Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 G. KROGH-JENSEN DEN TH YLAN D SKE SKUDEFART Et tilbageblik i anledning af indvielsen af første del af H ANSTH O LM HAVN MED FORORD AF FL. MARTENSEN-LARSEN TH ISTED

4 D et er altid spændende at blade i historiens brogede billedbog og se, hvordan menneskene har opført sig i tidernes løb; man forstår bedre sig selv, man begriber bedre, hvorfor alt er, som det er, og man får større tolerance overfor sine medmennesker, når man ser, hvor mærkeligt alt har formet sig i svundne dage. Det gælder ikke mindst med hensyn til lokalhistorie; vi er alle så sammenvoksede med den egn, hvor vi lever, at vi trænger til stadig større fordybelse i dens fortid for at fatte dens nutid. Der er derfor grund til at nære dyb taknemmelighed overfor den a f egnens beboere, som måske mere end nogen anden har søgt at trænge ind i interessante sider af Thy og Vester Hanherreds historie, forhenværende stadsbibliotekar, dr. phil. G. Krogh-Jensen. Hans studier over skudehandelen fra vore kyster har strakt sig over en menneskealder, og der er næppe det arkiv, han ikke har været til bunds i for at finde spor af vore forfædres virksomhed på dette felt. Og hvor interessant er ikke det billede han opruller. For den, der kender Vesterhavet og ved, hvilke kræfter der rører sig i det på en ganske almindelig sommerdag, er det helt utroligt at tænke tilbage på, at man år efter år igennem mange århundreder har skibet varer ud fra den åbne strand og modtaget andre i bytte i overvejende grad fra Norge, der lå bekvemt, og som netop savnede

5 danske landbrugsvarer, som nordmændene gerne byttede med navnlig tømmer, der var en mangelvare her pd egnen. I dag må man vist erkende, at havets kræfter er så vældige, at alle beregninger over, hvor lang tid det vil tage at gøre havnearbejderne ved Hanstholm færdige, er blevet gjort til skamme. Vi når kun en delvis åbning af havnen i 1967 og tør i dag ikke sige noget bestemt om, hvornår den endelige færdiggørelse af projektet fra 1961 kan ske. Vi er imidlertid så langt, at det er rimeligt at markere den delvise ibrugtagen af havnen ved at publicere et foredrag, som stadsbibliotekar Krogh-Jensen holdt i 1959; det indeholder kvintessensen af hans studier og giver et kort, men fornøjeligt indblik i skudehandelens historie. Måtte vor tids skippere have den samme dristighed og kyndighed til at udnytte havets muligheder, som man havde dengang. F l. M a r t e n s e n - L a r s e n

6 DEN THYLANDSKE SKUDEFART Anno 1510»En del af Verden er og Danmark; der er og en Sted, heder Hanstedholm; der udenfore ligger Svellien (brændingen) i Havet«. LUCIDARIUS Middelalderlig folkebog trykt i dansk oversættelse af Gotfred af Ghemen Det eneste stednavn, bogen nævner i Danmark.

7 De r tales i disse tider så meget om det, man kalder egnsudvikling, og i denne forbindelse er Hansted som bekendt kommet stærkt i forgrunden. Vi drømmer allesammen om den oceanhavn, der skal blive til virkelighed i Hansted, om kæmpeskibe, der glider ud og ind af det nye havneløb, og om al den herlige beskæftigelse og velstand, de vil bringe med sig. Der arbejdes på fuld kraft med Hanstedplanen, og herovre tror vi fuldt og fast på, at det vil blive til noget inden længe. Det kan vel netop på denne baggrund være på sin plads at minde om, at der gennem flere århundreder har fundet en betydningsfuld skibsfart sted, ikke alene fra Hansted, men også fra andre steder på Thylands og Vester Hanherreds åbne strand, og det til trods for, at der ikke fandtes mindste antydning af havn langs hele Vesterhavskysten. Den nye havn i Hansted og alt det, den ventes at ville føre med sig, er foreløbig kun fremtidsmusik, men den skibsfart, vi nu skal høre om, er realiteter, for så vidt som det er noget, der bevisligt har været, selv om det er så længe siden, at ingen nutidsmennesker kan have den mindste erindring derom. Der er i den senere tid blevet afholdt flere egnsudviklingsmøder i Hansted, og derom har man kunnet læse i aviserne. Udtrykket egnsudvikling er nyt, men selve sagen er gammel, og nu vil jeg tage Dem med til et møde, som 9

8 man godt kunne kalde et egnsudviklingsmøde. Det blev også afholdt i Hansted, ikke i går eller forgårs, men for næsten 300 år siden, nærmere betegnet tirsdag d. 8. august Dette historiske møde blev ikke refereret i aviserne, for der fandtes dengang ingen aviser, og det blev ikke afholdt på Hansted kro, for den eksisterede ikke dengang. Et fyrtårn fandtes heller ikke, ej heller nogen mole, endsige noget, der skulle forestille at være optakten til en havn, så længe har man dog ikke været om forberedelserne. På dette stormomsuste sted sås dengang kun nogle spredte, forblæste huse, men i vigen øst for Roshage, der hvor fiskerbådene i dag lægger til, ville man kunne finde nogle skuder, og disse skuder var de såkaldte sandskuder, som i hine tider brugtes til farten på Norge. Og netop på den dag, der her er tale om, den 8. august 1665, må der have ligget adskillige skuder ved Hansted, for det møde, der var indvarslet til, angik netop skudefarten på Norge, og de fleste deltagere fra de andre pladser på kysten må sikkert være kommet sejlende dertil, for det var nok det letteste for dem. Hvor blev så dette møde afholdt? Lige syd for Hanstholmen løb den lille Hansted å, nu som dengang en ret ubetydelig strøm, som finder sit udløb i Vesterhavet. Nok var det en lille å, men den var dog stor nok til, at den dengang kunne drive en vandmølle, og denne hed Hansted mølle. Den lå omtrent syd for det sted, hvor fyrtårnet nu ligger, i læ under de høje bakker, men møllen er forsvundet for mange år siden. Mølleren i denne mølle var i 1665 den på disse kanter velkendte Niels Henriksen, som boede der med sin kone og sine børn. Han var mere end slet og ret møller, for han var tillige skipper og reder, også kaldet skudeejer, og det var vel netop i denne sidste egenskab, han var udset til at være 10

9 mødets vært. Hos Niels Henriksen i Hansted mølle blev mødet altså holdt, og deltagerne var en række andre skippere og skudeejere fra Klitmøller og Vigsø foruden dem fra selve Hansted. Der var samlet 16 skippere og redere, deraf 9 fra Klitmøller, 5 fra Hansted og 2 fra Vigsø. Hele den stedlige skudefart var repræsenteret, men kun for den del af kysten, som hørte under Thisted tolddistrikt. Vester Hanherred var ikke med, for det hørte dengang under Aalborg amt og dermed under et andet tolddistrikt. Muligvis var der dengang ingen skuder på dette sted. Vi kender også navnene på de 16 skippere, der var samlet i Niels Henriksens lavloftede stue, og de fortjener at blive nævnt, for de var i sandhed egnsudviklings-pionerer. Vi ser dem for os, som de sidder rundt om i stuen, stoute og vejrbidte karle. Fra Klitmøller mødte først og fremmest Jep Pedersen Krabbe, Christen Nielsen Odde og Peder Bagge, der alle tre ligesom Niels Henriksen var møllere samtidig med, at de var skippere og redere. Man skal lægge mærke til den nære forbindelse, der var mellem møllerne på kysten og skudefarten, noget vi senere skal høre mere om. Desuden kom fra Klitmøller: Anders Poulsen, Oluf Christensen Dragsbech, Anders Andersen Frost, Anders Nielsen Broe, Peder Nielsen Skinderup og Christen Mortensen Kløvborg. Fra Hansted mødte foruden Niels Henriksen: Laurits Lauritsen, som undertiden kaldtes Svenske - han var antagelig af svensk afstamning - Christen Andersen Riis, Anders Sørensen og Christen Christensen Løber, og endelig fra Vigsø: Peder Sørensen og Oluf Christensen Krogh. Alle disse navne var velkendte indenfor skudefarten, og fra disse mænd nedstammer en række af de i de følgende 200 år mest kendte rederslægter, navnlig gælder dette for Klitmøller. 11

10 Og hvad var det så, disse gæve skippere var kommet sammen for at drøfte? Noget meget vigtigt, for det var selve skudefartens eksistens og dermed deres egen, der var truet. En ny mand var blevet borgmester i Thisted. Han hed Peder Justesen, og denne nye borgmester havde kort og godt fundet på at forbyde skudefarten på Norge, og dette kunne skipperne naturligvis ikke uden videre finde sig i. De tog resolut kampen op, og resultatet af forhandlingerne i Hansted mølle blev, at de besluttede at klage over denne ubehagelige borgmester, og de blev enige om, at klagen skulle stiles og sendes direkte til Hans Majestæt Kongen. Det var et usædvanligt og dristigt skridt, men det skulle vise sig, at det var klogt. I stuen hos Niels Henriksen har der nok været endnu en person til stede, nemlig en skriver, som var tilkaldt for at sætte denne klage på papiret. Tænke og tale og meget andet kunne disse skippere, men skrive var de naturligvis ikke dygtige til. Kun en af dem formåede at skrive sit eget navn, og det var Anders Nielsen Broe fra Klitmøller. Efter at have skrevet sit navn - dog kun Anders Nielsen - tilføjer han stolt: Egen Handt, hvilket vil sige skrevet med egen hånd, ikke noget med at andre har holdt på penneskaftet. Alle de øvrige kunne bare prente deres forbogstaver, som det var skik og brug dengang. Dette fremgår af underskrifterne på klagen til Kongen. Alle 16 har på denne måde skrevet under, og skriveren har så tilføjet, hvad disse forbogstaver betød. Hvem denne skriver var, er det ikke lykkedes mig at få opklaret, endskønt jeg har truffet hans fine håndskrift i forskellige andre dokumenter. Klagen til Kongen findes i det danske rigsarkiv (Jyske aabne breve 1666, nr. 66), og når man ser den, må man beundre, hvad denne ukendte skriver 12

11 har kunnet fremtrylle med sin gåsepen. Selve skriften er klar og elegant og uden ret mange snørkler, og sproget er så levende og malende, at man ligefrem synes, at man kan høre disse skippere tale. Det er det ældste bevarede dokument, der giver et virkeligt førstehåndsindtryk af skudefarten på Norge, og det er derfor enestående interessant og værdifuldt. Klagen indledes med overskriften: Stormægtigste højbårne fyrste, allernådigste herre og konge. Derefter hedder det i uddrag og frit oversat til moderne dansk: Vi fattige underskrevne strandmænd boende i Jylland ved Vesterhavet på Hanstholm og ved Klitmøller må i højeste måde vores nød og betrængsel for Eders kongelige Majestæt fremføre. En ung mand ved navn Peder Justesen, som nylig er blevet borgmester i Thisted, beængster os ved at ville forhindre den ældgamle skik og brug, som har været tilladt os og vore forgængere fra Arilds tid. Vi fattige strandmænd har altid brugt små sandskuder eller store fiskerbåde at drage ud på havet med for at fiske eller sejle til Norge med korn og mel og dermed søge vor ringe næring og ophold. Vi avler hverken korn eller hø, men må således ernære os med hustru og børn af havet, og dette har tidligere været udiskuterligt og upåtalt. Alene denne unge borgmester Peder Justesen har fundet på at påtale dette, men hvis hans forbud gennemføres, må vi fattige strandmænd med hustruer og børn omkomme af hunger og nød. - Her kunne de klagende skippere have sluttet, hvis de kun havde tænkt på sig selv og deres nærmeste, men de går videre og giver sagen et større perspektiv ved at pege på, at landet deromkring, som hjælpes og får afsætning for deres produkter gennem denne skudefart, vil komme til at lide stor skade, hvis skudefarten forhindres, og ydermere i 3

12 ville Hans kongelige Majestæt ikke længere få indtægten af den told, som skipperne rigtigt erlægger på den kongelige toldbod i Thisted. Alt dette betænker, begriber og forstår den unge borgmester i Thisted ikke, siger skipperne sarkastisk, og hans forbud må derfor anses for at være en utidig, ubetænksom og skadelig grille, som er påkommet den unge mand og borgmester. Klagen slutter med, at skipperne allerunderdanigst andrager om, at de herefter som fra Arilds tid ubehindret må bruge og beholde deres sandskuder til at fiske på havet med og til at sejle på Norge med, og de lover, at de skal give rigtig told efter forskrifterne. Til slut hedder det: Den alsom mægtigste Gud vil sådan kongelig nåde rigeligt belønne ved et langvarigt, fredeligt og roligt regimente, og vi fattige strandmænd vil med liv, blod, gods og formue forblive Eders kongelige Majestæt tro og underdanige, så længe vi lever. Skrevet i Hansted mølle ved Vesterhavet den 8. august Og herefter følger så de 16 underskrifter. Se side 43. Således talte frie mænd i denne landsdel til deres konge, djærvt og klogt, modigt og tillidsfuldt, uimponeret og ikke uden humor. Kongen var landets fader, og til ham kunne man trygt gå med en velbegrundet klage, når det gjaldt vigtige ting, og så meget er sikkert, at hvis disse skippere og skudeejere ved denne lejlighed havde bøjet nakken og fundet sig i, at skudefarten blev standset, ville hele denne landsdel ikke have været, hvad den er i dag. Og hvad kom der så ud af denne klage? Jo, den nåede virkelig frem til kong Frederik III, og det viste sig, at kongen holdt med skipperne. Kongen forlangte en erklæring i sagen fra borgmesteren i Thisted, og denne erklæring forelå i januar Den er ikke ret lang og ligner mest af alt et forsvarsskrift. Borgmester Justesen skriver let forfjam 14

13 sket, at han jo bare var bange for, at der skulle ske nogen urigtighed og underslæb med kongens told, men nu, da han erfarer, at skipperne er villige til at erlægge tolden på rette måde, har han ikke noget imod, at skipperne herefter som hidtil bruger deres sandskuder til at sejle til Norge med, så meget mindre som han har forstået, at Kongen ønsker, at det skal være således. Dermed var borgmesteren i Thisted definitivt bakket ud af denne affære, og den 24. september samme år kom så Kongens endelige afgørelse i form af et åbent brev, som bevilger og tillader skipperne, at de fremdeles som tilforn af Arilds tid ubehindret med deres sandskuder må søge deres næring på havet ved fiskeri og ved at sejle til Norge. Tilsidst hæves den landsfaderlige pegefinger et kort øjeblik: Dog skal skipperne rigtigen erlægge tilbørlig told. Således endte denne fejde med et for skipperne overordentlig gunstigt resultat. Medens skudefarten gennem Thisted-borgmesterens indgriben var sin undergang meget nær, kom den nu ved enevoldskongens åbne brev til at stå stærkere end nogensinde før, og under denne mægtige beskyttelse levede skudefarten videre og udviklede sig støt gennem de næste århundreder. Sandelig kom der noget ud af mødet hos Niels Henriksen i Hansted mølle den 8. august Det blev en afgørende begivenhed i hele denne egns historie. Men hvad var det da, der fik den ungdommelige borgmester i Thisted til at fare så hårdt frem mod skudefarten? Vel søger skipperne i deres mesterligt formede skrivelse at stille ham i et latterligt lys, men han må dog have haft en mening med sin indgriben, og vi må jo også forsøge at se sagen fra hans side. Naturligvis må der have foreligget en skrivelse fra hans hånd til de pågældende skippere angå 15

14 ende forbudet, men denne skrivelse er desværre gået tabt, og vi kender derfor ikke hans motivering. Det, som borgmesteren siger i sin erklæring til kongen om snyderi med tolden, kan næppe have været den egentlige grund, for han vidste så godt som nogen, at det i hine tider var fuldstændig umuligt at holde nøjagtig kontrol med udskibning og indskibning på havstranden så langt borte fra toldboden i Thisted. Først langt senere blev der placeret toldbetjente i kystområdet, og selv da var det stadig meget vanskeligt. Selvfølgelig blev der både smuglet og snydt i told, men det blev der ganske sikkert også, efter at denne borgmesterfejde var overstået. Det så man stort på dengang, og det morede ligefrem skipperne at narre toldvæsenet. Det sandsynligste er, at borgmesteren har haft et helt andet problem for øje, nemlig den stadige krig mellem Thisted-købmændene og skudefarten. Thisted fik sine købstadsprivilegier i 1524, og i de første år havde byen strålende fremgang. Så kom der imidlertid en række år, hvor det gik stærkt tilbage for byen, og så fandt købmændene i Thisted på, at det vel navnlig måtte være skudefarten fra kystområderne, der var årsagen. Ifølge købstadsprivilegierne skulle al handel foregå over købstaden, men skipperne gik ikke til Thisted-købmændene. De opkøbte de varer, de sejlede til Norge med, direkte hos bønderne, og dette skete, uden at der blev grebet nævneværdigt ind imod det. Hvad der komplicerede sagen var bl.a., at også Thisted-borgerne benyttede sig af skudefarten i deres handel, og det ene med det andet gjorde, at skudefarten fik lov at fortsætte i det gamle spor. Men bestandig mærker man dette fjendskab mellem de to parter, et fjendskab, som med mellemrum slog ud i lys lue, og det er ikke usandsynligt, at den unge borgmester Peder Justesen i denne sag har handlet under 16

15 et vist pres fra Thisted-købmændenes side. Han fik imidlertid, som vi har set, ikke medhold på højeste sted, hvilket sikkert skyldes, at man der meget vel vidste, at man aldrig skal forhaste sig med at slagte en høne, der lægger guldæg. Hvor gammel denne skudefart fra Thy og Hanherred egentlig var, kan ikke siges med bestemthed. Skipperne anfører jo i deres klage af 1665, at skudefarten allerede dengang havde bestået fra Arilds tid, men»fra Arilds tid«er et temmelig ubestemt begreb, det betød vel nærmest: Så langt nogen kan huske tilbage, og så meget var i hvert fald rigtigt. Fra år 1600 har vi de årlige lensregnskaber at holde os til, og heri findes - omend kun få og spredte så dog til gengæld sikre - oplysninger om, at skudefarten har været i gang allerede fra dette århundredes begyndelse. Før år 1600 bevæger vi os derimod i næsten fuldstændigt mørke, idet kilderne her er yderst få, men der er dog visse ting, der kan tages som et næsten sikkert bevis for, at skudefarten også har eksisteret i og 1500-tallet. Vi ved således med bestemthed, at der fandtes møller i Klitmøller i begge disse århundreder, og hvad skulle man med møller derude i denne øde egn lige ved Vesterhavet, hvis det ikke var for skudefartens skyld. Der fandtes jo ikke landbrug i vid omkreds. Det ser iøvrigt ud til, at skudefarten har bestået længe før år 1400, men i hvilket omfang ved man intet om. Først gennem klagen af 1665 får vi nærmere kendskab til enkelthederne, og man ser, at på dette tidspunkt har skudefarten fundet sin form og fået et betydeligt omfang. Efter den tid kan man følge udviklingen næsten fra år til år, og her er navnlig de gamle skatteregnskaber en fortrinlig kilde. Hønen, der lagde guldæg, fik ganske vist kongelig tilladelse til at leve videre, men længe varede det ikke, før 17

16 der blev lagt en klækkelig årlig skat på hver skude, og denne skudeskat blev støt opkrævet lige til år Den var gennem mange år på 10^ M. pr. læst. Også gennem talrige andre skatter blev skudefartens mænd grundigt klippet, og i flere tilfælde ser man, at Klitmøller alene betaler mere i skat end flere af de omliggende sogne tilsammen. Skudefarten vedblev gennem mange, mange år at være et fortrinligt skatteobjekt. Vi tør derfor også godt gætte på, at de gæve skippere, der var forsamlet i Hansted mølle, ikke var slet så dårligt stillede, som de gav udtryk for i deres klage til kongen. De kalder sig: Vi fattige strandmænd, og tonen er i denne forbindelse let jamrende. Det skal man imidlertid ikke lade sig narre af, for denne stil hørte sig til i den slags andragender, og det var den dygtige skriver fuldt fortrolig med. Hvordan disse 16 skipperes formuesforhold iøvrigt har været, ved vi ikke ret meget om, men vi ved, at adskillige af de senere skippere og skudeejere efter tidens forhold blev velstående, ja enkelte særlig dygtige og heldige blev endda ligefrem rige. Lad mig nævne Poul Olufsen Dragsbech i Klitmøller, som døde 1721, 74 år gammel. Han havde fra sin ungdom været med i skudefarten og ejede selv en hel skude og halvdelen af en anden. Når han havde tjent mange penge gennem skudefart og handel, omsatte han dem klogeligt i landejendomme, og han opgav selv i 1715 til skattevæsenet, at han ialt ejede 21 ejendomme, deraf 9 i Vester Vandet sogn, 4 i Øster Vandet, 1 i Vang, 5 i Sennels og 2 i Hjardemaal, tilsammen på godt 54 tdr. hartkorn. Sønnen Oluf Poulsen Dragsbech kunne han give den største gård i Vester Vandet sogn, nemlig Vandetgaard, og en datter, der skulle giftes, fik intet mindre end herregården Momtoft. 18

17 Det var, hvad skudefarten i hine tider kunne føre til, men det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at den rige Poul Olufsen Dragsbech førte et jævnt og arbejdsomt liv og blev boende i sit beskedne husmandshus i Klitmøller lige til sin død. Han er sikkert den rigeste mand, der nogensinde har levet i Klitmøller, men der var mange andre, der sad i solid velstand, hvilket fremgår af boopgørelserne i skifteprotokollerne. Karakteristisk for dem alle var, at de trods velstanden ligesom Poul Olufsen Dragsbech bevarede en mådeholden og beskeden livsførelse. De blev i deres huse ved havet, og de fortsatte arbejdet og lod skudeparter og anden ejendom gå videre til sønnerne og derfra igen videre til næste generation og næste igen. På denne måde opstod mange velhavende, solide og dygtige skudeejerslægter i Klitmøller, hvoraf særlig skal nævnes slægterne: Dragsbech, Blach, Skinderup, Søe, Broe, Frost, Krogh, Kløvborg og Brandi og senere også Nordentoft og Hausgaard. På Hanstholmen har vi allerede hørt navnene Riis og Løber, men her i de nordlige egne af Thy var skudefarten fra gammel tid nært knyttet til de større gårde lidt inde i landet, hvorfor man her møder navne som Hestkjær, Hesseldal, Græsbøl, Pugdal og Krogh (en af de største gårde i Vigsø hed Krog), ligesom Langgaard og Skielsgaard i Tved sogn også var repræsenteret. I Vester Hanherred møder man blandt andet navnene Bisgaard og Sand, men først og fremmest medlemmer af slægten Brix, som i lang tid ejede Slettegaard. Vel blev mange af disse personer og slægter velhavende, men man tør sige, at de ikke kom let til det. Skudefarten var et yderst farligt og risikabelt foretagende, altid en gerning med liv og gods som indsats. Adskillige mistede livet, og mange sad med tomme hænder, når de blev gamle og 19

18 ikke kunne sejle mere. Det hændte, at tidligere skudeejere døde som almisselemmer. Denne side af medaljen må ikke glemmes, når man mindes den gamle skudefarts lysere sider. Skudefarten var en skibsfart, der helt og holdent stod i handelens tjeneste, og fra de ældste tider og lige til 1814 foregik den praktisk taget kun på Norge, nærmere bestemt Sydnorges smalle, beboede kyst, som kaldes Sørlandet. Det hændte, at enkelte skippere vovede sig helt op til Stavanger eller endog til Bergen, men ellers var det særlig de nærmeste havne: Flekkefjord, Mandal, Kristiansand, Arendal og Risør, vore skippere anløb. Her i vor landsdel var, som vi allerede har set, Klitmøller, Hansted og Vigsø de vigtigste ladepladser, og hertil kom i mindre omfang Thorup strand og Slettestrand samt i en kortere periode også Stenbjerg. I ældre tider har der tillige været skudefart fra Vangsaa og Vorupør. Klitmøller havde imidlertid den største flåde og var hovedsædet for skudefarten. Fra Vendsyssels kyst, især fra Blokhus og Løkken har der også været drevet skudefart, men den kom senere til end den thylandske og blomstrede først efter år Den er beskrevet af afdøde postmester C.Klitgaard, Hjørring, og vil ikke blive berørt i dette foredrag. Samhandelen mellem Danmark og Sydnorge var altså skudefartens formål. Den kaldtes almindeligvis skudehandelen, ligesom de skippere, der drev den og ejede skuder, kaldtes skudehandlere og skudeejere. Den hvilede på et overordentlig enkelt og solidt grundlag og holdt sig næsten uforandret gennem århundreder. Forholdet var jo det, at vi her i Thy og Vester Hanherred havde et vist overskud af korn og andre landbrugsproduk 20

19 ter, og netop disse varer var der til stadighed stor efterspørgsel efter på Sørlandet, hvis meget sparsomme landbrug langtfra kunne brødføde befolkningen. Samtidig havde man i Norge et vældigt overskud af trælast, og træ var i højeste grad en mangelvare her. Der har som bekendt i længst forsvundne tider været store skove i Thy og Hanherred, men disse skove blev i årenes løb så skånselsløst behandlede, at der allerede i og 1600-tallet næppe nok var et træ tilbage i hele landsdelen, og denne meget følelige mangel på træ holdt sig langt ind i det 19. århundrede. Og det var ikke nok med, at man nu hårdt savnede både tømmer og brændsel, men man havde ved udryddelsen af skovene givet vestenvinden frit spil, så den frygtelige sandflugt stod ind over landet og ødelagde store områder. Skipperne gav sig ikke til at plante træer, det forstod de sig ikke på, men de kendte i denne situation deres opgave og chance. De opkøbte korn, smør, flæsk m.m. hos landmændene i omegnen og sejlede til Sørlandet med det. Her blev det solgt til gode priser, og der blev købt trælast i stedet for, og det sejlede man så hjem med og solgte herhjemme. Så ligetil var skudefartens program. Her i Thy og Vester Hanherred fik efterhånden flere og flere landmænd del i leverancerne, og mange bragte selv deres varer ud til kysten. Beskæftigelse og velstand fulgte i skudehandelens kølvand, og når det kommer til stykket, var vel hele denne skudehandel Danmarks første egentlige landbrugseksport i større stil. Træplantning kom først i gang i nyere tid. Nu vil vi gå om bord i en sandskude, som ligger sejlklar i Klitmøller vig, for at se, hvad skipperen har i lasterummet. Dette tankebesøg er muligt på grundlag af bevarede rester af gamle toldregnskaber. Det er midt i oktober i året 1692, 21

