januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt

Transkript

1 januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt

2 INDHOLD bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon bips@bips.dk cvr. dk Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id R0 MBSO Baggrund Formål Succeskriterier Metode Den bærende idé Fremtidige IKT-specifikationer Fremtidigt IKT-aftalegrundlag Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser Fremtidig BIM procesmanual Sammenfatning Det efterfølgende projekt...12 bips er det fælles udviklingsforum for byggeri og anlæg. Vi er en medlemsdrevet, nonprofit forening, der udvikler standarder og værktøjer til effektivisering af byggeprocessen fra idé til drift. bips står for byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde. Side 1 af 12

3 1 Baggrund I 2008 udkom første version af bips IKT-specifikationer som et værktøj, der skulle sikre byggeriets parter klare aftaler om brugen af IKT, og som samtidig skulle understøtte de statslige bygherrekrav jf. Det Digitale Byggeri. I takt med at den statslige IKT-bekendtgørelse er blevet revideret to gange, er IKTspecifikationerne ligeledes blevet revideret, og den nuværende version er fra december De nuværende bips IKT-specifikationer er alment kendt og brugt i branchen som en de facto standard for aftaler omhandlende IKT-ydelser og det digitale samarbejde. I takt med at byggeriets parter har fået erfaring med udarbejdelse og anvendelse af projektspecifikke IKT-specifikationer, har bips modtaget erfaringer og ønsker fra medlemsvirksomhederne til forbedringer af værktøjet. Nedenfor er oplistet hovedtemaer for erfaringer med brugen af de nuværende IKT-specifikationer: Positive erfaringer med de nuværende IKT-specifikationer: Godt med fælles ramme og implementeret standard for aftale af IKTydelser og digitale samarbejdsformer IKT-specifikationerne fremmer det digitale samarbejde og tvinger alle parterne til at tænke projektet igennem fra starten Skaber fokus på IKT, giver genkendelighed fra projekt til projekt og er det bedste bud på at udfylde rummet mellem aftale/kontrakt og teknik Teknik og ydelser er opdelt, men det skal gøres endnu tydeligere Paradigmet for IKT-specifikationerne er efterhånden blevet en implementeret standard i branchen Negative erfaringer med de nuværende IKT-specifikationer: Der mangler sammenhæng til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012, og specifikationerne blander IKT-ydelser og projekteringsydelser Der er sammenblanding af ydelser og teknik, og de tekniske specifikationer indeholder også ydelser IKT-specifikationerne kan ikke anvendes hele vejen igennem projektet for alle aktører og/eller til alle samarbejdsformer og udbudsformer IKT-specifikationerne er for indviklede med mange krydsreferencer og underliggende standarder mv. IKT-specifikationerne bliver hurtigt for detaljerede og komplicerede og indeholder for meget redundans Det kræver stor IKT-viden at kunne forstå og anvende IKTspecifikationerne Høringsrapport januar 2015 Side 2 af 12

4 Der mangler adskillelse af aftale og proces, og IKT-specifikationerne understøtter ikke metodefrihed Det er et problem, at IKT-specifikationerne i stigende grad bliver anvendt som en holdeplads for egenudviklede bilag På baggrund af de indsamlede erfaringer og ønsker, har bips besluttet at lave en større og mere gennemgribende revision af de nuværende IKT-specifikationer. For at sikre den størst mulige involvering fra branchen, og for at kunne gentænke hele IKT-aftale konceptet, har bips besluttet at iværksætte processen med et forprojekt. Denne rapport redegør for resultaterne fra dette forprojekt. Resultaterne fra forprojektet skal danne grundlag for en egentlig udvikling og implementering af fremtidens IKT-specifikationer. Dette arbejde vil ske i regi af et efterfølgende projekt, der færdiggøres og lanceres for byggesektoren inden udgangen af Formål Formålet med forprojektet er at skabe rammerne og grundlaget for udarbejdelse af et fremtidigt IKT-aftalegrundlag som: Er tidssvarende Tager afsæt i erfaringer med de eksisterende IKT-specifikationer Har klare grænseflader til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning Har en klar og enkel opdeling mellem projekteringsydelser og IKT-ydelser Indeholder standardmodeller for IKT-ydelser, der er synlige ved aftaleindgåelse Virker og er operationel for alle byggeriets parter Understøtter metodefrihed Er skalerbar og kan anvendes på alle typer af byggeprojekter Forprojektet skal nytænke IKT-specifikationernes form og overveje, om den nuværende opdeling mellem ydelser og teknik er hensigtsmæssig. Forprojektet skal skabe klarhed over, hvad der skal udvikles, og hvordan det skal ske, eventuelt i flere udviklings- og implementeringstrin. Forprojektet angiver anbefalinger for, hvor skal vi hen, og hvad projektet løser i forhold til de udfordringer og problemstilliner, der er med de nuværende IKTspecifikationer. Resultatet af forprojektet er et koncept og den bærende idé for fremtidens IKTaftalegrundlag, der understøtter branchens behov. Høringsrapport januar 2015 Side 3 af 12

5 3 Succeskriterier For forprojektet er der defineret følgende succeskriterier: At branchen er enig om, at det nye koncept for IKT-aftaleindgåelse er med til at løse de nuværende dagligdagsudfordringer At det nye koncept for en IKT-aftale præciserer ydelser og leverancer At konceptet fremstår mere enkelt og medvirker til en effektivisering, samt ensretter de forskellige IKT-begreber At IKT-specifikationerne ikke kun henvender sig til IKT-specialister og til rådgivere At de fremtidige IKT-specifikationer er lette at udbygge og vedligeholde og giver klarhed ved aftaleindgåelse 4 Metode Projektet er gennemført på fire måneder og har bestået af en arbejdsgruppe på fire 4 personer og tre sparringsgrupper, med repræsentanter fra arkitekt- og ingeniørrådgivere, entreprenører, byg- og driftsherrer samt byggeriets faglige organisationer. Gennem hele projektet er det arbejdsgruppen, der har stået for indsamling af informationer, udarbejdelse af løsningsforslag, afholdelse af workshops med sparringsgrupperne og andre interessenter, indarbejdelse af input fra sparringsgrupperne, formidlingen af foreløbige projektresultater, samt udarbejdelsen af høringsmateriale. bips sekretariatet og bips faglige styregruppe har deltaget i projektet som sparringspartner til arbejdsgruppen, og sekretariatet har ydet sekretærbistand til projektet, samt stået for formidling af projektet via bips hjemmeside. Deltagere i projektet: Arbejdsgruppen: Ronni Holm Dam, Rambøll Tore Hvidegaard, 3D byggeri Per Fischer, Arkitema Michael Blom Søefeldt (projektleder), COWI Aftale- / juragruppen: Bo Kobber Petersen, Bygningsstyrelsen Erik Simonsen, Rambøll Louise Dahl Krath Jensen, Dansk Byggeri Praktiker- / projektledergruppen: Henrik Lützhøft, COWI Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen Rune Fredericia, Novo Nordisk Claus Johannesen, PLH arkitekter Finn Lykkegaard Madsen, Landsbyggefonden Lars Frederiksen Kjems, Gottlieb Paludan Jonas Lindhart, DTU Campus Tekniker- / procesgruppen: Stig Brinck, Niras Mads Valentin, ARKITEMA Morten Alsdorf, NCC Høringsrapport januar 2015 Side 4 af 12

6 Preben Meinecke-Søes, TEKNIQ Marianne Kaae Nielsen, Region Hovestaden Preben Dahl, DANSKE ARK Robert Schlemmer, Bascon Jan Sander Frederiksen, PLH Arkitekter Inge Ebbensgaard, FRI Jesper Henningsen, MOE Troels Hoff, Rambøll Morten Steffensen, Københavns Ejendomme Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA Jørgen Storm Emborg, COWI Thomas Hejnfelt, Grontmij Jakob Guldbrandsen, Mangor & Nagel Jakob Andreassen, BIG Peter Bo Olesen, MT Højgaard A/S 5 Den bærende idé Konceptet for den fremtidige IKT-aftale er, at der vil være tæt sammenhæng mellem Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning og de nye bips IKTspecifikationer, således at specifikationerne kan anvendes sammen med ydelsesbeskrivelsen eller som selvstændigt dokument. Fremtidens IKT-specifikationer indeholder foruddefinerede standard niveauer for IKT-ydelser, og kan anvendes på alle typer af byggeprojekter, ved alle udbudsformer og af alle typer af bygherrer såvel private, offentlige som almene. Fremtidens IKT-specifikationer præcisere ydelsen og leverancerne og indeholder tre foruddefinerede standardniveauer for ydelser, som det i dag kendes fra Ydelsesbeskrivelsen "Som udført" fra DANSKE ARK og FRI. Som aftalegrundlag anvendes ydelsesskemaet fra FRI og DANSKE ARK, som der i dag er praksis for ved aftaleindgåelse på byggeprojekter med tilføjede IKT-ydelser. Det betyder, at det nuværende paradigme for IKT-ydelsesspecifikationen og de tilhørende IKT-tekniske specifikationer, hvor der skal tilvælges og defineres omfang af IKT-ydelser fra projekt til projekt, erstattes med et antal IKTspecifikationer, hvor ydelserne er foruddefinerede, og et kryds hos en part i ydelsesskemanet derved definerer den enkelte parts ydelse ved aftaleindgåelse. Figur 1 Høringsrapport januar 2015 Side 5 af 12

7 Af bilag A - Den bærende idé, fremgår illustrationen i læsbar størrelse. I de følgende afsnit gennemgås hovedelementerne i konceptet for den fremtidige 'IKT-aftale' og under hvert afsnit er der oplistet de punkter, som det efterfølgende projekt skal afklare i forhold til den bærende idé. Hovedelementer i den fremtidige 'IKT-aftale' Fremtidige IKT-specifikationer Fremtidigt IKT-aftalegrundlag Projektspecifikke afvigeler og tilføjelser Fremtidig BIM procesmanual 5.1 Fremtidige IKT-specifikationer Indholdet af de fremtidige bips IKT-specifikationer tager afsæt i de eksisterende IKT-specifikationer for digital kommunikation, CAD og bygningsmodeller, digitalt udbud og digital aflevering. De fremtidige IKT-specifikationer opbygges efter en ensartet struktur og: Har strukturel sammenhæng til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning Præciserer ydelsen/ydelserne fra ydelsesbeskrivelsen, men tilføjer ikke nye ydelser Definerer resultatet af ydelsen (leverancen/leverancerne) og beskriver grænseflader mellem parter Indeholder et eller flere foruddefinerede standardniveauer for ydelser fx niveau A, B og C, samt mulighed for projektspecifikke tilføjelser Understøtter metodefrihed hos den enkelte part Den enkelte specifikation er maks. på sider og bliver standardbilag til aftalen (ydelsesskemaet) Forskellen i forhold til de nuværende IKT-specifikationer er, at IKT-ydelserne fremover vil være synlige og veldefinerede ved aftaleindgåelse, og der vil over tid opnås genkendelighed fra projekt til projekt via foruddefinerede standardniveauer for ydelser. I det omfang en IKT-specifikation indeholder flere niveauer for ydelser fx niveau A, B og C, er niveau A standardniveauet for ydelsen. Niveau B bygger oven på niveau A, og niveau C bygger oven på niveau A og B. De fremtidige IKT-specifikationer kan både virke enkeltvis og i samspil med hinanden, og det er arbejdsgruppens forslag, at der i første omgang udarbejdes IKT-specifikationer inden for følgende områder: Høringsrapport januar 2015 Side 6 af 12

