En dynamisk tilgang til borgeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dynamisk tilgang til borgeren"

Transkript

1 Desk research af 11 nyere analyser: Hvordan bringes kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i job eller uddannelse? Maj 2011 Udarbejdet af DISCUS for Beskæftigelsesregion Syddanmark

2 INDHOLD 1. Indledning Studiets baggrund og formål Rapportens opbygning Tværlæsning af rapporterne Borgeren Jobcentrets tilgang og organisering Jobcentrets samspil med eksterne parter Indsatstyper og arbejdsmarkedsperspektiv Perspektivering En individuel og dynamisk tilgang Sagsbehandlerens rolle Motivation Samarbejde med virksomhederne Den lokale institutionelle og politiske kontekst Konklusion Rapporterne overblik og resumeer Valg af rapporter Skema over rapporter, deres tilgange og temaer Resumeer... 28

3 1. INDLEDNING 1.1. Studiets baggrund og formål Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt DISCUS foretage desk research på nyere danske undersøgelser, analyser eller forskningsrapporter, der omhandler beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Baggrunden for at iværksætte et studie af allerede eksisterende rapporter er ønsket om at tilvejebringe et kvalificeret grundlag til brug for planlægningsarbejdet i jobcentre og kommuner. I denne rapport vil DISCUS give et aktuelt bud på, hvor fokus med fordel kan lægges i den aktive beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere, så flere får job/uddannelse og færre bliver modtagere af de varige offentlige forsørgelsesydelser fleksjob og førtidspension. På baggrund af en tværlæsning af udvalgte rapporter vil denne rapport formidle et billede af, hvad det er for et landskab, den aktuelle litteratur på området tegner: Hvilke problematikker diskuteres? Ud fra hvilke tilgange? Med hvilke perspektiver? Det vil ske ved at sammenfatte og systematisere resultater fra væsentlige og nyere rapporter i en kort og overskuelig form at DISCUS, på baggrund af omfattende erfaringer på området, giver bud på, hvad der bør lægges vægt på i indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed at reflektere over og vurdere, hvordan de forskellige forslag kan bringes i spil i en planlægningsproces i kommunerne set i lyset af de aktuelle udfordringer Hovedformålet med denne rapport er at producere input til en vedvarende dialog om, hvilken arbejdsmarkedsindsats, der bedst bringer kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i selvforsørgelse. Den forsøger derimod ikke en gang for alle at beskrive en definitiv, empirisk verificerbar viden om, hvad der virker for hvem Rapportens opbygning Rapporten består af følgende overordnede kapitler: Tværlæsning af rapporterne Perspektivering indeholdende forslag til, hvordan resultaterne kan bringes i spil i en planlægningsproces i kommunerne Konklusion Resumeer af de udvalgte rapporter - 3 -

4 2. TVÆRLÆSNING AF RAPPORTERNE I dette afsnit vil rapporterne blive brugt til at diskutere forskellige aspekter af beskæftigelsesindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Læsningen af de 11 rapporter giver et godt billede af, at beskæftigelsesindsatsen kan anskues fra mange forskellige vinkler, men at der også kan udledes fællestræk. DISCUS har dels læst de valgte rapporter ud fra, hvad de hver især siger, dels i lyset af DISCUS erfaringer fra evaluering og analyse af arbejdsevnemetoden mm. Tematikkerne definerer strukturen, og rapporterne inddrages i det omfang, de er relevante. Flere af de udvalgte rapporter, tværlæsningen tager udgangspunkt i, er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, én er lavet for Beskæftigelsesregion Midtjylland, én for Beskæftigelsesregionerne Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland, mens to af rapporterne er bestilt af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Gennem tværlæsningen henvises der til de personer/ firmaer/institutioner, der har udarbejdet rapporterne. På side 27 findes en skematisk oversigt over de rapporter, der gennem tværlæsningen refereres til. Tværlæsningen tager afsæt i et afsnit om borgeren, hvorefter det skal handle om jobcentrets tilgang til borgerne og den interne organisering i jobcentret. Herefter følger et afsnit om jobcentrets samspil med eksterne parter, inden det afslutningsvist skal handle om forskellige indsatstyper og arbejdsmarkedsperspektivet Borgeren Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe. Inddeling i arketyper/typologier foreslås i et par rapporter som en måde at håndtere den store diversitet på. Der er imidlertid risici forbundet med en tilgang til borgeren, der i for høj grad fokuserer på specifikke målgrupper, eksempelvis sygdomskategorier og diagnoser. Når en borger henvender sig til jobcentret, sker det med håbet om at få løst et forsørgelsesproblem. Resultatet af borgerens møde med jobcentret kan være alt fra varig offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Hvad der bestemmer resultatet, er der imidlertid rigtig mange forhold, der influerer på. De udvalgte rapporter tegner et klart billede af, at kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe. De har en manglende forsørgelse til fælles, men tilgangen til jobcentret varierer og afspejler de forskellige forhistorier, de bringer med sig (fx uddannelse, job, forsørgelse, helbred osv.). Borgernes forskellige tilgange har bl.a. konsekvenser for den motivation, de møder jobcentret med. Nogle borgere vil umiddelbart arbejde med på beskæftigelsessystemets lovbestemte dagsorden om, at størst mulig grad af selvforsørgelse er målet, mens andre opfatter samme dagsorden som både umulig og urimelig. Mens nogle ser (tilbagevenden til) ar

5 bejdsmarkedet som et mål og en mulighed, vil andre på forhånd have opgivet den mulighed og have varig forsørgelse som mål. Hvilke konsekvenser har diversiteten og de meget forskellige tilgange til jobcentret for beskæftigelsesindsatsen? Bør indsatsen fx i højere grad end det er tilfældet i dag skræddersyes efter særlige målgruppers behov, eller kan den strategi have utilsigtede negative konsekvenser? Det er nogle af de spørgsmål, der umiddelbart melder sig. Hovedparten af de udvalgte rapporter forholder sig bredt til hele målgruppen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, hvorimod et mindretal beskæftiger sig mere indgående med en særlig målgruppe. Særlige målgrupper arketyper/typologier I et par rapporter foreslås begreberne arketyper (Marselisborg, 2010) og det beslægtede typologier (Mploy, 2011) som en form for grovinddeling af den samlede målgruppe. Begreberne anvendes som en måde at håndtere den store diversitet på. Marselisborg Praksisvidenscenter beskriver arketype-metoden som et supplement til en individuel socialfaglig vurdering. Arketyper kan, ifølge Marselisborg-rapporten, fx tage højde for graden af motivation og arbejdsmarkedsparathed hos borgeren. For at kunne arbejde med arketyper kræves en forudgående analyse af, hvilke delmålgrupper, der findes, hvorefter de kan bruges i det strategiske arbejde med at tilrettelægge indsatser over for særlige målgrupper. I rapporten fra Mploy bruges typologier til at karakterisere borgere, som kan være på vej mod en permanent forsørgelsesydelse. Typologierne konstrueres i dette tilfælde ud fra objektive karakteristika ved borgerne samt barrierer og ressourcer, når det gælder om at finde ordinær beskæftigelse. De otte typologier, Mploy-rapporten identificerer, beskriver karakteristika, barrierer og ressourcer under følgende overskrifter: Faglærte og ufaglærte over 40 år med fysiske lidelser Kvinder med diffuse trætheds- og smertelidelser Indvandrere med anden etnisk baggrund end dansk Mænd med misbrugsproblemer Unge med psykiske lidelser, eksklusiv psykotiske lidelser Flygtninge med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) Personer med svære sindslidelser Unge med alvorlige fysiske og/eller psykiske handicap Metoden giver et billede af, hvad det er for nogle borgere, indsatsen navnlig skal målrettes efter. Af de otte typologier, som Mploy, på baggrund af kvantitative og kvalitative data, har identificeret som risikogrupper i forhold til permanente offentlige forsørgelsesydelser i Beskæftigelsesregion Syddanmark, handler fire om psykiske lidelser, én om fysiske og én er en kombination (kvinder med diffuse trætheds- og smertelidelser). De psykiske lidelser fylder såle

6 des en del i analysens billede af, hvor udfordringerne i Beskæftigelsesregion Syddanmark ligger. Den valgte typologisering skal dog ikke ses som et udtryk for, at hver enkelt undermålgruppe eller typologi er lige stærkt repræsenteret i hver af de syddanske kommuner. Betydningen af diagnoser/helbred Som tilkendelsessystemet fungerer i dag, sker tilkendelsen af varige forsørgelsesydelser i høj grad på baggrund af diagnoser og lægeerklæringer. Alene derfor er der grund til at rette fokus mod de målgrupper, der defineres (og definerer sig selv) på baggrund af diagnoser og helbred. Hvor stort er omfanget? I 2009 havde ca. 52 pct. af alle nytilkendelser af førtidspension i Beskæftigelsesregion Syddanmark sammenhæng med psykiske diagnoser, hvorimod det i år 2000 kun var 28 pct. Stigningen kan ses som et udtryk for, at borgerne i stigende grad bliver psykisk syge, men den kan også ses som en indikation af, at psykiatriske diagnoser, for øjeblikket, opfattes som den sikreste vej fra midlertidige til varige forsørgelsesydelser. Spørgsmålet om, hvor stor gruppen af kontanthjælpsmodtagere med psykiske barrierer er, er på ingen måde simpelt. Det afhænger af, hvordan kategorien defineres. En analyse af beskæftigelsesindsatsen over for unge med psykiske barrierer i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (New Insight, 2009) leverer et godt eksempel. Jobcentrene i de to beskæftigelsesregioner blev bedt om at vurdere, hvor stor en andel af de ikke-arbejdsmarkedsparate unge, der har psykiske barrierer. Andelen lå i gennemsnit omkring 50 pct., men varierede fra 15 til pct. Psykiske barrierer Spørgsmålet, der kan rejses, er, hvilke implikationer det har (og bør have) for tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats, at spørgsmålet om psykiske barrierer nu fylder mere. To af de udvalgte rapporter, (New Insight, 2009) og (DISCUS, 2010), er i denne sammenhæng specielt interessante, da de på hver sin måde beskæftiger sig specifikt med psykiske barrierer. Rapporten om forsøgsprojektet med sociale mentorer (DISCUS, 2010) forholder sig specifikt til mentorfunktionen og vil blive taget op senere i denne rapport. Rapporten fra New Insight tager afsæt i den problemstilling, at det navnlig er blandt de unge, at der er en stigning i antallet af borgere, der førtidspensioneres på grund af psykiske barrierer. På baggrund af analyser af den eksisterende indsats over for unge med psykiske barrierer i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og input fra praktikere og eksperter på området, præsenterer rapporten 18 anbefalinger til, hvordan indsatsen over for unge med psykiske barrierer kan forbedres. Rapporten giver desuden en række cases som eksempler på god praksis

7 I overskriftsform handler anbefalingerne om opkvalificering af medarbejdere, systematisering og overblik (ift. tilbud), koordinering og samarbejde i indsatsen, rammerne for indsatsen, udbredelser af viden om eksisterende muligheder og indholdet i indsatserne. Anbefalingerne kommer bredt omkring de temaer, man kan genfinde i andre rapporter (jf. Marselisborg, 2010), men hele tiden med særligt fokus på unges psykiske barrierer. Det fremhæves fx, som det generelt gøres i rapporterne, at indsatserne skal have fokus på den enkelte. Er øget fokus på specifikke (eksempelvis psykiske) barrierer vejen frem? Mange af jobcentrene i New Insight s undersøgelse vurderer, at de mangler særlige tilbud, der kan dække de behov, unge med psykiske barrierer har. Er løsningen så at udvide tilbudsviften? Sikrer man en individuel tilgang til borgere med psykiske barrierer ved at have adgang til flere tilbud med et specifikt fokus? Ifølge en anden rapport (Deloitte, 2009) er det ikke løsningen. Den peger derimod på, at en for kompleks tilbudsstruktur stiller så store krav til koordinering og afklaring, at volumen begrænses. Deloitte-rapporten anbefaler i stedet, at der saneres i de mange tilbud, og at de, der bevares, gøres tilstrækkeligt rummelige. Et andet spørgsmål er, om jobcentermedarbejdere skal have særlige kvalifikationer, dialogværktøjer osv. for at være godt rustet til at arbejde med borgere med psykiske barrierer. New Insight-rapporten peger på, at der er behov for, og ønsker blandt jobcentermedarbejderne om, at der sker en opkvalificering og kompetenceudvikling af medarbejdere. Det skal sikre, at de kan foretage faglige vurderinger af forskellige psykiske barrierers betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, og af hvilke typer af indsatser, der er relevante. Opkvalificering og kompetenceudvikling er måske noget af løsningen, men anbefalingen giver samtidig anledning til at berøre en anden, og måske lidt overset, problematik. Spørgsmålet er nemlig, om et øget fokus på psykiske barrierer er løsningen, eller om det også kan være en del af problemet. Som allerede nævnt er definitionsspørgsmålet uhyre vanskeligt, når det handler om psykiske barrierer. Risikoen er, at man gennem en overfokusering på psykiske barrierer kan være med til at give borgeren en sygdomsidentitet (eller forstærke den) og tillægge den (for) stor betydning for mål og indhold i indsatsen. Erfaringer fra DISCUS evaluering og analyse af arbejdsevnemetoden peger i retning af, at det kan have en negativ betydning for den indsats, der gives borgeren, hvis tilgangen primært handler om at beskrive og dokumentere borgerens manglende ressourcer. Modsætningerne er her en statisk tilgang, som kendetegnes ved, at der i indsatsen fokuseres på udredning og afprøvning over for en procesorienteret tilgang, hvor der fokuseres på ressourcer og motivation. Det er et paradoks, at diagnoser og helbredsbeskrivelser bliver så styrende for, hvad der iværksættes, og hvilke ydelser borgere tilkendes. Det har helt generelt vist sig 1, at betydningen af en funktionsnedsættelse er vidt forskellig fra person til person, afhængigt af deres 1 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel-skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, p. 15,

8 konkrete arbejdsfunktioner, vaner og opfattelser af livskvalitet og egne ressourcer. En manglende funktionsevne kan ofte kompenseres ved at iværksætte de rette kompenserende foranstaltninger (arbejdspladstilretninger, særligt udstyr, personlig assistent etc.). Selvom en funktionsnedsættelse naturligvis kan sætte visse begrænsende rammer for en borgers muligheder, er det altså heller ikke ud fra en diagnose/funktionsnedsættelse alene muligt at bestemme det enkelte individs udfoldelsesmuligheder, herunder muligheder for at varetage et job. Paradoksalt nok kan en øget fokusering på diagnoser og helbred bidrage til en mindre individuel og udviklingsorienteret tilgang til borgeren. Opdeling i specifikke målgrupper og barrierer kan give et fingerpraj om, hvor udfordringerne lokalt er størst, og den viden kan bruges i en planlægningsproces. Men hvis det får konsekvenser for tilgangen til borgeren, kan det være problematisk, fordi det kan være med til at fastfryse et bestemt øjebliksbillede af borgeren og hindre en dynamisk og individuel tilgang Jobcentrets tilgang og organisering Alle rapporter er enige om at tillægge sagsbehandleren en afgørende rolle. Hvis vejen gennem systemet skal forekomme meningsfuld og gennemskuelig for borgeren, stiller det store krav til såvel sagsbehandlingen som til organiseringen i jobcentret. En forudsætning for en god indsats er, at sagsbehandleren bevarer fokus på borgerens motivation og arbejder for at skabe fælles forståelse for mål og delmål. Det kræver bl.a. fleksibilitet i tilgangen til borgeren. Rapporterne beskæftiger sig kun i meget begrænset omfang med betydningen af god dokumentation og intern kommunikation i jobcentret. Målgruppen af kontanthjælpsmodtagere befinder sig i en midlertidig position, som i praksis kan strække sig over mange år, men faktum er, at deres situation er midlertidig og uafklaret. Som modtager af kontanthjælp er borgeren underlagt nogle centralt udstukne regler om mødepligt og aktivitetskrav. Jobcentret er tilsvarende underlagt krav om dokumentation, rettidighed i indsatsen osv. Tilsammen er de forhold med til at definere rammen omkring mødet mellem borger og jobcenter. Sagsbehandleren spiller, som repræsentant for jobcentret, en central rolle i det uafklarede forløb, fra borgeren rammer systemet, til der sker en form for afklaring. Sagsbehandlerens arbejdsområde ligger i spændingsfeltet mellem borgerens ønske om forsørgelse på den ene side og systemets krav på den anden. Navnlig når borgeren har svært ved at se formålet med de krav, han/hun mødes med fra det offentlige og ikke ser beskæftigelse som målet, kan der ligge en stor opgave for sagsbehandleren i at skabe en professionel ramme for indsatsen og en fælles forståelse om mål/delmål. I den sammenhæng er det væsentligt at have for øje, at virkeligheden er den, at borgeren som regel ikke møder én, men mange sagsbehandlere og udførere i jobcentre - hos andre aktører og i aktiveringsprojekter. Det har naturligvis konsekvenser for oplevelsen af mødet - 8 -

9 med systemet, at borgeren kan møde mange forskellige tilgange og dagsordener hos de medarbejdere, der har med sagen at gøre. Alle de udvalgte rapporter beskæftiger sig i et vist omfang med sagsbehandlerens rolle, og i et enkelt tilfælde er den det overordnede tema (SFI, 2010). Nærværende rapport bruger som størstedelen af den gennemgåede litteratur betegnelsen sagsbehandler som en samlet betegnelse for de medarbejdere ved jobcentret og hos andre aktører, der varetager kontakten med borgeren. Sagsbehandlerens tilgang til borgeren Sagsbehandlerens vurdering af og samspil med den enkelte borger ligger til grund for, hvordan indsatsen konkret tilrettelægges inden for de givne rammer. Derfor er sagsbehandlerens tilgang til borgeren vigtig. En undersøgelse (SFI, 2010) viser, at sagsbehandlerne har forskellige opfattelser af målgruppen og af de problemer, som forhindrer personerne i at varetage et ordinært arbejde eller tage en uddannelse, ligesom de har forskellige fortolkninger af deres rolle over for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det giver sig udslag i en variation i, hvilke aktiveringsformer sagsbehandlere anser for virksomme. Undersøgelsen fra SFI, som bygger på interviews med sagsbehandlere, pointerer, at variationen i tilgang og valg af aktiveringsformer med al sandsynlighed ikke er et udtryk for tilfældighed fra sagsbehandlernes side, men for at kontekstuelle forhold formentlig ligger til grund. Undersøgelsen kan dog ikke præcis pege på, hvor forklaringerne på variationen skal findes. En del af forklaringen er givetvis den banale kendsgerning, at sagsbehandlere, ligesom de borgere de møder, er forskellige, personligt såvel som fagligt. En af de ting, som sagsbehandlerne selv oplever, der har betydning for, om de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan bringes tættere på arbejdsmarkedet, er, at sagsbehandlere og medarbejdere på aktiveringssteder skal have en socialfaglig uddannelse. Det kræver teoretisk viden at gennemskue, hvor der skal sættes ind (SFI, 2010). Sagsbehandlernes faglige niveau må derfor regnes med til rammebetingelserne. Ud fra en række forskelligartede oplevelser hos sagsbehandlerne af, hvad der virker, skitserer den nævnte SFI-rapport fire indsatsmodeller, som er udtryk for forskellige tilgange til borgeren og opfattelser af, hvilken rolle sagsbehandleren kan/bør spille: Den håndfaste indsats Den individuelle, trinvise indsats Den tålmodige og hensyntagende indsats Den privatlivsstrukturerende indsats Undersøgelsen fra SFI peger på en sammenhæng mellem, hvor optimistisk sagsbehandleren er, når det gælder borgerens udviklingsmuligheder, og den tilgang, der betragtes som den mest hensigtsmæssige. Optimismen er størst i den første tilgang (den håndfaste indsats) og mindst i den sidste (den privatlivsstrukturerende), hvor der reelt ikke er noget håb om, at borgeren har en fremtid på arbejdsmarkedet. Fokus i indsatsen lægges i højere grad på aktiv intervention (fx virksomhedspraktik), og der er en større tro på, at sanktioner kan nytte, jo højere borgerens ressourcer vurderes (på listen med de fire indsatsmodeller ovenfor vurde

10 res borgerens ressourcer højest i den håndfaste indsatsmodel og aftager, når man bevæger sig nedad på listen). Hvor virkningsfulde de forskellige tilgange er, siger SFI-undersøgelsen ikke noget om. Den rigtige tilgang til borgeren må derfor afhænge af den konkrete borgers konkrete kontekst. Opgaven og sagsbehandlerens rolle defineres forskelligt i de forskellige modeller, og rent logisk lader det sig ikke gøre at sammenligne virkning, fordi målene er forskellige. Inden for modellen den privatlivsstrukturerende indsats tror sagsbehandleren fx ikke, at borgeren vil kunne komme nærmere arbejdsmarkedet, hvorfor målet er at iværksætte støttende indsatser, der kan højne livskvaliteten. Udfordringen at vedligeholde/generere motivation En pointe, der gøres en del ud af i de udvalgte rapporter er, at motivation er en vigtig forudsætning for, at der kan skabes resultater. Men hvordan gribes opgaven med at øge motivation konkret an? Fleksibilitet og timing Forskning og praksis viser, at hver måneds passiv ventetid mindsker sandsynligheden for, at en borger kommer i job/uddannelse. Lange perioder på offentlig forsørgelse fjerner borgerens arbejdsidentitet og arbejdsmarkedskendskab Som omtalt i afsnittet om borgeren, er udgangspunktet for at arbejde med den enkeltes motivation forskelligt fra borger til borger. En af rapporterne (Marselisborg, 2010) fremhæver, at det, ud over individuel tilgang, kræver stor fleksibilitet, hvis det skal lykkes at motivere borgere med meget forskellige barrierer. Det handler dels om at kunne handle, når borgerens motivation er der, og om at kunne justere indsatsen undervejs. En indsats kan være nok så velvalgt, men hvis timingen er forkert, vil det gå ud over chancen for et godt udfald. Fleksibiliteten kan imidlertid også bestå i at skifte sagsbehandler, hvis samarbejdet kører fast eller at afholde ekstra samtaler, hvis der er behov for det. Fleksibilitet og tilgængelighed viste sig at være hovedårsager til, at forsøgsprojektet med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse opnåede gode resultater (DISCUS, 2010). Mentor afpassede tidsforbrug og opgaveløsning til borgerens behov i stedet for at lade borgeren tilpasse sig systemets (minimums-) regler om rettighed i kontakten med borgeren. Fleksibiliteten i ordningen var med til at sikre timingen i tiltagene. I Marselisborgs Best Practise-katalog er motivation et af 10 temaer (og det, der fylder mest). Der gøres opmærksom på, at det, særligt over for borgere, der har været i beskæftigelsessystemet længe, er vigtigt at vække eller understøtte motivation. Flere af de metoder og redskaber, der opremses i dette afsnit, handler om sagsbehandlerens måde at kommunikere med borgeren på. Det handler fx om at være god til at sætte spot på de positive historier og fremhæve (også de mindre) skridt, der tages for at nå målet, det handler om nærvær, og det handler om engagement

11 Der bør arbejdes med mål og delmål som motivationsfaktorer Når det handler om at styrke kommunikationen, nævner ovennævnte rapport (Marselisborg, 2010), at et dialogskema kan være et godt middel i samtalen mellem sagsbehandler og borger. Skemaet kan bruges ved indledningen på et forløb til at følge borgerens udvikling i forhold til nogle emner, der er væsentlige for borgerens arbejdsmarkedsperspektiv. En fordel ved et dialogskema som redskab er, at det kan være med til at synliggøre, om der sker fremgang i forhold til det, borgeren kan og vil ændre, ligesom det kan være med til at skabe kontinuitet i kommunikationen også når der skiftes sagsbehandler. Dialogskemaet kan bruges i forbindelse med, at der skal udarbejdes en handleplan for borgeren og være med til at sikre et fælles fokus. Marselisborg-rapporten understreger vigtigheden af, at planen for indsatsen er realistisk. Målet skal give mening for både borger og sagsbehandler, ligesom der skal være konkrete og overkommelige delmål. En case fra Marselisborg-rapporten demonstrerer, hvordan en handleplan med små og overkommelige skridt fik en langtidsledig mand i arbejde. Af casen fremgår det, at fordi det hele tiden stod klart for vedkommende, hvad guleroden var, lykkedes det at bibeholde motivationen. Næste skridt på vejen skal være synligt. I tråd hermed konkluderer en DISCUS-rapport om kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i Beskæftigelsesregion Midtjylland (DISCUS, 2008), at chancerne for progression er små, hvis der ikke er en fælles forståelse for, hvad der på den ene side er med til at drive den ledige frem, og hvad der på den anden side bremser en udviklingsproces. DISCUS-rapporten opererer med det overordnede begrebspar motivation og motivationsdæmpende barrierer. En grundpræmis i analysen er forståelsen af motivation i forhold til at få et aktivt (arbejds-)liv som noget, der i udgangspunktet er til stede. Det fokus, understreges det i rapporten, er det vigtigt, at jobcentret bevarer i tilgangen til den ledige ikke mindst over for en målgruppe med mange motivationsdæmpende barrierer, der truer med at skygge helt for motivationen. Rapporten fremhæver, at flere af de ledige oplever at blive mødt med mistro til deres motivation for at komme i job fra de ansatte i jobcentre, og at mistilliden i sidste ende kan blive selvopfyldende, hvis den bliver en motivationsdæmpende barriere. Sanktioner som motivationsmiddel En barriere i arbejdet med den svære gruppe af kontanthjælpsmodtagere kan være overhovedet at få dem til at møde op til aftalte samtaler. Her omtaler flere af rapporterne, at økonomiske sanktioner, eller trusler om at bruge den mulighed, kan være et virksomt middel over for borgere, der, til trods for henvendelser, ikke møder op til samtaler eller aktivering. Én af rapporterne (Marselisborg, 2010) peger på, at faste og ufravigelige krav kan være et redskab, der kan være med til at bryde et misbrugsmønster. I en af rapportens cases gengives et argument fra en praktiker om, at det at stille krav til misbrugere i virkeligheden er at vise dem, at man tror på, de har ressourcer

12 Samme rapport gør, ligesom rapporten fra New Insight om unge med psykiske barrierer, opmærksom på, at det ikke altid har den ønskede effekt at anvende sanktioner, når det gælder borgere med psykiatriske diagnoser som angst, social fobi og PTSD. En af rapporterne (Rosholm & Svarer, 2010) nævner, at adskillige internationale undersøgelser har set på effekten af sanktioner på afgangsraten fra ledighed. Fælles for dem er, at de finder signifikante positive effekter. Til gengæld tyder de internationale erfaringer på, at de sanktionerede efterfølgende får dårligere beskæftigelse, hvad angår løn og varighed. Dokumentation og intern kommunikation Begrebet dokumentation har, anvendt i en beskæftigelseskontekst, fået en negativ klang, og forbindes ofte med bureaukrati. Det ændrer dog ikke ved, at der både er behov for og lovbestemte krav om dokumentation. Dokumentationen tjener flere formål. Den skal bl.a. sikre rettidighed med hensyn til samtaler og aktivering. Når man læser rapporterne, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt fokus der er på dokumentation og betydningen af god dokumentation og intern kommunikation. Der er en klar tendens til, at der fokuseres meget på borgeren, og ikke mindst borgerens barrierer, sammenlignet med praksis og barrierer internt i jobcentre. Evalueringen af arbejdsevnemetoden viste da også, at dokumentationen, som den foregår i dag, i høj grad fokuserer på diagnoser og afprøvninger. Dokumentationen har imidlertid også den vigtige praktiske funktion at sikre kontinuitet og sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen. Præcise skriftlige beskrivelser sikrer, at andre relevante fagpersoner har den nødvendige viden til at kunne hjælpe den enkelte borger videre. Behovet for god dokumentation understreges af, at mange kontanthjælpsmodtagere er i systemet i mange år og typisk kommer i kontakt med mange sagsbehandlere. Hvis der eksempelvis ikke sker en erfaringsopsamling i tilfælde af fejlslagne visitationer til tilbud, risikerer borgeren igen og igen at blive sendt ud i tilbud, der ikke matcher (Marselisborg, 2010). I den sammenhæng ligger der en vigtig opgave med hensyn til internt i jobcentre og i relationer til samarbejdspartnere at lave aftaler om, hvordan rammerne for dokumentationen skal være. Hvad, hvorfor, hvordan og hvornår skal der dokumenteres? Intern afklaring af disse spørgsmål kan være med til at understøtte den interne kommunikation og erfaringsudveksling. Evalueringen af forsøgsprojektet med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse (DISCUS, 2010) understøtter behovet for god dokumentation og intern kommunikation. Evalueringen viser nemlig, at borgeren havde et stort behov for en systemguide, der kunne varetage kontakten til det kommunale system. Når borgeren oplever et stort behov for en guide til systemet, er det et signal om, at systemets interne kommunikation og koordinering ikke fungerer optimalt

13 2.3 Jobcentrets samspil med eksterne parter Rapporterne er enige om, at indsatsen over for målgruppen, for at have effekt, skal være tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret, og de kommer med eksempler på barrierer, der gør opgaven svær at løfte. De giver derimod kun få konkrete anvisninger på, hvad der kan gøres for at forbedre samspillet med eksterne parter. Hvis man skal tisse, kan man ikke høre efter, før man har fået lov til at gå på toilet. Sådan er det også med andre ting. Har man ondt i tænderne, eller er der lukket for strømmen, kan man ikke koncentrere sig om at modtage undervisning Jobcentret har til opgave at løse beskæftigelsesspørgsmål ikke alle borgerens problemer. Citatet fra en case (Marselisborg, 2010) kan bruges til at illustrere, hvorfor det ikke desto mindre er nødvendigt at tænke i andre dimensioner end den rent arbejdsmarkedsrettede, når det gælder indsatsen over for en målgruppe, der har andre problemer end ledighed. Det kan dreje sig om sundhedsindsatser eller personlige/sociale indsatser. Behov for koordinering og overblik De gennemgåede rapporter er enige om, at der er et behov for koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger og faggrænser. Det behov er mere påtrængende, jo mere komplekse de problemer, der skal adresseres, er. I praksis har jobcentret ofte en tovholderfunktion, og det stiller krav om et vist overblik over, hvad de relevante snitflader er. Et succeskriterium for, om det lykkes at levere en tværfaglig, koordineret og helhedsorienteret indsats må være, at borgeren oplever, at der er en rød tråd i forløbet, og at konkrete problemer løses af relevante fagpersoner med viden og indsigt i et givent område, så sagsbehandlere og jobkonsulenter kan bevare det jobrettede fokus. Men hvilke eksterne parter er det relevant at kende til og etablere samarbejder med? Ifølge rapporterne afhænger det af, hvilken målgruppe der er tale om. Afhængigt af kommunens størrelse vil der være stor forskel på antallet af støttende tilbud. Ud over andre forvaltninger, kan det være behandlingsinstitutioner, specialister, frivillige foreninger, patientforeninger mv. Sagsbehandlerne oplever, at koordineringen er tidskrævende, og at de pga. mange sager ikke altid selv har tid til at løfte opgaven (DISCUS, 2008). I nogle tilfælde søges dette problem løst ved, at den ledige får tilknyttet en støttekontaktperson, som med et dybere indblik i den lediges problemstillinger har mulighed for at koordinere mellem indsatser. Uanset hvilke konkrete løsninger, der vælges, er det, ifølge rapporterne, et ledelsesansvar at sikre, at der prioriteres ressourcer til at sikre smidige samarbejdsrelationer mellem relevante parter, så borgeren møder et system, der indbyrdes taler sammen, og hvor man ikke får en fornemmelse af at blive gjort til kastebold mellem systemer. Et tæt samarbejde mellem relevante parter kan være med til at mindske den passive ventetid, og sikre, at der bliver reageret hurtigt, når nye udfordringer opstår (Marselisborg, 2010)

14 Også i den forbindelse har det stor betydning, at dokumentationen og de skriftlige tilbagemeldinger er af høj kvalitet, da det kan være med til at sikre hurtige og smidige overdragelser af sager. Præcis kommunikation og dokumentation vil i den sammenhæng kunne understøtte, at forskellige parter arbejder efter samme mål, at der er enighed om delmål på vejen dertil, og at disse bliver evalueret. DISCUS har, bl.a. gennem arbejdet med arbejdsevnemetoden, erfaret, at der er et stort potentiale i at bruge dokumentation og kommunikation mere udviklingsorienteret. Hvordan sikres overblik over relevante parter? Rapporterne giver få konkrete anvisninger på, hvordan der i jobcentrene skabes overblik over, hvem de relevante samarbejdsparter er. En af rapporterne (New Insight, 2009) har dog nogle anbefalinger til, hvordan det kan gøres. Rapporten fra New Insight, som specifikt handler om unge med psykiske barrierer, anbefaler, at jobcentrene udarbejder oversigter over eksisterende behandlingstilbud, frivillige patientforeninger osv., som er relevante for unge med psykiske lidelser. Tilsvarende anbefales det, at der udarbejdes overblikskort i samarbejde med den unge over den enkelte unges relevante kontakter til øvrige forvaltninger, behandlingsinstitutioner, praktiserende læge mv., der er inddraget i den samlede indsats. Forslagene vil naturligvis også kunne overføres til andre målgrupper. Institutionelle barrierer En analyse af ungeindsatsen (Deloitte, 2009) giver et eksempel på, hvordan institutionelle/organisatoriske barrierer kan være skyld i, at en målgruppe ikke får den aktive indsats, rettet mod uddannelse og job, der er behov for. I det nævnte tilfælde drejer det sig om manglende koordinering og samarbejde mellem jobcentre og UU-centre. Analysen vurderer, at opdelingen i UU-center og jobcenter i to organisatorisk adskilte enheder forringer muligheden for en koordineret indsats over for de svagere unge i risikogruppen, fordi de to institutioner har forskellige tilgange til og forståelser af, hvem den primære målgruppe er. En anden ungeanalyse (COWI, 2008) bekræfter, at der er plads til forbedring af samarbejdet mellem UU-centre og jobcentre. COWI-analysen peger desuden på det problematiske i, at kompetencen til at bevilge tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen. Tilbud givet i henhold til Serviceloven tæller nemlig ikke med i jobcentrenes aktiveringsmåltal, hvorfor de udløser en mindre refusion. Det risikerer at få konsekvenser for, hvilken type indsats den unge får. Analysen fra COWI fremhæver lange ventetider på parallelle indsatser, som eksempelvis psykologbistand, som en væsentlig barriere. Et andet eksempel på en økonomisk relateret barriere i indsatsen over for unge, handler om, at ikke alle jobcentre/kommuner har afsat midler til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), som nogle sagsbehandlere fremhæver som et effektivt redskab i forhold til ungegruppen. Endelig skal det nævnes, at det, ud over organisatoriske og ledelsesmæssige forhold inden for jobcentrene, også er lokale politiske forhold, der er med til at afgøre, hvordan beskæfti

15 gelsesmæssige målsætninger udmøntes i praktisk virkelighed (SFI, 2007). SFI-undersøgelsen peger på, at politiske beslutninger kan være helt afgørende for indsatsen i én kommune, mens ledelsesmæssige eller organisatoriske forhold er udslagsgivende for indsatsen i en anden. Det kan betyde, at politiske interesser for at tækkes en bestemt vælgergruppe kan modvirke en mere målrettet indsats over for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, hvis udbuddet af projekter tilpasses efter andre interesser end de lediges behov Indsatstyper og arbejdsmarkedsperspektiv Det er svært at sammensætte virksomme indsatstyper til ledige med problemer ud over ledighed. Flere rapporter peger dog på, at der opnås gode resultater med virksomhedsrettede tilbud og indsatser, der er individuelle og understøtter, at der arbejdes tværfagligt, koordineret og helhedsorienteret. Hvordan er sammenhængen mellem det, der formuleres som politik og mål (værdier) og det, der gøres (praksis/indsatser) for at få ikke-arbejdsmarkedsparate ledige nærmere arbejdsmarkedet? Det spørgsmål optager en undersøgelse fra SFI (SFI, 2007). Sammenfattende konkluderer undersøgelsen, at det langt fra er entydigt, hvordan vejen til arbejdsmarkedet ser ud for denne gruppe, og den peger på, at der mangler viden om og dokumentation for, hvad der virker for hvem. En anden konklusion fra samme undersøgelse er, at der, på trods af en udbredt enighed i jobcentrene om det hensigtsmæssige i at føre en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik, er meget forskellige opfattelser af, hvordan målsætningen skal udmøntes i praksis. Hvilke indsatstyper vurderer rapporterne som virksomme? Ifølge rapporterne gør kommunerne brug af mange af de samme indsatstyper over for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, som man bruger over for andre ledige. Det gælder samtaler, afklarings- og udviklingsforløb, kommunale aktiveringsprojekter, hvorimod andre indsatstyper benyttes i et ret begrænset omfang (uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud). Kan samtalen være et effektivt redskab over for målgruppen? Én af de indsatstyper, der findes i en række forskellige former, og som ledige nødvendigvis vil møde, er samtalen. Én af rapporterne ser på effekten af samtaler som redskab i beskæftigelsesindsatsen (Rosholm & Svarer, 2010). Rapporten henviser til en række danske og internationale effektstudier af samtaler. Danske forsøg viser, at øget brug af samtaler ikke har den samme positive effekt for start- og kontanthjælpsmodtagere med en forholdsvis lang ledighedshistorik (forsøget Alle i gang ), som det viste sig at være tilfældet for nyledige dagpengemodtagere (forsøget Hurtigt i gang ), når effekten måles på graden af selvforsørgelse. Den øgede beskæftigelsesindsats havde dog konsekvenser for aktiveringsomfanget for kontanthjælpsmodtagerne. Resultater

16 fra internationale effektundersøgelser peger ligeledes i retning af dårligere resultater for ledige med lang ledighedshistorik. Internationale undersøgelser peger desuden på, at der er stor forskel på effekten af samtaler, afhængigt af om de afholdes for at overholde lovbestemte krav som fx kan handle om rettidighed eller om de holdes med et udviklingsperspektiv for øje. Det er altså ikke samtaler som sådan, der har effekt effekten afhænger af indholdet. Indsatser med arbejdsmarkedsperspektiv Rapporterne er generelt enige om det hensigtsmæssige i at have et arbejdsmarkedsperspektiv i de indsatser, der iværksættes. En undersøgelse (SFI, 2007) tyder imidlertid på, at arbejdsmarkedsperspektivet er mindre i de indsatser, der i praksis iværksættes, hvis man sammenligner med de mål og værdier, indsatserne begrundes med. Det er en vanskelig opgave for kommunerne at konkretisere, hvori en arbejdsmarkedsrettet indsats består over for en målgruppe, som pr. definition er meget langt fra arbejdsmarkedet, og det er derfor også vanskeligt at designe tilbud til målgruppen. Faktum er, ifølge SFIrapporten, at der er uklare sammenhænge mellem målsætning, sagsbehandling og tilbud, uden at det dog er muligt at give nogen entydig forklaring på dette. Virksomhedernes rolle Flere af rapporterne fremhæver, at virksomhederne med fordel kan inddrages som en mere aktiv medspiller. Ungerapporten fra COWI (COWI, 2008) nævner eksempelvis, at jobcentrene skåner virksomhederne for de svageste ledige, og at virksomhederne på deres side ikke er særligt interesserede i, hvilke problemer de unge har. Virksomhederne er derimod optaget af, om de unge er i stand til at møde stabilt og indgå i en normal arbejdssammenhæng. To vigtige forudsætninger for, at virksomhederne kan spille en aktiv rolle i beskæftigelsesindsatsen, er for det første, at rummeligheden og viljen er til stede i virksomhederne, og for det andet, at der er gode samarbejdsrelationer mellem jobcentre og virksomheder. Én af rapporterne (Marselisborg, 2008) kommer med nogle anbefalinger til, hvordan virksomhedskontakt og -samarbejde kan optimeres, men generelt er den side af sagen underbelyst i rapporterne. Rapporten fra Marselisborg har bl.a. råd om gensidig forventningsafstemning, god (troværdig) kommunikation, kendskab til virksomhederne og deres behov/krav. Rapporten peger på, at et etableret samarbejde med lokale virksomheder gør det nemmere at finde praktikpladser til borgerne. Forsøgsprojektet med virksomhedscentre er i denne sammenhæng særlig relevant (DISCUS, 2009). Målet med virksomhedscentrene har været at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kan forbedre de lediges sociale og faglige kompetencer. Konceptet bygger overordnet på rationaler om stor volumen, faste samarbejdspartnere og faste rammer. Effektmålingerne fra forsøget viser, at virksomhedscenterkonceptet giver bedre langtidseffekt (selvforsørgelsesgrad) sammenlignet med al anden aktivering for målgruppen. Fra at være et pilotprojekt er konceptet blevet udbredt, så de fleste af landets jobcentre i dag an

17 vender principperne i modellen. Det er vigtigt at understrege, at der i højere grad er tale om en ændring i tilgang og nogle principper end om én bestemt ordning. Forsøg med virksomhedscentre har vist gode resultater med hensyn til at arbejde med såkaldt parallelle indsatser, mens kandidater (som borgere i virksomhedscentre kaldes for at understrege jobperspektivet) er i et virksomhedscenter. Det har krævet et paradigmeskift i tilgangen til de svageste ledige, at klargøringen til job, med den rette understøttende indsats, kan foregå på arbejdsmarkedet. Jobcentre har internt skullet aflive myter om, at det er synd for såvel ledige som virksomheder synd for de svageste ledige at blive tilknyttet en virksomhed, og synd for virksomhederne at modtage så svage ledige, jf. (COWI 2008).. En forudsætning for paradigmeskiftet har været ledelsesmæssig opbakning i jobcentrene. Et omdrejningspunkt i virksomhedscentrene er mentorfunktionen. Mentoren er en kontaktperson i virksomheden, der dels fungerer som jobcentrets faste indgang til virksomheden, og dels samarbejder med kandidaten om mål, arbejdsopgaver, sygefravær osv. Mentoren er således med til at sikre, at indsatsen bliver håndholdt. Håndholdte indsatser Flere af de udvalgte rapporter fremhæver positive resultater med forskellige former for håndholdte indsatser/mentorordninger (DISCUS, 2008/2009/2010), (COWI, 2008), (Deloitte, 2009), (New Insight, 2009). Tilknytningen af virksomhedsmentorer, uddannelsesmentorer, støttekontaktpersoner eller sociale mentorer har vist sig at være effektive redskaber til at sikre koordinering, tværfaglighed og fokus på helheden for de dårligst stillede. Alt efter hvad det konkrete behov måtte være, kan kontaktpersonen/mentoren være med til at sikre, at der sættes fokus på samtlige relevante barrierer, og at borgeren mødes der, hvor vedkommende er. Sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse er et illustrativt eksempel på en håndholdt indsats, der har givet gode resultater for personer med et ekstra behov for sparring og overblik. Vigtige elementer i den sociale mentorstøtte er frivillighed i tilbuddet, at støtten ikke er tidsbegrænset, at mentorstøtten kan rette sig mod både arbejds- og hverdagsliv, og at støtten følger borgeren på tværs af indsatser og skift i forsørgelsesgrundlag, indtil borgeren har fået etableret en holdbar ramme for hverdags- og arbejdsliv. De sociale mentorer er blevet brugt som personlige og professionelle sparringspartnere, men det er tankevækkende, at de også, og endda i meget høj grad, er blevet anvendt som systemguider. De har med andre ord givet borgeren et overblik over et offentligt system, det kan være vanskeligt at overskue ikke mindst for borgere, hvis liv er præget af psykiske lidelser. Det faktum, at interaktionen med det offentlige i sig selv er en stor barriere, kan læses som et signal om et generelt behov for en mere koordineret og håndholdt indsats. At der eksisterer et behov for en mere helhedsorienteret indsats er en gennemgående konklusion i rapporterne

18 3. PERSPEKTIVERING I denne rapport har DISCUS for Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemgået et antal nyere analyser og undersøgelser, der på forskellige måder undersøger, hvad der virker for at få kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i job eller uddannelse. Analyserne og evalueringerne er kort resumeret senere i denne rapport, ligesom der er foretaget en tværlæsning af rapporterne. I denne perspektivering diskuteres det, på baggrund af rapporterne og andre aktuelle undersøgelser og analyser, hvad der i et bredere perspektiv kan siges om spørgsmålet, hvad der virker for hvem. Rapporterne viser, at en række faktorer har betydning for, om en indsats er effektiv. Borgerens motivation er afgørende. Det samme er sagsbehandlerens tilgang til borgeren, og om sagsbehandleren formår at etablere en relation til borgeren, så borgeren selv tror på at indsatsen skal lykkes. Det spiller ligeledes en stor rolle, om det lykkes at iværksætte de rigtige indsatser, der kan flytte borgeren, herunder om der fx iværksættes sundhedsindsatser eller sociale indsatser, der kan reducere borgerens barrierer for at komme i job/uddannelse. Endelig spiller det en central rolle, hvordan relationerne til det lokale arbejdsmarked er, og om virksomhederne her er villige til at tage ledige i praktik. Ressourcerne til indsatsen er begrænsede, ligesom der er et (skiftende) regelsæt om tilbud, samtaler mv., der skal overholdes. Alle disse elementer og vilkår spiller sammen og påvirker hinanden. Og ingen af elementerne er stabile. Det betyder også, at der ikke findes et simpelt svar på, hvad der virker for hvem. Selv en lille ændring i et af elementerne vil kunne påvirke en indsats og gøre forskellen mellem succes og det modsatte. Selv det bedste redskab vil være ineffektivt, hvis det bruges over for en borger, der måske også har andre behov, eller ikke ønsker den pågældende indsats. Flere af de evalueringer, der er gennemgået, isolerer et enkelt element af indsatsen fx samtalen eller brugen af sociale mentorer og ser på, hvordan en ændring på dette isolerede felt virker. Disse analyser kan give et godt billede af udvalgte områder af virkeligheden og kan anvendes som vigtige pejlemærker for, hvordan forskellige tiltag virker overordnet eller i forhold til en specifik målgruppe. De kan derimod aldrig anvendes som facitlister for, hvad der virker i forhold til den enkelte borger. Hertil kommer, at de undersøgelser, vi har set på, ikke har en kontrolgruppe. Det betyder, at det ikke kan afgøres, om resultaterne skyldes de indsatser, der er iværksat, eller borgernes motivation. Herudover måles der når der overhovedet måles på effekt, ikke på costeffekt, altså på, om en øget indsats er pengene værd, om den kan betale sig. Spørgsmålet om hvad der virker for hvem er altså meget komplekst og kan ikke afgøres en gang for alle. Det skal løbende underkastes kritisk revision

19 På trods af ovennævnte problemstillinger er det muligt at pege på nogle aspekter, som har stor betydning for, om indsatsen er effektiv. Det handler i overskriftsform om: En individuel og dynamisk tilgang Sagsbehandlerens rolle Motivation og udviklingsperspektivet Samarbejde med virksomhederne Den lokale institutionelle kontekst Disse aspekter vil nedenfor blive udfoldet nærmere En individuel og dynamisk tilgang De gennemgåede analyser og evalueringer viser, at der er tale om en meget forskelligartet målgruppe, når der tales om kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. De har forskellige personlige karakteristika, mange er enlige, de bor og lever i meget forskellige omgivelser, nogle på landet, andre i ghettoer i byerne. Aldersmæssigt er der stor spredning, de har en række meget forskellige barrierer over for at kunne komme i job/uddannelse, nogle har psykiske problemer, andre misbrug, mange har kun en begrænset eller ingen uddannelse, og de har meget forskellig motivation og attitude i forhold til at komme i job/uddannelse. Nogle har et job eller uddannelse som første prioritet, andre opfatter det som muligheder. En tredje gruppe hverken ønsker job/uddannelse, og endelig er der dem, der ikke ser det som en mulighed. Som det vil fremgå, er borgerens motivation en afgørende men også meget påvirkelig faktor. Ikke mindst for mennesker med komplekse problemer, kan motivation være en flygtig størrelse, som skal omgås med nænsomhed. Samtidig med de mange barrierer er det vigtigt også at have fokus på borgerens individuelle ressourcer til at prøve noget andet. Det er derfor nødvendigt at være meget specifik, når man afdækker, hvilke barrierer og ressourcer der egentlig er afgørende for den enkelte borger, hvilke behov de har, for på denne baggrund at kunne sætte ind med den rette indsats. Det er karakteristisk for gruppen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, at borgerne ofte har flere relaterede barrierer og udfordringer. Barriererne kommer så at sige i klumper. Generelt skal den enkelte borgers situation ses i en helhed. Det gælder fx også borgerens familiemæssige situation og de øvrige familiemedlemmers situation. For kvinder med anden etnisk herkomst kan det fx være relevant at se på, om manden i huset overhovedet ønsker, at hans kone skal arbejde. Derfor er en endimensionel indsats ikke nok, og de metoder, der tages i anvendelse, skal understøtte en individuel, skræddersyet indsats for at have effekt. At identificere behov og tilrettelægge indsatsen på baggrund af en identifikation af borgeren som hørende til en bestemt bred målgruppe, karakteriseret på baggrund af et enkelt eller to karakteristika (misbruger, psykisk syg, ordblind, ung kriminel etc.), kan stride direkte mod en individuel og dynamisk tilgang og kan medføre en utilstrækkelig eller forkert indsats

20 På baggrund af de mange dimensioner, der alle er relevante i forhold til borgerens situation, jf. ovenstående, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nyttigt at tænke i grupper, da det jo er individer og ikke grupper, der står over for konkrete udfordringer, der skal tackles. Dette understøttes yderligere af, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem en borgers karakteristika og mulighederne for at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er derfor problematisk at lade beskrivelser af borgeren styre indsatsen over for borgeren. Ovenstående gælder for alle borgere, men for borgere med problemer ud over ledighed er der et særligt behov for at skæddersy indsatsen til den enkeltes behov og livsvilkår Sagsbehandlerens rolle I de gennemgåede rapporter er der enighed om, at sagsbehandleren eller den personlige rådgiver er afgørende for, om indsatsen er effektiv eller det modsatte. Sagsbehandlerens evner, tilgang, og de teknikker, de anvender, er afgørende for effektiviteten af den indsats, der ydes borgeren. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt der leveres en teknisk rigtig service. Det handler også om sagsbehandlerens evner til at vække et ønske hos borgeren om at søge og ønske beskæftigelse, og til at opbygge et grundlæggende engagement hos borgeren ved at tilbyde den rette støtte og opmuntring. Helt grundlæggende skal sagsbehandleren tro på, at borgerens situation ikke er afgjort, når han/hun møder op i jobcentret, men at borgeren kan udvikles gennem den indsats, der gives. Erfaringerne viser, at jo større fleksibilitet, der gives sagsbehandleren til at få borgeren i job eller uddannelse, jo bedre vil mulighederne være for at udfylde denne rolle og møde den enkelte borgers specifikke behov. Når borgerne oplever, at de bliver påtvunget betingelser, eller at de bliver styret af betingelser, der ikke reflekterer deres behov, kan deres motivation og engagement hurtigt blive undermineret. I den virkelige verden vil den adfærd, de beslutninger og den tilgang, sagsbehandleren har til borgeren, i vidt omfang være bestemt af metoder, målsætninger, refusionssystemer og andre økonomiske restriktioner i jobcentrene, som ikke altid vil og kan harmonere med de behov, borgeren måtte have Motivation Der er en betydelig dokumentation for og måske ligefrem enighed blandt alle, der arbejder på området, om at motivation og engagement hos den enkelte borger spiller en nøglerolle for, hvor effektiv en indsats er. Når borgere er parate til at samarbejde med sagsbehandleren ud fra en fælles forståelse for, hvad målsætningen er, og er villige til at gøre, hvad der skal til for at overvinde deres barrierer for at få et job eller tage en uddannelse, er sandsynligheden, for at det lykkes for borgeren at blive selvforsørgende, stor

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.

Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse. N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Indsats og metode Flere skal med

Indsats og metode Flere skal med Flere skal med Praktisk info Antal borgere i Faxe kommune: 35916 Antal Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 239 Antal borgere i Bruttomålgruppen:126 Antal borgere i indsatsgruppen 51 Mål For projekt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Orientering om JobFirst

Orientering om JobFirst Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Mentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:

Mentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om: Somentor tilbyder kommuner rehabiliteringsforløb. Vi leverer en socialpædagogisk faglig indsats omkring det enkelte menneske, uanset om det udspringer fra jobcenteret eller socialforvaltningen. Mentor

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Generelle oplysninger. Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om ot være tilskudsmodtager. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om ot være tilskudsmodtager. Projektoplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk og indsendes via ansøgningsportalen. For yderligere information om udfyldelse afansøgningsskema se vejledningen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne.

Beskæftigelsesplan 2011 hænger således godt sammen med regeringens hensigter i forbindelse med lovændringerne. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Oplæg til revideret beskæftigelsesstrategi som følge af ændrede økonomiske rammebetingelser NOTAT Dato: 20. januar 2011 Af: Birgitte

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bilag A.1 UDKAST Overordnet kravspecifikation for Specialiserede uddannelsesveje 1 1. Overordnet kravspecifikation for Specialiserede uddannelsesveje 1.1 Indledning Formålet med denne del af kravspecifikationen

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer

Beskæftigelsesregionerne Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer Beskæftigelsesregionerne Nordjylland og Hovedstaden & Sjælland Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner]

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner] Tværgående borgerforløb Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner] April 2016 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af frikommuneforsøget om Tværgående borgerforløb...1 1.1 Centrale og fælles

Læs mere

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Business case Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense skal anvende de mest effektive værktøjer til at få ledige i arbejde. Den gode motiverende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på   En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson

Læs mere

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.

I 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning. Kære Arbejdsmarkedsudvalg Kasper Pauli Pedersen har spurgt om hvordan situationen er i Ikast-Brande Kommune i relation til en lidt ældre sag fra Odense kommune som igen er blevet aktuel. I 2016 gennemgik

Læs mere