20 og det er skipper Anders Olufsen Dragsbech, ca. 50 år gammel, som skal af sted til Norge. Hans far, Oluf Christensen Dragsbech, var med på mødet i Hansted mølle i 1665, og den rige Poul Olufsen Dragsbech var hans bror. I Anders Dragsbechs skude finder vi følgende varer stuvet sammen: 16 tdr. rug, 158 tdr. byg (byg var den største eksportvare), 12 tdr. ærter, 1 td. havre, 3 tdr. rugmel, 6 tdr. bygmel, 20 tdr. byggryn, 27 tdr. havregryn, 1 fjerding sennep, 1 fjerding smør og 12 sider flæsk. Som man ser, større og mindre partier af en række forskellige fødevarer, og med dem sejlede Anders Dragsbech til Kristiansand, hvor han solgte det hele. Vi lægger mærke til, at der foruden korn forekom ret store partier af mel og gryn, og det fandtes der i næsten enhver skibsladning, som blev sendt af sted til Norge. Vi forstår heraf, hvad disse møller i klitterne blev brugt til. De arbejdede for skudefarten. I Klitmøller var der i en årrække ikke mindre end 3 vandmøller i gang, tidligere endog flere, drevet af Klitmøller å. Det er derfor ikke så mærkeligt, at stedet kom til at hedde Klitmøller. Også ved Slettestrand fandtes der en mølle, og det var således ikke noget tilfælde, at mødet i Hansted var henlagt netop til en mølle. De skippere og skudeejere, der desuden havde en mølle, sad naturligvis med et ekstra godt kort på hånden. Undersøger vi lasten i andre skuder i disse år og mere end 100 år fremover, er ladningen til stadighed omtrent den samme, de samme varer blot i forskellig mængde, se side 45. Dog udvidedes varelisten efterhånden noget. Korn og mel og flæsk var stadig hovedsagen, men dertil kom ind imellem mindre partier af ost, malt, kød, æg og ål, ja undertiden endogså levende svin og kalve. Omkring 1750 tog skudehandelen desuden en ny industri i sin tjeneste, 22

21 idet man i toldregnskaberne kan finde opført hjemmevævede stoffer, både vadmel og lærred. På den måde blev hjemmevævning en yndet beskæftigelse for mange kvinder i disse egne. Ser vi dernæst på, hvad skipperne hjemførte fra Norge, ja, så kom de jo som allerede antydet allesammen først og fremmest med trælast, år ud og år ind det samme og det samme. Det drejede sig hovedsagelig om bjælker, 12 allinger eller 10 allinger, altså bjælker på 12 alen eller 10 alen, fyrrebrædder og båndstager, hvilket vil sige staver til at lave tønder af. Her var materialer for tømrerne og snedkerne og enhver, der kunne bruge hammer og sav, materialer til bygning af nye huse og reparation af gamle. Skovene i Sydnorge måtte levere tømmer til mange lande og fik en hård medfart, men de var så uendelig store, at de ikke lod sig udrydde. Det meste af det tømmer, vore skippere hjembragte, var fyr, men der fandtes også en del egetømmer imellem. I Sydnorge fandtes de herligste egeskove, men dem var der bud efter fra mange sider, og først og fremmest forbeholdt den danske konge sig ret til at gøre brug af dem, navnlig til flåden. Bare til ét krigsskib medgik der ca store egestammer, og da der i disse år blev bygget mange krigsfartøjer, kan man forstå, at der blev gjort et vældigt indhug i disse egeskove. Kongen kunne selv bruge det meste af egetømmeret, og han så ikke ret gerne, at andre fik del i det, men lidt kom der dog altså hertil. Toldregnskaberne viser imidlertid, at der ved siden af trælasten jævnlig blev plads også til andre ting, og skipperne havde ikke sjældent overraskelser med, når de vendte hjem. I Kristiansand og andre større norske havne lagde mange store skibe fra fjernere lande til, ikke mindst 23

22 hollandske, for at sælge deres varer og købe trælast. Derfor kunne nordmændene ofte sælge visse fremmede varer videre til Danmark, og således forklares det, at vore skippere undertiden kom hjem med fine ting, som det var svært eller helt umuligt at få fat i herhjemme. Vi tager her et eksempel. Peder Sørensen, en af dem, der sad ved forhandlingsbordet i Hansted mølle, kom i april 1668 hjem med den sædvanlige tømmerladning, men han havde desuden følgende kostelige varer med i sin skude: 2 oksehoveder vin, 9 halvankre fransk brændevin, hvilket vil sige cognac, 100 skaalpund (43 kg) tobak, desuden noget sukker og salt samt 12 skaalpund krudt. Der fandtes næsten ikke den ting, man ikke kunne få fat i i Norge, men tro nu bare ikke, at Peder Sørensen har været ude for at gøre indkøb til et forestående sølvbryllup eller lignende. 2 oksehoveder vin svarer nemlig til ca , og 9 halvankre cognac var også en stor portion, for slet ikke at tale om de 43 kg tobak. Nej, Peder Sørensen var handelsmand, og han solgte disse herligheder videre, ikke til den jævne befolkning, som ikke kendte til sådan luksus, men til de store og rige, hvor de nu fandtes rundt om i landsdelen. A f mere nyttige ting ser man, at der hjemførtes stangjern, hvormed endnu et håndværk, nemlig smedenes, blev forsynet. Også jernkakkelovne er der kommet en del af, disse dejlige gamle ovne med relieffer på, som nu snart kun findes i museerne. Endelig skal nævnes noget, som både er interessant og overraskende. I slutningen af tallet indførtes mange norske heste fra Sørlandet til Thy og Vester Hanherred. I 1696 kom - for bare at tage et eksempel - Christen Olufsen Dragsbech fra Klitmøller, en anden af den rige Poul Dragsbechs brødre, hjem med 7 norske hopper, en anden kom med 10, og Jens Christensen Skyum 24

23 kom med ikke mindre end 27 hopper. Når man tænker på, hvor hysteriske heste kan blive, når de bevæger sig på gyngende grund, begriber man ikke, hvordan Jens Christensen Skyum er sluppet levende hjem med disse 27 heste stuvet sammen i en vippende skude. Til gengæld forstår man nu bedre, hvorfor man i denne landsdel ser flere af disse skønne norske heste end i nogen anden del af landet. Jyllands havneløse vestkyst var af sømænd med rette anset for at være en af de farligste i hele verden. Sejlads til og fra denne kyst krævede sømandsskab af højeste kvalitet men tillige fartøjer af en ganske særlig beskaffenhed. Som vi allerede har hørt, kaldtes de skuder, man i gammel tid anvendte i norgesfarten, for sandskuder, og det hed de, fordi skipperen»sætter lige paa sandet med dem«, som det hedder i et gammelt dokument.»lige paa sandet«vil sige lige på stranden, det var det, skipperne kaldte at landløbe fartøjet. De målte næsten aldrig over 10 læster, hvilket svarer til ca. 20 registertons. Almindeligvis lå de mellem 5 og 9 læster, som var den størrelse, der passede skudefarten bedst. Havde der været en havn, kunne skipperne have anvendt større skuder. Sent på efteråret blev sandskuderne trukket op i klitterne og lå her i de værste vintermåneder, indtil de hen på foråret igen blev trukket frem og sat i søen. Begge ture var både meget farlige og meget besværlige. Maskinelle hjælpemidler havde man ikke, og der var grænser for, hvor stor og tung en båd selv stærke mænd kunne tumle med. Sandskuderne var lidt større end de fiskerkuttere, der i dag ligger ved Klitmøller strand. De største af dem var ca. 15 m lange, ca. 4 m brede og 1J-2 m dybe. De var klinkbyggede og sammenføjede med trænagler, ofte af enebærtræ, hvilket gjorde dem elastiske og spændstige. De havde 25

24 en mast, nogle 2 master, og førte sejl, men rigningen kender man ellers ikke noget til. Beklageligt nok har hverken det danske eller det norske søfartsmuseum en model, ja ikke engang et billede af en sandskude. I 1754 skænkede skudeejerne i Klitmøller et kæmpestort standur til Vester Vandet kirke, det både står og går i kirken den dag i dag. Øverst på urskiven er der malet et skib, og der kan efter min mening ikke være tvivl om, at det må forestille en sandskude. Det er muligvis det eneste billede, der findes af denne skibstype. Se side 49. Alle de gamle sandskuder var bygget i Norge og var specialbyggede fartøjer. De var bredbugede og ikke særlig dybe og var gjort spændstige og elastiske, for at de skulle kunne klare landsætningen og søsætningen uden at knuses. De var ikke for ingenting efterkommere af vikingeskibene, hvis speciale som bekendt var, at de kunne løbe lige op på næsten en hvilken som helst strandbred. Sandskuderne klarede med glans denne meget vanskelige sejlads, og adskillige af dem blev endda meget gamle, op mod 100 år eller mere. Efterhånden blev de dog for gamle, og de erstattedes da ikke af nye sandskuder af samme model men af andre gængse skibstyper, som havde fundet indpas, for eksempel galeasen, jagten, sluppen, briggen og andre. Den sidste af de rigtige gamle sandskuder forsvandt fra Klitmøller omkring 1805, og med den forsvandt også benævnelsen sandskude. Der skulle mand til for om foråret at få slæbt skuden fra klitten ned til strandbredden, og når skuden så endelig med stort besvær var sat i søen og nået vel over brændingen, kastede den anker et passende stykke fra land, på reden, som det hed. Så begyndte lastningen, eller som de kaldte det skibningen. Korn, mel- og grynsække og alle 26

