Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Sjælland, Slagelse

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Sjælland, Slagelse Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Slagelse. Akkrediteringsinstitutionen indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademi Sjællands udbud af uddannelsen til laborant i Slagelse samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager underviserne i forskellige kurser og seminarer, bl.a. inden for fermentering og frysetørring, hvilket er medvirkende til, at underviserne ajourføres inden for uddannelsens videngrundlag. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Desuden har udbudsstedet systematisk kontakt og dialog med et dækkende felt af aftagere via uddannelsesudvalg og praktikevalueringer. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejdet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen af og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen, som omfatter både fagevaluering, semesterevaluering og læringsmålsevaluering, og i den dialog, som udbudsstedet har med praktikstederne og aftagerfeltet, og som omfatter censorindberetninger og praktikevalueringer. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende, ligesom antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder at underviserne kontakter praktikstederne for at skaffe flere praktikpladser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) 4

6 Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Slagelse. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) (BEK nr. 976 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ulla Morin, laborant. Laborant i Novozymes. Medlem af uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol. Tidligere studiebestyrelsesformand på Laborantskolen, København og tidligere medlem af CVU Øresund for Laborantskolen og tidligere medlem af Efteruddannelsesudvalget for Laboranter og Industriens Teknikere. Søren Rasmussen, MSc i molekylærbiologi. Teamleder i Production Support, Dako. Tidligere laboratoriechef i Microbiology, Chemistry and Services, Eurofins Pharma, tidligere kemiker og teamleder i diverse afdelinger ved Novo Nordisk og tidligere forsker i molekylærbiologi ved Statens Veterinære Serumlaboratorium. Censor ved laborantuddannelsen. Forfatter til adskillige publikationer inden for molekylærbiologi. Kathrine Esager Ørskov, laborant, studerende ved molekylærbiologi, Aarhus Universitet. Tidligere ansat på Brabrand Mejeri. Grethe Rønn, instruktionslaborant, hospitalslaborant, master i professionsudvikling og uddannelse, har gennemført flere semestre i pædagogik ved Københavns Universitet. Tidligere uddannelseschef ved bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden, tidligere uddannelseskoordinator ved KAS Herlev og tidligere underviser på klinisk biokemiske afdelinger. Tidligere censorformand for bioanalytikeruddannelsen, tidligere medlem af flere faglige udvalg vedrørende udvikling og kvalitetssikring af bioanalytikeruddannelsen og tidligere medlem af styregruppe om ny studieordning. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Karabi Bergmann fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. 7

9 AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. Akkrediteringsinstitutionen har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Campus Slagelse Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Bredahlsgade Slagelse Studiets struktur Laborant (AK) er en kort videregående uddannelse, der varer 2½ år. Den retter sig mod laboratorieområdet, hvor en laborant skal kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af tekniskfaglig karakter inden for produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i både private og offentlige virksomheders tekniske laboratorier. I uddannelsens første 1½ år modtager de studerende undervisning på Campus Slagelse (CS), mens den studerende er i praktik i en aftagervirksomhed det sidste år i tæt samarbejde med CS. Denne opdeling har vi valgt at beskrive her og efterfølgende referere til som hhv. institutionsdelen og virksomhedsdelen. Praktikprøve Strukturen er vist i denne tabel: Semester Aktivitet Institutionsdelen Institutionsdelen Institutionsdelen Praktik Projekt ECTS point Prøver - 1.-årsprøven Valgfagsprøve Skoleprojekt Afslutningsprojekt Uddannelsen består af følgende elementer: - Obligatoriske uddannelseselementer (80 ECTS-point) - Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS-point) - Praktik (50 ECTS-point) - Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point) Hovedelement 1-3 foregår på CS, mens hovedelement 4-5 foregår i en aftagervirksomhed. 9

11 De centrale fagområder De centrale fagområder er i studieordningen defineret inden for følgende tre områder: 1) Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point) 2) Bioteknologi (25 ECTS-point) 3) Kemiteknologi (25 ECTS-point) Ad 1. Laboratorieteknik og -forståelse Dette område inddeles i: Kemi og biokemi (10 ECTS-point) Laboratorieteknik og beregning (10 ECTS-point) Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ECTS-point) Ad 2. Bioteknologi Dette område inddeles i: Mikrobiologi (5 ECTS-point) Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS-point) Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS-point) Ad 3. Kemiteknologi Dette område inddeles i: Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS-point) Kromatografiske metoder (10 ECTS-point) Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS-point) Det er karakteristisk for alle tre fagområder, at de relaterer til det praktiske arbejde i laboratoriet. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 92 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende (heraf 2 udenlandske) (heraf 1 udenlandsk) (heraf ingen udenlandske) (heraf 2 udenlandske) (heraf 5 udenlandske) (heraf 1 udenlandsk) Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 8 Antal årsværk: 7 De centrale praktiksteder Praktikstederne kan inddeles i følgende grupper: Private forskningslaboratorier Offentlige forskningslaboratorier Private kontrollaboratorier Offentlige kontrollaboratorier Private produktionslaboratorier 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 18 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2012 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 11

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet løbende og systematisk har kontakt til et bredt felt af aftagere og dimittender, hvorfra udbuddet indhenter relevant viden, som bliver anvendt til at sikre udbuddets relevans. Aftagerfeltet dækker beskæftigelsesområderne inden for private forskningslaboratorier som fx Lundbeck, offentlige forskningslaboratorier som fx Syddansk Universitet, private kontrollaboratorier som fx Højvang Laboratorier, offentlige kontrollaboratorier som fx Nationalt Center for Miljø og Energi og private produktionslaboratorier som fx Haldor Topsøe. På uddannelsesniveau dækker Erhvervsakademi Sjællands uddannelsesudvalg for fødevare-, proces- og medicoteknologi fire ud af otte eksterne medlemmer laborantuddannelsens aftagere. Uddannelsesudvalget dækker uddannelserne til laborant, procesteknolog, fødevareteknolog, ernæringsteknolog og laboratorie- og bioteknolog. Udbudsstedets aftagere er repræsenteret ved lægemiddelindustrien, universiteter og offentlige kontrollaboratorier. Uddannelsesudvalget afholder årligt to ordinære møder, hvor to medarbejdere fra institutionen er repræsenteret sammen med to studerende. Erhvervsakademiets rektor udpeger en ansvarlig for uddannelsesudvalget blandt campuscheferne. Derudover bliver de respektive studieledere tilknyttet uddannelsesudvalget som uddannelsesfaglige eksperter og sekretærer. Studielederen har kontakt til Dansk Laborant-Forening og drøfter fx studiets relevans og praktikpladssituationen med fagforeningen. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at udbudsstedets kontakt med dimittenderne er foregået usystematisk, og at udbudsstedet primært har uformel kontakt. Når udbudsstedet er i uformel kontakt med dimittenderne, er det fx som praktikvejledere hos aftagervirksomheder, på de sociale medier og ved dimissionsfester. I forbindelse med efteruddannelseskurser for dimittender har to af underviserne i samarbejde med udbuddet i Roskilde undervist på et efteruddannelseskursus for dimittender i efteråret Fagmessen Scanlab er også et uformelt kontaktforum for dimittenderne og udbudsstedet. Udbudsstedet har desuden uformel kontakt til dimittenderne gennem Facebook og LinkedIn, som bliver brugt til at danne og vedligeholde netværk. Institutionen har foretaget en pilotdimittendundersøgelse i 2013 med en svarprocent på 27. Fremover vil der blive gennemført en årlig dimittendundersøgelse blandt de dimittender, der er dimitteret inden for det sidste halvandet år. Ekspertpanelet vurderer, at der bliver indhentet viden for at sikre uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet. Gennem uddannelsesudvalget bliver information om erhvervets behov, 12

14 forslag til ændringer af indhold eller fokus i uddannelsen opsamlet og fx anvendt til at komme med et bud på uddannelsen i fremtiden. Fra og med dimittendundersøgelsen i efteråret 2013 vil dimittendernes jobsituation, deres vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet og deres behov for efter- og videreuddannelse samt deres ønsker med hensyn til tilknytning til Erhvervsakademi Sjælland blive undersøgt. Ekspertpanelet vurderer, at ledelsen bruger den indhentede viden til at sikre uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet. Konklusionen i pilotdimittendundersøgelsen er, at det er vigtigt at hæve svarprocenten. Pga. den lave svarprocent er der ikke planlagt konkrete handlinger på uddannelsesniveau på basis af denne undersøgelse, så indtil videre har udbudsstedet besluttet at holde punktet under observation. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K2.A.1: "Den Blå Bog" over laborantarbejdspladser Bilag K2.B.2: Ekskursion til Højvang Laboratorium Bilag K2.B.3: Ekskursion til Pronova Bilag K2.B.4: Ekskursion til Statoil Bilag K2.B.5: Ekskursion til Inbicon Bilag K2.B.6: Novo Nordisk på besøg Bilag K2.B.7: Forretningsorden og kommissorium for uddannelsesudvalget Bilag K2.B.8: Oversigt over medlemmer af uddannelsesudvalget Bilag K2.B.9: Kommissorium for arbejdsgruppe Bilag K2.B.10: Scanlab Bilag K2.C.1: Pensumplan for Bioorganisk kemi efterår 2012 Bilag K2.C.2: Årlig dimittendundersøgelse Bilag K2.E.1: Investeringsbudget Bilag K2.E.2: Brev fra Undervisningsministeriet omkring dimensionering Bilag K2.E.3: Referat fra skolenetværksmødet Bilag K2.E.4: Referat af møde med Dansk Laborant-Forening Bilag K2.E.5: Eksempel på elektronisk journalbøger. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for udbuddets beskæftigelsesområder, som er beskrevet under kriterium 2. Underviserne opdaterer løbende deres viden ved at deltage i kurser, konferencer og seminarer. På udbudsstedet tilrettelægges undervisernes skemaer, så de har mulighed for at deltage i de seminarer, der er relevante for dem. Seminarerne arrangeres bl.a. af laboratorieudstyrsproducenter i samarbejde med forskningsinstitutioner. Fagmessen Scanlab er et andet eksempel på en videnkanal. Alle underviserne deltager i messen og tilegner sig viden om nyt udstyr og nye teknikker, som bliver formidlet videre til de studerende i undervisningen eller til ledelsen, som træffer beslutning om investeringer i nyt udstyr. Endvidere deltager underviserne i foredrag på messen og indsamler materialer, som de bruger som undervisningsmateriale, fx apparat- og elektrodespecifikationer. Uddannelsens studieleder deltager i det landsdækkende skolenetværk for laborantuddannelsen. Netværket drøfter emner som praktikantsituationen, dimittendledigheden og uddannelsens relevans og arrangerer seminarer m.m. for alle ansatte på udbudsstederne. Netværket mødes tre-fire gange årligt. Deltagerne netværker med andre med samme faglige baggrund og indhenter ny viden via eksterne og interne foredragsholdere. Skolenetværket arrangerer hvert andet år seminarer for alle ansatte ved udbudsstederne, hvorigennem underviserne får ny viden om centrale tendenser. På det seneste netværksmøde var der bl.a. et foredrag om implementering af nye klassificerings- og mærkningsregler inden for sikkerhed. I 2010 blev der oprettet netværk på tværs af udbudsstederne inden for de centrale områder, fx for studievejledere og undervisningsassistenter. Når netværkene mødes, videndeler de bl.a. om nye tiltag i brancherne. Hvert andet år deltager udbuddets ansatte i det seminar, skolenetværket afholder, hvor de netværker med fagfæller og også får faglige input gennem foredrag. 14

16 Gennem undervisernes vejlederrolle i forbindelse med valgfagsprøven og skoleprojektet på 3. semester tilegner underviserne sig ny viden om erhvervet, udvikling og forskning; det kan fx være inden for transformation af fluorescerende gen. Ligeledes redegør institutionen for, at censorarbejdet på andre udbudssteder af samme årsag er en kilde til ny viden og inspiration til valgfagsprojekter. Gennem oplæg fra fx laboratorieudstyrsleverandøren Mikrolab får underviserne også ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Mikrolab har holdt oplæg om fastfaseekstraktion, dvs. oprensning af prøver, og hvordan denne kromografiske teknik, som er i hastig vækst inden for både forskning og industri, bliver anvendt i praksis. Fastfaseekstraktion er blevet implementeret i faget kemiteknologi og bliver anvendt til analyse af koffein i kaffebønner. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3 og følgende bilag: Bilag K3.B.1: Tag ud i underviserpraktik Bilag K3.B.2: Tilmelding til underviserpraktik Bilag K3.B.3: Lister over kursus, seminar og/eller konference aktiviteter Bilag K3.B.4: Program fra Sabro 2010 og Middelfart 2012 Bilag K3.B.5: Oversigt over kurser i efterår 2013 hos CR og med angivelse af un dervisningskompetencer fra CS undervisere Bilag K3.B.6: Henvendelse fra Affaldplus Bilag K3.B.7: Problemformulering til biotek projekt omkring Affaldplus Bilag K3.B.8: Invitation til regionens gymnasiale uddannelser Bilag K3.B.9: Oversigt over tilmeldte Bilag K3.B.10: Oversigt over uge tre Bilag K3.C.1: Problemformulering fra Claus og Lennarth Bilag K3.C.2: Liste over projekter med kort beskrivelse fra hhv. prøve 2 og prøve 4 samt angivelse af årstal for projektet Bilag K3.C.3: Resultater fra R. Dons vandanalytisk Laboratorium (coliforme bakte rier) Bilag K3.C.4: Resultater fra R. Dons vandanalytisk Laboratorium (Arsen) Bilag K4.B.1: Nyt udstyr (FT-IR) Bilag K4.B.2: Projektbeskrivelse til hestekød-projektet Bilag K5.B.1: Problemformulering fra Line/Anitta Bilag K5.B.2: Protokol fra Novozymes Bilag K5.B.3: Artikel fra Naturvidenskab. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig opdaterede med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder, som er beskrevet under kriterium 2. Dette sker primært gennem deltagelse i seminarer, kurser og messer samt i forbindelse med projektvejledning og -formulering. Institutionen redegør for en række konkrete kilder, som underviserne anvender til at indhente viden om resultater af forsøgs- og udviklingsarbejde. Et besøg på Scanlab-messen har betydet, at udbudsstedet har haft nyt udstyr til spektroskopiske analyser af kemiske forbindelser på prøve, som underviserne har lært at anvende, og at de studerende, der var i gang med et relevant tema, fik lov til at afprøve udstyret. En anden kilde er, at underviserne hos en producent har været på et seminar, der omhandlede udvikling af teknikker til detektion af salmonella. De opøvede teknikker er blevet indført i undervisningen på alle semestre, og udbudsstedet har investeret i en fermentor, så de studerende kan lære at detektere i praksis. Undervisernes deltagelse i kurser er også en kilde til ny viden. Fx har et fermenteringskursus, som underviserne var på hos en producent i forbindelse med indkøb af den nye fermentor, ført til, at de er i gang med at udvikle et fermenteringskursus for procesoperatører og uddannede laboranter. En yderligere videnkanal er undervisernes deltagelse i kurser og seminarer som fx frysetørringsseminar og ph-seminar. Underviserne redegjorde under besøget for, hvordan phseminaret har medført en ændring i undervisningen via videndeling på teammødet. De undervisere, der har deltaget i seminaret, har skannet det materiale ind, som er blevet udleveret på kurset, og på den måde gjort det tilgængeligt for de øvrige undervisere og de studerende. Mange af udbudsstedets temaer og projekter omhandler kvalitet af drikkevand og fødevarer. I den forbindelse holder underviserne sig løbende opdateret med retningslinjerne inden for disse områder, ligesom de har kontakt til fx Fødevarestyrelsen i forbindelse med opdatering af retningslinjer for kvalitetsparametre. 16

18 Som resultat af medieomtalen af hestekød i fødevarer udviklede underviserne et projekt for de studerende til valgfagsprøven. I den forbindelse indledte de et nyt samarbejde med Thylin Consult, som bl.a. tilbyder at analysere prøver for indhold af hestekød. Projektet omfattede udvikling af en metode til bestemmelse af hestekød i kødprøver. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at den viden, underviserne får om forsøgs- og udviklingsarbejde, ikke tilgår udbuddet systematisk. Dog vurderer ekspertpanelet, at underviserne deltager i mange forskellige aktiviteter, hvorfra de får ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområderne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K3.B.3: Bilag K4.A.1: Bilag K4.A.2: Bilag K4.A.3: Bilag K4.A.4: Bilag K4.A.5: Bilag K4.B.1: Bilag K4.B.2: Lister over kursus, seminar og/eller konference aktiviteter Program courses for Criminal Justice Institute Seminar fermentor Praktikaftale med Højvang Laboratorium Aftale med Thylin Consult Program fra CSR-dag Nyt udstyr (FT-IR) Projektbeskrivelse til hestekød-projektet. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig ny viden fra relevante forskningsfelter, som kan kvalificere det faglige miljø og undervisningen på udbudsstedet. Underviserne på udbuddet tilegner sig viden ved at deltage i kurser, seminarer og konferencer, hvoraf en del er arrangeret af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, SCIENCE, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Fx har DTU Fødevareinstituttet afholdt et seminar om grænseværdier og sunde fedtstoffer. En anden kanal til viden om relevante forskningsfelter er en underviser, som har en ph.d.-grad i molekylærbiologi, og en anden underviser, der er i gang med en ph.d.-uddannelse. Hertil kommer, at underviserne i forbindelse med de studerendes projektdage og valgfagsprojekter i kraft af deres vejlederrolle søger viden og materialer om deres valgte emne. I forbindelse med de valgfagsprojekter, der blev gennemført i maj 2013, testede de studerende en metode til bestemmelse af hestekød i fødevarer. For at være i stand til at formulere en projektbeskrivelse har vejlederen tilegnet sig ny viden inden for feltet ved at læse videnskabelige artikler. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder, men at det er en mindre svaghed, at kontakterne i nogen grad er usystematiske og knyttet til de enkelte undervisere og ledere. Udbuddet har kun i nogen grad på et strategisk niveau sikret, at der løbende tilgår udbuddet dækkende og opdateret viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag K5.A.1: Bilag K5.A.2: Bilag K5.A.3: Bilag K5.A.4: Ansøgning til ph.d.-projekt Kan enzymer redde menneskeheden? Jagten på havets biogeokemiske cyklus Undgå køernes prutter anvend naturens egne gener til forbedring af nuværende afgrøder 18

20 Bilag K5.A.5: Bilag K5.A.6: Bilag K5.A.7: Bilag K5.A.8: Bilag K5.A.9: Bilag K5.A.10: Bilag K3.B.3: Bilag K5.B.1: Bilag K5.B.2: Bilag K5.B.3: Bestilling af foredrag fra eksterne interessenter Program for Gartneri og landskabspleje (Valencia College) Program for Forskningens Døgn (Slagelse Kommune) Aktuelle projekter fra DTU Invitation fra Old Dominion University Konference om bekæmpelse af zoonoser Lister over kursus, seminar og/eller konference aktiviteter Problemformulering fra Line/Anitta Protokol fra Novozymes Artikel fra Naturvidenskab. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsen består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTS-point, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de temaer, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. 20

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag: K6.A.1: Studieordning Laborant (AK) 2012 Bilag K6.C.1: Studieplan for laborant (AK) uddannelsen på CS. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte faglige forløb på udbudsstedet og viser bl.a., hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende faglige forløb: Laboratorieteknik-tema, Mikrobiologi, Analyseteknik-tema og Bioteknologi-tema. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at undervisnings- og arbejdsformerne i ovennævnte faglige forløb består af praktiske laboratorieøvelser, klasseundervisning og studieværksted, hvor den studerende kan få vejledning til løsning af opgaver, udarbejdelse af rapporter m.m. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Det angår både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. Inden for nogle fag er der en bunden rækkefølge, da teorien er bundet op på et grundlæggende kendskab, som den studerende skal opnå inden for området, samt anvendelse af praktiske teknikker, fx i faget mikrobiologi. En anden bunden forudsætning er, at den studerende efter afslutning af et tema skal have godkendt forløbet, herunder deltagelsen i laboratorieøvelser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag: K6.A.1: Bilag K6.C.1: Bilag K7.A.1: Bilag K7.A.2: Studieordning Laborant (AK) 2012Bilag K7.B.1: Halvårsplan Studieplan for laborant (AK) uddannelsen på CS Evalueringsresultater fra L49 mikrobiologi: Delfi, temafag evaluering og læringsmål Referat fra et teammøde 22

24 Bilag K7.A.3: Bilag K7.B.2: Bilag K7.B.3: Bilag K.B.4: Bilag K7.B.5: Bilag K7.B.6: Bilag K7.B.7: Bilag K7.B.8: Bilag K7.B.9: Referat fra et afdelingsmøde Uge for uge -plan/l49 Bogliste til udbuddet Pensumliste til laboratorieteknik-tema Bilag til pensumliste til laboratorieteknik-tema; laboratoriejournal Pensumliste for faget Mikrobiologi til temaerne; Mikrobiologi, Ana lyseteknik og Fødevare Pensumliste til analyseteknik-tema Bilag til pensumliste til analyseteknik-tema; teknisk rapport Pensumliste til bioteknologi. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Undervisergruppen består samlet af otte undervisere og to laboratorieassistenter. Tre af underviserne og de to laboratorieassistenter er uddannet laboranter, mens resten er uddannet på en faglig relevant uddannelse eller på en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Seks af underviserne har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.agro., cand.pharm. eller cand.scient. i kemi og miljøbiologi. En underviser har en ph.d.-grad i molekylærbiologi, mens en anden underviser er i gang med en ph.d.- uddannelse. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Flere undervisere har omfattende undervisningserfaring, bl.a. gennem deres ph.d.-uddannelse. Derudover har tre undervisere pædagogikum. Ekspertpanelet vurderer, at hovedparten af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som laboratorietekniker og forskningsassistent og via forskningsarbejde i en privat virksomhed. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence i uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. I forhold til faglig ajourføring af ny viden om centrale tendenser i erhverv, profession og relevant forskning vurderer ekspertpanelet, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis (se under kriterierne 3-5). Den enkelte underviser får årligt tildelt 50 timer til almindelig opdatering. Herudover er der afsat 37 timer årligt til specifikke kompetenceudviklingsaktiviteter. Timerne er fx blevet anvendt til kurser, som producenter afholder, fælles ekskursioner og bearbejdning af ny viden og formidling af den til de studerende. 24

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4, 5 og 8 og følgende bilag: Bilag K3.C.2: Liste over projekter med kort beskrivelse fra hhv. prøve 2 og prøve 4 samt angivelse af årstal for projektet Bilag K3.B.3: Lister over kursus, seminar og/eller konference aktiviteter Bilag K8.B.1: Semester evaluering af CHMA Bilag K8.B.2: Semester evaluering af ERRY Bilag K8.B.3: Semester evaluering af GIRA Bilag K8.B.4: Semester evaluering af LOZI Bilag K8.B.5: Semester evaluering af MASK Bilag K8.B.6: Semester evaluering af STVA Bilag K8.B.7: Vejledning fra coach Bilag K8.B.8: Resultat af tilfredshedsundersøgelsen blandet studerende på laborant uddannelsen (2011) Bilag K8.B.9: Resume af seminar Bilag K8.B.10: Vejleding til undervisere til praktikbesøg i forbindelse med projektpe rioden Bilag K8.B.11: Resumé af foredrag Bilag K8.B.12: Program for Cooperative learning (modul I, II og III). 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder, på universiteter eller i offentlige institutioner. Praktikken bliver efterfulgt af det afsluttende projekt (10 ECTS-point), som i praksis udarbejdes på praktikstedet. Dette indebærer, at den studerende først vender tilbage til udbudsstedet i forbindelse med den afsluttende projekteksamen. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. De studerende bliver forberedt til praktikken, ved at udbudsstedets praktikkoordinator informerer de studerende og praktikstederne om praktikforløbet. Praktikkoordinatoren har også ansvar for dokumentation af praktikken. Institutionen redegør for, at der på semester er aktiviteter, der forbereder de studerende på praktiksøgningen og på selve praktikken. Det drejer sig om informationsmøder om uddannelsens struktur og indhold, herunder praktikken, og rådgivning i at skrive ansøgninger. Fx holder Novo Nordisk oplæg på udbudsstedet om at skrive ansøgninger. Den faglige forberedelse til praktikken består i, at udbudsstedet har et netværksforum, hvor studerende, der har været seks måneder i praktik, formidler deres praktikerfaringer til studerende, der skal i praktik. Ud over at dele praktikerfaringer er formålet, at de stude- 26

28 rende bevarer kontakt med hinanden. Herudover har udbudsstedet redegjort for, at ca. 50 % af undervisningen på den del af uddannelsen, der foregår på udbudsstedet, er laboratorieundervisning, der er centreret om praktiske problemstillinger og løsning af disse. Dermed er en stor del af undervisningen forberedelse til praktikken. De studerende bliver under praktikken vejledt, ved at de studerendes praktikvejledere holder kontakt med de studerende, besøger de studerende tre måneder inde i praktikken, hvor fx ugejournalen bliver fremvist, og godkender praktikrapporten. Undervejs i praktikken har den studerende mulighed for at kontakte sin praktikvejleder pr. eller telefon. De studerende bruger deres viden, færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning i praktikken og trækker på deres praktikerfaringer i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et problem med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik vinter 2013, manglede fem ud af 14 studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af , 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Udbudsstedets ledelse er opmærksom på problemet med manglende praktikpladser og har iværksat initiativer, der skal afhjælpe problemet. Fx blev der under besøget redegjort for, at underviserne kontakter praktikstederne for at skaffe praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dette som positivt, men da der stadig er studerende, som mangler praktikpladser, har ekspertpanelet vurderet, at problemet er alvorligt, og at kriteriet derfor er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K6.A.1: Studieordning Laborant (AK) 2012 Bilag K8.B.10: Vejleding til undervisere til praktikbesøg i forbindelse med projektpe rioden Bilag K9.D.1: Praktikforløb gennem uddannelsen Bilag K9.D.2: Præsentation af praktik-og projektperioden Bilag K9.D.3: Invitation til L45 Bilag K9.D.4: Invitation til L46 Bilag K9.E.1: Praktikaftale (dokument A) Bilag K9.E.2: Uddannelsesplan (dokument B) Bilag K9.E.3: Eksempel på uddannelsesplan og tilhørende ugejournal Bilag K9.E.4: Evaluering fra en studerende efter praktikperioden Bilag K9.E.5: Evaluering fra en aftager efter praktikperioden Bilag K9.E.6: Vejledning til undervisere til praktikbesøg inden for de første tre måneder Bilag K9.E.7: Vejledning til undervisere det skal godkende ugejournal og praktik rapport. 27

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog mellem udbudssted og praktiksted. Kravene til praktikken er, at der bliver indgået en praktikaftale mellem den studerende og praktikstedet, og i den forbindelse udarbejder praktikstedet en uddannelsesplan, der omfatter uddannelseselementernes læringsmål. Ekspertpanelet vurderer, at det løbende sikres, at kravene til praktikstedet og praktikforløbet bliver opfyldt. Undervejs i praktikforløbet fører den studerende en kortfattet ugejournal, som skal være tilgængelig under praktikvejlederens besøg på praktikstedet, som finder sted tre måneder inde i praktikken. I de mellemliggende perioder er der kontakt mellem praktikvejlederen og den studerende i forbindelse med indsendelse af ugejournaler. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav til praktikstedet om, at den studerende i løbet af praktikken skal arbejde med opgaver, som integrerer læringsmålene i arbejdet. Arbejdsopgaverne er centreret om praktikstedets udvalg af laboratorietekniske metoder og områderne arbejdsmiljø og kvalitetsstyring samt arbejdspladsens funktion og kultur. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der desuden tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem institution og praktiksted sikrer klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at parterne er opdateret med relevant viden om hinanden. Udbudsstedets kontakt til praktikstederne foregår ved, at udbudsstedet sender en pjece til de nye praktiksteder, som beskriver forventningerne til praktikstedet og institutionens rolle. Udbudsstedets praktikkoordinator besøger potentielle praktiksteder for at forklare retningslinjerne. Desuden er der kontakt mellem udbudssted og praktiksted i forbindelse med evaluering af praktikforløbene. Ekspertpanelet vurderer, at praktikken evalueres løbende og med inddragelse af de relevante parter. Både praktikstedet og den studerende deltager efter praktikforløbet i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Her bliver praktikstederne bl.a. spurgt om de studerendes kompetencer og faglige udvikling undervejs og om, hvorvidt de vil stå til rådighed for virksomheds- 28