Samspillet mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet

Transkript

1 R EDSKAB Samspillet mellem kommuneplanprocessen og de statslige planer på vand- og naturområdet Dette notat kommer med nogle bud på, hvilke udfordringer kommunerne skal være opmærksomme på i forhold til at opnå et samspil mellem kommuneplanprocessen og udarbejdelsen af de statslige vand- og naturplaner. Kommuneplanens rækkevidde på vand- og naturområdet Kommuneplanen er fremover dokumentet, der regulerer den samlede arealanvendelse og sætter rammerne for helheden i den kommunale indsats på tværs af sektorområder. Kommuneplanen skal være udarbejdet inden udløbet af valgperioden dvs. inden udgangen af Det sker sideløbende med statens vand- og naturplaner, som også skal ligge klar i udgangen af Den 13. marts 2007 Jnr G61 Sagsid Ref BRH/MLM brh@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Regional udviklingsplan /9 Kommuneplanstrategi Kommuneplan Idéfase Statslig vandplan Høringsfase Kommunal handleplan Idéfase Statslig naturplan Høringsfase Kommunal handleplan Statslig skovplan Tidslinie over planprocesser (naturplanen kaldes også Natura 2000). Kommuneplanen må ikke stride imod de statslige planer. Staten fastsætter målene for vand- og natur. Herefter skal kommunerne udarbejde handleplaner for realisering af de statslige mål. Kommuneplanen bliver underlagt de statslige planer og målsætninger, hvorfor det er vigtigt at tænke vand- og naturindsatsen sammen med kommuneplanlægningen så tidligt som muligt. Kommuneplanen skal overholde de statslige planer (jf. miljømålsloven). Hvis kommunerne vil sikre sig indflydelse på de statslige

2 planer og dermed målsætninger for de lokale vand- og naturforhold skal de spille en aktiv rolle i idéfasen. I høringsfasen får kommunerne også mulighed for at komme med input, men som det oftest er i høringsfaser vil det sandsynligvis blive kommentarer til et allerede gennemskrevet oplæg. De statslige vand- og naturplaner har en kadence på seks år og er bindende for kommuneplanlægningen. Det særlige ved netop denne periode er, at vedtagelsen af de statslige planer falder sammen med vedtagelsen af kommuneplanen. For at sikre sig indflydelse kan kommunerne vælge at bruge kommuneplanstrategien, som et redskab til at komme med input til vandog naturplanernes idéfase i anden halvdel af Netop idéfasen giver kommunerne mulighed for at sætte et lokalt fingeraftryk på de statslige planer og mål på vand- og naturområdet, som bliver bindende for kommuneplanen. Kommuneplanstrategi 2007 Idéfase Statslige planer 2009 Kommuneplan 2009 Kommunale handleplaner for vand og natur (2010) Model: Sammenhængen mellem de statslige planer og kommuneplanprocessen. Kommunerne kan i idéfasen spille ud med forslag til de statslige planer, som bliver bindende for kommuneplanen. På vand- og naturområdet skal der sikres en koordination af de statslige planer og kommuneplan 2009, da planerne begge kommer forud for de kommunale handleplaner for vand og natur. På den måde hænger kommuneplanarbejdet tæt sammen med planlægningen for vand og natur. Det stiller kommunen overfor organisatoriske udfordringer både internt i kommunen og udover kommunegrænserne. 2

3 Kommuneplan 2009 Kommunen kan vælge at revidere hele kommuneplanen eller revidere planen delvis - for et tema eller et geografisk område. Ved en delvis revision genvedtages resten af planen. For emner i det åbne land er det en lokalpolitisk beslutning, om amternes hidtidige arealudpegninger og retningslinier er relevante. Kommuneplanen må ikke stride imod de statslige planer, hvorfor det er vigtigt med en tidlig dialog med de statslige miljøcentre om målene for statens vand- og naturplaner. Kommunerne kan som udgangspunkt bruge målene på vandmiljøet, som beskrevet i Regionplan 2005, som en indikator for de kommende statslige mål. Mange af de nye temaer i kommuneplanen berører vand- og naturplanlægning. Den nye kommuneplan skal forholde sig til i alt 19 temaer, blandt andet fritidsformål, jordbrug, skovrejsning, genopretning af vådområder, naturbeskyttelse, landskaber og vandløb/søer. KL har udarbejdet et inspirationskatalog til lokalpolitikerne om den nye kommuneplan, som giver et indblik i de mange nye temaer. Se link: Overgangsfasen Per 1. januar 2007 blev regionplaners retningslinier (Regionplan 2005) tillagt retsvirkning som landsplandirektiv. Overgangsordningen gælder indtil kommunerne har vedtaget deres kommuneplaner med det nye indhold, og ministeren derefter har ophævet eller ændret retningslinierne. Kommunerne står overfor en særlig situation, når de i denne overgangsfase skal løse mange af de nye forvaltningsopgaver i det åbne land idet de skal løse konkrete myndighedsopgaver før det lokale plangrundlag er på plads. Kommunerne kan med fordel bruge ressourcer (tid) på at forankre det gældende plangrundlag i forvaltningen også på nye områder og på et tidligt tidspunkt få politiske tilkendegivelser om fokusområder i det åbne land.

4 Kommuneplanstrategien et redskab til samspil med den statslige planlægning Afsættet for kommuneplanen er udarbejdelsen af en kommuneplanstrategi. Planstrategierne vil skulle fastlægge nogle overordnede politiske udmeldinger om, hvordan kommunen ser den fremtidige udvikling af det åbne land det kunne f.eks. handle om at slå tonen an til en friluftsstrategi, ønsker i forhold til naturgenopretning, skovrejsning og ønsker om at planlægge tættere for fremtidens landbrugsudvikling. Kommuneplanstrategien er et redskab til at sikre den politiske bevågenhed i tide herved forebygger kommunen uhensigtsmæssige konflikter efterfølgende. Da statens planlægning er bindende og sandsynligvis i høj grad bygger på Regionplan 2005 er planstrategiprocessen en anledning til at se på, hvordan regionplanen spiller sammen med kommunens ønsker og prioriteringer. Kommuneplanstrategi 2007 Kommunerne skal udarbejde planstrategien i løbet af 2007 altså sideløbende med idéfasen til statens vand- og naturplanlægning. Planstrategien skal indeholde oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen og skal munde ud i en beslutning om, hvorvidt der er behov for at revidere hele eller dele af kommuneplanen. Med planstrategien kan kommunalbestyrelsen fokusere på, hvad der er kommunens største udfordringer og satsninger fremover. Udarbejdelsen af planstrategien er desuden en oplagt mulighed for at drøfte kommunens udvikling med forskellige interessegrupper. Plan 09-projektet inspiration til arbejdet med planstrategierne Plan 09 - udvikling og fornyelse af plankulturen - er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Ideen med Plan 09 er at bistå kommunerne med at udvikle plankulturen i forhold til de store aktuelle omvæltninger som opgave- og strukturreformen fører med sig. Se link: 4

5 Politisk ejerskab til planstrategien og de nye vand- og naturopgaver For de kommunale medarbejdere består udfordringen i at sikre politisk ejerskab og dermed opbakning til planstrategien. Valg såvel som fravalg skal formuleres i klare målsætninger det skaber handlerum i den kommunale forvaltning. Fælles, politiske formuleringer vil også have den største gennemslagskraft i forhold til input til de statslige vand- og naturplaner. Vand- og natur er nye opgaver i kommunen og derfor også nye emner for politikerne. Ikke mindst sammenlægningskommunerne står overfor store udfordringer med nye politiske udvalg uden vedtagne politikker også på mange af de velkendte sektorområder. KL har udgivet en DVD med tilhørende pjece målrettet kommunalpolitikerne. Udgivelserne er tænkt som et redskab til at få sat vand og natur på den lokale dagsorden i kommunerne. Se link: Kommunale fokusområder i det åbne land Hvilke vedtagne politikker og strategier har kommunen, som har indflydelse på planlægningen i det åbne land? Hvilke fokusområder vil kommunen prioritere i det åbne land fx landbrug, natur, friluftsliv eller skovrejsning? KL har udarbejdet et inspirationskatalog til lokalpolitikerne om den nye kommuneplan, som giver et indblik i de mange nye temaer. Inspirationskataloget kommer blandt andet med eksempler på, hvilke lokale prioriteringer en kommune kan komme ud for at skulle gøre. Se link: Kommunale input til idéfasen For kommunerne handler det i idéfasen om at belyse overfor staten, hvilke konsekvenser forskellige tiltag på vand- og naturområdet vil have for den overordnede udvikling i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Det kræver en politisk afklaring at komme med brugbare input. Nedenfor er fem eksempler på, hvad en politisk afklaring kan indebære. Hvilke muligheder er der for at skabe vådområder i kommunen? Her vil det være oplagt at vise, hvilke økonomiske konsekvenser forskellige placeringer vil have for kommunen. Fx kunne etableringen af et vådområde omkring en sø havde store økonomiske konsekvenser, hvis det vil kræve ekspropriation af parceller eller værdifuld landbrugsjord.

6 Hvilke udfordringer kan der være i kommunen for at koble naturbeskyttelse med erhvervsinteresser? Hvis kommunen har planer om udvidelser af erhvervsområder, som grænser op til naturbeskyttelsesområder, kan det være en god idé at fremhæve disse planer. Det kunne fx være planer om udvidelser eller nyopførelser af campingpladser, som vil være relevant viden i forhold til den statslige naturplanlægning. Hvilken slags natur ønsker vi kommunen? Når kommunen skal vælge, hvilke naturprojekter den ønsker at igangsætte i kommunen, kræver det en politisk stillingstagen. Kommunale beslutninger om at sikre arealanvendelse til fx hede, enge, overdrev eller skov skal være en del af kommunens input til de statslige planer, hvis kommunen vil sikre sig indflydelse på lokaludviklingen. Hvilke aktiviteter i det åbne land vil vi satse på i kommunen? Mange gode projekter er allerede sat i gang blandt andet af amterne. Her kan være projekter, som kommunen ønsker videreført eller projekter i andre egne af landet, som kommunen gerne vil kopiere. Ønsker om allerede igangværende aktiviteter kan med fordel understreges i idéfasen. Er der områder i det åbne land, som vi vil passe særligt på? Kommunen kan have særlige vand- og naturområder, som de vil sikre beskyttelse. Det handler om fremhæve de kvaliteter, som områderne har. Det kunne være områder, som har stor betydning for kommunens drikkevandsforsyning eller naturområder med særlige rekreative kvaliteter for borgere og turister. Samarbejde på tværs organiseringen internt i kommunen og udover kommunegrænserne Opgaverne i det åbne land kræver koordinering på tværs både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Her er nogle gode råd til dette samarbejde. Samarbejde internt i kommunen Lav en plan for samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Undgå skarpe skel mellem plan-, miljø- og naturforvaltningerne. Det er vigtigt, at det gamle skel mellem beskyttelse og benyttelse ikke videreføres. Her skal kommunerne være særligt opmærksomme på de udfordringer, der kan komme af et skel mellem plan og natur, hvis det ligner et skel mellem vante kommunale medarbejdere og tidligere amtslige medarbejdere. Gamle skel kan skinne igennem og påvirke samarbejdet. Samarbejde over kommunegrænserne Et enigt indspil fra et tværkommunalt samarbejde har størst chance for at sætte sit aftryk på de statslige planer. Hvad er det lokale behov for at 6

7 indgå i dialog med nabokommunerne om input til idéfasen for de statslige vand- og naturplaner. Tværkommunale samarbejder eksisterer allerede mange steder. I forhold til vand- og natur er der behov for at se på, om det er de samme samarbejder, der er relevante i denne sammenhæng. Husk den regionale udviklingsplan. Hvilke tanker er der gjort i processen omkring udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan? Er der i den sammenhæng gjort tanker om udviklingen i det åbne land, som kommunerne ønsker at tage med som input til den statslige idéfase. Husk at kommunekontaktrådet (KKR) kan bruges til at afklare regionalpolitiske problemstillinger. Kommunekontaktrådet KKR Kommunekontaktrådet er kommunernes centrale møde- og dialogforum i regionen. Kommunerne har i hver region dannet et kommunekontaktråd (KKR) Kommunekontaktrådet er sammensat af alle borgmestre fra kommunerne i regionen samt et antat kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kommunekontaktrådets hovedopgave er at varetage kommunernes regionalpolitiske interesser. KL har etableret et sekretariat for hvert kommunekontaktråd, som i tæt samarbejde med kommunerne udarbejder oplæg mv. til kommunekontaktrådet. Samarbejdet mellem kommunen og de statslige miljøcentre Kommuneplanarbejdet skal koordineres med statens miljøcentre - de statslige vand- og naturplaner bliver bindende for kommuneplanlægningen. I første omgang handler det om at indgå i dialog med miljøcentrene om, hvad der er muligt samt om hvilken type indspil, der vil have den største slagkraft. Eksempler på tværkommunale samarbejder Da hverken fugl, fisk eller miljø i al almindelighed kender kommunegrænser, kan det være relevant for de enkelte kommuner at kigge ud over kommunegrænsen og indlede et samarbejde med nabokommunerne om de nye natur- og miljøopgaver. Det er helt konkret relevant i forhold til kommunernes indspil til idefasen for de statslige vand- og naturplaner. Tværkommunale samarbejder kan fx handle om en fælles grøn struktur, fælles stiforbindelser, bevarelse af landskabelige værdier, herlighedsværdier og kulturarv, fælles vådområder og fælles landbrugsstrategier. 7

8 Hverken fisk eller fugl kender kommunegrænser De fynske kommuner har i mange år sammen satset på lystfiskerturisme. De har oplevet, at det både giver miljømæssige gevinster at forbedre naturtilstanden i søer, vandløb og kystvande og samtidig betyder en udvidet turistsæson med mulighed for øget indtjening i bl.a. landdistrikterne. Da hverken fisk, vandløb eller lystfiskere forholder sig særligt til kommunegrænserne, har satsningen på Fyn krævet et udstrakt samarbejde mellem både kommuner, turistorganisationerne og det tidligere amt. Kommunernes rolle har bl.a. været at øge antallet af overnatningsmuligheder, lystbådepladser, indkøbsmuligheder m.m. Samtidig har amtet spillet ind med at sikre egnet fiskevand, særlige gyde- og opvækstområder for havørreder, forbedring af spildevandsafløb fra bygninger i det åbne land m.m. Grænseoverskridende samarbejde om Kruså tunneldal I forbindelse med det grænseoverskridende naturbeskyttelsesprojekt om Kruså Tunneldal har forskellige danske og tyske parter i perioden fra arbejdet sammen om at understøtte og udvikle den økologisk værdifulde tunneldal beliggende på grænsen imellem Bov Kommune og Harrislee Kommune (D). Projektet blev gennemført med støtte fra EU via Interreg IIIa-programmet. De danske projektpartnere var Sønderjyllands Amt, Skovog Naturstyrelsen, Gråsten Statsskovdistrikt, Direktoratet for FødevareErhverv og Bov Kommune. Læs mere på Hvis jeg vil læse mere? Læs om kommunernes dialog med borgere, organisationer og erhvervsliv om de nye natur- og miljøopgaver i redskabet af samme navn. Redskabet betoner betydningen af, at der etableres en bevidst strategi for inddragelse, og der gives konkrete bud på de overvejelser, kommunen kan gøre sig den forbindelse. Endvidere påpeges mulighederne for at anvende den samtidige planstrategiproces under planloven som løftestang, og der peges på konkrete eksempler på dialogprojekter fra en række kommuner. 8