25 de andre varer blev hentet frem fra pakhusene, hvoraf der ved Klitmøller lå en hel række lige ved kysten. Også hjemme i husene og gårdene havde skipperne oplagsrum, hvorfra varer blev hentet. Alle disse ting blev på vogne kørt helt ud i strandkanten og blev derefter anbragt på fladbundede både, kaldet skibningsbåde, og så gik turen over brændingen ud til den ventende skude. Her lagde skibningsbåden sig ved siden af skuden, og varerne måtte nu lempes fra den vippende skibningsbåd over i den ligeledes vippende sandskude. Enhver kan begribe, hvor besværligt og risikabelt dette arbejde har været, men på denne primitive måde måtte vestkystens skippere laste deres skuder lige fra de ældste tider og op til omkring år De havde imidlertid generationers indsigt og erfaring i dette farefulde arbejde og var fantastisk dygtige. Det gik, selv om det af og til var med tab, også af menneskeliv. Når skibningen var tilendebragt, åndede man lettet op. Mandskabet, der havde foretaget skibningen, kunne rydde op og gå hjem, og skuden kunne sætte sejl til og styre mod Norge. Selve sejladsen regnedes i nogenlunde ordentligt vejr ikke for noget særligt og har sikkert af mange været betragtet som en frisk og smuk tur. Den tungt lastede skude lå støt og roligt i vandet, og med gunstig vind kunne den nå Norges kyst på ca. 8 timer. Fra Hansted til Kristiansand tværs over Skagerak er afstanden ca. 60 sømil (eller ca. 110 km), så det var jo egentlig ganske godt sejlet. Ved kontrær vind eller vindstille tog turen naturligvis længere tid. I de lyse nætters tid sejlede man undertiden om natten. Så tonede Norges fjælde frem forude og ved foden af dem Kristiansand, Arendal, eller hvad det nu var for en by, der var målet. Her skulle man ikke landløbe skuden, men styrede i havn og lagde trygt til ved kaj. Selv ved de små 27

26 ladepladser langs Norges kyst var der allevegne brygger, hvor sandskuderne kunne lægge til. Heroppe var det betydelig lettere at være skipper end derhjemme. Her gik også losningen let fra hånden, og inden længe var ladningen solgt. Hvis der blev noget tilbage, som skipperen af en eller anden grund ikke kunne komme af med, sejlede han til næste havn og forsøgte der. Så blev der købt trælast og andet, som man skulle have med hjem. Det blev stuvet sammen i den tomme skude, og så sejlede man hjem. Ved hjemstedets kyst ankrede skuden op et stykke ude, og nu begyndte de samme besværligheder i modsat rækkefølge. At landløbe en tungt lastet skude gik i reglen ikke an, det kunne skuderne ikke holde til, følgelig måtte skibningsbådene ud for at hente ladningen ind. Med tømmeret gik det almindeligvis nogenlunde let fra hånden, men med tunge kakkelovne og den slags var det betydelig værre, og hvordan Jens Christensen Skyum fik sine 27 norske heste fra sandskuden over i skibningsbåden og ind gennem brændingen, begriber man virkelig ikke. Måske lod han hestene svømme i land. Hvis havet var oprørt, kastede skipperne undertiden trælasten over bord og lod havet transportere den i land. Det gik naturligvis kun, når vind og strøm bar den rigtige vej, men bagefter havde man så et frygteligt besvær med at få samlet tømmeret sammen langs strandkanten og få det transporteret til oplagspladserne. De største farer og besværligheder lå således på den hjemlige landingsplads, og mon skipperne ikke engang imellem har tænkt: Havde vi dog bare haft en havn! Man skal iøvrigt huske på, at Aggertangen i disse århundreder var lukket, og Thisted havde ingen rigtig havn, det fik den først i Ingen fandt dengang på at sejle den lange vej 28

27 øst om Vendsyssel og helt ind igennem Limfjorden til Thisted. Nej, vore skippere blev stædigt ved med at sejle direkte til og fra deres egen vilde og farlige kyst. Som vi har set, var der 16 underskrifter på klagen til kongen i 1665, og det svarer sikkert til, at der dengang har været 16 skuder i farten, og heraf har de 9 været fra Klitmøler, 5 fra Hansted og 2 fra Vigsø. Dette svarer meget godt til tallene i en officiel specifikation over sandskuderne, som foreligger for året 1688, altså 23 år senere. I dette år fandtes der 9 skuder ved Klitmøller og 4 ved Hansted og Vigsø, altså 13 ialt. Dette er mindre end i 1665, men vi ved, at 3 skuder fra Hansted forliste omkring 1683, og lægger vi dem til, har vi samme antal som i Endvidere nævnes her, at der i 1688 var 2 skuder i Vester Hanherred, den ene ført af Anders Nielsen i Klim, den anden af Christen Hansen i Thorup. I de følgende år går antallet af skuder i Hansted yderligere ned, således at Hansted, Vigsø og Rær sogne gennem mange år kun har 2 skuder tilsammen, medens Klitmøller alene har 9. På dette niveau holder det sig omtrent til 1725, da Klitmøller svinger sig op til 11 skuder, medens Hansted og Vigsø stadig ligger på 2. Derefter stiger Klitmøller igen og når i 1762 op på 15 skuder, det højeste antal, der nogensinde har været i Klitmøller. Derefter går tallet atter jævnt tilbage. I 1780-erne var der kun 8-9 skuder i Klitmøller, men samtidig er Vigsø i fremgang og er kommet op på 4 skuder. I 1801 var der 7 skuder i Klitmøller, 4 i Vigsø og 1 i Stenbjerg. I dette år var der tillige 1 skude ved Slettestrand, hvis reder var Christian Brix, og 2 ved Thorup strand, hvis redere var Peder Brix og Lars Vestergaard. Som man ser, har Klitmøller hele tiden ligget i spidsen. Vigsø har fulgt pænt med, men Hansted er derimod tidligt gledet ud af 29

28 billedet, hvilket antagelig skyldes, at de lunere bugter ved Klitmøller og Vigsø var bedre egnede for skudefarten end det langt mere udsatte Hansted. Den egentlige grund var imidlertid nok den, at et sund, der i stenalderen gik sønden om Hanstholm og forbandt Vesterhavet med Limfjorden, og som må have frembudt udmærkede trafik- og landingsmuligheder, efterhånden sandede til. Omkring 1700 var dette sund praktisk taget lukket for al sejlads, og netop indenfor dette tidsrum ophørte skudefarten i hovedsagen fra Hansted. Der var kun meget få, der ejede en hel skude, således som Poul Olufsen Dragsbech gjorde. Det almindeligste var, at der var 4 mand om en skude, således at hver ejede \ part, men samme mand kunne godt eje parter i flere skuder. Gik en skude tabt, var man flere om at bære tabet. Det var datidens måde at forsikre på. Skipperen havde som oftest part i den skude, han førte, og var ikke blot kaptajn men også den, der forestod den handelsmæssige side af rejsen. Skudens besætning var i reglen på 4 mand, altså 3 matroser foruden skipperen. Skudefarten beskæftigede således relativt mange mennesker i de små samfund langs vestkysten, nemlig ikke alene rederne, skipperne og besætningerne men også de mange, der havde arbejde ved skibningen og ved leverancer og transport af varerne til og fra skuderne. Klitmøller synes at være skabt på bar bund af skudefarten, og den voksede og blev en hel by, der levede af skudefarten. De gamle sandskuder havde navne, og disse navne er et kapitel for sig. Adskillige af dem bar katolske helgennavne, for eksempel St. Peter, St.Jacob, St.Johannes og lignende, og en af dem hed endog Jomfru Marie. Alene dette peger tydeligt hen på, at skudefarten er gammel, men det mær 30

29 kelige er imidlertid, at skipperne også længe efter reformationstiden holdt fast ved disse navne, skønt de lutherske præster som bekendt for meget hårdt frem mod alle levn fra den katolske tid. Så sent som i 1801, altså 265 år efter reformationen, fandtes der endnu 3 skuder i Klitmøller med helgennavne og 1 ved Thorup strand. Dette er et ganske interessant træk, og det er med rette blevet sagt, at medens de lutherske præster udryddede de gamle helgener på landjorden, gav skipperne dem et fristed på havet. Skipperne holdt fast ved traditioner, - de skulle nok selv bestemme, hvad deres skuder skulle hedde! A f gamle, mere almindelige navne kan nævnes: Haabet, Taalmodighed, Enigheden, Arken og lignende. Fra en nyere tid kan nævnes, at skipper Nordentofts skude bar det latinske navn Ora et labora, medens andre stilfærdigt opkaldte deres skuder efter mødre eller hustruer. En snes skuder, hvoraf ingen kunne gøre mere end 4-6 ture om året, lyder i vore dage ikke af ret meget, men i hine tider var det en betydelig flåde, og det er næsten utroligt, hvad den i årenes løb formåede at udrette, og det ikke blot i fredstid men også i krigstid, når farvandene var blokeret af fjendtlige skibe. Dette hændte adskillige gange. Allerede i 1679 under den skånske krig hører vi om Niels Pedersen Skinderup fra Klitmøller, at han blev ganske udplyndret af fjenden på søen og desuden pint og ilde medtaget. Under den store nordiske krig blev i året 1710 blandt andet Peder Andersen Broe fra Klitmøller og hans skude taget af svenske kapere, og han blev sat i fængsel, hvor han døde en sørgelig død året efter. Sådant hændte, men i hele resten af 1700-tallet meldes der ikke om voldelige overfald på nogen af skuderne, derimod forliste et par af dem, formodentlig på grund af hårdt vejr, således Anders Pedersen 31

30 Krogh fra Klitmøller, som i 1782 totalt forliste med sin skude, det var den, der hed Jomfru Marie. Det skete ved Madsbøl strand lige vest for Liid strand, og hele besætningen omkom. I krigsåret 1801 skete der ikke noget særligt på disse kanter, men til gengæld så meget desto mere under Englandskrigen I denne bitre krig blokerede englænderne Skagerak totalt, og det havde hurtigt til følge, at befolkningen på Sørlandet sultede. Nordmændene gjorde selv heltemodige og desperate forsøg på at skaffe sig fødemidler fra Nordjylland, som var den nærmeste mulighed. Ingen af os glemmer nogensinde Henrik Ibsens berømte digt om Terje Vigen, som roede for barn og viv over havet i en åben båd for at skaffe sig lidt korn, men som ved hjemkomsten blev taget af englænderne og sad i prisonen fulde 5 år. Danskerne gjorde, hvad de kunne for at hjælpe nordmændene. Staten indsamlede korn i særlige kornmagasiner, hvoraf et lå i Thisted og et i Klitmøller. Kongen henvendte sig gennem amtmanden til skudeejerne i Klitmøller og opfordrede dem til at påtage sig den farlige opgave at sejle korn til Sørlandet. Det skal her siges til Klitmøller-skippernes ære, at de meldte sig alle mand. I året 1806 var der i Klitmøller 6 skuder, men allerede i 1808 blev 3 af dem taget af englænderne, og en fjerde blev forfulgt af engelske krydsere og jaget på land ved Vigsø, hvor den totalt forliste. Også en skude fra Thorup strand og en fra Slettestrand gik tabt. Så var der kun 2 skuder tilbage af den stolte Klitmøller-flåde, og de blev begge ved med at sejle korn til Norge, lige til krigen holdt op. De blev ført af to af skudefartens bedste og dygtigste mænd, Peder Andersen Krogh og Christen Pedersen Nordentoft, begge fra Klitmøller. I nutidens sprog ville alle de mænd, der var med i denne 32

31 farefulde sejlads, være blevet kaldt frihedskæmpere, og selv om Klitmøller-flåden i disse skæbnesvangre år næsten blev tilintetgjort, lykkedes det den dog at bringe det norske broderfolk en mærkbar og velkommen hjælp. Således holdt skudeejerne det løfte, som deres forfædre havde givet kongen i 1665, og på denne værdige måde sluttede den rigtige gamle Norgesfart fra Thylands og Vester Hanherreds kyster. Dette betyder dog ikke, at skudefarten standsede i 1814, da Norge blev skilt fra Danmark. Det betyder blot, at her begynder et helt nyt kapitel. Vel var Norge nu et andet rige i union med Sverige, men befolkningen på Sørlandet havde stadig brug for fødevarer, og vor landsdel havde stadig brug for træ. Der fulgte nogle år, hvor skudefarten lå omtrent stille, men da skudeejerne havde fået genopbygget en flåde, og Norge havde fået ordnet sine forhold under det nye regime, blev sejladsen genoptaget, og fra omkring 1825 var den i fuld gang igen. Flåden var nu knap så stor som tidligere, men den omfattede dog ialt 10 skuder, 6 ved Klitmøller, 3 ved Vigsø og 1 ved Stenbjerg. Dette andet afsnit af skudefartens historie blev glansfuldt men kortvarigt. Sandskudernes saga var ude, andre skibstyper var kommet i stedet. A f de 10 skuder, der fandtes i 1825, var 2 galeaser, 7 slupper og 1 brig. De gamle sandskuder var skabt til Norgesfarten og holdt sig til denne. De egnede sig ikke til langfart. Det kunne derimod de nye skuder bruges til. Disse nye skuder var småfartøjer ligesom de gamle, og det måtte de være, for også de skulle jo slæbes på land om vinteren og tilbage igen om foråret. 3 af dem var på lidt over 10 læster, den største var på 15 læster. Man sejlede stadig på Norge med landbrugsprodukter og kom hjem med trælast ganske som i den gamle tid, og det blev man ved med, lige til skudefarten ophørte. 33

32 Der kom imidlertid noget nyt til, som i høj grad forandrede billedet. Man begyndte tillige at sejle på andre lande. Nogle sejlede på England, flere lå i næsten fast fart på Hamborg og Altona, og enkelte nåede endog så langt som til Riga. Det var helt nye ruter, der her blev besejlet, og der handledes med nye varer. Samtidig blev skudefarten mere og mere forretningsmæssig og velorganiseret, og skudehandlerne blev handelsmænd i stedse større format. I 1830-erne gik dette strygende, og der blev tjent gode penge. Men netop som det gik allerbedst, indtraf der noget, som med eet slag ændrede det hele. Der skete det uforudsete, at Vesterhavet brød igennem Aggertangen, der havde været lukket i flere århundreder. Det begyndte med en lille, smal rende, men allerede i 1835 begyndte skibene så småt at smutte igennem, og vore skippere var ikke længe om at regne ud, at denne nye kanal kunne byde dem store fordele. Nu kunne de sejle ind til Thisted, hvor de kunne laste og losse på en ganske anderledes bekvem måde end derhjemme ved den åbne havstrand. Thisted fik nu travlt med at bygge sin havn, som stod færdig i 1840, og Thistedborgerne var vel dem, der var allergladest for den nye kanal, for nu kunne de endelig få opfyldt deres ældgamle ønske om at få skudehandelen dirigeret om ad Thisted. Det blev hurtigt mere og mere almindeligt at sejle gennem Aggerkanalen, og der kom færre og færre skuder til Klitmøller vig. Allerede 1840 var det ganske klart, hvor udviklingen bar hen, og omkring 1850 gik praktisk taget hele skudefarten gennem kanalen. Nu måtte selv de gamle, rige skudeejere overgive sig og indrømme, at nu var Klitmøllers storhedstid forbi. Flere og flere af skipperne og skudeejerne forlod stedet, og hele skudehandelen gik selvsagt i stå. For Klitmøller by var dette naturligvis en katastrofe. Flere 34

33 hundrede års travl virksomhed afløstes brat af arbejdsløshed og fattigdom, og nu havde man praktisk taget kun fiskeriet at ernære sig ved. Skudehandelen vendte aldrig tilbage i sin gamle form, og det varede længe, inden Klitmøller kom over dette chok. Nu er vi imidlertid nået så langt op imod vor tid, at dampskibene er ved at vinde indpas, og så var jo efterhånden også sejlskibenes tid forbi. Allerede 1851 oprettedes den første dampskibsforbindelse med England gennem kanalen. Selv om Aggertangen ikke var blevet gennembrudt, ville denne urgamle skudefart alligevel hurtigt være blevet standset af udviklingen, og den transport, der her har været tale om, besørget på en helt anden måde. Desuden kom jo som bekendt næringsloven af 1857, og der kom jernbaner og meget andet, som hurtigt ændrede alle handels- og trafikforhold. Skudehandelen var imidlertid meget sejlivet, den døde ikke lige med det samme. Vi kan tale om et tredie og sidste kapitel, som går fra omkring 1850 til omkring 1900, og når ældre folk på disse kanter endnu kan huske, at deres far eller bedstefar talte om skudefarten, så er det dette sidste afsnit, det drejer sig om. Skudeejernes antal skrumpede naturligvis stærkt ind, da den gamle skudefart ophørte, og mange af dem gik fallit, men blandt dem, der overlevede, fik nogle udvidet købmandsret og udviklede sig efterhånden til storkøbmænd, enkelte af dem med et skilt over butikkens dør, hvorpå man læste: Kongelig privilegeret Handel. For dem var imidlertid købmandsforretningen det egentlige, ikke skudefarten, men nogle af dem holdt dog en enkelt skude eller flere i gang, som sejlede varer hjem til forretningen. Klitmøller var nu på det nærmeste slået helt ud, men højere oppe langs kysten finder vi disse stor- 35

34 købmænd, navnlig i Vendsyssel, og her sang skudefarten sit allersidste vers. Også denne fase af skudefartens lange og mærkelige eventyr kan have sine interessante afsnit og ikke mindst sine spændende smuglerhistorier, men nogen større betydning fik den ikke, og jeg vil derfor ikke opholde mig nærmere ved den. Johan Skjoldborg skrev i 1895 en artikel om denne sene nordstrandshandel og fortæller her, hvad han har hørt de gamle berette derom. Der er gode historier imellem, men hvor meget af det, der er rigtigt, skal jeg lade være usagt. Op imod år 1900 er også disse købmandshuse og deres sejlere forsvundet. Kun enkelte gamle bygninger af ualmindeligt format og udseende minder nutiden om, hvad der engang har været. Nu må det imidlertid stærkt understreges, at dette billede af skudefarten først bliver fuldstændigt, når vi holder os for øje, at der hele tiden samtidig med den danske skudefart på Norge foregik en mindst lige så omfattende skudefart fra Sydnorge til Jyllands nordstrand, og meget tyder endda på, at det var nordmændene, der først optog denne handelsforbindelse, ligesom det til tider også var nordmændene, som satte flest skuder ind i den. Denne norske skudehandel foregik på samme velkendte melodi som den danske: Nordmændene kom med tømmer i deres skuder, som i gammel tid kaldtes baggeskuder, og fik landbrugsprodukter med hjem, og dette har antagelig givet stødet til, at også nordjyderne i meget gammel tid begyndte at drive skudefart. På denne måde blev skudehandelen vel nok mindst fordoblet, og da vore skudehandlere optrådte som mellemmænd for nordmændene, blev deres handelsmæssige virksomhed derved stærkt forøget. Det var virkelig en samhandel af betydeligt format, og den foregik i 36

35 broderlig forståelse og under fredelige og venlige former, selv om nordmændene jo nok en gang imellem klagede over, at de fik dårligt korn og harskt smør, og danskerne over, at de fik tarveligt tømmer. Alt i alt var det et nordisk samarbejde af enestående art og usædvanlig stabilitet. For en ordens skyld indskyder jeg her den bemærkning, at skudefarten ikke må forveksles med den såkaldte krejlerfart, som i sin tid foregik fra disse egne. Den foregik kun på Limfjorden og var af meget nyere dato, men det er en helt anden historie. Det er naturligvis kun få og spredte træk, jeg i dette foredrag har kunnet få med om et så stort og omfattende emne, men jeg har søgt at vise Dem, hvordan skudefarten fra Thy og Vester Hanherred har eksisteret og udviklet sig genem ca. 500 år. I de første år fortoner den sig næsten helt i middelalderens mørke, men den er der. Derefter kommer opgangstiden i 1600-tallet, hvor klagen til kongen pludselig kaster et klart lys over alt det interessante, der foregik ved havstranden. Derefter følger skudehandelens kulmination i de gode og rolige år midt i 1700-tallet, og endelig den glorværdige omend sørgelige afslutning under Englandskrigen med adskillelsen fra Norge i Så kom efterspillet, det kortvarige men indbringende og internationalt prægede afsnit fra , og til sidst, efter Aggertangens gennembrud, skudefartens langsomme hensygnen, indtil hele eventyret var forbi omkring år Hvad denne århundredgamle skudefart og skudehandel har bragt Thy og Hanherred af nyttige varer og sund beskæftigelse, og hvad den har betydet gennem den regelmæssige landbrugseksport, lader sig ikke opgøre, men omsat i penge vil det naturligvis beløbe sig til vældige summer, og fra skudehandelen bredte sig ligesom ringe i vandet be 37

36 skæftigelse og fortjeneste, ikke blot til skippere og redere og deres mandskab og medhjælpere, men videre til landbrugere i hele området og til håndværkere indenfor de vigtigste fag og endnu mange andre. Det er derfor ikke for meget sagt, at skudehandelen gennem alle disse århundreder har været grundlaget for hele landsdelens udvikling. Det var egnsudvikling, så det forslog noget. Men det var ikke blot den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling, skudefarten fik en så gennemgribende indflydelse på gennem alle disse år, den fik også sin store betydning for det åndelige og kulturelle liv i denne landsdel. Før var Thy og Hanherred en afsides og stillestående provins, præget af megen fattigdom, nu åbnede skudefarten døren mod havet, og en ny verden dukkede frem. Den farefulde og risikable sejlads udviklede gennem generationer modige sømænd af usædvanlig dygtighed, og da skipperne jo desuden var handelsmænd, måtte de lære sig både læse-, regne- og skrivekunsten og meget mere for at kunne begå sig. Dette betød kulturel fremgang og satte sine spor viden om. Ved provste- og bispevisitatser blev ingen børn rost så stærkt for deres kundskaber og gode svar og optræden som børnene i Klitmøller, og alene dette lille træk er værd at lægge mærke til. Sidst men ikke mindst skabte skudefarten gennem de udstrakte handelsforbindelser mellem nordmændene og danskerne talløse personlige forbindelser og venskaber, og det er rigtigt, som en norsk forfatter har sagt, at der herskede et enestående godt tillidsforhold mellem de to folk i hele denne samhandel, og der opstod et mærkeligt intimt forhold mellem den jyske nordstrand og det norske sørland. Det bør også nævnes, at adskillige danske skippere i årenes løb bosatte og giftede sig i Sydnorge, hvor deres 38

37 navne og slægter endnu lever. Også enkelte nordmænd slog sig ned her i vor landsdel, og ser vi på landkortet, finder vi flere stednavne, som tydeligt bærer præg af nordmændenes tilstedeværelse ved kysten, dette gælder ikke mindst egnen ved Slettestrand, hvor der forekommer navne som Fosdal, Lien, Fasmali og andre norske navne, som vil leve videre, selv om deres oprindelse glemmes. De gamle tiders skudefart kommer aldrig igen, men den er værd at mindes, så meget mere som den ligesom har et budskab at bringe os nulevende i vore bestræbelser for at få en ny tids skibsfart i gang gennem Hanstholm havn. Læg mærke til den besynderlige parallel, der er mellem før og nu. Dengang søgte og opnåede man egnsudvikling gennem skibsfart, nu forsøger man at gøre det samme. Og tænk på mændene, som var samlede i Hansted mølle i 1665, de havde fra gammel tid haft ret til at drive deres skudefart på Norge, og nu ville man tage den fra dem. Hanstholm havn har vi for mere end 40 år siden fået tilsagn om af selveste rigsdagen, og nu har man i årevis ikke villet give os den. Men ligesom de gamle fik deres ret stadfæstet af selveste enevoldskongen, således vil vi sikkert også få Hanstholm havn stadfæstet og fuldført af nutidens højeste myndighed. Dette vil ske, så sandt ånden fra mødet i Hansted 1665 endnu lever i disse egne. G. K r o g h - J e n s e n Forfatterens samling af optegnelser og kildehenvisninger vedrørende D en th y l a n d sk e sk u d efa rt er testamenteret til Vester og Øster Vandet kommune, hvortil i påkommende tilfælde kan henvises. 39

38 M i d d e l a l d e r s k i b indhugget i kvader på sydsiden af Hansted kirke. Under skibet ses stenmesterens mærke. Et symbolsk vartegn for Hansted gennem 800 år. D e n n e s k ib s f r e m s t il l in g, som kan ses den dag i dag, er samtidig med kirken og må antages at være fra sidste halvdel af 1100-tallet (Nationalmuseet). I al sin enkelhed svarer den til skibsbilleder, man kender fra gamle bysegl og lignende fra 1200-tallet, og Hanstholm synes i middelalderen at have været et centrum for handelen mellem Thy og Norge (Trap). Fra sit høje stade deroppe på»holmsbjerg«må stenmesteren have betragtet mange sådanne skibe. En livlig skibsfart har været i fuld gang på dette tidspunkt og antagelig længe før. Hansted kirke var lige som Vigsø kirke anneks under den prægtige Rær kirke, hvis vælde og ælde lader os ane, at den ud over det kirkelige må have betydet noget stort, blandt andet inden for landsdelens søfart og handel i middelalderen. Enkeltheder kendes ikke mere, men vi ved, at skibsfartens veje var handelens veje, og handelens veje blev kulturens veje. 40

39 FOT. NATIONALMUSEET 41

40 D e r e r i 6 underskrivere på klagen til Kongen 1665, og alle har kun skrevet deres forbogstaver, undtagen Anders Nielsen fra Klitmøller, der sikkert ikke uden stolthed har kunnet tilføje»egen Handt«, hvilket vil sige, at han kunne skrive hele sit navn uden hjælp. Han gik under navnet Anders Nielsen Broe, fordi hans hus lå lige ved en bro, som førte over Klitmøller å, en dygtig skipper og reder, som blev stamfar til den fremtrædende Broe-slægt i Klitmøller. Alle de andre underskrivere har måttet nøjes med at prente deres forbogstaver, som det var almindeligt dengang, når man ikke beherskede skrivekunsten, hvilket jo kun meget få gjorde. Heldigvis har den fortræffelige skriver tilføjet det, der manglede, så man alligevel får hele navnet med. Det er et enestående dokument i skudefartens historie, og det fortæller også noget om skrivekunstens og oplysningens stade omkring midten af 1600-tallet. De første 9 af underskriverne var fra Klitmøller, som allerede dengang var førende i skudefarten, så følger 6 fra Hansted og 1 fra Vigsø. Med dette højst interessante billede af skudefarten kommer vi den og de ældste kendte thylandske skippere nær ind på livet. 42

41 43

42 O r ig in a l t o l d s e d d e l fra Kristiansand toldvæsen 1691, fundet i Rigsarkivet, Oslo. D e n n e meget smukt skrevne toldseddel viser, at skipper Christen Olufsen Dragsbech af Klitmøller i dagene 23. oktober til 16. november 1691 i Kristiansand har udlosset en ladning indtaget i Klitmøller, omfattende følgende varer: Rug 35 tønder, byg 138 tønder, ærter 5 tønder, rugmel 4 tønder, bygmel 6 tønder, byggryn 16 tønder, havregryn 25 tønder, 12 sider grønsaltet flæsk 1 skippund, oksekød j tønde, saltet ål 2 fjerdinger, sennep 1 fjerding, smør 2 fjerdinger. Sådanne skibsladninger gik i massevis til Norge, lidt forskellige, alligevel lignede de hinanden meget. Dette karakteristiske træk ses f.eks. tydeligt ved sammenligning med broderen Anders Olufsen Dragsbechs skibsladning, nævnt s. 22. Som returlast har Christen Olufsen Dragsbech haft trælast. Sådan var skudefartens næsten uforanderlige program gennem flere århundreder. Kristiansand blev grundlagt af Christian IV 1641 og blev hurtigt den mest søgte norske havn for den thylandske skudefart. Før den tid gik mange skuder til Bergen, men iøvrigt fandtes der næppe nogen sørlandsk havneplads, som ikke en gang imellem havde besøg af de thylandske skudefarere. 44

43 FOT. RIGSARKIVET, OSLO

44 V e s t e r V a n d e t k i r k e menes bygget i slutningen af n o o - tallet og var viet søfartens helgen St. Nicolaus. Den fremtræder som en smuk, kullet kvaderkirke og er tydeligt nok ikke bygget til noget større formål som Rær kirke. Alligevel kom den til at afløse denne som skudefartens kirke, og den indeholder som sådan en rigdom af minder. Vester Vandet kirke var den stedlige bondebefolknings kirke, men Klitmøller dukkede bogstavelig talt op af havet inden for sognets område, og tilflytterne blev flere og flere, til sidst de fleste. I kirke skulle de jo i hvert fald alle, og da den gamle sognebefolkning ikke ville afstå deres pladser på kirkegulvet, måtte man bygge pulpiturer. Det første blev bygget tværs over vestgavlen 1695, og skipperne måtte deltage i betalingen af det. Pulpituret ses på billedet her, og det eksisterer endnu. Det blev dog hurtigt for lille, og der opførtes endnu et, som placeredes langs nordvæggen og var så bredt, at det gik ud over midtergangen. Det gjorde kirken skummel og grim, og under gudstjenesten skal luften have været ubeskrivelig. Dette kæmpestore pulpitur fandtes endnu 1754, da skipperne og rederne i Klitmøller skænkede kirken det berømte ca. 4 m høje standur, som blev opstillet i kirken ved det store pulpiturs østre hjørne. Så holdt skudefarten op o. 1850, og nu viste pulpiturerne sig overflødige. Ved vestgavlen fik det dog lov at blive stående, men det store langs nordvæggen blev fjernet. Uret blev flyttet ind til denne væg, hvor man ser det på billedet her, men ved restaureringen 1966 blev det flyttet tilbage til den oprindelige plads nær prædikestolen, hvorved man til stor overraskelse bemærkede, at uret havde urskive på to sider. Giverne har vel ønsket, at kirkegængerne på pulpituret også skulle kunne se, hvad klokken var slået. Øverst på urrammen ses følgende inskription: 46

45 FOT. NATIONALMUSEET, CA Til Guds Ære og Menighedens Anvendelse bekosted a f de Vel Fornemme Schippere og Schude Eiere ved Klitmøller og her i Sognet Anno ijf4 Til højre for uret ses på væggen en tavle med givernes navne. Begge inskriptioner skyldes utvivlsomt kirken som udtryk for dens tak. Dette ejendommelige ur, som går den dag i dag, er et af de mest håndgribelige minder om den thylandske skudefart. - Annekskirken i Klitmøller blev opført , længe efter skudefartens ophør. 47

46 D en s å k a l d t e hollandske fløjte, skabt i Holland, kom efter det primitive middelalderskib. Det var en meget praktisk og rummelig skibstype, som hurtigt erobrede havene. Den kunne tilpasses mange forskellige formål, og et af dem var skudefarten. Her i den thylandske skudefart træffer vi denne skibstype under navnet sandskude, som nævnes allerede i Klagen til Kongen af 1665, og som senere masser af gange benyttes som officiel benævnelse for dette skib lige til begyndelsen af 1800-tallet, da sandskuden forsvandt for stedse og blev afløst af andre skibstyper. Desværre er der intetsteds fundet nogen skibskyndig beskrivelse eller model, endsige rest af en sandskude, men i 1754 skænkede skipperne og rederne i Klitmøller til kirken i Vester Vandet et imponerende standur, på hvis urskive der øverst ses et smukt malet skib. Dette skib har den karakteristiske rigning med 2 stormaster og en mindre mesanmast agter med et skråtstillet latinersejl, og der kan ikke være tvivl om, at det er sandskuden, der har været model til dette billede, måske i lidt pyntet skikkelse. Rigtigheden heraf bekræftes i en embedsskrivelse af fra tolder Kirketerp i Thisted, der kendte sandskuderne nøje. Han bemærker:»angaaende Sandskudernes Facon, da er de alle kølbyggede og ligner hollandske Fløjter«. Sandskuderne er forekommet i mange forskellige størrelser og synes at have været klinkbyggede. Det gamle navn sandskude skal være kommet af, at»man sætter lige paa Sandet med dem«. 48

47 FOT. NATIONALMUSEET 49

48 DEN THYLANDSKE SKUDEFART UDGIVET AF SPAREKASSEN FOR THISTED AMT Bogtryk: Nordlundes Bogtrykkeri, København Reproduktion: Robert W. Peyrath Papir til bindet: Birgitte Cramer Bogbinder: S. Chr. Pedersen Papir: Ekstraglittet specialtryk fra De forenede Papirfabrikker

49

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2. 1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Handel mellem Norge og Danmark

Handel mellem Norge og Danmark Handel mellem Norge og Danmark Vareudveksling over Skagerrak Skudefarten mellem Danmark og Norge, der jo indtil 1814 var i rigsfællesskab, var baseret på en udveksling af varer, hvor de to områder supplerede

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Vi fiskede fra Vorupør...

Vi fiskede fra Vorupør... Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

Strukturerede tekstsamtaler

Strukturerede tekstsamtaler Eftertest ver. 2 Elevens navn: Dato: Klasse: Lærer: Teksten klippes op i to strimler. Eleven får én strimmel ad gangen. Nu skal jeg læse en kort tekst for dig. Jeg læser højt, du må gerne følge med i teksten.

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap I tegneserien Radiserne spørger Nuser engang Trine, hvorfor hun er blevet psykolog. Hun svarer, at det er fordi hun har talent for at se andres fejl. Hvad så med dine egne, spørger Nuser. Ja, dem har jeg

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Wayfarersejlads fra Doverodde. En lille ferieberetning af Jesper Nothlev, W10560

Wayfarersejlads fra Doverodde. En lille ferieberetning af Jesper Nothlev, W10560 Wayfarersejlads fra Doverodde En lille ferieberetning af Jesper Nothlev, W10560 Vores første ferieuge gik med et af årets Wayfarerhøjdepunkter, Rantzausmindetræffet i det Sydfynske Øhav. Kan man tænke

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18.SEPTEMBER 2011 13.SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 14.00 Tekster: Gal.2,16-21; Luk.10,23-37 Salmer: 729,727,728,Nat med mørke Gud lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

Historien om den nat

Historien om den nat Historien om den 1002. nat Historien om den 1002. nat i Joseph Roth Oversat af Esther Kielberg FORLAGET VA N DKU NS T E N I Ved forårstid i året 18.. begyndte Shah-in-Shahen, den hellige, ophøjede og

Læs mere

Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.

Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Skriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard

Skriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard Skriv om dit liv Ragnhild Bach Ølgaard 1 Sådan skriver du dine erindringer Du er en guldgrube af viden Sørg for at give den videre i tide Skriv Skriv Skriv Skriv, hvad du kan huske. Det her er ikke noget

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale En verden af i går Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Undervisningsmateriale Biler, cykler, busser og færger. Pokemon Go, beskeder og

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Jennifer Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Første gang jeg mødte Jenny, var hun tre år gammel. Det foregik ved

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Strandgården s Affalds-uge 2009

Strandgården s Affalds-uge 2009 Strandgården s Affalds-uge 2009 Sct. icolai Skoles SFO Strandgården Strandgården er en SFO under Sct. icolai Skole i Køge. Hos os er midtbyens børn efter skoletid, ca. 250 fra 5 til 13 år. Vi bor tæt ved

Læs mere

Side 3.. SKIBET. historien om Noas ark.

Side 3.. SKIBET. historien om Noas ark. Side 3 SKIBET historien om Noas ark 1 En god mand 4 2 Skibet 6 3 Dyrene 8 4 Mad til alle 10 5 Det regner 12 6 Duen 14 7 Land 16 8 Den grønne jord 18 9 Noas bøn 20 10 Løftet 22 Side 4 En god mand Engang

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til: Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere