C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk

Transkript

1 14. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 14) Nordisk, Institut for Æstetik & Kommunikation Aarhus Universitet, C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Sten Vikner Engelsk, Institut for Æstetik & Kommunikation, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C sten.vikner@hum.au.dk Indhold 1. Indledning: Træer og felter C-kommando Koreference med referentielle udtryk og med pronominer Danske negative polaritetselementer Negative polaritetselementer er ikke idiomatiske vendinger Negative polaritetselementer kræver c-kommando NPI-verber Konklusion...18 Bibliografi...18 Resumé C-kommando (engelsk: c-command) er navnet på en relation mellem to konstituenter i en sætning: X c-kommanderer Y hvis og kun hvis Y er en del af søsterkonstituenten til X. Jeg vil vise eksempler fra to områder hvor c-kommando kan bruges i sprogbeskrivelsen: Koreference og negative polaritetselementer. Således er forskellen mellem (1)a og (1)b at han og John ikke kan referere til samme person i (1)a men godt i (1)b. Det er fordi han c-kommanderer John i (1)a men ikke i (1)b: (1) a. Han tror at John er rig b. John tror at han er rig Sagt på en anden måde er John en del af søsterkonstituenten til han i (1)a, men ikke i (1)b. Forskellen mellem (2)a og (2)b er at det negative polaritetselement noget som helst er muligt i (2)a, hvorimod det negative polaritetselement nogen som helst er umuligt i (2)b. Det er fordi det negative element ingen c-kommanderer noget som helst i (2)a, hvorimod det negative element ingenting ikke c-kommanderer nogen som helst i (2)b. (2) a. Ingen forstod noget som helst b. Nogen som helst forstod ingenting Sagt på en anden måde er det negative polaritetselement (noget som helst/nogen som helst) en del af søsterkonstituenten til det negative element (ingen/ingenting) i (2)a, men ikke i (2)b. MUDS 14, Vikner, p. 1 af 18

2 1. Indledning: Træer og felter En grundlæggende forskel mellem forskellige tilgange til sætningsstruktur er forskellen mellem træ-analyser, som fx dem der anvendes bl.a. i generativ lingvistik, felt-analyser, som fx sætningsskemaerne i Diderichsen (1946, 1964) og mange andre, eller som den topologische Modell i Drach (1937) og mange andre. Forskellen er bl.a. i hvor høj grad de forskellige konstituenter i sætningen ses (3) a) som æsker inden i andre æsker eller b) som perler på en snor, den ene efter den anden. Det bør understreges at dette er ikke er et enten-eller spørgsmål, idet ingen analyser udelukkende kan bestå af konstituenter der kommer efter hinanden: Selv for Diderichsen (1946) eller for Drach (1937) står nogle konstituenter inden i andre konstituenter (fx er objektet en del af indholdsfeltet i analysen af dansk og en del af centralfeltet i analysen af tysk), og selv for den generative analyse følger nogle konstituenter efter andre (ellers ville træer kun indeholde mødre og døtre og ingen søstre). (4) datter af Y X søstre Z mor til DOMINANS X er mor til Y og Z, Y og Z er døtre af X, Y og Z er søstre. X dominerer Y og Z. Y står før Z. PRÆCEDENS Den generative træstruktur for dansk i (5)a svarer således til det (forenklede) sætningsskema som vist i (5)b for hovedsætninger og i (5)c for bisætninger. En forskel mellem en træstrukturen og sætningsskemaerne er at det i sætningsskemaerne, (5)b,c, ligger fast både hvor mange niveauer der er og hvilke konstituenter der kan optræde på hvert niveau. Der er tre niveauer, sætning felter pladser, og den eneste mulige "søster" til et felt er et andet felt, ligesom den eneste mulige "søster" til en plads er en anden plads. I træstrukturen, (5)a, kan en kerne (X ) derimod godt være søster til en frase (= et syntagme = en XP). MUDS 14, Vikner, p. 2 af 18

3 En anden forskel er at træstrukturen i (5)a er baseret på konstituenter, og dermed understøttes af forskellige konstituenttests. I sætningsskemaerne i (5)b,c er dette nemlig ikke altid tilfældet, idet konstituenttests kan vise fx at en del af V kan danne en konstituent sammen med N, se fx. Vikner (1999:87) og Bjerre et al. (2008: ). (5) a. Spec Spec AdvP Spec PP Spec b. Fund. Nexusfelt Indholdsfelt F v n a V N A Nu har Peter igen poleret bilen med ståluld. c. Konj. felt Nexusfelt Indholdsfelt (F) k n a v V N A om Peter igen har poleret bilen med ståluld. Bemærk at forskellen mellem en træstruktur og de tilsvarende sætningskemaer IKKE bare er en notationsforskel. Træstrukturen i (5)a kan også formuleres som felter (repræsenteret som kantede paranteser), som i (6)a, og sætningsskemaet i (5)b kan også formuleres som en træstruktur, som i (6)b: (6) a. [ [ AdvP Nu] [ har] [ [ Peter] [ [ AdvP igen] [ [ [ poleret] [ bilen]] [ PP med ståluld]]]] b. Sætning Fundamentfelt Nexusfelt Indholdsfelt F Nu v har n Peter a igen V poleret N bilen A med ståluld MUDS 14, Vikner, p. 3 af 18

4 2. C-kommando (7) Dansk: a. Han tror [at John er rig] KOREFERENCE UMULIG (Han John) b. John tror [at han er rig] KOREFERENCE MULIG (8) Engelsk: a. He thinks [that John is rich] KOREFERENCE UMULIG b. John thinks [that he is rich] KOREFERENCE MULIG (9) Icelandsk: a. Hann heldur [að Jóhann sé ríkur] KOREFERENCE UMULIG b. Jóhann heldur [að hann sé ríkur] KOREFERENCE MULIG (10) Tysk: a. Er glaubt [dass Johann reich ist] KOREFERENCE UMULIG b. Johann glaubt [dass er reich ist] KOREFERENCE MULIG (11) Fransk: a. Il croit [que Jean est riche] KOREFERENCE UMULIG b. Jean croit [qu il est riche] KOREFERENCE MULIG (12) Walisisk: a. Mae o n gwybod [ bod Sion yn gyfoethog] KOREFERENCE UMULIG b. Mae Sion yn gwybod [ei fod o n gyfoethog] KOREFERENCE MULIG (13) Swahili: a. Yeye anafikiri [John ni tajiri] KOREFERENCE UMULIG b. John anafikiri [yeye ni tajiri] KOREFERENCE MULIG Sådanne eksempler anføres ofte som eksempler på en generel regel: (14) Et referentielt udtryk (John) må ikke følge efter et koreferentielt pronomen (han). Imidlertid kan det let vises, fx ved hjælp af (15), at denne formulering ikke er helt på rette spor: (15) Da. a. Uden at de vidste det, var Anne og Bo blevet fotograferet b. Uden at Anne og Bo vidste det, var de blevet fotograferet Både (15)a,b er mulige, både med og uden koreference mellem Anne og Bo og de. Dermed er (15)a et modeksempel til ovenstående formulering af universaliet, idet eksemplet viser at det er muligt for pronominet de at være koreferentielt med det efterfølgende referentielle udtryk Anne og Bo. Dette betyder ikke nødvendigvis at den foreslåede generelle regel er forkert, men kun at den relevante relation mellem et referentielt udtryk og et pronomen ikke er præcedens-relationen i (14). I stedet vil jeg argumentere for at at den relevante relation mellem et referentielt udtryk og et pronomen er mere kompliceret, som i (16): (16) Et referentielt udtryk må ikke være en del af søsterkonstituenten til et koreferentielt pronomen. Denne relation (at være en del af søsterkonstituenten til noget) er det den generative lingvistik kalder "C-kommando", og den kan som sagt bruges til at opstille forskellige generaliseringer både om koreference og om negative polaritetselementer. (Den kan også bruges i mange andre forbindelser, fx angående hvor refleksive og reciprokke pronominer kan anvendes -- som beskrevet bl.a. i Vikner 1985.) MUDS 14, Vikner, p. 4 af 18

5 (17) C-kommando: X c-kommanderer Y hvis og kun hvis a. alle konstituenter der indeholder X også indeholder Y, b. hverken X eller Y indeholder den anden. Med andre ord: Y er en del af søsterkonstituenten til X. eller Hvis man kan komme fra X til Y i træet by ved at klatre et trin op og derefter klatre nedad resten af vejen, så vil X c-kommandere Y. Re-formuleringen af reglen om koreference i (14) var som sagt (16), gentaget her: (18) Et referentielt udtryk må ikke være en del af søsterkonstituenten til et koreferentielt pronomen. hvilket nu fuldstændig svarer til (19) Et referentielt udtryk må ikke c-kommanderes af et koreferentielt pronomen. (= princip C i Chomskys såkaldte bindingsteori, Chomsky 1981:188.) (20) * fordi han 1 han 1 tror at John 1 c-kommando: et trin op, og så nedad resten af vejen John 1 er AdjP rig MUDS 14, Vikner, p. 5 af 18

6 3. Koreference med referentielle udtryk og med pronominer I (15), gentaget nedenfor som (21), er det hverken tilfældet at de c-kommanderer Anne og Bo, eller at Anne og Bo c-kommanderer de. (21) Da. a. Uden at de vidste det, var Anne og Bo blevet fotograferet b. Uden at Anne og Bo vidste det, var de blevet fotograferet I (21)/(22) er der mindst en konstituent der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo, fx den indlejrede sætning at de vidste det: (22) Da. P Uden PP P' at de 1 var 3 Anne og Bo 1 Spec vidste t 3 det t 3 blevet fotograferet MUDS 14, Vikner, p. 6 af 18

7 I (23) er der derimod ingen konstituenter der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo: (23) Da. *Jeg tror ikke... at de 1 Spec vidste at Anne og Bo 1 var blevet fotograferet Det vil sige at pronominet de c-kommanderer det referentielle udtryk Anne og Bo i (23), men ikke i (22), hvilket giver den korrekte forudsigelse at (23) er ugrammatisk (altså med koreferece mellem de og Bo), men at (22) ikke er ugrammatisk. MUDS 14, Vikner, p. 7 af 18

8 Tilsvarende er der i (24) mindst en konstituent der indeholder deres uden også at indeholde Anne og Bo, fx. 'en i -spec (= nominalfrasen i fundamentfeltet) deres tilladelse: (24) Da. P Uden PP P' D deres 1 D' var 3 NP N' N tilladelse Anne og Bo 1 t 3 t 3 blevet fotograferet I (25) er der derimod ingen konstituenter der indeholder deres uden også at indeholde Anne og Bo. (25) Da. *Jeg har ikke hørt om... D' D deres 1 NP N' N tilladelse PP P' P til at Anne og Bo 1 kunne fotograferes Det vil sige at pronominet deres c-kommanderer det referentielle udtryk Anne og Bo i (25), men ikke i (24), hvilket giver den korrekte forudsigelse at (25) er ugrammatisk (med koreference), men ikke (24). MUDS 14, Vikner, p. 8 af 18

9 En anden generalisering baseret på c-kommando er at et pronomen kun må c-kommanderes af en koreferentiel konstituent hvis denne konstituent ikke befinder sig i samme sætning. (= princip B i Chomskys bindingsteori, Chomsky 1981:188.) I (26) er Anne og Bo og dem i samme sætning, og Anne og Bo c-kommanderer dem. Forudsigelsen er derfor at (26) er ugrammatisk (med koreference). (26) Da. *Jeg tror ikke... at Anne og Bo 1 har fotograferet dem 1 I (27) er Anne og Bo og dem også i samme sætning, men her c-kommanderer Anne og Bo ikke dem. Forudsigelsen er derfor at (27) ikke er ugrammatisk (med koreference). (27) Da. Jeg tror ikke... at 2 D' D det N billede NP N' P af PP P' Anne og Bo 1 t 2 vil t 2 imponere dem 1 MUDS 14, Vikner, p. 9 af 18

10 I (28) c-kommanderer Anne og Bo faktisk de, men de to konstituenter ikke er en del af den samme sætning, idet de er en del af en sætning som Anne og Bo ikke er en del af. Forudsigelsen er derfor igen at (28) ikke er ugrammatisk (med koreference). (28) Da. Jeg tror ikke... at Anne og Bo 1 Spec vidste at de 1 var blevet fotograferet Sådanne generaliseringer, som ikke bare gælder for dansk, kan (såvidt jeg kan se) ikke formuleres inden for en analyse som den i Diderichsen (1946, 1964). I dette afsnit har jeg prøvet at vise at c-kommando-betingelsen for koreference fra afsnit 2 ovenfor er nødvendig for at redegøre for hele spektret af mulighederne for koreference i dansk, og at en ren lineær betingelse ikke vil resultere i de korrekte forudsigelser. MUDS 14, Vikner, p. 10 af 18

11 4. Danske negative polaritetselementer I (29) og (30) vises to lister med danske negative polaritetselementer ("NPIer", fra Negative Polarity Items). Listerne er resultatet af søgninger i den elektroniske version af NuDansk Ordbog (Appel et al. 2002) og på webstedet for Den danske ordbog (Hjorth & Kristensen ). De danske NPIer på den første liste, (29), kan anvendes i negative sætninger men også i fx spørgsmål, betingelssætninger, komparativer, superlativer,... : (29) a. Argumenter noget som helst skyggen af noget en brik / en bønne / en disse / en dyt / en døjt / en flyvende fis / et hak / et klap / et kuk / et kvidder / et kvæk / en lyd / en meter / et muk / en pind / et pip / en pløk / en skid / en snus / spor / en stavelse / et suk (kun penge) en hvid / en klink / en rød reje / en rød øre b. Adjektiver / Adverbier nævneværdig(t) synderlig(t) c. Stedsadverbialer nogen steder d. Tidsadverbialer endnu nogensinde tilnærmelsesvis(t) nogetsteds på noget tidspunkt e. Grads- og mængdesadverbialer i det hele taget på nogen måde i mindste måde så meget som... overhovedet f. Verber begribe behøve (med indlejret infinitiv, (50)) du forslå orke g. Hele er betænke sig på... kunne dy/nære sig for... bryde sig om noget kunne få noget ind i hovedet dy sig for... kunne holde til noget falde nogen ind at... kunne sige sig fri for noget finde hoved og hale på noget lade noget sidde på sig forlige sig med noget lade sig mærke med noget fortænke nogen i noget lide nød gøre sig begreb om noget se en hånd for sig have en anelse skulle nyde noget have en jordisk chance tilkomme nogen at... have noget at skulle have sagt tro sine egne øjne have skam i livet vokse på træerne kimse ad noget være at foragte MUDS 14, Vikner, p. 11 af 18

12 være helt appelsinfri være noget til hinder for... være med nogens gode vilje være på talefod være nogen ben i noget være rigtig klog / være vel forvaret være nogens afdeling være så dårligt/slemt være nogens kop te være til at bære være noget at rafle/tale om være til at blive klog på være noget galt i at... være tilfældet at... De danske NPIer på den anden liste, (30), kan ligeledes anvendes i negative sætninger, men de er ikke særlig gode i fx spørgsmål, betingelssætninger, komparativer, superlativer,... : (30) a. Argumenter en levende sjæl, skånsel b. Adjektiver det mindste det fjerneste ueffen c. Adverbier endsige ligefrem d. Verber forklejne (ikke så dårlig igen i ja/nej-spørgsmål) (ikke så dårlig igen i ja/nej-spørgsmål) heller (ikke så dårlig igen i ja/nej-spørgsmål) ænse e. Hele er give fem flade øre for noget lukke et øje give noget ved dørene løfte en finger have en trevl på kroppen skorte på noget have opfundet den dybe tallerken stikke op for bollemælk have opfundet det varme vand tro nogen over en dørtærskel have opfundet krudtet ville røre noget med en ildtang have tone i livet være bleg for at... koste alverden være en kostforagter/vårhare/årsunge krumme et hår på nogens hovede være en ørn til... kunne gøre en kat fortræd være lutter lagkage kunne døje/fordrage/greje/tage/ være mange sure sild værd snuppe/udstå noget være nogen beskåret lade sig sige noget to gange være tabt bag af en vogn lægge fingrene imellem være til at stå for lægge skjul på noget være ved sine fulde fem MUDS 14, Vikner, p. 12 af 18

13 5. Negative polaritetselementer er ikke idiomatiske vendinger Det adverbielle udtryk overhovedet / en. at all / ty. überhaupt er et negativt polaritetselement, idet det ser ud til at være afhængigt af tilstedeværelsen af en negation. Ved første blik kunne man derfor tro at det er et resultat af at overhovedet er en del af en idiomatisk vending ikke... overhovedet: (31) Da. a. * Tim forstår islandsk overhovedet. b. Tim forstår ikke islandsk overhovedet. En. c. * Tim understands Icelandic at all. d. Tim does not understand Icelandic at all. Ty. e. * Tim versteht überhaupt Isländisch. f. Tim versteht überhaupt nicht Isländisch. Dette ville imidlertid forudsige at følgende eksemper er umulige, fordi ikke mangler: (32) Da. a. * Nogle studerende på det her hold forstår islandsk overhovedet. b. Ingen studerende på det her hold forstår islandsk overhovedet. En. c. * Some students in this class understand Icelandic at all. d. No students in this class understand Icelandic at all. Ty. e. * Einige Studenten in diesem Seminar verstehen überhaupt Isländisch. f. Keine Studenten in diesem Seminar verstehen überhaupt Isländisch. (33) Da. a. * Tim forstår et af de baltiske sprog overhovedet. b. Tim forstår ingen af de baltiske sprog overhovedet. En. c. * Tim understands one one of the Baltic languages at all. d. Tim understands none one of the Baltic languages at all. Ty. e. * Tim versteht überhaupt eine von den baltischen Sprachen. f. Tim versteht überhaupt keine von den baltischen Sprachen. (34) Da. a. * Tim taler nogle gange tysk overhovedet. b. Tim taler aldrig tysk overhovedet. En. c. * Tim sometimes speaks German at all. d. Tim never speaks German at all. Ty. e. * Tim spricht überhaupt ab und zu Deutsch. f. Tim spricht überhaupt nie Deutsch. Hypotesen om NPIer som idiomatiske vendinger ville få det endnu sværere med eksempler der sleet ikke er negative, som fx ja/nej-spørgsmål. Her er overhovedet helt i orden uden ikke: (35) Da. a. Forstår Tim overhovedet islandsk? b. Forstår Tim overhovedet ikke islandsk? En. c. Does Tim understand Icelandic at all? d. Does Tim not understand Icelandic at all? Ty. e. Versteht Tim überhaupt Isländisch? f. Versteht Tim überhaupt nicht Isländisch? MUDS 14, Vikner, p. 13 af 18

14 6. Negative polaritetselementer kræver c-kommando I det følgende vil jeg vise at c-kommando, som illustreret i (17)-(20) i afsnit 2, udgør en central betingelse for negative polaritetselementer, og at man med en rent lineær betingelse ikke ville kunne opnå et tilsvarende resultat. Hypotesen jeg vil argumentere for, er altså følgende: (36) Et negativt polaritetselement skal c-kommanderes af en (negativ) operator. (se fx Fromkin 2000: 223, 404, men se også Hoeksema 2000 for problemer med en sådan analyse). Subjektspositionen c-kommanderer objektspositionen, men ikke omvendt. Derfor kan et negativt subjekt licensere et NPI-objekt, men et negativt objekt kan ikke licensere et NPI-subjekt: (37) Da. a.... idet ingen forstod noget som helst. b. *... idet nogen som helst forstod ingenting. En. c.... as no one understood anything. d. *... as anyone understood nothing. (38) ingen ingen forstod noget som helst c-kommando: et trin op, og så nedad resten af vejen noget som helst I (39) nedenfor har sætningsnegationen samme position i træstrukturen som alle andre sætningsadverbialer, jf. (5) ovenfor. (39) XP topik Disse konstituenter c-kommanderes ikke af negationen subjekt AdvP ikke Disse konstituenter c-kommanderes af negationen objekt Selve subjektspositionen (-spec) c-kommanderes ikke af en sætningsnegation, hvorimod det egentlige subjekts position i en der-konstruktion gør. MUDS 14, Vikner, p. 14 af 18

15 (40) Da. a. * Fordi nogen som helst ikke stod uden for døren,... b. Fordi der ikke stod nogen som helst uden for døren,... c. * Fordi der stod nogen som helst uden for døren,... En. d. * Because anybody wasn't standing outside the door,... e. Because there wasn't anybody standing outside the door,... f. * Because there was anybody standing outside the door,... Et negativt polaritetselement kan også licenseres af en negativ operator i en anden sætning, forudsat at der er c-kommando: (41) Da. a. * Fordi Tim troede at jeg nogensinde ville forstå det,... b. Fordi Tim ikke troede at jeg nogensinde ville forstå det,... c. * Fordi Tim nogensinde troede at jeg ikke ville forstå det,... En. d. * Because Tim thought that I would ever understand it,... e. Because Tim didn't think that I would ever understand it,... f. * Because Tim ever thought that I would not understand it,... Ty. g. * Weil Tim geglaubt hat, dass ich es jemals verstehen würde,... h. Weil Tim nie geglaubt hat, dass ich es jemals verstehen würde,... i. * Weil Tim jemals geglaubt hat, dass ich es nicht verstehen würde,... Et objekt i fundamentfeltet (-spec) c-kommanderes ikke af en sætningsnegation (og det at objektet "kommer fra" objektspositionen som faktisk c-kommanderes af sætningsnegationen, tæller altså ikke): (42) Da. a. Tim havde ikke mødt en levende sjæl. b. * En levende sjæl havde Tim ikke mødt. c. Ikke en levende sjæl havde Tim mødt. En. d. Tim had not met a living soul e. * A living soul Tim had not met f. Not a living soul had Tim met Ty. g. Tim hatte keine Menschenseele getroffen. h. * Eine Menschenseele hatte Tim nicht getroffen. i. Keine Menschenseele hatte Tim getroffen. Jeg vil nu prøve at vise at c-kommando-betingelsen er nødvendig, og at den ikke kan erstattes af en betingelse der blot forlanger rækkefølge. I det første sæt eksempler c-kommanderer den negative operator ingen det negative polaritetselement et ord samtidig med at ingen også står foran et ord: (43) a. Da. Tidligere forsøgte ingen at forstå et ord i timerne b. En. Earlier nobody tried to understand a word during the classes c. Ty. Früher hat niemand versucht im Unterricht ein Wort zu verstehen I det næste sæt eksempler står den negative operator ikke ligeledes foran det negative polaritetselement et ord, men ikke c-kommanderer ikke et ord, idet ikke er en del af en PP i fundamentfeltet (-spec). Ikke i (44)a-c er dermed en konstituentnegation og ikke en sætningsnegation. Hvis rækkefølge var tilstrækkelig som betingelse for NPI, burde (44)a-c være mulige: (44) a. Da. * [For ikke ret lang tid siden] forsøgte jeg at forstå et ord i timerne b. En. * [Not long ago] I tried to understand a word during the classes c. Ty. * [Vor nicht langer Zeit] habe ich versucht im Unterricht ein Wort zu verstehen MUDS 14, Vikner, p. 15 af 18

16 For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på en faktor der komplicerer billedet. Der er forskel mellem (44) og (45), selvom begge indeholder en negation som en del af en PP i fundamentfeltet (spec): (45) a. Da. [På intet tidspunkt] forsøgte jeg at forstå et ord i timerne b. En. [At no point in time] did I try to understand a word during the classes c. Ty. [Zu keiner Zeit] habe ich versucht im Unterricht ein Wort zu verstehen I (45) er der (som i (43)) både c-kommando og rækkefølge, idet det her er hele PPen i fundamentfeltet (-spec) der tæller som en negation, og denne PP både c-kommanderer og står foran et ord. PPen i fundamentfeltet i (44) tæller derimod ikke som en negation. Dette kan vises uafhængigt af NPI ved hjælp af forskellige negationstests (og det understøttes af at der er inversion i den engelske (45)b, men ikke i (44)b): (46) a. Da. * [For ikke ret lang tid siden] forsøgte jeg at forstå forelæsningerne, og det gjorde du heller ikke. b. Da. [På intet tidspunkt] forsøgte jeg at forstå forelæsningerne, og det gjorde du heller ikke. Hvor PPen i fundamentfeltet (-spec) ikke negerer eksemplerne i (44)/(46)a (dvs. at ikke her er en konstituentnegation), negerer PPen i fundamentfeltet (-spec) eksemplerne i (45)/(46)b (dvs. at ikke her er en sætningsnegation). Dette afsnit har argumenteret for at et negativt polaritetselement skal c-kommanderes af en (negativ) operator. Det er altså ikke præcist nok at sige at fx nogen som helst kan forekomme (47)... i nægtende eller spørgende sætninger (Mikkelsen 1911:313) eller at fx nogen som helst kan forekomme (48)... sammen med nægtelse eller begrænsende udtryk (Hjorth & Kristensen ) fordi nogen som helst jo netop ikke kan være fx subjekt i en negativ sætning. Dette afsnit har dermed også vist noget af grunden til min uenighed i følgende citat: (49)... da træer ikke egner sig så godt til skopusfremstillinger (Falster Jakobsen, 2005:66) Se endvidere Vikner 2011 angående de endnu mere komplicerede forhold i forbindelse med negative polaritetselementer i fordi-sætninger. For mere detaljerede analyser af negation i dansk og andre sprog, også på basis af c-kommando, se Christensen (2005, fx pp. 28 & 38ff), og også Christensen (2008). MUDS 14, Vikner, p. 16 af 18

17 7. NPI-verber Til sidst vil jeg undersøge NPI-verber, fordi det kunne se ud til at c-kommando ikke er nødvendig her. Eksempler på NPI-verber er behøve og det tyske brauchen når de indlejrer en infinitiv, og det engelske need når det er et hjælpeverbum, dvs. når det indlejrer en infinitiv uden to, se (50). Hvis behøve/need/brauchen fx tager et objekt, er de ikke NPI-verber, se (51). (50) Da. a. Måske behøver Tim ikke læse de her bøger. b. * Måske behøver Tim læse de her bøger. En. c. Maybe Tim need not read these books. d. * Maybe Tim need read these books. Ty. e. Vielleicht braucht Tim diese Bücher nicht zu lesen. f. * Vielleicht braucht Tim diese Bücher zu lesen. (51) Da. a. Måske behøver Tim ikke de her bøger. b. Måske behøver Tim de her bøger. En. c. Maybe Tim does not need these books. d. Maybe Tim needs these books. Ty. e. Vielleicht braucht Tim diese Bücher nicht. f. Vielleicht braucht Tim diese Bücher. Selvom NPI-verberne i (50)a,c,e ikke c-kommanderes af sætningsnegationen, er de grammatiske! Alligevel kan det ikke være tilfældet at disse verber ikke kræver en negativ operator: (50)b,d,f er jo umulige. I stedet kræves det at NPI-verbernes basisposition c-kommanderes af en negativ operator. Altså skal et NPI-verbum c-kommanderes af en negativ operator før en eventuel flytning finder sted. En konstituentnegation inden i objektspositionen c-kommanderer ikke NPI-verbet (fordrage/stand/ abkönnen), ikke engang når dette verbum er i sin basisposition: (52) Da. a. * Tim kan fordrage [ikke vodka men whisky]. b. Tim kan lide [ikke vodka men whisky]. En. c. * Tim can stand [not vodka but whisky]. d. Tim can drink [not vodka but whisky]. Ty. e. * Tim kann [nicht Wodka sondern Whisky] ab. f. Tim kann [nicht Wodka sondern Whisky] trinken. Disse NPI-verbers basispositioner skal c-kommanderes af en negativ operator, fx sætningsnegationen: (53) Da. a. Tim kan ikke fordrage vodka. b. * Tim kan fordrage vodka.. En. c. Tim can't stand vodka. d. * Tim can stand vodka. Ty. e. Tim kann Wodka nicht ab. f. * Tim kann Wodka ab. Så selvom NPI-verber kunne se ud til at være modeksempler til den hypotese at negative polaritetselementer kræver c-kommando af en negativ operator, så er det alligevel ikke tilfældet. NPI-verber kræver også en negativ operator, men det denne skal c-kommandere, er ikke selve NPI-verbet, men i stedet dette NPI-verbums basisposition. MUDS 14, Vikner, p. 17 af 18

18 8. Konklusion Efter at have introduceret begrebet c-kommando og dets forudsætninger i afsni-2 prøvede jeg i afsnit 3 at vise at man ved at antage en c-kommando-betingelse for koreference kan redegøre for hele spektret af muligheder for koreference i dansk, og at en ren lineær betingelse ikke ville kunne gøre det samme. I afsnittene 4-7 prøvede jeg at vise hvorledes der også er brug for en c-kommando-betingelse i redegørelsen for negative polaritetselementer i dansk (og engelsk og tysk), selv for de lidt mere komplicerede tilfælde hvor det er hovedverbet selv der er et negativt polaritetselement. Bibliografi Appel, Vibeke, Christian Becker-Christensen og Susie Heede-Andersen (eds.): 2002, Politikens nudansk ordbog, Politikens Forlag, Copenhagen. Bjerre, Tavs, Eva Engels, Henrik Jørgensen & Sten Vikner: 2008, "Points of convergence between functional and formal approaches to syntactic analysis" in Working Papers in Scandinavian Syntax 82, < Chomsky, Noam: 1981, Lectures on Government and Binding, Foris, Dordrecht. Christensen, Ken Ramshøj 2005: Interfaces. Negation-Syntax-Brain. PhD-dissertation, University of Aarhus. < Christensen, Ken Ramshøj 2008: NEG-shift, Licensing, and Repair Strategies. In Studia Linguistica 62 (2), Diderichsen, Paul: 1946, Elementær Dansk Grammatik, Gyldendal, Copenhagen. 3rd edition 1962, Reprinted Diderichsen, Paul: 1964, "Sætningsleddene og deres stilling - tredive år efter" in Danica, Studier i dansk sprog til Aage Hansen 3. september Reprinted in Diderichsen (1966: ). Diderichsen, Paul: 1966, Helhed og Struktur, G.E.C. Gads Forlag, Copenhagen. Drach, Erich: 1937, Grundgedanken der deutschen Satzlehre, Diesterweg, Frankfurt am Main. Reprinted 1963, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Falster Jakobsen, Lisbeth: 2005, "Valens, prædikation og realisationsmønstre" in Elisabeth Engberg-Pedersen, Michael Fortescue, Peter Harder, Lars Heltoft, Michael Herslund & Lisbeth Falster Jakobsen: Dansk Funktionel Lingvistik - en helhedsforståelse af forholdet mellem sprogstruktur, sprogbrug og kognition. Københavns Universitet / Handelshøjskolen i København / Roskilde Universitetscenter, pp < Fromkin, Victoria (ed.): 2000, Linguistics, An Introduction to Linguistic Theory, Blackwell, Oxford. Hjorth, Ebba & Kjeld Kristensen: , Den danske ordbog, vol. 1-6, Gyldendal, Copenhagen. < > Hoeksema, Jack: 2000, "Negative Polarity Items, Triggering, Scope and C-Command", in Laurence Horn & Yasuhiko Kato (eds.), Negation and Polarity - Syntactic and Semantic Perspectives, Oxford University Press, Oxford, pp Mikkelsen, Kristian: 1911, Dansk Ordföjningslære, Lehmann & Stage, Copenhagen. Reprinted 1975, Hans Reitzel, Copenhagen. Vikner, Sten: 1985, "Parameters of Binder and of Binding Category in Danish", Working Papers in Scandinavian Syntax 23. < Vikner, Sten: 1999, "Ledstillingen i dansk og government & binding" in Per Anker Jensen & Peter Skadhauge (eds.), Sætningsskemaet i generativ lingvistik, pp Institut for Erhvervssproglig Informatik og Kommunikation, Syddansk Universitet, Kolding. < Vikner, Sten: 2011, "Trees and Fields and Negative Polarity", Hermes - Journal of Language and Communication in Business 47, < > MUDS 14, Vikner, p. 18 af 18