøftelse af hvorledes de resterende 50 pct. af de pædagogiske medarbejdere opkvalificeres. Dokumentnr.: side 20

21 f. Etablering af trivselsorganisationen skrives ind i den fælles kommunale handleplan for børn og unge fællesskaber. Trivselsorganisation er indført på Hou Skole, Hundslund Skole og Skovbakkeskolen. Der er gode erfaringer med at inddrage forældrene i klassens trivselsarbejde. Det anbefales derfor, at de øvrige skoler ligeledes etablerer trivselsorganisationer. Forslagsstiller: De samlede skolebestyrelser jf. høringssvar. 8 Mål og evaluering 8.1 Forvaltningen indstiller a. At der nedsættes en arbejdsgruppe, der kortlægger, hvordan det pædagogiske personale arbejder med mål, effekt og evaluering i den daglige undervisning og afklarer behovet for inspiration og understøttende kompetenceudvikling. b. At der udvikles et digitalt arbejdsredskab, som skolevæsenet kan bruge i arbejdet med portefølje. 8.2 Baggrund a. Nedsættelse af arbejdsgruppe(r) Skolereformen er en faglig reform. Kommunen og skolerne vil fremadrettet blive målt på børnenes læring og trivsel. Medarbejdernes kompetencer og deres mulighed for at differentiere, målsætte og evaluere undervisning er nøgleforhold til at forbedre elevernes resultater. Forvaltningen er enig med fasegruppens anbefaling om, at der skal nedsætte en arbejdsgruppe. Gruppens arbejdsopgave bliver: - At afdække, hvilken proces, der bedst understøtter og styrker arbejdet med kvalitet, mål og evaluering på skolerne i Odder Kommune. - At afdække, hvordan vi bedst udnytter og inddrager de ressourcer vi har i det fælles skolevæsen - At afdække, hvorledes evaluering i respekt for elevernes læring lægges ind i den daglige læringssituation og understøttes i arbejdstiden. - At designe en analyse af de eksisterende metoder på skolerne og behov for kompetenceudvikling. - At nytænke kvalitetsrapporten så den hænger naturligt sammen med skolernes arbejde omkring mål og evaluering og de nye tiltag i skolereformen. Forvaltningen er tovholder for arbejdsgruppen. Der skal indhentes ekstern konsulentbistand i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Forslagsstiller: Fasegrupperne og parterne ved analysedøgnet Dokumentnr.: side 21

22 Høringssvar: De faglige foreninger, skolelederne og forvaltning blev på analysedøgnet enige om, at folkeskolens kvalitetsudvikling er betinget af, at der struktureret arbejdes med mål og evaluering. Det gælder i kerneopgaverne i forhold til børnenes læring og i den samlede omstillingsproces. b. Digital portefølje I skolevæsenet arbejdes der i dag med portefølje. Porteføljen understøtter elevernes refleksion med deres arbejde. Refleksionen er med til at styrke deres læring. I dag arbejder mange med en fysisk portefølje, men med 1:1 er det muligt at arbejde digitalt. Forslagsstiller: Fasegrupperne 9 Forældre og elevindflydelse 9.1 Forvaltningen indstiller a. At Odder Fælleselevråd skal fortsætte og støttes af ressourcer. b. At der udarbejdes principper for samarbejde mellem elevråd og skolebestyrelse. Elevrådsarbejdet skal understøttes og hjælpes på vej af en eller flere kontaktlærere. c. At skolebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejde med forældrene 9.2 Baggrund a. Prioritering af ressourcer til Odder fælleselevråd Fasegrupperne og forvaltningen vurderer, at Odder Fælleselevråd har styrket elevdemokratiet i Odder Kommune. Forvaltningen er af den holdning, at elevernes engagement og deres kontaktlærers arbejde er kilde til det gode resultat. Derfor er det fremadrettet nødvendigt, at der fortsat afsættes ressourcer til OFEs virke. Forslagsstille: Fasegrupperne b. Principper for samarbejde mellem elevråd og skolebestyrelse Fasegrupperne anbefalede, at elevrådets arbejde skal være prestigefyldt med reel indflydelse, og derfor bør samarbejdet med skolebestyrelsen styrkes. Derudover var det vigtigt for fasegrupperne, at elevrådsarbejdet fortsat understøttes og hjælpes på vej af kontaktlærere. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at Odder fælleselevråd laver et oplæg til, hvorledes eleverne kan indgå i skolebestyrelsesarbejdet. Elevrådets oplæg skal inddrages i skolebestyrelsens arbejde med Dokumentnr.: side 22

23 principperne. Fasegrupperne vurderer, at det er nødvendigt, at der fortsat afses ressourcer til arbejdet i elevrådet. Forslagsstiller: Fasegrupperne c. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejde med forældrene I skolereformen bliver skolebestyrelserne forpligtiget på at lave principper for skolens samarbejde med forældrene. En del af principperne skal fastlægge forventninger og ansvar i det daglige samarbejde. Fasegrupperne bemærker vigtigheden af, at forældre og elevinddragelse i forhold til klassens fællesskaber fordrer, at skolerne fortsat prioriterer tiden til samarbejde, herunder klasselærere/kontaktlærere som koordinerende personer. Samarbejdet mellem skole og hjem bør prioriteres gennem flere fleksible forældresamtaler, således at forældrene inddrages i dialogen omkring det fælles ansvar for barnets udvikling. I principperne bør der skabes rammer til, at skolen kan formidle virkeligheden/hverdagen til forældrene i alle faserne - f.eks gennem besøgsdage, workshops eller præsentation af produkter. Forslagsstiller: Forvaltningen og fasegrupperne 10 Skolen som arbejdsplads 10.1 Forvaltningen indstiller a. At der sker en politisk vedtagelse af antal undervisningsdage og ferieplanlægning for de kommende 2 skoleår. b. At forslaget til elevernes ferieplan for skoleåret 2014/15 og 2015/16 vedtages. I ferieplanen ændres antallet af undervisningsdage for eleverne til 205 i skoleåret 2014/15 og 207 i 2015/16. Bilag 1. c. At forvaltningen undersøger hvorvidt der kan søges dispensation til at flytte skoleårets afslutning. d. At antallet af tilstedeværelsesdage for lærere udgør 211 i skoleåret 2014/15 og 213 i skoleåret 2015/16 En to-årig e. At aftale lærernes ferieplan for skoleåret 2014/15 og 2015/16 vedtages. Lærerne har 5 ugers ferie, og en 6. ferieuge, som kan placeres i løbet af året på undervisningsdage. Bilag 2 f. At lærerne har arbejdsfri dagen efter Kr. Himmelfartsdag, de tre dage før påske og dagene mellem jul og nytår. Det lokale MED-udvalg kan aftale sig frem til anden brug af de føromtalte dage. g. At det er målsætningen at implementere scenarie 1med forberedelsesfaciliteter til alle og en bærbar til alle. h. At der etableres forberedelsesfaciliteter for det pædagogiske personale i forholdet 1:2 (scenarie 2) senest 1. januar i. At Odder Kommune igangsætter en trivselsmåling blandt folkeskolens ansatte i 1. kvartal af 2014 Dokumentnr.: side 23

24 10.2 Baggrund a. En to-årig aftale En to-årig aftale kan skabe ro om implementeringsprocessen. Efter to år skal de forskellige aftaler evalueres med henblik på at vurdere, om der skal ske justeringer. Forslagsstiller: Parterne ved analysedøgnet Høringssvar De faglige foreninger, skolelederne og forvaltning blev på analysedøgnet enige om, at det er hensigtsmæssigt at lave en toårig aftale om antal undervisningsdage og ferieplanlægning. Dette, for at skabe en fælles ramme og ro på dette vigtige spørgsmål, så fokus kan rettes mod det faglige udviklingsarbejde reformen kræver af både ledelse og medarbejdere. b. Elevernes ferieplan og antallet af undervisningsdage Antallet af undervisningsdage kan jf. den nye folkeskolereform ændres. Kommunerne skal ikke længere planlægge efter 200 skoledage. Antallet af elevernes feriedage hænger tæt sammen med lærernes arbejdsdage. I den nye reform lægges der op til, at lærerne skal bruge mere af deres tid sammen med børnene. På basis af analyserne med ressourcetildeling og arbejdstid, vurderer forvaltningen, at det kan blive vanskeligt for skolerne at skabe tid til at lærerne kan forberede og efterbehandle den daglige undervisning med god kvalitet, når lærerne i gennemsnit skal undervise to timer mere ugentligt. Ved at udvide antallet af undervisningsdage frigives tid til den daglige forberedelse. Forslagsstiller: direktøren Høringssvar En udvidelse af antallet af undervisningsdage til 205 dage om året støttes på medarbejdersiden af de faglige foreninger og lederne, hvilket også fremgår af den fælles erklæring fra analysedøgnet, høringssvaret fra DLF, høringssvar fra MED på Parkvejens skole, MED på Vestermarkskolen. MED-udvalget på Hou skole vurderer, at personalet har delte meninger på dette spørgsmål. Af den fælles erklæring fra analysedøgnet fremgår, at Udvidelsen af undervisningsugerne til 41 sker for at bidrage til, at den ugentlige undervisningstid reduceres i respekt for, at skolereformen øger undervisningstimetallet. Det er fælles fokus at sikre et langtidsholdbart arbejdsmiljø med gode faglige udviklingsmuligheder. Skolens gode omdømme og professionernes anseelse skal understøttes. De samlede skolebestyrelserne anfører, at mange kommuner og mange mener, at man bør se tiden an, og se hvordan det går med lærernes arbejdstid. Det er nemmere at gå fra 200 til 205 dage end den anden vej Dokumentnr.: side 24

25 om nogle år. Andre mener, at børnene ikke har brug for 6 ugers ferie og at det vil være godt for både elever og personale med den ekstra arbejdsuge (205 dage), så der kan blive lidt mindre pres i dagligdagen. Af høringsvaret fra Parkvejens skolebestyrelse fremgår det, at skolebestyrelsen ikke er enig i, at der antallet af undervisningsdag skal udvides til 205 dage. c. Ansøgning om dispensation til at flytte afslutning af skoleåret til første fredag i juli Af høringsvaret fra de samlede skolebestyrelser anbefales det at undersøge hvorvidt Odder kommune kan søge dispensation fra skoleårets slutning og forlænge skoleåret med 5 dage efter sidste fredag i juni i stedet for at afkorte i august. Forslagsstiller: De samlede skolebestyrelser d. Antallet af tilstedeværelsesdage for lærere Skolereformen er en faglig reform. Om få år skal eleverne kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Kommunen og skolerne vil fremadrettet blive målt på børnenes læring og trivsel. Lærernes kompetencer og deres mulighed for at differentiere, målsætte og evaluere undervisning er nøgleforhold i forhold til at forbedre elevernes resultater. Det kræver tid i den daglige forberedelse. Det er derfor centralt, at undervisningen fordeles over flere dage end 200. I fald antallet af undervisningsdage udvides og lærernes faste dage på skolen fastlægges til 211, betyder det, at der fastlægges 6 arbejdsdage til aktiviteter uden børn, og at lærernes gennemsnitlige arbejdsuge efterfølgende vil blive 39,8 timer. Når undervisningen placeres på 200 dage og lærernes faste dage på skolen er 211, betyder det, at lærerne skal anvende 11 arbejdsdage til aktiviteter uden børn. Forvaltningen indstiller, at lærernes tilstedeværelsesdage udgør 211 i skoleåret 2014/15 og 213 i skoleåret 2015/16. Udvidelsen på to dage i skoleåret 2015/16 skyldes julens placering i Herudover kan det lokale MED-udvalg aftale sig frem til anden brug af de før omtalte dage. Medarbejderne har mulighed for at placere 6. ferieuge i løbet af året på undervisningsdage. Forslagsstiller: Forvaltningen Høringssvar I den fælles erklæring fra analysedøgnet understøtter de faglige foreninger og ledelsen forslaget 205 undervisningsdage. Dog ønskes 211 tilstedeværelsesdage i stedet for 215. De 10 dage forud for og efter sommerferien ønskes reduceret til 6 dage. I høringssvaret fra MED-udvalget på Parkvejens Skole, Vestermarksskolen, Gylling skole. I høringsbrevet fra DLF foreslås 210 tilstedeværelsesdage. Det samme gør MED-udvalget fra Hou, som dog også støtter de 211 dage. Dokumentnr.: side 25