Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier ved Aarhus Universitet er et humanistisk akademisk tilvalg i henhold til 17 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Suppleringsfaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Studienævnet for Europastudier. 2. Formålet med suppleringsfaget i europastudier er at give de studerende en forståelse for europæiske forhold med vægt på europæisk samarbejde og integration. Med afsæt i humanistiske metoder indføres de studerende i politiske, kulturelle og historiske forhold med relevans for samarbejdet i Europa, samtidig med at de oparbejder en praktisk forståelse for samarbejdsprocessens mange facetter. Uddannelsen foregår på engelsk i et internationalt miljø, og de internationale rammer for uddannelsen inddrages som et aktiv i undervisningsog læringssammenhænge. 3. Et suppleringsfag i europastudier giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Forståelse for politiske, kulturelle og historiske forhold med relevans for europæisk samarbejde og integration Færdighed i selvstændigt at analysere problemstillinger med relevans for europæisk samarbejde og integration Indsigt i tværfaglige arbejdsformer Indsigt i teambuilding-teknikker og forhandlingsteknikker Indsigt i præsentationsteknikker Færdighed i at samarbejde på tværs af kulturer Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at identificere og forstå forhold, der er relevante for europæisk samarbejde Evne til at analysere problemstillinger med relevans for europæisk samarbejde og integration Erfaring med tværfaglige arbejdsformer Evne til teambuilding og forhandling Evne til at præsentere fagligt stof Erfaring med tværfaglige arbejdsformer Interkulturelle kompetencer. 2

3 Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til suppleringsfaget i europastudier forudsætter 1½ års beståede studier inden for humaniora eller samfundsvidenskab ved et dansk universitet eller tilsvarende ved et udenlandsk universitet. Desuden kræves beherskelse af internationalt akademisk engelsk, som er uddannelsens undervisnings- og samarbejdssprog. Kapitel 3: Suppleringsfagets lovgrundlag 5. Suppleringsfaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for suppleringsfaget og for deres uddannelse som helhed. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Suppleringsfaget i europastudier er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå som tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske eller andre fagområder. Stk. 2. Suppleringsfaget er samlet normeret til 60 ECTS-point, jf Suppleringsfaget er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 8. Suppleringsfaget består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 3

4 9. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Europastudier kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 11. Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen). 12. Hvor aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse er en forudsætning for en bestemt prøveform, defineres dette således: Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 14. Individuel prøve er den eneste mulige prøveform. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Se nærmere under de enkelte prøver. 15. For prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for, hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest to måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse samt oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på de studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). 4

5 Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 17. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: En bogside defineres som en normalside. 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 350 ord. Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Ved optælling af sidetal indgår opgavens tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag. 20. Prøver foregår på dansk eller engelsk. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 21. Studienævnet for Europastudier kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over suppleringsfagets moduler og prøver 22. Suppleringsfaget i europastudier består i en kombination af følgende moduler: Det politiske modul. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Det historiske modul. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Det kulturanalytiske modul. Modulet vægter 10 ECTS-point i uddannelsen Det aktuelle modul. Modulet vægter 10 ECTS-point i uddannelsen. Bachelorprojektmodulet. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen Stk. 2. Det politiske modul består af følgende discipliner: Politisk Emne EU's Institutioner. Stk. 3. Det historiske modul består af følgende discipliner: Europaideens Historie Nyere Europæisk Historie 5

6 Stk. 4. Det kulturanalytiske modul består af følgende discipliner: Kulturelt emne. Stk. 5. Det tværfaglige modul består af følgende discipliner: Aktuelt Europæisk Emne. Stk. 6. Bachelorprojektet udarbejdes som et tværfagligt projekt på emnemæssig basis af to af de tre discipliner: EU s Institutioner, Kulturelt Emne, Aktuelt Europæisk Emne. Den studerende aflægger således kun eksamen i den disciplin, der emnemæssigt ikke indgår i bachelorprojektet. 23. oversigt over suppleringsfagets moduler og prøver Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Det politiske modul: Politisk Emne EU s Institutioner Intern Intern 10 ECTS 10 ECTS 7-trinsskala 7-trinsskala 1. semester 2. semester Det historiske modul Europaideens Historie Nyere Europæisk Historie Ekstern Intern 10 ECTS 10 ECTS 7-trinsskala 7-trinsskala 1. semester 1. semester Det kulturanalytiske modul Kulturelt emne Intern 10 ECTS 7-trinsskala 2. semester Det aktuelle modul Aktuelt Europæisk Emne Intern 10 ECTS 7-trinsskala 2. semester Bachelorprojektmodul: Bachelorprojekt Ekstern 20 7-trinsskala 2.semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 24. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojektet, når samtlige prøver på første semester af suppleringsfaget er bestået. 25. For suppleringsfagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen 6

7 Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for suppleringsfagets enkelte moduler og discipliner 26. Det politiske modul består af følgende discipliner: Politisk Emne EU s Institutioner 27. Det politiske modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kendskab til politiske og samfundsmæssige forhold i Europa. Kendskab til politiske teorier. Kendskab til behandlingen af politiske problemstillinger i en humanistisk optik. Viden om Den Europæiske Union, dens institutioner og dens rolle i de europæiske beslutningsprocesser. Kendskab til Den Europæiske Unions udvikling, dens nuværende udformning og dens fremtidige udviklingsmuligheder. Indsigt i at anvende teoretiske tilgange i analysen af europæiske beslutningsprocesser. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne orientere sig i forhold til politiske og samfundsmæssige debatter i Europa. Kunne udpege og forholde sig kritisk til væsentlige forhold i disse debatter. Kunne analysere problemstillinger af europæisk og politisk relevans. Kunne orientere sig i forhold til komplekst europæisk stof og vurdere det kritisk. Kunne formidle viden om europæiske forhold. Kunne analysere og diskutere aktuelle og potentielle udviklingstendenser inden for EU. 28. Politisk Emne (European Politics) Disciplinbeskrivelse Faget behandler politiske og samfundsmæssige forhold set i et europæisk perspektiv. Fokus er på Europa efter Faget gør brug af humanistisk metode og inddrager politiske teorier, hvor det er relevant. Stk 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere kendskab til politiske og samfundsmæssige forhold i Europa og være i stand til at behandle dem i en humanistisk optik. Den studerende skal kunne analysere og forholde sig kritisk til politiske og samfundsmæssige debatter og til relevante politiske teorier. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. 7

8 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt tilfredsstillende besvarelse af 1-2 opgaver stillet af underviser, er prøven en fri skriftlig opgave på minimum 10 og maximum 12 sider. Prøveform: Individuel. Hvis flere studerende vælger at udarbejde opgaven i fællesskab, skrives minimum 10 og maximum 12 sider pr. studerende, og alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. b) Såfremt forudsætningerne om aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen ikke er opfyldt, består prøven i en bunden skriftlig hjemmeopgave på minimum 12 og maximum 14 sider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 29. EU s Institutioner (EU Institutions) Disciplinbeskrivelse Faget giver en omfattende introduktion til den Europæiske Union og dens institutioner. Der vil være særligt fokus på institutionernes struktur, udvikling og beslutningsprocesser. Stk. 2. Emnemæssig integration i bachelorprojektet Disciplinen EU s Institutioner kan emnemæssigt indgå i bachelorprojektet, se 40-41, og eksamineres dermed ikke selvstændigt. Stk. 3. Hvis disciplinen ikke emnemæssigt indgår i bachelorprojektet, eksamineres således: Stk. 4. Faglige mål Den studerende skal demonstrere kendskab til den Europæiske Union, dens institutioner og deres rolle i de europæiske beslutningsprocesser samt evne til at anvende teoretiske tilgange i analysen af disse beslutningsprocesser. Den studerende skal endvidere demonstrere evne til at formidle viden om europæiske forhold. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. Stk. 5. Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges som en mundtlig prøve over opgivet emne. Den studerende indleder med et forberedt mundtligt oplæg på minutter. Eksaminationen fortsætter som dialog mellem eksaminator og den studerende. Prøveform: Individuel. Forberedelsestid: 24 timer. Varighed: 40 minutter incl. censur. 8

9 Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS-point. 30. Det historiske modul består af følgende discipliner: Europaideens Historie Nyere Europæisk Historie 31. Det historiske modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kendskab til forskellige historiske og nutidige opfattelser af ideen om Europa. Indsigt i at vurdere forskellige typer af argumenter i diskussionen af Europa. Viden om forudsætningerne for nutidens politiske og kulturelle landkort gennem en indsigt i Europaideens tilblivelse. Kendskab til hovedlinier i nyere europæisk historie. Historisk og teoretisk viden om fremkomsten af stater, nationer og nationalisme i Europa. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne identificere og indplacere forskellige fremstillinger af Europa i et bredere idéhistorisk perspektiv. Kunne identificere og analysere historiske ideer og problemstillinger med europæisk relevans. Kunne perspektivere og kontekstualisere aktuelle debatter. Kunne behandle historisk materiale i forhold til relevante teorier. 32. Europaideens Historie (The History of the Idea of Europe) Disciplinbeskrivelse Disciplinen behandler aspekter af europæisk historie i et bredere idehistorisk perspektiv. Afdækningen af europabegrebets omstridte og flertydige betydninger sætter en ramme for at kunne analysere nutidige anvendelser af europabegrebet, som de fremkommer i f.eks. diskussionen om Europas grænser, EU s betydning og europæisk identitet. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere kendskab til forskellige historiske og nutidige opfattelser af ideen om Europa og være i stand til at identificere og indplacere forskellige fremstillinger af Europa i et bredere idéhistorisk perspektiv. Den studerende skal kunne identificere og analysere historiske ideer og forholde dem til en nutidig kontekst. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en bunden skriftlig hjemmeopgave på minimum 10 og maximum 12 9

10 sider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve. Varighed: 7 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 33. Nyere Europæisk Historie (Modern European History) Disciplinbeskrivelse Formålet med denne disciplin er at bibringe de studerende viden om forudsætninger for nutidens politiske og kulturelle landkort i Europa. Der fokuseres især på etablering af stater og nationalstater. Teoretiske komponenter inddrages, hvor de er relevante. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere kendskab til hovedlinier i nyere europæisk historie samt indsigt i at vurdere historiske argumenter i diskussionen af Europa. Den studerende skal kunne analysere historiske problemstillinger af europæisk relevans samt kunne perspektivere aktuelle debatter. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en mundtlig prøve af 30 minutters varighed. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Alle hjælpemidler må medbringes. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 34. Det kulturanalytiske modul består af følgende discipliner: Kulturelt Emne 35. Det kulturanalytiske modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kendskab til relevante teorier om kultur. Forståelse for teoriernes rolle i analyse. Kendskab til at vurdere og analysere kulturelle problemstillinger. Kendskab til kulturelle argumenter i diskussioner om europæisk integration og samarbejde. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige 10

11 og sociale kompetencer: Kunne anvende relevante teorier om kultur. Kunne vurdere og analysere kulturelle argumenter og problemstillinger. Kunne formidle viden om europæiske forhold. Kunne arbejde i teams. 36. Kulturelt Emne (Cultural Topic) Disciplinbeskrivelse Med udgangspunkt i teorier om kultur behandles et kulturanalytisk emne med betydning for europæisk integration og samarbejde. Faget sigter mod at give de studerende en såvel analytisk som praktisk forståelse af, hvilke roller kultur spiller for integrationsprocesserne i Europa og for samarbejdet mellem europæerne. Undervisningen tilrettelægges i et vist omfang som gruppearbejde og inddrager arbejde med empirisk materiale. Stk. 2. Emnemæssig integration i bachelorprojektet Disciplinen Kulturelt Emne kan indgå i bachelorprojektet, se 40-41, og eksamineres dermed ikke selvstændigt. Stk. 3. Hvis disciplinen ikke emnemæssigt indgår i bachelorprojektet, eksamineres således: Stk. 4. Faglige mål Den studerende skal ud fra teorier om kultur demonstrere analytisk og praktisk forståelse af kulturs rolle i de europæiske integrationsprocesser. Den studerende skal endvidere demonstrere evne til at formidle viden om europæiske forhold. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. Stk. 5. Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges som en mundtlig prøve over opgivet emne. Den studerende indleder med et forberedt mundtligt oplæg på minutter. Eksaminationen fortsætter som dialog mellem eksaminator og den studerende. Prøveform: Individuel. Forberedelsestid: 24 timer. Varighed: 40 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS-point. 37. Det aktuelle modul består af følgende discipliner: Aktuelt Europæisk Emne 38. Det aktuelle modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: kendskab til aktuelle europæiske begivenheder. 11

12 Kendskab til tværfaglig analyse. Kendskab til indsamling og analyse af empirisk materiale. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne udnytte forskellige fagligheder i arbejdet med en konkret problematik. Kunne udvælge og anvende relevante metodiske redskaber i analysen af samtidige europæiske problemstillinger. Kunne vurdere og diskutere europæiske problemstillinger på en fagligt kvalificeret måde. Kunne arbejde tværfagligt. Kunne formidle viden om europæiske forhold. Kunne arbejde i teams. 39. Aktuelt Europæisk Emne (Current Affairs in Europe) Disciplinbeskrivelse Faget sætter fokus på en aktuel europæisk begivenhed eller tematik og behandler den i forhold til relevante teorier og metoder. Tilgangen er tværfaglig. Undervisningen tilrettelægges i et vist omfang som gruppearbejde og inddrager arbejde med empirisk materiale. Stk. 2. Emnemæssig integration i bachelorprojektet Disciplinen Aktuelt europæisk emne kan emnemæssigt indgå i bachelorprojektet, se 40-41, og eksamineres dermed ikke selvstændigt. Stk. 3. Hvis disciplinen ikke emnemæssigt indgår i bachelorprojektet, eksamineres således: Stk. 4. Faglige mål Den studerende skal vise evne til at indsamle og analysere empirisk materiale samt behandle det i forhold til en tværfaglig optik. Den studerende skal kunne sætte sit grundfags faglighed i spil med og mod andre fagligheder og demonstrere evne til at arbejde frem mod tværfaglige synteser. Den studerende skal endvidere demonstrere evne til at formidle viden om europæiske forhold. Der opgives et pensum svarende til 750 normalsider. Stk. 5. Eksamensbestemmelser Eksamen aflægges som en mundtlig prøve over opgivet emne. Den studerende indleder med et forberedt mundtligt oplæg på minutter. Eksaminationen fortsætter som dialog mellem eksaminator og den studerende. Prøveform: Individuel. Forberedelsestid: 24 timer. Varighed: 40 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS-point. 12

13 40. Bachelorprojektmodulet Modulet bachelorprojekt består af følgende discipliner: Bachelorprojekt Stk. 2. Bachelorprojektmodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Indgående kendskab til et emne inden for suppleringsfagets område. Færdigheder i at foretage bevidste teoretiske og metodiske valg. Færdigheder i selvstændig tværfaglig analyse af den valgte problemstilling. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Selvstændigt at kunne at vælge og analysere en tværfaglig problemstilling. Kunne arbejde selvstændigt og projektorienteret. Kunne fremstille og formidle et emne skriftligt. 41. Bachelorprojekt (Bachelor s Project) Disciplinbeskrivelse Bachelorprojektet er et tværfagligt projekt, der tager udgangspunkt i det centrale fag og således inddrager viden, teorier og metoder fra både det centrale fag og fra europastudier. Det vælges således, at det emnemæssigt inddrager to ud af de tre discipliner: EU s Institutioner; Kulturelt Emne; Aktuelt Europæisk Emne. Kombinationen sker efter den studerendes eget valg. Projektet udvikles normalt i tilknytning til undervisningsforløbene i de to valgte discipliner. Formålet med projektet er at give den studerende mulighed for at beskæftige sig indgående og selvstændigt med et tværfagligt emne inden for suppleringsfagets område. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere evne til selvstændigt at formulere, analysere og bearbejde en problemstilling inden for et afgrænset emne samt til at formidle undersøgelsen i overensstemmelse med gængse krav til akademisk skrivning. Et forarbejde til opgaven på 2-5 sider skal forelægges for undervisningsholdet eller eksaminator til drøftelse. Der opgives ikke pensum. Stk. 3. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave på minimum 18 og maximum 20 sider per studerende. Skrives opgaven på dansk, skal den ledsages af et resumé på op til to sider på engelsk. Resumeet, der ikke medtælles i sideberegningen, kan indgå modificerende i bedømmelsen. Prøveform: Individuel. Hvis flere studerende vælger at udarbejde opgaven i fællesskab, skrives minimum 18 og maximum 20 sider pr. studerende, og alle dele af opgaven, undtagen 13

14 problemformulering, konklusion og resumé, skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Resumeet af opgaven, der ikke medtælles i sideberegningen, må ikke overskride to sider per studerende. Det kan indgå modificerende i bedømmelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 42. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet efter studieordningen af 2005, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 2005-studieordningen Politisk Emne EU s Institutioner Europaideens Historie Nyere Europæisk Historie Europæisk Samarbejde og Kultur Aktuelt Europæisk Emne 2006-studieordningen Politisk Emne EU s Institutioner Europaideens Historie Nyere Europæisk Historie Kulturelt Emne Aktuelt Europæisk Emne Godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 11, 14, 16 stk. 2, 23, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 4 og 5, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 36 stk. 4 og 5, 39 stk. 4 og 5 og 41 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Indhold Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Suppleringsfagets

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor medievidenskab

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Politisk

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i europastudier ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RELIGION OG LIVSSYN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget i Religion og Livssyn

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: 1-3 Formål Kapitel 2: 4

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i medievidenskab ved

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsfaget

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Begivenhedskultur

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for et slavisk sprog (russisk,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I OMRÅDESTUDIER SPANIEN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Områdestudier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LITTERATURHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Litteraturhistorie

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere