OPSAMLING STATIONSBYER I FORANDRING OPSAMLING PÅ KONFERENCE DEN 27. AUGUST 2014 OM STATIONSBYERNES FREMTID

Transkript

1 OPSAMLING STATIONSBYER I FORANDRING OPSAMLING PÅ KONFERENCE DEN 27. AUGUST 2014 Af Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Fotos af Morten Pedersen, GRALA for Ikast-Brande Kommune

2 Stationsbyerne skal turde kaste sig ud i det nye og bruge forandringerne til at lade sig føre et nyt sted hen fysisk, såvel som organisatorisk og mentalt. En opsamling på hovedbudskaber fra eksperter og deltagere på konferencen i Bording. Konferencen om stationsbyernes fremtid, som var finansieret af Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, er vel overstået. Med udsolgt på få dage og over 150 engagerede deltagere bekræfter konferencen i høj grad, at stationsbyerne er et vigtigt og relevant emne, som optager mange både kommuner, borgere, politikere og eksperter. Til videre inspiration, debat og besvarelse har vi derfor samlet en række af de centrale pointer, overvejelser og spørgsmål, som deltagerne formulerede og udviklede i løbet af dagen. Vi håber på den måde, at konferencens udveksling af viden kan bruges i det videre arbejde med stationsbyerne. #1 STATIONSBYERNE SKAL GENOPFINDE SIG SELV Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen startede konferencen med at ridse udfordringerne for stationsbyerne op. Som så mange andre byer er stationsbyerne under kraftig forandring på grund af markante globale og strukturelle tendenser som øget nethandel og bevægelsen fra land til by. Dette kan aflæses i stationsbyernes fysiske miljø, hvor særligt hovedgaden og butikkerne, der tidligere udgjorde stærke markører for identitet og fællesskab, står tomme og giver indtryk af byer i tilbagegang. Ministeren understregede derfor behovet for, at stationsbyerne genopfinder sig selv og gentænker bymidten, eksempelvis gennem byfornyelse: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 30 mio. kroner til byfornyelsesforsøg, som har til formål at genoplive bymidterne og tænke nyt. Hvordan kan vi for eksempel lægge 2

3 Debat mellem borgmester Carsten Kissmeyer og minister Carsten Hansen. nye funktioner ind i de centralt beliggende ejendomme med tomme butikslokaler? Og hvordan kan bymidten igen blive et sted, hvor fællesskabet mødes? Det er nogle af de gode spørgsmål, som jeg gerne vil arbejde videre med og stille i dag, sagde Carsten Hansen ved konferencens åbning og understregede, at det frem for alt er fællesskabet og borgerne, som skal udgøre den bærende søjle i byudvikling. #2 HAR BYERNE SELV IND- FLYDELSE PÅ DERES SKÆBNE? De store strukturelle forandringer har stationsbyerne grundlæggende ikke indflydelse på. De kan ses som store strømme, som hverken de mindre eller større kan komme udenom. Ifølge professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen Aarhus kan byerne imidlertid vælge, hvordan de strategisk vil navigere i forhold til forandringsbølgerne: I forhold til de store strømme, som former verden, kan stationsbyerne enten vælge at gå imod strømmen og lade som om, at de ikke står i en ny virkelighed. Eller de kan lægge sig i læ og håbe på, at det går over. Men stationsbyerne kan også vælge at kaste sig ud i strømmen, der så vil føre byen et nyt sted hen. Tom Nielsen ser sidstnævnte strategi, som stationsbyernes mulighed for reelt at genopfinde sig selv og bruge den omstilling, som vi står i, til at skabe bedre og 3

4 mere attraktive byer: En forandringsstrategi kunne være en kraftig specialisering af byen. Det er eksempelvis det, som Klitmøller har gjort med stor succes. Her har man skiftet identitet fra at være fiskerby til at være et attraktivt surfer-paradis med brandnavnet Cold Hawaii. Faren ved en kraftig specialisering kan imidlertid være, at det kan betyde en kraftig ekskludering, fordi byen i meget høj grad kommer til at henvende sig til én bestemt gruppe, sagde Tom Nielsen. Han anbefalede derfor, at stationsbyerne arbejder med en forandringsstrategi, hvor man har mindre fokus på den eksterne branding og mere fokus på at gøre stationsbyerne til et godt sted at bo. I den sammenhæng spiller byrum en stor betydning: At skabe byrum for det store fællesskab er afgørende for, at man i stationsbyerne identificerer sig med hinanden og oplever, at man hænger sammen som by. Hvis man ikke kommer i centrum længere eller spontant mødes, begynder hele opfattelsen af, at vi har noget med hinanden at gøre, at forsvinde. #3 DET, SOM VAR ENGANG, KOMMER ALDRIG IGEN I stationsbyerne Glamsbjerg, Durup, Kolind og Bording, som alle præsenterede deres erfaringer på konferencen, har man gennem de seneste år arbejdet med forandring. I Bording har Ikast-Brande Kommune bl.a. gennemført en arkitektkonkurrence i tæt samarbejde med Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med fokus på at gentænke byens centrum. Ib Lauridsen, der er borger i Bording og samtidig sidder i byrådet i Ikast-Brande Kommune, forklarede på konferencen, hvordan Bording som en del af denne proces har arbejdet intenst med at skifte spor mentalt og dermed er gået fra at være fortidsfokuseret til i dag at være fremtidsfokuseret: Jeg tror, at den vigtigste lære af processen i Bording er, at det liv, som var her engang, aldrig kommer igen, og det ønsker vi heller ikke som by. I gamle dage var Bording kendt som Byen, hvor der handles, og derfor holdte vi i starten fast i at få butikkerne igen. Det lykkedes ikke, men i dag kan vi se, at byen stadig har sit initiativ og sin energi, og at fremtiden for Bording ligger her. Det interessante er ikke længere at få slagteren igen, men at finde den identitet, som skal stå i stedet, sagde Ib Lauridsen. I forlængelse heraf understregede projektchef fra Realdania Anne-Mette Gjeraa, at det mentale forandringsarbejde ikke alene hviler på borgerne, men også skal ske hos både kommune og erhvervsliv: Det handler om, at både kommune, borgere og erhvervsliv skal finde et nyt mindset for, hvad en stationsby kan være og hvor man vil hen som by. I Bording er man gået fra at ville have butikkerne tilbage til at ride med på den Hvad gør man, når hovedgadens centrum forskyder sig? Workshop om Glamsbjerg i den tidligere stationsbygning. 4

5 forandringsbølge, som Tom Nielsen så fint nævnte. Vi kan ikke kæmpe imod den bølge, vi bliver nødt til at ride med. I Bording handler processen ikke kun om, hvordan man gentænker de fysiske byrum, men også om at få fysiske og mentale forandringsprocesser til at spille sammen og understøtte hinanden. #4 RIV NED ELLER BYG OP I HOVEDGADEN? I forhold til at gentænke stationsbyernes fysiske miljø bød de fire eksempelbyer på forskellige strategier. I Stationsbyen Durup, som ligger i Skive Kommune, har borgerne som en del af områdefornyelsen blandt andet taget initiativ til en bevarende lokalplan som redskab til at forny og fremtidssikre hovedgaden: I Durup har vi samarbejdet på tværs af borgergruppen Durup og omegn forny din by og den lokale sparekasse i forhold til at gentænke det fysiske miljø. Hvordan udvikler man exit-strategi for områdefornyelse? Workshop om Durup i missionshuset. Vi har bl.a. revet en lang række bygninger ned og udviklet en samlet pakke, som har gjort det attraktivt og billigt for borgerne at låne til renovering og nedrivning. Rammen for byfornyelsen har været en bevarende lokalplan, som dels har indeholdt en designmanual og dels har stillet krav om, at hvis der skal rives ned i hovedgaden, skal der bygges nyt, forklarede projektleder Jens Eskildsen fra Skive Kommune. Den fysiske strategi for Durup har derfor lagt vægt på at skabe investeringer og fornyelse af hovedgaden, som fastholder hovedgadens karakteristiske fysiske identitet som et sammenhængende hovedforløb. En anden strategi ses i Bording, hvor vinderforslaget Bording+ er tegnet af Gotlieb Paludan Arkitekter, BOGL og MOE. Her vil man blandt andet gentænke stationsbyens centrum ved at begrønne midtbyen med ét træ pr. indbygger i byen og tillade nedrivning af tomme bygninger uden nødvendigvis at bygge nyt. Ifølge arkitekt Jan W. Hansen, som var fagdommer i arkitektkonkurrencen i Bording, er vinderprojektets greb et eksempel på, at man introducerer noget nyt i den klassiske stationsby: I Bording vil vi se en tilgang til stationsbyens klassiske hovedgade, hvor man lader naturen generobre centrum. I stedet for at bygge nyt planter man bl.a nye træer i byen ét træ for hver indbygger i byen. Derved lader man naturen generobre centrum og skaber en række grønne felter i byen, som på et senere tidspunkt kan indgå som byggefelter igen. Hvis denne form for grøn byggemodning går galt, så ender byen med at være ren skov. Hvis det ikke går så galt, får man en sjov kombination af noget urbant og noget suburbant, som samtidig kan vise sig at være en robust løsning, sagde Jan W. Hansen på konferencen. 5

6 På konferencen fik alle deltagere en personlig stol, som de skulle sætte deres navn på og tage med i løbet af dagen. #5 BILER I HOVEDGADEN ELLER EJ? Et andet dilemma i forhold til stationsbyernes fysiske miljø er spørgsmålet om, hvorvidt biltrafikken skal fastholdes i bymidten eller ledes udenom. I den tidligere stationsby Glamsbjerg har man som en del af områdefornyelsen valgt at fastholde hovedgadens identitet med biler, busser og p-pladser: Den kørende trafik er vigtig for byen, både hvad angår handelslivet og de mange institutioner i det centrale Glamsbjerg. Visionen for områdefornyelsen har derfor blandt andet været at opgradere hovedgadens identitet som handelsgade uden at fjerne den kørende trafik. I stedet er gaden forskønnet, og trafikafviklingen og parkeringsforholdene er ændrede. Trafikken skaber fortsat en del liv i gaden, og erfaringerne fra Glamsbjerg er derfor, at det kan lade sig gøre at skabe en trafikal løsning, som forener de mange forskellige trafikanters interesser, sagde byplanarkitekt og byfornyelseskonsulent Susanne Aagaard. I Kolind i Syddjurs Kommune har man arbejdet med en anden tilgang til den gennemgående trafik. Her har etableringen af en omfartsvej og fredeliggørelsen af hovedgaden været en central del af områdefornyelsens arbejde med at gentænke by- 6

7 midtens identitet og et stærkt ønske fra borgerne og butikkerne i byen: Omfartsvejen og omdannelsen af hovedgaden til sivegade har betydet, at der er opstået et nyt samarbejde mellem Kolinds mange foreninger, og at der er skabt plads til nye byrum til fællesskabet, handelslivet og foreningslivet i hovedgaden. Men fraværet af biler og den tunge trafik har også betydet en mærkbar nedgang i antallet af kunder til hovedgadens butikker, mens områdefornyelsen stod på. Bilerne er så småt ved at finde vej tilbage til hovedgaden, men det har krævet en stor indsats med blandt andet skiltning, så vores erfaringer med omfartsvejen har været på godt og ondt, sagde Alette Skov-Hansen, som er udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune. Omfartsvej eller ej? Workshop om Kolind i en af hovedgadens butikker. #6 STATIONSBYERNE SKAL TÆNKE I NYE BYTYPER Hovedgaden og de tomme butikker fylder meget i diskussionen om stationsbyernes sammenhængskraft, men på konferencen blev der også stillet spørgsmålstegn til, om der i virkeligheden er behov for at tænke byrum og aktiviteter sammen på en helt ny måde: Der er måske lidt en tendens til, at vi stadig forsøger at holde fast i billedet af stationsbyen som typologi. Godt nok med et nyt funktionelt indhold, men stadig med den klassiske hovedgade og forsamlingshuset som omdrejningspunkt for byens struktur og fællesskab. Jeg tror, at vi som arkitekter kommer til at skulle tage hårdere fat rent fysisk og udfordre vores opfattelse af begrebet stationsby, så vi faktisk finder en ny bytypologi og måske begynder at tænke i en helt ny type af byrum. Måske behøver alle stationsbyer ikke have en hovedgade, for at opleve at man hører sammen som byfællesskab? opfordrede Tom Nielsen på konferencen. Dette rationale blev fulgt op af Jan W. Hansen, der efterlyste mere radikale løsninger på stationsbyernes og hovedgadernes udfordringer: Vi mangler at komme ud over den rene planlægningstematik og få flere konkrete visioner på nogle af de konkrete udfordringer i hovedgaden og i de klassiske bymidter, som vi står overfor. Der er hele tiden en defensiv stemning af, hvordan vi undgår, at det går galt? Hvad skal vi gøre? Skrækscenariet for mig er, at vi pludselig står i en situation med centrale bydele, hvor hus efter hus bliver revet ned og forsvinder, fordi forretningerne lukker, så der til sidst kun står et par tandstumper tilbage. Vi har brug for at få de illustrerende arkitekter på banen og få nogle konkrete urban-design-billeder på, hvad vi gør, hvis det hele forsvinder? Skal vi til at bygge tæt-lav? Er det Sunset Boulevard, hvor vi trækker os tilbage? Eller kan vi gribe fat i hovedgadens kulturlandskab og bygge videre på kulturarven på en helt ny måde? sagde Jan W. Hansen på konferencen. 7

8 #7 BROSTEN KAN IKKE GØRE DET ALENE En gennemgående pointe på konferencen var desuden, at byfornyelse og en fysisk forandring af stationsbyer skal gå hånd i hånd med både en kulturel og organisatorisk udvikling. Dette har været en central pointe for borgmester i Ikast- Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, i forbindelse med byfornyelsen i Bording: Vores erfaringer fra byfornyelse viser, at fysisk forskønnelse og brosten i sig selv ikke gør nogen forskel. Derfor insisterede vi på, at projektet i Bording skulle tænkes meget bredere. At det fysiske ikke kan stå alene blev også understreget af Henrik Engedahl, som udover at være borger i Bording, også er formand for Teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune: Når man som politiker står og skal finde pengene i kommunens budgetter til byudvikling, så arbejder man ud fra en helt almindelig købmandslogik. Og derfor betyder det noget, hvis man som byråd kan se, at det kan skabe lokal energi blandt mange lokale borgere og generere flere projekter, hvis man kaster 5 mio. kroner efter et projekt. Jeg tror, at man i fremtiden som planlægger vil blive mødt med et krav om, at man skal få noget mere end vejbelægning ud af byfornyelse. På den lange bane er det, som ildsjælene laver lokalt, meget mere holdbart end asfalt. og igen på konferencen. Dog blev det også understreget, at reelle forandringer også kræver synlige fysiske forandringer, som borgerne kan forholde sig konkret til i bybilledet, og som kan medvirke til at gøre byen mere attraktiv for nye borgere og familier: Brosten kan ikke stå alene, men det samme kan man sige om frivillighed, fællesskab og mental omdannelse, hvis de processer ikke følges op af reelle fysiske forandringer. I så fald kan det blive lidt for nemt bare at gøre det til borgernes egen opgave at vende skuden, sagde projektchef Anne-Mette Gjeraa fra Realdania, der understregede, at samspillet mellem fysik, organisering og identitet er afgørende. #9 SKAB SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORENINGER For at skabe reel forandring er det samtidig vigtigt, at byernes foreningsliv gennemgår en organisatorisk transformation, og at ildsjælene begynder at arbejde på tværs af interesser. Dette blev bl.a. fremhævet af specialkonsulent Helga Madsen fra Mini- #8 BORGERNE KAN IKKE VENDE SKUDEN ALENE Ildsjælenes store arbejde og vigtigheden i at skabe byfornyelse og byudvikling med lokalt engagement blev understreget igen Ekspertpanelet fra venstre: Helga Madsen fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Inger Haarup Borchmann fra Bascon og Anne-Mette Gjeraa fra Realdania. 8

9 steriet for By, Bolig og Landdistrikter, som henviste til erfaringerne fra områdefornyelserne: I områdefornyelse skal man bygge på de foreninger, som er, men man skal også sørge for, at foreningerne tænker og arbejder sammen. Der sker rigtig meget ude i stationsbyerne, men der hvor det lykkes allerbedst, er når de mange aktive og foreningerne går sammen og samarbejder. Det betyder ikke, at der ikke skal være plads til, at foreningerne kan dyrke deres særinteresser, og at fodboldklubben ikke skal brænde for fodbold. Det væsentlige er, at ildsjælene og de aktive får en fælles retning for deres by på tværs af deres interesser og dermed en samlet indgang til kommunen, sagde Helga Madsen. Derfor skal vi som planlæggere blive bedre til at håndtere processer, for det er en stor del af forudsætningen for at skabe forandring. Man løber ind i rigtig mange udfordringer, når man skal arbejde sammen som kommune og by. Og derfor skal vi blive bedre til at vide, hvornår det er tid til at stoppe op og måske endda turde have modet til at gå et skridt tilbage for at forstå, hvad det her egentlig handler om, før vi kan komme videre. Jo dybere et samarbejde mellem administration og by, jo større forankring og synergi på sigt, understregede planchef Karina Kisum Jensen fra Ikast-Brande Kommune. #10 PROCESSEN FREM MOD DET FYSISKE ER EKSTREMT VIGTIG Samarbejdet mellem kommune og borgere blev også fremhævet på konferencen som en forudsætning for en vellykket byomdannelse, hvor byen på den ene side tager lokalt ejerskab og ikke blot kommer med en ønskeliste, mens kommunen på den anden side både skal sikre fagligheden og møde byen i øjenhøjde. Ifølge planchef Karina Kisum Jensen fra Ikast-Brande Kommune kræver et sådant samarbejde, at kommunerne har fokus på procesledelse og afsætter god tid til proces: Samarbejdet mellem kommune og by kræver tålmodighed af både by, byråd og forvaltning, men processen frem mod de fysiske forandringer er helt afgørende for, at man får skabt en vellykket byomddannelse, hvor man som kommune og by finder en fælles retning for byens udvikling. Ekspertpanelet fra venstre: Tom Nielsen fra Arkitektskolen Aarhus, Karina Kisum Jensen fra Ikast-Brande Kommune og Henrik Engedahl fra Ikast-Brande Kommune. #11 BLIV PROVOKERET OG INDDRAG EKSPERTER UDEFRA Erfaringerne fra Bording og Ikast-Brande Kommune viser samtidig, at det er vigtigt, at inddrage mange forskellige vinkler også kompetencer som ikke er lokale i processen frem mod en fysisk, organisatorisk og kulturel omstilling. Som en vigtig del af visionsarbejdet og gentænkningen af byens identitet har kommunen og borgerne 9

10 inviteret en lang række udefrakommende eksperter til byen for at give nye perspektiver på byens fremtid og stedbundne ressourcer. Planchef Karina Kisum Jensen forklarer: I stedet for kun at spørge borgerne til råds om deres bys identitet og fremtidspotentialer, har vi gennem hele processen udvekslet idéer på tværs af lokale og eksterne aktører og set på Bordings fremtid med både lokale og friske øjne udefra. Det handler om at bringe så mange fagligheder i spil som muligt også nogle, som kan provokere og bringe vinkler i spil, som man måske ikke selv havde tænkt som kommune og by. Hvis vi skal have en robust planlægning, hvor vi ikke risikerer at få brugt en masse energi på sten, der ingen funktion har, så er vi dybt afhængige af nye input og debatter på tværs af kompetencer og perspektiver, sagde Karina Kisum Jensen. Debat på poolkanten i Bording Friluftsbad. Dette perspektiv deles også af Tom Nielsen, som advarer mod, at man i byudvikling udelukkende baserer udvikling på lokale kræfter nedefra: Hvis man kun tager udgangspunkt i borgernes selvopfattelse, så tror jeg simpelthen ikke, at man kommer særlig langt. Det opmuntrende og interessante ved Bording-projektet er i høj grad, at man har haft den lange proces og turdet tage alle de diskussioner, som skulle til for at ændre byens selvforståelse og kultur. Faren ved ikke at inddrage nye perspektiver er, at man kan komme til at investere for mange penge i at reparere på noget, som ikke har sin egen vilje mere. Og så spilder vi for mange penge og år, sagde Tom Nielsen. #12 STATIONSBYERNE SKAL KUNNE TALE OM DØDEN Selvom Glamsbjerg, Durup, Kolind og Bording ikke har løst alle stationsbyernes udfordringer, er de fire cases fra konferencen fine succeshistorier, som på forskellig vis vidner om stor aktivitet, frivillighed og engagement fra både lokale og kommunale ildsjæle i forhold til at sikre stationsbyernes overlevelse som bytype og byfællesskab. Konferencen og de fire stationsbyer fortæller mig, at rygterne om stationsbyernes død er overdrevne. Stationsbyerne er gode bosætningsbyer med præcis det blomstrende frivilligheds- og fritidsliv, som vi alle taler om, skal bære fremtidens bysamfund. Men det handler om forandring. Det er den, vi skal tage fat i samtidig med, at vi holder fast i stationsbyernes stedbundne potentiale, sagde projektchef Anne-Mette Gjeraa afslutningsvist med opfordringen om at tænke i robuste løsninger. Trods konferencens gode udsigter for stationsbyernes fremtid og muligheder for at bruge omstillingen konstruktivt var en vigtig pointe i forlængelse heraf, at det er nødvendigt at se virkeligheden i øjnene både 10

11 som kommune eller by og turde stille sig selv spørgsmålet, om alle byer eller alle dele af den eksisterende by har en fremtid. Ifølge projektleder Inger Haarup Borchmann fra Bascon, som sammen med Esbjerg Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for nylig har udarbejdet rapporten Mindre stationsbyers sammenhængskraft, er en del af en robust forandringsproces også, at stationsbyerne tør tage hul på diskussionen om, hvorvidt alle dele af byerne fortsat skal have den funktion, de har eller hidtil har haft: Vi skal turde tage diskussionen om, hvordan vi forholder os til de døde områder i byerne, og vi skal stå for fristelsen for at ville skabe liv overalt. En nedtoning af visse områder af byen kan i nogle stationsbyer vise sig at være en nødvendig og vigtig strategi for, at byen kan leve andre steder. Afvikling af for eksempel hovedgaders eller stationsområders centerfunktion kan være en del af en robust planlægning. Får man taget hul på den diskussion i tide, så mener jeg, det kan gøre en forskel for byerne på den lange bane. Opsamlingen er udarbejdet af carlberg/ christensen i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Afsluttende paneldebat i Bording Friluftsbad. 11

12 FORANDRING I TRE SPOR - LEARNING FROM BORDING Processen i stationsbyen Bording er et eksempel på, hvordan den klassiske stationsby gentænkes ved at koble den fysiske forandring med en organisatorisk og mental forandring. De tre forandringsspor er udviklet og opstået på baggrund af mange års udveksling af viden og idéer mellem lokale og udefrakommende aktører. Både Ikast- Brande Kommune, borgere i Bording og udefrakommende eksperter har bidraget til processen med at skabe forandring og udvikle de tre strategiske forandringsspor: SPOR 1) Organisatorisk transformation: Fra klassisk foreningsstruktur til det store byfællesskab Det organisatoriske spor omhandler en begyndende nyorganisering af byens foreninger og frivillighedsliv samt det strategiske arbejde med at skabe bedre rammer om det lokale samarbejde på tværs. Visionen er, at byens foreninger ikke kun arbejder for egne interesser og det lille foreningsfællesskab, men samtidig øver sig i at have fokus på helheden og det store byfællesskab. Processen er kendetegnet ved mange aktører, både udefrakommende og lokale. Fonde, kommune, ministerium, borgere og fagfolk har inspireret og udfordret hinanden, og gør det fortsat. SPOR 2) Fysisk transformation: Vinderprojektet Bording+ Det fysiske spor omhandler vinderprojektets konkrete arkitektoniske løsninger på en række af stationsbyens funktionelle og generelle udfordringer, så som lukkede butikker, meningstømt centrum, manglende forbindelse mellem det klassiske centrum og livet i periferien. Vinderprojektet i byrumskonkurrencen Nyt centrum i Bording er kommet med et markant bud på, hvordan vi i Bording kan skabe bedre rammer for oplevelsen af et stedbundet fællesskab, udfoldelse af dagliglivet og frivilligheden samt iscenesættelse af fritidslivet og foreningsaktiviteterne. Vinderprojektet er udarbejdet af Gottlieb Paludan Architects, BOGL og MOE. Hvordan ser fremtidens byrum ud i stationsbyen? Workshop om Bording og vinderprojektet Bording+ i forsamlingshuset. 12

13 SPOR 3) Kulturel transformation: Fra fortidsfokuseret til forandringsfokuseret borgerengagement Det kulturelle spor omhandler udviklingen af en ny kultur i betydningen af værdier, selvforståelse og ikke mindst tilgang til udfordringer og udvikling. Bordings tidligere fortidsfokuserede afsæt har langsomt forandret sig til at være fremtidsfokuseret med intention om foranderlighed. Der ligger et interessant perspektiv i, at en by styrker sin evne til at se sig selv udefra og samtidig mærker sig selv indefra og bliver bevidst om sine egne ressourcer. Denne bevægelse skabes i vekselvirkningen mellem inspiration, provokation og udveksling med fageksperter på den ene side og byens eget arbejde med at forene foreningslivet og kortlægge ressourcer til fælles glæde og opbakning på den anden side. Med kulturel transformation menes altså byens evne til at kunne agere strategisk i forhold til strukturelle udfordringer og bevægelser og samtidig udnytte samt inddrage lokale muligheder og ressourcer frem for at tro, at løsningen ligger i en slagterbutik som i gamle dage eller i en skaterbane som i nabobyen. Processen i Bording viser et frugtbart samspil mellem udvikling og forandring, som folder sig ud netop i udvekslingen mellem meget forskellige aktører. Processen tager derved farve af, hvem der inviteres som aktører, og derfor kan denne proces inspirere andre byer, som også står over for at skulle revurdere sin gamle stationsbyidentitet på grund af de strukturelle forandringer. Frokosten på den såkaldte brandtomt midt i Bording Stationsby. På brandtomten lå tidligere en SuperBest. 13