Karlslunde og Karlstrup Moser PROJEKTFORSLAG

Transkript

1 Greve Kommune og Solrød kommune Karlslunde og Karlstrup Moser PROJEKTFORSLAG Beslutningsgrundlag Maj 2009

2 Greve Kommune og Solrød kommune Karlslunde og Karlstrup Moser PROJEKTFORSLAG Beslutningsgrundlag Maj BjP/ERI HPE BjP Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt NIRAS A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Marts Allerød 2009 Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

3 NIRAS 1 1. RESUME Løsning A Løsning B INDLEDNING OG BAGGRUND Baggrund Krav til projektforslaget MODELLERING I MOUSE EKSISTERENDE FORHOLD Vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk Målsætninger og tilstand Naturbeskyttelsesloven Mosen Historiske forhold Afstrømning Naturafstrømning Bymæssig regnvandstilledning Afvanding og oversvømmelser Design situation Ekstremhændelse sommer PROJEKTFORSLAG Løsning A Forlægning af Karlstrup Møllebæk Karlslundebæk Karlstrup Mosebæk Restaurering af den flisebelagte strækning af Karlstrup Mosebæk Nyt selvstændigt udløb for Kanalen Løsning B Forlægning af Karlstrup Møllebæk Karlslundebæk Karlstrup Mosebæk (hovedvandsystemet) Kanalen... 29

4 NIRAS Restaurering af flisebelægningen i Karlstrup Mosebæk EVALUEREING AF PROJEKTFORSLAGENE Afvanding og oversvømmelser Løsning A Natur og miljøforhold Vandløbene Mosen Trylleskoven Landskab og rekreative forhold Økonomi Løsning A Løsning B REFERENCER BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BILAG 4 BILAG 5 BILAG 6 BILAG 7 BILAG 8 BILAG 9 TERRÆN OG BASSINER OVERSVØMMELSER I DESINGSITUATION OVERSVØMMELSER I EKSTREMSITUATION BEREGNET VANDSPEJL I DESIGNSITUATION BEREGNET VANDSPEJL I EKSTREMSITUATION LÆNGDEPROFIL DESIGNSITUATION LÆNGDEPROFIL EKSTREMSITUATION LØSNING A LØSNING B

5 NIRAS 3 1. RESUME I nærværende dokument beskrives og vurderes to forskellige projektforslag for afvandingen af oplandet til Karlstrup Mosebæk Vandsystemet. Projektforslagene og vurderingerne er udarbejdet i regi af projektet Projektforslag for Karlslunde og Karlstrup Mose. Projektforslagene er udarbejdet med henblik på at løse flere forskellige problematikker. Karlstrup Mosebæk er flisebelagt på en ca. 800 m lang strækning igennem bebyggelsen ved Karlstrup Strand. Flisebelægningen er ikke forenelig med de nugældende målsætninger for vandløbet og vil være en hindring for opfyldelse af målsætningerne i henhold til Miljømålsloven, som skal være opfyldt senest i Flisebelægningen bevirker at strømningsmodstanden er lille, sammenlignet med en naturlig vandløbsbund. Fjernes flisebelægningen kan det give øget oversvømmelsesrisiko. På den anden side er flisebelægningen af ældre dato og kræver renovering. En sammenskridning af belægningen på sårbare strækninger kan ved store afstrømninger ikke udelukkes at føre til oversvømmelser. Greve og Solrød Kommuner har på forhånd opstillet en række krav til løsningsforslaget. De væsentligste af disse krav er: At det skal vær muligt at fjerne flisebelægningen At forbygge oversvømmelse af bebyggelser At fastholde eller forøge vandafledningsevnen At målsætningerne i vandløbene skal kunne opfyldes Udarbejdelsen af de to løsningsforslag bygger på en analyse af de eksisterende forhold, herunder naturligvis især vandafledningsforholdene. Greve og Solrød Kommune har udarbejdet to hydrauliske modeller med værktøjet DHI_MOUSE, der samlet dækker vandløbene fra Køge Bugt Motorvejen til udløbet i Køge

6 NIRAS 4 Bugt (figur 3-1). NIRAS har koblet de to modeller sammen i én model. I modellen indgår mosen som en serie af forbundne bassiner. Mosen består i modellen af 4 bassiner, der er defineret af topografien (bilag 1). 1.1 Løsning A Løsningsforslag A er baseret på at benytte mosens bassiner, primært bassin 1 og 2, som aflastning for store afstrømninger. I løsningsforslaget indgår en forlægning og slyngning af både Karlslundebæk og Karlstrup Møllebæk (bilag 8). Herved forrykkes sammenløbet af disse til midt i mosen syd for kommunegrænsen. Ligeledes forlægges og genslynges den resterende del af Karlstrup mosebæk indtil sammenløbet med Tilløb til Karlstrup mosebæk, hvor den flisebelagte strækning i dag begynder. Flisebelægningen fjernes og der etableres en naturlig sten- og grusbund. Endelig afskæres Kanalens forbindelse til Karstrup Mosebæk og vandløbet ledes direkte til Køge Bugt igennem en lukket ledning. Løsningsforslaget er evalueret med hensyn til oversvømmelsesrisiko ved modellering af to situationer. I designsituationen beregnes den bymæssige tilledning ved anvendelse af en intensiv regnhændelse, en såkaldt 10 års nedbørshændelse inklusiv klima og usikkerhedsfaktor (designregn). Designregnens samlede nedbørsmængde er 54 mm i løbet af 180 minutter. Vandstanden i Køge bugt er ved modelleringen sat til 0,75 m DVR90, hvilket er den forventede fremtidige middelvandstand i havet forårsaget af klimaændringer. I ekstremsituationen gennemregnes en situation svarende til nedbørshændelsen i sommeren Beregningerne viser, at der er en formindsket risiko for oversvømmelse i boligkvarteret ved Karlslunde i såvel designsituationen som i ekstremsituationen. Derimod er der en stærk forøget risiko for oversvømmelse i boligkvarteret ved Karlstrup Strand og Engstrup Mose i ekstremsituationen. Løsningsforslaget medfører en række forbedringer af natur og landskab i forhold til i dag. Forlægning og genslyngning af vandløbene betyder at målsætningerne for vandløbsstrækningerne i mosen sandsynligvis vil kunne opfyldes. Det vurderes at strækningerne med størst fald i Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk i fremtiden kan blive gyde og opvækstvand for ørred. Det vil dog stadig være usikkert om målsætningerne kan opnås for strækningen igennem boligkvarteret. Det skyldes de begrænsede pladsforhold, som fortsat vil begrænse den fysiske variation på strækningen og at det fortsat vil være nødvendigt at udføre en forholdsvis omfattende vedligeholdelse i form af grødeskæring og fjernelse af aflejret

7 NIRAS 5 materiale på grund af det ringe fald. Det ringe fald vil i sig selv også medvirke til en ringere biologisk kvalitet. Med forlægningen og genslyngningen af vandløbene i mosen retableres en naturlig hydrologi med øget vandudveksling imellem vandløbene og mosen. Det vurderes, at medføre en væsentlig forbedring af såvel de landskabelige som de biologiske kvaliteter i Karlslunde og Karlstrup Mose. Løsningen vil evt. kunne udføres etappevist over flere år. De samlede anlægsudgifter udgør overslagsmæssigt kr. eksklusiv moms, men inklusiv en usikkerhedsfaktor på 25%. 1.2 Løsning B Løsning B er baseret på at vandløbssystemet oprindeligt har bestået af to adskilte vandløbssystemer (figur 4-6 side xx). I overensstemmelse hermed foreslås det at forlægge udløbet af hovedsystemet til Stranden ved Trylleskoven. Vandløbet føres nord om bebyggelsen ved Karlstrup Strand, hvor det krydser S-togbanen ved den eksisterende og ubenyttede tunnel og derefter Karlslunde Strandvej (bilag 9). Løsning B indebærer at vandløbssystemet opdeles i to vandløbssystemer med hver sit opland, som det ifølge historiske kort oprindeligt har været. Det eksisterende vandløb igennem bebyggelsen ved Karlstrup Strand skal ved denne løsning kun aflede det vand som tilføres med Tilløbet til Karlstrup Mosebæk, samt fra oplandet, som omfatter den nærmeste del af Karlstrup og Engstrup Mose og boligkvarteret omkring vandløbet. Resten af det 19,2 km 2 store nuværende opland afvandes via hovedvandsystemets udløb igennem Trylleskoven. Det er en del af løsningsforslaget, at Karlslundebæk og Karlstrup Møllebæk forlægges og slynges som i løsning A. Endelig afskæres Kanalens nuværende forbindelse til Karlstrup Mosebæk og der etableres en lukket ledning parallelt med S-togbanen med udløb til den nye forlagte strækning af hovedvandsystemet, hvor denne krydser S-togbanen (bilag 9). De afvandingsmæssige konsekvenser er ikke belyst ved modelberegninger. Afskæringen af Kanalen har imidlertid de samme afvandingsmæssige konsekvenser som i Løsning A, hvor det vil medvirke til at formindske risikoen for oversvømmelser i bebyggelsen ved Karlslunde. Løsningen indebærer, at de største vandmængder ledes uden om boligkvartererne. Samtidig kan hovedvandsystemets afledningsevne forøges i forhold til i dag og i forhold til løsning A. Dermed reduceres risikoen for oversvømmelse af bebyggelsen i Karlstrup Strand ved Engstrup Mose væsentligt i forhold til i dag og i forhold til løsning A.

8 NIRAS 6 Forlægning og genslyngning af vandløbene betyder at målsætningerne for vandløbsstrækningerne i mosen sandsynligvis vil kunne opfyldes. Det vurderes at strækningerne med størst fald i Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk i fremtiden kan blive gyde og opvækstvand for ørred. Med forlægningen af den resterende del af vandløbet til udløbet i Køge Bugt igennem Trylleskoven opnås et større fald på strækningen, samt gode pladsfold til slyngning af vandløbet. Det medfører, at der forventeligt kan opnås gode fysiske forhold i vandløbet og at det sandsynligvis vil kunne opfylde målsætningerne. Det reducerede vandløb, som kommer til at afvande den sydlige del af Karlstrup Mose og Engstrup Mose kan få gode fysiske forhold, idet vandløbets bundkote kan hæves og faldforholdene dermed forbedres. Vandløbet vil imidlertid få et begrænset opland. Det vurderes derfor, at den biologiske tilstand kan blive begrænset af periodevis sommerudtørring. Med forlægningen og genslyngningen af vandløbene i mosen retableres en naturlig hydrologi med øget vandudveksling imellem vandløbene og mosen. Det vurderes at medføre en væsentlig forbedring af såvel de landskabelige som de biologiske kvaliteter i Karlslunde og Karlstrup Mose. Det vil også være muligt at fastholde en højere minimumskote for vandspejlet i Engstrup Mose, uden at der samtidig opstår negative afvandingsmæssige konsekvenser i den nærliggende bebyggelse, fordi vandløbet skal aflede betydeligt mindre vandmængder. Det vil være til stor gavn for naturen i Engstrup Mose. Med den forslåede løsning vil hovedvandsystemet udgøre et sammenhængende landskabeligt element, som vil medvirke til at binde de væsentligste Naturområder sammen i grænseområdet imellem de to kommuner, fra stranden og Trylleskoven i øst til Firemileskoven og Karlstrup Kalkgrav i vest. Dette landskabselement kan fungere både som rekreativ og biologiske forbindelse imellem de meget forskelligartede naturområder Løsningen indebærer et betydeligt anlægsarbejde, som omfatter en terrænregulering fra mosen ud igennem Skoven øst for Karlslunde Strandvej og videre igennem Trylleskoven. Endvidere skal der etableres nye underføringer under Karlslunde Strandvej og S-togbanen. Løsningen kan evt. gennemføres etappevist over flere år. De samlede anlægsudgifter udgør overslagsmæssigt kr. eksklusiv moms, men inklusiv en usikkerhedsfaktor på 25%.

9 NIRAS 7 2. INDLEDNING OG BAGGRUND I nærværende dokument beskrives og vurderes to forskellige projektforslag for afvandingen af oplandet til Karlstrup Mosebæk Vandsystemet. Projektforslagene og vurderingerne er udarbejdet i regi af projektet Projektforslag for Karlslunde og Karlstrup Mose. Projektet er iværksat af Solrød og Greve Kommuner i fællesskab med henblik på udarbejdelse af en ny afvandingsløsning for Karlslunde og Karlstrup Moser, der sikrer forebyggelse af oversvømmelseshændelser ved brug af områdets aflastningskapacitet, sikrer områdets økologiske og miljømæssige forhold, samt udnytter områdets naturmæssige og rekreative funktioner og potentialer. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en skitse til to forskellige projektforslag. Forslagne er væsentligt forskellige både med hensyn til den sikkerhed de giver for fremtidige oversvømmelser og med hensyn til økonomi. Endvidere overskrider prisen for gennemførelse af begge projekter, det budgetterede loft på kr. Forvaltningerne i de to Kommuner ønsker derfor en politisk stillingtagen til de to projektforslag. Nærværende dokument er udarbejdet med henblik på at danne grundlag for den politiske behandling og stillingtagen til projektforslagene. 2.1 Baggrund Projektforslagene skal løse flere forskellige problematikker. I sommeren 2007 var der kraftige oversvømmelser i begge Kommuner, som var foranlediget af, at de eksisterende afløbssystemer ikke kunne håndtere de kraftige regnhændelser, som forekom denne sommer. Det er forventeligt at sådanne ekstreme hændelser i fremtiden vil optræde væsentligt hyppigere. Samtidig forventes vandstandsniveauet i havet at stige. I begge kommuner arbejdes der med klimatilpasninger. Vandløbene i Karlslunde og Karlstrup Moser har et unaturligt forløb, som bærer præg af regulering og kanalisering. Den nedre del af Karlstrup Mosebæk, som er beliggende i boligkvarteret ved Karlstrup Strand, er på en 800 m lang strækning belagt med sf-sten. Målsætningerne, som er fastsat i regionplanen, kan derfor

10 NIRAS 8 ikke opfyldes. I forbindelse med den igangværende implementering af Miljømålsloven forventes disse målsætninger at blive fastholdt. Målsætningerne i Miljømålsloven er bindende. Det vil sige at kommunerne er forpligtiget til at målsætningerne er opfyldt senest i Flisebelægningen i vandløbets nedre del bevirker at strømningsmodstanden er lille, sammenlignet med en naturlig vandløbsbund. Det kan derfor have negative konsekvenser for vandafledningen at fjerne flisebelægningen, med henblik på at opfylde målsætningerne for vandløbet. Der er derfor en konflikt imellem vandafledningshensynet og naturhensynet. På den anden side er flisebelægningen af ældre dato og kræver renovering (figur 2-1). En sammenskridning af belægningen på sårbare strækninger kan ved store afstrømninger ikke udelukkes at føre til oversvømmelser. Figur 2-1 Karlstrup Mosebæk på en strækning ved Tanggårdsvej. Greve og Solrød Kommuner har med nærværende projekt ønsket at få udarbejdet en helhedsorienteret løsning, der tager hensyn til naturværdierne i mosen, sikrer opfyldelse af målsætningerne og sikrer boligkvartererne mod oversvømmelser.

11 NIRAS Krav til projektforslaget Greve Kommune og Solrød Kommune har opstillet følgende krav til projektforslaget: Fremtidig risiko for oversvømmelse af bebyggelse skal forebygges ved projektet. Det skal således sikres at Greve Kommunes serviceniveau for regnvandssystem og bynære vandløb er opfyldt (gælder i begge kommuner) samtidig med at målsætningerne for vandløbene nås. At sf-stenene kan fjernes på den nedstrøms strækning af Karlstrup Mosebæk. Hydrauliske beregninger skal foretages via programmet MOUSE. Vandføringsevnen i det samlede system skal fastholdes eller øges. For at sikre serviceniveauet i Karlslunde by vil det være hensigtsmæssigt at lukke Kanalen (se figur 3-1), som fører vandløbsvand ind gennem byens regnvandssystem til Køge bugt. Lukning af denne afstrømningsmulighed betyder naturligvis at denne vandmængde må holdes tilbage i oplandet eller at der etableres en et nyt udløb til Køge Bugt. Et nyt udløb lige sydvest for området kunne evt. indtænkes i projektet. Efter regulering af vandløbene skal det være muligt at opnå målsætningerne. Ved valg af løsninger skal der tages hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse af hele projektområdet, ligesom det skal vurderes i hvilket omfang det er nødvendigt, at indarbejde sandfang for at lette den fremtidige vedligeholdelse af vandløbene i de tæt bebyggede områder. Naturgenopretningen af mosen skal ske under hensyntagen til mosens værdifulde naturelementer og den samlede naturværdi, således at disse forstærkes. Der skal gives forbedret mulighed for større mangfoldighed end i dag både mht. naturtyper og arter. Der skal i projektet udarbejdes en plan/beskrivelse af tilgængelighed og anvendelse af området. Projektforslaget skal vurderes i forhold til fredningen. Økonomisk overslag over udgifter til de foreslåede løsninger Forslag til fordeling af udgifter mellem kommunerne

12 NIRAS MODELLERING I MOUSE Greve og Solrød Kommune har udarbejdet to hydrauliske modeller med værktøjet DHI_MOUSE der samlet dækker Karlstrup Møllebæk fra tilløb af Vilmoseløbet, Karlslunde Bækken, Kanalen og Karlstrup Mosebæk og tilhørende bymæssige opland (figur 3-1). NIRAS har koblet de to modeller sammen i én model. Figur 3-1. Vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk. Modellen er justeret på følgende vis: Der er på basis af en digital terrænmodel indlagt 4 bassiner i moseområdet omkring Kanalen og Karlstrup Mosebæk. Bassinerne og vandudvekslingen mellem bassinerne og vandløb er præsenteret i bilag 1.

13 NIRAS 11 For Karlstrup Strand er profilerne, som repræsenterer Karlstrup Mosebæk, forlænget, så brinkkoterne passer til kritisk koter i forhold til oversvømmelse af bygninger. Hertil anvendes den digitale terrænmodel. Tilløb til Karlstrup Mosebæk er indlagt i modellen. Naturoplandet til vandløbene er bestemt på basis af det hydrologiske opland inddelt i deloplande (tabel 3-1). Oplandsareal Vandløb Station [km 2 ] Hulbæk Hulbæk Karlslunde Bækken Karlstrup Møllebæk Karlstrup Møllebæk Karlstrup Mosebæk (Solrød) Karlstrup Mosebæk (Solrød) Karlstrup Mosebæk (Solrød) Karlstrup Mosebæk (Solrød) Karlstrup Mosebæk (Solrød) Total Tabel 3-1 Naturopland til model.

14 NIRAS EKSISTERENDE FORHOLD De eksisterende forhold er udgangspunktet for opstilling af projektforslagne og beskrives herunder i det omfang som er nødvendigt for at forstå baggrunden for forslagne. 4.1 Vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk Vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk afvander et opland på ca. 19 km 2. Vandløbssystemet er forgrenet. Forgreninger og navne for de forskellige dele af systemet er vist i figur 4-1. Figur 4-1. Vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk Målsætninger og tilstand Vandløbets gældende målsætninger er fastlagt i regionplanen / 1/ (figur 4-2). Det fremgår heraf at Karlstrup Møllebæk, Vildmoseløbet og Karlstrup Mosebæk

15 NIRAS 13 er B1-målsat som gyde og opvækstvand for ørred og krav til faunaklasse (DVFI) 5. Figur 4-2. Målæstninger i vandløbssystemet Karlstrup Mosebæk. Karlstrup Mosebæk er målsat med en generel målsætning (B3) med krav om faunaklasse 4, mens Karlslundebæk er lempet målsat (C), som påvirket af vandafledning og med krav om faunaklasse 4. Målsætningen for DVFI er angivet at være opfyldt for Karlslundebæk baseret på målinger på 3 stationer, mens den ikke er opfyldt for den øvrige del af vandløbssystemet. I Karlslunde Møllebæk afviger faunaklassen med mere end 1 faunaklasse svarende til DVFI=2 på 2 målestationer og DVFI =3 på 1 målestation. I Vildmoseløbet er målt DVFI= 3 på 1 ud af 1 målestation og i Karlstrup Mosebæk er der målt DVFI=3 på 2 ud af 2 målestationer / 1/. Målsætningerne i regionplanen er gældende frem til vedtagelse af vandplanerne, som i henhold til Miljømålsloven senest vil finde sted den 22. december Det forventes, at målsætningerne i henhold til Miljømålsloven bliver god økologisk tilstand for alle vandløbene i Karlstrup Mosebæk vandløbssystemet. Det forventes ligeledes at kravet til faunaklassen vil blive 5, som er en skærpelse i forhold til de nuværende krav til faunaklasser. Der er dog stadig usikkerhed omkring dette. Det kan ikke udelukkes, at i hvert fald nogle af vandløbene i Køge

16 NIRAS 14 Bugt området karakteriseres som modificerede, eksempelvis på grund af vandindvinding og følges af et mere lempet krav til faunaklassen (DVFI=4). Denne usikkerhed består indtil udkastet til vandplanerne offentliggøres (oprindelig planlagt til 22. december 2008, men udskudt indtil videre). Til forskel fra målsætningerne i den nugældende lovgivning vil målsætningerne i Miljømålsloven blive bindende. Solrød og Greve Kommune vil derfor være forpligtiget til at nå målsætningerne inden Det vurderes, at den manglende opfyldelse af målsætningerne i regionplanen har flere årsager: spildevand fra ukloakerede ejendomme, påvirkning fra vandindvinding og vandløbenes fysiske forhold / 1/. I den nedre del af vandløbssystemet i Karlstrup Mosebæk er det især de fysiske forhold som vurderes at være årsagen til den manglende målopfyldelse. På en kort strækning efter sammenløbet af Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk, hvor vandløbet har et godt fald, er de fysiske forhold gode (figur 4-3). Figur 4-3. Karlstrup Mosebæk på strækningen lige efter sammenløbet af Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk.

17 NIRAS 15 Herefter har vandløbet et langt lige og kanaliseret forløb i mosen til det løber sammen med Tilløbet til Karlstrup Mosebæk (se kort i figur 4-1). Faldet på denne knap 1 km lange strækning er fordelt med 0,7 på de første ca. 400 m indtil kommunegrænsen imellem Greve og Solrød Kommuner midt i mosen og herefter 0,3 på de resterende ca. 600 m, / 2/ og / 3/. Vandløbet er på hele denne strækning inddiget af kunstige léveer eller diger. Dette skaber en kunstig hydrologi, hvor den naturlige vand- og stofudveksling imellem mosen og vandløbet ved store afstrømninger og høj vandstand forhindres. Grødeskæringen i Greve Kommune foretages efter regulativets bestemmelser 1 2 gange årligt i perioden juni-juli og august-september. Grødeskæring kan udelades på strækninger med begrænset grødevækst / 2/. Grødeskæring finder i Solrød Kommune sted 2 gange årligt, nemlig i perioderne juni - juli og 1. september oktober. Ved den 2. grødeskæring skæres der - udover den angivne strømrendebredde -tagrør, pindsvineknop og dunhammer i en bredde på ca. 150 cm på begge sider af strømrenden. Der må efterlades en stub på 20 cm udenfor strømrenden / 3/. De i regulativet bestemte strømrender fremgår af tabel 4-1. De skal sammenholdes med vandløbsbredden på strækningen, som er 2,30 m. Den 2. grødeskæring foretages derfor næsten i vandløbets fulde bredde i Solrød Kommune. Station Kommune Strømrendebredde 1. grødeskæring cm Strømrendebredde 2. grødeskæring cm Greve Solrød Solrød Tabel 3-1. Strømrendebredder ved henholdsvis 1. og 2. grødeskæring i Karlstrup Mosebæk / 2/ og / 3/. Den relativt hårde vedligeholdelse vurderes at påvirke vandløbet negativt. Specielt den 2. grødeskæring som foretages i Solrød Kommune i vandløbets fulde bredde, hvor sump og bredvegetation yderligere bortskæres, modvirker udviklingen af et naturligt varieret vandløbsprofil, som det også er vurderet i et notat om tilstanden i Karlstrup Mosebæk / 4/ (se også foto i figur 4-4).

18 NIRAS 16 Den relativt hårde vedligeholdelse vurderes imidlertid til dels at være nødvendig på grund af det relativt lange lige forløb i mosen uden nævneværdigt fald. Det er uvist om vandløbet under naturlige forhold, uden grødeskæring og vedligeholdelse i form af oprensning, vil gro til. Det er sandsynligt, at mosen i en sådan uberørt tilstand ville få karakter af en lavvandet sø med et indløb og et udløb. Det skal i den forbindelse nævnes, at det eksisterende vandløbssystem er kunstigt skabt (se nedenstående afsnit 3.4). Det kan konstateres at rørsumpen flere steder har bredt sig ind i vandløbets strømrende (figur 4-4). Det er vanskeligt at vurdere om dette, måske lidt paradoksalt, er et resultat af, at den hårde beskæring af rørsumpen i vandløbets sider forårsager en ensartet og lav strømhastighed i hele vandløbets bredde, eller om det, som beskrevet ovenfor, er en uundgåelig følge af de fysiske forhold. Roskilde Amt har op til 2006 jævnligt målt faunaindeks (DVFI) på strækningen opstrøms Engstrup Sti (figur 4-4). Indekset har i perioden svinget imellem 3 og 4, hvor 4 svarer til den gældende målsætning / 4/. Figur 4-4 Vandløbsstrækning opstrøms Engstrup sti. Stubbebeskæringen i vandløbets sider ses tydeligt. Samtidig fremgår at rørsumpen har bredt sig ind i vandløbets strømrende.

19 NIRAS 17 Vandløbets bund og sider er belagt med sf-sten fra sammenløbet med Tilløbet til Karlstrup Mosebæk (st. 601 i regulativet) og til indløbet under Karlslunde Strandvej (st. 1420, figur 4-5). Vandløbet forløber på en stor del af denne strækning i bymæssige omgivelser og på lange strækninger i tæt bebyggelse. Figur 4-5. Den flisebelagte strækning af Karlstrup Mosebæk mellem st. 601 og st er fremhævet med rød stregsignatur. Vandløbets fald på strækningen er generelt ringe (0,5 1,1 ). Bunden er beliggende under kote 0 m DVR90 fra omkring st. 965, ca. 50 m opstrøms for Tryllevænget / 3/. Afstrømningen på strækningen er derfor reelt styret af vandspejlskoten i Køge Bugt. Den flisebelagte strækning vurderes at være uden væsentlige biologiske og æstetiske værdier. Der er dog på strækningen observeret enkelte fisk, som skønnes at være Trepigget Hundestejle og Skalle. Der er endvidere her og der enkelte planter af arten Vandpest, som har fundet rodfæste imellem belægningsstenene. Flisebelægningen er uforenelig med vandløbets målsætning, men er med til at forøge vandløbets afvandingsevne. Flisebelægningen er imidlertid samtidig vedligeholdelseskrævende og er flere steder ved at skride ned ad vandløbets sider og ud i vandløbet. Større nedskridninger kombineret med erosion og underminering ved store afstrømninger vurderes at kunne føre til oversvømmelser. Strækningen vedligeholdes med oprensning af sandaflejringer ca. hvert 5. år. Prisen for én oprensning er ca kr.

20 NIRAS 18 Den høje pris skyldes primært de meget dårlige adgangsforhold (personlige opl. Fra Tove Grønborg, Solrød Kommune). Vandløbet nedstrøms Karlslunde Strandvej er meget bredt, med en regulativmæssig bundbredde på 3,30 m / 3/ og en bund som fortrinsvis består af bløde aflejringer. Vandløbet er også på denne strækning relativt hårdt vedligeholdt, idet der ved 2. grødeskæring jf. tabel 4-1 skæres grøde i næsten fuld bundbredde. Endvidere har det jævnligt været nødvendigt at foretage oprensninger. Faunaklassemålinger ved vandløbets st.1450 har resulteret i en faunaklassebedømmelse på 2-3 i årene , med undtagelse af 2001 hvor der blev opnået en faunaklasse på 4, som er i overensstemmelse med den gældende målsætning. 4.2 Naturbeskyttelsesloven Hele mosen og vandløbssystemet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder at den nuværende tilstand ikke må forringes. I forbindelse med ændringer i Mosen eller reguleringer af vandløbene skal der gennemføres en sagsbehandling og udstedes dispensation til evt. ændringer efter Naturbeskyttelseslovens Mosen Karlslunde og Karlstrup Mose er et fredet moseområde på 123 ha med en mosaik af forskellige naturtyper som eng, pileskove, rør- og sivsumpe. Fredningens formål er at bevare Mosen i sin nuværende tilstand (1984). Der må ifølge fredningskendelsen ikke foretages yderligere dræning eller regulering af vandløbene / 5/. Mosen udnyttes til græsning. Græsningen forhindrer tilgroning og er et meget væsentligt element i naturplejen. Flere lokaliteter i mosen er biologisk værdifulde. Der er flere steder i mosen registreret spidssnudet frø, som er beskyttet af habitatdirektivet / 7/. Det er observeret at mosen i nogle år kan blive meget tør. Lignende observation er tidligere gjort, idet Kjeld Ejdorf skriver følgende i bogen fra Fra fjord til fredning, 1986 / 6/: Grundvandspejlet ude i Mosen synes de senere år at have vist en tendens til at falde. Men alligevel er der store udsving, stærkt afhængig af vejrforholdene. Nogle steder er vandhuller væk, andre steder står der overfladevand langt hen på sommeren, fe.eks. i kratskovene i Karlstrup Mose. I Engstrup mose er en udbredt vandflade svundet ind, og området stærkt tilgroet. En del birk er vokset ud i området, men store regnmængde de sidste 2 år har atter gjort stedet sumpet, hvilket muligvis har været årsag til at birkene er døde. Til gengæld klarer pilene sig godt.

21 NIRAS 19 Det vurderes at mosen nogle år tørre ud i en sådan grad, at der er risiko for sætninger af terrænet. Det vurderes ligeledes sandsynligt, at sådanne terrænsætninger allerede har fundet sted. Karlslunde Skov og Firemileskoven udgør sammen med Karlstrup Kalkgrav og Karlslunde-Karlstrup Moser et nyt rekreativt område Karlstrup Skov. Karlslunde og Karlstrup Mose udgør sammen Karlstrup Skov mod vest og Trylleskoven og kysten mod øst en grøn korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland og de store skove på Midtsjælland. 4.4 Historiske forhold De nuværende afvandingsforhold i Karlstrup og Karlslunde mose er ikke naturbetingede, men skabt og ændret af mennesker igennem de sidste godt 150 år. Karlstrup Mosebæk har formodentlig sit naturlige udløb et par km længere nord på ved Greve Syd, som det fremgår af målebordsblad fra (figur4-6). Konturerne af det nuværende forløb aftegner sig allerede delvist blandt de mange afvandingsgrøfter. Det er tænkeligt at det nuværende forløb ikke er skabt ved en enkelt større ændring af afvandingssystemet, men er skabt ved gradvis uddybning og forlængelse af den nord-syd-gående grøft midt i mosen, som ser ud til at være beliggende, hvor Karlstrup Mosebæk i dag er beliggende. Figur 4-6 Målebordsblad fra perioden

22 NIRAS Afstrømning Afstrømningen til projektområdet består af den naturlige afstrømning til vandløbet og den bymæssige regnvandstilledning Naturafstrømning Naturafstrømningen estimeres på basis af den hydrologiske målestation i Lille- Vejleå, der er placeret ca. 7 km nord-vest for projektområdet (figur 4-7). Der er til projektet anvendt vandføringsdata for perioden (begge år inklusiv; figur 4-8). Figur 4-7 Placering af hydrologisk målestation i Lille-Vejleå. Karakteristiske maksimumsvandføringer i Lille-Vejleå er beregnet ved for hvert år at identificere den maksimale vandføring i vinter og sommer perioden, hvor sommer er fra og med maj til og med september (figur 4-9). Baseret på disse maksimale vandføringer beregnes medianmaksimumsvandføringen sommer og vinter, der er den vandføring, der statistisk forekommer hvert andet år. 10 års hændelsen, der statistisk forekommer hvert 10. år beregnes ved anvendelse af en ekstremværdimetode, der bygger på en Weilbull fordeling (tabel 4-2). Oplandet til målestationen i Lille-Vejleå er 25,51 km 2, hvorved den areal specifikke afstrømning (l/s/km 2 ) kan beregnes. Disse værdier ganget på

23 NIRAS 21 oplandet i projektområdet på 19,33 km 2 giver den estimerede naturgivne vandføring i Karlstrup Mosebæk ved udløbet til Køge Bugt (tabel 4-2). Vandføring ved målest Lille-Vejleå Vandføring (l/s) Figur 4-8 Vandføringsmålinger i Lille-Vejleå ved målestation Års maksimumsvandføring ved målest Lille-Vejleå 3000 Vandføring [l/s] Sommer Vinter År Figur 4-9 Maksimale vandføringer sommer og vinter i Lille-Vejleå ved målestation

24 NIRAS 22 Areal specifik vandføring Karlstrup Mosebæk ved udløb i Køge Bugt Vandføring [l/s] [l/s/km 2 ] Vandføring [l/s] Medianmaksimum Sommer Vinter År års maksimum Sommer Vinter års maksimum Lille-Vejleå st Sommer Vinter Tabel 4-2 Karakteristiske vandføringer i Lille-Vejleå st og Karlstrup Mosebæk ved udløb i Køge Bugt Bymæssig regnvandstilledning Standard - status 2007.PRF Figur 4-10 Det bymæssige opland i projektområdet, som er inkluderet i afstrømningsmodellen, er angivet ved de sorte forbundne streger.

25 NIRAS 23 Den bymæssige regnvandstilledning beregnes på basis af den opstillede hydrauliske model af de bymæssige områder og nedbøren. På basis af nedbøren og en beskrivelse af de bymæssige arealer beregner modellen tilledningen af vand til kloaksystemet. I modellen er kloaksystemet rør og brønde beskrevet, og vandets strømning til udløb i vandløb eller havområde beregnes. Det bymæssige opland i projektområdet er præsenteret i figur Afvanding og oversvømmelser Til at beskrive de afvandingsmæssige forhold i projektområdet og den dertil knyttede oversvømmelsesrisiko anvendes den opstillede hydrauliske model af projektområdet. Der gennemføres beregning for en design situation givet ved en 10 års nedbørshændelse og en ekstrem situation svarende til forholdene i sommeren Design situation Der regnes på en design situation beskrevet ved: Den bymæssige tilledning beregnes ved anvendelse af en intensiv regnhændelse, en såkaldt 10 års nedbørshændelse inklusiv klima og usikkerhedsfaktor (designregn). Nedbøren er en kunstig regn designet med parametrene givet ved en varighed på 180 min, årsmiddel nedbør på 600 mm og asymmetri koefficient på 0,5. Som klimafaktor anvendes 1,3 og usikkerhedsfaktoren er 1,2. Designregnens samlede nedbørsmængde er 54 mm i løbet af 180 minutter. Intensive regnhændelser, som den anvendte 10 års nedbørshændelse, og den deraf følgende tilledning af vand fra byområderne vil typisk forekomme om sommeren. Den vil ofte være sammenfaldende med en høj, men ikke nødvendigvis ekstrem høj, tilledning af vand fra naturoplandet. Til beregningerne vælges derfor en sommer median maksimumstilledning fra naturoplandet. Det vil sige en tilledning fra naturoplandet, der er så høj at den forekommer hvert 2. år om sommeren. Der anvendes den arealspecifikke vandføringen målt ved Lille-Vejleå klimatilpasset ved at gange med en faktor på 1,3, hvilket giver 16 l/s/km 2. Tilledningen fra naturen fordeles på modellen ved anvendelse af deloplandene specificeret i tabel 3-1. Vandspejl ved udløb i havet er sat til 0,75 m, hvilket er den forventede fremtidige middelvandstand i havet forårsaget af klimaændringer. Modstanden i vandløbet er sat til et Manningtal på 12, der er karakteristisk for et grødefyldt vandløb om sommeren med høj vandføring. De flisebelagte dele af vandløbet har en lavere modstand, der skønnes at svare til Manningtal på 40 (højt Manningtal = lav modstand).

26 NIRAS 24 Resultatet af beregningerne viser, at der ved en design situation vil være oversvømmelse ved Kanalens østre og vestre ende (bilag 2 nuværende forhold og bilag 4). Effekten af oversvømmelserne er at primært naturområderne, men også boligerne i den sydlige del af Karlslunde, (ca. 4-5 boliger) vil være påvirket af oversvømmelserne Ekstremhændelse sommer 2007 Der regnes på en ekstrem situation givet ved den observerede hændelse fra 21. juni 2007 til 16. juli Beregningerne gennemføres med følgende parametre: Den bymæssige tilledning beregnes ved anvendelse af nedbøren målt ved Mosede Renseanlæg. Afstrømningen fra naturoplandet baseres på den arealspecifikke vandføringen målt ved Lille-Vejleå. Tilledningen fra naturen fordeles på modellen ved anvendelse af deloplandene specificeret i tabel 3-1. Vandspejl ved udløb i havet er sat til 0,3 m, der var gennemsnitsvandstanden målt ved Mosede Havn. Modstanden i vandløbet er sat til et Manningtal på 12, der er karakteristisk for et grødefyldt vandløb om sommeren med høj vandføring. De flisebelagte dele af vandløbet har en lavere modstand, der skønnes til Manningtal på 40 (højt Manningtal = lav modstand). Resultatet af beregningerne viser massive oversvømmelse af engområderne langs Kanalen og Karlstrup Mosebæk (bilag 3 nuværende forhold og bilag 5). Ud over de naturmæssige arealer er der ligeledes oversvømmelse af boligerne i den sydlige del af Karlslunde (ca. 14 boliger). I den betragtede periode i 2007 blev der registreret oversvømmelser af Karlstrup Strand mellem Engstrup Mose og Karlstrup Mosebæk, hvilket modellen ikke kan gengive. Årsagen til disse oversvømmelser er tilstrømning af overfladevand fra oplandet til Engstrup Mose, hvilket ikke er med i modellen. Engstrup Mose har ikke et egentligt udløb, men afvandes ved at vandet siver til vandløbet og grundvandet. Det er vurderet muligt at sikre Karlstrup Strand mod gentagelse af denne oversvømmelseshændelse ved at etablere et afløb fra Engstrup Mose til Karlstrup Mosebæk og etablere en tærskel mellem Engstrup Mose og Karlstrup Strand.

27 NIRAS PROJEKTFORSLAG 5.1 Løsning A Dette forslag bygger på at udnytte Karlstrup og Karlslunde Mose som aflastning ved store afstrømninger. Mosen og de naturlige bassiner som findes i mosen kan bringes i hydraulisk forbindelse med vandløbene ved at fjerne léveerne langs med Karlstrup Mosebæk. Det vurderes imidlertid, at der er et væsentlig større naturmæssigt potentiale i at forlægge såvel Karsltrup Møllebæk, Karlslundebæk og Karlstrup Mosebæk, således at de får et mere naturligt forløb i mosen. Den nye beliggenhed af vandløbene er vist i bilag 7. Den flisebelagte strækning af Karlstrup Mosebæk restaureres ved at fjerne fliserne og erstatte bunden med et naturligt bundsubstrat og endelig etableres der et selvstændigt udløb for Kanalen og oplandet til bassin 3 i mosen. Det overordnede projektforslag beskrives mere detaljeret i det følgende Forlægning af Karlstrup Møllebæk Karlstrup Møllebæks nuværende kunstige forløb, hvor den er lagt op på skrænten nedstrøms motorvejen og følger parallelt med denne nordover forlægges, således at den placeres naturligt i dalen øst for motorvejen og får et mere direkte forløb ud i mosen, hvor den løber sammen med Karlslundebæk (bilag 7). De forslåede bundkoter, fald og tilslutningspunkt i forhold til det eksisterende forløb er vist i nedenstående tabel 5-1. Vandløbet foreslås udgravet som et naturligt slynget vandløb. De endelige dimensioner skal fastlægges nærmere og designes i forhold til den ønskede udnyttelse af mosens bassinkapacitet. Der etableres såvel midlertidige som mere permanente sandfang, til at opsamle både de borteroderede og forholdsvise store sedimentmængder i etableringsfasen, som den mere permanente sedimenttransport i vandløbet. Der udlægges marksten og gydegrus i vandløbets bund. Med de angivne faldforhold på 10 på de første 100 m og 2,4 på næstfølgende 450 m vurderes hele den restaurerede strækning at få gode fysiske forhold og blive et potentielt gyde og opvækstvand for ørred.

28 NIRAS 26 Karlstrup Møllebæk Station Bundkote Brinkkote Fald Bemærkning * Midten af Køgebugt motorvejen ,8 Eksisterende trace * Start af nyt trace * * Udløb i Karlstrup Mosebæk Tabel 5-1. Omtrentlig beliggenhed og fald for den forslåede nye strækning af Karlstrup Møllebæk Karlslundebæk Karlslundebæk har ligeledes et unaturligt forløb på den nedre del af skrænten ned mod mosen og foreslås derfor ligeledes forlagt til et nyt forløb, som vist i bilag 7. De forslåede bundkoter, fald og tilslutningspunkt i forhold til det eksisterende forløb er vist i nedenstående tabel 5-2. Vandløbet foreslås udgravet som et naturligt slynget vandløb. De endelige dimensioner skal fastlægges nærmere og designes i forhold til den ønskede udnyttelse af mosens bassinkapacitet. Karlslunde Bæk Station Bundkote Brinkkote Fald Bemærkning * Udløb Ø * Start af nyt trace * * * Udløb i Karlstrup Mosebæk Tabel 5-2. Omtrentlig beliggenhed og fald for den forslåede nye strækning af Karlslundebæk Vandløbet får et relativt stort fald over en strækning på ca. 200 m, hvorefter det over en strækning på knap 500 m får et fald på ca. 1. Faldet er dermed på hele strækningen større end under de nuværende forhold. Vandløbet kan med de angivne faldforhold forventes at få gode fysiske forhold på hele strækningen.

29 NIRAS Karlstrup Mosebæk Vandløbet forlægges fra sammenløbet af Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk til Tilløbet til Karlstrup mosebæk, henholdsvis øst og vest for det eksisterende forløb af Karlstrup Mosebæk. Forlægningen foretages primært fordi det anses for at være lettere og mere optimalt at genskabe gode fysiske og naturlige hydrologiske forhold omkring vandløbet i et nygravet vandløb, frem for at foretage genslyngning og udbedring af det eksisterende vandløb. Det nye forslåede forløb er ligeledes vist i bilag 7. Det nye forløb af Karlstrup Mosebæk får et fald på 0,5, hvilket kun er lidt mere end de nuværende 0,3 på strækningen. Det vurderes derfor fortsat at være nødvendigt, at foretage vedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning af bløde aflejringer på strækningen. Det anbefales dog, at der udarbejdes forslag til en mere hensigtsmæssig og miljøvenlig vedligeholdelse. Karlstrup Mosebæk Station Bundkote Brinkkote Fald Bemærkning * Start af nyt trace 0, * Udløb i gl. st.601 Tabel 5-3. Omtrentlig beliggenhed og fald for den forslåede nye strækning af i Karlstrup Mosebæk Restaurering af den flisebelagte strækning af Karlstrup Mosebæk Den flisebelagte strækning restaureres ved at fjerne sf-stenene i vandløbets sider og bund. Der etableres herefter en naturlig vandløbsbund ved at udlægge en stenblanding bestående af håndsten og nøddesten, som udlægges på vandløbets bund i en tykkelse der svarer til den nuværende belægning. Der indpasses her og der enkelte større sten, hvor der vurderes at være plads i profilet. Det vurderes nødvendigt at etablere brinksikring med større sten som lægges op ad og trykkes ind i vandløbets sider, de relativt få steder hvor vandløbet har markante knæk og sving. Det vurderes ligeledes på denne strækning nødvendigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse i form af grødeskæring og opgravning af aflejret materiale Nyt selvstændigt udløb for Kanalen Med henblik på at sikre bebyggelsen ved Karlslunde Strand imod fremtidige oversvømmelser afskæres Kanalen fra Karlstrup Mosebæk systemet og føres ud til Køge Bugt i et nyt rørlagt afløb. Rørledningen er på grundlag af de udførte beregninger dimensioneret i intervallet Ø900-Ø120 mm. Der skal dog foretages yderligere beregninger, som bør indpasses i de øvrige tiltag som er planlagt for

30 NIRAS 28 afløbssystemet i Karlslunde. Det kan i fremtiden vise sig nødvendigt at etablere en dige- og pumpeløsning i forbindelse med rørledningen for at sikre den lavest beliggende bebyggelse ved Karlslunde Strand. Det er valgt at føre vandløbet ud til Køge Bugt som et rørlagt vandløb frem for et åbent vandløb, fordi vandløbet vil komme til at ligge dybt under terræn. Da vandløbet i lange perioder må forventes at få en meget lille eller ingen vandføring, vurderes der at være så begrænsede naturværdier og æstetiske værdier knyttet til vandløbet, at det ikke kan begrunde den relativt omfattende terrænregulering igennem værdifulde naturområder, som vil være påkrævet for at etablere en åben vandløbsforbindelse til Køge Bugt. 5.2 Løsning B De nuværende afvandingsforhold i Engstrup, Karlstrup og Karlslunde mose er som beskrevet ikke naturgivne, men skabt og ændret af mennesker i det mindste igennem de sidste godt 150 år, men formentlig endnu længere tilbage i tiden. Karlstrup Mosebæk har således sit naturlige udløb et par km længere nord på ved Karlslunde Strand, som det fremgår af målebordsblad fra Løsning B indebærer at vandløbssystemet opdeles i to vandløbssystemer med hver sit opland, som det ifølge historiske kort oprindeligt har været. Det eksisterende vandløb igennem bebyggelsen ved Karlstrup Strand skal ved denne løsning kun aflede det vand som tilføres med Tilløbet til Karlstrup Mosebæk, samt den nærmeste del af Karlstrup og Engstrup Mose og boligkvarteret omkring vandløbet, mens resten af det 19,2 km 2 store opland afvandes via et nyt udløb igennem Trylleskoven (hovedvandsystemet). Den nedre del af Karlstrup Mosebæk forlægges, således at den føres uden om bebyggelsen ved Karlstrup Strand og får udløb igennem Trylleskoven (se bilag 9). Herved får vandløbet et betydelig kortere forløb set i forhold til såvel det nuværende forløb som i forhold til det foreslåede forløb i løsning A. Det kortere forløb og de deraf forbedrede faldforhold vil betyde såvel en bedre vandledningsevne som forbedrede fysiske forudsætninger for at opnå de miljømæssige målsætninger for vandløbet. Projektforslaget indeholder i øvrigt de samme forslag til forlægning af Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk, som i løsning A. Den samlede løsning er vist i bilag 9. Det overordnede projektforslag beskrives mere detaljeret i det følgende Forlægning af Karlstrup Møllebæk Karlstrup Møllebæk forlægges som beskrevet for løsning A.

31 NIRAS Karlslundebæk Karlslundebæk forlægges som beskrevet for løsning A Karlstrup Mosebæk (hovedvandsystemet) Fra sammenløbet af Karlstrup Møllebæk og Karlslundebæk får Karlstrup Mosebæk et sydøstligt forløb bag om boligkvarteret ved Karlstrup Strand og krydser jernbanen ved den eksisterende jernbanetunnel tæt på boligkvarteret ved Holmevej. Jernbanetunnelen er her ca. 6,75 m bred og benyttes kun i begrænset omfang som stiforbindelse under jernbanen. Det vurderes, at der er rigelig plads til såvel stiforbindelse som vandløb. Alternativt udformes en ny rørunderføring, såfremt det af tekniske grunde alligevel viser sig vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at anvende jernbanetunnellen til vandløbsformål. Fra jernbanen føres vandløbet videre under Karlstrup Strandvej og gennem Trylleskoven til udløb i Køge Bugt. Der etableres en ny underføring under Karlstrup Strandvej. Det vil være nødvendigt at gennemføre en forholdsvis omfattende terrænregulering langs det nye vandløbstrace i området øst for Karlstrup Mose. Vandløbet vurderes at få en bundkote i ca. kote 0 ved krydsning af jernbanen, hvor terrænnet er beliggende i ca. kote 2 m. Herfra stiger terrænet til ca. kote 3,5 m på begge sider af Karlstrup Strandvej, hvorfra det falder jævnt ud til kysten. Vandløbet vil således komme til at ligge forholdsvis dybt i forhold til det omgivende terræn. For at opnå en tilfredsstillende æstetisk løsning foreslås det at udføre en terrænregulering med eksempelvis en 6 m bred bund i kote ca. 1,0 m DVR90 og sideanlæg på 3, som vandløbet graves indenfor. Det samlede resultat af terrænregulering og udgravningen af vandløbet er et meget stort dobbeltprofil (figur 5-1). Figur 5-1 Vandløbsprofil indenfor terrænregulering Kanalen Med henblik på at sikre bebyggelsen ved Karlslunde Strand imod fremtidige oversvømmelser afskæres Kanalen fra Karlstrup Mosebæk systemet i mosen og

32 NIRAS 30 føres mod syd langs jernbanen i en ny rørledning, som får udløb i Karlstrup Mosebæk umiddelbart nedstrøms for Jernbanen Restaurering af flisebelægningen i Karlstrup Mosebæk Det eksisterende vandløbstrace nord for Engstrup Sti opfyldes og nedlægges. Topkoten for Engstrup Sti forhøjes, således at der ved høj vandstand i Mosens nordlige del ikke kan strømme overfladevand mod syd. Den resterende del af Karlstrup Mosebæk bibeholdes som vandløb. Vandløbet skal herefter kun aflede det vand som tilføres med Tilløbet til Karlstrup Mosebæk, samt den nærmeste del af Karlstrup og Engstrup Mose og boligkvarteret omkring vandløbet. Vandløbet betegnes i det følgende som Gammel Karlstrup Mosebæk i forbindelse med evaluering af løsning B. Den flisebelagte strækning kan derfor restaureres ved at fjerne flisebelægningen i vandløbets sider og etablere en naturlig vandløbsbund. Det vurderes, at der kan etableres en naturlig vandløbsbund ved at tildække den eksisterende flisebelagte bund med sten og grusmaterialer, idet det reducerede opland tillader en forhøjelse af vandløbets bundkote.

33 NIRAS EVALUEREING AF PROJEKTFORSLAGENE 6.1 Afvanding og oversvømmelser Løsning A Til at belyse de afvandingsmæssige forhold ved gennemførelse af løsningsforslag A justeres den opstillede model for området og der anvendes samme forudsætninger, som der er specificeret for designsituationen (se ovenstående afsnit 4.3.1). Modellen er justeret i tre step for derved, at anskueliggøre de enkelte steps afvandingsmæssige konsekvens: Step 1: Step 2: Step 3: Fjernelse af fliser i Karlstrup Mosebæk Fjernelse af fliser og omlægning af vandløb så der etableres en forbedret kontakt mellem vandløb og moseområde. Fjernelse af fliser, omlægning af vandløb, afskæring af kanalen fra Karlstrup Mosebæk og etablering af nyt rør til kysten. Beregningerne af Step 1 viser, at fjernelse af fliserne i en designsituation ikke ændrer væsentligt på oversvømmelsesrisikoen i projektområdet. De maksimale vandstande i 3 af de 4 bassiner i moseområdet, som er beskrevet i afsnit 2 og bilag 1, er trukket ud af modellen og vist i bilag 4. Bassin 4 er ikke medtaget, idet der i designsituationen ikke er overløb til bassinet og dermed heller ikke ændringer i vandstanden. De maksimale vandstande i de tre bassiner er de samme både under de eksisterende afløbsforhold og ved fjernelse af fliserne (bilag 4 og 6). Det observeres ligeledes, at der ikke vil forekomme oversvømmelse langs vandløbet i Karlstrup Strand. Det der styrer oversvømmelserne langs Kanalen er primært modstanden i Karlstrup Mosebæk på strækningen fra Kanalen til den fliselagte strækning, samt de store vandmængder, der tilledes ved en 10 års nedbørshændelse. Ved omlægning af vandløbet (Step 2) øges udvekslingen mellem vandløbet og moseområdet langs Karlstrup Mosebæk (bassin 2), men har ellers ingen væsentlige afvandingsmæssig konsekvens i projektområdet i forhold til under de eksisterende forhold.

34 NIRAS 32 Vandstanden i bassin 3 er kritisk på grund af lavt beliggende boliger langs Kanalen i Karlslunde. Udvekslingen med moseområdet i bassin 2 betyder at den maksimale vandstand i bassin 3 er knap 10 cm lavere end under de eksisterende forhold. Det er dog ikke nok til at forhindre oversvømmelse i boligområdet. Udvekslingen mellem vandløb og moseområderne kan optimeres yderligere i forhold til ønsker om anvendelse af områderne. Det sidste step er at afskære Kanalen fra Karlstrup Mosebæk og etablere et Ø600 mm rør fra kanalen til udløb ved Kysten. Herved øges afvandingen af den østlige del af kanalen yderligere og maksimalvandstanden i det kritiske område ved Karlslunde reduceres med ca cm i forhold til under de eksisterende forhold. Udbredelsen af oversvømmelserne i designsituationen for løsning A er vist i bilag 2, sammen med udbredelsen under de eksisterende forhold. Som det fremgår, forekommer der oversvømmelser af boligområdet langs Kanalen i Karlslunde i designsituationen både under de eksisterende forhold og ved løsning A. Udbredelsen er dog mindre ved løsning A. Designsituation er en af mange mulige situationer med tilledning af vand til vandløbene. Er den naturlige afstrømning større end en sommer medianmaksimumsvandføring på 16 l/s/km 2 (i juli 2007 var den 100 l/s/km 2 ) vil effekten af bassin 1 reduceres, men så træder bassin 2 mere i funktion som følge af de overløb, der er fra bassin 1 til bassin 2. I designsituationen beregnes en maksimum vandspejlskote på ca. 1,55 m DVR90 i bassin 3, som omfatter boligkvarteret ved Karlslunde. Dette er over den kritiske kote for de lavest beliggende huse i boligkvarteret, men dog knap 20 cm lavere end den tilsvarende maksimumkote under de eksisterende forhold. Det viser at vandspejlet kan sænkes yderligere ved en større ledningsdimension for afløbsledningen til Køge Bugt. Overslagsberegninger viser at der bør anvendes en Ø900-Ø1200 ledning, for at kunne aflede den tilførte vandmængde til bassin 3. Der skal dog foretages yderligere beregninger, som bør indpasses i de øvrige tiltag, som er planlagt for afløbssystemet i Karlslunde. Det kan i fremtiden vise sig nødvendigt at etablere en dige- og pumpeløsning i forbindelse med rørledningen for at sikre den lavest beliggende bebyggelse ved Karlslunde Strand. Designsituationen giver ikke anledning til oversvømmelse i andre bebyggelser. I den beregnede ekstremsituation, vil løsning A i forhold til nuværende situation øge risikoen for oversvømmelse i Karlstrup Strand mellem Engstrup Mose og