8 Klassifikation Digital kommunikation Digitalt udbud Mængder Digital aflevering Konsistenskontrol Leverancespecifikation for bygningsmodeller IKT-rolle Figur 2 Klassifikation, digital kommunikation, digitalt udbud, mængder og digital aflevering er allerede defineret som IKT-ydelser i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012, og er også indeholdt i de nuværende IKT-bekendtgørelser. Konsistenskontrol, leverancespecifikation for bygningsmodeller og IKT-roller er i dag ydelser, som ikke er veldefinerede, og der har fra flere projektdeltagere været ytret et stort ønske og behov for udarbejdelse af disse specifikationer. De næste skridt i det kommende projekt: Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til de nye IKTspecifikationer tages stilling til følgende: Afklaring af hvilke ydelser der er IKT-ydelser, og hvilke der er andre ydelser Yderligere diskussion og afklaring af anvendte begreber, fx leverancespecifikation, ydelsesspecifikation og diverse 'IKT-begreber' Endelig afklaring af indhold og struktur af specifikationen Endelig afklaring af opdeling af IKT-specifikationer Afklaring af omfang af standard for minimum IKT-ydelsen (niveau A) Afklaring af hvem der ud over bips står for udarbejdelsen og den fremtidige opdatering, samt hvem der er afsendere af IKTspecifikationerne Afklaring og udvikling af IT-værktøj for håndtering af IKT-specifikationerne Af bilag B - Fremtidige IKT-specifikationer og bilag C Eksempler på fremtidige IKT-specifikationer fremgår eksempler på fremtidige IKT-specifikationer. Eksemplerne skal udelukkende ses som et koncept for metodik og opbygning af struktur og indhold. Det konkrete indhold er derfor ikke det endelige resultat. Høringsrapport januar 2015 Side 7 af 12

9 5.2 Fremtidigt IKT-aftalegrundlag Det fremtidige IKT-aftalegrundlag anvender de samme principper som det velkendte afkrydsningsskema for ydelser fra FRI og DANSKE ARK, der i dag fungerer som bilag til kontrakter ved aftaleindgåelse på byggeprojekter. Det betyder, at der ved aftaleindgåelse skal tages stilling til IKT-ydelserne, og at der i afkrydsningsskemaet sættes kryds ved de forskellige ydelser i forhold til de enkelte parter. Figur 3 Et kryds ved en IKT-ydelse hos en given part vil derved definere omfanget af standardydelsen (niveau A). Hvis der ved en IKT-ydelse er defineret flere ydelsesniveauer i IKT-specifikationen, og man som klient ønsker et andet ydelsesniveau, skal dette præciseres i ydelsesskemaet med angivelse af den ønskede model. IKT-specifikationerne fungerer som standardreferencedokumenter til ydelsesskemaet og derved til kontrakten. Figur 4 Høringsrapport januar 2015 Side 8 af 12

10 De næste skridt i det kommende projekt: Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til det fremtidige IKTaftalegrundlag tages stilling til følgende: Udbygning af ydelsesskemaet evt. også som et generelt og neutralt brancheskema i en form, som bedre understøtter nye samarbejdsformer, som fx totalentreprise og/eller leverandørprojektering Definition og håndtering af IKT-ledelse i aftalegrundlaget Afklaring af hvordan IKT-specifikationerne kan virke ved andre ydelsesområder end Byggeri og Planlægning, fx ved Anlæg Håndtering og simpel beskrivelse af videreførte IKT-krav i et udbudsmateriale til de udførende Af bilag D - Fremtidigt IKT-aftalegrundlag fremgår eksempler på aftaleindgåelse ved forskellige projektformer. Eksemplerne skal udelukkende ses som et koncept for metodik i forhold til aftaleindgåelse. 5.3 Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser Der vil være tilfælde, hvor en bygherre ønsker IKT-ydelser, som ikke er en del af de foruddefinerede ydelser i IKT-specifikationerne, eller har helt specielle krav til IKT-ydelsen. IKT-specifikationerne indeholder to eller flere standardmodeller for ydelsen (fx model A, B, C). Det er muligt at definere projektspecifikke afvigelser og tilføjelser, og det kan gøres på en af to måder: Som tilføjelse til en eksisterende model (A, B, C) Som ny model, hvor hele ydelsen specificeres Er der behov for en projektspecifik tilføjelse til en eksisterende model, angives den anvendte model efterfulgt af et P. Hvis en bygherre for en given IKT-ydelse har udarbejdet sin egen IKT-specifikation, angives model P ved IKT-ydelsen, og den projektspecifikke IKT-specifikation skal være et bilag til aftalegrundlaget. Figur 5 Høringsrapport januar 2015 Side 9 af 12

11 Hvis en bygherre har specifikke krav til en given arbejdsmetodik, fx brug af en given standard til opgørelse af arealer, skal det præciseres i ydelsesskemaet. Figur 6 Som en del af det kommende projekt afklares det endeligt, hvordan projektspecifikke tilføjelser og fravigelser skal håndteres. Af bilag E - Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser fremgår eksempler på håndtering af projektspecifikke tilføjelser ved aftaleindgåelse. Eksemplet skal udelukkende ses som et koncept for metodik i forhold til aftaleindgåelse. 5.4 Fremtidig BIM procesmanual I projektforløbet har deltagerne peget på behovet for at udvikle et generelt paradigme for en BIM procesmanual. En manual der ikke indeholder ydelser, men indeholder det der er nødvendigt at få afklaret mellem rådgivere indbyrdes, og rådgivere og udførende parter. BIM procesmanualen skal understøtte metodefrihed for rådgivere og udførende og sikre at ydelser og proces er skilt ad. Det betyder, at alt fra de nuværende IKTspecifikationer, der ikke er ydelser, flyttes over i en BIM procesmanual. BIM procesmanualen definerer spilleregler for det digitale samarbejde mellem de projekterende, de udførende og andre relevante samarbejdspartnere. Den beskriver valgte systemer, processer, metoder og standarder etc. BIM procesmanualens udarbejdelse vil dermed erstatte CAD-manualen på projektet, da denne som en delmængde vil indgå heri. BIM procesmanualen udarbejdes og vedligeholdes typisk af den part, der varetager IKT-ledelsen på projektet. BIM procesmanualen er et dynamisk dokument, som kan tilpasses efter behov undervejs i byggeprojektet. BIM procesmanualen er derved ikke en del af aftalegrundlaget med bygherren, men udelukkende et værktøj de aktuelle samarbejdsparter imellem. Høringsrapport januar 2015 Side 10 af 12

12 Eksempel på indhold i en BIM procesmanual: Projektorganisation IKT-møder Digitalt samarbejde IKT-struktur Strukturering af bygningsmodeller Udveksling af digitale informationer Revisionsstyring Dokumentation Procedure for KS De næste skridt i det kommende projekt om BIM procesmanualen: Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til det fremtidige IKTaftalegrundlag tages stilling til følgende: Afklaring af formål, struktur, indhold og grænseflader til andre bips publikationer og standarder Afklaring af strukturel sammenhæng mellem IKT-specifikationerne og BIM procesmanualen Afdækning af hvor meget af indholdet, der allerede findes hos bips medlemmer og/eller internationalt 6 Sammenfatning Med det nye koncept for IKT-aftaleindgåelse opnås følgende fordele for branchen: Tæt sammenhæng mellem Ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationer, der præciserer ydelser, men som ikke tilføjer nye ydelser Klar og enkel opdeling mellem projekteringsydelser og IKT-ydelser Adskillelse af aftaleindgåelse og metodefrihed i processen Fra paradigmer med mange krydser til foruddefinerede standarder, hvor et kryds definerer en ydelse, og derved mindre at være uenige om efter aftaleindgåelse Standardisering af IKT-ydelser, genkendelighed fra projekt til projekt og derved et bedre overblik for dem, der køber ind, og dem, der giver pris Skalerbar IKT-aftale, der kan anvendes af alle typer af bygherrer, projekter og projektorganisationer og udbudsformer Høringsrapport januar 2015 Side 11 af 12

13 Resultatet af arbejdet i projektet er fremkommet på baggrund af en bred inddragelse af branchens aktører, fra såvel virksomheder som fra organisationer. Dette har betydet, at der nu ligger et praksisnært grundlag for udvikling og implementering af fremtidens IKT-specifikationer til gavn for hele byggesektoren inden for velkendte aftalerammer. 7 Det efterfølgende projekt På baggrund af forprojektet, høringen og behandlingen af branchens input vil bips igangsætte udviklingen af fremtidens IKT-specifikationer. Arbejdet bygger på de grundlægende konklusioner fra forprojektet og vil inddrage aktører fra hele byggesektoren dvs. bygherrer, driftsherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter, på både virksomhedsniveau og organisationsniveau. De fremtidige IKT-specifikationer lanceres inden udgangen af Høringsrapport januar 2015 Side 12 af 12