Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Kliniske studiesteder - Holstebro Kommune Plejeboligerne Beringshaven Beringsvej Holstebro Plejeboligerne Parkvænget Parkvej Holstebro Plejeboligerne Mellemtoft Mellemtoft Holstebro Pensionistcentret Bakkebo Grønningen Vinderup

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Plejeboligerne i Holstebro Kommune er organiseret i forvaltningen: Social, Sundhed og Arbejdsmarked, med fælles direktør. I plejeboligerne er der en plejeboligleder med ansvar for den daglige drift og udvikling. Den primære sundhedstjeneste i Holstebro Kommune er organiseret med en sundhedschef med ansvar for hele sundhedsområdet. Derudover er der centerledere for nedenstående områder: Center for plejecentre Center for hjemmepleje og hjemmesygepleje Center for nære Sundhedstilbud Center for Sundhed Center for træning Se overordnet organisationsplan for Holstebro Kommune: Sygeplejen følger de overordnede værdier i Holstebro Kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem glæde, udvikling og udsyn. Se mere på: Ligeledes arbejder vi i Holstebro Kommune ud fra kommunens sundhedspolitik. Se mere på: Flere oplysninger om Plejeboligerne i Holstebro Kommune på nedenstående link: Samarbejdsrelationer I plejeboligerne samarbejdes med sygehusafdelinger i Region Midt, gerontopsykiatrisk- og andre sygehusambulatorier samt alment praktiserende læger og speciallæger. Desuden samarbejdes med det kommunale akut team, den kommunale visitationsenhed, samt kommunale specialfunktioner fx demenskoordinator, sygeplejeklinik, terminalt team, kommunale og private ergo- og fysioterapeuter, fodterapeuter, apotek, diætist præster/bedemænd, samt borgerens netværk Personalesammensætning Personalet består af en overordnet centerleder, en plejeboligleder, administrative medarbejdere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt vicevært og ufaglærte afløsere. 2/11

3 Plejeboligerne er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende i 1. og 2. semester. Social- og sundhedshjælper- og -assistent elever samt praktikanter i forskellige jobforløb. Sygeplejersken har det sygeplejefaglige ansvar og fungerer som konsulent. Sygeplejersken arbejder på baggrund af sundhedsloven. Sygeplejersken arbejder professionelt, refleksivt, selvstændigt og udfører, vurderer og uddelegerer opgaver i konkrete situationer. Sygeplejersken har fokus på sygepleje i forhold til grundlæggende behov, samt akutte og komplekse sygeplejeopgaver og sygepleje i ustabile forløb i samarbejde med øvrigt personale og samarbejdspartnere. Sygeplejersken arbejder behandlende, rehabiliterende samt sundhedsfremmende og forebyggende i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistenten varetager opgaver forbundet med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistentens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til sundhedslove. Social- og sundhedshjælperen varetager professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv. Social- og sundhedshjælperens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til lov om social service Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i sundhedsområdet, Holstebro Kommune Link til sygeplejerskeprofil: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Borgerne har ud over almen svækkelse ofte flere sygdomsbilleder fx: Diabetes Mellitus Nyresygdomme Akutte og kroniske sår, herunder også tryksår Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Demens Hjerte-og lungeinsufficiens/kol Kredsløbsinsufficiens Stomi - kateter - sonde-tracheastomi Cancerlidelser Apoplexia Cerebri Dissemineret Sklerose Parkinson syge Inkontinens Stofskiftelidelser 3/11

4 Ernæringsproblemer Terminale forløb Frakturer Commotio En stor del af borgerne har, ud over deres almene svækkelse, flere problemstillinger/sygdomme på en gang, og de er ofte svært sygdomsbelastede ved indflytningen. Det at flytte ind i en plejebolig og få tryghed, struktur, omsorg og opfyldelse af basale behov medfører at mange borgere oplever en forbedring i den totale tilstand og får derved et mere værdigt liv samt afslutning af dette. Plejeboligerne modtager borgere dels direkte fra eget hjem, hvor de typisk har fået en del hjælp fra døgnhjemmeplejen, dels fra sygehuset eller Midlertidigt Ophold eller evt. fra en anden kommune. Det tilstræbes at borgeren ydes hjælp til selvhjælp i form af omsorg og pleje samt at skabe en tilværelse, der på alle måder nærmer sig mest mulig den tilværelse, borgeren havde før indflytning i plejebolig. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i Plejeboligerne er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejersken yder sygepleje hos borgere, fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge, samt forskellige livsstile, livsvilkår og religioner. Borgere med: nedsat mestringsevne livsstilssygdomme forskellige former for kroniske sygdomme akutte situationer ved tilkald/nødkald behov for hjælp til håndtering af medicin komplekse forløb f.eks. flere diagnoser Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemstillinger. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende områder: Mødet og samarbejdet med borgeren, dennes pårørende og øvrige netværk Det afhængige hverdagsliv herunder syg i eget hjem At lære borgeren at kende (anamnese) At etablere en tillidsfuld relation Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved: - akut og kronisk sygdom (somatisk - psykisk) - nedsat funktionsevne - immobilitet - smertetilstande - ernæringsproblemer - søvn- og hvile problemer - udskillelsesproblemer - indlæggelse/indflytning og udskrivelse - rehabiliteringsforløb 4/11

5 - demenstilstande - terminale forløb - respiration og cirkulationsproblemer - psyko- sociale forhold - tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde - medicinadministration - problemer med hud og slimhinder - sexualitets problemer Gennemgående for alle områder er etiske overvejelser samt overholdelse af hygiegniske principper Metoder i klinisk praksis Arbejdsstillinger, forflytningsteknik er væsentlige elementer i forhold til udførelse af sygepleje relateret til lejring og mobilisering. Refleksioner i sygeplejen, her inddrages sygeplejeteori fx reflektere med udgangspunkt i Virginia Henderson, Dorthea Orem, Jocelyn Lawler og/eller Kari Martinsen og deres syn på sygepleje. Samt teori om mestring fx oplevelse af sammenhæng beskrevet af Aron Antonowsky. Sygeplejeopgaverne dokumenteres i omsorgssystemet med Fællessprog 3 som metode, hertil anvendes sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, mål, planlægning, samt tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle og evaluere sygepleje. Patientens livshistorie og døgnrytme. Oplevelsen af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til beboernes komplekse, akutte og kroniske sygdomme, herunder screeningsmetoder til vurdering af den fysiologiske tilstand eks. Ernæringsscreening, VAS score, Braten scala, TOBS, Bristol skala, urinstix, blodsukkermåling og ABCDE. Benytte FMK - fælles medicin kort til korrekt medicinhåndtering. Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. VAR healthcare (tidl. Praktiske Procedure i Sygeplejen) Vidensdeling og udvikling på mono- og tværfaglige møder. Sundhedsfaglig information og vejledning til borgere og pårørende med inddragelse af didaktiske og kommunikative metoder. Indberetning af utilsigtede hændelser som led i kvalitetssikring. 5/11

6 4 Uddannelsesmæssige forhold Semestrets struktur og opbygning Semesteret består af 9 ugers teoretisk undervisning, 10 ugers klinisk undervisning, samt 1 uges teoretisk undervisning. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 1 ECTS i tværprofessionelle uddannelseselementer integreret i den kliniske undervisning. Du skal i den kliniske periode deltage i et forudsætningskrav, for at kunne gå til prøve på semestret. Semestret afsluttes med en ekstern teoretisk prøve. Tema 2. semester Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Temaet retter sig mod metoder til klinisk beslutningstagen i patient/borgerforløb i og på tværs af sektorer herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Du skal arbejde med klinisk beslutningstagen sammen med patienten/borgeren og pårørende i sundhedssektoren, samt med udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med fokus på patienter/borgeres ernæring og udskillelse. Du vil blive undervist i teknologier, metoder og dokumen-tation til pleje og behandling samt til tidlig opsporing af sygdom. (kilde: Studieordningen, VIA, 2016) Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Nedenfor er beskrevet uddannelsesaktiviteter, der kan hjælpe til at opnå 2. semesters læringsudbytter inden for viden, færdigheder og kompetencer. Indhold Læringsudbytter jf. studieordningen fordelt på kompetencer: Integrerer viden og anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger til systematisk at observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justere sygepleje. Du anvender viden fra teoretiske uddannelsesforløb og opsøger/fordyber dig i og anvender viden om nye områder til at udvikle klinisk beslutningstagen i aktuelle plejeforløb. Du øver dig i at reflektere over sygeplejesituationer ud fra klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel. Du udfører sygepleje til samme borger over tid, så der er mulighed for at øve sig i: o At beskrive livshistorier, sygehistorier og døgnrytme med sigte på at forstå borgerens perspektiv. o At lære borgeren at kende og kunne se forskelligheder eller udvikling i borgerens situation. 6/11

7 o At observere og samle data om forandringer i borgerens tilstand fra dag til dag og kan planlægge og udføre sygeplejen herudfra. Anvender sygeplejefaglige interventioner i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb samt i forebyggende og rehabiliterende forløb. Du observerer og vurderer ud fra faglig viden og konkrete observationer af borgerens symptomog sygdomsudvikling fx ved måling og vurdering af værdier, systematisk screening og observation af behandlingseffekt. Du anvender sygeplejefaglig helhedsvurdering og handleplaner til at planlægge og prioritere sygeplejeopgaver samt øver dig i overblik, struktur og faglig argumentation for sygeplejen gennem anvendelse af den pædagogiske plejeplan. Du udfører sygepleje til tildelte borgere med fokus på de problemområder, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sygeplejen. I samarbejde med sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, observerer og vurderer du sygeplejespecifikke problemstillinger og udfører sygeplejespecifikke procedurer. Du deltager i sygeplejefaglige interventioner i akut opstået sygdom eller ændringer i borgerens tilstand. Forbinder patient/borger involvering med organisation, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb på tværs af organisationer og professioner. Du anvender observation og vurdering til, i samspil med borgeren eller de pårørende og sygeplejersken, at iværksætte kontakt til fx fysioterapeuter, ergoterapeuter og lægen. Du indgår i et tværsektorielt samarbejde i forhold til indlæggelse og udskrivelse og følger evt. en borger på tværs af sektorer. Du indgår i samarbejde med sygeplejersken som kontaktperson for 2-3 borgere og medvirker til at observere og vurdere symptomudvikling og virkning og bivirkning af behandling. Integrerer viden om og argumenterer for medicinhåndtering inden for en rammeordination og rammedelegering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Du indgår i medicinadministrationen hos tildelte borgere og dokumenterer virkning og bivirkning. Reflekterer over og argumenterer for sygeplejefagets værdier, etik, teorier, begreber og metoder. Reflekterer over sygeplejens værdier i etiske dilemmaer hos borgeren. Eksempelvis dilemmaer ved omsorgssvigt, magtanvendelse, mulighed for en værdig død samt overvågning af demente. Du øver dig i at vejlede og undervise medarbejderne i sygeplejefagets værdier/metoder og begreber. 7/11

8 Anvender teknologier i planlægning og udførelse af pleje, omsorg og behandling. Du øver dig i at anvende og reflektere over sundhedsteknologier herunder måleinstrumenter, hjælpemidler som fx lift, pumper til sondemad, FMK og lignende samt anvender plejeboligens elektroniske dokumentationssystem, telemedicin, GPS registrering og alarmer. Integrerer viden om patient/borgers mål for pleje og behandlingsforløb og udfører situationsbestemt kommunikation i samspil med borger. Du anvender din kommunikation til målrettet at opbygge, vedligeholde og afslutte samarbejde med borger og pårørende. Du støtter borger og eventuelle pårørendes motivation hen mod sundhedsfremme, forebyggelse, udvikling og rehabilitering. Du forvalter informeret samtykke og dokumenterer dette. Viser forståelse for og udfører tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i patient/borger forløb. Du reflekterer over sygeplejefaglig identitet og værdier fx ved deltagelse i planlægning, prioritering og uddelegering af sygeplejeopgaver. Du reflekterer over justering og prioritering af den samlede indsats i plejegruppen og dit eget ansvar i forhold til den samlede indsats. Du øver dig i at indgå i og tage medansvar i praksisfællesskabet. Du deltager i og reflekterer over sammenhænge, formidler problemstillinger og behov når borgeren skal ud af huset, til aktiviteter, behandling, undersøgelser eller familiebesøg. Udviser ansvarlighed og anvender relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori samt deltager i innovationsarbejde. Du beskriver og formulerer dine læreprocesser og oplevelser knyttet til teorier, borgeroplevelser og kliniske retningslinjer fx i Praktikportalen. Du anvender Praktikportalen til skriftligt at holde overblik over læringsforløbet, fordybelse og refleksion i forhold til læringsudbytte og studieaktiviteter. Du forholder dig til evidens i såvel egen som andres påstande, rutiner og retningslinjer på praktikstedet. Deltager i og reflekterer over implementering af nye opgaver/tiltag. Du viser gennem dine refleksioner, at du har søgt, anvendt og forholdt dig til relevante vidensformer. Du gennemføre en innovativ klinisk øvelse ud fra formulerede rammer fx observation og udvikling af arbejdsgange, rutiner og procedurer. 8/11

9 Anvende viden om individuelle, sociale, kulturelle og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Anvender livshistorien og sygehistorien til at opnå Indblik i personlige og kulturelle grundforståelser omkring sygdom og sundhed og anvender dette i samarbejdet og planlægning omkring plejeforløb med borgeren og eventuelle pårørende Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og dig inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Det fælles elektronisk evalueringsskema, der ligger på uddannelsens hjemmeside, præsenteres og gennemgås. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem dig og din kliniske vejleder med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. På planlægningsmøderne kan vi drøfte dit studieforløb ud fra evalueringsskemaet. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles en evalueringssamtale mellem dig og din kliniske vejleder. Du skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Dette foregår efter eksamen. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med din kliniske eller daglige vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i praksisfællesskabet og hermed indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Fordybelse i fokusområder eller andet sygeplejefagligt relevant som optager dig. Mulighed for at deltage aktivt i fælles refleksioner sammen med andre studerende internt i Holstebro Kommune. Inddrage POMI model og Bjørks model for praktisk færdighedsudøvelse. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før - under - og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion. 9/11

10 Varetager overordnede planlægnings- og vejledningsopgaver eksempelvis fælles refleksioner sammen med andre studerende (uge 4-5) og anvendelse af Praktikportalen. Gennemfører planlægningssamtaler, ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. Deltager i den obligatoriske studieaktivitet sammen med underviser Afholder afsluttende evalueringssamtale. Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlige er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker enten fra den kliniske vejleder eller den studerende. Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen. Den uddannelsesansvarlige er sammen med sygeplejeledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene. Kontaktoplysninger: I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point = sider Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 = sider og den studerende 1/3 = sider af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. 10/11

11 Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan og er forberedt til vejledningsmøder. Er forberedt og deltager aktivtit i mulige fælles refleksionsøvelser i Holstebro Kommune sammen med medstuderende. Arbejder aktivt med forskellige studierelevante aktiviteter feks. medicinhåndterings øvelse og innovationsøvelse. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og øvrige opgaver i teamet. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser, som forudsætningskrav til prøven. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder. Udarbejdet af kliniske vejledere 2. semester og uddannelsesansvarlig August 2017/ Kirsten Skovgaard 11/11