Beskrivelse af projekt Science-kommuner

Transkript

1 Beskrivelse af projekt Science-kommuner Beskrivelsen er et uddrag af Dansk Naturvidenskabsformidlings (DNF) ansøgning til Undervisningsministeriet om støtte i forbindelse med etablering og facilitering af 25 Science Kommuner i Danmark i Ansøgningen dækker perioden , men projektet er planlagt til at løbe i tre år fra igangsætning, altså frem til Beskrivelsen dækker flg. punkter: 1 Formål Baggrund og perspektiver for projektet Science Team K Science-kommuner Status på Science-kommuner ultimo Science-kommuner Projektperiode: Projektmål: Projektets deltagere: Projektets organisation Indsatsområder og aktiviteter Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Budget og finansiering Finansiering S e k r e t a r i a t Sl o t s g ad e 2, 4. t v Kø b enh a v n N T e l e fo n T e l e f a x E - m a il m fo r m id l ing. d k Hj e m m e s id e w w w. fo r m id l ing. d k C V R- n r Side 1 af 12

2 1 Formål Projektet omhandler en indsats for at rekruttere og facilitere udviklingen i 25 Science-kommuner i Danmark. Perspektiverne i at udvikle Science-kommuner vurderes som betydelige fordi Science-kommuner: styrker børn og unges interesse for naturvidenskab og dermed udgør en strategisk indsats for øget dansk konkurrencekraft i tråd med regeringens globaliseringsstrategi, skaber en struktur og en kanal til effektiv udmøntning af nationale tiltag i kommuners og skolers praksis, f.eks. initiativer i medfør af en National strategi for natur, teknik og sundhed eller kampagnen op til FN s klimakonference 2009, øger udbyttet af eksisterende viden og ressourcer i naturfagskæden fra før-skole over grundskole til ungdomsuddannelse, profilerer engagerede naturfagslærere i en statusgivende rolle, udvikler lokale naturfaglige kulturer på skoler, fremmer involvering af lokale og regionale kræfter i at udvikle naturfagsområdet, herunder erhvervslivet. 2 Baggrund og perspektiver for projektet 2.2 Science Team K I perioden blev udviklingsprojektet Science Team K gennemført i Kalundborgområdet med Dansk Naturvidenskabsformidling og Kalundborg Gymnasium som projektledere. Projektet var finansieret af Lundbeckfonden. Erfaringerne fra Science Team K viste, at det er muligt at skabe en målbar udvikling af børn og unges interesse for naturfag og teknik, når der fokuseres på et tæt samarbejde mellem skole, kommune, erhvervsliv og øvrige relevante partnere i et lokalområde. Læs mere i evalueringsrapporten fra Danmarks Pædagogiske Universitet - Ved afslutningskonferencen for Science Team K den 3. november, 2006 formulerede Undervisningsminister Bertel Haarder visionen: Hvad om der blandt de kommende 98 kommuner blev en konkurrence om, at 25 af dem kunne kalde sig Science-kommuner? Det kunne virkelig give naturfagsundervisningen et skub. 2.3 Science-kommuner Ved afslutningen af Science Team K-projektet bevilligede Lundbeckfonden DNF støtte til i 2007 at formidle erfaringerne fra Science Team K til landets øvrige kommuner. Budskabet til kommunerne var at sætte fokus på naturfagområdet og udnytte anbefalingerne fra Science Team K til at etablere Science-kommuner. Side 2 af 12

3 Ideen om en Science-kommune blev formuleret i følgende definition: En Science-kommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet ( naturfagsstrategi ), der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Definitionen forpligter kommunen til koordination mellem dens planer for undervisningsområdet og for erhvervsudviklingen et ikke ubetydeligt krav i en stor kommunal organisation, hvor forvaltningen af undervisningsområdet ofte ikke er i berøring med erhvervsudviklingsområdet. Klimaområdet er eksempel på muligt samspil mellem naturfag og erhverv, hvor Science-kommuner kan vise deres potentiale. At arbejde aktivt på at udvikle sig til en Science-kommune indbefatter: at der sikres en løbende og struktureret dialog om udvikling af naturfagsforløbet mellem alle interesserede aktører i kommunen. Som minimum skal dialogen foregå i to fora: (a) et tværgående forum ( naturfagsbestyrelse ), hvor interesserede aktører fra naturfagskæden (se næste side) er repræsenteret og (b) et forum for interesserede naturfagslærere (både fra grundskoler og ungdomsuddannelser), hvor målet i projektperioden skal være at opnå repræsentation fra mindst 75 % af relevante uddannelsesinstitutioner indenfor kommunegrænsen, Kommentar: Tværgående dialog om udvikling af naturfagsforløb indenfor kommunen bidrager til sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, -institutioner og uformelle læringsmiljøer.nogle Science-kommuner har allerede afprøvet naturfagsbestyrelser med repræsentation fra f.eks. ledere af grundskoler, gymnasierektor, science-center og erhvervsråd. I Kalundborg Kommune er der efter flere års tilløb blevet indført jævnlige naturfagskonferencer for alle naturfagslærere indenfor kommunegrænsen, incl. gymnasielærere) at der skabes overblik over eksisterende udviklingstiltag i naturfagskæden og at overblikket formidles og drøftes i de to ovennævnte fora, Kommentar: Overblik over eksisterende udviklingstiltag og deres mulige samspil er ikke en selvfølge. Erfaringer fra f.eks. Ballerup Kommune viser, at alene en kortlægning af eksisterende tiltag med relation til naturfagsområdet førte til en styrkelse af naturfagskæden i kommunen. at der arbejdes med formulering af en naturfagsstrategi, der skaber koordination og sammenhæng mellem de forskellige udviklingstiltag på naturfagsområdet og kommunens strategi for erhvervsudvikling, Kommentar: Den skriftlige naturfagsstrategi skal sikre det nødvendige års perspektiv på en sammenhængende udviklingsindsats. Ofte har der ikke manglet nye initiativer på naturfagsområdet i kommunerne men derimod rammer og kontinuitet. Med naturfagsstrategien kan naturfagskoordinator og bestyrelse sikre den røde tråd i naturfagsudviklingen. at udviklingen i børns interesse for naturfag og teknik måles på relevante indikatorer og offentliggøres i forbindelse med kommunens årlige kvalitetsrapport. Side 3 af 12

4 Kommentar: Synliggørelse af naturfagsudviklingen i kvalitetsrapporten skal bidrage til at sikre kommunalbestyrelsens opmærksomhed på området og dermed fremdrift. Erfaringen fra f.eks. Science Team K projektet viser, at selv store udviklingstiltag kan strande, hvis den politiske bevågenhed ikke sikres. Kommunen fastlægger selv udgiftsniveauet for udviklingen af en Science-kommune. Kommentar: Kommunerne har forskellige forudsætninger for at udvikle naturfagsområdet de skal respekteres! Mange kommuner har allerede vedtaget indsatser på naturfagsområdet, som Science-kommuneideen kan understøtte. Her vil opbakning fra den administrative ledelse være tilstrækkelig. I andre kommuner kan der være behov for at sikre politisk accept. Det er f.eks. sket i Kalundborg, hvor kommunalbestyrelsen har behandlet og besluttet en satsning på naturfagsområdet. Konceptet for Science-kommuner bygger på at aktivere potentialet i at bringe alle gode kræfter på naturfagsområdet i samspil. I en Science-kommune vil en naturfagsstrategi skabe sammenhæng og samspil mellem de mange forskellige tiltag og ressourcer med relationer til udvikling af naturfagsområdet og erhvervsliv. De formelle læringsmiljøer udnytter mulighederne i de uformelle læringsmiljøer udenfor skolen, f.eks. i naturfaglige centre og erhvervsliv. Børn og unge skal opleve en rød tråd i naturfagskæden lige fra før-skole over grundskolens trin, ungsdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse til erhvervslivet i kommunen. Figur 1: Naturfagskæden. DNF indledte ultimo 2006 en dialog med landets kommuner. I december 2006 fik alle landets kommende 98 kommuner brev med tilbud om Inspirationsmøder med erfaringerne fra Science Team K. I 2007 har der været gennemført Inspirationsmøder i 13 kommuner og derudover har der været holdt orienteringsmøder om Science-kommune-ideen med skoleforvaltninger i 9 kommuner. 2.4 Status på Science-kommuner ultimo 2007 Ved udgangen af 2007 er DNF i dialog om Science-kommune-ideen og udvikling af naturfagsområdet med naturfagskoordinatorer i 45 kommuner fordelt på landets fem regioner. Begrebet naturfagskoordinator dækker over en person knyttet til hver kommunes forvaltning. Personernes formelle titler og roller i forvaltningerne er meget forskellige. I nogle kommuner indgår naturfagskoordinatoren i et tværgående team, så der både er kontakt til forvaltningen af skoleområdet, erhvervsudvikling og generel strategisk udvikling, i andre kommuner har DNF s henvendelse skabt anledning til at udpege en naturfagskoordinator. Side 4 af 12

5 Naturfagskoordinatorerne er de udførende nøglepersoner i udviklingen af Science-kommuner. Den 30. maj, 2007 samledes naturfagskoordinatorer fra 26 kommuner til det første møde om Science-kommuner. Ved mødet formulerede deltagerne ønsker til fælles back-up af naturfagskoordinatorer, der kan sammenfattes til følgende fire områder: Netværk, viden og inspiration til funktionen som kommunal naturfagskoordinator Synliggørelse af og interessevaretagelse for naturfagsområdet lokalt, regionalt og nationalt Adgang til ekstra ressourcer udover kommunens egne ressourcer til f.eks. udviklingsprojekter, materialeindkøb, events og transport til uformelle læringsmiljøer Konsulentstøtte til den enkelte kommune i udviklingen af Science-kommunen. Ved andet møde den 14. november, 2007, arbejdede naturfagskoordinatorer fra 23 kommuner med et oplæg til projekt Science-kommuner På basis af mødet udsendte DNF et revideret projektoplæg til naturfagskoordinatorer i 45 kommuner med en opfordring til at afgive et skriftligt tilsagn om deltagelse i det forventede projekt Science-kommuner Science-kommuner 2008 Nedenstående beskriver arbejdet med at facilitere og rekruttere Science-kommuner i Projektperiode: 1. april 2008 til 31. 1, april, 2009 med statusrapportering i juni måned Projektmål: Projektet har to mål: a) udvikling af ca. 25 Science-kommuner fordelt på landets fem regioner, Indikator for opfyldelse af dette projektmål er, at hver Science-kommune har formuleret en naturfagsstrategi, hvis resultater følges i kommunens årlige kvalitetsrapport. b) formidle best practices til naturfagsudvikling til alle kommuner med interesse for ideen om Science-kommuner. Indikatorer for opfyldelse af dette projektmål er, at Science-kommunernes indvundne erfaringer løbende bliver gjort elektronisk tilgængelige (Wiki) og bliver præsenteret og drøftet ved et årligt statusmøde for naturfagskoordinatorer fra alle interesserede kommuner. 3.4 Projektets deltagere: Projektets primære deltagere er ca. 25 kommuner, hvor der er politisk opbakning til ideen om at udvikle en Science-kommune. I projektets aktiviteter er hver kommune repræsenteret ved en naturfagskoordinator, der er bemyndiget til at arbejde med kommunens udvikling til Sciencekommune. Projektets sekundære deltagere er kommuner, der er interesserede i ideen om Science-kommuner men ikke p.t. ønsker at deltage aktivt i projektets aktiviteter. Disse kommuners naturfagskoordinatorer følger projektets udvikling og resultater tæt fra sidelinien. Side 5 af 12

6 Projektet arbejder med landets 98 kommuner fordelt i tre kategorier: 1) Science-kommuner, 2) Interesserede kommuner og 3) Øvrige kommuner. De tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner, så det er muligt at mødes i regionale grupper. Øvrige Kommuner Interesserede Kommuner Science- Kommuner Figur 2: Projektets tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner (fem farver). Undervejs i projektperioden er projektet åbent for, at flere kommuner tilslutter sig projektet og aktivt begynder at udvikle sig til Science-kommuner. Antallet på 25 Science-kommuner vurderes dog som grænsen for, hvor mange deltagere, projektets planlagte rammer kan håndtere. 19 kommuner fra landets fem regioner har allerede givet skriftligt tilsagn (bilag 7) om at deltage i projektet med accept af følgende fire vilkår: 1) Der skal være ledelsesmæssig opbakning til, at kommunen aktivt arbejder på at udvikle sig til en Science-kommune som defineret ovenfor. 2) Kommunen skal være villig at indgå i et åbent samspil med de øvrige deltagende kommuner i projektet om udviklingen af Science-kommuner. 3) En medarbejder tilknyttet kommunens forvaltning skal være bemyndiget til at virke som kommunens naturfagskoordinator. Naturfagskoordinatoren skal koordinere kommunens egen udvikling som Sciencekommune og deltage i projektets netværksaktiviteter med naturfagskoordinatorer fra de øvrige kommuner i projektet. 4) Kommunen skal medfinansiere projektet med 2000 kr. incl. moms i år For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringen blive fastlagt i samråd med de deltagende kommuner. Kommunerne, der p.t. har givet skriftligt tilsagn om projektdeltagelse er: Kommune Ballerup Helsingør Region HS HS Side 6 af 12

7 Hvidovre Rudersdal Tårnby Holstebro Viborg Randers Silkeborg Mariagerfjord Greve Kalundborg Køge Roskilde Assens Faaborg-Midtfyn Odense Sønderborg Vejle HS HS HS Midt Midt Midt Midt Nord Sjæll. Sjæll. Sjæll. Sjæll. Syd Syd Syd Syd Syd 3.5 Projektets organisation Projektet berører en lang række interessenter og beslægtede tiltag i hele naturfagskæden fra førskole frem til videregående uddannelser og erhvervsliv. Koordination mellem de mange interessenter og beslægtede tiltag vurderes som en nøgleparameter for at aktivere synergierne i naturfagskæden. Figur 3: Projektorganisation Projektleder er forankret i DNF s sekretariat, der skal give administrativ back-up. Sekretariatets medarbejdere er desuden i flere sammenhænge i løbende kontakt med projektets deltagere og øvrige interessenter og kan således give projektleder faglig sparring. De primære projektdeltagere, Science-kommunerne, er via deres naturfagskoordinator i direkte kontakt med projektleder. Ved projektets møder drøfter og aftaler naturfagskoordinatorer og projektleder, hvilke opgaver, der kræver fokus. Naturfagskoordinatorer fra projektets sekundære deltagere, Interesserede kommuner, kan ved projektets årlige statusmøde deltage i drøftelserne af projektets resultater. En Sparringsgruppe skal sikre, at projektet udnytter synergi fra beslægtede nationale tiltag. Gruppen kan med fordel have repræsentanter fra: Side 7 af 12

8 Undervisningsministeriet, f.eks. fagkonsulenter for naturfag og tværgående udvikling, Kommunernes Landsforening, f.eks. fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Danske Regioner, f.eks. ansvarlige for brobygningsaktiviteter på uddannelsesområdet og regionale vækstfora, Repræsentanter for udbydere af naturfagslærerudddannelse og efteruddannelse i naturfagsdidaktik, Danske Science Gymnasier, Dansk Industri, f.eks. ansvarlige for skolekontaktaktiviteter og regionalforeninger. En Inspirationsgruppe med nøglepersoner, der er involveret i Kalundborg Kommunes fortsatte aktiviteter efter Science Team K s afslutning, skal virke som diskussionsforum og sparringspartner for projektlederen. Inspirationsgruppen skal bidrage til, at alle erfaringer fra Science Team K også langtidseffekter - nyttiggøres i udviklingen af Science-kommuner. Evaluator skal følge projektet fra begyndelsen og løbende bidrage til synliggørelse og evaluering af projektets effekter. Fra Science Team K er erfaringen, at en evaluator kan give en projektledelse værdifuldt input under et projekts gennemførelse. Evaluator skal desuden kunne rådgive Science-kommunerne om deres interne evaluering af effekter ved projektdeltagelse. Kommentar: DNF har i 2007 gennemført to pilotprojekter for Undervisningsministeriet, hvor erfaringer fra Science Team K er blevet udbredt til flere kommuner. Det drejer sig om projekterne Science Sild-klubber og Skole/virksomheds-samarbejde om naturfagsundervisning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) er netop i gang med at evaluere de to pilotprojekter via en ny dynamisk elektronisk form (Wiki), der gør alle indvundne erfaringer let tilgængelige. DNF og DPU vurderer det hensigtsmæssigt, at evalueringen af projekt Sciencekommuner bygger videre på den wiki om Lokale naturfaglige kulturer, som de to pilotprojekter allerede leverer data til. 3.6 Indsatsområder og aktiviteter Projektets aktiviteter skal efter råd fra naturfagskoordinatorer fordele sig på fire indsatsområder: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler I den samlede projektperiode på tre år vil aktiviteterne under de fire indsatsområderne ændre fokus med henblik på, at Science-kommunerne skal være selvkørende ved projektperiodens afslutning. 3.7 Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Hermed gennemgang af indsatsområder og aktiviteter. Nummereringen svarer til posterne i projektets budget. 1.0 Læringsnetværk mellem Science-kommuner Indsatsen skal skabe rammer for de ca. 25 naturfagskoordinatorers involvering i projektets gennemførelse og fælles læreprocesser. På årsbasis gennemføres: Side 8 af 12

9 1.1: Et landsdækkende projektmøde for naturfagskoordinatorer i april, hvor projektets aktiviteter planlægges et år frem. 1.2: 2 runder regionale projektmøder for naturfagskoordinatorer. Ialt 10 møder fordelt på september og januar måneder, hvor indholdet af de respektive landsdækkende møder og forhold af regional betydning fastlægges. Desuden lægges op til erfaringsudvekling på tværs af kommuner. Baggrund: Som led i projektet vil der blive udarbejdet en oversigt over de enkelte kommuners naturfagsstrategier og tilhørende mål. Forud for de regionale projektmøder i januar vil de respektive naturfagskoordinatorer i et enkelt skema (cobweb) vurdere graden af målopfyldelse for deres kommunes naturfagsstrategi. Januar-møderne er valgt med skelen til årets cyklus i kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. Skemaerne vil blive drøftet på de regionale møder som en slags audit på de respektive naturfagsstrategier og kollegial feed back. Da mange af naturfagskoordinatorerne har en stor erfaring med udviklingsforløb vurderes de regionale møder som det bedst egnede forum for sparring og erfaringsudveksling mellem naturfagskoordinatorerne. 2.0 Projektleders konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Indsatsen skal imødekomme forskelligheden i naturfagskoordinatorernes vilkår, herunder at det for mange koordinatorer er en ny rolle at skulle lede udviklingsprocesser og at koordinatorerne ofte ikke har nære kolleger, der arbejder med tilsvarende opgaver. Fra projektledelsen tilbydes naturfagskoordinatorerne: 2.1: Inspirations- og kick-off møder, hvor projektleder bidrager til planlægning og gennemførelse af naturfagskoordinatorers møder med med forskellige lokale interessenter i Science-kommunen. 2.2: Ad hoc møder og sparring, hvor projektleder er til rådighed for naturfagskoordinatorer ved fysiske møder samt på telefon og mail. I tilknytning til de regionale møderunder i september og januar vil naturfagskoordinatorerne blive tilbudt bilaterale møder med projektleder. Møderne skal give mulighed for at drøfte forhold af betydning for den enkelte Science-kommune og kan af naturfagskoordinatoren bruges til at inddrage dennes leder eller naturfagsbestyrelsen, f.eks. i en drøftelse af fremdriften i implementeringen af naturfagsstrategien jnf. pkt. 1.2 ovenfor. Erfaringerne fra Science Team K viste, at projektledelsens besøg på f.eks. skoler ofte skabte en nyttig anledning til at gøre en skoleleder opmærksom på mulighederne for at støtte en medarbejder. Det er DNF s vurdering, at de bilaterale møder i Science-kommuner skal være et tilbud og ikke et krav. Initiativet til at en kommune melder sig som Science-kommune tages oftest af naturfagskoordinatoren som person. Selve udviklingen af Science-kommunen vil i høj grad drives af naturfagskoordinatoren, evt. i samspil med naturfagsbestyrelsen, hvorfor projektledelsen skal være varsom med at overtage dette lokale ansvar og initiativ. 2.3: Elektronisk forum for Science-kommuner. Aktiviteten er et internt arbejdsredskab i projektet og skal fremme videndeling mellem naturfagskoordinatorer samt forberede Science-kommunerne til overgangen fra projektperiode til almindeligt tværkommunalt Side 9 af 12

10 samarbejde. Det er afgørende, at den valgte IT-mæssige kommunikationsløsning er let at bruge for alle aktører i de deltagende kommuner. Forskellige IT-løsninger er allerede foreslået. 3.0 Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Naturfagskoordinatorerne har ønsket, at projektet skal understøtte synliggørelse og formidling af projektets aktiviteter og resultater såvel internt i Science-kommunen som eksternt overfor ikkedeltagende kommuner og relevante regionale og nationale aktører. Arbejdet med projektets Koordineringsgruppe er et vigtigt element i denne indsats, der desuden består af: 3.1: 3 x elektronisk nyhedsbrev pr. projektår. Målgruppen for nyhedsbrevet er naturfagskoordinatorer i Science-kommuner og i kategorien Interesserede kommuner. Nyhedsbrevene skal bidrage til at holde naturfagskoordinatorerne på forkant med aktuelle tiltag på naturfagsområdet, så de kan virke udfarende i kommunen. Et eksempel er undervisningstilbudene som optakt til FN s klimakonference : Landsdækkende statusmøde i november for naturfagskoordinatorer fra såvel Sciencekommuner som kategorien Interesserede kommuner, hvor udvalgte resultater fra Science-kommuner præsenteres og diskuteres. Som optakt til mødet i 2008 gennemføres en afdækning af årsager til, at omkring 20 kommuner af de oprindeligt 45 interesserede kommuner, ikke tilmeldte sig nærværende projekt. 3.3: Indførelse af kommunalt måleværktøj til Science-kommuner så Science-kommuner i venskabelig kappestrid kan få inspiration til at adoptere best practises fra hinanden. Baggrund: Et kommunalt måleværktøj skal måle effekten af kommunens tiltag på eleverne. Allerede nu måles eleverne via karakterer, men karakterer fortæller ikke om elevernes naturfagsinteresse og fremtidige uddannelses- og karrierevalg. I regi af Science Team K blev der sammen med DPU udviklet en rekrutteringsundersøgelse, der hvert andet år fra 2006 frem til 2018 måler projektets langtidseffekt på de involverede børn og unges uddannelses- og karrierevalg og sammenligner med andre tilsvarende geografiske områder. Selvom et sådant måleværktøj giver et præcist udtryk for et projekts adfærdspåvirkning skønnes det for ressourcekrævende og langsomt til projekt Science-kommuner. Science-kommunernes forskellige forudsætninger og prioriteringer af indsatser vil faktisk kræve, at der skræddersyes et måleværktøj til hver kommune. KL har til projektet Uddannelse til alle udviklet måleværktøjet Uddannelsesnøglen, der på nogle få parametre gør det muligt for de deltagende kommuner at sammenligne sig med op til fem kommuner. Uddannelsesnøglen kan altså noget af det, som også er ønsket i projekt Science-kommuner, men efter kontakt med KL er det vurderet, at tilpasning af Uddannelsesnøglen til at måle noget i forhold til naturfag ikke vil være realistisk i nærmeste fremtid. I Science Team K blev der imidlertid også gjort gode erfaringer et måleværktøj baseret på spørgsmål fra den internationale undersøgelsesstandard, ROSE (Relevance Of Science Education), der måler på elevers holdninger til naturfag. I samråd med DPU er det vurderet, at det med udgangspunkt i hver enkelt Sciencekommunes mål og indsatser er realistisk at opstille et kommune-tilpasset elektronisk måleværktøj baseret på ROSE. Output fra en sådan kommune-rose kan f.eks. bruges til årlige vurderinger indenfor den enkelte Science-kommune. Science-kommunernes forskellighed gør det derimod ikke statistisk forsvarligt foretage sammenligninger mellem kommuner, men en kommune-rose kan være udgangspunkt for Side 10 af 12

11 erfaringsudveksling mellem kommuner. Rent praktisk skal grundmodellen til en kommune-rose opstilles i dialog med en gruppe naturfagskoordinatorer og derpå skal grundmodellen tilpasses den enkelte Science-kommune i dialog med dennes naturfagskoordinator. Opstilling af en kommune-rose vil være et tilbud til den enkelte kommune og ikke et krav, da gennemførelsen af en kommune-rose kræver et betydeligt medspil fra naturfagskoordinatoren, DPU vurderer, at arbejdet med kommune-rose kan udføres i sammenhæng med DPU s evalueringsopgave jnf. pkt. 3.4 nedenfor. 3.4: DPU's løbende evaluering på Wiki-form, der synliggør Science-kommunernes udvikling og bliver tilgængelig for alle interesserede. Intentionen er, at naturfagskoordinatorerne i løbet af projektperioden bliver fortrolige med selv at gøre naturfagsudviklingen i egne kommune synlig via Wiki en og dermed bidrage til en fælles og dynamisk vidensbase om naturfagsudvikling. 4.0 Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler. Naturfagskoordinatorerne og skolerne i Science-kommunerne har begrænsede økonomiske midler til at iværksætte nye og spændende initiativer. I Science Team K inspirerede en fælles Initiativpulje mange naturfagslærere til at realisere undervisningsprojekter, de hidtil kun havde drømt om. Mange naturfagskoordinatorer har ønsket en tilsvarende fælles Initiativpulje for Science-kommunernes naturfagslærere. Projektledelsen vil som første aktivitetet under dette indsatsområde arbejde for etablering af en Initiativpulje for Science-kommuner og kan her trække på DNF s erfaringer fra støtteordningen DNF tilskud. 5.0 Projektledelse. Projektets resultater skal især skabes af naturfagskoordinatorerne i de respektive Sciencekommuner. Projektledelsen skal derfor i dialog med naturfagskoordinatorerne afklare hvilken indbyrdes opgave- og arbejdsdeling, der bedst understøtter naturfagskoordinatorernes indsats. 5.1: Drift, herunder afrapportering og regnskab. 5.2: Koordineringsgruppen skal mødes tre gange årligt med en dagsorden forberedt af projektleder i samspil med gruppens medlemmer, herunder Undervisningsministeriet. 5.3: Inspirationsgruppen skal mødes to gange årligt til behandling af projektledelsens aktuelle udfordringer. 4 Budget og finansiering Budgettet fordeler sig på posterne: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler Projektledelse Side 11 af 12

12 4.2 Finansiering. Støtten fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler på kr for perioden skal finansiere Dansk Naturvidenskabsformidlings udgifter til at gennemføre, monitorere og evaluere projektet, herunder honorarer til ekstern bistand fra f.eks. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Medfinansiering fra de deltagende Science-kommuner sker primært i form af medgået arbejdstid, men også i form et af et deltagergebyr på 2000 kr. incl. moms i år 2008 til dækning af udgifter i forbindelse naturfagskoordinatorernes to landsdækkende møder. Kommuner i kategorien Interesserede kommuner skal betale et årligt gebyr på 2000 kr. incl. moms for modtagelse af elektronisk nyhedsbrev og deltagelse i det årlige statusmøde for alle naturfagskoordinatorer. For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringens størrelse blive fastlagt i samråd med Science-kommunerne. Projektledelsen vil opsøge muligheder for donormidler fra private kilder til fælles værktøjer/faciliteter for Science-kommuner. Denne finansieringskilde er imidlertid ikke uden komplikationer, idet politiske fastlagte retningslinier i nogle kommuner ikke tillader donormidler til undervisningsområdet. Side 12 af 12