Uddannelsesbyen Aalborg En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som Uddannelsesby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesbyen Aalborg En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som Uddannelsesby"

Transkript

1 Uddannelsesbyen Aalborg En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som Uddannelsesby Aalborg Kommune August 217

2 Indhold Forord Resumé Metodisk tilgang... 6 Spørgeskema... 6 Fokusgruppeinterviews Population, stikprøve og repræsentativitet Generelt tilfredshedsniveau og vurdering af byen Overordnet tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby Vil du anbefale Aalborg som uddannelsesby? Kunne du tænke dig at blive i Aalborg efter endt uddannelse? De studerendes vurdering af de syv hovedområder Byens fysiske miljø Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med byens fysiske indretning Konklusion på de studerendes vurdering af byens fysiske miljø Transportforhold Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med transportforhold Konklusion på de studerendes vurdering af transportforhold Boligforhold og tilbud Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med boligforhold og tilbud Konklusion på de studerendes vurdering af boligforhold og tilbud Kulturtilbud Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med kulturtilbud Konklusion på de studerendes vurdering af kulturtilbud Fritidstilbud Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med fritidstilbud Konklusion på de studerendes vurdering af fritidstilbud Uddannelsesinstitutionen Betydning for valg af uddannelsesby Tilfredshed med uddannelsesinstitutionerne

3 4.6.3 Konklusion på de studerendes vurdering af uddannelsesinstitutionen Arbejdsmarkedsforhold Betydning for valg af uddannelse Tilfredshed med arbejdsmarkedsforhold Konklusion på de studerendes vurdering af arbejdsmarkedsforhold Samlet konklusion Bilag 1: spørgeskema Bilag 2: Tilfredshedsscorer for undersøgelsen 217 vs : Byens fysiske miljø : Transportforhold : Boligforhold og tilbud : Kulturtilbud : Fritidstilbud : Uddannelsesinstitutionen : Arbejdsmarkedsforhold Bilag 3: Vurderet betydning af forhold i 217 vs

4 Forord Denne rapport har til formål at belyse graden af tilfredshed med Aalborg som uddannelsesby blandt de studerende på 2. semester fra AAU og UCN i første halvår af 217. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i uddannelsesstrategien for Aalborg Kommune Det er i den forbindelse afgørende, at forskellige forhold, som relaterer sig til strategiens mål og delmål, indgår i rapporten. I 215 blev en tilsvarende rapport udarbejdet. Undersøgelsen, som lå til grund for den daværende rapport, blev baseret på et spørgeskema. Denne metodiske tilgang er i overvejende grad søgt gentaget, hvorved en meningsfuld sammenligning af resultaterne fra henholdsvis 215 og 217 er muliggjort. Et sådant sammenlignende aspekt vil optræde flere steder i denne rapport. Dog er dette ikke det eneste fokuspunkt; et fyldestgørende stilbillede af graden af tilfredshed blandt 2. semester studerende er i mindst lige så høj grad en prioritet. Af samme årsag er en række nye spørgsmål blevet føjet til spørgeskemaet, med det formål at kunne afdække sammenhænge mellem de studerendes baggrunde og graden af tilfredshed udtrykt gennem deres svar. Herved er det forhåbningen, at der tegner sig et mere klart billede af hvilke grupper af studerende, som skal tilgodeses i fremtidige tiltag. I undersøgelsen fra 215, indgik de studerendes vurdering af relevansen, såvel som tilfredsheden af syv forskellige hovedområder. Dette er ikke tilfældet i undersøgelsen 217, idet kun tilfredshed med uddannelsesbyen og de tiltag, der er iværksat inden for de syv områder, indgår i spørgeskemaet. I tillæg til resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, er der i rapporten inddraget empiri indsamlet gennem fokusgruppeinterviews. Disse er foretaget med studerende, der i spørgeskemaet 215 blev bedt om at tilkendegive eventuel interesse i at indgå i et sådant interview. Der skal rettes en stor tak til AAU og UCN for deres hjælp med at gennemføre undersøgelsen. 3

5 1 Resumé Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i marts 217, hvor semester studerende fra henholdsvis AAU og UCN har bevaret spørgeskemaet. Svarprocenten er 23,1% i alt. Fra AAUstuderende har 18,4% af de adspurgte besvaret skemaet, mens tilsvarende gør sig gældende for 32,3% af de adspurgte fra UCN. Generel tilfredshed Der er generelt høj tilfredshed med uddannelsesbyen Aalborg. På en skala fra 1 vurderer de studerende i gennemsnit tilfredsheden med uddannelsesbyen Aalborg til 7,8. Højest tilfredshed (8,1) findes blandt de, som har boet i Aalborg før studiestart - de indfødte. Laveste tilfredshedsscore (6,9) har de studerende, som ikke har haft Aalborg som 1. prioritet. 92,6% af de studerende vil anbefale Aalborg som uddannelsesby til andre. Over halvdelen af de studerende ønsker at blive i Aalborg efter endt uddannelse. Det er primært de indfødte, der ønsker at blive i Aalborg efter endt uddannelse her ønsker tre ud af fire at blive i Aalborg. Modsat er det lidt under halvdelen af tilflytterne, som ønsker at blive efter endt uddannelse. Vurdering af de syv hovedområder 1) Byens fysiske miljø 2) Transportforhold 3) Boligforhold og tilbud 4) Kulturtilbud 5) Fritidstilbud 6) Uddannelsesinstitutionens rammer 7) Arbejdsmarkedsforhold i by/region De studerende finder, at uddannelsesinstitutionen og forhold i forbindelse med uddannelsesinstitutionen er det mest betydningsfulde forhold for deres valg af uddannelsesby. Knap halvdelen af de studerende vurderer, at uddannelsesinstitutionen har haft stor/afgørende betydning for deres valg af uddannelsesby, mens 1/3 vurderer, at uddannelsesinstitutionen har haft nogen eller begrænset betydning for deres valg. Boligforhold og tilbud har også stor betydning for de studerende. Over 1/3 af de studerende angiver, at boligforhold har stor eller afgørende betydning for deres valg af uddannelsesby og lige så mange vurderer, at boligforhold har nogen eller begrænset betydning for deres valg. De øvrige fem områder (byens fysiske miljø, transportforhold i byen, arbejdsmarkedsforhold, kulturtilbud og fritidstilbud) finder de studerende i prioriteret rækkefølge af mindre vigtig betydning for deres valg af uddannelsesby. Tilfredshed med uddannelsesbyen Generelt er de studerende tilfredse med uddannelsesbyen Aalborg. Især forholdene på og omkring uddannelsesinstitutionen, men også det fysiske miljø i byen og boligforholdene, har en høj tilfredshedsrate blandt de studerende. Der er høj tilfredshed med transportforholdene i Aalborg, om end der er mindre tilfredshed med priserne for den kollektive trafik i byen. De studerendes tilfredshedsniveau med kultur- og fritidstilbud ligger lavere, men varierer mellem de forskellige tilbud. Der er dog generelt højere tilfredshed med kulturtilbuddene end med fritidstilbuddene her adskiller hhv. mulighederne for at dyrke sport og motion, samt muligheden for restaurantbesøg, sig med et højere tilfredshedsniveau. 4

6 De studerendes vidensniveau omkring arbejdsmarkedsforholdene i by- og region, vurderes relativt lave. Mange af de studerende svarer ved ikke, når de spørges om deres tilfredshed med f.eks. iværksættermuligheder i by/region, mulighed for job blandt dimittender i by/region, samt mulighed for studierelevant praktik. Dette antages at kunne begrundes i, at målgruppen for undersøgelsen er 2. semesterstuderende, som finder, at deres erhvervskarriere ligger langt ude i fremtiden og derfor ikke har gjort sig tanker herom. 5

7 1 Metodisk tilgang Formålet med undersøgelsen, som denne rapport er baseret på, er at opnå et indblik i de studerendes tilfredshedsgrad med Aalborg som uddannelsesby. De studerende afgrænses i denne forbindelse til at omfatte de, som er i gang med videregående uddannelser på UCN og AAU. For at opnå fyldestgørende indblik i denne målgruppe, må en undersøgelse i stor skala nødvendigvis iværksættes. Spørgeskema For at opfylde formålet, vurderes en spørgeskemaundersøgelse som det bedst egnede, da en sådan vil kunne give indblik i en stor gruppe studerendes opfattelser af uddannelsesbyen uden de store ressourcemæssige omkostninger. Målgruppen for undersøgelsen består af studerende på 2. semester fra AAU og UCN. Dette valg er foretaget på baggrund af en række begrundelser: 1) Det har været i højsædet at indfange tilfredshedsgraden blandt nye studerende, i hvilken forbindelse studerende på senere semestre ikke i samme omfang som 2. semester studerende antages at kunne fungere som valide kilder, da deres førstehåndsindtryk af Aalborg som uddannelsesby kan tænkes at være påvirket af senere opnåede indtryk og hukommelsesbias. 2) Undersøgelsen fra 215 benyttede sig af respondenter fra 2. semester. Såfremt en meningsfuld sammenligning skal foretages mellem besvarelser fra 215 og besvarelser fra 217 med henblik på at evaluere effekten af forbedringer/tiltag i byen, forudsættes det, at så mange variable som muligt isoleres. Om end en række bias, relateret til bl.a. tidseffekter og mangel på vished omkring respondenternes baggrunde, tænkes at influere validiteten negativt, vil markante forskelle mellem besvarelser i 215 og 217 kunne give et praj om heldige eller uheldige udviklingstendenser i Aalborg som uddannelsesby. Her bør det tilføjes, at ovenstående målgruppe er afgrænset til dansktalende studerende; spørgeskemaet er udarbejdet på dansk og som sådan giver det ikke megen mening at udsende til studerende, som ikke taler sproget. I stedet er der foretaget en undersøgelse af de internationale studerendes tilfredshedsgrad gennem International House i Aalborg. Sammenligning af de to undersøgelser vil give mulighed for at se forskellen på de danske og de internationale studerendes vurderinger. Spørgeskemaet er udarbejdet efter den samme skabelon som i 215, og de enkelte spørgsmål overvejende med de samme formuleringer, hvilket skyldes, at forskelle i disse henseender vil reducere validiteten ved sammenligning af resultater fra 215 med resultater fra 217. Som i 215, er denne undersøgelse baseret på spørgsmål relateret til syv forskellige hovedområder, som sammenlagt afspejler Uddannelsesstrategien Hovedområderne er som følgende: 1) Byens fysiske miljø 2) Transportforhold 3) Boligforhold og tilbud 4) Kulturtilbud 5) Fritidstilbud 6) Uddannelsesinstitutionens rammer 7) Arbejdsmarkedsforhold i by/region Tilhørende hvert af disse hovedområder er der formuleret en række spørgsmål, som søger at indfange forskellige dimensioner, som synes relevante (se bilag 1 for hele spørgeskemaet). Hvor der i 215 både var spørgsmål, som relaterede sig til relevansen og betydningen af, samt tilfredsheden med, de forskellige hovedområder, er der i undersøgelsen for 217 kun udarbejdet spørgsmål relateret til graden af tilfredshed og betydning. Dette skyldes følgende: 6

8 1) Vurderingen af relevansen tænkes næppe at ændre sig i synderlig høj grad på to år, i modsætning til graden af tilfredshed, som kan ændre sig markant grundet byens udvikling generelt såvel som nye tiltag til forbedring af studiemiljøet foretaget i perioden. Den vurderede relevans fra 215 antages derfor stadig at være repræsentativ for de studerende fra 2. semester. 2) Spørgeskemaet, som undersøgelsen er baseret på, er i forvejen tidskrævende for respondenter at besvare, og da det ikke er obligatorisk at deltage, antages det, at bortfaldet af respondenter mindskes ved at fjerne spørgsmålene relateret til relevans. Herved øges svarprocenten og endelig repræsentativiteten. Som tillæg til spørgsmålene fra 215, er der, på baggrund af de i rapporten fra 215 angivne anbefalinger, tilføjet en række yderligere spørgsmål, som har til formål at undersøge baggrunde for de studerendes besvarelser i henhold til tilfredshed. Fokusgruppeinterviews På trods af at en spørgeskemaundersøgelse, som angivet ovenfor, tilbyder mulighed for at undersøge holdningen blandt relativt mange mennesker, vil en række dimensioner gå tabt, da respondenterne ikke tilbydes muligheden for at beskrive deres holdninger i dybden og i stedet afgrænses til at besvare spørgsmål i fastlåste svarkategorier. Derfor er der som supplement til undersøgelsen i 215 gennemført to fokusgruppeinterviews med henholdsvis 6 og 5 af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 215. Fokusgruppedeltagerne var i semester studerende, det betyder, at de ikke er direkte sammenlignlige med 2. semester studerende, hvorfor deres udtalelser kunne bidrage med to relevante elementer: 1) Da fokusgrupperne består af studerende, som indgik i spørgeskemaundersøgelsen i 215, vil man kunne indhente information omkring hvordan de synes byen har ændret sig til det bedre/værre siden de besvarede spørgeskemaet. 2) De vil kunne reflektere over hvordan deres egen udvikling har spillet ind på deres mening om Aalborg som uddannelsesby. Derudover kan fokusgrupperne kunne bidrage med uddybende forklaringer af forhold, som ikke er nemme at tolke alene ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen - eksempelvis høje antal ved ikke - besvarelser. 7

9 2 Population, stikprøve og repræsentativitet Som angivet ovenfor, består stikprøven af dansktalende studerende på 2. semester på UCN og AAU. Spørgeskemaet er i alle tilfælde udsendt over . Første mail blev udsendt 2. marts, hvorefter to remindere blev udsendt d. 28. marts og d. 3. april. Tabel 2.1 angiver besvarelsesprocenten. I de tabeller og figurer, som findes i den resterende del af rapporten, vil antal besvarelser blive angivet n. Tabel 2.1: Besvarelsesprocent for AAU, UCN og sammenlagt. Uddannelsesinstitution Antal udsendte spørgeskemaer Antal gennemførte besvarelser (n) Svarprocent AAU ,39% UCN ,25% I alt ,6% Således er den samlede svarprocent 23,6 for hele populationen og 18,39 og 32,25 for henholdsvis AAU og UCN. Idet stikprøven absolut set bliver udgjort af et stort antal respondenter, og samtlige af disse har modtaget forespørgsel om deltagelse i undersøgelsen og således principielt har mulighed for at indgå, vurderes det, at der tale om en stikprøve, der er repræsentativ for den totale population. Der kan dog forekomme systematisk bortfald, hvor bestemte grupper af populationen enten aktivt fravælger at deltage eller ikke har samme forudsætninger for at indgå pga. eksamensperioder, ferier og lignende. Af samme årsag findes det nødvendigt at sammenholde fordelingen af grupper i stikprøven med den totale population. Set i forhold til tilgængelige baggrundsvariable vurderes de mest relevante grupper at udgøres af køn og alder: Tabel 2.2: Kønsfordeling i populationen sammenholdt med stikprøven AAU: Køn Procent i population Procent i stikprøve Mand 55,4 4,6 Kvinde 44,6 59,4 Total Tabel 2.3: Aldersfordeling i populationen sammenholdt med stikprøven - AAU: Alder Procent i population Procent i stikprøve <21 31,4 31, ,5 61,9 >25 8,1 6,2 Total Angående køn er der i datasættet fra AAU markant forskel mellem populationen og stikprøven (se tabel 2.2), idet der i stikprøven er relativt stor overvægt af kvinder sammenlignet med i hele populationen, hvor mænd dominerer i antal. Dette kan tænkes at forårsage bias, da bortfaldet synes systematisk. Der kan således være tale om, at kvinder i større omfang end mænd enten har ønsket at deltage i undersøgelsen, eller eksempelvis i større omfang vælger uddannelser, som ikke har været præget af eksamener i den periode, hvor spørgeskemaundersøgelsen var aktiv. Dette understreges af at aldersfordelingen på AAU i populationen sammenlignet med stikprøven (se tabel 2.3), hvor der, i modsætning til køn, ses en relativt lille forskel mellem populationen og stikprøven. Således antages stikprøven at være repræsentativ i denne henseende. 8

10 Tabel 2.4: Kønsfordeling i populationen sammenholdt med stikprøven UCN: Køn Procent i population Procent i stikprøve Mand 43,9 33,9 Kvinde 56,1 66,1 Total Tabel 2.5: Aldersfordeling i populationen sammenholdt med stikprøven - UCN: Alder Procent i population Procent i stikprøve <21 14,2 14, ,6 62,5 >25 22,2 23,4 Total Af tabel 2.4 fremgår det, at der på UCN er mindre forskel mellem kønsfordelingen i populationen sammenlignet med i stikprøven end hos AAU. Der ses dog stadig tendens til, at kvinderne i højere grad har besvaret spørgeskemaet end mændene, hvorved samme mønster gør sig gældende som ved AAU. Angående aldersfordelingen i populationen kontra stikprøven (se tabel 2.5), er der, som ved AAU, relativt lille variation mellem populationen og stikprøven. Således er stikprøven hos UCN repræsentativ angående aldersfordeling. 9

11 3 Generelt tilfredshedsniveau og vurdering af byen I det følgende vil spørgsmål relateret til de studerendes generelle tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby blive belyst. 3.1 Overordnet tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby Som det fremgår af nedenstående tabel 3.1, ligger den overordnede tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby på 7,8, vurderet på en skala fra 1-. Til sammenligning lå gennemsnittet på 7,9 i undersøgelsen 215, hvilket indikerer et mindre fald i tilfredshedsniveauet. Det er her værd at fremhæve, at standardafvigelsen er større i undersøgelsen i 217 end i Således ses der tendens til øget polarisering blandt respondenterne. Tabel 3.1: Overordnet tilfredshedsniveau med Aalborg som Uddannelsesby. Gennemsnit Antal respondenter i gruppe Standardafvigelse Overall gennemsnit i 217 7,8 58 1,6 Overall gennemsnit i 215 7, ,3 Hverken køn eller alder giver anledning til statistisk signifikante forskelle i det overordnede tilfredshedsniveau. Som tabel 3.2 illustrerer, er der derimod markante forskelle mellem andre grupper 2 : Tabel 3.2: Overordnet tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby blandt forskellige grupper i 217. Gennemsnit Antal respondenter i gruppe Standardafvigelse Tilflytter 7, ,5 Indfødt 8, ,7 Pendler 7, ,9 Aalborg som 1. prioritet 7, ,6 Aalborg ikke som 1. prioritet 6, ,8 Uddannelse som 1. prioritet 7,9 9 1,5 Uddannelse ikke som 1. prioritet 7, , Total 7,8 58 1,6 Af tabel 2 fremgår det for det første, at indfødte udviser højere overordnet tilfredshed med Aalborg som Uddannelsesby end tilflyttere og især pendlere. For det andet ses der en forskel mellem studerende, der har valgt Aalborg som 1. prioritet ved valg af Uddannelsesby sammenlignet med studerende, som havde prioriteret anderledes, men alligevel endte i Aalborg. For det tredje er de, som ikke blev optaget på deres 1. prioritet ift. uddannelse, mindre tilfredse end de, som fik deres ønske opfyldt. Sammenfattet ser der ud til at være størst forskel mellem de studerende, som har ønsket at studere i Aalborg vs. De studerende, som helst så sig selv studere i en anden by. Her skal det haves in mente, at respondentgrundlaget er udgjort af 2. semester studerende, hvilket betyder, at der er tale om relativt nye studerende. Den forskel som er at finde mellem grupperne, kan tænkes udjævnet efterhånden som de studerende kommer længere frem i studietiden. Argumenterne for denne antagelse er for det første, at de 1 Outliers er ikke frasorteret. 2 Alle vurderet signifikante efter chi 2 -test med p-værdi <,5.

12 tilflyttende studerende vil stifte flere sociale bekendtskaber og opnå større kendskab til byens kulturelle liv, hvorved tilfredshedsgraden forventes højnet blandt de studerende, som i undersøgelsen har angivet lav tilfredshed, samt at der i et vist omfang antages at forekomme frafald af studerende, der i mindre omfang er positivt indstillet i forhold til Aalborg. 3.2 Vil du anbefale Aalborg som uddannelsesby? Figur 3.1 viser fordelingen af svar tilhørende spørgsmålet vil du anbefale Aalborg som uddannelsesby? i procent for hhv. 217 og 215. Heraf fremgår det, at 92,6% af de studerende i 217 vil anbefale byen, mens det i 215 gjorde sig gældende for 95,5%. Der ses altså et mindre fald på knap tre procent i denne henseende. Dog er der ikke tilsvarende mange studerende, som svarer nej, idet der kun er tale om en stigning på godt én procent i denne kategori. Således er ved ikke -besvarelser den primære forklaring på faldet i positive tilkendegivelser. Figur 3.1: Vil du anbefale Aalborg som uddannelsesby? 217 vs Ja Nej Ved ikke 217 (n=58) 92,6 2,1 5,3 215 (n=625) 95,5 1 3,5 Der ses ikke nogen signifikant forskel på tilbøjeligheden til at ville anbefale Aalborg som uddannelsesby ved inddeling efter hverken køn, alder eller tilflyttere/indfødte/pendlere. De største forskelle i svarfordeling findes ved inddeling af de studerende efter: 1) De, som har haft Aalborg som 1. prioritet og de, som ikke har haft Aalborg som 1. prioritet 2) De, som har haft deres nuværende uddannelse som 1. prioritet og de, som ikke har haft deres uddannelse som 1. prioritet. De to inddelinger findes i henholdsvis Figur 3.2 og Figur

13 Figur 3.2: Procentvis fordeling af studerende i 217 som vil anbefale Aalborg som uddannelsesby, fordelt efter uddannelsesbyens prioritet Aalborg som 1. prioritet (n=917) Aalborg ikke som 1. prioritet (n=141) Vil anbefale Aalborg 94,2 82,3 Vil ikke anbefale Aalborg 1,3 7,1 Ved ikke 4,5,6 Figur 3.3: Procentvis fordeling af studerende i 217 som vil anbefale Aalborg som Uddannelsesby, fordelt efter uddannelsens prioritet Uddannelse som 1. prioritet (n=9) Uddannelse ikke 1. prioritet (n=148) Vil anbefale Aalborg 93,8 85,1 Vil ikke anbefale Aalborg 1,2 7,4 Ved ikke 4,9 7,4 Vil anbefale Aalborg Vil ikke anbefale Aalborg Ved ikke Som det fremgår af begge figurer, er der generel tendens til, at de, som havde henholdsvis Aalborg og deres uddannelse som 1. prioritet ved studiestart, i størst omfang vil anbefale Aalborg. Dette er næppe overraskende, da studerende, som havde prioriteret deres uddannelse og bopæl som nummer ét, selvsagt vil være mere positivt indstillet herfor, sammenlignet med studerende, som havde ønsket anderledes. 12

14 3.3 Kunne du tænke dig at blive i Aalborg efter endt uddannelse? Figur 3.4 indikerer, at de studerende i 217 sammenlignet med 215 i en smule større omfang er afklaret i forhold til hvorvidt de ønsker at blive i Aalborg efter endt uddannelse eller ej. Der er således flere studerende, som svarer ja og nej, mens ved ikke -besvarelser i mindre grad er repræsenteret. Figur 3.4: Procentvis fordeling af studerende i henhold til ønske om at blive i Aalborg efter endt uddannelse vs Ja Nej Ved ikke 217 (n=58) 51,3 17,1 31,6 215 (n=625) 5,2 15,4 34,4 En nærmere inddeling af de studerende i grupperinger viser, at der er markant forskel på hvilke typer, som agter at blive i byen efter endt uddannelse. Store forskelle findes især mellem: 1) De, som har haft Aalborg som 1. prioritet og de, som ikke har haft Aalborg som 1. prioritet. 2) Tilflyttere og indfødte 3. Figur 3.5 og 3.6 viser fordelingen af disse grupper. Figur 3.5: Procentvis fordeling af studerende i 217 i henhold til fortsat ønske om at bo i Aalborg efter endt uddannelse, inddelt efter uddannelsesbyens prioritet Aalborg som 1. prioritet (n=917) Aalborg ikke som 1. prioritet (n=141) Vil blive i Aalborg 56,2 19,8 Vil ikke blive i Aalborg Ved ikke 3,8 36,2 3 Inddeling 1 såvel som inddeling 2 er signifikante efter chi 2 test med p-værdi <,. 13

15 Af Figur 3.5 fremgår det, at de, som har valgt Aalborg som 1. prioritet, i højere grad end de, som ikke har valgt Aalborg som 1. prioritet, agter at blive i Aalborg efter endt uddannelse. Mere interessant er det, at tilflyttere, jf. Figur 3.6, i langt mindre grad end indfødte er interesserede i at blive boende; 48,5% af tilflytterne ønsker at blive i Aalborg, mens hele 74,9% at de indfødte ønsker at blive. Denne forskel understøttes af, at kun en halvt så stor procentdel af de indfødte, sammenlignet med tilflyttere, svarer nej til at blive efter endt uddannelse. Desuden er der markant større afklaring blandt de indfødte, da de i væsentlig mindre omfang end tilflytterne svarer ved ikke 4. Figur 3.6: Procentvis fordeling af studerende i 217 i henhold til fortsat ønske om at bo i Aalborg efter endt uddannelse, inddelt efter tilflyttere og indfødte Tilflyttere (n=726) Indfødte (n=187) Vil blive i Aalborg 48,5 74,9 Vil ikke blive i Aalborg 16,1 8 Ved ikke 35,4 17,1 Ligeledes relevant at fremhæve, er sammenhængen mellem alder og lysten til at blive i Aalborg efter endt uddannelse 5. Som det fremgår af Figur 3.7, er især studerende ældre end 25 år afklarede omkring deres lyst til at bo i Aalborg efter studietiden; hvor de yngre studerende i en tredjedel af tilfældene svarer ved ikke gør dette sig kun gældende for knap en femtedel af dem over 25 år. Her tænkes det plausibelt, at studerende, som går på 2. semester og er ældre end 25 år, har større tilbøjelighed til at have stiftet familie og slået rod end yngre og mindre afklarede studerende. Figur 3.7: Procentvis fordeling af studerende 217 i henhold til fortsat ønske om at bo i Aalborg efter endt uddannelse, inddelt efter alder <21 år (n=249) år (n=658) >25 år (n=148) Vil blive i Aalborg 51,4 49,7 58,1 Vil ikke blive i Aalborg 15,7 16,6 22,3 Ved ikke 32,9 33,7 19,6 4 Sammenhængen er dog kun signifikant blandt studerende ældre end 2 år. 5 Signifikant efter p-værdi <,5 ved chi 2 test. 14

16 4 De studerendes vurdering af de syv hovedområder I det følgende vil de studerendes vurdering af hvert af de syv hovedområder blive belyst. Vurderingerne er funderet i empirien genereret gennem spørgsmål relateret til betydningen af, samt tilfredshedsgraden med, hvert af de syv områder. De syv hovedområder udgøres af følgende: - Byens fysiske miljø - Transportforhold - Boligforhold og tilbud - Kulturtilbud - Fritidstilbud - Uddannelsesinstitutionen - Arbejdsmarkedsforhold I tillæg til dette vil citater fra fokusgruppeinterviewene blive inddraget med henblik på at tilføre besvarelserne fra spørgeskemaerne en ekstra dimension. 4.1 Byens fysiske miljø Betydning for valg af uddannelsesby Figur viser de studerendes vurdering af betydningen af byens fysiske miljø for deres valg af uddannelsesby. Her svarer 49,4%, at dette forhold har nogen/begrænset betydning, mens 3,2% og 2,3% angiver, at området henholdsvis ingen betydning har og at området har stor/afgørende betydning. De studerende har ikke i afgørende grad baseret valget af uddannelsesby på dette forhold. Omvendt har majoriteten angivet området som værende af en vis betydning. Figur 4.1.1: Betydning af byens fysiske miljø for valg af uddannelsesby Betydning af byens fysiske miljø for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning 2,3 Nogen/Begrænset betydning 49,4 Ingen betydning 3,2 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = 58 Der ses ingen nævneværdige forskelle mellem køn, tilflyttere/indfødte eller mellem uddannelsesinstitutioner i henhold til den vurderede betydning af byens fysiske miljø. 15

17 Der er dog tendens til, at studerende over 25 år i lavere grad vurderer området som betydningsfuldt i forhold til valg af uddannelsesby jf. figur Dette kan skyldes, at de studerende over 25 år i ca. tre gange så mange tilfælde pendler til Aalborg, set i forhold til de øvrige aldersgrupper, hvorved byens fysiske miljø i mindre grad end for de aldersgrupper, som er bosat i byen, anses for betydningsfuldt. For det andet er de ældre studerende i større grad repræsenteret i omkringliggende bydele end i Aalborg centrum, hvilket ud fra samme begrundelse som pendlerne kan forklare, at de studerende ikke ser byens udseende som værende af så stor betydning som de yngre studerende. Det kan hermed ses fordelagtigt i højere grad at vægte de yngre studerendes tilfredshedsgrad med byens fysiske miljø, da denne gruppe i højere grad tiltrækkes af dette aspekt. Figur 4.1.2: Betydning af byens fysiske miljø for valg af uddannelsesby, inddelt efter alder <21 år (n=249) år (n=658) >25 år (n=148) Stor/Afgørende betydning 18, ,9 Nogen/Begrænset betydning 56,6 51,1 31,1 Ingen betydning 24,9 26,9 54,1 Stor/Afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning 16

18 4.1.2 Tilfredshed med byens fysiske indretning Figur viser de studerendes tilfredshed med byens fysiske indretning. Som det fremgår af figuren, er der generelt høj tilfredshed med de forskellige elementer, med undtagelse af borgerinddragelsen i byudvikling Antal respondenter (n) = 58 Byens æstetiske udtryk Figur 4.1.3: Tilfredshed med byens fysiske miljø Borgerinddragelse i byudvikling Læsesals- og biblioteksfaciliteter Parker og andre åbne opholdsområder Indkøbsmuligheder Høj tilfredshed 7, ,5 69,6 81,8 Middel tilfredshed 19,8 2,4 19,1 16,6 Lav tilfredshed 4,3 18,3 9,5 7,8 3,3 Ved ikke 5,4 44,2 17 6,7 4,3 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Over 5% af de studerende angiver høj tilfredshed med hhv. byens æstetiske udtryk, læsesals- og biblioteksfaciliteter, parker og andre åbne opholdsområder og indkøbsmuligheder, hvilket overordnet set giver et positivt indtryk af de studerendes vurdering af byens fysiske miljø. Hertil kommer, at antallet af studerende, som har angivet lav tilfredshed med disse forhold, alle er under %. Angående borgerinddragelse i byudvikling ses der dog væsentlig lavere tilfredshed. Imidlertid er det især svarkategorien ved ikke, som adskiller sig markant, idet 44,2% har angivet dette. Om end scoren ved ikke kan indikere, at spørgsmålet ganske enkelt ikke er forstået, er der tendens til, at de studerende kun i ringe grad er bevidst omkring deres muligheder for at øve indflydelse på byens udvikling og kulturtilbud. Dette understøttes af følgende citat fra fokusgruppeinterview 2: Hvis man ønsker at få sin stemme hørt inden for et bestemt område, så ved jeg ikke hvordan jeg vil gribe det an. Her italesætter en studerende, at det er svært at finde fora, der gør det muligt at ytre forslag til byens udvikling. Der ses en kobling mellem dette citat og tendenserne i nedenstående figur 4.1.4, idet de studerende tilsyneladende ikke er bevidst om hvorvidt de har mulighed for at rette henvendelse til kommunen med deres ønsker. I fokusgruppeinterview 1 italesættes samme problematik, da en studerende omtaler manglende inddragelse af de studerende i henhold til de forandringer byen har gennemgået de seneste år. Der tegner sig her et billede af, at de studerende ikke, efter deres vurdering, har et forum hvorigennem de har mulighed for at ytre sig i diskursen omkring byudvikling. I denne forbindelse ses der en interessant forskel i vurderingen af borgerinddragelsen mellem tilflyttende, indfødte og pendlende studerende, illustreret i figur

19 Figur 4.1.4: Tilfredshed med borgerinddragelse i byudvikling, inddelt efter hhv. tilflyttere, indfødte og pendlere Tilflyttere (n=726) Indfødte (n=187) Pendlere (n=145) Høj tilfredshed 15,3 28,3 11 Middel tilfredshed 2,4 25,7 13,8 Lav tilfredshed 17,9 2,3 17,9 Ved ikke 46,4 25,7 57,2 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Af ovenstående fremgår det, at næsten dobbelt så mange tilflyttere som indfødte svarer ved ikke (hhv. 46,4% og 25,7%) angående tilfredshedsgraden med borgerinddragelse. Ved ikke -svarkategorien topper dog klart hos pendlere, hvor 57,2% har svaret ved ikke. Som beskrevet ovenfor er dette resultat interessant, da der ses en tendens til, at jo mere tilknytning de studerende har til Aalborg, desto mere har de forholdt sig til muligheden for borgerinddragelse i byudviklingen Konklusion på de studerendes vurdering af byens fysiske miljø Det fysiske miljø er ikke den vigtigste faktor for de studerendes valg af uddannelsesbyen. Kun 1/5 af de studerende finder, at det fysiske miljø har stor eller afgørende betydning for deres valg. Det er primært de unge studerende under 25 år, der tillægger de fysiske miljø betydning, mens over halvdelen af de studerende over 25 år ikke vurderer, at det fysiske miljø har betydning for deres valg af uddannelsesby. Der er generelt stor tilfredshed med det fysiske miljø i byen. Dog er de studerende mindre tilfredse med deres mulighed for at blive inddraget i byudviklingen, og en stor del, knap halvdelen svarer, at de ikke har viden om mulighed for inddragelse i byudviklingen mest tydelig er denne tendens for pendlere og tilflyttere, sammenlignet med indfødte i Aalborg. Samme tendens viser sig i undersøgelsen fra 215, jf. bilag 2. Inddragelse af de studerende i byudviklingen ses derfor som et indsatsområde i fremtiden. 18

20 4.2 Transportforhold Betydning for valg af uddannelsesby Figur viser de studerendes vurdering af transportforholdenes betydning for deres valg af uddannelsesby. Ud fra figuren kan det udledes, at transportforhold i byen ikke har væsentlig betydning for valg af uddannelsesby, da 45,2% og 38,7% af de studerende har angivet, at forholdet har henholdsvis ingen betydning og nogen/begrænset betydning, mens kun 16,2% angiver at transportforhold har stor/afgørende betydning. Figur 4.2.1: Betydning af transportforhold for valg af uddannelsesby Antal respondenter (n) = Betydning af transportforhold for valg af uddannelsesby Stor/Afgørende betydning 16,2 Nogen/begrænset betydning 38,7 Ingen betydning 45,2 Stor/Afgørende betydning Nogen/begrænset betydning Ingen betydning Den mest markante forskel i den vurderede betydning af transport for valg af uddannelsesby findes mellem grupper inddelt efter deres tilknytning til Aalborg 6. Figur 4.2.2: Betydning af transportforhold for valg af uddannelsesby for hhv. tilflyttere, indfødte og pendlere Tilflyttere (n=726) Indfødte (n=187) Pendlere (n=145) Stor/afgørende betydning 14,9 2,9 16,6 Nogen/begrænset betydning 43,8 31,6 22,1 Ingen betydning 41,3 47,6 61,4 Stor/afgørende betydning Nogen/begrænset betydning Ingen betydning 6 Signifikant efter chi 2 -test med p-værdi <,. 19

21 Af figur fremgår, at den gruppe, som i størst omfang svarer ingen betydning, er pendlerene, hvoraf 61,4% svarer, at transportforholdene ingen betydning har for valg af uddannelsesby. De indfødte er derimod den gruppe, der vurderer, at transportforhold har størst betydning for valg af uddannelsesby, da knap 21% angiver, at transportforhold har stor/afgørende betydning herfor. Dette betyder dog ikke, at de indfødte generelt tilskriver forholdet større betydning, da samme gruppe i højere grad end tilflyttere angiver ingen betydning. Det er således svært at pege på generelle tendenser ift. hvilke grupper af studerende, som vægter transportforhold højst ved valg af uddannelsesby. Dette understreges af, at forskelle mellem hverken uddannelsesinstitution, køn eller alder ser ud til at hænge sammen med den vurderede betydning af transportforhold Tilfredshed med transportforhold Figur viser de studerendes tilfredshed med byens transportforhold. Generelt ses der høj tilfredshed med kvaliteten af den kollektive trafik samt cykelforhold. Cirka 5% af de studerende angiver således høj tilfredshed med disse forhold, mens under % angiver lav tilfredshed dog undtaget spørgsmålet vedrørende tilfredshed med kvaliteten af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted. Priserne for offentlig transport er derimod mindre tilfredsstillende for de studerende, idet 4,8% angiver lav tilfredshed, mens kun 18,5% angiver høj tilfredshed Antal respondenter (n) = 58 Figur Tilfredshed med transportforhold (kollektiv trafik og cykelforhold) Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt Priserne for kollektiv trafik rundt i byen Cykelforhold til og fra uddannelsessted Cykelforhold i byen generelt Høj tilfredhed 47,9 55,4 18,5 53,6 53,9 Middel tilfredshed 23,2 21,8 26,6 14,8 19,8 Lav tilfredshed 12,5 7,8 4,8 9,4 6,2 Ved ikke 16, ,1 22,2 2,1 Høj tilfredhed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Der er dog stor forskel på tilfredshedsgraden blandt de forskellige målgrupper; tilflyttere, indfødte og pendlere. Af figur kan det udledes, at der hos 54,5% af de indfødte ses lav tilfredshed, hvorved denne gruppe markerer sig som værende den mindst tilfredse i denne henseende. Pendlerne scorer derimod højst på ved ikke, hvilket kan hænge sammen med, at denne gruppe i væsentlig højere grad end de øvrige grupper benytter sig af bil på daglig basis. Endelig ses tilflytterne som den mest tilfredse gruppe, hvor 2,9% angiver høj tilfredshed. 2

22 Figur 4.2.4: Tilfredshed med priser for kollektiv trafik fordelt for hhv. tilflyttere, indfødte og pendlere Tilflyttere (n=726) Indfødte (n=187) Pendlere (n=145) Høj tilfredshed 2,9 12,8 13,8 Middel tilfredshed 28,5 23,5 2,7 Lav tilfredshed 39,5 54,5 29,7 Ved ikke 11 9,1 35,9 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Figur viser tilfredshedsgraden med priser for kollektiv trafik fordelt efter de forskellige betalingsordninger, som de studerende benytter. Her fremgår det, at den højeste grad af tilfredshed ses blandt de, som rejser med rejsekort, hvor 22,1% angiver høj tilfredshed og 4,7% angiver lav tilfredshed. Den gruppe, som i mindst omfang ses stillet tilfreds med prisniveauet, er den, som benytter sig af kontantbillet, hvor hele 55,1% angiver lav tilfredshed og kun 5,1% angiver høj tilfredshed. Figur Tilfredshed med priser for kollektiv trafik, fordelt efter betalingsordning Antal respondenter (n) = 58 Rejsekort Periodekort/må nedskort Kontantbillet Jeg benytter mig ikke af offentlig transport Andet Høj tilfredshed 22,1 15,3 5,1 8,2 11,5 Middel tilfredshed 29,8 27,4 16,7,2 23,1 Lav tilfredshed 4,7 39,5 55,1 3,6 46,2 Ved ikke 7,4 17,7 23, ,2 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke På baggrund af ovenstående er det værd at notere sig, at graden af tilfredshed er relativt lav selv hos den mest positive gruppe, dvs. de, som benytter sig af rejsekort. En antagelse kan være, at de, som rejser med rejsekort ikke benytter sig af kortet tilstrækkeligt ofte til at opnå den ekstra rabat, som følger med øget brug. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet, hvilket illustreres i figur nedenfor. Her er kun inddraget de studerende, som benytter sig af bustransport på daglig basis, hvilket betyder, at rejsekortets besparelsespotentiale antages at blive udnyttet optimalt. 21

23 Imidlertid er der også i denne del af målgruppen lav tilfredshed med prisniveauet for den kollektive trafik. Heraf kan det udledes, at selv de studerende, som rejser med offentlig transport under det laveste prisniveau, ser plads til forbedring Antal respondenter (n)=144 Figur 4.2.6: Tilfredshed med priser på kollektiv trafik for studerende, som rejser med rejsekort og kører med bus dagligt Rejser med rejsekort hver dag Høj tilfredshed 22,9 Middel tilfredshed 34 Lav tilfredshed 39,6 Ved ikke 3,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Konklusion på de studerendes vurdering af transportforhold Transportforhold har generelt mindre betydning for de studerendes valg af uddannelsesby. Kun 16 % finder, at transportforhold har stor eller afgørende betydning for deres valg. Generelt er der høj tilfredshed med den kollektive trafik og cykelforholdene i Aalborg, om end de studerende ikke er tilfredse med prisniveauet for den kollektive trafik. Til gengæld vurderer de kvaliteten af den kollektive trafik og cykelforholdene helt i top, såvel forholdene til og fra uddannelsessted som forholdene generelt i byen. Det er primært de studerende, som har boet i Aalborg før studiestart, der er utilfredse med prisniveauet for den kollektive trafik. Over halvdelen af de indfødte har lav tilfredshed med prisniveauet for den kollektive trafik mens knap 4% af tilflytterne er utilfredse med prisniveauet. Denne vurdering er ikke umiddelbart afhængig af valg af betalingsform, idet tilfredsheden med priserne i den kollektive trafik kun i begrænset omfang er højere for de, som benytter den billigste betalingsform: rejsekortet. For den gruppe som benytter rejsekortet hver dag, har knap 4% angivet lav tilfredshed med priserne for den kollektive trafik. Sammenlignes resultaterne med undersøgelsen gennemført i 215 (jf. bilag 2) ses der et mindre fald i tilfredsheden med den kollektive trafik og cykelforholdene. Det kan derfor anbefales at dette analyseres nærmere gennem fokusgruppeinterview. 22

24 4.3 Boligforhold og tilbud Betydning for valg af uddannelsesby Figur 4.3.1: Betydning af boligforhold for valg af uddannelsesby Betydning af boligforhold for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning 35,6 Nogen/Begrænset betydning 36,1 Ingen betydning 28,3 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = 58 Af figur fremgår det, at de studerende tillægger boligforhold forholdsvis stor betydning for valg af uddannelsesby. 35,6% af de studerende mener, at boligforhold har stor/afgørende betydning, mens 36,1% angiver nogen/begrænset betydning, mens 28,3% ikke tillægger boligforhold betydning for deres valg af uddannelsesby. Således har forholdet haft en vis betydning for majoriteten af de studerende. Betydningen af boligforhold og tilbud fordelt efter tilflyttere/indfødte peger i retning af, at tilflytterne i højere grad end de indfødte har haft boligforhold in mente, da de valgte Aalborg som uddannelsesby. Som det fremgår af figur havde boligforhold størst betydning for valg af uddannelsesby for de, som flyttede til Aalborg i forbindelse med deres studie, idet der i denne gruppe både er flest, som har angivet hhv. stor/afgørende betydning (44,6%) og nogen/begrænset betydning (41,3%), samt færrest, som har angivet ingen betydning (14,1%). De indfødte har derimod ikke angivet forholdet betydningsfuldt i nær samme omfang, idet hele 38% har angivet, at forholdet ingen betydning har, mens kun 28,3% har tilskrevet forholdet stor betydning. I midten ses de, som flyttede til Aalborg før uddannelsesstart. 7 Signifikant efter chi 2 test med p-værdi <,. 23

25 Figur 4.3.2: Betydning af boligforhold for valg af uddannelsesby for nytilflyttere, tilflyttere og indfødte Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) Stor/afgørende betydning 44,6 37,4 28,3 Nogen/begrænset betydning 41,3 35,8 33,7 Ingen betydning 14,1 33,7 38 Stor/afgørende betydning Nogen/begrænset betydning Ingen betydning Årsagen til ovennævnte fordeling kan skyldes, at de som har boet i Aalborg i hele deres liv for det første ofte er bosat i området før studiestart, hvorved boligforhold ikke på samme måde som for tilflyttere er en prioriteret overvejelse, og for det andet, at deres kendskab til prislejet i andre studiebyer ikke er nær så udtalt, som hos de studerende, som har boet i eller i nærheden af disse alternativer. Understøttende for denne tese udtaler en af informanterne fra fokusgruppe 1, en psykologistuderende fra Århus, følgende: Du får måske 6 kvadratmeter og en god lejlighed (i Aalborg, red), mens du til de samme penge i Århus får et lille værelse på kvadratmeter ( ) Man får virkelig noget for pengene sammenlignet med andre steder. Her italesættes den udtalte forskel, som ses i boligpriserne for Aalborg kontra for Århus, hvilket vidner om, at den studerende har gjort sig overvejelser om boligmulighederne i andre uddannelsesbyer og vurderet Aalborg som overlegen i denne henseende. I figur ses betydningen af boligforhold for valg af uddannelsesby for de, som flyttede til Aalborg ifm. studiestart, inddelt efter hvilken region de flyttede fra. Her ses det, at især studerende fra Region Sjælland og Region Midtjylland har vægtet boligforhold som betydningsfulde, da hhv. 5% og 52,2% af disse grupper har vurderet forholdet som værende af stor/afgørende betydning for valg af uddannelsesby. Om end studerende, der er flyttet fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark i væsentlig lavere grad har vægtet betydningen som af stor/afgørende betydning, er det kun hhv. 3,8% og 22,2%, der ser forholdet som uden betydning. 24

26 Figur 4.3.3: Betydning af boligforhold blandt studerende, der flyttede til Aalborg ifm. studiestart, inddelt efter oprindelsesregion Region Hovedstaden (n=39) Region Midtjylland (n=29) Region Nordjylland, anden by end Aalborg (n=26) Region Sjælland (n=3) Region Syddanmark (n=63) Stor/afgørende betydning 35,9 52,2 42,2 5 3,2 Nogen/begrænset betydning 33,3 35,4 46,1 46,7 47,6 Ingen betydning 3,8 12,4 11,7 3,3 22,2 Stor/afgørende betydning Nogen/begrænset betydning Ingen betydning Sammenfattet har betydningen af boligforhold for valg af uddannelsesby højst vægt hos studerende, som er flyttet til Aalborg i forbindelse med deres studie. Af disse er det især studerende fra Region Sjælland og Region Midtjylland, som ser forholdet som betydningsfuldt, hvilket kan hænge sammen med et fravalg af alternative uddannelsesbyer med højere boligpriser som København og Århus Tilfredshed med boligforhold og tilbud I nedenstående figur ses de studerendes tilfredshed med byens boligforhold og tilbud. Størstedelen af de studerende er tilfredse med boligens beliggenhed, mens de gerne ville have haft flere boliger at vælge imellem og større mulighed for at få bolig før studiestart. Figur 4.3.4: Tilfredshed med boligforhold og -tilbud Antal respondenter (n) = 58 Prisniveauet på boliger Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart At der er flere boliger at vælge mellem Min boligs beliggenhed ift. studiested Min boligs beliggenhed ift. midtby Høj tilfredshed 43 33,9 32, ,7 Middel tilfredshed 27,7 19,8 24,8 2,9 16,4 Lav tilfredshed 19, ,5 14,2 11,1 Ved ikke 9,5 17,2 16,5 11,8 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke 25

27 Ovenstående figurs angivelse af tilfredsheden med mulighederne for at få bolig op til studiestart, samt omkring hvorvidt der er flere boliger at vælge mellem, giver dog et unuanceret billede af tilfredshed med boligforhold, idet der kan være variation i tilfredshedsgraden mellem især pendlere, nytilflyttere og de studerende, som har boet i Aalborg i længere tid. Derfor bør stikprøven ikke skæres over én kam i vurderingen af disse to forhold. Figur giver en oversigt over tilfredsheden med mulighederne for at få bolig op til studiestart blandt de studerende, som flyttede til Aalborg umiddelbart før studiestart, samt pendlere, da disse ligeledes ses som interessante at undersøge i denne forbindelse, idet de kan tænkes at pendle netop pga. dårlige muligheder for at få bolig op til studiestart. Derudover er også fordelingen blandt samtlige studerende i undersøgelsen inddraget, da dette udgør et referencepunkt for den totale stikprøve. Antal respondenter (n) = 58 Figur 4.3.5: Tilfredshed med mulighed for at få bolig op til studiestart, fordelt mellem hhv. tilflyttere ved studiestart, pendlere og hele stikprøven Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Pendlere (n=145) Hele stikprøven (n=58) Høj tilfredshed 43,3 6,2 33,9 Middel tilfredshed 23,6 9 19,8 Lav tilfredshed 3,2 33,1 29 Ved ikke 2,9 51,7 17,2 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Af Figur fremgår det, at lidt under halvdelen af de studerende, som flyttede til Aalborg umiddelbart før studiestart, er meget tilfredse med muligheden for at få tilbudt bolig før studiestart, mens lidt under 1/3 angiver lav tilfredshed. Sammenlignet med alle respondenter, er der en lidt højere tilfredshed blandt nytilflytterne. Pendlerne er mindre tilfredse med muligheden for at få tilbud bolig op til studiestart. Kun 6,2 % har høj tilfredshed med tilbuddet, mens over halvdelen svarer ved ikke. Om end ved ikke -kategorien kan tydes på forskellige måder, antages det at indikere, at en stor del af pendlerne ikke har undersøgt mulighederne for bosættelse i Aalborg op til studiestart, hvorved denne gruppe synes mindre væsentlig at fokusere på. Figur indeholder de samme grupper som figur 4.3.5, men er baseret på tilfredsheden med udbuddet af forskellige boliger. De samme tendenser viser sig hos de nyligt tilflyttende studerende, som i tabellen ovenfor, da høj tilfredshed igen er angivet mere hyppigt end de øvrige kategorier, om end lav tilfredshed stadig er relativt godt repræsenteret med 28,3%. Endvidere ses pendlergruppen som uafklaret, da over halvdelen har svaret ved ikke. 26

28 Figur 4.3.6: Tilfredshed med flere boliger at vælge mellem, fordelt mellem hhv. tilflyttere ved studiestart, pendlere og hele stikprøven Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Pendlere (n=145) Hele stikprøven (n=58) Høj tilfredshed 38,6,3 32,2 Middel tilfredshed 28,7 16,6 24,8 Lav tilfredshed 28,3 2,7 26,5 Ved ikke 4,4 52,4 16,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Konklusion på de studerendes vurdering af boligforhold og tilbud De studerende tillægger generelt boligforhold og tilbud stor betydning for valg af uddannelsesby. Knap ¾ af de studerende finder boligforhold betydende for dette. Det er nytilflytterne (86%), der lægger mest vægt på boligforhold og tilbud ved valg af uddannelsesby, men også de, som flyttede til Aalborg før begyndelse på uddannelse (73 %), vægter boligforholdene højt. Især nytilflytterne fra Region Sjælland og Region Midtjylland finder Aalborgs boligforhold og -tilbud tiltrækkende. Generelt er der høj tilfredshed med boligforholdene i byen. Størst tilfredshed er der med boligens beliggenhed især boligens beliggenhed ift. midtbyen er de studerende tilfredse med. Men også beliggenhed i forhold til studiested er der stor tilfredshed med. De studerende er også tilfredse med prisniveauet, hvor 43% angiver høj tilfredshed. De studerende er relativt set mindre tilfredse med muligheden for at få tilbudt bolig ved studiestart og mulighederne for at vælge mellem flere boliger, om end omkring en tredjedel angiver høj tilfredshed, hvoraf flest af disse er studerende, som flyttede til Aalborg i forbindelse med studiestart. Sammenliges denne undersøgelses resultater med tilsvarende undersøgelse gennemføret i 215 (jf. bilag 2), er der et fald i tilfredsheden med muligheden for at få tilbudt bolig op til studiestart og udvalget af boliger, samt i vurderingen af prisniveauet for boligerne. Denne tendens bør undersøges nærmere. En mulig forklaringsfaktor kan være, at der har været en større stigningstakt i antal studerende end i antallet af byggede billige boliger på trods af den store byggeaktivitet i Aalborg i årene Kulturtilbud Betydning for valg af uddannelsesby Kulturtilbud har, som det fremgår af figur 4.4.1, kun stor/afgørende betydning for 6,5% af de studerende på 2. semester, mens 46,7% svarer, at forholdet er af nogen/begrænset betydning for valg af uddannelsesby. Således tilskriver over halvdelen af de studerende forholdet en vis betydning. Den kategori, som har størst tilslutning, er dog ingen betydning. Det synes altså ikke umiddelbart at være de kulturelle tilbud, som lokker studerende til Aalborg. 27

29 Figur 4.4.1: Betydning af kulturtilbud for valg af uddannelsesby Betydning af kulturtilbud for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning 6,5 Nogen/Begrænset betydning 46,7 Ingen betydning 46,8 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = Tilfredshed med kulturtilbud Antal respondenter (n) = 58 Figur 4.4.2: Tilfredshed med kulturtilbud Koncert- og teatersteder Begivenheder og festivaller af forskellig art Aktivt natteliv Mulighed for at deltage aktivt i kulturtilbud Museer og kunstudstillinger Borgerinddragelse i kulturtilbud Høj tilfredshed 21,4 46,4 4,8 68,3 31,4 14,9 Middel tilfredshed 19,6 18,4 2,3,7 19,6 14,8 Lav tilfredshed 11,2 6,9 9,5 4,8 8,7 12,9 Ved ikke 47,8 28,3 29,3 16,2 4,4 57,4 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Af ovenstående figur ses det, at der blandt de studerende er relativt høj tilfredshed med hhv. koncertog teatersteder, begivenheder og festivaller, samt aktivt natteliv - om end der er en vis procentdel, som svarer ved ikke til de to førstnævnte forhold. Derimod er ved ikke -kategorien den mest hyppige i forhold til hhv. museer og kunstudstillinger, mulighederne for aktiv deltagelse i kulturtilbud, samt borgerinddragelse i kulturtilbud. Over 4% af de 28

30 studerende har i disse tre forhold svaret ved ikke, i hvilken forbindelse især borgerinddragelse i kulturtilbud domineres af denne kategori, da 57,4% har svaret således. De mange studerende som svarer ved ikke kan fortolkes flertydigt, men i denne forbindelse antages det at være udtryk for, at de studerende ganske enkelt ikke er bekendt med de muligheder de har for eksempelvis at blive inddraget som borgere i kulturtilbud. Dette understøttes af begge fokusgruppeinterviews, hvor manglende synlighed omkring muligheder for borgerinddragelse italesættes. I forlængelse heraf kan det dog antages, at de studerende, som har boet i Aalborg før studiestart, har bedre kendskab til diverse kulturelle elementer, herunder mulighederne for borgerinddragelse. Denne tese understøttes af figur 4.4.3, der viser tilfredsheden med borgerinddragelse i kulturtilbud, set fra synsvinkler udgjort af hhv. studerende, der flyttede til Aalborg ifm. studiestart, studerende der flyttede til Aalborg før studiestart, indfødte og pendlere. Figur 4.4.3: Tilfredshed kulturtilbud, fordelt mellem hhv. tilflyttere ved studiestart, tidligere tilflyttere, indfødte og pendlere Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) Pendlere (n=145) Høj tilfredshed 12,8 21,2 19,8 9 Middel tilfredshed 13 16,2 23 9,7 Lav tilfredshed 12, ,9 Ved ikke 62 52,5 42,2 65,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Det fremgår, at der i alle grupper er lavt kendskab til mulighederne for borgerinddragelse i kulturtilbud, hvilket betyder manglende stillingtagen til graden af tilfredshed. Imidlertid ses der en tendens til, at jo længere tid de studerende har boet i Aalborg - og jo tættere tilknytning til byen de dermed forventes at have - jo større andel af de studerende besvarer spørgsmålet uden brug af ved ikke -kategorien. Ovenstående fordeling viser dog en generel overrepræsentation af studerende, som ikke har kendskab til mulighederne for borgerinddragelse i kulturtilbud Konklusion på de studerendes vurdering af kulturtilbud Halvdelen af de studerende finder, at kulturtilbud har betydning for deres valg af uddannelsesby, om end kun en lille andel af de studerende (6,5%) vurderer, at kulturudbuddet har stor eller afgørende betydning for deres valg. De studerende er relativt tilfredse med de kulturtilbud Aalborg kan byde på. Især aktivt natteliv, begivenheder og festivaller samt koncert og teatersteder scorer højt på tilfredshedsskalaen hos de studerende. 29

31 En relativ stor andel af de studerende mangler tilsyneladende viden om mulighederne for at deltage i, samt bidrage til udviklingen af, kulturtilbuddene, idet henholdsvis 4% og 6% svarer ved ikke når de skal angive deres tilfredshed med kulturtilbuddene. Knap halvdelen af de studerende mangler ligeledes viden om tilbud fra museer og kunstudstillinger. Det er især pendlerne og de studerende, som flyttede til Aalborg i forbindelse med uddannelsesstart, der mangler viden om kulturtilbuddene. Generelt er de studerende i 217 mindre tilfredse med kulturtilbuddene set i forhold til den tilsvarende undersøgelse i 215. Der forekommer også en større andel af studerende, som ikke har viden om kulturtilbuddene i Aalborg, hvis der sammenlignes med 215. Dette kan indikere, at der er brug for mere information om mulighederne; dels for at deltage aktivt i kulturtilbuddene generelt, men også behov for et større fokus på at inddrage de studerende mere i udviklingen af Aalborgs kulturliv. 3

32 4.5 Fritidstilbud Betydning for valg af uddannelsesby Figur i viser svarfordelingen af de studerendes vurderede betydning af fritidstilbud ved deres valg af uddannelsesby. Heraf kan det udledes, at kun 7,2% ser fritidstilbud som værende af stor/afgørende betydning, mens over halvdelen (5,2%) ikke ser forholdet som betydningsfuldt. Figur 4.5.1: Betydning af fritidstilbud for valg af uddannelsesby Betydning af fritidstilbud for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning 7,2 Nogen/Begrænset betydning 42,6 Ingen betydning 5,2 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = 58 De studerende generelt vurderer ikke, at fritidstilbud har særlig stor betydning for valg af uddannelsesby. Imidlertid ses der, jf. figur 4.5.2, tilbøjelighed til at visse grupper anser forholdet for mere betydningsfuldt end andre. Således prioriterede indfødte fritidstilbud højere end de øvrige grupper ved valg af uddannelsesby, hvilket kan antages at hænge sammen med den tættere tilknytning til byens foreningsliv og lignende, som forventes at hænge sammen med en lokal opvækst. 8 8 Se eksempelvis s. 151 i rapporten FRIVILLIGT ARBEJDE - DEN FRIVILLIGE INDSATS I DANMARK fra 25 af Inger Koch- Nielsen et al. 31

33 Figur 4.5.2: Betydning af fritidstilbud, fordelt mellem hhv. tilflyttere ved studiestart, tidligere tilflyttere, indfødte og pendlere Antal respondenter (n) = Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) Pendlere (n=145) Stor/afgørende betydning 6,9 4,5 12,8 4,1 Nogen/begænset betydning 47,2 45,3 42,2 22,8 Ingen betydning 45,9 5,3 44,9 73,1 Stor/afgørende betydning Nogen/begænset betydning Ingen betydning Lignende tendenser findes i de følgende tre diagrammer, der angiver andelen af studerende, som er aktive inden for hhv. sport/motion, idrætsforeninger og frivilligt arbejde, fordelt efter tilhørsforhold til Aalborg. Pendlere er i alle tilfælde frasorteret, da deres engagement i fritidsaktiviteter forventes at være funderet i samfund uden for Aalborg Kommune, hvorved det vurderes mindre relevant at fokusere på denne gruppe sammenlignet med de studerende, som bor i Aalborg. Figur 4.5.3: Procentdel af grupper, som er aktiv i en idrætsforening Procentdel af grupper, som er aktiv i en idrætsforening Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) 8, ,6 32

34 Figur 4.5.4: Procentdel af grupper, som er aktiv inden for frivilligt arbejde Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) Aktiv inden for frivilligt arbejde 15 2,7 23,5 Figur 4.5.5: Procentdel af grupper, som dyrker sport/motion Flyttede til Aalborg ifm. uddannelse (n=547) Flyttede til Aalborg før uddannelse (n=179) Indfødte (n=187) Dyrker sport/motion 56,3 55,3 61,5 Generelt fremgår det af ovenstående diagrammer, at indfødte i størst omfang engagerer sig i de angivne fritidsaktiviteter, hvorefter de i forvejen etablerede tilflyttere engagerer sig næstmest, mens de, som kom til Aalborg ifm. studiestart og endnu ikke har engageret sig i idrætsforeninger og frivilligt arbejde i nær så stort et omfang som de øvrige grupper. Det fremgår dog, at de, som flyttede til Aalborg ifm. deres uddannelse, i marginalt større omfang dyrker sport og motion end de, som flyttede til Aalborg længere tid før studiestart. Dette tænkes at kunne forklares af aktiviteter som fitness, løb og lignende, der ikke i samme omfang som deltagelse i foreningsliv eller frivilligt arbejde opstår som latent effekt af tilknytning til lokallivet. Med andre ord kan der være tale om tilbøjelighed til at nyligt tilflyttende studerende, sammenlignet med indfødte og gamle tilflyttere, i højere grad engagerer sig i mere individuelt orienterede aktiviteter, da de endnu er nye i lokalsamfundet og derfor endnu ikke har kendskab til mulige fritidsaktiviteter. 33

35 4.5.2 Tilfredshed med fritidstilbud Tilfredshed med fritidstilbud Antal respondenter (n) = 58 Muligheder for at dyrke sport og motion Mulighed for at indgå i idrætsforeninger Mulighed for at indgå i andre foreninger (idébetonede) Muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde Muligheder for restaurantbesøg Høj tilfredshed 66,8 35,6 31,5 37,6 78 Middel tilfredshed 12,6 13,5 14,5 14,7 11 Lav tilfredshed 3,9 6,8 5,6 5,1 2,6 Ved ikke 16, ,5 42,6 8,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Figur viser tilfredsheden med fritidstilbud i forskellige variationer. Her fremgår det, at der især er høj tilfredshed med mulighederne for at dyrke sport og motion og mulighederne for restaurantbesøg. Anderledes ser det ud angående de studerendes vurderede tilfredshed med mulighederne for at indgå i idrætsforeninger, mulighederne for at indgå i andre typer foreninger og mulighederne for at deltage i frivilligt arbejde. I disse tre kategorier ses over 4% af de studerende svare ved ikke, hvilket i alle tilfælde overstiger andelen, som har angivet høj tilfredshed. Dette billede tyder på, at de studerende enten ikke har haft interesse i at opsøge disse tre former for fritidsaktiviteter, og derfor er uvidende omkring mulighederne for deltagelse heri, eller at de studerende, til trods for lyst til deltagelse, ganske enkelt ikke har fundet mulighederne tilstrækkelige. I forlængelse heraf kan nævnes et citat fra fokusgruppe 2, hvor en studerende fra medicin med industriel specialisering udtalte, at han i en periode gik med tanker om at begynde til holdsport, men opgav denne tanke, grundet manglende synlighed omkring idrætsforeninger i lokalområdet, hvilket peger i retning af, at det kan være svært at finde information omkring sådanne fritidsaktiviteter, trods interesse herfor. Videre ses der forskelle mellem studerende fra AAU og UCN, relateret til tilfredshedsniveauet med mulighederne for at indgå i frivilligt arbejde og tilfredshedsniveauet med mulighederne for at indgå i idébetonede foreninger 9. De nedenstående figurer og angiver den procentvise fordeling af disse forhold. 9 Begge signifikante efter chi 2 test med p-værdi <,5 34

36 Figur 4.5.8: Tilfredshed med mulighederne for at indgå i frivilligt arbejde AAU (n=562) UCN (n=496) Høj tilfredshed 41,3 33,5 Middel tilfredshed 14,8 14,5 Lav tilfredshed 5,3 4,8 Ved ikke 38,6 47,2 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Ovenstående fordeling viser, at de studerende fra AAU i 41,3% af tilfældene angiver høj tilfredshed med mulighederne for at indgå i frivilligt arbejde, mens dette i mindre grad gør sig gældende for studerende fra UCN, hvor 33,5% udviser høj tilfredshed. Ligeledes ses der procentmæssigt færre ved ikke -besvarelser hos AAU studerende, hvor 38,6% har svaret således, sammenlignet med studerende fra UCN, hvor 47,2% svarer ved ikke. Lignende tendenser ses i nedenstående figur, hvor der på samme vis tegner sig et billede af, at de studerende fra AAU i højere grad end studerende fra UCN er tilfredse med mulighederne for at indgå i idébetonede foreninger, grundet forskelle i høj tilfredshed (35,4% vs. 27%), samt ved ikke -besvarelser (44,7% vs 52,8%). Figur 4.5.9: Tilfredshed med mulighederne for at indgå i andre foreninger (idébetonede) N= AAU (n=562) UCN (n=496) Høj tilfredshed 35,4 27 Middel tilfredshed 14,2 14,4 Lav tilfredshed 5,7 5,4 Ved ikke 44,7 52,8 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke 35

37 4.5.3 Konklusion på de studerendes vurdering af fritidstilbud De studerende anser ikke fritidstilbud som en væsentlig begrundelse for valg af uddannelsesby. Over halvdelen ad de studerende finder ikke fritidstilbuddene betydende for deres valg. For pendlerne er de knap ¾, der ikke anser fritidstilbuddene som betydende. En relativ begrænset del af de studerende er aktive i en idrætsforening. Den mest aktive gruppe udgøres af de, som har boet i Aalborg før studiestart (17%), mens en mindre andel ses hos de, som flyttede til Aalborg i forbindelse med studiestart (9 %). Deltagelse i frivilligt arbejde har lidt større interesse fra de studerende. Knap ¼ af de indfødte er aktive inden for frivilligt arbejde, mens kun 15% af nytilflytterne er aktive i frivilligt arbejde. En langt større andel dyrker sport/motion - over 6% af de indfødte og lidt færre af tilflytterne. Der er en tendens til individualisering hos de studerende, som er aktive inden for fritidslivet, samt tendens til, at de skal have boet i Aalborg nogen tid før de benytter sig af fritidstilbuddene. Individualiseringstendensen bekræftes af de studerendes tilfredshedsvurdering for fritidstilbuddene. Flest af de studerende har viden om mulighed for restaurantbesøg og muligheden for at dyrke sport og motion, og deres tilfredshed med disse to former for fritidstilbud scorer også højt henholdsvis 78% og 67% angiver høj tilfredshed. Tilfredsheden med muligheden for at indgå i idræts- og idébetonede foreninger eller frivilligt arbejde vurderes langt lavere - og knap halvdelen svarer ved ikke, hvilket indikerer, at de ikke har kendskab til foreningslivet i særlig stort omfang. De studerende fra AAU har størst kendskab til, og tilfredshed med, at indgå i frivilligt arbejde, når der sammenlignes med studerende på UCN. Samme mønster ses når de studerende vurderer deres tilfredshed med at indgå i idebetonede foreninger. Sammenlignes de studerendes tilfredshed med fritidstilbud i 215 og de tilsvarende vurderinger i 217, ses der kun ganske små udsving i de studerendes vurderinger. 36

38 4.6 Uddannelsesinstitutionen Betydning for valg af uddannelsesby Figur 4.6.1: Betydning af uddannelsesinstitutionen for valg af uddannelsesby Betydning af uddannelsesinstitution for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning 45,1 Nogen/Begrænset betydning 34,6 Ingen betydning 2,3 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = 58 Figur viser fordelingen over uddannelsesinstitutionernes betydning for de studerendes valg af uddannelsesby. Uddannelsesudbuddet har stor betydning for de studerende, idet knap 8% af de studerende angiver dette som værende af betydning for deres valg af uddannelsesby. Mere konkret svarer 45,1%, stor/afgørende betydning, mens 2,3% angiver ingen betydning. Der ses i denne forbindelse en markant forskel mellem den angivne betydning af uddannelsesinstitutionen mellem studerende fra UCN og AAU. Som vist i figur nedenfor, har uddannelsesudbuddet i uddannelsesinstitutionerne størst betydning for de studerende på AAU og mindre betydning for de studerende på UCN når de skal vælge uddannelsesby. Figur 4.6.2: Betydning af uddannelsesinstitutionerne for valg af uddannelsesby, inddelt efter AAU og UCN AAU (n=562) UCN (n=496) Stor/afgørende betydning 52,3 36,9 Nogen/begrænset betydning 34,5 34,7 Ingen betydning 13,2 28,4 Stor/afgørende betydning Nogen/begrænset betydning Ingen betydning Signifikant efter chi 2 test med p-værdi <, 37

39 4.6.2 Tilfredshed med uddannelsesinstitutionerne Figur Tilfredshed med uddannelsesinstitutionerne Faciliteter (computere, printere, lokaler osv.) Omdømme (selve uddannelsen såvel som undervisere/ forskere) Nuværende uddannelsesretning Projektsamarbejde Beliggenhed tæt på bolig Beliggenhed tæt på midtby Høj tilfredshed 81,1 58,9 66,3 51,2 49,5 4,2 Middel tilfredshed 13,6 27,1 18, ,9 24,5 Lav tilfredshed 4,2 12,1 7,5 8,2 23,6 3,1 Ved ikke 1,1 1,9 8,2 23,5 6,9 5,3 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Antal respondenter (n) = 58 Som det ses ud fra ovenstående figur 4.6.3, er der overordnet set høj tilfredshed med forholdene relateret til uddannelsesinstitutionerne. Der er generelt høj tilfredshed med forholdene på uddannelsesinstitutionerne, om end der er stor variation i andelen, som har angivet høj tilfredshed. Således er nuværende uddannelsesretning det forhold med størst tilfredshedsgrad, da 81,1% i høj grad er tilfredse hermed, mens beliggenhed tæt på midtby i væsentlig lavere grad er genstand for tilfredshed, da kun 4,2% angiver høj tilfredshed med dette forhold. Der er dog markante forskelle mellem de studerendes vurderinger. Studerende fra UCN vurderer projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhvervslivet højere end studerende fra AAU jf. nedenstående figur Her angiver 45% af de studerende fra AAU høj tilfredshed, mens 58,3% af de studerende fra UCN svarer således. Den mest markante forskel mellem de to grupper findes dog i andelen af ved ikke -besvarelser, som er over dobbelt så høj hos studerende fra AAU (32,2%) som hos studerende fra UCN (13,7%). Dette resultat skal dog tages med følgende betragtning in mente: at dømme ud fra udtalelser i fokusgruppeinterviewene, indgår studerende fra UCN i praktik kort tid efter at de er startet på uddannelsen, hvad der ikke i samme omfang gør sig gældende for studerende fra AAU, som typisk først får mulighed for praktikforløb efter påbegyndt kandidatuddannelse. Dette tænkes at forårsage den relativt høje andel ved ikke -besvarelser hos AAU-studerende, da disse ikke har overvejet projektsamarbejde så nøje som UCNstuderende, grundet fravær af kontakt med virksomheder. 11 Signifikant efter chi 2 -test med p-værdi <,. 38

40 Om end fraværet af projektsamarbejde på AAU kan problematiseres, da der kan forekomme frafald af studerende, som ikke ser relevansen af deres uddannelse pga. manglende kobling mellem uddannelsen og erhvervslivets opgaver, ses lav tilfredshed ikke angivet i alarmerende høj grad procentdelen er sågar højere hos studerende fra UCN end AAU. Figur 4.6.4: Tilfredshed med projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv, fordelt efter uddannelsesinstitution AAU (n=562) UCN (n=496) Høj tilfredshed 45 58,3 Middel tilfredshed 14,6 19,8 Lav tilfredshed 8,2 8,3 Ved ikke 32,2 13,7 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Internt på uddannelsesinstitutionerne ses der ligeledes store variationer i tilfredshedsscorer i henhold til projektsamarbejde. Fordelt mellem hhv. fakulteter på AAU og fagområder på UCN, ser fordelingen ud som følger: Figur 4.6.5: Tilfredshed med projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv blandt studerende fra AAU, fordelt efter fakultet Humaniora (n=13) Samfundsvidenskab (n=173) Sundhedsvidenskab (n=71) Teknik/ Naturvidenskab (n=188) Høj tilfredshed 33,8 38,7 53,5 55,3 Middel tilfredshed 11,5 17,9 12,7 14,4 Lav tilfredshed 8,5 11,6 2,8 6,9 Ved ikke 46,2 31, ,4 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke 39

41 Figur 4.6.6: Tilfredshed med projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv blandt studerende fra UCN, fordelt efter fagområde Business (n=164) Pædagogik (n=138) Sundhed (n=9) Teknologi (n=4) Høj tilfredshed 63,4 48,6 7 52,9 Middel tilfredshed 21,3 2,3 25 Lav tilfredshed 6,1 13,8 2,2 9,6 Ved ikke 9,1 17,4 17,8 12,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Af figur fremgår det, at det for AAU s vedkommende er det sundhedsvidenskabelige og det teknisk- og naturvidenskabelige fakultet, som scorer højst tilfredshed med projektsamarbejde (hhv. 53,5% og 55,3) af de studerende angiver høj tilfredshed), mens især humaniora halter bagefter, hvor kun 33,8% angiver høj tilfredshed. Figur antyder, at der især på det sundhedsmæssige fagområde på UCN er høj tilfredshed med projektsamarbejde, da hele 7% har angivet således. Her er modpolen primært pædagogik, som kun i 48,6% af tilfældene angiver høj tilfredshed. Det er dog igen værd at notere sig, at det fagområde på UCN, som scorer lavest på høj tilfredshed, næsten ligger lige så højt som det fakultet fra AAU, som scorer højst på høj tilfredshed. Tilsvarende er ved ikke - angivelserne i alle tilfælde lavere på UCN s fagområder end de er på AAU s fakulteter Konklusion på de studerendes vurdering af uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionerne kan betragtes som en væsentlig årsag til, at de studerende vælger Aalborg som uddannelsesby. Kun for 1/5 af de studerende betyder uddannelsesudbuddet ikke noget for deres valg af uddannelsesby. Det er særligt de studerende på AAU, som vægter uddannelsesudbuddet som faktor for valg af uddannelsesby. Der er generelt stor tilfredshed med uddannelsesinstitutionerne. Højest tilfredshed er der med den uddannelse de studerende går på, herunder det omdømme uddannelsen har, mens der er lidt mindre tilfredshed med uddannelsesinstitutionens placering i forhold til midtbyen og den studerendes bolig. Der er dog stadig markant stor tilfredshed, idet henholdsvis 7% og 65% angiver høj eller middel tilfredshed med uddannelsesinstitutionens placering i forhold til midtby og bolig. De studerendes tilfredshed med projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og erhvervslivet adskiller sig fra de øvrige områder, idet en større andel af de studerende svarer ved ikke, hvilket indikerer manglende viden om uddannelsesinstitutionens anvendelse af projektsamarbejde. Tilfredsheden med projektsamarbejde er højest hos de UCN studerende på business og det Sundhedsfaglige område, hvilket formentlig er udtryk for at der allerede på 2. semester er indlagt praktik i UCN s uddannelser. 4

42 For de AAU studerende er det ikke uventet, at det er de studerende på det teknisk/naturfaglige fakultet og det sundhedsvidenskabslige fakultet, der angiver høj tilfredshed med samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og erhvervslivet, mens en stor andel af de humaniora-studerende ikke har kendskab til disse samarbejdsrelationer. Sammenlignes de studerendes vurdering af uddannelsesinstitutionens rammer i 215 med ovenstående resultater, ses der ikke markante forskelle i de studerendes vurderinger (jf. bilag 2) 41

43 4.7 Arbejdsmarkedsforhold Betydning for valg af uddannelse Som det fremgår af figur 4.7.1, er det kun,5% af de studerende, som ser arbejdsmarkedsforhold som værende af stor/afgørende betydning for valg af uddannelsesby, mens 47,5% ser forholdet som værende uden betydning. Om end fordelingen indikerer, at over halvdelen af de studerende ser forholdet som værende af en vis betydning, er det næppe er en dominerende tiltrækningskraft for de studerende i Aalborg. Figur 4.7.1: Betydning af arbejdsmarkedsforhold for valg af uddannelsesby Betydning af arbejdsmarkedsforhold for valg af uddannelsesby Stor/afgørende betydning,5 Nogen/Begrænset betydning 42 Ingen betydning 47,5 Stor/afgørende betydning Nogen/Begrænset betydning Ingen betydning Antal respondenter (n) = 58 Dette understøttes af, at flere studerende i fokusgrupperne italesætter karrieremuligheder som mangelfulde i Aalborg, men at de har valgt byen som uddannelsessted på trods af dette. Et eksempel på dette er følgende citat: Jeg ved, at stort set alle dem jeg kender (på ingeniøruddannelser og medicin med industriel specialisering, red.) de flytter til København efter studiet og mange af dem vil faktisk gerne blive (i Aalborg, red.), men det er simpelthen så svært at finde arbejde her, når man har så specialiserede uddannelser, for de firmaer man potentielt kan starte ud i, de eksisterer simpelthen bare ikke i Nordjylland og det er meget ærgerligt. Citatet vidner om, at de mangelfulde muligheder for beskæftigelse på det Nordjyske arbejdsmarked for dimittender fra den type specialiserede uddannelser, som er at finde på UCN og AAU, betyder, at folk er nødt til at forlade byen efter endt studie, til trods for, at de gerne ville blive. Således ses byen egnet som uddannelsesby i studietiden, men synes til en vis grad at miste sin tiltrækningsevne efterfølgende pga. manglende jobmuligheder. 42

44 4.7.2 Tilfredshed med arbejdsmarkedsforhold Figur 4.7.2: Arbejdsmarkedsforhold i by og region Karrieremuligheder i by/region Iværksættermuligheder i by/region Mulighed for job blandt dimittender i by/region Muligheder for fritidsarbejde Muligheder for studierelevant studiejob Muligheder for studierelevant praktik Høj tilfredshed 35,6 21,6 24,1 34,7 27,7 3,4 Middel tilfredshed 16,7 14,4 17,8 2,2 2,1 18,1 Lav tilfredshed 8,7 6,8 7,7 16, ,1 Ved ikke 38,9 57,2 5,5 28,9 3,2 4,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Antal respondenter (n) = 58 Ovenstående figur viser de 2. semester studerendes tilfredshed med arbejdsmarkedsforhold i Aalborg og Region Nordjylland. Som det fremgår, er svarkategorien ved ikke den bedst repræsenterede samlet set. Dette gør sig i særdeleshed gældende i forhold til iværksættermuligheder i by/region og mulighed for job blandt dimittender i by/region, hvor hhv. 57,2% og 5,5% har angivet ved ikke. Figur 4.7.3: Tilfredshed med iværksættermuligheder i by og region efter endt uddannelse, fordelt efter uddannelsesinstitution AAU (n=562) UCN (n=496) Høj tilfredshed 17,3 26,6 Middel tilfredshed 12,5 16,5 Lav tilfredshed 7,7 5,8 Ved ikke 62,6 51 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke 43

45 Figur 4.7.4: Tilfredshed med muligheder for job i by og region blandt dimittender, fordelt efter uddannelsesinstitution AAU (n=562) UCN (n=496) Høj tilfredshed 19,9 28,8 Middel tilfredshed 12,8 23,4 Lav tilfredshed 9,8 5,2 Ved ikke 57,5 42,5 Høj tilfredshed Middel tilfredshed Lav tilfredshed Ved ikke Figurerne og viser tilfredshedsniveauet med hhv. iværksættermuligheder og jobmuligheder i by og region efter endt uddannelse, inddelt efter studerende fra AAU og UCN. De studerende har for en stor dels vedkommende ikke taget stilling til spørgsmålet og har svaret ved ikke. Ved ikke -kategorien optræder i begge diagrammer hyppigere hos AAU-studerende end hos UCNstuderende (62,6% vs. 51% i figur og 57,5% vs. 42,5% i figur 4.7.4). For de studerende på UCN er der generelt højere tilfredshed med jobmuligheder efter endt uddannelse og iværksættermuligheder end tilfældet er for de studerende på AAU. De studerende på AAU har en lavere tilfredshed med job- og iværksættermuligheder end de studerende på UCN (7,7% vs. 5,8% i figur og 9,8% vs. 5,2% i figur 4.7.4). Samlet set tegner der sig et billede af, at studerende fra UCN for det første er mere afklarede med job- og iværksættermuligheder i by og region, samt at de er mere positivt indstillede herfor, sammenlignet med studerende fra AAU. I ovenstående afsnit, hvor de studerendes vurdering af arbejdsmarkedsforholdenes betydning for valg af uddannelsesby blev beskrevet, ses denne tendens også. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at studerende på UCN er mere afklarede og mere arbejdsmarkedsparate sammenlignet med studerende fra AAU, men snarere, at de 2. semester studerende på AAU, for en stor dels vedkommende, ikke på dette tidlige tidspunkt i deres uddannelsesforløb har forholdt sig til hvilken placering de ønsker/kan få på arbejdsmarkedet. Her er UCN s uddannelser oftest kortere, hvilket kan forklare den større grad af tilfredshed med eksempelvis karrieremuligheder, som gør sig gældende for 2. semester studerende på UCN. Dette giver anledning til indsamling af yderligere empirisk materiale fra studerende længere fremme i studieforløbet, i fald en meningsfuld konklusion om studerendes mening omkring arbejdsmarkedsforhold i by og region skal tilvejebringes Konklusion på de studerendes vurdering af arbejdsmarkedsforhold Arbejdsmarkedsforhold har i mindre grad betydning for studerende på 2. semester. Således vurderer kun en begrænset del af de studerende, %, at udsigten til efterfølgende at få job eller anden tilknytning til 44

46 arbejdsmarkedet, har stor eller afgørende betydning for deres valg af uddannelsesby, mens halvdelen af de studerende har vurderet arbejdsmarkedsforhold som betydningsløst for deres valg af uddannelsesby. Generelt er der en høj andel af de studerende, som har tilkendegivet, at de ikke ved hvordan de skal placere sig ift. tilfredshedsgrad med arbejdsmarkedsforholdene flest studerende fra AAU giver udtryk for dette synspunkt. Af de studerende, som har været i stand til at vurdere deres tilfredshed, er der tilbøjelighed til høj eller middel tilfredshed med hhv. karrieremuligheder i regionen, iværksættermuligheder, muligheder for job blandt dimittender og muligheder for studierelevant praktik. Muligheden for fritidsjob og muligheden for studierelevant studiejob er de studerende mindre tilfredse med, set i forhold til de øvrige parametre inden for arbejdsmarkedsforhold. Henholdsvis 16% og 22% angiver lav tilfredshed med disse to forhold, mod under eller lige omkring % for de øvrige forhold. I indeværende vurdering af de studerendes tilfredshed med arbejdsmarkedsforholdene er det dog vigtigt at have in mente, at undersøgelsen er baseret på svar fra 2. semesterstuderende, som på nuværende tidspunkt har lang vej til de skal ud på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 215, er de studerende mere tilfredse med karrieremuligheder, iværksættermuligheder i by og region, samt i nogen grad muligheden for studierelevant studiejob. Desuden har en større andel af de studerende i 217 forholdt sig til arbejdsmarkedsforholdene under og efter endt uddannelse, hvis der sammenlignes med 215. Dette kan skyldes, at der i samarbejde mellem kommunerne, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne er arbejdet målrettet på at forbedre de studerendes situation på arbejdsmarkedet under og efter endt uddannelse, gennem STAY-projektet i Business region Nordjylland (BRN). 45

47 5 Samlet konklusion De studerende finder, at Aalborg er en attraktiv uddannelsesby. Ni ud af ti studerende vil anbefale Aalborg som uddannelsesby til andre unge. De unge er meget tilfredse med deres uddannelsesmiljø på uddannelsesinstitutionen, men også boligforholdene og byens fysiske miljø, samt transportforholdene i Aalborg, er de studerende generelt meget tilfredse med. Kultur og fritidstilbud har en noget mindre tilfredshedsscore hos de studerende. Dog er mulighederne for deltagelse i et aktivt natteliv, muligheder for restaurantbesøg, samt muligheder for at dyrke sport og motion, parametre som de studerende er mere tilfredse med, set i forhold til øvrige forhold i fritids- og kulturlivet. Arbejdsmarkedsforhold i by og region, herunder muligheden for karriere, mulighed for studierelevant praktik, iværksættermuligheder i arbejde mm., har de studerende mindre viden om, hvilket måske kan begrundes med, at de studerende, der indgår i undersøgelsen, er 2. semesterstuderende og derfor finder, at en erhvervskarriere ligger langt ude i fremtiden. Sammenlignes resultaterne af denne undersøgelse med den tilsvarende undersøgelse gennemført i 215, kan det konkluderes at de studerende tilfredshed med Aalborg som uddannelsesby generelt faldet med nogle få procentpoint. Vurderingen af arbejdsmarkedsforholdene adskiller sig dog fra dette, da de studerende har en stigende tilfredshed med arbejdsmarkedsforholdene i by og region, hvilket måske kan skyldes kommunernes og regionens prioritering af dette område, eksempelvis med STAY-indsatsen. Samtidig har de studerende større viden om arbejdsmarkedsforhold i 217 sammenlignet med i 215, idet en væsentlig mindre andel svarer ved ikke angående spørgsmål relateret til arbejdsmarkedsforholdene. Generelt har de studerende fået større viden om kultur- og fritidstilbud, idet en større andel af de studerende også for kultur- og fritidstilbuddene tager stilling til, om de er tilfredse med tilbuddene. 46

48 Bilag 1: spørgeskema 1. Undersøgelse af studerendes indtryk af uddannelsesbyen Aalborg Det er Aalborg Kommunes vision, at Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelsesby. Dette skal ikke kun ses i forhold til de enkelte uddannelsesinstitutioner, men også hvordan det generelt er at bo og være i Aalborg som studerende. For at finde ud af hvordan Aalborg Kommune kan udvikle byen, ønsker vi at høre fra dig, hvad du synes om Aalborg som uddannelsesby. Igennem spørgeskemaet vil du derfor blive bedt om at vurdere hvor tilfreds du er med Aalborg i forhold til følgende områder: - Byens fysiske miljø - Transportforhold (kollektiv trafik og cykelforhold) - Boligforhold og tilbud - Kulturtilbud - Fritidstilbud - Uddannelsesinstitutionen - Arbejdsmarkedsforhold Spørgeskemaet tager ca. minutter at besvare. Mange tak fordi du vil deltage! 2. Køn (Angiv kun ét svar) Mand Kvinde 3. Alder (i antal år) _ 47

49 4. Uddannelsesinstitution (Angiv kun ét svar) UCN AAU 5. Har du holdt sabbatår? (Angiv kun ét svar) Nej Ja (angiv antal år nedenfor) _ 6. Ungdomsuddannelse (Angiv kun ét svar) STX HHX HTX HF 48

50 Erhvervsuddannelse Andet 7. Var din nuværende uddannelse din første prioritet på din uddannelsesansøgning? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 8. Hvad var vigtigst for dig ved dit valg af uddannelse? (Angiv kun ét svar) Uddannelsen Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesbyen Andet (angiv hvad) _ 9. Var Aalborg din første prioritet som uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ja 49

51 Nej. Flyttede du til Aalborg i forbindelse med din nuværende uddannelse? (Angiv kun ét svar) Ja Nej, jeg pendler til mit uddannelsessted - Gå til 14 Nej, jeg flyttede til Aalborg før min nuværende uddannelse Nej, jeg har altid boet i Aalborg - Gå til Hvor flyttede du fra? (vælg region fra rullemenuen) (Angiv kun ét svar) Region Nordjylland (anden by end Aalborg) Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 12. Hvor pendler du fra? (vælg region fra rullemenuen) (Angiv kun ét svar) Region Nordjylland (anden by end Aalborg) Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 13. Hvor mange gange har du besøgt Aalborg før studiestart? (Angiv kun ét svar) 1-5 5

52 Hvor i Aalborg bor du? (postnummer) (Angiv kun ét svar) 9 Aalborg 92 Aalborg SV 92 Aalborg SØ 922 Aalborg Øst 94 Nørresundby I Aalborg Kommune, men andet end ovennævnte postnumre 15. Hvor i Aalborg foregår din uddannelse? (postnummer) (Angiv kun ét svar) 9 Aalborg 92 Aalborg SV 92 Aalborg SØ 922 Aalborg Øst 94 Nørresundby 16. Deltog du i arrangementer på dit uddannelsessted inden studiestart? (f.eks. åbent hus, studiepraktik eller lign.) (Angiv kun ét svar) Nej Ja (angiv hvilke) 51

53 _ 17. Byens fysiske miljø I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til byens fysiske miljø. Ved byens fysiske miljø forstås de umiddelbare indtryk, som du får af byens udseende og stand samt de faciliteter og indkøbsmuligheder, som byen har. 18. Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens fysiske miljø for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 19. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke 52

54 Byens æstetiske udtryk (generelt udseende af bygninger, torve, pladser, gågader osv.) Mulighed for indflydelse på byens udvikling (borgerindd ragelse) Læsesalsog biblioteksfa ciliteter Parker og andre åbne opholdsomr åder (fx Havnefront en, Karolinelun d og Østre Anlæg) Indkøbsmuli gheder 2. Transportforhold (kollektiv trafik og cykelforhold) I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til transportforhold. Ved transportforhold forstås den service, som den kollektive trafik tilbyder for at komme rundt i byen. Samtidig inkluderer transportforhold også, hvordan byen er indrettet for cyklister. 21. Hvor ofte benytter du dig af følgende transportmidler: 53

55 (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Dagligt Flere gange i ugen Flere gange i måneden Næsten aldrig/aldrig Cykel Bil Bus 22. Hvilken af følgende ordninger benytter du dig af hvis/når du rejser med offentlig transport: (Angiv kun ét svar) Rejsekort Kontantbillet Periodekort/månedskort Andet Jeg benytter mig ikke af offentlig transport 23. Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens kollektive trafik og cykelforhold for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 24. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) 54

56 (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelse ssted Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt Priserne for kollektiv trafik i byen 25. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Cykelforhol d til og fra uddannelse ssted Cykelforhol d rundt i byen generelt 26. Boligforhold og -tilbud 55

57 I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til boligforholdene som studerende i Aalborg. Ved boligforhold forstås både byens udbud af boliger, muligheder for at få bolig, samt boligernes prisniveau og beliggenhed. 27. Hvilken betydning havde byens boligforhold og boligtilbud for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 28. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Prisniveauet på boliger Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart At der er flere boliger at vælge mellem 56

58 Min boligs beliggenhed ift. studiested Min boligs beliggenhed ift. midtby 29. Kulturtilbud I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til Aalborgs kulturtilbud. Ved kulturtilbud forstås de muligheder, der findes i byen, for at få kulturelle oplevelser, samt det fokus byen lægger på større begivenheder, der breder sig rundt i hele byen. 3. Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens kulturtilbud for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 31. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Museer og kunstudstilli nger 57

59 Koncert- og teatersteder Begivenhed er og festivaller af forskellig art Aktivt natteliv Mulighed for at deltage aktivt i kulturtilbud Mulighed for at påvirke udviklingen af kulturtilbud (f.eks. opstart af begivenhed er, koncerter og lign.) 32. Fritidstilbud I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til fritidstilbud som studerende i Aalborg. Ved fritidstilbud forstås de muligheder, der findes i byen, for at dyrke fritidsinteresser. Enten i byens faciliteter eller gennem byens foreningsliv. 33. Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens fritidstilbud for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning 58

60 Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 34. Er du selv aktiv i en eller flere af følgende forbindelser: (Angiv gerne flere svar) (Vælg op til 4 svaralternativer) Sport/motion Idrætsforening Frivilligt arbejde Andet (angiv hvad) _ 35. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke 59

61 Muligheder for at dyrke sport og motion Mulighed for at indgå i idrætsforeni nger Mulighed for at indgå i andre foreninger (fx frivillige ungdomsor ganisatione r - "idébetoned e") Muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde Muligheder for restaurantog cafébesøg 36. Uddannelsesinstitutionen I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til din uddannelsesinstitution i Aalborg. Ved uddannelsesinstitution forstås både de uddannelser, som udbydes, samt de faciliteter og det omdømme, der forbindes med uddannelsesinstitutionen. 37. Hvilken betydning havde byens uddannelsesinstitutioner for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) 6

62 Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 38. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold på [Q4] (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Den uddannelse sretning du går på Faciliteter (computere, printere, lokaler osv.) Omdømme (selve institutione n såvel som undervisere /forskere) Samarbejde mellem [Q4] og erhvervsliv (projektsam arbejde) Beliggenhed tæt på bolig 61

63 Beliggenhed tæt på midtby 39. Arbejdsmarkedsforhold I det følgende vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til arbejdsmarkedsforholdene for studerende i Aalborg. Ved arbejdsmarkedsforhold forstås særligt, hvordan arbejdsmarkedet er tilgængeligt for studerende enten i form af studiejob eller praktik. Dette inkluderer også det samarbejde der findes mellem uddannelsesinstitutionerne og byens erhvervsliv samt de karrieremuligheder, der findes i byen efter endt uddannelse. 4. Hvilken betydning havde forhold omhandlende byens arbejdsmarked for dit valg af uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ingen betydning Begrænset betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning 41. Angiv på en score fra 1-5, hvor tilfreds du er med disse forhold i Aalborg (5 angiver højeste tilfredshed) (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ved ikke Karrieremul igheder i by/region 62

64 efter endt uddannelse Iværksætte rmuligheder i by/region efter endt uddannelse Muligheden for job blandt dimittender i by/region Muligheder for fritidsarbejd e Muligheder for studiereleva nt studiejob Muligheder for studiereleva nt praktik 42. Afsluttende vurdering I det følgende vil du blive bedt om at opgive en generel vurdering af Aalborg som uddannelsesby. 43. Vurder din overordnede tilfredshed med Aalborg som uddannelsesby (Angiv kun ét svar) 1 (meget utilfreds) (meget tilfreds) 63

65 44. Ud fra de erfaringer du har gjort dig om Aalborg indtil videre, vil du så anbefale Aalborg som uddannelsesby? (Angiv kun ét svar) Ja Nej Ved ikke 45. Kunne du tænke dig at blive i Aalborg efter endt uddannelse? (Angiv kun ét svar) Ja Nej Ved ikke 46. Har du afsluttende kommentarer omkring Aalborg som uddannelsesby eller til denne undersøgelse? _ 47. Fokusgruppeinterview I Aalborg Kommune vil vi gerne inddrage de studerende til at komme med forslag til forbedringer af Aalborg som uddannelsesby. 64

66 Markér og indtast din -adresse nedenfor, hvis vi må kontakte dig i forbindelse med en fokusgruppeinterviewundersøgelse af, hvad studerende i Aalborg gerne vil have, der ændres i byen. 48. Deltagelse i fokusgruppeinterview: (Angiv kun ét svar) Nej tak Ja tak, jeg vil gerne deltage (angiv og evt. navn og adresse i feltet nedenfor) _ 49. Biografbilletter Som tak for din deltagelse i denne undersøgelse, trækker vi desuden lod blandt deltagerne om 2x2 biografbilletter. Markér og indtast din adresse herunder, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen ( adresser indtastet i tilhørende felt vil ikke blive anvendt af os i andre sammenhænge end denne lodtrækning). 5. Biografbilletter (kontakt): (Angiv kun ét svar) Nej tak 65

67 Ja tak, jeg vil gerne deltage (angiv og evt. navn og adresse i feltet nedenfor) _ 51. Mange tak fordi du ville deltage i vores undersøgelse! 52. Hjemmeside Er du interesseret i information om hvilke muligheder og aktiviteter, som Aalborg kan tilbyde dig mens du er studerende, findes et overblik på Du vil automatisk blive dirigeret videre til denne hjemmeside, når du afslutter spørgeskemaet. Klik på 'afslut' for at afslutte din besvarelse. 66

68 Bilag 2: Tilfredshedsscorer for undersøgelsen 217 vs : Byens fysiske miljø 217 (N=58) Byens æstetiske udtryk Borgerinddragelse i byudvikling Læsesals- og biblioteksfacilitete r Parker og andre åbne opholdsområder Indkøbsmuligheder Høj tilfredshed 7, ,5 69,6 81,8 Middel tilfredshed 19,8 2,4 19,1 16,6 Lav tilfredshed 4,3 18,3 9,5 7,8 3,3 Ved ikke 5,4 44,2 17 6,7 4,3 215 (N=625) 67

69 2: Transportforhold 217 (N=58) Kvalitet af kollektiv trafik til og fra uddannelsessted Kvalitet af kollektiv trafik rundt i byen generelt Priserne for kollektiv trafik rundt i byen Cykelforhold til og fra uddannelsessted Cykelforhold i byen generelt Høj tilfredhed 47,9 55,4 18,5 53,6 53,9 Middel tilfredshed 23,2 21,8 26,6 14,8 19,8 Lav tilfredshed 12,5 7,8 4,8 9,4 6,2 Ved ikke 16, ,1 22,2 2,1 215 (N=625) 68

70 3: Boligforhold og tilbud 217 (N=58) Prisniveauet på boliger Umiddelbar mulighed for at få bolig op til studiestart At der er flere boliger at vælge mellem Min boligs beliggenhed ift. studiested Min boligs beliggenhed ift. midtby Høj tilfredshed 43 33,9 32, ,7 Middel tilfredshed 27,7 19,8 24,8 2,9 16,4 Lav tilfredshed 19, ,5 14,2 11,1 Ved ikke 9,5 17,2 16,5 11,8 215 (N=625) 69

71 4: Kulturtilbud 217 (N=58) Koncert- og teatersteder Begivenheder og festivaller af forskellig art Aktivt natteliv Mulighed for at deltage aktivt i kulturtilbud Museer og kunstudstillinger Borgerinddragelse i kulturtilbud Høj tilfredshed 21,4 46,4 4,8 68,3 31,4 14,9 Middel tilfredshed 19,6 18,4 2,3,7 19,6 14,8 Lav tilfredshed 11,2 6,9 9,5 4,8 8,7 12,9 Ved ikke 47,8 28,3 29,3 16,2 4,4 57,4 215 (N=625) 7

72 5: Fritidstilbud 217 (N=58) Muligheder for at dyrke sport og motion Mulighed for at indgå i idrætsforeninger Mulighed for at indgå i andre foreninger (idébetonede) Muligheder for deltagelse i frivilligt arbejde Muligheder for restaurantbesøg Høj tilfredshed 66,8 35,6 31,5 37,6 78 Middel tilfredshed 12,6 13,5 14,5 14,7 11 Lav tilfredshed 3,9 6,8 5,6 5,1 2,6 Ved ikke 16, ,5 42,6 8,5 215 (N=625) 71

73 6: Uddannelsesinstitutionen 217 (N=58) Nuværende uddannelsesretning Faciliteter (computere, printere, lokaler osv.) Omdømme (selve uddannelsen såvel som undervisere/ forskere) Projektsamarb ejde Beliggenhed tæt på bolig Beliggenhed tæt på midtby Høj tilfredshed 81,1 58,9 66,3 51,2 49,5 4,2 Middel tilfredshed 13,6 27,1 18, ,9 24,5 Lav tilfredshed 4,2 12,1 7,5 8,2 23,6 3,1 Ved ikke 1,1 1,9 8,2 23,5 6,9 5,3 215 (N=625) 72

74 7: Arbejdsmarkedsforhold 217 (N=58) Karrieremuligheder i by/region Iværksættermuligheder i by/region Mulighed for job blandt dimittender i by/region Muligheder for fritidsarbejde Muligheder for studierelevant studiejob Muligheder for studierelevant praktik Høj tilfredshed 35,6 21,6 24,1 34,7 27,7 3,4 Middel tilfredshed 16,7 14,4 17,8 2,2 2,1 18,1 Lav tilfredshed 8,7 6,8 7,7 16, ,1 Ved ikke 38,9 57,2 5,5 28,9 3,2 4,5 215 (N=625) 73

75 Bilag 3: Vurderet betydning af forhold i 217 vs (N=58) Betydning af forskellige forhold for valg af uddannelsesby Betydning af byens fysiske miljø for valg af uddannelsesby Betydning af transportforhold for valg af uddannelsesby Betydning af boligforhold for valg af uddannelsesby Betydning af kulturtilbud for valg af uddannelsesby Betydning af fritidstilbud for valg af uddannelsesby Betydning af uddannelsesinstitution for valg af uddannelsesby Betydning af arbejdsmarkedsforhold for valg af uddannelsesby 6,5 7,2,5 16,2 2,3 2,3 3,2 49,4 45,2 38,7 28,3 36,1 35,6 46,8 46,7 5,2 42,6 34,6 45,1 47, Ingen betydning Nogen/Begrænset betydning Stor/afgørende betydning 215 (N=625) 74

Uddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby

Uddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby Uddannelsesbyen Aalborg En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby Disposition - (Kort) beskrivelse af uddannelsesstrategien - Beskrivelse af spørgeskemaets opbygning og målgruppen

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby Uddannelsesstrategiens fem delmål 1 Uddannelsesbyen Aalborg Fra Uddannelsesstrategien 2015-18: Begrebet omfatter

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby August 2015 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GENERELLE KONKLUSIONER... 4 BYFORHOLD MED HØJESTE RELEVANS... 7 BYFORHOLD

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018 NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB K UNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. R E S U M É S. 4 3. B Y- OG M E T R O B U S S E R S. 1 4 4. R E G I O N A L B U S S E R S. 2 6 5.

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

NY UDDANNELSESPOLITIK

NY UDDANNELSESPOLITIK NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen ANALYSE Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen Resumé For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2018

BRUGERUNDERSØGELSE 2018 BRUGERUNDERSØGELSE 2018 VIA NOVA Handicap, Social og Psykiatri Struer Kommune Udarbejdet af Casper Linding Lauridsen Indholdsfortegnelse Indledning Resumé Spørgeskema ( 103) Svarfordeling ( 103) Indekstal

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale

Læs mere

Analyse af spørgeskemadata om motionstilbuddet på DNV- Gødstrup

Analyse af spørgeskemadata om motionstilbuddet på DNV- Gødstrup Hospitalsenheden Vest Staben RH-HV Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 7843 0000 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Analyse af spørgeskemadata om motionstilbuddet på DNV- Gødstrup Resumé

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK

BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK BESTILLERUNDERSØGELSE 2013 MIDTTRAFIK 29/11/2013 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Baggrund og metode 3 1.2 Læsevejledning 3 2. SAMMENFATNING 4 3. TILFREDSHED BLANDT SAGSBEHANDLERE 5 3.1 Økonomi 5 3.2 Køreplanlægning

Læs mere

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere